Bygningsejerens rolle i forhold til klimakravene i bygningsreglementet. November 2022

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygningsejerens rolle i forhold til klimakravene i bygningsreglementet. November 2022"

Transkript

1 Bygningsejerens rolle i forhold til klimakravene i bygningsreglementet November 2022

2 De nye klimakrav Fra 1. januar 2023 er der klimakrav i bygningsreglementet til nybyggeri. Formålet er at nedsætte CO 2 -udledningen fra byggeri. Indførelse af klimakrav til nybyggeri er ét af initiativerne i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som har til formål at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning. Kravene omfatter to nye bestemmelser i bygningsreglementet: Nybyggeris klimapåvirkninger skal dokumenteres med en klimaberegning (dvs. en livscyklusvurdering, LCA) og indsendes med færdigmeldingen af byggeriet. Færdigmeldingen danner grundlag for, at kommunerne kan udstede en ibrugtagningstilladelse for bygningen. Nybyggeri over m 2 skal overholde en grænseværdi på 12,0 kg CO 2 -ækv./ m 2 /år. Fra 2025 er det forventningen, at der også indføres en øvre grænseværdi for CO 2 - udledningen for nybyggeri under m 2, og at grænseværdien sænkes. Livscyklusvurderingen skal omfatte store dele af bygningens livscyklus over en periode på 50 år, herunder produktion af byggematerialer, energiforbrug til drift og affaldsbehandling af byggematerialer efter endt levetid. For mere information om livscyklusvurderinger henvises til side Klimakravene gælder for nybyggeri, der ansøges byggetilladelse for efter 1. januar 2023, og som er omfattet af krav om at overholde energirammen. Det vil sige bygninger opvarmet til over 5 C med få undtagelser 1. Det svarer til omtrent 2/3 af alt nybyggeri i Danmark. De specifikke regler fremgår af bygningsreglementet, hvor der også er en tilhørende vejledningstekst til bestemmelserne (efter 1. januar 2023) m 2 Klimaberegning > 1000 m 2 Klimaberegning + 12,0 kg CO 2 -ækv. pr. m 2 pr. år Lavemissionsklasse i bygningsreglementet Udover den lovpligtige grænseværdi på 12,0 kg CO2-ækv. pr. m 2 pr. år for byggerier over m2 er der også en frivillig lavemissionsklasse i bygningsreglementet. Vælger en bygherre at følge den frivillige lavemissionsklasse for et byggeri, skal det overholde en grænseværdi på 8,0 CO2-ækv. pr. m 2 pr. uanset størrelse. 1) Tilbygninger, midlertidige flytbare pavilloner og sommerhuse er ikke omfattet, jf. bygningsreglementets 251, stk. 2. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 2

3 Bygningsejerens ansvar Det er bygningsejerens (bygherrens) endelige ansvar at levere dokumentationen for bygningens klimapåvirkninger for nybyggeri uanset byggeriets størrelse og dermed også for, at den gældende grænseværdi overholdes for nybyggeri over m 2. Påvirker hele branchen Der er mange forskellige parter, der berøres af klimakravene. De væsentligste er: Særlige forhold for bygninger med særlige krav til fundament o.l. Der kan være særlige forhold, som kan medføre et nødvendigt forøget materialeeller energibehov, og som vil medføre, at et byggeri muligvis overskrider grænseværdien for CO 2. Dette gælder i situationer, hvor én eller flere bygningsdele har en høj klimapåvirkning, og det ikke er muligt at optimere yderligere uden at påvirke bygningsfunktionaliteten eller i situationer med tillæg til energirammen. Bygningsejere (bygherrer) Rådgivere Særlige forhold omfatter særlige krav på grund af hospitals- og laboratorieudstyr, høj nyttelast på dæk, konsekvensklasse CC3+, jordbundsforhold og høje renhedskrav eller sikringskrav. Retningslinjerne for at håndtere disse forhold fremgår af vejledningsteksten til bestemmelserne i bygningsreglementet. Entreprenører/håndværkere Byggesagsbehandlere Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 3

4

5 Bygningsejerens rolle i forhold til de nye klimakrav Bygherren er den fysiske eller juridiske person/indkøber, der finansierer, at et bygge- og anlægsarbejde projekteres, udføres og afleveres. Bygningsejeren kan være identisk med bygherren, men kan også blot være den, der køber ejerskabet af byggeriet. Bygningsejeren har det overordnede ansvar for, at bygningsreglementets krav overholdes herunder også klimakravene. Det vil sige, at der ved færdigmelding af et byggeri skal foreligge en livscyklusvurdering (LCA), samt at bygninger over m 2 skal overholde grænseværdien på 12,0 kg CO 2 -ækv./m 2 /år. Bygningsejeren skal sikre, at den påkrævede dokumentation sendes til kommunen i forbindelse med færdigmelding af byggeriet. Det må i mange tilfælde forventes, at bygherren vil hyre rådgivere, der kan sikre, at bygningsreglementet herunder klimakravene overholdes. Opfylder man klimakravene i bygningsreglementet med bygningscertificering eller den frivillige bæredygtighedsklasse? Den frivillige bæredygtighedsklasse DGNB Det vigtigste miljøkriterium i DGNB er LCA-beregninger og evaluering af LCAresultater i forhold til en referencebygning. Klimakravene i bygningsreglementet er et minimumskrav i DGNB version I tidligere versioner af DGNB kunne bygninger i teorien DGNB-certificeres, selvom der blev opnået nul point i LCA-kriteriet, hvis der blev opnået tilstrækkeligt med point i de øvrige miljøkriterier. I DGNB evalueres nemlig på flere bæredygtighedsfaktorer end CO 2 -udledning alene, herunder biodiversitet, miljøfarlige stoffer m.m. Svanemærket Svanemærket byggeri skal leve op til en række krav for blandt andet byggeriets energiforbrug, indeklima og indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Der indgår ikke et LCA-krav i den nuværende udgave af Svanemærket, og dermed opfylder et Svanemærket byggeri ikke klimakravene i bygningsreglementet, blot fordi det er Svanemærket. Man opfylder ikke automatisk klimakravene i bygningsreglementet, selvom man opfylder LCA-kravet i den frivillige bæredygtighedsklasse. LCA-kravet i den frivillige bæredygtighedsklasse er et rapporteringskrav, og der er således ikke nogen grænseværdi for CO 2, der skal overholdes. Desuden er afgrænsningen af LCA en ikke den samme i de to metoder. Den væsentligste forskel er, at LCA-kravet i den frivillige bæredygtighedsklasse omfatter byggeprocessen (modulerne A4 + A5) og udearealer. Disse parametre indgår ikke i klimakravene i bygningsreglementet. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 5

6 Hvad skal du være opmærksom på som bygningsejer? Som bygningsejer (bygherre) er det dit ansvar, at klimakravene overholdes. Det er derfor hensigtsmæssigt, at klimakravene indtænkes allerede i idéfasen, dvs. i byggeriets indledende fase, hvor det blandt andet vurderes, om alle dine idéer til byggeriet kan indfries og i så fald hvordan. Frem til 2025 er det særligt for byggerier over m 2, at det er centralt, at klimakravene indtænkes helt fra start; man skal sikre, at det byggeri, der opføres, rent faktisk kan overholde grænseværdien på 12,0 kg CO 2 -ækv./m 2 /år. Fra 2025 skal også byggeri under m 2 overholde en CO 2 -grænseværdi. Dermed bliver det vigtigt for opvarmet nybyggeri i alle størrelser at få indtænkt klimakravene så tidligt i byggeprocessen som muligt. Ved at indtænke klimakravene allerede tidligt i byggeprocessen kan LCA en understøtte valget om, hvilken type byggeri og hvilke materialer der anvendes i byggeriet. Det står dig som bygherre frit for at medtage flere faser i livscyklusvurderingen, end der er krav om i bygningsreglementet. Du skal være opmærksom på, at LCAberegning er en ny rådgiverydelse. Det er derfor ekstra vigtigt at få aftalt opgave- og ansvarsfordeling. Tillæg om bæredygtighedsydelser 2022 udgivet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder kan anvendes til at præcisere livscyklusvurderingsydelsen i det konkrete byggeprojekt samt til at fordele ansvaret mellem de involverede parter. Tillægget supplerer Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 og Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning 2019 (se også boksen på side 8). Gå derfor i dialog med din arkitekt, rådgiver eller totalentreprenør om, hvordan I i fællesskab får optimeret byggeriet og reduceret dets klimabelastning. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 6

7 For at kunne udføre LCA en er der behov for forskellige typer data. Overordnet set kan disse data inddeles i to kategorier: bygningsspecifikke data og miljødata. Bygningsspecifikke er direkte knyttet til det byggeri, der opføres, og omfatter oplysninger om etageareal, bygningsdele, materialetyper, mængder og beregnet energiforbrug i driftsfasen. Miljødata beskriver klimapåvirkningen forbundet med at producere et materiale eller en given energienhed. Mængdedata kan trækkes fra BIM (Bygnings Informations Modellering et digitalt værktøj) eller opgøres fra tegningsmaterialet. Der begynder at være muligheder for direkte koblinger mellem BIM og LCA-værktøjer, så man i designfasen hurtigt kan se, hvad de forskellige beslutninger i forhold til design- og materialevalg betyder for byggeriets klimaaftryk. Du bør som bygherre sikre dig, at din rådgiver sætter tilstrækkelig med tid af gennem byggeprocessen til at indhente de nødvendige data. Endelig kan du som bygherre forvente, at du løbende igennem byggeprocessen skal tage stilling til byggeriet, fx i forbindelse med valg af alternative materialer, som kan have en betydning for byggeriets klimapåvirkninger. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 7

8 Hvad bør du overveje ved udbud af byggeriet? Det er vigtigt, at du som bygherre sikrer dig, at klimakravene er indtænkt i byggeprogrammet og udbudsmaterialet for byggeriet for at sikre, at klimakravene bliver efterlevet i dit byggeri. For byggerier op til m 2 er det indtil 2025 tilstrækkeligt, at udbudsmaterialet oplyser, hvem der har ansvar for at udføre LCA-beregningen. Som bygningsejer kan du dog sagtens have klimaambitioner ud over bygningsreglementets minimumskrav, herunder ambitioner om et mere bæredygtigt byggeri. I så fald er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem klimaambitionerne samt andre ønsker for byggeriet og hvem der har ansvar for opfyldelse af klimaambitionerne. For byggerier større end m 2 bør det af udbudsmaterialet tydeligt fremgå, at der skal udføres en LCA-beregning, og at byggeriet skal opføres, så det overholder grænseværdien for CO 2. De kriterier, som du vil tildele rådgiver- og entreprenørkontrakter efter, og som skal fremgå af udbudsmaterialet, skal fastsættes sådan, at grænseværdien for CO 2 overholdes. Udbudsmaterialet bør også indeholde regler for at håndtere ændringer i byggeprocessen, som påvirker bygningens klimapåvirkninger. Ovenstående gælder i dag for byggerier over m 2. Yderligere vejledning om udbud Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab, 2018 Vejledning til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab, 2021 Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, 2019 Vejledning til Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, 2019 Tillæg til ydelsesbeskrivelser for bæredygtighed Alle de ovenstående vejledninger kan findes på hjemmesiden for Foreningen af Rådgivningen Ingeniører: og Danske Arkitektvirksomheder: AB18 di-byggeri/publikationer/byggejura/ ab-18/ab-18/ Vejledning til offentlige bygherrer Udgivet af Bygningsstyrelsen: bygherrevejledningen/ Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 8

