Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse
|
|
- Lasse Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C Summary In spring 2003 the Danish Research Institute of Food Economics has, on request from the Danish Environmental Protection Agency, analysed the farm economic potential for a reduced use of pesticides in Danish agriculture. The analysis was based on the concept outlined in the so called Bichel Committee as well as new knowledge, data and models. Findings from the study indicate that it will be optimal for Danish farmers to reduce the current use of pesticides from a Treatment Frequency Index (TFI or BI) of 2.0 to 1.7 TFI. The analysis also shows that a reduction from 2.0 TFI to 1.4 TFI will be possible by using well known and well established technologies without changing the crop rotation and without additional costs. This article discuss some of the basic assumptions for the analysis, some of the policy implications, how to combine the reductions with environmental improvements, and the need for time, more research and new technologies, quotas or levies to reduce and optimise the use of pesticides. Indledning og baggrund Som et led i evalueringen af Pesticidhandlingsplan II har Fødevareøkonomisk Institut efter aftale med Miljøstyrelsen gennemført et projekt vedrørende en opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger. De nye analyser viser, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget fra det nuværende behandlingsindeks (BI) på ca. 2,0 til ca.1,7 BI, svarende til målsætningen i den nye Pesticidplan De nye analyser og den nye pesticidplan giver imidlertid anledning til en række spørgsmål. Hvorfor er den nuværende pesticidanvendelse ikke optimal, og vil det tage landbruget fem år at tilpasse pesticidforbruget til de eksisterende priser og teknologi. Vil det være muligt at supplere kravet om et reduceret pesticidforbrug med et krav om synlige miljøeffekter.
2 - 2 - En række af disse spørgsmål vil blive analyseret og diskuteret i denne artikel. For en mere detaljeret beskrivelse af de oprindelige driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget samt de nye analyser henvises i øvrigt til Ørum (1999 og 2003). Modellerne De nye beregninger af reduktionsmulighederne har været baseret på to principielt forskellige modeller. Den første model er en lineær programmeringsmodel med en partiel optimering af pesticidanvendelsen for Bicheludvalgets 10 bedriftstyper med fast arealanvendelse. Den anden model er den driftsøkonomiske planteavlsmodel, hvor det ikke alene er pesticidanvendelsen, men planteavlen og landmandens samlede økonomi der ønskes optimeret. Begge modeller er baseret på anerkendte og i praksis udbredte og velafprøvede planteværnsmetoder. Effekten af yderligere forskning og anvendelsen af fx GPS udstyr er således ikke foruddiskonteret i beregningerne. Modellernes pesticidanvendelsesmuligheder er i øvrigt fastsat med assistance fra Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning. Ved beregning af reduktionsmulighederne er reduktionsomkostningerne blevet opgjort som ændringen i nettoomkostningerne til planteværn. Nettoomkostningerne er her blevet beregnet som summen af omkostningerne til kemikalier, udbringning (sprøjtning), mekanisk ukrudtsbekæmpelse, monitering af skadevolderne, informationssøgning samt eventuelt udbytte- og kvalitetstab ved reducerede doser. I denne artikel er det i øvrigt valgt udelukkende at referere til modelberegninger med Bicheludvalgets 10 bedriftstyper og en uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Reduktionsmulighederne De nye beregninger har som nævnt vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget med 15 pct. til 1,7 BI. En sådan