KLIMAPLAN FOR HERNING KOMMUNE UDKAST TIL MÅL OG INDSATSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLIMAPLAN FOR HERNING KOMMUNE UDKAST TIL MÅL OG INDSATSER"

Transkript

1 KLIMAPLAN FOR HERNING KOMMUNE UDKAST TIL MÅL OG INDSATSER

2 HØRING OG LÆSEVEJLEDNING Herning Kommune er i gang med at udarbejde en lokal klimaplan, der skal vi se vejen mod en klimaneutral og klimarobust kommune i Arbejdet er nu kommet dertil, hvor vi gerne vil have kvalificeret vores første bud på mål og indsatser i klimaplanen i samarbejde med relevante og interesserede aktører. Dette dokument, skal ikke betragtes som en samlet klimaplan, men et dokument med fokus på planens mål og indsatser. Planen dækker Herning Kommune som geografi og det gør indsatserne også. Derfor er der indsatser, som ejes af og skal foretages af andre aktører end Herning Kommune. Reduktionsstien er ikke færdigberegnet. Sideløbende med høringen arbejdes der videre med reduktionsstien og at sætte tal på flere af indsatserne. Frem mod godkendelse i september/oktober 2022 vil der også blive udarbejdet et indsatskatalog, som beskriver alle indsatser og handlinger i planen nærmere. Dialogerne vi nu ønsker at få med relevante aktører vil både have fokus på at kvalificere mål og indsatser, reduktionssti samt de konkrete handlinger, som skal sættes i gang efter planens godkendelse. Høringen løber frem til d. 26. august Har du spørgsmål, input eller kommentarer så skriv eller ring til programleder Mette Damkær på /

3 Mål: At alle danske kommuner udarbejder klimaplaner, der lever op til målene i Parisaftalen Planen dækker kommunen som geografisk område og alle sektorer, der udleder CO 2 Planerne revideres løbende og udviklingen følges gennem klimaregnskaber Planen skal indeholde: - Tiltag til reduktion af drivhusgasser både på kort sigt og langt sigt - Tiltag som gør vores område mere klimarobust i forhold til nuværende og kommende klimaforandringer Der er stort fokus på aktørinddragelse og forankring

4 Klimaplan for Herning Kommune KLIMAPLAN FOR HERNING KOMMUNE / POLITISK PROCES Drøftelse og prioritering af reduktionstiltag 3. maj: Miljø-, infrastruktur og naturudvalget (ekstraordinært møde) 10. maj: Temadrøftelse i byrådet Foreløbig godkendelse af mål og tiltag i klimaplan 30. maj: Miljø-, Infrastruktur og Naturudvalget 13. juni: Økonomi-, Erhverv- og Uddannelsesudvalget 21. juni: Byrådet Offentlig høring / kvalificering af klimaplan hos relevante aktører Godkendelse af klimaplanen 19. sept.: Miljø-, Infrastruktur og Naturudvalget 26. sept.: Økonomi-, Erhverv- og Uddannelsesudvalget 5. okt.: Byrådet Deadline d. 15. oktober 2022

5 VORES KLIMAPLAN Herning Kommunes klimaplan skal vise retningen for vores lokale bidrag til den nationale og globale klimaindsats. Vi tager ansvar for vores fælles fremtid og den nødvendige grønne omstilling og klimatilpasning ved at sætte bæredygtighed, nytænkning og samarbejde højt på dagsordenen. At lykkes er en bunden opgave. Det kræver mod, omstillingsparathed, vedholdenhed og samarbejde på tværs noget vi heldigvis er gode til i Herning Kommune. For den grønne omstilling kan kun lykkes i fællesskab. Partnerskaber og samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og borgere er hele fundamentet for at planen kan lykkes. Og vi ved, at det giver stor handlekraft, når vi i fællesskab trækker i samme retning. Herning Kommune vil og skal fortsat være en kommune i vækst. Udvikling er en del af vores DNA og den grønne omstilling skaber nye muligheder, der skal gribes og nye konkurrencepositioner, hvor vi er klar til at gå forrest. Vores klimaplan er også afsæt for at få øget fokus på det gode liv, både nu og i fremtiden; Rekreative områder, natur, biodiversitet, sundhed, fællesskaber og styrkede handlemuligheder er en del af klimaplanen. Afsættet er Gør hvad du kan, med hvad du har, der hvor du er.

6 REDUKTIONSMÅL POLITISK BESLUTTEDE MÅL % reduktion af drivhusgasser % reduktion af drivhusgasser 55-65% reduktion indenfor skov- og landbrugssektoren 2050 Klimaneutral Kommune De opstillede reduktionsmål skal ses i forhold drivhusgasudledningerne i Herning Kommune i 1990

7 emissionsmål: -50% 2030 emissionsmål: -70%

8 -31% -2% -9% +35% -81% +2% -35%

9 MÅL OG REDUKTIONER Mål og scenarier for CO2-udledning 52% 67% Manko * *BAU står for Business as Usual og dækker over det, som vil ske, hvis Herning Kommune vælger at føre en passiv energi- og klimapolitik. Det er dog forudsat fra nationalt hold, at elproduktionen i 2030 er baseret på 100% vedvarende energi.

10 Forslag til CO2-reduktionstiltag FORSLAG TIL CO2-REDUKTIONSTILTAG

11 MÅL OG TEMAER 7 TEMAER: REDUKTION AF DRIVHUSGASSER Landbrug og arealanvendelse Transport og mobilitet Energi Genbrug og affald Bæredygtig levevis Virksomheders grønne omstilling Herning Kommune som virksomhed POLITISK BESLUTTEDE MÅL % reduktion af drivhusgasser % reduktion af drivhusgasser 55-65% reduktion indenfor skov- og landbrug 2050 Klimaneutral Kommune