9 Udbud for dig, som er professionel bygherre for et større privat byggeri Som privat bygherre står det dig mere eller mindre frit inden for bygningsreglementets rammer hvordan udbudsmaterialet for byggeriet udformes. Du kan dermed vælge at stille krav om, at byggeriet skal opføres med specifikke byggevarer. Du kan også stille krav om, at der anvendes byggevarer, som har en EPD (en miljøvaredeklaration Environmental Product Declaration), eller du kan specificere, hvor meget CO 2 en bestemt byggevare eller bygningsdel maksimalt må udlede. Du kan også stille krav til, hvor stor en klimapåvirkning det samlede byggeri må have. Udbud for dig som er bygherre for et offentligt byggeri Der er ved udbud af et offentligt byggeri en række udbudsregler, som skal overholdes i henhold til Udbudsloven. Offentlige bygherrer må fx ikke stille krav om, at byggeriet opføres med specifikke byggevarer eller fabrikater og heller ikke om, at der skal anvendes byggevarer med en EPD (en miljøvaredeklaration Environmental Product Declaration). Du må til gengæld gerne lave funktionsudbud og specificere, hvor meget CO 2 en bestemt byggevare eller bygningsdel maksimalt må udlede, eller hvor stor en klimapåvirkning det samlede byggeri må have på samme måde som der kan stilles funktionskrav til u-værdier for vinduer eller loftisoleringen. Konkurrenceudsættelse af klimapåvirkning Klimapåvirkning baseret på en LCA-beregning kan være en metode til at vurdere et byggeprojekts miljømæssige bæredygtighed. Det er muligt at gøre klimapåvirkning til et tildelingskriterium, hvis der udbydes efter kriteriet det økonomisk mest fordelagtige. Dermed konkurrenceudsætter man klimapåvirkningen, dvs. man gør klimapåvirkningen til en konkurrenceparameter. Man kan vælge at benytte samme beregningsmetode som for bygningsreglementets klimakrav, men det er også muligt at fravige eller inddrage yderligere livscyklusmoduler fx A4 transport eller A5 opførelse/montering. Metode og beregningsgrundlag skal dog være entydige, så tilbuddene kan sammenlignes. Brug af klimapåvirkning som tildelingskriterium er ikke forbundet med klimakravene og kan anvendes uafhængigt af disse krav. I totalentrepriseudbud er det oplagt, at bygningens samlede klimapåvirkning er et tildelingskriterium. Totalentreprenøren har indenfor udbuddets rammer mulighed for at optimere på valg af produkter og løsninger og på klimapåvirkning i forhold til pris. I fagentrepriseudbud kan det være en stor opgave for fagentreprenører at skulle lave omfattende LCA-beregninger. Så eventuelle funktionsudbud eller konkurrence på klimapåvirkning bør begrænses til de vigtigste byggevarer. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 9

10 Det er en god idé allerede på forhånd at have aftalt, hvordan det håndteres, hvis entreprenøren ikke når de aftalte klimamål. I modsætning til andre typer af fejl og mangler vil det ofte være umuligt at udbedre en for høj klimapåvirkning, når først byggeriet er færdigt. Enhver ombygning eller udskiftning vil give et yderligere materialeforbrug og vil derfor principielt give en øget klimapåvirkning. Ved myndighedsprojekt og igen ved udbudsprojekt bør LCA-beregningen opdateres for at sikre, at byggeriet stadig kan overholde klimakrav og evt. skærpede klimaambitioner. Under udførelsen af byggeriet bør alle projektændringer screenes for, om de påvirker LCA-beregningen, og LCA-beregningen bør opdateres løbende ved ændringer. Ideelt set bør alle væsentlige valg i forbindelse med byggeriet understøttes af en LCA. Formålet med løbende at opdatere LCA en er, at man igennem hele byggeprocessen har viden om byggeriets klimapåvirkninger, så man ikke risikerer at opføre et byggeri, der ikke overholder CO 2 -grænseværdien. LCA en kan således igennem hele byggeprojektet bruges som et aktivt redskab til at nedbringe byggeriets klimapåvirkninger, idet beregningerne giver indsigt i, hvor i byggeriet man kan spare CO 2 -belastning. Hvornår bør LCA en udføres? For at overholde klimakravene skal der ved færdigmelding af byggeriet indsendes en LCA for det opførte byggeri. Den skal afspejle, hvordan det rent faktisk er bygget; det man kalder as built. For byggeri større end m 2 er det hensigtsmæssigt men ikke lovpligtigt at der allerede tidligt i byggeprocessen (dispositionsog projektforslag) udføres en indledende LCA (en LCA-screening), fx baseret på generiske miljødata og overslag over bygningsspecifikke data. Den indledende LCA bør opdateres løbende igennem byggeprocessen i takt med, at der kan indhentes flere og flere specifikke data om byggeriet. I projektforslagsfasen, hvor bygherrens overordnede krav og ønsker indarbejdes i projektet, er det hensigtsmæssigt at foretage en LCA-screening og evt. lave variantsammenligninger på overordnet niveau. Bæredygtighedstillæg til ydelsesbeskrivelserne I Tillæg om bæredygtighedsydelser 2022 er der en beskrivelse af specifikke bæredygtighedsydelser, som rådgivere kan levere til bygherrer. Tillægget supplerer Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 og Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning 2019, som er udgivet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder. Formålet med tillægget er at styrke aftalegrundlaget for rådgivningsydelser om bæredygtighed i byggeriet. Tillægget beskriver en række enkeltydelser under fem temaer: Dokumentation, Livscyklus, Cirkulært Byggeri, Klima og miljø samt Social værdiskabelse. Man skal som bygherre være opmærksom på, at tillæggets beskrivelse af en LCA som en særydelse i forhold til nybyggeri er blevet overhalet af klimakravene i bygningsreglementet, idet der for nybyggeri fremadrettet altid skal udføres en LCA. Det er ikke tilfældet for renoveringer. Som bilag til tillægget ligger der et paradigme til et ydelsesskema for livscyklusvurdering, der kan anvendes til at præcisere ydelsen til det konkrete projekt samt fordele ansvar mellem de involverede parter i byggeriet. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 10

11 For byggeri under end m 2 er det indtil 2025 tilstrækkeligt at udføre en LCA af det endelige byggeri, da klimakravet alene betyder, at der skal udarbejdes dokumentation af byggeriets klimapåvirkninger. Man kan dog med fordel også for byggeri under end m 2 arbejde med en indledende LCA, der opdateres løbende gennem byggeprocessen, så man sikrer, at nybyggeriet har en lav klimapåvirkning. Læs mere LCA i tidlig bygningsdesign: Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 11

12 Til private bygherrer for et mindre byggeri, fx et parcelhus Klimakravene kommer også til at gælde for privatpersoner, der skal bygge nyt og søger byggetilladelse efter 1. januar Det skyldes, at du som kommende ejer af et nybyggeri vil have rollen som bygningsejer i forhold til bygningsreglementets bestemmelser. I de fleste tilfælde vil LCA-beregningen blive udført af en rådgiver, en totalentreprenør eller et typehusfirma, men det er dit ansvar som bygningsejer at sikre, at beregningen bliver udført og bliver indsendt til kommunen i forbindelse med, at byggeriet færdigmeldes. Hvis beregningen ikke udføres og indsendes til kommunen, kan du have problemer med at få en ibrugtagningstilladelse. For parcelhuse, som er et eksempel på byggeri under m 2, er der på nuværende tidspunkt kun krav om, at der skal udføres en LCA-beregning. Først fra 2025 vil der blive stillet krav til, hvor meget CO 2 byggeriet må udlede. Hvilke former for nybyggeri er ikke underlagt klimakravene? Kravene gælder ikke for tilbygninger, ombygninger, sommerhuse, sekundære bygninger eller byggeri, der ikke er omfattet af energirammen i bygningsreglementet, dvs. byggeri, der er uopvarmet eller opvarmet til mindre end 5 C. Hvis du er i tvivl, så hør din kommune, der er den ansvarlige myndighed. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 12

13 Hvornår bør du gå i dialog med kommunen? Du har mulighed for at gå i forhåndsdialog med din kommune, hvis du er usikker på, om det byggeri, du skal opføre, kan overholde grænseværdien for CO 2. Dialogen kan fx omhandle dokumentationskrav for de særlige bygningsforhold, som visse bygninger kan være omfattet af, og som giver et berettiget behov for en højere CO 2 -udledning (læs mere i boksen på side 3). Det kan fx være bygninger som laboratorier, sportshaller og industribygninger. Information om disse særlige bygningsforhold vil fremgå af Bolig- og Planstyrelsens vejledningstekst til bygningsreglementet, der udgives 1. januar Desuden kan lokalplanens indflydelse på muligheden for at efterleve klimakravene være et emne, der kan være relevant at drøfte med kommunen i en forhåndsdialog. Hvad er sanktionerne, hvis reglerne ikke overholdes? Her skal byggesagsbehandleren tjekke den indsendte dokumentation for at vurdere, om byggeriet overholder bygningsreglementets tekniske krav. Kommunen skal som udgangspunkt kun foretage stikprøvekontrol af større byggerier, da en række mindre byggerier, fx enfamiliehuse, er undtaget krav om stikprøvekontrol (jf. bygningsreglementets 46, stk. 5). Hvis klimakravene ikke efterleves, er byggeriet efter byggeloven ulovligt, idet det ikke lever op til vilkårene i byggetilladelsen. Lovliggørelse af byggeriet kan ske ved enten retlig lovliggørelse, fysisk lovliggørelse eller ved en kombination af de to. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvordan byggeriet kan lovliggøres. Hvis ikke klimakravene efterleves, kan bygherren straffes med bøde. Bødestørrelsen fastlægges af anklagemyndigheden. Kommunen skal i 10 % af alle byggesager, der er meddelt ibrugtagningstilladelse for, foretage en stikprøvekontrol. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 13

14

15 Introduktion til LCA Hvad er en LCA? LCA står for Life Cycle Assessment. På dansk hedder det en livscyklusvurdering, men vi bruger i Danmark den engelske forkortelse, LCA. LCA er en standardiseret beregningsmetode, der kan anvendes til at kortlægge miljø- og klimapåvirkninger af et produkt, en bygning, et anlæg eller et system over dets livscyklus. De overordnede rammer for, hvordan man udfører en LCA af bygninger, sættes af de gældende standarder EN og EN Den LCA-beregning, man skal udføre for at dokumentere et nybyggeris klimapåvirkning i henhold til de nye klimakrav i bygningsreglementet, skal alene dække klimapåvirkninger, målt i kg CO 2 -ækv. (kg CO 2 -ækvivalenter.) Man skal altså ikke dokumentere andre miljøpåvirkninger som fx forsuring eller ozonlagsnedbrydning. De specifikke beregningsregler for at overholde kravene fremgår af bygningsreglementet og er integreret i det gratis værktøj LCAbyg, som kan benyttes til at lave LCA-beregningen. LCAbyg er udviklet af BUILD for Bolig- og Planstyrelsen. Hvad er formålet med at udføre en LCA? Der har i mange år været stort fokus på at reducere energiforbruget fra driften af bygninger (primært til opvarmning, ventilation og køling), og energikravene blev for alvor strammet fra 2008 og frem til det nuværende niveau. Bl.a. blev energirammerne introduceret bygningsreglementet. Studier har vist, at parallelt med, at kravene til driftsenergien er blevet skærpet, og energiforbruget pr. kvadratmeter til bygningsdriften reduceret, får klima- og miljøpåvirkningerne fra de anvendte byggematerialer en større betydning. Det vil sige, at i takt med, at vi reducerer driftsenergiforbruget fra vores bygninger, udgør byggematerialerne i byggeriet en stigende andel af klimabelastningen fra byggeri. Det er til beregning af denne samlede klimabelastning, at en LCA spiller en rolle som et effektivt beregningsværktøj. LCA en viser fx, hvilke bygningsdele der medfører den største klimabelastning og kan dermed bruges som et optimerings- og beslutningsstøtteredskab i forhold til at reducere byggeriets klimabelastning. Hvad er CO 2 -ækvivalenter? Kg CO 2 -ækv. er enheden for klimapåvirkning og er en forkortelse for kg CO 2 -ækvivalenter (på engelsk: CO 2 -equivalents). CO 2 -ækvivalenter er en værdi for udledningen af en række drivhusgasser, hvis bidrag til den globale opvarmning bliver beregnet i relation til kuldioxid (CO 2 ). Andre drivhusgasser er for eksempel metan eller lattergas. Ækvivalenter ses forkortet på mange måder ækv., e eller eq. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 15