reduktion svarer til målsætningen i den nye Pesticidplan og vil ifølge de nye beregninger kunne forbedre dækningsbidraget fra markdriften med knap 100 kr. pr. ha. Analyserne indikerer desuden, at landbruget uden væsentlige omkostninger vil kunne reducere pesticidforbruget med både 30 og 40 pct. til henholdsvis 1,4 og 1,2 BI. Figur 1 viser reduktionsmuligheder ved en uændret arealanvendelse for hele landet. Det fremgår af figuren, at der er stort spring (stiplet linie) i planteværnsomkostningerne fra det nuværende pesticidforbrug (Aktuel) på 2,0 BI til det økonomisk optimale forbrug (Op-
3 - 3 - timal) på 1,7 BI. En optimal pesticidanvendelse vil tilsyneladende kunne forbedre resultatet fra planteavlen (negative reduktionsomkostninger) med næsten 100 kr. pr. ha. 2,1 2,0 Aktuel 1,9 Optimal 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 BI 1,4 1,3 1,2 1,2 BI 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 1. Reduktionsmuligheder ved en uændret arealanvendelse for hele landet. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Figuren viser også, at reduktionsomkostningerne er støt stigende ved en reduceret pesticidanvendelse ud over det økonomisk optimale. Således vil en reduktion til fx 1,4 BI i forhold til den optimale pesticidanvendelse koste 50 kr. pr. ha, mens en halvering af pesticidforbruget til 1,0 BI vil koste omkring 250 kr. pr. ha. Marginalnytte I de nye analyser for Miljøstyrelsen er omkostningerne ved en reduceret pesticidanvendelse blevet beregnet ved hjælp af et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. Ved en krævet marginalnytte på fx 300 kr. pr. BI skal der ved planlægning af markdriften og valg af doseringer kalkuleres med en pesticidpris, som er 300 kr. højere pr. BI end den faktiske landmandspris. Ved fastsættelse af den optimale pesticidanvendelse er der som udgangspunkt blevet benyttet en krævet marginalnytte på 0 kr. pr. BI (λ=0). Det betyder, at pesticidanvendelsen øges til det punkt, hvor en ekstra behandling eller en øget dosis vil give underskud. Det svarer således til at benytte en økonomisk skadestærskel ved beslutninger om planteværn. Den øko-
4 - 4 - nomisk optimale pesticidanvendelse med en krævet marginalnytte på 0 kr. pr. BI opfylder derfor pr. definition kravene til en integreret planteproduktion (IP). Ved beregning af reduktionsomkostningerne ved et stigende krav til pesticidernes marginalnytte, er der først blevet modelberegnet en optimal pesticidanvendelse ved en pesticidafgift svarende til den krævede marginalnytte, hvorefter det ekstra afgiftsprovenu er forudsat refunderet ved en fuld tilbageførsel. Der er således ved alle niveauer af en krævet marginalnytte tale om en økonomisk optimal udfasning af pesticidanvendelsen. Figur 2 viser reduktionsomkostninger ved et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. 2,1 Aktuel 2,0 1,9 Optimale λ=300 λ=150 λ=0 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 λ=450 1,3 λ=600 1,2 λ=900 λ=750 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 2. Reduktionsomkostninger ved et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Det fremgår af figuren, at en krævet marginalnytte på fx 150 kr. pr. BI (λ=150) vil resultere i et pesticidforbrug på knapt 1,6 BI. I forhold til en optimal pesticidanvendelse, hvor pesticidernes marginalnytte er nul (λ=0), vil en krævet marginalnytte på 150 kr. pr. BI medføre en reduktionsomkostning (dvs. et fald i resultatet fra markdriften) på ca. 20 kr. pr. ha. En krævet marginalnytte på 300 kr. pr. BI vil reducere pesticidforbruget til godt 1,3 BI, og der er tilsyneladende en signifikant effekt af en krævet marginalnytte på helt op til 750 kr. pr. BI svarende til et pesticidforbrug på godt 1,0 BI.