12 LANDBRUG OG AREALANVENDELSE

13 LANDBRUG OG AREALANVENDELSE Herning Kommune er en produktionskommune og med ca ha landbrugsjord fylder landbruget meget i vores geografi. Det er også fra landbruget, den største udledning af drivhusgasser sker og dermed ligger en vigtig nøgle til at opnå store reduktioner i Herning Kommune hos landbruget. Der er mange hensyn at tage og der er stort pres på anvendelse af arealerne i det åbne land. Udledningen af drivhusgasser skal reduceres og der skal tages hensyn til vandmiljø, natur og biodiversitet. Der skal fortsat produceres fødevarer, der skal udtages lavbundsjorde, der skal rejses skov og der skal opsættes vindmøller og solceller. Derfor er det vigtig at sikre en gennemtænkt og helhedsorienteret anvendelse af arealerne og hvis muligt, gerne multifunktionel. Vi er som kommune optaget af, hvordan vi kan understøtte udviklingen mod et mere klima- og miljøvenligt landbrug, der er økonomisk bæredygtigt. Det er vigtigt at se landbrugets grønne omstilling som en del af en udviklingsdagsorden ligesom for alle andre virksomheder i Herning Kommune. Afsættet er en åben og konstruktiv dialog om muligheder og løsninger både nu og i fremtiden. Det er vigtigt, at omstillingen sker på vilkår, der giver mening både for erhvervet og den enkelte landmand. Det er ligeledes vigtigt, at vi er enige om både mål og retning for en ambitiøs omstilling af landbruget. For at nå i mål skal der arbejdes kontinuerligt og vedholdende med at teste og realisere nye muligheder efterhånden som de opstår. Vi vil både være dagsordenssætter og aktiv medspiller i dette arbejde. Finansieringen til gennemførelse af indsatserne skal findes hos både kommunen selv, staten, private aktører, puljer osv. At finde medfinansiering til realisering af indsatser er vigtig i forhold til at opnå de opstillede mål.

14 LANDBRUG OG AREALANVENDELSE Reduktionsmål 2030: 55-65% reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser (svarende til ton CO2) 2050: Yderligere reduktioner, klimaneutral kommune Et mere klima- og miljøvenligt landbrug, der er økonomisk bæredygtigt Indsatserne under dette mål handler primært om, hvordan den enkelte landmand kan mindske CO2-udledninger på egen bedrift. Her ligger også fokus på at fåen øget produktion af biogas. Derudover er der indsatser med fokus på dialog og partnerskab. Et partnerskab med landbrugets parter og Ikast-Brande Kommune er et vigtigt fundament for at nå fælles mål og gennemføre indsatser og pilotprojekter på både kort og langt sigt. Jordfordeling skal ses som et redskab, der kan være med til at realisere større projekter, eks. lavbundsprojekter. Klimavenlig arealanvendelse der balancerer hensyn til landbrug, natur, biodiversitet, rekreative interesser og energiformål En indsats under dette mål er udarbejdelse af en strategi for arealanvendelse. Strategien skal være med til at sikre en gennemtænkt og helhedsorienteret anvendelse af arealerne i det åbne land. Her ligger også indsatser vedr. skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsarealer. Her er det vigtigt at tænke multifunktionelt og i muligheder for også at styrke klimatilpasning, biodiversitet og skabe nye bynære rekreative områder. Fokus på at anvende innovation, nytænkning og forskning til at sikre en fortsat udvikling af landbruget Under dette mål ligger en indsats om biokul, som er en fremtidig metode til lagring af CO 2. Vi kender ikke alle nye teknologier i dag. Derfor vil der løbende komme nye indsatser, som vi skal forholde os til. Det er vigtigt at være klar til at teste nye teknologier efterhånden som de opstår og være med til at igangsætte og bakke op om konkrete pilot- eller forsøgsprojekter.

15 LANDBRUG OG AREALANVENDELSE Et mere klima- og miljøvenligt landbrug, der er økonomisk bæredygtigt INDSATSER Partnerskaber Jordfordeling Klimavenlig arealanvendelse Reduktion af udledning fra husdyrs fordøjelse Klimavenlig arealanvendelse der balancerer hensyn til landbrug, natur, biodiversitet, rekreative interesser og energiformål INDSATSER Strategi for arealanvendelse Jordpulje til strategiske opkøb af jord og/eller jordfordeling Øget skovrejsning Større biogasproduktion Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde Klimavenlige staldsystemer Styrket dialog på bedriftsniveau om grønne forretningsplaner Fokus på at anvende innovation, nytænkning og forskning til at sikre en fortsat udvikling af landbruget INDSATSER Biokul som metode til binding af CO 2

16 LANDBRUG OG AREALANVENDELSE Reduktionsmål 2030: 55-65% reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser (svarende til ton CO2) 2050: Yderligere reduktioner, klimaneutral kommune SAMLET REDUKTION VED GENNEMFØRELSE AF FORESLÅEDE INDSATSER I FHT. 2018: 2030: ca ton CO2 2050: ca ton CO2 SAMLET REDUKTION I FHT. 1990: 2030: ca. 29% svarende til i alt ton CO2 fra 1990 til : ca. 48% svarende til i alt ton CO2 fra 1990 til 2050

17 LANDBRUG OG AREALANVENDELSE KOMMUNALE HANDLINGER, EKSEMPLER Have en udviklingsorienteret tilgang med fokus på løsninger, innovation og afprøvning af nye muligheder Indgå partnerskabsaftale med det formål at understøtte den grønne omstilling af landbruget og et tæt samarbejde om reduktion af klimabelastningen fra landbruget Udarbejde strategi for arealanvendelse Planlægning for udtagning af landbrugsjord til skovrejsning Planlægning for udtagning af kulstofrige lavbundsjorde Gennemføre projekter om skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde i samarbejde med landbrugsorganisationer og landmænd, Naturstyrelsen mv. Eventuelt afsætte økonomi til jordpulje Sikre fokus på dialog om klima i forbindelse med tilsyn på bedrifter