16 Hvad er en livscyklus? En bygnings livscyklus kan opdeles i fem overordnede faser bestående af en række underliggende moduler, se figur 1. Produkt A1 Råmaterialer A2 Transport A3 Fremstilling Byggeproces A4 Transport A5 Opførelse/montering De klimapåvirkninger, der skal indgå i LCAberegningen for at efterleve kravene i bygningsreglementet, omfatter: Råmaterialer Produktion af byggematerialer Klimapåvirkninger fra alle processer forbundet med produktion af byggematerialerne: Det omfatter udvinding af råstoffer og brug af sekundære materialer, transport til fabrikken og fremstilling af den færdige byggevare eller det præfabrikerede system. Det svarer til modulerne A1, A2 og A3. Udenfor projekt D Potentiale for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse Genbrug Udskiftninger af enkeltstående byggematerialer eller elementer i brugsfasen Klimapåvirkninger forbundet med udskiftninger: En udskiftning omfatter affaldsbehandling af en eksisterende byggevare og produktion af den nye byggevare. Udskiftninger forekommer for bygningsdele med en kortere levetid end perioden på 50 år (som er perioden, beregningen skal laves for). Disse bygningsdele må på grund af den kortere levetid forventes udskiftet én eller flere gange. Udskiftning svarer til modul B4. Figur 1 Bortskaffelse Genanvendelse Endt levetid Brug C1-C2 Nedrivning og transport C3-C4 Forbehandling af affald og bortskaffelse B1 Brug B2 Vedligeholdelse B3 Reperation B4 Udskiftning B5 Renovering B6 Drift Hvide moduler = skal indgå i klimaberegningen Lyserøde moduler = skal ikke indgå i klimaberegningen Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 16

17 Driftsenergiforbrug under brug af bygningen Klimapåvirkninger fra energi til bygningsdrift: Det omfatter energi til opvarmning, el og til dels belysning i det omfang, det skal indgå i energirammeberegningen ifølge bygningsreglementet. Det svarer til modul B6. Klimapåvirkningerne fra modul D skal beregnes og dokumenteres, men tæller ikke med i bygningens samlede klimapåvirkninger i forbindelse med at opfylde grænseværdien, da der er tale om potentialer og ikke reelt opnåede resultater. Håndtering af byggeriets materialer og nedrivning ved endt levetid Klimapåvirkninger fra processer ved slutningen af bygningens levetid: Det omfatter affaldsbehandling, dvs. forberedelse til genbrug, genanvendelse, anden nyttiggørelse eller bortskaffelse. Det svarer til modulerne C3 og C4. Potentielle fordele udenfor byggeriets livscyklus Potentielle klimagevinster eller klimabelastninger fra materialer eller vedvarende energiproduktion efter byggeriets levetid: Det omfatter materialers mulighed for genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse i en anden anvendelse end den pågældende bygning eller til brug i energiproduktion udover den mængde, der kan modregnes energirammen i henhold til bygningsreglementet. Disse potentialer svarer til modul D. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 17

18 Hvordan udføres en LCA? Der er fra 1. januar 2023 vejledningstekst integreret i bygningsreglementet til hver af de to nye bestemmelser og hver stk. under hver bestemmelse. Vejledningsteksterne uddyber, hvordan reglerne i bestemmelserne skal forstås, og er dermed med til at give en bedre forståelse af, hvordan LCA-beregningen skal foretages. I forhold til beregningsprogrammer bruger de fleste i Danmark det gratis program LCAbyg til at udarbejde bygnings-lca er (se lcabyg.dk). Der findes dog også andre regneprogrammer, man kan benytte, og man er ikke forpligtet til at benytte LCAbyg. Der findes kurser og webinarer om LCA fra forskellige kursusudbydere. På ByggeriOgKlima.dk under Events er der en oversigt over de kurser, som Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger har kendskab til. Hvornår skal LCA en udføres? Der er i bygningsreglementet kun krav om én LCA-beregning, som skal gennemføres, når byggeriet er færdigt. Beregningen indsendes ved færdigmelding af byggeriet. Det er dog en fordel at udføre en LCA-beregning også i designfasen for i tide at kunne vurdere, om der er behov for at ændre i designet og valget af byggematerialer. Dette er relevant for at kunne reducere klimapåvirkningen og for bygninger over m 2 også relevant for at kunne overholde bygningsreglementets CO 2 -grænseværdi. Hvilke data er der behov for til en LCA? Bygningsdele (A1-A3, B4, C3-C4 og D) Et samlet overblik over typer og mængder af materialer og byggevarer, der indgår i et byggeri, udgør fundamentet for beregning af nybyggeriets klimapåvirkning i LCA en. Det er derfor afgørende, at alle materialer medtages i regnskabet i henhold til den bygningsmodel, der fremgår af bygningsreglementets bilag 2, tabel 6. Hvis man følger VCBK s anbefaling og laver den første LCA allerede i designfasen, bør mængder og materialer indgå allerede her. Mængder og materialer til brug i den lovpligtige LCA skal svare til de mængder og materialer, der er anvendt i det opførte byggeri. Data kan stamme fra bygningsmodeller eller tegningsmateriale, så længe de anvendte data giver et retvisende billede. Bygningens fundament er dog ikke velegnet til at blive opgjort på baggrund af bygningsmodeller, men bør i stedet opgøres på basis af de faktiske leverancer og mængder. Som miljødata (data for materialernes CO 2 -påvirkning) skal der enten benyttes de generiske data for byggevarer, som fremgår af bygningsreglementets bilag 2, tabel 7, eller alternativt kan man benytte EPD er for specifikke produkter eller grupper af produkter. (De generiske data vil også fremgå af beregningsprogrammet LCAbyg). Ved at benytte EPD er kan man sikre, at LCA-beregningen bliver så præcis som mulig, men anvendelse af EPD er er ikke et lovkrav. EPD er er miljøvaredeklarationer, og forkortelsen stammer fra det engelske: Environmental Product Declaration. I en LCA indgår udskiftning af bygningsdele og byggematerialer. Fx vil en bygningsdel, der har en levetid på 20 år, blive medregnet tre gange i løbet af den 50-årige periode, der anvendes i LCA en (år 0, år 20 og år 40). Til at bestemme levetider og principper anvendes BUILD rapport 2021:32 (BUILD levetidstabel). Drift: Energi til bygningsdrift (B6) Information om energi til bygningsdrift hentes fra den obligatoriske energirammeberegning. Det gælder både, hvis man laver en foreløbig beregning for LCA i designfasen og for den endelige beregning. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 18

19 Bygningsdele: A1-A3, B4, C3-C4, D Mængder Miljødata (CO 2 -data) Levetid for materialer LCA i designfasen (ikke obligatorisk) Mængder beregnes ved overslag. Antagelser kan være konservative for at undgå for optimistiske resultater. Ukendt materialevalg kan defineres ud fra erfaringsværdier eller typiske løsninger fx i LCAbyg. Enten bruger man de generiske værdier i bygningsreglementet eller data fra EPD er. Standardlevetider i henhold til BUILD-rapport 2021:32. Endelig LCA (obligatorisk) Mængder og materialer opgøres på baggrund af færdigt byggeri. Udtræk af mængder fra bygningsmodeller /tegninger. Mængder af fabriksbeton og lignende kan baseres på følgesedler. Enten bruger man de generiske værdier i bygningsreglementet eller data fra EPD er. Standardlevetider i henhold til BUILD-rapport 2021:32. Sådan finder du EPD er Hvis du vil benytte EPD er i din LCA, er der flere måder at finde ud af, om der findes en EPD for en specifik byggevare eller en gruppe af byggevarer. Spørg producenten. Tjek hos de nationale EPD-programmer. En EPD skal være udgivet hos en programoperatør for at være gyldig i henhold til EN I Danmark er det EPD Danmark (epd.dk), men du kan også bruge EPD er fra det øvrige EU. Tjek evt. fælles databaser/platforme. Mange internationale EPD-programmer er gået sammen om at harmonisere EPD erne gennem paraplyorganisationen ECO Platform. Levetider findes også i LCAbyg og de integrerede eksempelkonstruktioner. Levetider findes også i LCAbyg og de integrerede eksempelkonstruktioner. Hidtil har det ofte været vanskeligt at udvikle og bruge EPD er på tværs af lande. Men for nylig har EPD-programoperatørerne i Danmark, Sverige og Norge aftalt en gensidig anerkendelse af EPD er. Drift: Energi til bygningsdrift B6 Beregnet energibehov Be18 energirammeberegning eller estimat fra lignende byggesag. Endelig Be18 energirammeberegning, som ligger til grund for byggetilladelsen. Det vil gøre det enklere at finde EPD er for de byggevarer, de bruger i deres byggeprojekter og vil bruge til LCA en. Bygningsejerens rolle Klimakrav i bygningsreglementet 19

20 Få hjælp hos Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger, VCBK, hjælper byggebranchen med vejledning til at blive klar til de nye klimakrav og styrker branchens viden om og kompetencer til at dokumentere nybyggeriers samlede klimapåvirkninger. VCBK tilbyder vejledning til hele byggebranchen, herunder bygherrer, rådgivere, entreprenører og håndværksvirksomheder, kommuner m.fl. om klimakravene. De kan hos VCBK finde vejledningsmaterialer, webinarer, oplæg og arrangementer til fri benyttelse. VCBK tilbyder også undervisningsforløb for undervisere og uddannelsessteder for at oplyse om de nye klimakrav, sådan at de kan sprede viden videre til byggebranchen. Alle kan tilmelde sig VCKB s nyhedsbrev og også følge med i viden om de nye klimakrav via centrets kanaler på Facebook og LinkedIn. Desuden kan man stille spørgsmål til centrets fagfolk via . VCBK er forankret under Bolig- og Planstyrelsen, men agerer som et uvildigt organ.

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus

Læs mere

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet

Læs mere

Høringsversion til interesserede parter i byggeriet Inge Ebbensgaard,

Høringsversion til interesserede parter i byggeriet Inge Ebbensgaard, DOKNR-xx-xxxx Ref.: IME E-mail: ime@frinet.dk 2. maj 2019 Til: Fra: Høringsversion til interesserede parter i byggeriet Inge Ebbensgaard, ime@frinet.dk BR18 Dokumentation af bygningsreglementets krav Summary

Læs mere

Miljøvaredeklarationer - EPD

Miljøvaredeklarationer - EPD Miljøvaredeklarationer - EPD Henrik Fred Larsen Seniorkonsulent EPD Danmark Teknologisk Institut Indhold Hvad er en EPD og hvad bliver den brugt til? Hvor kommer krav til EPD er fra? Hvordan laves en EPD?

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast

Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT 2019 høringsudkast Udkast 2018-12-10 Ydelsesbeskrivelsen er udarbejdet af: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER Følgende virksomheder har

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Udbud og bæredygtigt offentligt byggeri

Udbud og bæredygtigt offentligt byggeri Udbud og bæredygtigt offentligt byggeri AaK Bygninger stiller krav til bæredygtighed i de kommunale projekter v/bygningschef Peter Munk, Aalborg Kommune AaK Udvikling Befolkningsudviklingen 2016-2028 stiger

Læs mere

AktivHus evaluering Byg og Bo 2017

AktivHus evaluering Byg og Bo 2017 Arkitema Architects AktivHus evaluering Byg og Bo 2017 Evalureing af Møddebro Parkvej 8, 8355 Solbjerg Amdi Schjødt Worm 31-01-2017 Contents Introduktion... 2 Beskrivelse... 2 Konklusion... 2 Resultater...

Læs mere

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC) ½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering

Læs mere

Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende

Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende 2 Agenda 1. Den teknologiske udvikling og materialernes betydning 2. Et eksempel på et cirkulært

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Bygningsinspektoratet Planlægning og Byggeri

Læs mere

Agromek 2016 Maskinleverandørernes stand, 29. november 2016, Herning

Agromek 2016 Maskinleverandørernes stand, 29. november 2016, Herning Agromek 2016 Maskinleverandørernes stand, 29. november 2016, Herning Mini-seminar: Ansvar og pligter ved håndtering af bygge- og anlægsaffald v/anke Oberender, Centerleder for VHGB - Videncenter for Håndtering

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

Rigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter Rigsrevisionens notat om beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygningsstyrelsens anvendelse

Læs mere

BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE

BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE BYGGEBRANCH AN BLIVE BÆREDYGTIGERE Green Building Council Denmark Frederiksborggade 22, 1.tv. 1360 øbenhavn info@dk-gbc.dk www.dk-gbc.dk Byggebranchen kan komme meget længere ad den bæredygtige vej Danmark

Læs mere

Introduktion til LCA på bygninger

Introduktion til LCA på bygninger Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

HØRINGSNOTAT YBL 2018

HØRINGSNOTAT YBL 2018 DANSKE ARK Danske Arkitektvirksomheder Vesterbrogade 1E, 2. sal 1620 København V Tlf 3283 0500 Fax 3283 0730 FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Vesterbrogade 1E, 3. sal Postboks 367 1504 København

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

MiljøForum Fyn tilbyder projektspecifikke materiale-databaser og der ydes støtte til tilpasning og intro til byggeriets parter.

MiljøForum Fyn tilbyder projektspecifikke materiale-databaser og der ydes støtte til tilpasning og intro til byggeriets parter. Manual til bæredygtighedshensyn og miljøredegørelser i byggeri Denne manual er MiljøForum Fyn-Byggeri s minimumskrav til indhold af en miljøredegørelse som forudsætning for diploméring af bygherrens og

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Skema til afgrænsning af rådgiverydelser

Skema til afgrænsning af rådgiverydelser Danske Arkitektvirksomheder Vesterbrogade 1E, 2. sal 1620 København V Tlf 3283 0500 Fax 3283 0730 FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Vesterbrogade 1E, 3. sal Postboks 367 1504 København V Tlf. 3525

Læs mere

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Niels Ole Karstoft Stig Brinck BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

REVISIONSNOTAT YBL 2018

REVISIONSNOTAT YBL 2018 Danske Arkitektvirksomheder Vesterbrogade 1E, 2. sal 1620 København V Tlf. 3283 0500 Fax 3283 0730 Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Vesterbrogade 1E, 3. sal Postboks 367 1504 København V Tlf. 3525

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

Notat Håndtering af vedrørende byggesagsgebyrer. Dato: Opdateret den Sagsnr: 2014/24367

Notat Håndtering af vedrørende byggesagsgebyrer. Dato: Opdateret den Sagsnr: 2014/24367 Håndtering af vedrørende byggesagsgebyrer Opdateret den 20.12.2016 Center for Teknik Team Byg Tlf. 4849 2450 Instruks om byggesagsgebyr tek-post@horsholm.dk horsholm.dk Gebyret på alle byggesager, der

Læs mere

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg

Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter

Læs mere

VHGB - Håndtering og genanvendelse af affald nu og i fremtiden v/anke Oberender, centerleder, VHGB 20. juni 2018, IDA, København

VHGB - Håndtering og genanvendelse af affald nu og i fremtiden v/anke Oberender, centerleder, VHGB 20. juni 2018, IDA, København VHGB - Håndtering og genanvendelse af affald nu og i fremtiden v/anke Oberender, centerleder, VHGB 20. juni 2018, IDA, København Program Hvorfor står bygge- og anlægsaffald så højt på den politiske dagsorden?

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING RENOVERING AF RÆKKEHUS ACTIVE HOUSE Amdi Worm Teknologisk Institut EVALUERING 0 Indholdsfortegnelse Active House radar, evaluering... 2 Introduktion... 2 Radar resultater... 2 Beskrivelse af rækkehuset

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

BYGGELOVSDAG 2017 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Onsdag den 22. november 2017

BYGGELOVSDAG 2017 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Onsdag den 22. november 2017 BYGGELOVSDAG 2017 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Onsdag den 22. november 2017 BYGGELOVSDAG 2017 NYT FRA STYRELSEN Generelt Serviceeftersyn af byggeskadeforsikringsordningen Genbrugte

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Genbrug af materialer. Nanna Fannikke Fuldmægtig, November 2018

Genbrug af materialer. Nanna Fannikke Fuldmægtig, November 2018 Genbrug af materialer Nanna Fannikke Fuldmægtig, nfa@tbst.dk November 2018 GENBRUG AF MATERIALER Anvendelsen af genbrugte byggevarer i byggeriet Kommunens rolle som bygningsmyndighed Kan man genbruge en

Læs mere

Notat. Budgetspørgsmål 4 til budget 2018 Byggeri i træ frem for beton. Spørgsmål:

Notat. Budgetspørgsmål 4 til budget 2018 Byggeri i træ frem for beton. Spørgsmål: Notat Budgetspørgsmål 4 til budget 2018 Byggeri i træ frem for beton Spørgsmål: Dato: 30. juni 2017 Sags nr.: 00.30.00-S00-16-17 Sagsbehandler: AGGG Baggrund Miljøbelastningen ved byggerier baseret på

Læs mere

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion

Læs mere

Orientering om BR

Orientering om BR Certificeringsordningen for Konstruktioner og Brand Hvordan påvirker det byggeriets parter Emne: De udførendes syn på den nye ordning Sted: IDA Syn og Skøn. Dato: 22. februar 2018 v. /Niels Strange Om

Læs mere

Bedre anvendelse af ressourcer og affaldsforebyggelse i byggeriet Konference om cirkulær asfalt, 23. januar 2019, København Anke Oberender,

Bedre anvendelse af ressourcer og affaldsforebyggelse i byggeriet Konference om cirkulær asfalt, 23. januar 2019, København Anke Oberender, Bedre anvendelse af ressourcer og affaldsforebyggelse i byggeriet Konference om cirkulær asfalt, 23. januar 2019, København Anke Oberender, centerleder, VCØB EU affaldsdirektiv: senest i 2020, at forberedelse

Læs mere

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Kommunale bygge- og renoveringsprojekter v. Peter Munk, Afdelingsleder Teknisk Service, Frederikshavn Kommune Kommunens investeringsoversigt for perioden 2010