5 - 5 - Afgifter, måltal og kvoter Det er vigtig at forstå, at der ikke er sammenhæng mellem størrelsesordenen af en krævet marginalnytte og de resulterende reduktionsomkostninger. Det fremgår således af figuren, at en krævet marginalnytte på 300 kr. pr. BI (λ=300) vil koste 50 kr. pr. ha, mens en tilsvarende pesticidafgift på 300 kr. pr. BI ville medføre en meromkostning på 420 kr. pr. ha (1,4 BI x 300 kr. pr. BI). Det fremgår ligeledes, at en krævet marginalnytte på fx 150 kr. ikke vil medføre et tab for landmanden på 150 kr. pr. BI eller 150 pr. ha, men i overensstemmelse med figuren kun vil medføre en mere beskeden omkostning på ca. 20 kr. pr. ha eller godt 10 kr. pr. BI. En afgift på 150 eller 300 kr. pr. BI vil, jf. figuren, reducere pesticidforbruget med henholdsvis 0,1 og 0,4 BI. Det vil koste henholdsvis 15 (0,1 x 150) kr. og 120 (0,4 x 300) kr. pr. ha at undlade en tilpasning til disse afgifter. Det vurderes derfor også, at pesticidafgifterne skal øges til mindst 300 kr. pr. BI for at have en væsentlig effekt på pesticidforbruget. De nye analyser har vist, at anvendelsen af en krævet marginalnytte giver en bedre og mere smidig allokering af pesticiderne end det var tilfældet med fx Bicheludvalgets kvotestyrede scenarier. Vejledende måltal for de enkelte afgrøder, som havde en rigtig god effekt i den seneste pesticidhandlingsplan, er imidlertid et langt mere håndgribeligt og veletableret alternativ til en krævet marginalnytte. Men et overordnet krav til pesticidernes marginalnytte vil med fordel kunne benyttes ved fastsættelse af såvel bindende kvoter som fx vejledende måltal eller mere miljøvenlige doseringer i Planteværn Online. Som virkemidler til en minimering af pesticidforbruget har både måltal, pesticidafgifter og en krævet marginalnytte den ulempe, at de ikke er bindende og stort set uden omkostninger kan ignoreres. Som alternativer til bindende kvoter, vurderes det imidlertid, at en krævet marginalnytte, og deraf afledte vejledende måltal, vil være næsten lige så effektive som øgede afgifter, men billigere for landbruget og administrativt nemmere at implementere. For en yderligere diskussion af behovet for og problemerne med brugen af frivillige virkemidler, kvoter og afgifter henvises til fx Hasler et al. (2000) samt Christensen og Hussom (2003). Optimering eller reduktion For at opnå en optimal pesticidanvendelse vil det være nødvendigt for landbruget at justere pesticidanvendelsen i de fleste afgrøder og for de fleste skadevoldere. Fx vil det blive krævet, at driftslederen enten selv skal kunne bestemme ukrudt på kimbladsstadiet i hver eneste mark eller skal have assistance hertil fra planteavlskonsulenten. Det betyder også betyder, at
6 - 6 - den kemiske ukrudtsbekæmpelse i en række afgrøder skal suppleres med mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det vil naturligvis være forbundet med omkostninger og usikkerhed samt tage tid at implementere disse justeringer, anskaffe de nødvendige redskaber og opnå den faglige ekspertise som er en forudsætning for den optimale pesticidanvendelse. For de landmænd der ikke ønsker at optimere pesticidanvendelsen til sidste krone, kan der udpeges nogle strategier eller genveje, som er nemme at implementere og reducerer pesticidforbruget uden de store omkostninger. I det følgende skal der gives et eksempel på en sådan genvej. Planen består i, at der i alle kornafgrøderne vælges løsninger med maks. 0,25 BI fungicider og maks. 0,25 BI insekticider. Genvejen vil ikke være økonomisk optimal, men medfører et kalkuleret, moderat økonomisk tab. Til gengæld vil den kunne implementeres straks, på alle bedriftstyper og uden behov for ekstra udstyr eller tilvænning. Figur 3 viser reduktionsmulighederne ved brug af en genvej med kvarte doser fungicider og insekticider i korn samt lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. 2,1 Aktuel 2,0 Kvart dosis Optimal 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 3. Reduktionsmulighederne ved brug af kvarte doser fungicider og insekticider i korn. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Det fremgår af figuren, at genvejen med at benytte kvarte doseringer af fungicider og insekticider i kornafgrøderne vil kunne reducere pesticidforbruget fra de nuværende 2,0 BI til 1,75 BI for en omkostning på ca. 50 kr. pr. ha. Det fremgår endvidere, at genvejen også ved
7 - 7 - en i øvrigt optimeret pesticidanvendelse vil reducere pesticidforbruget med godt 0,2 BI for en omkostning på ikke over 50 kr. pr. ha. Reduktion eller miljøeffekter Behandlingshyppigheden og behandlingsindekset er som bekendt ikke det perfekte mål for pesticidernes miljøeffekt. Men i mangel af bedre benyttes behandlingshyppigheden fortsat som en indikator for pesticidernes miljøeffekt. Pesticiderne har uafhængigt af deres behandlingsindeks vidt forskellige direkte og indirekte miljøeffekter. Herbiciderne og insekticiderne er således af natur direkte skadelige for markens vilde flora og mikrofauna og derigennem skadelige for agerlandets fugle, mens andre pesticider kan være skadelige for fx grundvandet, fugle og vandlevende dyr. Det betyder, at en arbitrær reduktion af behandlingshyppigheden ikke nødvendigvis vil have en positiv effekt på fx kvaliteten af grundvandet eller bestanden af sommerfugle og lærker i agerlandet. De nye beregninger for Miljøstyrelsen og Bicheludvalgets økonomiske analyser har alene været fokuseret på omkostningerne ved og mulighederne for en reduktion af behandlingsindekset. Fokus har dermed været rettet mod en reduceret behandlingshyppighed, men ikke på mulighederne for at opnå konkrete miljøeffekter af en reduceret pesticidanvendelse. Et miljøindeks for pesticider eller et krav om nogle konkrete miljøeffekter af en reduceret pesticidanvendelse vil imidlertid - efter princippet om mest miljø for pengene - kunne målrette og væsentligt øge værdien af de økonomiske analyser af reduktionsmulighederne. I det følgende skal mulighederne for nogle lærkevenlig planteværnsstrategier blive diskuteret. Lærkevenlige reduktioner Nye forskningsresultater (Esbjerg et. al., 2002) har indikeret, at en halvering af herbicid- og insekticidforbruget vil kunne forøge forekomsten af ukrudtsflora, insekter og lærker i de dyrkede marker med både 25 og 50 pct. De samme forsøg har i øvrigt indikeret at en øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan have en lige så ødelæggende effekt på den vilde flora og fauna som de oprindelige herbiciddoser. En meget simpel og meget firkantet lærkevenlig planteværnsstrategi i vinterhvede og vårbyg kan derfor defineres ved et krav om maks. 0,25 BI eller maks. 50 pct. af det vejledende normtal for herbicider samt maks. 0,25 BI insekticider og ingen øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Denne strategi vil dels medføre generelle udbyttetab, dels medføre kvalitetstab i brødhvede og maltbyg.
8 - 8 - For alle de analyserede løsninger gælder det, at ukrudtsbekæmpelsen altid er tilstrækkelige til at forhindre et dynamisk stigende ukrudtstryk i sædskiftet. Der er altid som minimum afsat ekstra 0,3 BI til bekæmpelse af rodukrudt i sædskiftet, ekstra 0,2 BI til bekæmpelse af ukrudt i kornafgrøderne på bedrifter med sukkerroer, ekstra 0,15 BI til bekæmpelse af især frøgræsukrudt i kontinuert vintersæd og ekstra 0,15 BI til kornafgrøder med udlæg af frøgræs. De lærkevenlige doseringer vil i nogle år og i nogle marker være højere og i andre år og i andre marker være lavere end det økonomisk optimale. Til gengæld slipper landmanden for bøvlet med at optimere pesticidanvendelsen, benytte Planteværn Online, bestemme ukrudt på kimbladstadiet og granske vejrudsigter i sprøjtesæsonen. En konsekvens af den lærkevenlige løsning er, at der ikke længere kan blive plansprøjtet med insektmidler i vinterhveden. Det betyder, at landmanden i stedet skal monitere afgrøden og risikere i ét ud af tre år at skulle gennemføre en separat sprøjtning mod lus på et tidspunkt, hvor han og hans ansatte ellers ville have haft mulighed for at holde ferie sammen med resten af familien. Figur 4 viser reduktionsmulighederne med lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede ,1 Aktuel Optimal 2,0 1,9 1,8 Lærkevenlig 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 4. Reduktionsmulighederne med lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet.
9 - 9 - Det fremgår af figuren, at den lærkevenlige strategi i forhold til den aktuelle nudrift for en omkostning på godt 10 kr. pr. ha vil reducere pesticidanvendelsen til 1,7 BI. I forhold til en økonomisk optimal pesticidanvendelse vil den koste ca. 25 kr. pr. ha og reducere pesticidforbruget til knap 1,6 BI. Det gælder tilsyneladende, at hverken en optimeret pesticidanvendelse eller en behandlingshyppighed på 1,7 BI pr. automatik vil medføre en lærkevenlig pesticidanvendelse. En mere lærkevenlig pesticidanvendelse vil tilsyneladende altid være forbundet med omkostninger, og disse omkostninger mindskes tilsyneladende ikke ved en i øvrigt optimal pesticidanvendelse. De lærkevenlige løsninger vil også kunne kombineres med den tidligere beskrevne genvej med kvarte doseringer af fungicider og insekticider i kornafgrøderne. Figur 5 viser reduktionsmulighederne ved brug af en genvej med kvarte doser fungicider og insekticider i korn samt lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. 2,1 Aktuel 2,0 Kvart dosis Optimal 1,9 1,8 1,7 Kvart dosis og Lærkevenlig 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 5. Reduktionsmulighederne ved brug af kvarte doser fungicider og insekticider i korn samt lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Det fremgår af figuren, at sådanne kombinationer af lærkevenlige genveje kan reducere pesticidforbruget med mellem 0,3 og 0,5 BI for en samlet omkostning på knapt 60 kr. pr. ha. Det fremgår også af figuren, at effekten og omkostningerne er stort set upåvirkede af om den øvrige pesticidanvendelse bliver optimeret eller fastholdt på det aktuelle niveau.
10 Når de lærkevenlige planteværnsstrategier kombineres med de ovenfor beskrevne genveje til ukomplicerede reduktioner af pesticidanvendelsen tegner der sig således et overordnet billede (de grå pile) af nogle effektive og miljøvenlige, men ikke helt omkostningsfrie reduktionsmuligheder. Opsamling og konklusion Analyserne har vist, at en krævet marginalnytte vil være et godt værktøj til at sikre en optimal allokering af pesticiderne og en retfærdig fordeling af reduktionsomkostningerne ved en reduceret pesticidanvendelse. For at øgede afgifter skal påvirke pesticidforbruget væsentligt, kræves der (ekstra) afgifter på mindst 300 kr. pr. BI. Det betyder også, at effektive pesticidafgifter vil være meget bekostelige for landbruget eller kræve tilbageførsel af et meget stort provenu. Fra et driftsøkonomisk synspunkt vil frivillige reduktioner med brug af en krævet marginalnytte derfor blive foretrukket frem for afgifter eller afgrøde- og bedriftskvoter. Det er godtgjort, at landbrugets ved nogle ukomplicerede tiltag i primært vårbyg og vinterhvede umiddelbart kan reducere pesticidforbruget til mellem 1,55 og 1,75 BI for en omkostning på ikke over 50 kr. pr. ha. Det er endvidere vist, at nogle lærkevenlige reduktioner af pesticidforbruget i vårbyg og vinterhvede vil kunne gennemføres uden særlige omkostninger og uden at afvente en fuldstændig optimering af landbruget pesticidforbrug. Det er også vist at de lærkevenlige reduktioner altid vil koste lidt ekstra og derfor ikke automatisk følger af en optimeret pesticidanvendelse eller højere afgifter. Derfor kan en detailregulering af markdriften blive nødvendig for at sikre en miljøvenlig planteavl. Analyser har således vist, at der er gode og effektive muligheder for at reducere pesticidforbruget, og det er blevet bekræftet, at pesticiderne selv ved store reduktioner har en meget lav marginalnytte. Det kan også konkluderes, at der er gode muligheder for at nå målsætningen i den nye pesticidplan til tiden og uden væsentlige omkostninger. Da planen imidlertid næppe kan gennemføres uden omkostninger for landbruget, vil en fuldstændig opfyldelse af planen kræve nogen offervilje hos landbruget eller indgreb i form af afgifter og kvoter. Referencer og litteratur Christensen, T. og H. Huusom (2002). Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 22, Esbjerg, P. & B.S. Petersen (2002). Effects of reduced pesticide use on flora and fauna in agricultural fields. Bekæmpelses middel forskning nr. 58. Miljøstyrelsen.
11 Hasler, B., J.S. Schou, J.E. Ørum og L.G. Hansen (2000). Virkemidler i pesticidpolitikken. Faglig rapport nr. 314, Danmarks Miljøundersøgelser. Ørum, J.E. (2003). Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 20, 2003 Ørum, J.E., L.N. Jørgensen and P.K. Jensen (2003). Farm economis consequences of a reduced use of pesticides in Danish agriculture - Optimal adjustment to various pesticides scenarios for some typical farm types. Farm Management Vol. 11 No. 7. Ørum, J.E. (1999). En driftsøkonomisk analyse af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug. Rapport nr. 107 fra Staten Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.
Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger
Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Jens Erik Ørum og Mads Vejlby Boesen Fødevareøkonomisk Institut, KU Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,
Læs mereDriftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik
university of copenhagen University of Copenhagen Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereUniversity of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg
university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version
Læs mereSpark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!
Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er
Læs merePesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Pesticidhandlingsplan II Status Landmandens økonomi Kan vi reducere forbruget yderligere? Mekanisk
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereDisposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
Læs mereOpdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 20 2003 Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre
Læs mereBelastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D
Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!
Læs mereResultater fra ENDURE
& Per Kudsk Institut for Aarhus Universitet Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug 1 Hvad er ENDURE? ENDURE et EU Network of Excellence med deltagelse af 15 partnere fra 10 lande, heriblandt DJF og
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereOpdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug
Læs mereBehandlingshyppighed, pesticidbelastning og effekt af pesticidafgiften
Behandlingshyppighed, pesticidbelastning og effekt af pesticidafgiften Jens Erik Ørum IFRO-KU Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen AGRO-AU Indlæg 37.1 Plantekongressen i Herning 17. januar 2017 Plantekongres
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN II
PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereVelkommen til Seminar om Planteværn Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl
Velkommen til Seminar om Planteværn 2002 Introduktion og aktuelt nyt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Pesticidforbruget Miljøstyrelsens statistik for salg og behandlingshyppighed (BH) Database
Læs mereAnalyse af provenu- og fordelingsaspekter ved differentierede værdiafgifter for pesticider Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Analyse af provenu- og fordelingsaspekter ved differentierede værdiafgifter for pesticider Ørum, Jens Erik Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereLandbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax Hjemmeside:
Pesticidhandlingsplan II Rådgivning nytter! 1 Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf. 8740 5000 Fax. 8740 5090 Hjemmeside: www.lr.dk Oplag 10.000
Læs mereLandbruget og pesticiderne
en faktuel og historisk oversigt Nærværende artikel giver en oversigt over udviklingen i landbrugets forbrug af pesticider og den hidtidige politik på området. Målt ved mængden af aktivt stof er landbrugets
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik; Boesen, Mads Vejlby; Jørgensen,
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs mereKonsekvenser af et forbud mod glyphosat
Konsekvenser af et forbud mod glyphosat Hvad sker der i UK, Frankrig og Tyskland? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Danmark Lidt historik Nyvurdering af glyphosat senest d. 30. juni 2016 I marts
Læs mereSammenfatning og konklusioner
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 97 Offentligt Sammenfatning og konklusioner Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2013 samt sprøjtemiddelstatistik
Læs mereØkonomiske virkemidler til reduktion af landbrugets pesticidanvendelse til en behandlingshyppighed på 1.7
university of copenhagen Økonomiske virkemidler til reduktion af landbrugets pesticidanvendelse til en behandlingshyppighed på 1.7 Ørum, Jens Erik; Christensen, Tove; Huusom, Henrik Published in: Rapport
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereHvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen
Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv Anita Fjelsted Miljøstyrelsen MST hilser altid diskussioner om målsætninger og virkemidler velkommen og IPM er ingen undtagelse Mit indlæg vil omhandle:
Læs mereDet grønne pesticidregnskab
Det grønne pesticidregnskab Udvikling og analyse af et enkelt værktøj til vurdering af individuelle bedrifters pesticidforbrug i forhold til det gennemsnitlige forbrug på landsplan og måltallene for behandlingsindeks
Læs mereEvaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2003 Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut Miljøstyrelsen
Læs mereUkrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse
Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Je Erik Jeen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Forbruget af herbicider (incl. glyphosat)
Læs mereSpecifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H. Publication
Læs mereKonklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer
Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereMulighederne for driftsøkonomiske analyser af en reduceret pesticidanvendelse i de nordiske lande
Mulighederne for driftsøkonomiske analyser af en reduceret pesticidanvendelse i de nordiske lande en beskrivelse af nuværende modeller, data og samarbejdsmuligheder Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut
Læs mereUkrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden
Ukrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden Aarhus Universitet Denmark Ukrudtsbekæmpelsens historie Forebyggelse og manuel bekæmpelse Kemiske æra fra lige før 2. verdenskrig og indtil nu (med et klimaks
Læs mereHvordan kan vi mindske brugen af pesticider?
Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Politikens Hus 26. januar 2016 Overordnet situation Dansk jordbrug sprøjter mindre end de fleste andre i-
Læs mereVæsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken
Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit
Læs mereBilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken
Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport 4 Beskrivelse af politikscenarier Helle Ørsted Nielsen (DMU/AU) Berit Hasler (DMU/AU) Lars-Bo Jacobsen (FØI/KU) Chris
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereIPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)
Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereForbruget af pesticider i landbrugets planteavl
Ha 2. semester Seminarhold nr. Forfatter Seminarvejleder Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Handelshøjskolen i Århus 2001 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Salget af pesticider 2 2.1 Årsager
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs merePlanteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer
Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereScenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat
Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs merePotentiel reduktion i pesticidbelastning ved substitution af midler og anvendelse af IPM Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per
university of copenhagen Potentiel reduktion i pesticidbelastning ved substitution af midler og anvendelse af IPM Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Publication date: 2013 Document Version
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Notat til Fødevareministeriet med kommentarer til Dansk Landbrugs breve vedrørende merbehov for pesticider Ørum, Jens Erik; Kudsk, Per; Jørgensen, Lise
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereLandbrugets anvendelse af pesticider
Landbrugets anvendelse af pesticider Landbrugets brug af pesticider påvirker omgivelserne langt mindre end tidligere. Der er en række grunde hertil. For det første har Danmark gennemført en meget skrap
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereResultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj
Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag
Læs mereHvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES
Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og hvad gør branchen for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES Mine budskaber Pesticider er afgørende for den konventionelle
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereProduktion, økonomi og beskæftigelse
Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen BICHEL-UDVALGET Rapport fra underudvalget om Produktion, økonomi og beskæftigelse Rapport fra
Læs merePesticidindsatsen
Pesticidindsatsen 2010-15 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Tre nye EU retsakter på pesticidområdet Revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler til en ny forordning
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereUdviklingen i miljøbelastningen med pesticider
14. november 2012 Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider Highlights: Der er kommet en ny indikator for pesticidbelastningen fra jordbruget, den såkaldte Pesticidbelastningsindikator (PBI). Med
Læs mereDrift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereReduceret brug af kvælstof og pesticider
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004 Reduceret brug af kvælstof og pesticider Økonomisk og miljømæssig effekt Hans Spelling Østergaard, Jørgen Evald Jensen, Niels Bech Jensen og Lars Vissing Pedersen
Læs mereVELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 Beretning fra Dansk Planteproduktion Torben Hansen Faglig beretning Carl Åge Pedersen Pause Finanskrisen og landbruget Eva Kjer Hansen EU s fremtidige
Læs merePesticidpolitikken. prioriteringer og virkemidler
prioriteringer og virkemidler I denne artikel diskuteres grundlaget for en økonomisk rationel pesticidpolitik. Artiklen er inspireret af Bichel-udvalgets arbejde, hvis formål var at rette op på den manglende
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereGolfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver.
Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har den 1. marts 2012 modtaget en ansøgning fra Fredericia Golf Club om dispensation til bekæmpelse af kløver ved hjælp af sprøjtning (bilag
Læs mereHvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?
Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte? HighCrop Workshop Koldkærgaard, 5. november 2012 Egon Noe Agroøkologi Århus universitet Ideen bag HighCrop Bygger på hypotesen om at man med grundlag
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereSPRØJTEMIDDEL REDUKTION
SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion
Læs mereHvad betyder Smart Farming for maskinerne, landmanden og maskinhandlerne? Morten Schmidt, 28. September 2018
Hvad betyder Smart Farming for maskinerne, landmanden og maskinhandlerne? Morten Schmidt, 28. September 2018 Morten W. Schmidt, Director Commercial Fuse EME Husum, Østerbro Cand.merc. Consulting Restrukturering
Læs mereASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk
ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk 1 Project: ASETA Adaptive Surveying and Early treatment of crops with a Team of Autonomous
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereBilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse
Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereDer er ikke søgt om dispensation til pesticidanvendelse på konkrete baner, men der peges på, at der er et generelt problem med ukrudt på banerne.
Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har modtaget en henvendelse fra tre fodboldklubber, der tilkendegiver, at der efter deres vurdering er behov for at bekæmpe ukrudt på kommunens
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereLantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark
Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mere