Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!"

Per Olesen
7 år siden
Visninger:

1 Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter

2 Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau i vårbyggen Erik Sandal, LMO, udtalelse fra Plantekongressen 2015

3 Potentialet i vårbyg under gældende betingelser tankevækkende.ikk? År DK s statistik, gennemsnit Udbytte vårbyg, hkg pr. ha Landsforsøg, sortsblanding 1) Business Check, gennemsnit 2) Business Check, bedste tredjedel 2) ,4 67, ,9 65, ,4 69, ,8 73, ,7 68, ) Sortsforsøg uden svampebekæmpelse, N-norm 2) Business Check Planteproduktion 2014, alle planteavlsbedrifter

ha Landsforsøg, sortsblanding 1) Business Check, gennemsnit 2) Business Check, bedste tredjedel 2) 2011 53,4

4 2015:

5 Stabile høje udbytter i vårbyg kræver: Forberedelse og optimal etablering Disposition: Forberedelse på den lange bane gør det muligt at bearbejde jorden opbyg struktur forebyg pakning Forberedelse på den korte bane i og fra høst Klargøring af såbed Selve etableringsfasen Gødningsstrategi ved vækststart Afrunding - fandt vi de hkg pr. ha?

forebyg pakning Forberedelse på den korte bane i og fra høst Klargøring af såbed Selve

6 Et godt såbed afhænger af jordens smuldreevne Jo bedre smuldreevne, jo mere luftig jord, som kan indeholde - og holde på - mere vand, jo længere periode er jorden tjenlig Smuldreevnen er god, når store knolde smuldrer let, mens mindre jordaggregater er svære at bryde Lyder enkelt - men svært at udmønte i praksis Smuldrende Meget kompakt

tjenlig Smuldreevnen er god, når store knolde smuldrer let, mens mindre

7 Et godt såbed afhænger af jordens smuldreevne Hvad skal der til for at øge smuldreevnen? Vedvarende tilførsel af organisk materiale Kalkning i forhold til jordtype også på forpagterjord Vedligehold af dræn og evt. nydræning også på forpagterjord Fokus på trafik og dæktryk i hele vækstsæsonen Lad dig ikke påvirke af naboen! følg din egen mark jorden er først tjenlig, når den slipper spaden!

8 Forberedelse på den lange bane - opbyg struktur og forebyg pakningsskader Tilførsel af organisk materiale: Vedvarende tilførsel af halm, vekselafgrøder og efterafgrøder er en forudsætning for en god smuldreevne i jorden Danske* og udenlandske undersøgelser har vist, at efterafgrøder forbedrer strukturen i overjorden og dermed forebygger pakningsskader Så derfor altid efterafgrøder forud for vårsæd! *) OptiPlant, AU og KU

smuldreevne i jorden Danske* og udenlandske undersøgelser har vist, at efterafgrøder forbedrer strukturen

9 Forberedelse på den lange bane - opbyg struktur og forebyg pakningsskader Calcium er med til at danne krummestruktur i jorden Kalkmangel giver korte fortykkede rødder og dermed ringe vand- og næringsstofoptagelse Vårbyg er følsom overfor (for) lave kalktal Jordtype, JB-nr. Danske anbefalinger om kalktal (Rt) til vårbyg 1-4 6,0-6, ,5-6, ,8-7,1

ringe vand- og næringsstofoptagelse Vårbyg er følsom overfor (for) lave kalktal

10 Afvandingens betydning for udbyttet i vårbyg Ældre forsøg, antal 1) Grundvandsspejlets dybde, cm Ændring i udbytte, % Vårbyg ) Kilde: Samlet af Willamzon og Kriz, 1970 Afvandingsforsøg udført i perioden ) : Udbyttet i vårbyg øges med 15-20% ved at øge drændybden fra 60 til 90 cm 2) Forsøg udført af SpectroFly APS i samarbejde med KU for Seges Er dine dræn vedligeholdt?

Afvandingsforsøg udført i perioden 2012-2015 2) : Udbyttet i vårbyg øges med 15-20% ved at øge

11 Udbyttereduktion i vårbyg pga. jordpakning Forsøg udført af Seges, AU og KU i Hjul ved hjul-pakning, højt dæktryk Pakningsår, 12 forsøg, forskel 11,3 hkg pr. ha Eftervirkningsår, 6 forsøg forskel 4,6 hkg pr. ha Hjullast, ton Hjullast, ton Hjullast, ton

45 40 Hjul ved hjul-pakning, højt dæktryk Pakningsår, 12 forsøg, forskel 11,3

12 Forebyg pakningsskader Kør kun i marken, når jorden er tjenlig Høj hjullast er svært at undgå, men anvend gode brede dæk og altid lavt dæktryk i marken Planlæg færrest mulige overkørsler ved bl.a. gyllekørsel, og ha`en god kørselsdisciplin i marken i hele sæsonen

altid lavt dæktryk i marken Planlæg færrest mulige overkørsler

13 Forberedelser i og efter høst forud for vårsæd Sæt en lav stub, snit og fordel halmen jævnt Etabler efterafgrøder før / efter høst Harv græsmåtter, efterafgrøder m.v. sent efterår / tidligt forår (obs. på jordtyper og lovgivning!) Evt. nedvisning før jordbearbejdning efterår / forår afhængig af ukrudts- og efterafgrødearter og konditionen af disse