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: Andersen & Heegaard A/S Gyldigt til og med: 27. november 2015 Evalueringsstatus: Afsluttet Bygge Rating for entreprisen (Bygge Rating version 2012) Skala: Tidsfrister

Læs mere

Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede

Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede Ole Alm ole@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk www.fremtidensparcelhuse.dk www.energitjenesten.dk Fremtidens Parcelhuse Initiativ: Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Breakout Byggeri. FRI årsdag 2018

Breakout Byggeri. FRI årsdag 2018 Breakout Byggeri FRI årsdag 2018 Program Velkomst og FRI s aktiviteter og planer indenfor byggeri 2017/18 v Anders Kirk Christoffersen, NIRAS, formand for FRI s Byggeriudvalg Status for ydelsesbeskrivelsen

Læs mere

CERTIFICERINGSORDNING FOR TEKNISK DOKUMENTATION I BYGGERIET. Principper og rammer for implementering

CERTIFICERINGSORDNING FOR TEKNISK DOKUMENTATION I BYGGERIET. Principper og rammer for implementering CERTIFICERINGSORDNING FOR TEKNISK DOKUMENTATION I BYGGERIET Principper og rammer for implementering v. Martin Barnkob Lindgreen, vicedirektør i Trafik- og Byggestyrelsen oktober 2016 Formålet med certificeringsordningen

Læs mere

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr.

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr. Bilag 1: Notat - bemærkninger fra byggesagsafdelingen til 5 punkter. Gebyrfastsættelse - Byggesagsbehandling Planudvalget skal tage stilling til følgende 5 punkter 1. Skal kommunen opkræve byggesagsgebyrer,?

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel Organisation/ virksomhed Målgruppe for projektet Kort beskrivelse

Læs mere

Myndigheders behov og krav til universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening

Myndigheders behov og krav til universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening Myndigheders behov og krav til universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening Kontorchef Christian Vesterager Center for Byggeri AAU-seminar om forskningsbaseret myndighedsbetjening 30.1.2018

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for

Læs mere

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist Green Building Council Denmark DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist Måling af bæredygtighed Hvordan? Ønske om en dansk tilgang International respekt Afprøvning af 4 bæredygtighedscertificeringsordninger

Læs mere

Affaldslovgivningen hvad spørger aktørerne om? VHGB/InnoBYG eftermiddagsworkshop, 3. oktober 2017 v/anke Oberender, centerleder VHGB

Affaldslovgivningen hvad spørger aktørerne om? VHGB/InnoBYG eftermiddagsworkshop, 3. oktober 2017 v/anke Oberender, centerleder VHGB Affaldslovgivningen hvad spørger aktørerne om? VHGB/InnoBYG eftermiddagsworkshop, 3. oktober 2017 v/anke Oberender, centerleder VHGB VHGB Det handler om byggeaffald Bygherre Én indgang til uvildig og konkret

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Bygningsreglementet - anvendelse

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Bygningsreglementet - anvendelse 1 bygge/anlæg og industri 45420 Bygningsreglementet - anvendelse Undervisningsministeriet. Januar. Materialet er udviklet af bygge/anlæg og industri i samarbejde med Håndværker Akademiet ved EUC Nord.

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFORSIKRING CENTER FOR BYGGERI BYGGESKADEFORSIKRING BYGGELOVSDAG 2016 Oplæg v. fuldmægtig/advisor, Dorthe Christophersen, dch@tbst.dk Trafik- og Byggestyrelsen, Center for Byggeri November 2016 PROGRAM 1. Intro til

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11.

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

FRI s deltagelse i udvikling af Levels

FRI s deltagelse i udvikling af Levels Ref.: MJ/mj E-mail: mj@frinet.dk 20. februar 2019 FRI s deltagelse i udvikling af Levels Hvorfor skal FRI arbejde med udvikling af Level(s) FRI ønsker at indgå i arbejdet om udvikling af Level(s) for at

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

AlmenHæfte IKT. Rådgivning for almene boligorganisationer. IKT-processen og nye regler for byggeri

AlmenHæfte IKT. Rådgivning for almene boligorganisationer. IKT-processen og nye regler for byggeri AlmenHæfte IKT Rådgivning for almene boligorganisationer IKT-processen og nye regler for byggeri 1 IKT Rådgivning for almene boligorganisationer om IKT-processen IKT-aftaler og specifikationer, der tager

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

Læs mere

Præsentation af VHGB. Videntjeneste, Workshop om nedrivning, Kolding, 6. september 2016

Præsentation af VHGB. Videntjeneste, Workshop om nedrivning, Kolding, 6. september 2016 Præsentation af VHGB Videntjeneste, Workshop om nedrivning, Kolding, 6. september 2016 Indhold Hvem er VHGB? Hvordan vejleder VHGB byggebranchens aktører? Perspektivering på workshoppen VHGB Opstart: April

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen

FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen Hvem er Videncenter for Energibesparelser i Bygninger? Udvikler og formidler viden om energibesparelser i bygninger til byggebranchen 29-01-2018 2 Udviklingsaktiviteter,

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26.

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og bygge- og anlægsopgaver på det tekniske område Fanø Kommune Februar 2018.

Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og bygge- og anlægsopgaver på det tekniske område Fanø Kommune Februar 2018. Fanø Kommune Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og byggeog anlægsopgaver på det tekniske område 1 Indhold 1. Formål...3 2. Lovhjemmel...3 3. Rådgivningsydelser...3 4. Valg af rådgiver...4 5.

Læs mere

Bæredygtigt byggeri vinder frem både i Danmark og Europa. Nu kan du som leverandør være på forkant

Bæredygtigt byggeri vinder frem både i Danmark og Europa. Nu kan du som leverandør være på forkant Bæredygtigt byggeri vinder frem både i Danmark og Europa Nu kan du som leverandør være på forkant ByggeBasen har åbnet mulighed for, at du som leverandør har mulighed for at samle dokumentationen for dine

Læs mere

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 380 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 380 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 380 Offentligt Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald (VHGB) VHGB formidler viden til byggebranchens aktører om håndtering af affald

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere