Opmærksomhedspunkter ved udarbejdelse af beskæftigelsesplaner for 2011

Transkript

1 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: Opmærksomhedspunkter ved udarbejdelse af beskæftigelsesplaner for 2011 Kommunernes udarbejdelse af beskæftigelsesplaner for 2011 er nu skudt i gang ved beskæftigelsesministerens udmelding af de centrale mål og indsatsområder for Dette notat indeholder vigtige opmærksomhedspunkter for LBR ernes inddragelse i denne planproces. For at kunne følge planprocessen og for at kunne støtte LBR-repræsentanterne særligt i relation til fastlæggelse af aktiveringsstrategier for de respektive målgrupper, bedes I hurtigst muligt fremsende de udkast til beskæftigelsesplaner (med efterfølgende tilhørende budgetter), som I modtager fra kommunerne. Materialet skal sendes til Kirsten Kvist, kiak@ftf.dk I er velkomne til at kontakte sekretariatet, hvis I f.eks. har spørgsmål til dette notat eller til den vedlagte skabelon. _ Inddragelsen af LBR: Kommunerne skal i lighed med de foregående år inddrage LBR i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen ved forelæggelse af et udkast til drøftelse. LBR har en høringsret på udkastet og LBR s bemærkninger skal være bilagt det udkast, der efterfølgende forelægges til kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse. Tidsfristerne: Kommunerne skal alle følge den samme tidsplan for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen Dato Aktivitet April/Maj/Juni Beskæftigelsesregionerne afholder møder med kommunerne 1. Juli Frist for fremsendelse af udkast til LBR 31. August Frist for afgivelse af LBR s (og Beskæftigelsesregionens) bemærkninger 15. oktober Frist for kommunalbestyrelsens godkendelse Notat Side 1

2 31. oktober Frist for fremsendelse af den godkendte beskæftigelsesplan til RBR bilagt LBR s og Beskæftigelsesregionens bemærkninger 31. januar Seneste frist for offentliggørelse af beskæftigelsesplanen (på kommunens eller jobcentrets hjemmeside) inkl. budget og LBR s plan for anvendelse af LBR s egne midler til særlige virksomhedsrettede, lokale initiativer. Krav til indholdet af beskæftigelsesplanen Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplan Skabelonen er vedlagt dette notat og indeholder en beskrivelse af krav og supplerende anbefalinger til indhold på de enkelte punkter. Beskæftigelsesplanen skal som minimum indeholde: 1) Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3) Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4) Strategi og mål for at inddrage andre aktører 5) Budget for beskæftigelsesindsatsen Skabelonen giver et godt grundlag for forståelse for den systematik, der skal anvendes og som har til formål at sikre, at kommunens beskæftigelsesplan beskriver de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, og at der er en sammenhæng mellem strategier, mål og indsatser. Det er vigtigt, at I i LBR generelt har fokus på, om beskrivelserne i udkastet er realistiske og at de også omfatter evt. særlige målgrupper og særlige lokale indsatsområder. De centrale mål og indsatsområder for 2011 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire centrale og landsækkende mål og indsatsområder for 2011, som kommunen i beskæftigelsesplanen skal afdække og beskrive udfordringerne på og fastlægge kvantitative resultatmål for. De centrale mål og indsatsområder for Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Notat Side 2

3 2 Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt 3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 4 Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Særlige lokale mål og indsatser. I mange kommuner udarbejder det politiske fagudvalg en plan for kommunens beskæftigelsespolitiske indsats, der indeholder prioritering af andre målgrupper og indsatsområder end alene de centralt af ministeren udmeldte. Der er intet til hinder herfor. Blot skal disse lokale prioriterede målgrupper og indsatsområder indskrives i det planudkast, som forlægges for LBR. De lokalt prioriterede mål og indsatsområder kan på mange gode måder både udvide rammen for kommunens samlede indsats og/eller konkretisere en indsats f.eks. for en bestemt målgruppe. Det er vigtigt, at I i LBR har mulighed for at komme med forslag til lokalt prioriterede målgrupper og indsatsområder - f.eks. et forslag om, at kommunen fortsat prioriterer et stærkt fokus på nedbringelse af sygedagpengeforløb over 26 uger! Nyt krav: Beskrivelse af den borgerrettede indsats fra Det er nyt krav til beskæftigelsesplanen, at den for 2011 indeholder en beskrivelse af, hvilken indsats, der planlægges for at opfylde hvert af de fire centralt udmeldte mål. Det er altså ikke tilstrækkeligt at beskrive mål og overordnede strategier. Den konkrete indsats skal også beskrives. Det betyder, at beskæftigelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke typer af aktive tilbud, der planlægges for hvilke målgrupper. Det er i disse indsatsbeskrivelser vigtigt, at I i LBR har fokus på, at formålet med indsatserne er at opfylde de beskæftigelsespolitiske mål, og at den planlagte aktiveringsstrategi og de aktive tilbud kvalificeret forbedrer målgruppernes muligheder for at opnå arbejde hhv. påbegynde uddannelse eller at komme væk fra permanent forsørgelse. Notat Side 3

4 Også indsats og resultatmål for evt. særlige lokale målgrupper skal beskrives. Prioritering af samarbejde med a-kasser/organisationer Det bør være indeholdt i beskæftigelsesplanen, at kommunen prioriterer at løfte den beskæftigelsespolitiske indsats i et samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Ved udmeldingen af de centrale mål for 2011 til kommunerne, er vigtigheden af et samarbejde mellem jobcentrene og a-kasserne, hvor det kan medvirke til at sikre, at indsatsen over for de ledige bliver mere målrettet, eksplicit præciseret. Det er vigtigt, at I i LBR spørger ind til, hvilke samarbejdsaftaler, som kommunen har indgået med a-kasser og organisationer og at I foreslår dem indgået dér, hvor kommunen endnu ikke har lavet aftaler. For FTF-grupperne kan I henvise til KL/FTF-udmeldingen, der er fulgt op på regionale netværksmøder mellem jobcentrene, FTF og a-kasserne. Denne opfølgning er resulteret i en konkret rammeaftale i region Sjælland. I region Nord, Midt og Syd var konklusionen, at jobcentrene fandt, at der nu er behov for at tage den konkrete dialog med det enkelte jobcenter og den enkelte a-kasse/organisation. Men flere af jobcentrene tilkendegav, at de som udgangspunkt gerne vil tage udgangspunkt i rammeaftalen fra region Sjælland. FTF centralt har bedt regionsbestyrelserne i region Nord, Midt og Syd at overveje, hvorledes man konkret vil følge op på KL/FTF-udmeldingen. I region Hovedstaden har FTF taget kontakt til København og jobcentrene på Vestegnen. I bør anbefale, at jobcenteret tager kontakt til FTF-regionen med henblik på indgåelse af lokalaftaler Budgettet for beskæftigelsesindsatsen. Det er indeholdt i AMS skabelon for beskæftigelsesplanen - og som et af de 5 minimumskrav - at beskæftigelsesplanen skal indeholde et særskilt budget, og at det udarbejdes ud fra det i skabelonen indeholdte budgetskema. Vi ved fra 2010 planprocessen, at ganske mange kommuner ikke har forelagt budgettet for LBR, og at der i en del kommuner slet ikke er udarbejdet et særskilt budget for beskæftigelsesindsatsen. Vi kan også se, at en del kommuner har udarbejdet et budget, der har ringe eller slet ingen sammenhæng med indholdet af beskæftigelsesplanen. En forklaring på den svingende tilstedeværelse og kvalitet af budgetter kan være, at 2010 var et første år, hvor kommunerne var budgetansvarlige for hele beskæftigelsesindsatsen. Vi må kunne forvente og forlange, at kommunerne i løbet af 2010 sætter sig i stand til at løfte denne opgave! Notat Side 4

5 LBR må i forbindelse med fremlæggelsen af udkastet til beskæftigelsesplanen (senest den 1. juli) stille krav om, at kommunen forelægger et udkast til budget. Budgettet behandles imidlertid først i kommunalbestyrelsen efter LBR s frist for afgivelse af bemærkninger den 31. august. LBR må derfor kunne stille krav om, at evt. vedtagne ændringer i budgettet i forhold til det forelagte udkast medfører en gentaget inddragelse af LBR i forhold til evt. nødvendige ændringer i beskæftigelsesplanens mål, strategier og indsatser. Sekretariatet udsender efterfølgende et notat indeholdende særlige opmærksomhedspunkter vedr. budgetlægning, men det er vigtigt, at I allerede ved første behandling af udkast til beskæftigelsesplanen gør opmærksom på, at I skal have forelagt et budgetudkast. Kommunal medfinansiering kan påvirke aktiveringsstrategien. Fra og med 1. januar 2010 har kommunerne overtaget det økonomiske ansvar for også de forsikrede ledige og herunder også ansvaret for medfinansieringen af a-dagpengene. Det er ganske vist staten, der via bevillinger på finansloven finansierer indsatsen, men kommunerne får udmeldt bevillinger via bloktilskud og særlige bevillinger og efterreguleringer. Kommunerne kompenseres under ét for alle udgifter, men den særlige og ganske komplicerede finansieringsmodel og den forventede, men ikke konkret kendte udvikling i ledigheden gør, at den enkelte kommune ikke kan vide, om den kompenseres fuldt ud i forbindelse med den endelige efterregulering, der finder sted 1½ år efter budgetlægningstidspunktet. Finansieringsmodellen indeholder bl.a. at kommunernes medfinansieringsprocent på a- dagpengene er afhængig af, om de forsikrede ledige er i aktivering eller ej. En høj aktiveringsgrad af de forsikrede vil derfor være mindre udgiftskrævende for kommunen, lige som anvendelse af aktiveringsredskaber med højere statslig refusionsprocent end ved andre vil være det. Det kan forlede kommunen til at tage et snævert kommunaløkonomisk udgangspunkt baseret på refusionsincitamenter i sin planlægning frem for et kvalitativt, beskæftigelsespolitisk udgangspunkt. Det er meget vigtigt, at I i LBR ved behandlingen af udkastet til beskæftigelsesplanen og budget indtager en kritisk holdning til en kommunaløkonomisk tænkning, hvor den planlagte aktiveringsstrategi mere har til formål at opfylde budgetmæssige forudsætninger end kvalitativt at forbedre målgruppernes muligheder for at blive selvforsørgende! Notat Side 5

6 For at kunne støtte en diskussion i LBR herom og for at kunne få et generelt overblik over kommunernes aktiveringsstrategier, ønsker FTF sekretariatet at få tilsendt de udkast til beskæftigelsesplaner, som I modtager fra kommunerne her i foråret/forsommeren Derfor: Send materialet til Kirsten Kvist: kiak@ftf.dk så hurtigt som muligt. LBR s egne midler for 2011 Først til august 2011 meddeles kommunerne størrelsen af det tilskud, der forventes at blive stillet til rådighed for LBR s aktiviteter for Den endelige bevilling med beskæftigelsesministerens anbefalinger til anvendelse udmeldes først i januar 2011 efter vedtagelse af finansloven. Det er vigtigt, at I i LBR er opmærksom på, at LBR skal lave en planlægning af aktiviteter ud fra den foreløbige bevillingsudmelding, og at LBR s plan for særlige virksomhedsrettede aktiviteter skal være indeholdt i den samlede beskæftigelsesplan. Notat Side 6