14 Klargøring af såbed til vårbyg i pløjede systemer Jorden må ikke være våd og glinsende efter ploven Ploven skal efterlade et ensartet og jævnt såbed Lerjorde vinterpløjes og fældes tidligt forår første gang, de er tjenlige Sand- og mellemjorde pløjes tidligt forår, når de er tjenlige Harv / pløj kun det areal op, der kan sås samme dag Hvis ikke vinterpløjet og / eller pakket jord samtidig med pløjning / såning, kan der være behov for at tromle inden såning

Sand- og mellemjorde pløjes tidligt forår, når de er tjenlige Harv / pløj kun det areal op, der kan sås samme dag

15 Klargøring af såbed til vårbyg i pløjefri systemer Der harves én gang med smalle tænder i mindst cm s dybde, når jorden er tjenlig i foråret Hvis jorden er kompakt (oftest mellemjorde og / eller jorde med en pløje- / harvesål), er det dog nødvendigt med en dybere harvning med meget smalle tænder Pas på den onde cirkel dyb harvning giver risiko for genpakning Nedvisning er et must før harvning og såning

jorde med en pløje- / harvesål), er det dog nødvendigt med en dybere harvning med meget smalle tænder

16 Selve etableringsfasen Harvning i forbindelse med såning skal danne den rette krummestruktur og samtidig genpakke jorden Harvedybden skal være ensartet jævn og svare til sådybden På lerjord vil en for dyb harvning give et knoldet og uens såbed, der vanskeliggør såning i ensartet dybde På sandjord vil en for dyb harvning medføre hurtigere udtørring af jorden Ved opharvning gælder ordsproget: Så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt

give et knoldet og uens såbed, der vanskeliggør såning i ensartet dybde På sandjord vil en for dyb harvning

17 Vigtigt at så tidligt - men altid vigtigere at så rigtigt Såtidsforsøg i vårbyg: Kilde: Statens Planteavlsforsøg 1994, Grøn Viden 142

18 Betydning af plantetal og forventet fremspiring Farmtest Etablering af vårsæd 2011: Viser fremspiringsprocenter mellem 60 og 80%! 16 landsforsøg i vårbyg, udbytte hkg pr. ha: Antal spiredygtige kerner pr. m 2 År Tab, hkg pr. ha ,1 61,4 1, ,6 68,6 3, ,2 54,3 2, ,9 60,8 2,1 Betydning for den rette udsædsmængde: Vær tro mod dit arbejde på dagen accepter det ikke fremover!

ha: Antal spiredygtige kerner pr. m 2 År 250 175 Tab, hkg pr.

19 Vær kritisk overfor forventet fremspiring ift. såbedets karakter og forkæl problemområderne via: Ekstra opharvninger Øgede udsædsmængder Tromling efter såning

20 Betydning af sådybde i vårbyg, 12 landsforsøg Vårbyg Udbytte, hkg/ha 1-2 cm sådybde 69,7 4 cm sådybde 70,4 6-7 cm sådybde 67,6 LSD 1,6-0,7-2,8 Sådybden ved såning skal løbende måles under skiftende forhold

21 Sortsvalg og udsædskvalitet i vårbyg Vælg en sort, der: har givet et stort og stabilt udbytte i flere års forsøg op til mindst 5 hkg/ha i udbytteforskel mellem de udbudte sorter har lav modtagelighed overfor sygdomme og resistens mod nematoder har god stråstyrke og svag tendens til nedknækning Ved store vårbygarealer - vælg mindst to sorter gerne efter tidlighed - for at risikominimere Foderbyg (FE/hkg) eller maltbyg (afsætningsssikkerhed) Ved produktion af egen udsæd: Oprens korn til god kernestørrelse (ca. 2,5 mm)

22 Gødningsstrategi ved vækststart Der er sikre merudbytter på op mod 5 hkg/ha for at placere kvælstof til vårbyg før såning mindst effekt ved samtidig nedfældning af gylle i den rigtige dybde. Du kan: placére startergødning i flydende eller fast form samtidig med såning med gødningsskær eller samblandet med udsæden, eller tilføre gødning tidligt forår, så snart jorden kan bære - især aktuelt i pløjefri systemer på lerede jordtyper uden risiko for udvaskning Kan der placeres en vis mængde kvælstof ved såning, er det i nogle tilfælde en fordel at slangeudlægge (forsuret) gylle efter fremspiring

23 Hvad kan DU hente i din vårbyg fremover? Lang sigt: Organisk materiale næringsstoffer og smuldreevne Potentiel udbyttegevinst, hkg pr. ha? men altafgørende Kalk (vedligeholde) (kalktal (Rt) < 5,8 koster langt mere) 1 Dræning ift. forholdene 10 Undgå jordpakning (5-10 hkg pr. ha, hvor der køres)? Kort sigt: Såtidspunkt (når jorden i øvrigt er tjenlig) 5 Plantetal / forventet fremspiring 3 Sådybde 3 Sortsvalg og udsædskvalitet 5 Placeringseffekt af kvælstof ved etablering 5 Og så alle de skjulte effekter ved at gøre det rigtige hver gang, og ved at inddrage vårbyg i sædskiftet? men altafgørende

24 Optimale N-mængder i vårbyg med forfrugt korn med og uden hensyntagen til proteinindholdet, landsforsøgene JBnr. Husdyrgødning i sædskiftet Økonomisk optimal N-tilførsel, kg N pr. ha Uden proteinkorrektion Med proteinkorrektion 1-4 Nej Ja Nej Ja

25 Når forberedelser møder muligheder Kræs for din jord - gør det til en leg, Kjer og vejr hjælper kun på vej

26 Tak for opmærksomheden og god sæson i marken

Relaterede dokumenter

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland