Borgerdeltagelse og demokrati i Latinamerika og Den Europæiske Union

Transkript

1 DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING BESLUTNING Borgerdeltagelse og demokrati i Latinamerika og Den Europæiske Union på grundlag af betænkning fra Udvalget om Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder Ordfører (EP): Ordfører (LAC): María Irigoyen Pérez (S&D) William Vélez Mesa (Parlandino) Lørdag den 29. marts 2014 Athen (Grækenland) AT\ doc AP v03-00 Forenet i mangfoldighed

2 EUROLAT - Beslutning af 29. marts 2014 Athen (Grækenland) [på grundlag af betænkning fra Udvalget om Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder] Borgerdeltagelse og demokrati i Latinamerika og Den Europæiske Union Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, der henviser til artikel (anden del) om forbud mod forskelsbehandling og om unionsborgerskab i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig afsnit V (artikel 39-46) om borgerrettigheder, - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/ 2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer, der henviser til erklæringerne fra de syv topmøder for stats- og regeringscheferne i Latinamerika, Caribien og Den Europæiske Union, som blev afholdt i henholdsvis Rio de Janeiro ( juni 1999), Madrid ( maj 2002), Guadalajara ( maj 2004), Wien ( maj 2006), Lima ( maj 2008), Madrid ( maj 2010) og Santiago de Chile ( januar 2013), - der henviser til de erklæringer, der er vedtaget på de 17 interparlamentariske konferencer, som er afholdt mellem EU, Latinamerika og Caribien ( ), - der henviser til Kommissionens hvidbog fra 2001 om nye styreformer (2001), der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, - der henviser til Kommissionens initiativer til at fremme borgernes deltagelse: "Plan D: udvidelse og uddybning af debatten om deltagelsesdemokrati på europæisk plan" (2006) og det europæiske borgerinitiativ (2010), - der henviser til rapport fra De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP), "Deepening democracy in a fragmented world" (New York, UNDP, 2002), der henviser til UNDP's rapport: "Democracy in Latin America: Toward a Citizens ' Democracy" (New York, UNDP, 2004), der henviser til UNDP/OAS-rapporten "the Democracy of Citizenship, an agenda for building citizenship in Latin America" (UNDP/OAS, 2009), der henviser til UNDP/OAS-rapporten "Our Democracy" (UNDP/OAS, Mexico, 2010), - der henviser til den sjette rapport fra Det Latinamerikanske Fakultet for Samfundsvidenskab ( FLACSO) om tillid som grundlag for regeringsførelse og demokratisk sameksistens i Latinamerika og Caribien ("La confianza: Base para la Gobernabilidad y la Convivencia Democrática en América Latina y el Caribe") (FLACSO, AP v /8 AT\ doc

3 San José, 2010), der henviser til rapporten fra det første internationale forum i Santo Domingo den oktober 2009 om demokrati, vækst med retfærdighed og social samhørighed i Latinamerika ("Democracia, crecimiento con equidad y cohesión social en América Latina") (San José, 2010),, - der henviser til debatten om borgerdeltagelse og demokrati i Latinamerika og EU, der blev afholdt i Udvalget om Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder under Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EUROLAT) den 22. november 2011 i Bruxelles og den 9. november 2012 i Cádiz (Spanien), der henviser til arbejdsdokument om borgerdeltagelse og demokrati i Latinamerika og Den Europæiske Union udarbejdet af MEP María Irigoyen Pérez (S&D, Spanien) for Udvalget om Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder under Den Euro- Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, - der henviser til arbejdsdokument om borgerdeltagelse og demokrati i Latinamerika og Den Europæiske Union fremlagt af William Vélez Mesa (Parlandino, Colombia) for Udvalget om Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder under Den Euro- Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, A. der henviser til, at det repræsentative demokrati baseret på frie, gennemsigtige og pluralistiske valg og på respekt for de grundlæggende rettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder kan forbedres særdeles meget, hvis offentligheden på permanent og effektiv vis inddrages i de offentlige organers drøftelses- og beslutningstagningsprocesser gennem gennemsigtighed og deltagelse; B. der henviser til, at begrebet statsborgerskab indebærer garantier for en grundlæggende lighed, der i det moderne samfund betyder, at alle enkeltpersoner har samme rettigheder og forpligtelser i kraft af deres tilhørsforhold til en stat; C. der henviser til, at rettighederne for de personer, som udgør et samfund, er baseret på deres status som mennesker, og at deres forskellige grundlæggende rettigheder er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og at deres nationale identitet på ingen måde kan begrænse deres ret til at udøve disse rettigheder; D. der henviser til at der er behov for at forbedre kvaliteten af demokratiet gennem øget borgerdeltagelse i beslutningstagningen og at forene principperne om demokrati, lighed og bæredygtig udvikling med henblik på at opnå fuld borgerdeltagelse i samfundslivet; E. der henviser til, at demokrati og social samhørighed forudsætter en styrkelse af staten, den demokratiske regeringsførelse og af de demokratiske institutioner og politiske partier; F. der henviser til, at en demokratisk styreform ikke i sig selv er nogen garant for velstand og velfærd for alle borgere, men dog bør være det for lige muligheder; der påpeger, at borgernes deltagelse giver mulighed for at forbedre de offentlige beslutningsprocesser, sikre, at al tilgængelig viden inddrages i samme og fremme princippet om fælles ansvar i AT\ doc 3/8 AP v03-00

4 forvaltningen af de offentlige anliggender; G. der henviser til, at borgernes deltagelse i det politiske liv og beslutningstagningen er en absolut forudsætning for det demokratiske systems fortsatte eksistens og funktionsdygtighed; H. der påpeger, at jo større borgerinddragelsen i de politiske processer er i et land, jo stærkere er dets demokrati; I. der henviser til, at borgerdeltagelse i moderne avancerede demokratier forudsætter eksistensen af forskellige politiske partier, ligesom demokratiet forudsætter afholdelsen af regelmæssige, gennemsigtige valg, hvor disse partier kan gøre sig gældende; J. der påpeger, at de traditionelle valgprocesser kan suppleres med en løbende overvågning af de offentlige organers beslutningsproces, som ikke kun skal afspejle de politiske partier og den institutionelle repræsentation, de har i kraft af valgene, men også give mulighed for direkte input fra borgernes side; K. der henviser til, at en sådan åbning for deltagelse øger værdien af det repræsentative demokrati samt styrker dets rolle som formidler og mægler mellem forskellige interesser og dets beføjelser i fastlæggelsen af, hvad der er det fælles bedste; L. der påpeger, at demokratisering og borgerdeltagelse kan bidrage til at skabe mere effektive regeringer og friere samfund, idet disse principper er vigtige redskaber til forbedring af regeringsførelsen, ligesom de bør være en hjørnesten i den politiske praksis i ethvert samfund; M. der henviser til, at borgerdeltagelse som forudsætning for demokrati både er et middel - ved at forbedre kvaliteten af de offentlige politikker og et mål - det er både en årsag til og en konsekvens af større social samhørighed og dermed af større demokratisk kvalitet; N. der henviser til, at visse væsentlige komponenter i de demokratiske systemer, såsom regeringer, repræsentative institutioner og politiske partier, i de seneste år har undladt at anvende de nye styringsprincipper konsekvent og er begyndt at miste noget af deres opbakning i samfundet; O. der henviser til, at virkningerne af den globale økonomiske og finansielle krise, de voksende sociale og økonomiske skævheder, korruptionen, den manglende respons på borgernes krav, samt den stadig mere udbredte vold og utryghed, den organiserede kriminalitet samt overgrebene på menneskerettighederne og miljøet alle kan bidrage til en voksende mistillid til politik og politikere hos borgerne; P. der henviser til, at de antidemokratiske fremgangsmåder og indgrebene i den politiske magtdeling, de økonomiske betingelser, der begrænser mediernes frihed, og udhulingen af de demokratiske standarder underminerer de offentlige frihedsrettigheder; Q. der henviser til, at de politiske partiers dårlige image i EU og andre regioner i verden resulterer i et fald i borgernes opbakning og traditionelle former for deltagelse i politik; der henviser til, at der som følge heraf er begyndt at opstå er nye former for politisk deltagelse, AP v /8 AT\ doc