18 TRANSPORT OG MOBILITET

19 TRANSPORT OG MOBILITET Transport og mobilitet er vigtige dele af en velfungerende hverdag. Det skal gerne være let at bevæge sig rundt, uanset om vi skal på arbejde, i skole, handle ind, til fritidsaktiviteter eller skal besøge familie og venner. Det er ligeledes vigtigt for både virksomheder og borgere, at varer gnidningsfrit og effektivt kan transporteres rundt. I Herning Kommune står transportsektoren for ca. en fjerdedel af den samlede udledning af drivhusgasser og udledningerne er vokset med 35% siden Hvor flere andre sektorer har knækket kurven for drivhusgasudledning, så er dette ikke lykkedes på transportområdet. Det skyldes bl.a. at der kommer flere biler på vejene, øget godstransport samt mindre brug af kollektiv transport. Herning Kommune er en stor geografisk kommune, hvilket betyder, at en del af kommunens borgere har behov for at transportere sig over længere afstande. Især transporten mellem landsbyer og centerbyer samt Herning by er svær at flytte væk fra bilerne. Her handler det om at sætte fokus på delebilisme og omstilling til emissionsfrie køretøjer. Eldrevne personbiler forventes generelt at blive et afgørende element i realiseringen af Danmarks klimamål. Dels fordi elbiler er energieffektive og dels fordi andelen af vedvarende energi i elforbruget forventes at nå 100% i I Herning Kommune var der i 2021 ca. 800 private elbiler. Det er en lille andel af det samlede antal biler i kommunen, til gengæld er antallet af elbiler nærmest eksponentielt stigende set over de seneste fire år. Forventningen er, at denne udvikling fortsætter. Der er også potentiale i at flytte især kortere bilture til andre transportmidler. Vi vil skabe rammer, som giver borgerne gode muligheder for at gå og cykle på de ture, hvor det kan give mening at fravælge bilen. Det er både med til at mindske udledningen af drivhusgasser og er godt for sundheden. Vi vil også arbejde for, at de kollektive trafiktilbud er attraktive og synlige. I forhold til vare- og lastbiltrafik handler det om at etablere eksempelvis brinttankstationer og ladeinfrastruktur, men også om eksempelvis omlastepunkter, så det sikres, at lastbilerne kører fyldte rundt. Det er vigtigt at have en god dialog med transportsektoren for løbende at have fokus på, hvordan Herning Kommune kan understøtte omstillingen indenfor den tunge transport Gennem udbud har Herning Kommune mulighed for at stille krav om, at busser, taxa-kørsel og varetransport skal være så emissionsfrit som muligt.

20 TRANSPORT OG MOBILITET Reduktionsmål 2030: 70% reduktion i udledninger fra transport ( ton C0 2 ) 2050: 100% reduktion i udledninger fra transport Skifte af teknologi og drivmidler i persontransport Indsatserne under dette mål handler om udbygning af el-ladeinfrastruktur med det formål at skubbe på elektrificering af persontransport samt et skifte til emissionsfrie kollektive trafiktilbud. Fremme klimavenlig persontransport Indsatserne under dette mål handler om at forbedre forhold for alternativer til kørsel i egen bil; eksempelvis i form af cykelstier, fokus på delebilisme og synliggørelse af kollektive trafiktilbud. Det handler således både om fysisk planlægning, kommunikation og adfærdsændring. Skifte af teknologi og drivmidler i vare- og lastbiltrafik Indsatserne under dette mål handler om en løbende dialog med transportsektoren om udfordringer og muligheder. Den grønne omstilling understøttes ved at sikre tilstrækkelig med vedvarende energi til at producere drivmidler til tung transport samt etablering ladeinfrastruktur og brinttankstationer. Samtidig er der en indsats, som handler om at være med til at sikre, at lastbiler er fyldte. Herning Kommune kan eksempelvis understøtte dette gennem omlastepunkter.

21 TRANSPORT OG MOBILITET Skifte af teknologi og drivmidler i persontransport INDSATSER Fremme elektrificering af private personbiler Fremme elektrificering af kollektiv transport Skifte af teknologi og drivmidler i vare- og lastbiltrafik INDSATSER Samarbejde vedr. grøn omstilling af varetransport Fremme omstilling af varebiler, lastbiler og landbrugsmaskiner til fossilfrie drivmidler Fremme klimavenlig persontransport INDSATSER Omlastepunkter som en del af den grønne omstilling Fremme forhold for cyklister, gående og kollektiv transport i byplanlægning, renoveringer og nye anlægsprojekter Øget synlighed og kommunikation af kollektive trafiktilbud Fremme delebilisme og delecyklisme

22 TRANSPORT OG MOBILITET KOMMUNALE HANDLINGER, EKSEMPLER Indgå i samarbejder om grøn omstilling af kollektiv transport og varetransport Fokus på gående, cyklende og kollektiv transport fremfor biler i bymidter Understøtte ladeinfrastruktur til personbiler og lastbiltrafik Kommunikationsindsats for at synliggøre kollektive trafiktilbud Understøtte samkørsels-app og pilotprojekter om delebilisme og delecykler Understøtte nationalt forsøg for lange modulvogntog med omlastestation i HI-park Planlægge for etablering af vedvarende energi til Power-to-X

23 Energi ENERGI

24 Energi ENERGI Målet er, at Herning Kommunes energiforbrug skal være 100 % forsynet af vedvarende energi i For at kunne opfylde den målsætning er det en forudsætning, at der produceres og forbruges mere vedvarende energi i kommunen. Ligeledes er det en forudsætning, at omstillingen fra gas og olie understøttes samtidigt med at den grønne fjernvarme udbygges og fortættes i kommunen. Herning Kommune vil fortsat være en kommune i vækst. Virksomheder og borgere skal have al den energi, de har brug for. Den skal være miljørigtig og helst komme fra danske kilder, så energiproduktionen i sig selv også kan være med til at skabe lokale arbejdspladser. Vores fremtidige energiforsyning skal effektivt udnytte vedvarende energikilder og energisystemet skal løbende tilpasses i takt med den teknologiske udvikling og skiftende energibehov. Samtidig skal vi øge forsyningssikkerheden og reducere afhængigheden af fossile brændsler. Ifølge den seneste opgørelse af det samlede energiforbrug i Herning Kommune, udgør andelen af vedvarende energi produceret i Herning Kommune ca. 50%. Der er derfor et behov for at producere mere vedvarende energi, når kommunens energiforbrug skal dækkes af 100% vedvarende energi. Den vedvarende energi der produceres i Herning Kommune, kommer i dag primært fra biomasse, vindenergi og solenergi. Vores energistrategier danner grundlag for at udpege områder til vedvarende energi såsom vindmøller, solenergi, biogas, biomasse og brintproduktion. Da vi oplever stor interesse for at opstille vindmøller og solcelleanlæg, forventes det at omstillingen til vedvarende energi i Herning Kommune primært kommer til at ske via de to energikilder. Herning Kommune har også interesse i, at omstillingen sker med større bidrag fra andre relevante teknologier. At finde de rigtige placeringer kræver samarbejde med nabokommuner, energiselskaber og andre aktører. Desuden er samarbejde med til at sikre, at lokale energiressourcer udnyttes bedst. Samarbejde med borgerne er også i fokus - vi vil have fokus på gode borgerinddragelsesprocesser. Erfaringerne viser, at der for både borgere og virksomheder er penge og CO2-reduktioner at hente på at energioptimere - både på kort og på langt sigt. Det er også med til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Omstillingen til mere energirigtige løsninger rummer et stort erhvervspotentiale, som i samspil med forsknings- og uddannelsesinstitutioner kan sikre fortsat vækst og udvikling. Potentialet for udvikling af fremtidens energi- og transportformer, f.eks. inden for brintteknologi, skal udnyttes og videreudvikles.

25 Energi ENERGI 2030: El- og varmeforsyningen skal være baseret på 100% vedvarende energi ( ton CO2) 2050: Som minimum være selvforsynende med vedvarende energi Fossilfri energi- og varmeproduktion, hvor el- og varmeforsyning er baseret på 100% vedvarende energi Indsatserne under dette mål handler om udarbejdelse af strategisk varmeplan, dialog med varmeværker om udfasning af fossile brændsler, muligheder for at udbygge og fortætte fjernvarmeforsynede områder, udfasning af individuel olie og gas hos både borgere og erhvervsliv samt rådgivning om reduktion og intelligent energiforbrug. Indsatserne handler også om at sikre planlægning for vindmøller, solceller, biogas og brint samt undersøge forskellige muligheder; fra solceller på tage til landbaseret energi-ø. Multifunktionalitet tænkes ind hvor det er muligt. Bidrage til produktion af bæredygtigt brændstof til tung transport Indsatserne under dette mål handler om at understøtte produktion af bæredygtige brændstoffer gennem en styrkeposition indenfor brintteknologi samt Power-to-X.

26 Energi ENERGI Fossilfri energi- og varmeproduktion, hvor el- og varmeforsyning er baseret på 100% vedvarende energi INDSATSER Udfasning af fossile brændsler på fjernvarmeværkerne Udbygning af fjernvarmeforsynede områder Udarbejdelse af strategisk varmeplan Bidrage til produktion af bæredygtigt brændstof til tung transport INDSATSER Styrkeposition indenfor brintteknologi Støtte op om etablering af Power-to-X Partnerskaber Undersøge muligheder; fra solceller på tage til landbaseret energi-ø Planlægning for opstilling af vindmøller og solceller Planlægning for udbygning af biogasproduktionen Løsning for grøn varme i det åbne land Fremme reduceret og intelligent energiforbrug hos borgere, virksomheder og kommune

27 Energi ENERGI 2030: El- og varmeforsyningen skal være baseret på 100% vedvarende energi ( ton CO2) 2050: Som minimum være selvforsynende med vedvarende energi SAMLET REDUKTION MED NUVÆRENDE INDSATSER (I FHT. 2018): 2030: ca ton CO2 2050: ca ton CO2 SAMLET REDUKTION (I FHT. 1990): 2030: ca. 103 % svarende til i alt ton CO2 fra 1990 til : ca. 106 % svarende til i alt ton CO2 fra 1990 til 2050

28 Energi ENERGI KOMMUNALE HANDLINGER, EKSEMPLER Udarbejde strategisk varmeplan Planlægning for opstilling af vindmøller og solceller, udbygning af biogasproduktion og etablering af Power-to-X anlæg Understøtte udvikling af styrkeposition indenfor brint Planlægning og samarbejde med varmeværker Understøtte samarbejde mellem varmeværker og borgere/landsbyer om fossilfri varme Kampagner og rådgivning af borgere og virksomheder

29 Genbrug og affald GENBRUG OG AFFALD

30 Genbrug og affald GENBRUG OG AFFALD Danmark er et af de lande i verden med den højeste CO2-udledning per borger. En væsentlig forklaring er, at vi har opbygget et velstående samfund med et højt ressourceforbrug. Derfor bliver den måde, vi håndterer vores affald på vigtig; Jo mere affald vi genbruger og genanvender, jo mindre bliver CO2-udledning fra afbrænding af affald, nyproduktion og udvinding af råstoffer. Affaldsproduktion og -behandling er derfor centralt at tage fat i for at imødegå klimaforandringerne. Målet er mindre affald, mindre spild og mere genbrug. I Herning Kommune har borgerne sorteret affald gennem de seneste mange år. Der har været og er fortsat fokus på minimering af affald, sortering, genbrug og genanvendelse. Der kan være klimagevinster at hente mange steder; fra produktion, genbrug, reparation og affaldssortering til genanvendelse, energiudnyttelse og deponi. De produkter og ressourcer som vi forbruger skal holde længere og kunne bruges igen og igen. Affald går dermed fra at være et problem til at være en værdifuld ressource, som virksomheder og forbrugere efterspørger og som kan genanvendes i nye produkter. Det åbner nye muligheder og kalder på forandring, samarbejde og kommunikation på tværs. Vi ser omstillingen til en mere cirkulær økonomi som en mulig vækstmotor for vores virksomheder. Herning Kommune er i gang med at udarbejde en ny affaldsplan, som sammen med denne klimaplan skal være med til at sikre realiseringen af målene indenfor området.

31 Genbrug og affald GENBRUG OG AFFALD 2025: 55 % af husholdningsaffald genanvendes 2030: 60 % af husholdningsaffald genanvendes 2030: Udsortering af 80% plastik fra forbrænding 2030: Affaldssektoren er klimaneutral 2035: 65 % af husholdningsaffald genanvendes Bedre affaldssortering og mere genbrug Indsatserne handler om, at vi skal blive endnu bedre til at sortere og genanvende affald. Både husholdningsaffald og erhvervsaffald. Vi ved, at vores borgere gerne vil affaldssortere. Derfor ligger der også en indsats i at sikre, at borgerne føler sig klædt på til korrekt affaldssortering samt at de får viden om, at det nytter. Bedre affaldsbehandling og genanvendelse Indsatserne under dette mål handler om et særligt fokus på genanvendelse af tekstiler, hvilket ligger i god tråd med Herning Kommunes DNA og en erhvervsmæssig styrkeposition indenfor tekstilområdet. Og så handler det om at mindske CO2-udledning fra forbrænding af affald genereret i Herning Kommune gennem CO2-fangst / Carbon Capture.

32 Genbrug og affald GENBRUG OG AFFALD Bedre affaldssortering og mere genbrug INDSATSER Indsamling i 10 affaldstyper, inkl. tekstilaffald Sortering og genanvendelse af erhvervsaffald Formidling, undervisning og adfærd Bedre affaldsbehandling og genanvendelse INDSATSER Tekstilsymbiose, indsamling af tekstilaffald Samarbejde om Carbon Capture på forbrændingsanlæg i Esbjerg og Kolding (Herning Kommune er medejer) Central sortering af husstandsindsamlet affald

33 Genbrug og affald GENBRUG OG AFFALD KOMMUNALE HANDLINGER, EKSEMPLER Udarbejdelse og implementering af ny affaldsplan Fokus på formidling til borgere om affaldssortering og genanvendelse Undersøge muligheder for sortering og genanvendelse af virksomhedsaffald Generelt fokus på nye måder at sikre bedre affaldssortering og genanvendelse, både for borgere og virksomheder Arbejde for etablering af Carbon Capture på forbrændingsanlæg (Energnist)

34 Bæredygtig levevis BÆREDYGTIG LEVEVIS

35 Bæredygtig levevis BÆREDYGTIG LEVEVIS Danmark er et af de lande i verden med den højeste CO2-udledning per borger. En væsentlig forklaring er, at vi har opbygget et velstående samfund med et højt ressourceforbrug. Borgernes adfærd, engagement og ejerskab er derfor en vigtig del af klimaindsatsen og en bæredygtig omstilling. Vi ved, at mange borgere både unge og voksne - selv gerne vil gøre en indsats og efterspørger viden om, hvilke handlinger og adfærd der har en effekt. Borgerne efterspørger, at Herning Kommune spiller en aktiv rolle i at formidle denne viden. Herning Kommune vil gå ind i rollen som formidler, katalysator og ressource til at facilitere indsatser, som kan gøre borgerne i kommunen til klimakompetente borgere. Det handler bl.a. om at: Skabe viden og kompetence så borgerne har mulighed for at træffe klimabevidste valg Mobilisere og engagere borgerne til at gøre en indsats og ændre vaner Skabe ejerskab og støtte op om borgernes projekter og aktiviteter Lytte til og tage borgerne med på råd i den bæredygtige udvikling af deres kommune I dette arbejde er det vigtigt at nå bredt ud i Herning Kommunes geografi samt ud til mange forskellige målgrupper. Vi skal nå borgerne, der hvor de er; eksempelvis i foreningslivet og i de lokale fællesskaber i kommunens byer. Det er ligeledes vigtigt at styrke dagtilbuds og skolers arbejde med og undervisning i FN s 17 verdensmål, bæredygtighed og klima, så børnene i Herning Kommune tidligt får viden om, hvad klimavenlig adfærd er.

36 Bæredygtig levevis BÆREDYGTIG LEVEVIS 2025: Borgerne i Herning Kommune er klimakompetente 2025: Alle børn i daginstitutioner og skoler får viden om klimavenlig adfærd Aktivering og mobilisering af borgere og lokale fællesskaber Indsatserne under dette mål handler om, hvordan vi på forskellig vis vil nå ud til vores borgere, mobilisere dem og give dem viden om, hvordan de kan være med til at gøre en forskel for klimaet i deres egen hverdag. Det kan ske gennem informationsmaterialer, vejledning, workshops, arrangementer osv. Vi skal nå bredt ud både i forhold til målgrupper og geografi. Fokus på bæredygtighed og klima i dagtilbud og skoler Særlige indsatser rettes mod at give børnene i Herning Kommune viden om klimavenlig adfærd. Indsatserne under dette mål handler om at styrke arbejdet og læring om og undervisningen i FN s 17 verdensmål, bæredygtighed og klima i dagtilbud og skoler i Herning Kommune. Grønne midtbyer og bæredygtig planlægning Indsatserne under dette mål skal være med til at understøtte bæredygtighed og kvalitet i forhold til de grønne og blå elementer i planer og projekter. Der vil både være fokus på at bevare eksisterende kvaliteter, udnytte stedets potentialer samt tilføre nye kvaliteter ved at skabe sammenhæng mellem funktionelle krav, biodiversitet, sundhed, klima og klimatilpasning.

37 Bæredygtig levevis BÆREDYGTIG LEVEVIS Aktivering og mobilisering af borgere og lokale fællesskaber INDSATSER Borgerinvolvering, mobilisering og fællesskab Vejledning, rådgivning og inspiration til borgere om klimavenlige valg Aktiviteter og arrangementer med fokus på klima, eks. Climathon og uddeling af bæredygtighedspris/klimapris Grønne midtbyer og bæredygtig planlægning INDSATSER Grønne forbindelser og byrum Bæredygtighed og klima i den fysiske planlægning Blå-grøn ring om Herning by Fokus på bæredygtighed og klima i dagtilbud og skoler INDSATSER Undervisning i klima og bæredygtighed tilpasset alder og kompetenceniveau Understøtte det lokale arbejde med verdensmål, bæredygtighed og klima i dagtilbud og skoler Videreudvikle verdensmålsuge

38 BÆREDYGTIG LEVEVIS KOMMUNALE HANDLINGER, EKSEMPLER Udarbejde koncept for borgerinvolvering og mobilisering og efterfølgende implementering Samarbejde med foreninger og aktører Udarbejde information, kampagner og rådgivning målrettet borgere herunder webbaseret formidling Gennemføre arrangementer med fokus på bæredygtighed og klima Støtte op om lokale initiativer Planlægning af grønne midtbyer, der skaber gode rammer for klimavenlig adfærd og tilføjer nye kvaliteter. Sammenhæng med bæredygtig detailhandel.

39 VIRKSOMHEDERS GRØNNE OMSTILLING

40 VIRKSOMHEDERS GRØNNE OMSTILLING Den grønne omstilling rummer på den ene side store potentialer for grøn vækst og beskæftigelse og på den anden side også behov for nytænkning og investeringer for at omstille til mere klimavenlig produktion. I den grønne omstilling skal vi stå på skuldrene af det, vi kan og er. Vores historie, identitet, skabertrang, kompetencer, styrker og potentialer; vores DNA. Det skal vi i fællesskab løfte ind i en tid, hvor bæredygtighed og grøn omstilling er vigtige og nødvendige omdrejningspunkter. Det kræver fokus på nytænkning, innovation og stor omstillingsevne. Virksomhederne i Herning Kommune vil noget og de vil noget sammen. Der er en foretagsomhed og en samarbejdsvilje på tværs. Som kommune vil vi initiere og facilitere fællesskaber og løfte partnerskaber på tværs af brancher, vidensinstitutioner, aktører og interessenter. Vi tror på, at det er gennem samarbejde, vi skaber bæredygtig udvikling og vækst. Vi vil gøre os umage for at få alle med. Det er blandt andet vigtigt, at få flere SMV er til at se muligheder i at udvikle ressourceeffektive produktionsprocesser, nye grønne løsninger og produkter. Herning Kommune vil understøtte markedsdrevne initiativer og arbejde for at fjerne forhindringer for virksomhedernes grønne omstilling. Planlægning for grønne hubs og erhvervsklynger kan være med til at tiltrække nye virksomheder, understøtte cirkulære ressourcestrømme, iværksætteri og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. En forudsætning for virksomhedernes succesfulde grønne omstilling er, at der er mulighed for at ansætte medarbejdere med bæredygtige kompetencer og mindset. Herning Kommune vil understøtte, at kompetencerne er til stede. Vi vil skabe rammer for et erhvervsliv med en stærk position og konkurrencefordel indenfor den grønne omstilling.

41 VIRKSOMHEDERS GRØNNE OMSTILLING 2030: En stærk position indenfor grøn omstilling giver virksomhederne en konkurrencefordel Partnerskaber og symbioser som fundament for innovation og virksomheders grønne omstilling Indsatserne under dette mål handler om at styrke og udvikle partnerskaber som fundament for virksomhedernes grønne omstilling. Erhvervsrådet for Herning og Ikast-Brande kommune samt Bæredygtig Herning spiller vigtige roller. Gennem partnerskaber kan lokale virksomheder tilslutte sig målene og arbejdet med at reducere drivhusgasudledninger. Der er særligt fokus på eksisterende og nye styrkepositioner samt på projekter som opstår hos virksomhederne selv. Omstilling og bæredygtige kompetencer Indsatserne under dette mål handler om at understøtte, at der er de medarbejdere med bæredygtige kompetencer, som virksomhederne har brug for. Som medarrangør af den årlige Climathon rettes fokus både på at styrke bæredygtige kompetencer samt skabe kontakt mellem studerende, virksomheder og deres udfordringer. En indsats handler også om at undersøge interesse for og planlægge for grønne hubs, hvor virksomheder kan lokaliseres i en form for recycling-fællesskaber.

42 VIRKSOMHEDERS GRØNNE OMSTILLING Partnerskaber og symbioser som fundament for innovation og virksomheders grønne omstilling INDSATSER Generelt fokus på at styrke partnerskaber med foreninger, virksomheder og vidensinstitutioner Bæredygtig Herning Tekstilsymbiosen Omstilling og bæredygtige kompetencer INDSATSER Grønne forretningsplaner Medarbejdere med de rette bæredygtige kompetencer og mindset Fokus på innovative løsninger: Climathon Grønne hubs og virksomhedssamarbejder Etablering af tekstilmølle Bæredygtig detailhandel Fokus på bæredygtighed og klima i events Vildbjerg Green City

43 VIRKSOMHEDERS GRØNNE OMSTILLING KOMMUNALE HANDLINGER, EKSEMPLER Være proaktiv i forhold til at dagsordenssætte nye muligheder i den grønne omstilling Fortsætte og styrke eksisterende partnerskaber med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling Undersøge og understøtte mulighed for etablering af tekstilmølle Indgå i og facilitere nye samarbejder og partnerskaber Medfinansiere aktiviteter og projekter når det giver mening Planlægning for grønne hubs

44 KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

45 KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED De opsatte reduktionsmål gælder både for Herning Kommune som geografi og for Herning Kommune som virksomhed. Herning Kommune har gennem de senere år sat en lang række initiativer i værk. Bæredygtig Herning er blevet oprettet, bybusserne blev skiftet til el-busser i september 2021 og der kan nævnes flere eksempler. Men der skal sættes højere hastighed på Herning Kommunes grønne omstilling. Derfor vil vi udarbejde en plan, som skal være klar i løbet af Planen skal beskrive, hvordan Herning Kommune nu og i de kommende år vil igangsætte initiativer, som sikrer, at vi lever op til de målsætninger, som vi har sat op for os selv og for resten af vores kommune. Planen skal være ambitiøs og målrettet og skal beskrive initiativer og handlinger i hele organisationen. Ligesom der udarbejdes klimaregnskab for hele Herning Kommunes udledning af drivhusgasser, så skal der udarbejdes regelmæssige klimaregnskaber for Herning Kommune som virksomhed, som muliggør opfølgning. Ligesom den samlede klimaplan, vil planen for Herning Kommune som virksomhed være dynamisk med løbende opfølgninger og revisioner. Vi vil også prioritere, at alle medarbejderne i Herning Kommune får viden, som gør dem i stand til at træffe klimabevidste valg. Målet er at gøre Herning Kommunes medarbejdere til klimabevidste ambassadører i forhold til at fremme den grønne omstilling både på deres arbejdsplads og hjemme. Udover vores eget klimaaftryk, så har vi også mulighed for at påvirke vores omverden gennem indkøbspolitikken.

46 Kommunen som virksomhed KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED 2030: 70% reduktion af CO2 udledninger fra Herning Kommune som virksomhed 2050: Klimaneutral kommune Udarbejde en grøn forretningsplan for Herning Kommune som virksomhed (360 o ) Planen skal beskrive initiativer og handlinger i hele organisationen, som kan føre til CO2-reduktioner. Det kan eksempelvis være bæredygtigt kommunalt byggeri, energirenovering af kommunale bygninger, udfasning af fossil bilflåde og specialmaskiner, bæredygtige indkøb, sænke elforbrug og anvende grøn strøm. Medarbejdere som klimakompetente ambassadører Medarbejderne i Herning Kommune skal have en viden, som gør dem i stand til at træffe klimabevidste valg både på arbejde og hjemme.

