Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Transkript

1 Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der være fornuftigt økonomi i at dyrke energipil. På den gode kornjord og ved dyrkning af større arealer er korn dog stadig den bedste afgrøde. Det er ligeledes en betingelse at omkostningerne ved dyrkning af pil kan holdes på et fornuftigt niveau dvs. enten via samarbejde med andre eller ved dyrkning på større arealer. 36 Produktionsøkonomi Planteavl

2 I diskussionen om Grøn vækst og klima indgår ønsket om og behovet for en større anvendelse af biomasse til energiproduktion, som dels vil kunne forbedre miljøet og dels reducere udslip af CO 2. Der er en række detaljerede begrundelser for dette, som ikke behandles indgående her. De mere produktionsmæssige og afsætningsmæssige forhold mv. for produktion af biomasse til energiformål bliver heller ikke behandlet. Der er mange anvendelsesområder for biomasse ud over foder og fødevarer. Der er anvendelsesområder, hvor hele eller dele af planten udvindes og forarbejdes til produkter af større værdi, f.eks. fiberplanter og medicinplanter, eller bruges direkte til energiformål. Langt den overvejende del af planteproduktionen i Danmark anvendes dog til foder. Der er stigende fokus på andre anvendelser, herunder produktion til biodiesel og etanol samt brændsel og biogasproduktion. Biomasse anvendes til energiformål i følgende former: 1. Brændstof i form af biodiesel og bioetanol. 2. Biomasse til biogasanlæg (afgrøder som majs, restprodukter fra græs eller afslået græs mv. fra enge og miljøfølsomme områder). 3. Biomasse til opvarmning, så som halm og energipil mv. Der er et stort potentiale for dyrkning af afgrøder til energiformål alene - eller som en eller anden form for samdyrkning. Ved samdyrkningen udnyttes noget af materialet til foder/ fødevarer, og restproduktet indgår som biomasse til bioenergi i form af brændsel eller som biomasse til biogasanlæg eller produktion af bioetanol i de såkaldte 2. generationsanlæg. I Oversigt over Landsforsøg 2008 side 184 ff. beskrives resultaterne fra en række forsøg, der blev gennemført i 2008 vedrørende forskellige afgrøder og deres alternative anvendelse. I forsøgene peges på det store potentiale, der er for afgrøder til såvel bioenergi som foder. Forsøgene omfatter primært måling af udbyttepotentiale ved forskellige høsttidspunkter (antal slæt). Følgende forsøg er gennemført: 1. Slætgræs til biomasse. 2. Samproduktion af foder og energi. Hvor restfraktionerne fra majs til modenhed er høstet til biogasproduktion 3. Roer med meget højt udbyttepotentiale til biogasproduktionen. 4. Halmudbytte i 10 forskellige hvedesorter. I de omtalte forsøg er der fundet et stort udbyttepotentiale i de forskellige afgrøder, hvad angår produktion af biomasse til energiformål. Set ud fra en driftsøkonomisk vurdering skal der dog dyrkes et betydeligt areal med afgrøden på den enkelte bedrift, før der kan skabes et fornuftigt grundlag for en rentabel produktion. Når biomasse skal bruges - enten direkte til brændsel eller i biogas, er der brug for et større udviklingsarbejde af både teknik, logistik i høst, opbevaring, transport til produktionsanlæg mv. Ofte vil der være tale om marginale anvendelser, hvor det for den enkelte landmand er tale om små arealer - f.eks. randzoner mv., hvor der kan dyrkes pil eller høstes et enkelt slæt græs. I Grøn Vækst forventes det, at arealet med energiafgrøder øges kraftigt. Især er det energipil, der er fokus på, selv om de andre afgrøder der er nævnt, kan være en udmærket energikilde til biogasanlæg. Der er formuleret en målsætning om ha med energipil inden år I dag har energipil kun marginal betydning (i 2009 er der ca ha). Med dette in mente er det nærliggende at vurdere de økonomiske konsekvenser under forskellige forhold. Der kan være en række miljømæssige såvel som natur-, næringsstof- og planteværnsmæssige fordele ved at dyrke energiafgrøde på især marginaljord - og her er energipil meget interessant. Samtidig kan der Produktionsøkonomi Planteavl 37

3 Tabel 13. Forudsætninger for kalkule energipil (2009/2010 priser). Tidspunkt Antal/enhed Kr./enhed Kr. pr. GJ 42 kr./gj Energiindhold, GJ pr. tons TS 18,4 GJ/tons TS Udbytte Udbytte År 4 30 tons TS 772 Udbytte År 7,10,13, 16, 19, tons TS 772 Stykomkostninger Stiklinger År stk. 0,50 Glyphosat År 0 3 liter 58,00 Ukrudtssprøjtning År 1 1,5 liter 321,00 Ukrudtssprøjtning 1,2,4,7,10,13,16,19,22 1,8 liter 428,00 Gødning Gns. alle år 900,00 Maskin- og arbejdsomkostninger Pløjning År 0 1 gang 525 Harvning År 1 2 gange 125 Tromling År 1 1 gang 125 Plantning År 1 1 gang Sprøjtning År 0 1,4,7,10,13,17,19,22 1 gang 2 gange 125 Gødningsspredning Gns. hvert år 1 gang pr. år 105 Rydning År 22 1 gang Høst År 4 30 tons 89 Marktransport År 4 30 tons 78 Læsning År 4 30 tons 20 Transport År 4 30 tons Note: Med 18,4 GJ pr. TS (tons tørstof) og 42 kr. pr. GJ er prisen pr. tons TS på 772 kr. På sandjord eller marginal jord regnes med stort set samme forhold. Dog er udbyttet sat ca. 17 % lavere. være ulemper i form af ødelagte dræn osv. Model for vurdering For at vurdere økonomien i energipil anvendes standardkalkuler for energipil - findes på Landbrugsinfo.dk. Da der er tidsmæssig forskel mellem etablering og høst mv., skal der tages hensyn til forrentning af investeringen. De enkelte års ind- og udbetalinger diskonteres med den valgte diskonteringsrente (typisk nominel markedsrente) for at finde nuværdien (kapitalværdien) af alle betalinger. Denne kapitalværdi kan omregnes til gennemsnitlige årlige beløb ved hjælp af kapitalindvindingsfaktoren, hvor der regnes med hele levetiden af kulturen, og hvor der som rente anvendes realrenten. Realrenten er identisk med den nominelle rente korrigeret for forventet inflation. Ved at omregne til gennemsnitlige lige store årlige beløb kan resultatet direkte sammenlignes med en alternativ afgrøde, hvor dækningsbidraget forventes at være gennemsnitligt lige stort hvert år. I tabel 13 er vist de grundlæggende forudsætninger for økonomien i energipil. Med disse forudsætninger kan der opstilles en betalingsrække for en ha med energipil. 38 Produktionsøkonomi Planteavl

4 Tabel 14. Betalingsrække for energipil de første 5 år. Kr. pr. ha År fra etablering Udbytte 30 tons TS Stykomkostninger Stiklinger Transport stiklinger Opbevaring af stiklinger -320 Roundup -174 Ukrudtsmiddel Gødning I alt Maskin- og arbejde Pløjning -525 Harvning -250 Tromling Plantning Sprøjtning Gødningsspredning Høst Transport i marken Læsning -600 Transport til varmeværk I alt maskiner og arbejde Årets likviditetsbidrag Rente af akkumuleret likviditet Akkumuleret likviditet Note: I tabellen vises det enkelte års betaling som akkumuleres med rente i den sidste linie akkumuleret likviditet Betalinger til maskiner og arbejde forudsætter, at alle omkostninger betales. Dette vil gælde, hvis maskinstation benyttes. Ved egne maskiner til en eller flere af opgaverne vil forretning og afskrivning ikke påvirke likviditeten. Denne påvirkes kun ved køb af maskiner og afdrag og rente af lån til disse. Dette er vist i tabel 14, hvor der er vist de første 5 år. Til forrentning af likviditeten er anvendt en kalkulationsrente på 6 % p.a. Likviditeten er vist over de 22 år, der er regnet med, kulturen kan dyrkes se figur 9. Det ses af figur 9, at der er likviditetsunderskud i de første 3 år. I år 4 er der et overskud på kr. Den akkumulerede likviditet, der kan betragtes som det beløb, der skal trækkes på en kassekredit eller kan indsættes på denne, er negativ og faldende hen til år 3, hvorefter den stiger ved første høst for derefter at falde hen mod 2. høst osv. I år 3 nås bunden med en akkumuleret likviditets underskud på knap kr. pr. ha. Produktionsøkonomi Planteavl 39

5 Kr. pr. ha pr. år Likviditet - Energipil Tidspunkt, år Likviditetsbidrag Akkumuleret likviditet Figur 9. Likviditet ved dyrkning af energipil. Det beregnede dækningsbidrag 1 og 2 for energipil er vist i tabel 15. Med de anvendte forudsætninger, er der økonomisk balance. DB 2 er, med udgangspunkt i kalkulen og en realrente på 6 % mv., på kr. pr. ha pr. år som gennemsnit over de 22 år. Nominelt vil der på JB 5-6 forventes et dækningsbidrag 2 på over de 22 år. Dette giver i gennemsnit kr. pr. ha. Tages der hensyn til, at hovedparten af udgifterne ligger i starten af perioden og indtægterne senere hen, bliver det gennemsnitlige resultat på kr. pr. ha på JB 5-6 og kr. pr. ha ved JB 1-3. Sammenligning Hvis man overvejer at dyrke energipil, er der en række betingelse, der skal være opfyldt. Ud fra en økonomisk betragtning, skal man altid vælge det bedste alternativ. I forhold til at dyrke energipil kan der være forskellige alternativer afhængigt af, hvilke arealer man påtænker at dyrke med pil. I tabel 16 er vist en kalkule for vinterhvede på JB 5-6 og rug på JB 1-3. Dette kan tjene som reference for dyrkning af pil på den gode - henholdsvis den mindre gode jord. Når der i dette tema tales om god og dårlig jord, tænkes der på jordens egnethed til korndyrkning. Der kan meget vel være arealer (f.eks. vandlidende) der er gode til energipil men mindre gode til korndyrkning. Hvis dette er tilfældet bliver sammenligningen mellem dyrkning af korn og energipil anderledes. Som alternativ til energipil kan - afhængigt af forholdene - anvendes vinterhvede på den gode jord, rug, triticale eller tilsvarende på den lette jord. I tabellen er vist kalkulen 40 Produktionsøkonomi Planteavl

6 Tabel 15. Gennemsnitligt dækningsbidrag for energipil på JB 5-6 og JB 1-3, når der tages hensyn til rente. JB 5-6 JB 1-3 Kr. pr. ha Sum af betalinger Gns. pr. år Sum af betalinger Gns. pr. år Udbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskin- og arbejdsomkostninger DB II Tabel 16. Kalkule for vinterhvede og rug. Kr. pr. ha Vinterhvede efter korn på JB 5-6 Vinterrug efter korn på JB 1-3 uden vanding Kerneudbytte 80 hkg á 100 kr. 40 hkg á 95 kr. Halm 4,4 tons pr. ha á 50 øre pr. kg 3,4 tons á 50 øre pr. kg I alt udbytte Gødning Planteværn Udsæd og andre omkostninger I alt stykomkostninger Dækningsbidrag Maskin- og arbejdsomkostninger DB II Driftsudgifter maskiner (vedligehold og brændstof) DB efter driftsudgifter maskiner Løn DB efter drift og løn, kr. pr. ha pr. år for vinterhvede og vinterrug. Der er anvendt normale udbytter og omkostninger svarende til budgetkalkuler 2009/2010 pr. april Energipil eller korn? DB II for vinterhvede er på niveau med energipil på den gode jord. På JB 1-3 er der et DB II for energipil, der er ca kr. højere pr. ha end for vinterrug. I kalkulen er regnet med standardpriser på maskiner og arbejde. Hvis man selv har alle maskiner og udfører alt arbejde selv, kan man nøjes med at forlange de direkte driftsudgifter dækket. Det vil sige, hvis der ikke sker en tilpasning af maskinparken, og man ikke skal have løn for udført arbejde, kan man nøjes med at reducere DB for hvede med kr. og resultatet bliver dermed Hvis man også vil indregne arbejdstiden (sparet tid lig med sparede udgifter), bliver resultatet på kr. Der er ved ovenstående beregninger for energipil regnet med, at man skal betale fuld Produktionsøkonomi Planteavl 41

7 pris for maskiner og arbejdskraft til dyrkning af pil. Der kan være enkelte arbejdsopgaver, man selv vil udføre ved dyrkning af energipil. F.eks. pløjning, harvning, sprøjtning og gødskning og noget af transporten. Der er i ovenstående ikke regnet med arealtilskud. Man kan også sige, at med de forudsætninger, der er anvendt behøves ikke særskilt tilskud til dyrkning af energipil for at få samme driftsøkonomi som ved korndyrkning på lang sigt. Dette er dog under forudsætning om fuld tilpasning af maskinparken, således at der kan regnes med at et reduceret areal med f.eks. hvede vil reducere de faste omkostninger til maskinerne. Hvis dette ikke er tilfældet skal DB II for vinterhvede regnes til kr. pr. ha og så er der et tab på ca kr pr. ha ved dyrkning af energipil ved ens arealtilskud, anvendelse af husdyrgødning etc. Det vil især være ved mindre arealer, at man ikke kan regne med tilpasning af maskinparken, og der vil således være et tab på de ca kr. pr. ha. Ved større arealer vil der kunne opnås samme økonomi som ved korndyrkning på den gode jord og noget bedre end korndyrkning på den dårligere jord. Hvis der ikke kan opnås normale udbytter, eller der er tale om såkaldte marginale jorder, hvor arbejds- og maskinforbruget er større ved de arealer, man dyrker med pil, kan konklusionerne meget vel være anderledes. I tabel 17 er vist DB II for henholdsvis vinterhvede og rug med forskelligt udbytteniveau sammenholdt med energipil, idet der for energipil forudsættes udbytte mv. som vist i tabel 15. Ud fra tabel 17 kan konkluderes: Hvis man kan spare på de faste omkostninger (afskrivning og forrentning) til sin korndyrkning ved at dyrke energipil vil der i næsten alle tilfælde være en god økonomi i at dyrke energipil (se den øverste halvdel af tabel 17) Hvis man ikke kan spare de faste omkostninger til maskiner i sin korndyrkning ved at dyrke energipil så er der kun økonomi i at dyrke energipil på den gode jord (JB 5-6) hvis udbyttet i hvede er på 75 % af normaludbyttet. For JB 1-3 er der samme eller bedre økonomi ved energipil uanset om udbyttet i korn er lavere eller på niveau med normaludbyttet. Følsomhedsanalyser I det foregående er alternative afgrøder til energipil - vinterhvede og rug - sammenholdt med energipil ud fra basiskalkuler. Der er sammenlignet med forskellige udbytteniveauer og dækningsbidrag i korn. Alle produktioner og budgetter er naturligvis forbundet med en stor usikkerhed. Især når man skal budgettere på længere sigt, er der større usikkerhed, end hvis man blot budgetterer for et år frem i tiden. I det foregående budgetteres der reelt et år for hvede og rug, og det forudsættes, at dette kan fremskrives over en længere periode. For pil budgetteres der 22 år frem i tiden. Det er derfor nærliggende at vurdere, hvad konsekvenserne vil være ved forskellige scenarier for kalkulen for energipil og give svaret på: Hvor godt kan det gå? Hvor stor kan min gevinst blive? Hvad er konsekvensen, hvis det går noget dårligere end forventet. Hvor meget risikerer jeg at tabe? For at belyse disse forhold beregnes de økonomiske konsekvenser, hvis en eller flere faktorer bliver anderledes end forudsat. Følsomhedsanalyserne er udført for JB 5-6. De relative forskydninger i resultatet, der sker som følge af ændringerne, kan overføres til andre JB og dyrkningsforhold og til sammenligning af, om pil er en mere rentabel afgrøde end korn. 42 Produktionsøkonomi Planteavl

8 Tabel 17. Fortjeneste ved energipil i forhold til udbytte i korn Dækning af alle omkostninger Udbytte i forhold til udgangssituationen JB 5-6 Hkg hvede pr. ha DB II energipil (kr.) DB vinterhvede (kr.) Fortjeneste ved energipil (kr.) JB 1-3 Hkg rug pr. ha DB II energipil (kr.) DB rug (kr.) Fortjeneste ved energipil (kr.) Uden dækning af forrentning og afskrivning af egne maskiner JB 5-6 Udbytte i forhold til udgangssituationen Hkg hvede pr. ha DB II energipil (kr.) DB vinterhvede (kr.) Fortjeneste ved energipil (kr.) JB 1-3 Hkg rug pr. ha DB II energipil (kr.) DB rug (kr.) Fortjeneste ved energipil (kr.) Hvis følsomhedsanalysen viser en forbedring i DBII for pil på 500 kr., kan man indsætte denne forbedring til udgangspunktet i tabel 17. Renten har betydning For økonomi i korndyrkning er renten reelt uden betydning. Renten betyder naturligvis noget for økonomien på bedriften men for den reelle produktionsøkonomi i korndyrkningen har renten kun betydning for omkostningerne til forrentning af egne maskiner. Dette vil betyde lidt for DBII, men ikke meget. For energipil, hvor en del af indtægterne først kommer nogle år frem i tiden, og der er et likviditetsunderskud, kan renten have betydning for den samlede økonomi. Det viser sig dog at renten kun har mindre betydning for det forventede DB II for energipil. Ved en rente på 6 % var DB II for energipil på JB 5-6 på kr. pr. ha pr. år. Ved en rente på 8 % p.a. bliver DB II reduceret med ca. 300 kr. pr. ha. Prisstigninger og inflation har betydning I tabel 18 er udført følsomhedsberegninger med forskellige forventninger til prisudvikling og inflation. Der er regnet med 6 % i rente p.a. og en generel ens udvikling i priser på fra 0-3 % p.a. Ved denne beregning svarer det til, at realrenten reduceres med inflationen og at indtægter, der ligger langt fremme i tid relativt set har større Produktionsøkonomi Planteavl 43

9 Tabel 18. DBII ved forskellige ændringer i forudsætninger. Ved rente på 6 % p.a. og alle priser stiger med Prisstigning/inflation 0 % 1 % 2 % 3 % DBII, kr. pr. ha Ved rente på 6 % p.a. og alle priser stiger med 2 % p.a., undtagen pil Prisstigning pil p.a. 0 % 1 % 2 % 3 % DBII, kr. pr. ha Rente 6 % p.a. ingen inflation, men varierende levetid af pilekulturen Levetid på pilekultur 13 år 16 år 19 år 22 år DBII, kr. pr. ha Rente 6 % p.a., ingen prisstigning, varierende udbytte Udbytte, Tons TS 21,6 28,8 36,0 - DBII, kr. pr. ha Rente 6 % p.a., ingen prisstigning, varierende pris Kr. pr. GJ DBII, kr. pr. ha værdi, da de reguleres med prisstigningen. De DBII, der er vist, kan direkte sammenlignes med DBII for hvede henholdsvis rug, hvis alle priser i disse kalkuler har samme udvikling. Realprisstigning på pil (energi) Ved en rente på 6 % p.a. og en prisstigning på alle poster på 2 % p.a., beregnes DB II ved forskellig udvikling i prisstigning på energipil. Ved en prisstigning på pil på 0 % p.a. sammenholdt med en inflation på 2 % p.a. (dvs. reelt et realprisfald på energi på ca. 2 % p.a.) bliver DB II kun på kr. pr. ha pr. år, hvor der med samme stigning som inflation mv. opnås kr. pr. ha pr. år. Dette beløb vil endda stige med ca kr., hvis der kan opnås en realprisstigning på 1 % om året for energipil. Forskellig levetid af kulturen I grundforudsætningerne er regnet med en levetid af pilekulturen på 22 år. Der høstes første gang i år 4 - og dernæst hvert 3. år. I alt høstes der således 7 gange. Af tabel 18 fremgår de økonomiske konsekvenser, hvis der kun kan høstes 4, 5 eller 6 gange dvs. med en levetid på henholdsvis 13, 16 og 19 år. Ved 13 års levetid på kulturen falder DB II til kr. mod udgangssituationen på kr. pr. ha. Dvs. en relativt beskeden reduktion i DB II selvom kulturen kun kan dyrkes i 13 år mod de forventede 22 år. Denne forskel kan overføres generelt, dog vil den relative forskel ved en realprisstigning på energi på 1 % have større betydning og DB II vil relativt set blive lavere ved kortere levetid af kulturen. Der er lavet en tilsvarende følsomhedsanalyse på udbyttet og prisen. Ved et udbytte på 60 % af normaludbyttet dvs. 21,6 tons TS bliver DB II på 563 kr. altså et fald på næsten kr. pr. ha. Ved en lavere pris end de forventede 42 kr. pr. GJ bliver resultatet ringere. Ved en pris på 30 kr. pr. GJ er DB II på 330 kr. Ved en pris på 36 kr. pr. GJ er DB II på kr. pr. ha. 44 Produktionsøkonomi Planteavl

10 Hvis der derimod sker en realprisstigning på op til 1,5 % p.a. på energipil, bliver forskellen på 700 kr. pr. ha, og så betyder det mere, hvor længe kulturen kan anvendes det vil sige, hvor mange gange, der kan høstes. Konklusioner På jord med høje kornudbytter og normal arrondering kan kun opnås bedre driftsøkonomi ved dyrkning af energipil på JB 1-3. På marginale jorder hvor kornudbyttet er nede på % af normaludbyttet kan energipil meget vel være et driftsøkonomisk fornuftigt alternativ. En af de væsentligste forudsætninger er dog, at der kan opnås den relativt høje pris på energi og at der er sikkerhed for afsætning. Endvidere skal der være så store arealer i dyrkning, at de forudsatte omkostninger til maskiner og arbejdskraft ikke er væsentlig større end normen. Hvis disse forudsætninger er til stede, har det mindre betydning for den samlede økonomi om levetiden af kulturen er 16, 19 eller 22 år. Endelig er der omkostninger til rydning af kulturen, eventuelt behov for rodfræsning og en negativ påvirkning af dræn som der ikke er taget hensyn til i denne artikel, og som vil give lidt ringere økonomi ved dyrkning af energipil frem for korn. Hvis man vil beregne om det kan betale sig at dyrke energipil frem for korn bør man stille større krav til indtjeningen, da der er en række forudsætninger, såsom den relativt høje energipris der er regnet med og de relativt få erfaringer for afsætning, lagring og håndtering i det hele taget, der er ved energipil i forhold til traditionel korndyrkning. Produktionsøkonomi Planteavl 45