5 der udnytter de muligheder, som fremkomsten af nye sociale netværk og andre sociale og teknologiske nyskabelser har frembragt; R. der henviser til, at borgernes mistro til de politiske partier i høj grad skyldes disses manglende evne til at udligne sociale skævheder, sikre borgernes tryghed og opfylde deres valgløfter om bekæmpelse af den omfattende korruption og opnåelse af tættere bånd til sociale bevægelser; S. der henviser til de store fremskridt, der er gjort med hensyn til at fremme og beskytte de borgerlige, politiske, økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder i de seneste årtier; T. der henviser til, at deltagelsen fra det organiserede civilsamfunds side er blevet et vigtigt element i regeringsførelsen; U. der henviser til, at det organiserede civilsamfunds og de politiske partiers respektive roller fortsat er forskellige og indbyrdes komplementære: civilsamfundet er et middel til borgernes mobilisering og deltagelse, mens de politiske partier har rollen som institutionel repræsentant og formidler af krav; V der betragter adgangen til information og kommunikation som grundlæggende menneskerettigheder, som et nødvendigt og uomgængeligt redskab for et handlekraftigt borgerskab i velfunderede og fuldgyldige demokratier, hvorfor adgangen til information ikke udelukkende må være styret af markedskræfter; W. der henviser til, at de nye former for kommunikation såsom internet og sociale netværk er stærke værktøjer til formidling af og offentlig debat om politiske og sociale emner og kan udgøre en enorm platform for debat og dialog med borgerne, når der skal sættes nye emner på den politiske dagsorden; der påpeger, at disse platforme for mange nye sociale og politiske bevægelser er blevet til vigtige kanaler for udbredelse af budskaber, protest og mobilisering, hvilket har skabt det, vi i dag kender som demokrati 2.0; X. der påpeger de sociale bevægelsers store betydning som kanaler for initiativer og fremførelse af krav; Y. der finder, at overholdelsen af menneskerettighederne, herunder navnlig de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, er et centralt element i statens legitimitet; 1. mener, at overholdelse af de demokratiske principper i en globaliseret verden skal have praktisk gyldighed på globalt plan; 2. påpeger, at skabelse og konsolidering af civilsamfundet forudsætter etablering af mere åbne, deltagelsesbaserede og demokratiske mekanismer i de nationale, internationale og overnationale institutioner, heriblandt de nødvendige foranstaltninger til at afbalancere deltagelsen i multilaterale organer; 3. anerkender den indsats, som er gjort af såvel offentlige som ikke-statslige organisationer for at fremme de demokratiske værdier, og opfordrer alle borgere til at deltage i den løbende forbedring af det demokratiske system; AT\ doc 5/8 AP v03-00

6 4. går ind for at fremme borgernes aktive deltagelse i alle former for politisk aktivitet gennem politiske partier, som er mere åbne og tilgængelige for civilsamfundet; 5. påpeger, at myndighederne har et ansvar for at lette borgernes fulde deltagelse i det politiske, økonomiske og sociale liv; 6. understreger den vigtige rolle, som de nye former for deltagelse i den offentlige politiske debat og i beslutningsprocesser spiller som et middel til at øge den politiske bevidsthed; 7. understreger vigtigheden af at fremme borgernes deltagelse i de repræsentative institutioners beslutningsprocesser ved løbende at informere om de spørgsmål, der skal tages stilling til, og ved at skabe kanaler for en interaktion med sådanne institutioner og for offentlige vurderingsmekanismer samt ved at sikre fuldstændig gennemsigtighed i denne interaktion; 8. erindrer om betydningen af deltagelsesbaserede mekanismer såsom lovgivningsmæssige borgerinitiativer, retten til at indgive andragender samt folkeafstemninger som elementer i en direkte borgerdeltagelse; 9. opfordrer til en styrkelse af statsmagtens legitimitet ved at fremme den demokratiske regeringsførelse og modernisere de statslige institutioner, herunder bringe dem tættere på borgerne og udstyre dem med tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer; 10. understreger, at borgerdeltagelse nødvendigvis skal være af en demokratisk karakter og gøre brug af etablerede mekanismer, politiske partier og legitime demokratiske institutioner, der repræsenterer alle borgere; 11. opfordrer til en styrkelse af tilsynet med overholdelsen af de demokratiske principper om de statslige beføjelsers opdeling, uafhængighed og indbyrdes balance; opfordrer endvidere til en styrkelse af nationale (og i påkommende fald overnationale) revisionsorganer med henblik på at opnå total gennemsigtighed i den offentlige forvaltning, overholdelse af princippet om ansvarlighed og dermed større offentlig tillid til det politiske system; 12. finder, at den politiske repræsentation skal beriges med et højt niveau af borgerinddragelse som følge af det samtalebaserede demokrati; 13. glæder sig over det forbilledlige eksempel på borgerdeltagelse, som er skabt i Latinamerika med de deltagelsesbaserede budgetter, som prioriterer investeringer i projekter og programmer for menneskelig udvikling, og som i øjeblikket anvendes i mere end kommuner rundt om i verden; 14. anbefaler, at man fremmer udbredelsen af positive erfaringer, såsom de deltagelsesbaserede budgetter på kommunalt plan i Latinamerika, ved at overføre visse af de repræsentative organers prærogativer til det lokale og regionale niveau med henblik på at udvikle et mere deltagelsesbaseret demokrati tættere på borgerne; 15. understreger behovet for effektive offentlige politikker på de centrale områder skat, social samhørighed, respekt for de grundlæggende rettigheder, social retfærdighed, grundlæggende sociale serviceydelser, uddannelse og borgernes sikkerhed, som kan gøre AP v /8 AT\ doc

7 det muligt at forbedre borgernes livskvalitet og den politiske metiers omdømme; understreger, at gennemsigtighed og deltagelse bør være de overordnede principper for udarbejdelsen og formidlingen af disse politikker; 16. opfordrer til en effektiv, retfærdig og omfordelingsorienteret finanspolitik, der tager hensyn til, at beskatning både er afgørende for udligningen af sociale skævheder og et vigtigt element i en øget konkurrenceevne; 17. mener, at i et demokrati skal lovgiverne være opmærksomme på de mulige konsekvenser af deres beslutninger for borgerne; opfordrer i den henseende staterne til at høre indfødte eller indvandrede kulturelle minoriteter, når der skal træffes beslutninger, der påvirker dem (ILO-konvention 169); 18. opfordrer indtrængende staterne til at respektere nationale mindretal og ikke begrænse deres udøvelse af de grundlæggende rettigheder eller deres deltagelse i offentlige anliggender; opfordrer staterne til at tage nationsbegrebet i det enogtyvende århundrede op til revision i lyset af drøftelserne i Europarådets Parlamentariske Forsamling; 19. opfordrer til foranstaltninger, der kan fremme en vedvarende dialog med civilsamfundet og offentlige organer på alle administrative niveauer og støtte aktiv borgerdeltagelse, især blandt unge; 20. påpeger, at retfærdigheden skal administreres i uafhængighed og på en effektiv, hurtig og retfærdig måde med henblik på at udrydde straffrihed og dermed sikre større offentlig tillid til retssystemet; påpeger, at stater skal garantere universel og gratis adgang til domstolsprøvelse og ikke må begrænse denne af nogen grund; 21. mener, at de mest avancerede og velkonsoliderede demokratier er karakteriseret ved mere moderne, uafhængige og frie medier, der leverer præcis og veldokumenteret information; påpeger, at mediekoncentration og informationsmonopoler derimod er uforenelige med opnåelse af en velinformeret befolkning og udgør en trussel mod den demokratiske sameksistens; 22. opfordrer indtrængende medierne til at genoverveje deres strategier med henblik på at leve op til deres ansvar for retten til information og kommunikation og beklager de virkninger, krisen har haft på denne sektor; 23. udtrykker sin tilfredshed med de lande og folk, som har fremmet oprettelsen af offentlige og fællesskabsbaserede medier og har taget en grundig og demokratisk debat om farerne ved en monopolisering eller koncentration af medierne samt fremhævet vigtigheden af pressefriheden og det offentlige og private ansvar for at garantere denne; 24. understreger betydningen af elektroniske kanaler og interaktive sociale netværk, hvorigennem borgerne kan give deres mening direkte til kende, fordi disse mekanismer skaber områder med politisk frihed og debat og fremmer den offentlige debat og borgerdeltagelsen i den politiske aktivitet og i samfundet i almindelighed; 25. bemærker, at de lokale og regionale myndigheder, fordi de traditionelt er tæt på borgerne, er særdeles godt placeret til at afprøve nye politiske ideer, og opfordrer til indførelse af AT\ doc 7/8 AP v03-00

8 observatorier og udveksling af god praksis med henblik på at dokumentere og konsolidere den viden, som erhverves på dette område, efter et mønster svarende til det, der er anvendt af FN i eksperimentet "IT4all regions" eller af Global Centre for Information and Communication Technologies in Parliament ( ICTP); 26. understreger, at hvis vi ønsker at fremme demokratiets sag, må digitale værktøjer og nye informations- og kommunikationsteknologier ikke kun anvendes til at give fri og åben adgang til officielle oplysninger, men skal også benyttes til at udarbejde forslag og skabe indhold, platforme og applikationer med henblik på at indgå i et samspil med borgerne og dermed opbygge den sociale samhørighed, der giver legitimitet til beslutninger og styrker den kollektive identitet; 27. henstiller til uddannelse af de personer, der ikke har adgang til nye teknologier, som en form for social og politisk integration og metode til at undgå den "digitale kløft", hvorved det sikres, at de pågældende ikke afskæres fra at anvende disse nye værktøjer for demokratisk debat; 28. bekræfter sin tro på demokratiet som den eneste styreform, der gør det muligt for borgerne at udtrykke sig politisk gennem deres legitime valgte repræsentanter; 29. opfordrer til vedtagelse af lovgivning om finansiering af politiske partier, der sikrer lige adgang til finansiering og lige vilkår i valgkampen og straffer misbrug af midler i kombination med krav om størst mulig gennemsigtighed og ansvarlighed; 30. bekræfter sit engagement i civilsamfundets deltagelse i Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling gennem afholdelse af regelmæssige møder og videreformidling til sine medlemmer af anbefalingerne fra disse organisationer; * * * * * 31. pålægger sine formænd at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, parlamenterne i Den Europæiske Unions medlemsstater og samtlige lande i Latinamerika og Caribien, til Det Latinamerikanske Parlament, Det Centralamerikanske Parlament, Det Andinske Parlament, Mercosur-Parlamentet, Det Andinske Fællesskabs generalsekretariat, Mercosurs komite af faste repræsentanter og det permanente sekretariat for Det Latinamerikanske Økonomiske System samt til generalsekretærerne for OAS, UNASUR og FN. AP v /8 AT\ doc