Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Transkript

1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit Teori... 4 Relationsmodellen... 4 Forskning og erfaringer med evaluering... 4 Anvendelse af og fokus på tests... 5 Evaluering ud fra formål og mål Empiri... 6 Undervisningsplan - Statistik og sandsynlighed for 3. klasse Analyse og diskussion... 7 Evalueringsformer... 7 Opmærksomhedspunkter Konklusion og perspektivering Referencer Bilag Relationsmodellen til læringsmålstyret undervisning Fælles Forenklede Mål - Statistik og Sandsynlighed Fase Evalueringsværktøj KMD VOKAL Evalueringsværktøj - barometeret - eksempel elevs selvevaluering SIDE 2

3 1. Indledning Problemfelt Ifølge undervisningsminister Christine Antorini er folkeskolereformen en læringsreform, hvor fokus skal flyttes fra pensum til hvad eleverne skal lære. Antorini udtaler Det er en jordrystende forandring (folkeskolen.dk, 2015). Lærerrollen ændres mod en ny, læringslederen. Vi tilbyder et helt univers med mål og eksemplariske læringsforløb, som alle har adgang til digitalt, lyder det ifølge undervisningsministeren (folkeskolen.dk, 2015). Der er sat fokus på målstyring fra KL med dokumentation, måling på indikatorer og data samt resultataftaler med skoleledelser (KL, 2015). For at målstyre anvendes IT-værktøjer, eksempelvis KMD s Education og VOKAL, med kobling mellem Fælles Forenklede Mål, elevplaner og deling af undervisningsforløb (KMD, u.d.). Lærere uddannes i målstyret undervisning, inspireret af Visible Learning/Synlig Læring af John Hattie og en ny didaktisk ramme (Undervisningsministeriet, 2014). Jeg vil derfor undersøge, hvordan jeg som lærer skal anvende den nye didaktiske ramme og hvilke opmærksomhedspunkter, jeg bør være opmærksom på. Problemformulering Hvordan påvirker målstyret læring mulighederne for evalueringsformer i planlægning og gennemførsel af undervisningen? Begrebsdefinitioner Målstyret læring: Begrebet er ikke entydigt, idet det også kaldes for Målstyret undervisning og Læringsmålstyret undervisning (Undervisningsministeriet, 2014). De betragtes derfor som synonyme i opgaven. Læringsmål: Begrebet læringsmål er ikke entydigt, idet der både henvises til de læringsmål, der fremgår af Forenklede Fælles Mål (EMU, 2014) samt lærerens formidling af læringsmål, så eleverne forstår dem i undervisningen. Summativ evaluering: Evaluering som bedømmelse efter forudbestemte krav (de Wit & Mayland, 2011, s. 241) Formativ evaluering: Læreproces for deltagere undervejs, for at forbedre et forløb (de Wit & Mayland, 2011, s. 241) Metodeafsnit I dette afsnit vil jeg præsentere og beskrive opgavens opbygning: Efter en indledende præsentation af problemstillingen i første afsnit redegør jeg i 2. hovedafsnit for valg af teori, hvor den didaktiske model Relationsmodellen for Læringsmålstyret undervisning præsenteres (Undervisningsministeriet, 2014) samt forskning og erfaringer med evaluering, anvendelse af og fokus på test samt evaluering ud fra formål og mål. Det 3. hovedafsnit indeholder empiri i form af en undervisningsplan for et forløb i statistik for 3. klasse. Analysen og diskussion præsenteres i 4. hovedafsnit, hvorefter jeg vil besvare problemformuleringen og perspektivere i 5. hovedafsnit. SIDE 3

4 2. Teori Relationsmodellen Der skal ifølge Undervisningsministeriet anvendes en didaktisk ramme Læringsmålstyret undervisning og didaktisk model kaldet Relationsmodellen (Undervisningsministeriet, 2014), som opgaven derfor tager udgangspunkt i. Relationsmodellen (illustration er vedlagt i bilag) indeholder fire hovedområder: Læringsmål - Undervisningsaktiviteter - Tegn på læring - Evaluering Jævnfør vejledningen bør et forløb opbygges således, sammenfattet (Undervisningsministeriet, 2014): Planlægningsfase ud fra læringsmål: - Undervisningsmål og læringsmål defineres ud fra læringsmål i Forenklede Fælles Mål - Formativ vurdering ud fra summativ test fra sidste forløb - Undervisningsvalg begrundes i læringsmål mht. bl.a. indhold, materialer og fremgangsmåder. - Afklaring af Tegn på læring : Dialog/samtale, udførte færdigheder og produkter Gennemførelse undervisningsaktiviteter: - Iscenesættelse, fællesgørelse, sprogliggørelse, variation, stilladsering, løbende viden om udbytte - Aktiviteter og differentiering - Består af delperioder: Indledning, bearbejdning og opsamling - Evaluering - frit valg, formativ vurdering som feedback er central Tegn på læring: Ud fra afklaring af tegn på læring i planlægningsfasen observeres der på: Dialog/samtale - udførte færdigheder og produkter Evaluering: - Evaluering på fire niveauer: Elevers læringsudbytte - selvevaluering (eksempel er vedlagt i bilag) Elevers læringsudbytte, lærerens vurdering - feedback Lærerens undervisning - selvevaluering Lærerens undervisning, elevens vurdering - feedback - Analyse af proces og produkter - Observationer - Samtale/Dialog - Summativ evaluering som test til diagnosticering af læringsudbytte som er udgangspunkt for formativ vurdering i næste forløb. Forskning og erfaringer med evaluering Ifølge didaktiker og professor i pædagogik Hilbert Meyer har det en positiv effekt på læringsudbyttet, hvis elever forstår hvad der forventes af dem, også kaldet transparente præstationsforventninger (Brodersen, P; et al, 2007, s. 215). Et højt præstationspres og kontrol hæmmer derimod læringen - dette sker især, hvis SIDE 4

5 eleven vurderes i forhold til specifikke mål og elevens standpunkt ikke opfylder målene. Krav om test opleves som kontrol snarere end tilbagemelding med individuel målsætning, som ellers ville tydeliggøre forventningerne. Ifølge professor emeritus James Popham er der ikke evidens for, at summativ evaluering øger elevers udbytte. Ifølge professor John Hattie afhænger summativ evalueringseffekt af den fremadrettede anvendelse som feedback, til hvilken Feed Forward som kan hjælpe eleven videre (Pedersen, u.d.). Ifølge Hatties liste over effekter baseret på hans metastudie, har Testningshyppighed/effekter en effekt på 0,34 - hvilket er under niveauet på 0,4 som jævnfør Hattie er minimum. Til gengæld har Selvrapporterede karakterer/ elevforventninger en topplacering med en effekt på 1,44 (Gymnasieskolen, 2013). Debra Masters, som er afdelingsleder for Visible Learning Plus har udtalt Der er bedre måder at få viden om elevernes niveau end ved at lave standardiserede tests. Der er stor risiko for, at lærerne kommer til at fokusere på at undervise til test frem for læring (Undervisningsministeriet, 2012). Samtidig kritiseres fortolkning og anvendelsen af John Hatties metaanalayser og Visible Learning af andre forskere. Herunder, at tilgangen truer læreres metodefrihed. Denne kritik fremføres bl.a. af professor Thomas Nordahl, professor Claus Nilholm og cand. Psych. Sten Clod Poulsen (Nordahl, 2015) (Pedagogiska magasinet, 2013) (Poulsen, 2014). Anvendelse af og fokus på tests Hvis der anvendes summative tests, kan det indebære et fokus på faktuel viden og en risiko for, hvad der kaldes teaching to the test og evalueringens konstitutive virkninger (Brodersen, P; et al, 2007, s. 210) (de Wit & Mayland, 2011, s. 240). Operative måltal og fokus på test er udtryk for en bevægelse mod high-stakes-testing og accountability, hvor erfaringerne fra USA har vist ødelæggende virkninger jævnfør Mortimore og Berliner (Schou, 2014, s. 370). Evaluering ud fra formål og mål Fagdidaktisk findes der formål og mål, hvor formål er defineret lovgivningsmæssigt i folkeskoleloven (Retsinformation, 2014), endvidere formål beskrevet af Carl Aage Larsen (Hermansen & al, 2008, s. 173) som aspekter: Det kognitive, viden, materialt Færdigheder, psykomotorisk, formalt Holdninger, affektivt, etisk - hvilket leder til mål som udtryk for faglige, sociale og personlige mål. SIDE 5

6 3. Empiri Undervisningsplan - Statistik og sandsynlighed for 3. klasse Læringsmål Planlægningsfase Undervisningsaktiviteter Gennemførelse Tegn på læring Ud fra læringsmål (EMU, 2014): Se bilag Formativ vurdering: Ud fra den summative evaluering fra Fase 1 har elever lært at lave søjlediagrammer i Excel baseret på simple afstemninger med tabeller og diagrammer og har forståelse af hvad data er. Undervisningsvalg (eget): Eleverne skal foretage undersøgelser som skal præsenteres i Excel. De kan arbejde alene, i par eller i grupper efter aftale. Der klargøres stilladseringsark og forslag til undersøgelser. Der skal være adgang til PC med Excel til alle. Afklaring af Tegn på læring: Dialog/Samtale - Færdigheder - Produkter, se Tegn på læring. Undervisningsmål: I skal lave jeres egne statistiske undersøgelser i klassen, ud fra temaer som I selv synes, ellers har jeg forslag. Først skal I indsamle data, derefter lave resultater i Excel og fremlægge jeres undersøgelse for klassen. I kan arbejde alene, i par eller i grupper. Læringsmål (egne omskrevne) - Du/I: Skal lave en undersøgelse, enten alene, med en makker eller i en gruppe Kan vælge et tema der bliver foreslået eller finde på tema selv Skal finde på spørgsmål så de kan bruges som data i et spørgeskema Skal lave undersøgelsen ved at spørge dine klassekammerater Skal præsentere undersøgelsen i Excel med et søjlediagram og må gerne hente billeder og lave præsentationen som I har lyst mht. udseende Skal præsentere undersøgelsen for klassen, det skal vare fem minutter og alle fra gruppen skal sige noget Planen dækker fem lektioner: Lektion 1: Indledning og iscenesættelse - Opstart på undersøgelse, læringsmål. Eksempler på temaer i plenum. Elevers valg af temaer, organisering Lektion 2+3: Bearbejdning og aktiviteter - Elever foretager undersøgelser ved at spørge hinanden, indtastning af data i Excel, præsentationer i Excel. Lektion 4+5: Elever præsenterer deres undersøgelser i plenum med feedback. Opsamling, fællesgørelse og feedback læringsudbytte/undervisning Tegn på læring (EMU, 2014) - se bilag Tegn på læring (egne): Finder på eget tema eller tager udgangspunkt i forslag (færdigheder), Finder ud af, om de vil arbejde alene, i par eller i grupper (færdigheder), Udarbejder spørgeskemaer, så deres data kan præsenteres i Excel bagefter (færdigheder og produkter), Udspørger klassekammerater og indhenter data til undersøgelse og noterer svar i spørgeskema (dialog/samtale og færdigheder), Præsenterer data i Excel som søjlediagram - henter evt. billeder, tilpasser farver, udseende (færdigheder og produkter), Foretager præsentation af undersøgelse i plenum - hvis det er i par/grupper skal alle deltage (færdigheder og produkter), Deltager aktivt med feedback i plenum, over klassekammeraters præsentationer (dialog/samtale) Evaluering Primær evaluering er feedback - fra Iscenesættelse til aktiviteter og fællesgørelse. Observation Tegn på læring og analyse af undersøgelser som gemmes i elektronisk portfolio. Summativ evaluering: Test med eksempler på data som skal præsenteres i Excel SIDE 6

7 4. Analyse og diskussion Evalueringsformer Der kan anvendes alle evalueringsformer, dog skal hvert undervisningsforløb afsluttes med summativ evaluering, som skal anvendes til formativ vurdering fremadrettet. Desuden er feedback og Tegn på læring centrale evalueringsformer. Opmærksomhedspunkter Da alle forløb skal afsluttes med summativ evaluering, og da fokus er læringsmål ud fra Forenklede Fælles Mål, kan der opstå nogle utilsigtede virkninger: Der er en risiko for hæmmet læring, hvis elever føler højt præstationspres jævnfør Hilbert Meyer. Risiko for teaching to the test og konstitutive effekter. Da test er rettet mod faktuel viden, vil fokus ligeledes være rettet mod faktuel viden frem for viden og færdigheder, som ikke kan måles i en test. Mange færdigheder under Tegn på Læring vil ikke måles i en summativ evaluering. Da fokus er læringsmål, evalueres der ikke på sociale mål og personlige mål, eksempelvis samarbejde, handlekompetence, kreativitet, demokratisk dannelse samt øvrige elementer jævnfør folkeskoleloven. Læringsmål er individualiseret, så fællesskabet træder i baggrunden. Tydelige læringsmål som eleverne forstår, så de ved hvad der forventes af dem, er gavnlige jævnfør både Hilbert Meyer og John Hattie, hvilket også er i tråd med anden forskning, hvor klare undervisningsmål, elevstøttende ledelse og inddragelse af elever, elevaktivering/motivering, sammenhæng og progression, feedback og overblik er positive for elevernes læringsudbytte (Nordenbo, 2014) - hvilket fordrer samarbejde og demokratiske processer. 5. Konklusion og perspektivering Min problemformulering lød: Hvordan påvirker målstyret læring mulighederne for evalueringsformer i planlægning og gennemførsel af undervisningen? Idet der anvendes Relationsmodellen og Læringsmålstyret undervisning (Undervisningsministeriet, 2014) skal forløb afsluttes med summativ evaluering, til fremadrettet formativ vurdering. I undervisningen er feedback og Tegn på læring centrale elementer. Ellers kan læreren frit vælge mellem de evalueringsformer, som læreren mener der er behov for. I opgaven er endvidere afdækket forhold, man som lærer skal være opmærksom på: Risiko for teaching to the test med faktuel viden, hæmmet læring på grund af præstationspres, anvendelse af standardiserede SIDE 7

8 forløb samt manglende fokus og evaluering på sociale og personlige mål. Formålsparagraffen i folkeskoleloven kan træde i baggrunden, hvilket kan betyde overtrædelse af lovgivningen. En øget individualisering truer fællesskabet. Da der i højere grad vil ske en målstyring af elevers resultater jævnfør KL s strategi, kan man frygte, at vi nærmer os en situation, som minder om USA s, med ødelæggende virkninger. Lærernes nye rolle som læringsleder stiller også spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til hidtidig forskning om bl.a. det relationelle og fællesskabets betydning. 6. Referencer Brodersen, P; et al. (2007). Effektiv undervisning. Gyldendals Lærerbibliotek. de Wit, C. K., & Mayland, L. (2011). Evalueringsdidaktik. I J. H. Lund, & T. r. Rasmussen, Almen didaktik - i læreruddannelse og lærerarbejde (s ). KvaN. EMU. (2014). Hentet fra EMU Danmarks Læringsportal: folkeskolen.dk. ( ). Hentet fra Antorini: Folkeskolereformen er en læringsreform: Gymnasieskolen. ( ). Hentet fra Se Hatties topliste: Hvad virker i undervisningen: Hermansen, M., & al, e. (2008). Didaktikken og individet - når senmoderne elever skal lære. Alinea. KL. (1 2015). Hentet fra Er vi på rette vej? Målstyring, data og resultatopfølgning på skoleområdet - erfaringer fra et kommunesamarbejde: KMD. (u.d.). Hentet fra VOKAL: tatusidanskengelskmatematikogalsidigudviklingtr.htm Nordahl, T. ( ). Hentet fra Thomas Nordahl: «Lærere bør ikke ha full metodefrihet, forstått som frihet til selv å velge det de har tro på»: Nordenbo, S. E. (2014). Hvad ved vi "med evidens" om klasseledelse? I J. B. Krejsler, Klasseledelsens dilemmaer - Fortsatte magkampe i praksis, pædagogik og politik (s ). Dafolo. Pedagogiska magasinet. ( ). Hentet fra "Det är dags att kritiskt granska John Hattie": SIDE 8

9 Pedersen, K. H. (u.d.). Hentet fra John Hatties feedbackmodel som kommunikativ læringsgenerator i skolen: Poulsen, S. C. (2014). Hentet fra John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?: Retsinformation. (2014). Hentet fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: Schou, L. R. (2014). Klasseledelse via test og evaluering - som i USA? I J. B. Krejsler, & L. -r. Moos, Klasseledelsens dilemmaer Fortsatte magtkampe i praksis, pædagogik og politik (s ). Dafolo. Undervisningsministeriet. ( ). Hentet fra Når teori bliver til vellykket praksis: Undervisningsministeriet. (2014). Hentet fra Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning: %20Laeringsmaalstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen.pdf Undervisningsministeriet. (2014). EMU Danmarks læringsportal. Hentet fra Kom i gang med læringsmålstyret undervisning: SIDE 9

10 7. Bilag Relationsmodellen til læringsmålstyret undervisning Hentet fra: Undervisningsministeriet SIDE 10

11 Fælles Forenklede Mål - Statistik og Sandsynlighed Fase 2 SIDE 11

12 Evalueringsværktøj KMD VOKAL Hentet fra: htm SIDE 12

13 Evalueringsværktøj - barometeret - eksempel elevs selvevaluering Hentet fra: danalysemodel%20abc.pdf?dl=0 SIDE 13