Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1
|
|
- Grethe Lone Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1
2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit Teori... 4 Relationsmodellen... 4 Forskning og erfaringer med evaluering... 4 Anvendelse af og fokus på tests... 5 Evaluering ud fra formål og mål Empiri... 6 Undervisningsplan - Statistik og sandsynlighed for 3. klasse Analyse og diskussion... 7 Evalueringsformer... 7 Opmærksomhedspunkter Konklusion og perspektivering Referencer Bilag Relationsmodellen til læringsmålstyret undervisning Fælles Forenklede Mål - Statistik og Sandsynlighed Fase Evalueringsværktøj KMD VOKAL Evalueringsværktøj - barometeret - eksempel elevs selvevaluering SIDE 2
3 1. Indledning Problemfelt Ifølge undervisningsminister Christine Antorini er folkeskolereformen en læringsreform, hvor fokus skal flyttes fra pensum til hvad eleverne skal lære. Antorini udtaler Det er en jordrystende forandring (folkeskolen.dk, 2015). Lærerrollen ændres mod en ny, læringslederen. Vi tilbyder et helt univers med mål og eksemplariske læringsforløb, som alle har adgang til digitalt, lyder det ifølge undervisningsministeren (folkeskolen.dk, 2015). Der er sat fokus på målstyring fra KL med dokumentation, måling på indikatorer og data samt resultataftaler med skoleledelser (KL, 2015). For at målstyre anvendes IT-værktøjer, eksempelvis KMD s Education og VOKAL, med kobling mellem Fælles Forenklede Mål, elevplaner og deling af undervisningsforløb (KMD, u.d.). Lærere uddannes i målstyret undervisning, inspireret af Visible Learning/Synlig Læring af John Hattie og en ny didaktisk ramme (Undervisningsministeriet, 2014). Jeg vil derfor undersøge, hvordan jeg som lærer skal anvende den nye didaktiske ramme og hvilke opmærksomhedspunkter, jeg bør være opmærksom på. Problemformulering Hvordan påvirker målstyret læring mulighederne for evalueringsformer i planlægning og gennemførsel af undervisningen? Begrebsdefinitioner Målstyret læring: Begrebet er ikke entydigt, idet det også kaldes for Målstyret undervisning og Læringsmålstyret undervisning (Undervisningsministeriet, 2014). De betragtes derfor som synonyme i opgaven. Læringsmål: Begrebet læringsmål er ikke entydigt, idet der både henvises til de læringsmål, der fremgår af Forenklede Fælles Mål (EMU, 2014) samt lærerens formidling af læringsmål, så eleverne forstår dem i undervisningen. Summativ evaluering: Evaluering som bedømmelse efter forudbestemte krav (de Wit & Mayland, 2011, s. 241) Formativ evaluering: Læreproces for deltagere undervejs, for at forbedre et forløb (de Wit & Mayland, 2011, s. 241) Metodeafsnit I dette afsnit vil jeg præsentere og beskrive opgavens opbygning: Efter en indledende præsentation af problemstillingen i første afsnit redegør jeg i 2. hovedafsnit for valg af teori, hvor den didaktiske model Relationsmodellen for Læringsmålstyret undervisning præsenteres (Undervisningsministeriet, 2014) samt forskning og erfaringer med evaluering, anvendelse af og fokus på test samt evaluering ud fra formål og mål. Det 3. hovedafsnit indeholder empiri i form af en undervisningsplan for et forløb i statistik for 3. klasse. Analysen og diskussion præsenteres i 4. hovedafsnit, hvorefter jeg vil besvare problemformuleringen og perspektivere i 5. hovedafsnit. SIDE 3
4 2. Teori Relationsmodellen Der skal ifølge Undervisningsministeriet anvendes en didaktisk ramme Læringsmålstyret undervisning og didaktisk model kaldet Relationsmodellen (Undervisningsministeriet, 2014), som opgaven derfor tager udgangspunkt i. Relationsmodellen (illustration er vedlagt i bilag) indeholder fire hovedområder: Læringsmål - Undervisningsaktiviteter - Tegn på læring - Evaluering Jævnfør vejledningen bør et forløb opbygges således, sammenfattet (Undervisningsministeriet, 2014): Planlægningsfase ud fra læringsmål: - Undervisningsmål og læringsmål defineres ud fra læringsmål i Forenklede Fælles Mål - Formativ vurdering ud fra summativ test fra sidste forløb - Undervisningsvalg begrundes i læringsmål mht. bl.a. indhold, materialer og fremgangsmåder. - Afklaring af Tegn på læring : Dialog/samtale, udførte færdigheder og produkter Gennemførelse undervisningsaktiviteter: - Iscenesættelse, fællesgørelse, sprogliggørelse, variation, stilladsering, løbende viden om udbytte - Aktiviteter og differentiering - Består af delperioder: Indledning, bearbejdning og opsamling - Evaluering - frit valg, formativ vurdering som feedback er central Tegn på læring: Ud fra afklaring af tegn på læring i planlægningsfasen observeres der på: Dialog/samtale - udførte færdigheder og produkter Evaluering: - Evaluering på fire niveauer: Elevers læringsudbytte - selvevaluering (eksempel er vedlagt i bilag) Elevers læringsudbytte, lærerens vurdering - feedback Lærerens undervisning - selvevaluering Lærerens undervisning, elevens vurdering - feedback - Analyse af proces og produkter - Observationer - Samtale/Dialog - Summativ evaluering som test til diagnosticering af læringsudbytte som er udgangspunkt for formativ vurdering i næste forløb. Forskning og erfaringer med evaluering Ifølge didaktiker og professor i pædagogik Hilbert Meyer har det en positiv effekt på læringsudbyttet, hvis elever forstår hvad der forventes af dem, også kaldet transparente præstationsforventninger (Brodersen, P; et al, 2007, s. 215). Et højt præstationspres og kontrol hæmmer derimod læringen - dette sker især, hvis SIDE 4
5 eleven vurderes i forhold til specifikke mål og elevens standpunkt ikke opfylder målene. Krav om test opleves som kontrol snarere end tilbagemelding med individuel målsætning, som ellers ville tydeliggøre forventningerne. Ifølge professor emeritus James Popham er der ikke evidens for, at summativ evaluering øger elevers udbytte. Ifølge professor John Hattie afhænger summativ evalueringseffekt af den fremadrettede anvendelse som feedback, til hvilken Feed Forward som kan hjælpe eleven videre (Pedersen, u.d.). Ifølge Hatties liste over effekter baseret på hans metastudie, har Testningshyppighed/effekter en effekt på 0,34 - hvilket er under niveauet på 0,4 som jævnfør Hattie er minimum. Til gengæld har Selvrapporterede karakterer/ elevforventninger en topplacering med en effekt på 1,44 (Gymnasieskolen, 2013). Debra Masters, som er afdelingsleder for Visible Learning Plus har udtalt Der er bedre måder at få viden om elevernes niveau end ved at lave standardiserede tests. Der er stor risiko for, at lærerne kommer til at fokusere på at undervise til test frem for læring (Undervisningsministeriet, 2012). Samtidig kritiseres fortolkning og anvendelsen af John Hatties metaanalayser og Visible Learning af andre forskere. Herunder, at tilgangen truer læreres metodefrihed. Denne kritik fremføres bl.a. af professor Thomas Nordahl, professor Claus Nilholm og cand. Psych. Sten Clod Poulsen (Nordahl, 2015) (Pedagogiska magasinet, 2013) (Poulsen, 2014). Anvendelse af og fokus på tests Hvis der anvendes summative tests, kan det indebære et fokus på faktuel viden og en risiko for, hvad der kaldes teaching to the test og evalueringens konstitutive virkninger (Brodersen, P; et al, 2007, s. 210) (de Wit & Mayland, 2011, s. 240). Operative måltal og fokus på test er udtryk for en bevægelse mod high-stakes-testing og accountability, hvor erfaringerne fra USA har vist ødelæggende virkninger jævnfør Mortimore og Berliner (Schou, 2014, s. 370). Evaluering ud fra formål og mål Fagdidaktisk findes der formål og mål, hvor formål er defineret lovgivningsmæssigt i folkeskoleloven (Retsinformation, 2014), endvidere formål beskrevet af Carl Aage Larsen (Hermansen & al, 2008, s. 173) som aspekter: Det kognitive, viden, materialt Færdigheder, psykomotorisk, formalt Holdninger, affektivt, etisk - hvilket leder til mål som udtryk for faglige, sociale og personlige mål. SIDE 5
6 3. Empiri Undervisningsplan - Statistik og sandsynlighed for 3. klasse Læringsmål Planlægningsfase Undervisningsaktiviteter Gennemførelse Tegn på læring Ud fra læringsmål (EMU, 2014): Se bilag Formativ vurdering: Ud fra den summative evaluering fra Fase 1 har elever lært at lave søjlediagrammer i Excel baseret på simple afstemninger med tabeller og diagrammer og har forståelse af hvad data er. Undervisningsvalg (eget): Eleverne skal foretage undersøgelser som skal præsenteres i Excel. De kan arbejde alene, i par eller i grupper efter aftale. Der klargøres stilladseringsark og forslag til undersøgelser. Der skal være adgang til PC med Excel til alle. Afklaring af Tegn på læring: Dialog/Samtale - Færdigheder - Produkter, se Tegn på læring. Undervisningsmål: I skal lave jeres egne statistiske undersøgelser i klassen, ud fra temaer som I selv synes, ellers har jeg forslag. Først skal I indsamle data, derefter lave resultater i Excel og fremlægge jeres undersøgelse for klassen. I kan arbejde alene, i par eller i grupper. Læringsmål (egne omskrevne) - Du/I: Skal lave en undersøgelse, enten alene, med en makker eller i en gruppe Kan vælge et tema der bliver foreslået eller finde på tema selv Skal finde på spørgsmål så de kan bruges som data i et spørgeskema Skal lave undersøgelsen ved at spørge dine klassekammerater Skal præsentere undersøgelsen i Excel med et søjlediagram og må gerne hente billeder og lave præsentationen som I har lyst mht. udseende Skal præsentere undersøgelsen for klassen, det skal vare fem minutter og alle fra gruppen skal sige noget Planen dækker fem lektioner: Lektion 1: Indledning og iscenesættelse - Opstart på undersøgelse, læringsmål. Eksempler på temaer i plenum. Elevers valg af temaer, organisering Lektion 2+3: Bearbejdning og aktiviteter - Elever foretager undersøgelser ved at spørge hinanden, indtastning af data i Excel, præsentationer i Excel. Lektion 4+5: Elever præsenterer deres undersøgelser i plenum med feedback. Opsamling, fællesgørelse og feedback læringsudbytte/undervisning Tegn på læring (EMU, 2014) - se bilag Tegn på læring (egne): Finder på eget tema eller tager udgangspunkt i forslag (færdigheder), Finder ud af, om de vil arbejde alene, i par eller i grupper (færdigheder), Udarbejder spørgeskemaer, så deres data kan præsenteres i Excel bagefter (færdigheder og produkter), Udspørger klassekammerater og indhenter data til undersøgelse og noterer svar i spørgeskema (dialog/samtale og færdigheder), Præsenterer data i Excel som søjlediagram - henter evt. billeder, tilpasser farver, udseende (færdigheder og produkter), Foretager præsentation af undersøgelse i plenum - hvis det er i par/grupper skal alle deltage (færdigheder og produkter), Deltager aktivt med feedback i plenum, over klassekammeraters præsentationer (dialog/samtale) Evaluering Primær evaluering er feedback - fra Iscenesættelse til aktiviteter og fællesgørelse. Observation Tegn på læring og analyse af undersøgelser som gemmes i elektronisk portfolio. Summativ evaluering: Test med eksempler på data som skal præsenteres i Excel SIDE 6
7 4. Analyse og diskussion Evalueringsformer Der kan anvendes alle evalueringsformer, dog skal hvert undervisningsforløb afsluttes med summativ evaluering, som skal anvendes til formativ vurdering fremadrettet. Desuden er feedback og Tegn på læring centrale evalueringsformer. Opmærksomhedspunkter Da alle forløb skal afsluttes med summativ evaluering, og da fokus er læringsmål ud fra Forenklede Fælles Mål, kan der opstå nogle utilsigtede virkninger: Der er en risiko for hæmmet læring, hvis elever føler højt præstationspres jævnfør Hilbert Meyer. Risiko for teaching to the test og konstitutive effekter. Da test er rettet mod faktuel viden, vil fokus ligeledes være rettet mod faktuel viden frem for viden og færdigheder, som ikke kan måles i en test. Mange færdigheder under Tegn på Læring vil ikke måles i en summativ evaluering. Da fokus er læringsmål, evalueres der ikke på sociale mål og personlige mål, eksempelvis samarbejde, handlekompetence, kreativitet, demokratisk dannelse samt øvrige elementer jævnfør folkeskoleloven. Læringsmål er individualiseret, så fællesskabet træder i baggrunden. Tydelige læringsmål som eleverne forstår, så de ved hvad der forventes af dem, er gavnlige jævnfør både Hilbert Meyer og John Hattie, hvilket også er i tråd med anden forskning, hvor klare undervisningsmål, elevstøttende ledelse og inddragelse af elever, elevaktivering/motivering, sammenhæng og progression, feedback og overblik er positive for elevernes læringsudbytte (Nordenbo, 2014) - hvilket fordrer samarbejde og demokratiske processer. 5. Konklusion og perspektivering Min problemformulering lød: Hvordan påvirker målstyret læring mulighederne for evalueringsformer i planlægning og gennemførsel af undervisningen? Idet der anvendes Relationsmodellen og Læringsmålstyret undervisning (Undervisningsministeriet, 2014) skal forløb afsluttes med summativ evaluering, til fremadrettet formativ vurdering. I undervisningen er feedback og Tegn på læring centrale elementer. Ellers kan læreren frit vælge mellem de evalueringsformer, som læreren mener der er behov for. I opgaven er endvidere afdækket forhold, man som lærer skal være opmærksom på: Risiko for teaching to the test med faktuel viden, hæmmet læring på grund af præstationspres, anvendelse af standardiserede SIDE 7
8 forløb samt manglende fokus og evaluering på sociale og personlige mål. Formålsparagraffen i folkeskoleloven kan træde i baggrunden, hvilket kan betyde overtrædelse af lovgivningen. En øget individualisering truer fællesskabet. Da der i højere grad vil ske en målstyring af elevers resultater jævnfør KL s strategi, kan man frygte, at vi nærmer os en situation, som minder om USA s, med ødelæggende virkninger. Lærernes nye rolle som læringsleder stiller også spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til hidtidig forskning om bl.a. det relationelle og fællesskabets betydning. 6. Referencer Brodersen, P; et al. (2007). Effektiv undervisning. Gyldendals Lærerbibliotek. de Wit, C. K., & Mayland, L. (2011). Evalueringsdidaktik. I J. H. Lund, & T. r. Rasmussen, Almen didaktik - i læreruddannelse og lærerarbejde (s ). KvaN. EMU. (2014). Hentet fra EMU Danmarks Læringsportal: folkeskolen.dk. ( ). Hentet fra Antorini: Folkeskolereformen er en læringsreform: Gymnasieskolen. ( ). Hentet fra Se Hatties topliste: Hvad virker i undervisningen: Hermansen, M., & al, e. (2008). Didaktikken og individet - når senmoderne elever skal lære. Alinea. KL. (1 2015). Hentet fra Er vi på rette vej? Målstyring, data og resultatopfølgning på skoleområdet - erfaringer fra et kommunesamarbejde: KMD. (u.d.). Hentet fra VOKAL: tatusidanskengelskmatematikogalsidigudviklingtr.htm Nordahl, T. ( ). Hentet fra Thomas Nordahl: «Lærere bør ikke ha full metodefrihet, forstått som frihet til selv å velge det de har tro på»: Nordenbo, S. E. (2014). Hvad ved vi "med evidens" om klasseledelse? I J. B. Krejsler, Klasseledelsens dilemmaer - Fortsatte magkampe i praksis, pædagogik og politik (s ). Dafolo. Pedagogiska magasinet. ( ). Hentet fra "Det är dags att kritiskt granska John Hattie": SIDE 8
9 Pedersen, K. H. (u.d.). Hentet fra John Hatties feedbackmodel som kommunikativ læringsgenerator i skolen: Poulsen, S. C. (2014). Hentet fra John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?: Retsinformation. (2014). Hentet fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: Schou, L. R. (2014). Klasseledelse via test og evaluering - som i USA? I J. B. Krejsler, & L. -r. Moos, Klasseledelsens dilemmaer Fortsatte magtkampe i praksis, pædagogik og politik (s ). Dafolo. Undervisningsministeriet. ( ). Hentet fra Når teori bliver til vellykket praksis: Undervisningsministeriet. (2014). Hentet fra Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning: %20Laeringsmaalstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen.pdf Undervisningsministeriet. (2014). EMU Danmarks læringsportal. Hentet fra Kom i gang med læringsmålstyret undervisning: SIDE 9
10 7. Bilag Relationsmodellen til læringsmålstyret undervisning Hentet fra: Undervisningsministeriet SIDE 10
11 Fælles Forenklede Mål - Statistik og Sandsynlighed Fase 2 SIDE 11
12 Evalueringsværktøj KMD VOKAL Hentet fra: htm SIDE 12
13 Evalueringsværktøj - barometeret - eksempel elevs selvevaluering Hentet fra: danalysemodel%20abc.pdf?dl=0 SIDE 13
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mere11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback
Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereHvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereUCL Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode
Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode Underviser Birgitte Sønderborg Dette tema omhandler hvordan man på baggrund af evaluering kan udvikle sine kompetencer som formidler
Læs mereBramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereKonference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereSøndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik
Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af
Læs mereSejergaardsskolen Privatskole uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik. Sejergaardsskolens forventninger til den studerende i praktik
Sejergaardsskolen Privatskole uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Sejergaardsskolen kort http://www.sejergaardsskolen.dk Facebook: Sejergaardsskolens Privatskole Sejergaardsskolen er beliggende
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereDyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse
Uddannelsesplan for lærerpraktikanter på er en tresporet privatskole med 685 elever. Skolen ligger i Slagelse midtby, en større provinsby i Slagelse Kmune. Skolens personale består af 41 lærere, 4 sekretærer,
Læs mereUddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted
Uddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted Præsentation af skolen: Skolen har - ca. 400 elever - ca. 30 % 2-sprogede elever fordelt på omkring 20 nationaliteter - generelt 2 spor - 4
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereIt som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mereAbsalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik
Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs merePædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl
Pædagogisk praksis i skolen Differentiering i fagene Onsdag den 30/09-2015 kl. 09.00-16.00 Præsentation Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann mail@leneheckmann.dk Indhold
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:
UDDANNELSESPLAN Skolen som uddannelsessted: Lindevangskolen er en udviklingsorienteret skole, med et stærkt stigende elevtal. Vi får og vil få rigtig mange skolebegyndere, hvilket betyder et stort pres
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende
Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereStenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Læs mereLille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.
Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring
Læs mereNykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik
Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole er selvejende og har ingen politiske, religiøse eller etniske bindinger. Skolens virke tager udgangspunkt i et dansk kulturgrundlag
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereUNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst
Læs mereUglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen
s Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen Indhold Information om skolen:... 3 s forventninger til den studerende i praktik... 4 Praktik og vejledning... 4 Praktikniveau 1... 5 Praktikniveau 2... 7 Praktikniveau
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereGenerelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:
Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereRetningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereVirkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:
Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En
Læs mereUddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab
Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab Denne beskrivelse danner grundlaget for, hvordan Eskilstrup Børne og skolefælleskab arbejder med at uddanne lærerstuderende jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015:
Læs mereLæringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1
Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Arbejdet med læringsmål i folkeskolen Vejledning ISBN: 978-87-603-3063-6 Elektronisk ISBN: 978-87-603-3064-3
Læs mereMunkekærskolens uddannelsesplan
SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereVelkommen i praktik på Odder lille Friskole
Velkommen i praktik på Odder lille Friskole Vi håber, du/i må trives med at være i praktik på Odder lille Friskole. Vi vil gerne lære af jer som praktikanter ligesom I forhåbentlig vil opleve at jeres
Læs mereSOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE
SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE Havdrup Skoles uddannelsesplan for praktikanter 2017 Præsentation af Havdrup Skole: Havdrup Skole er en mellemstor folkeskole fra 0.-9.klasse med ca.560 elever og omkring 45
Læs mereSommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab
Læs mereLæreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3
Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 5 Forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til prøve i faget praktik, er
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereHillerødsholmskolen som uddannelsessted
Hillerødsholmskolen som uddannelsessted Praktikansvarlig Maria Nørholt Godtkjær Ledelsesperson Henrik Stockfleth Olsen Adresse Postnr. og by: 3400 Hillerød Fastnettelefon: 72 32 77 00 Emailadresse: hilleroedsholmskolen@hillerod.dk
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan 2016-17 Præsentation af Asgård Skole Asgård Skole er en tresporet afdelingsopdelt skole med SFO 1 og SFO2 beliggende tæt på Køge Sygehus i Køge Kmune. Skolen er indviet i
Læs mereMålstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs?
Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs? Scenen UCL Biblioteket 26. april 2018 Keld Skovmand, lektor, ph.d. Center for Anvendt Skoleforskning
Læs mere15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107
15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereUddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole
Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Reventlow Lille Skole er en lille privatskole, der ligger 4 km fra Søllested. Vi har elever fra Nakskov, Søllested, Rødby, Maribo samt de mindre
Læs mere%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereNOTAT. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved. Præsentation DATO 11. november 2016 SAGS NR.
Uddannelsesplan for lærerstuderende ved Skolen på Herredsåsen DATO 11. november 2016 SAGS NR. Præsentation http://herredsaasen.skoleporten.dk/sp Vision; alle skal lære mere. Vores mål er at skabe en inkluderende
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019
Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern
Læs mereInspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.
Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet
Læs mere