47 KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED KOMMUNALE HANDLINGER, EKSEMPLER Udarbejde en grøn forretningsplan til politisk godkendelse i 2023 Udarbejde kompetenceforløb for medarbejdere

48 KLIMATILPASNING

49 MÅL OG TEMAER FOR KLIMATILPASNING 4 TEMAER: KLIMATILPASNING Hede Tørke Vand Vind MÅL Klimarobust Kommune

50 VAND

51 VAND Herning vil som resten af Danmark blive ramt at klimaforandringer de kommende år og vi vil komme til at opleve mere vand fra alle sider. Hyppigere ekstreme vejrhændelser såsom skybrud, langvarig nedbør samt stigende grundvandsspejl vil føre til flere oversvømmelser. Det kan give vand i kælderen og oversvømme huse, veje og anden infrastruktur samt påvirke kritiske samfundsfunktioner og virksomheders produktivitet. I Herning er det derfor målet, at vi ruster os til at blive en klimarobust kommune. Der skal derfor investeres i klimatilpasning for at forebygge og minimere de skader og omkostninger, som følger af et klima i forandring. I Herning er byrådets overordnede mål at se muligheder og ikke begrænsninger i de forestående klimaforandringer og vi vil i fremtiden håndtere udfordringerne med vand som en helhed og sammentænke løsninger for at sikre den bedst mulige koordination af klimatilpasningsindsatsen. Der er behov for at tænke langsigtet og træffe strategiske beslutninger for at undgå suboptimale løsninger, der modarbejder hinanden og som viser sig at være utilstrækkelige. Herning Kommune gør allerede meget for at sikre de optimale løsninger til klimatilpasning herunder håndtering af regn- og overfladevand, hvor vi vil fokusere på at udnytte klimaudfordringen positivt med rekreative løsninger og tiltag, der gavner kommunens borgere og virksomheder. Dette skal især ske gennem fremtidig klimatilpasset planlægning, både ved byomdannelse og større ændringer i eksisterende bymiljø samt ved ny byudvikling. Regnvand skal håndteres så tæt på kilden som muligt, bl.a. ved anvendelse af LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand), som er en vigtig del af den strategi, som Herning Kommune har på området. Klimatilpasning i Herning Kommune skal ske i et tæt samarbejde med Herning Vand A/S, kommunens borgere, virksomheder og andre interessenter. Vidensdeling og opmærksomhed over for de enkelte parters ønsker kan være med til at skabe bedre løsninger med merværdi for alle.

52 VAND En klimarobust kommune i fremtiden Udnytte klimaudfordringen positivt med rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder Indsatserne under dette mål handler om at benytte planlægningen i form af kommune- og lokalplaner til at forebygge oversvømmelser af vand fra oven, fra neden og fra siderne, samt finde arealer til håndtering af vandet som også kan give merværdi til kommunens borgere. Se muligheder og ikke begrænsninger i forhold til de forestående klimaændringer Indsatsen under dette mål handler om et konkret areal syd for Gullestrup (KLIT 4), hvor det skal undersøges, om området kan benyttes både til klimatilpasning og til oversvømmelse af lavbundsareal, så man kan samtænke CO2-reduktion og klimatilpasning. Beskytte kommunens værdier i byggerier, infrastruktur, jordbrug og landskab Indsatserne under dette mål er nogle af de tiltag kommunen kan udføre for at beskytte kulturværdier, naturværdier og almene og kritiske samfundsværdierværdier. Tiltagene er bl.a. kloakseparering, udpegning af skybrudsveje som kan lede vandet væk samt at udpege et serviceniveau for forskellige områder, så det rette klimatilpasningsniveau kan fastsættes.

53 VAND En klimarobust kommune i fremtiden Sætte fokus på at håndtere regnvand og grundvand Indsatserne herunder handler om at benytte erfaringer fra tidligere projekter til at vejlede og informere borgere om, hvordan de kan sikre deres ejendom mod vand. Derudover skal der udarbejdes en vejledning til en vandhåndteringsplan til kommende byggemodnere om, hvordan regnvand, grundvand og klimavand skal håndteres i nye byggemodningsområder. Forebygge mod oversvømmelse med lokale løsninger For at begrænse risikoen for oversvømmelse af byer og vandløb, vil der blive arbejdet med LAR løsninger (lokal afledning/anvendelse af regnvand), som nedsivning, grønne tage, klimagrøfter, bassiner mm. LAR løsningerne skal ligeledes indtænkes i planlægningen i kommunen.

54 VAND Udnytte klimaudfordringen positivt med rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder INDSATSER Klimatilpasset planlægning Udpege arealer til opmagasinering af vand Sikring af den blå-grønne infrastruktur i Herning by Omdanne rekreative arealer og åbne pladser til vandtorve og vandparker. Beskytte kommunens værdier i byggerier, infrastruktur, jordbrug og landskab INDSATSER Regnvand og spildevand hver for sig Helhedsorienteret vandplanlægning Servicemål for vand på terræn Udpegning af skybrudsveje Se muligheder og ikke begrænsninger i forhold til de forestående klimaændringer INDSATSER Sammentænkning af klimatilpasning og oversvømmelse af lavbundsarealer

55 VAND Sætte fokus på at håndtere regnvand og grundvand INDSATSER Benytte erfaringer fra EU-projekt til håndtering af højtstående grundvand Information til borgere og virksomheder om kommende klimaændringer og mulige løsningstiltag hvor ejer selv har ansvar Forebygge mod oversvømmelse med lokale løsninger INDSATSER Lokal afledning af regnvand (LAR) Indtænke klimagrøfter, regnvandsbassiner og grønne tage i lokalplanlægningen Udarbejde en vejledning til en regnvandshåndteringsplan

56 TØRKE, HEDE OG VIND

57 TØRKE HEDE VIND Klimaforandringerne kommer primært til at give Herning Kommune udfordringer med at håndtere vand, men klimaforandringer kan også give andre klimarisici, der kan få en større betydning i fremtiden end nu. Det forventes, at vi fremover vil få flere og længere perioder med tørke, hede og vind, hvor især sårbare samfundsgrupper kan blive udsatte. Klimarisici vil også have indvirkning på områder som vandingsbehov, afgrødevalg og brandfare. For eksempel vil tørke medføre en højere brandrisiko og særligt risikoen for naturbrande vil stige. I Herning har disse klimarisici ikke tidligere været af et omfang, som har medført, at der skulle udføres en ekstra indsats ud over de beredskabsplaner, der allerede er i dag. Men fremover vil udviklingen i datagrundlag relateret til tørke, hede og vind blive fulgt nøje for at vurdere behovet for at sætte mål i kommende revisioner af klimaplanen. For at sikre at Herning Kommune fremadrettet bliver en klimarobust kommune, vil vi styrke indsatsen ved at opdatere eksisterende beredskabsplaner. Samtidigt vil vi lægge vægt på at informere borgere om, hvordan de kan gøre deres ejendom mere robust overfor følgerne af klimaforandringer som tørke, hede og vind.

58 TØRKE En klimarobust kommune i fremtiden Mindske risiko for naturbrande Indsatsen herunder er at få udarbejdet en beredskabsplan i forbindelse med fremtidige ekstremhændelser med tørkeperioder, hvis det vurderes relevant, for at minimere risikoen for naturbrande INDSATSER Udarbejde en beredskabsplan for tørke Mindske risiko for udtørring af vandløb Indsatsen handler om at minimere udtørring af vandløb ved at plante træer langs med de mindre vandløb for at mindske de negative konsekvenser i forbindelse med tørkeperioder. INDSATSER Træplantning langs små vandløb Sikring og prioritering af vandressourcer Der skal udarbejdes en beredskabsplan for at sikre den nødvendige prioritering af vandindvinding til drikkevand, sikring af fødevareproduktion, afgrøder og vand til dyrehold under længerevarende tørkeperioder. INDSATSER Beredskabsplan for vandindvinding under tørke

59 HEDE En klimarobust kommune i fremtiden Påvirkning af mikroklimaet gennem byudvikling Indsatsen herunder omhandler etablering af flere tage med grønne belægninger for at påvirke lufttemperaturen og sikre en lavere og mere stabil overfladetemperatur samt en kølende effekt under hedeperioder om sommeren. INDSATSER Planlægning med grønne tage Indsats over for den enkelte borger Der skal i forbindelse med revision af eksisterende beredskabsplaner vurderes, om der er behov for en særskilt beredskabsplan for særligt udsatte borgere under en hedebølge. INDSATSER Udarbejde en beredskabsplan i forbindelse med hedebølge

60 VIND En klimarobust kommune i fremtiden Forebyggelse af stormfald Indsatsen handler om at mindske risikoen for stormfald i kommunale skove. INDSATSER Der skal i fremtiden være en højere andel af løvtræer fremfor nåletræer Indsats over for borgere, trafikanter, infrastruktur og ejendomme Der skal i forbindelse med revision af eksisterende beredskabsplaner vurderes, om der er behov for en særskilt beredskabsplan for særligt udsatte borgere under høje vindhastigheder. INDSATSER Udarbejdelse af en beredskabsplan

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Strategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune

Strategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energipolitik Vision

Energipolitik Vision Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende

Læs mere

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.

Læs mere

Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv

Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv Klima, Natur og Byplan Tema 1: SAMMEN OM KLIMA 1. Hvilke indsatser skal kommunens kommende klimastrategi inkludere i forhold til øget samarbejde

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019 Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Udvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget

Udvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget Udvalgspolitik 2019-22 Teknik- og Klimaudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indhold Sådan vil vi gøre det...4 Trafik og mobilitet...6 Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder...9

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018 Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Briefing VækstHimmerland

Briefing VækstHimmerland Briefing VækstHimmerland Den 1. marts 2017 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - grøn omstilling som en nordjysk vækstmotor Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark NBE s FORMÅL

Læs mere

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i Syddjurs Kommune går til valg på en fælles politik for Bæredygtig Udvikling en målrettet

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger

Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)

Læs mere

Klimapolitik. for Gribskov Kommune

Klimapolitik. for Gribskov Kommune Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6

Læs mere

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi. Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,

Læs mere

2029 ENERGI / BÆREDYGTIGHED / STRATEGI

2029 ENERGI / BÆREDYGTIGHED / STRATEGI 2029 ENERGI / BÆREDYGTIGHED / STRATEGI A SER GRØN OMSTILL IVHUSGAS K BELSE FORENINGER R FORORD 3 EN FÆLLES INDSATS 4 DE FIRE PROGRAMMER 5 VI TAGER AKTIVT ANSVAR FOR FN S VERDENSMÅL 6 DET HANDLER OM MERE

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune

26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram 2019 På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune 1 Forord Dette er Miljø- og Planudvalgets dynamiske arbejdsprogram for proces, ideer og konkrete handlinger

Læs mere

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan

Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 300200 Brevid. 2705424 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 23. januar 2018 Roskilde

Læs mere

Strategiplan Aalborg Renovation

Strategiplan Aalborg Renovation Strategiplan 2018-2021 Aalborg Renovation Udgiver: Aalborg Forsyning Stigsborg Brygge 5 Postboks 169 9400 Nørresundby Udgivelse: 2017 Sagsnr.: Dok.nr.: Tekst: Strategiplanlægning 2018-2021 for Aalborg

Læs mere

Klimarådet d

Klimarådet d Klimarådet d. 10.6.2015 Dagsorden Status på Klimarådets anbefalinger A. MARKERING AF HORSENS KOMMUNES INDSATSER B. FASTLÆGGELSE AF KONKRETE MÅL 1. CO 2 reduktion for geografisk enhed: 4 % årlig reduktion

Læs mere

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt 11. oktober 2018 Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 3 CENTRALE POINTER FOR CIRKULÆR

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

B 1.1. Et fredningsforslag er ikke relevant at indskrive i en overordnet strategi for kommunens klimaindsats.

B 1.1. Et fredningsforslag er ikke relevant at indskrive i en overordnet strategi for kommunens klimaindsats. Klimastrategi 2019 Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning A. Ole Gorm Norden Andersen, Store Rørbækvej 55, 3600 A 1. Det er misforstået, at en reduktion af CO2 vil skabe grøn

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Velkommen til House of Energy

Velkommen til House of Energy C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives. Introduktion til Bæredygtighedsstrategi

Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives. Introduktion til Bæredygtighedsstrategi Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 1 FORORD Aalborg Kommune skal være en bæredygtig og SMART kommune, der bygger på miljømæssig,

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere