15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder
|
|
- Jan Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID:
2 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde 1: Foreningsliv i folkeskolen Formål: Formålet med dette indsatsområde er, at idræts- og fritidsforeninger etablerer relevante samarbejdskonstellationer med lokale folkeskoler. Mål: Målet er at undersøge, på hvilke måder lokale idræts-, fritids- og folkeoplysende foreninger kan samarbejde med lokale folkeskoler og derefter understøtte konkrete samarbejdskonstellationer imellem skole og forening. Baggrund 1 : Med implementeringen af den nye folkeskolereform pr. 1/ er dørene i højere grad åbnet for, at lokale idræts- og fritidsforeninger kan gøre sig gældende på skolen og i skoletiden. Særligt tiltagene omkring den åbne skole og den understøttende undervisning giver mulighed for, at foreningslivet kan gå i samspil og samarbejde med lokale skoler til begges gavn. Med den åbne skole skal folkeskolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale foreninger værende både idræts-, fritids- og kulturforeninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og til det omgivende samfund. Kommunen er en vigtig del af den åbne skole, da kommunen i folkeskolereformen forpligtes til at sikre et samarbejde mellem skolerne og de lokale foreninger. Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer, og den kan både have et direkte fagrelateret indhold, men også et bredere sigte, som eksempelvis opgaver der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Muligheder: Mulighederne for, at foreningerne i henhold til ovennævnte reformtiltag kan samarbejde med lokale folkeskoler, er mange. Nogle modeller, som er prøvet i flere kommuner og på forskellige folkeskoler, er: - Valgfag for udskolingselever med foreningsinddragelse. (fx DGIs Unge I Front). - Foreningsdage, hvor foreningerne præsenterer fag for et eller flere klassetrin. - Foreninger, som i større eller mindre grad overtager idrætsundervisningen for et eller flere klassetrin. - Samarbejde med DGI, som faciliterer et samarbejde med lokale foreninger. - Samarbejde med DIF, som faciliterer et samarbejde med lokale foreninger. - Samarbejde med lokale uniformerede korps. - Samarbejde med lokale aftenskoler. 1
3 1. Etablering af samarbejde med kommunens skoleafdeling for at undersøge, om der foreligger en handleplan, hvor foreningslivet er tænkt ind i den åbne skole og i den understøttende undervisning. Derefter videndeling om strategi og konkrete tiltag. Tidsplan: igangsættes ifb. møde i uge Lokalisering af de lokale, regionale og nationale gode eksempler, hvor samarbejdskonstellationer mellem foreninger og folkeskoler er lykkes. Tidsplan: Igangsættes i uge 7. a. En underleverance i den forbindelse leveres af DGI Midtjylland, som foretager et desk research, der kortlægger eksisterende samarbejder mellem folkeskoler og foreninger, og som samtidig foreslår, hvor og hvordan det er muligt at igangsætte nye samarbejdskonstellationer. Tidsplan: Igangsættes i uge 8. Påbegyndes i uge Foreningsbesøg hos idræts-, fritids-, og folkeoplysende foreninger, hvor de gode eksempler fremlægges. Tidsplan: Igangsættes i uge 8 og afvikles herefter løbende. 4. Dialog med og proceshjælp til foreninger, som på baggrund af besøg, er klar til at indgå i et samarbejde med lokale skoler. Herunder hjælp til udarbejdelse af konkrete samarbejdsforslag/planer. Tidsplan: Igangsættes efter og sideløbende med foreningsbesøg. Status gives til Fritidsrådsmøde i uge Initiere dialog i samarbejde med pågældende foreninger med lokale folkeskoler omkring et konkret samarbejde med afsæt i den åbne skole og understøttende undervisning. Tidsplan: Status gives til Fritidsrådsmøde i uge 22. Succeskriterier: I forbindelse med indsatsområdet Foreningsliv i Folkeskolen er succeskriteriet, at der i løbet af skoleåret 2015/2016 etableres minimum 3 nye samarbejdskonstellationer mellem idrætsfritids- og folkeoplysende foreninger og folkeskoler i Silkeborg Kommune.
4 Indsatsområde 2: Uddannelse af frivillige ledere Formål: Gennem relevante uddannelsesforløb er formålet med dette indsatsområde at gøre det attraktivt for foreningsaktive borgere at engagere sig i frivillig foreningsledelse i Silkeborg Kommunes idræts- og fritidsforeninger. Mål: Målet er indledningsvis at undersøge behovet for uddannelse i forhold til at være frivillig foreningsleder i bestyrelsesregi. På baggrund heraf er et delmål at facilitere relevante uddannelsesforløb til idræts- og fritidsforeninger. Det kunne fx være indenfor temaer som rekruttering og fastholdelse, kommunikation, samarbejde, projektledelse etc. Og i den forbindelse, som endnu et delmål, skal der tages stilling til en tilbageførelse af kursuspuljen som incitament i forhold til foreningernes motivation til at uddanne sig. Baggrund 2 : Flere danskere bruger tid på frivilligt arbejde i forhold til tidligere, og undersøgelser peger på, at mange ikke-frivillige gerne engagerer sig i frivilligt arbejde, hvis de bliver spurgt. Andre undersøgelser viser dog, at foreningslivet i Danmark peger på rekrutteringen af frivillige ledere, trænere og instruktører som foreningslivets største udfordring. De to forhold synes at være et paradoks. Der har aldrig været så mange frivillige; alligevel efterspørger foreningslivet flere. Dette tilsyneladende paradoks kan have flere forklaringer. En forklaring er, at selvom flere bruger tid på frivilligt arbejde, er der samtidig færre af de frivillige, som bruger meget tid på frivilligt arbejde. En anden forklaring er, at motiverne til at være frivillig i højere grad er flyttet tæt på individet. Vi er især frivillige for vores børns hold, vores eget hold eller vores helt egen skyld, og ikke i så høj grad for foreningens eller for samfundets skyld. Samlet gør dette, at det især er vanskeligt at rekruttere til de ledende bestyrelsesposter og -opgaver i mange foreninger. Muligheder: Med uddannelsesforløb, som matcher foreningslivets behov i forhold til frivillig foreningsledelse, bliver det forhåbentlig muligt at gøre det mere attraktivt at være frivillig leder i bestyrelsesregi i foreningen. 1. Etablering af videndelingssamarbejde med DGI Midtjylland, som gennem netværk, undersøgelsesforløb og dialogprocesser har indgående kendskab til lokale idrætsforeningers behov for uddannelse indenfor frivillig ledelse, for derigennem at blive vidende om uddannelsesbehovet hos kommunens idrætsforeninger. Tidsplan: Igangsættes ifb. med møde i uge Etablering af vidensdelingssamarbejde med idræts- og fritidsforeningernes interesseorganisationer i form af Idrætsrådet i Silkeborg Kommune (ISK) og Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd i Silkeborg Kommune (BUS). Tidsplan: Igangsættes ifb. med BUS-møde i uge 10, og ISK møde i uge %20Fritids-%20og%20Folkeoplysningspolitik.pdf
5 3. Arrangering af kurser og uddannelsesforløb på baggrund af foreningsbesøg og information fra BUS og ISK. Tidsplan: Status gives på Fritidsrådsmøde i uge Samarbejde med DGI og DIF om foreningsledelses- og udviklingsdelen i vision Her udbyder DGI og DIF samlet en række tilbud til frivillige foreninger og ledere, som styrker foreningsarbejdet. Tidsplan: Status gives på Fritidsrådsmøde i uge 37. Succeskriterier: a. I den forbindelse initieres en drøftelse på politisk niveau om en tilbageførelse af kursuspuljen. Ræsonnementet er, at et eventuelt tilskud til et kursus medvirker til, at foreningerne finder det mere attraktivt at sende medlemmer på kursus for at uddanne sig. I forbindelse med indsatsområdet Uddannelse af frivillige ledere er succeskriteriet, at minimum 3 uddannelsesforløb med fokus på foreningsledelse i 2015 etableres, synliggøres og videreformidles til Silkeborg Kommunes idræts- og fritidsforeninger.
6 Følgende indsatsområde er delt i to procesplaner; 3a og 3b. Indsatsområde 3: Selvorganiseret idræt og udendørs faciliteter A: Formål: Formålet med dette indsatsområde er at gøre borgere og foreninger mere opmærksomme på kommunens udendørs og stedbundne idræts- og fritidsfaciliteter. Mål: Målet er at undersøge mulighederne for at lave et outdoor- og friluftslivsprojekt drevet af lokale foreninger, som kan indgå i Aarhus Muligheder: DGI Østjylland har budt ind på at forvalte outdoor-satsningen i Aarhus Satsningen går på tværs af regionen og involverer samtlige DGI-landsdele, men styres af en central projektleder. Silkeborgensiske foreninger kan formentlig spille en rolle i flere af projekterne i satsningen. 1. Dialog med DGI Østjylland om Aarhus 2017s outdoor-satsning og undersøgelse af, hvornår projekterne ventes at starte. Tidsplan: Igangsættes i uge Arrangering og afvikling med viden om projekterne i satsningen en inspirationsworkshop, som videreformidler muligheden og inspirerer idræts- og fritidsforeninger til at indgå i relevante projekter. Tidsplan: Igangsættes efter viden om ovenstående. Succeskriterie: I forbindelse med indsatsområdet Selvorganiseret idræt og udendørs faciliteter er succeskriteriet, at silkeborgensiske foreninger inddrages i 2017s outdoor-satsning. 3 Aarhus er valgt som Europæisk kulturhovedstad i Læs mere her:
7 Indsatsområde 3: Selvorganiseret idræt og udendørs faciliteter B: Formål: Formålet med dette indsatsområde er at gøre borgere og foreninger mere opmærksomme på kommunens udendørs og stedbundne idræts- og fritidsfaciliteter. Mål: Målet er at klarlægge, hvor i kommunen der findes udendørs idræts- og fritidsfaciliteter, og derefter tydeliggøre dem for at øge udnyttelsesgraden fra selvorganiserede motionister. Muligheder: Silkeborg er en kommune med nem tilgang til både vand og skov, hvorfor kommunen rummer mange muligheder for, at motionister kan dyrke et varieret udbud af outdoor- og friluftlivsaktiviteter. 1. Etablering af samarbejde med vidende parter som fx Plan og Byg, Teknik og Miljø, løbeog cykelklubber og selvorganiserede motionister for at klarlægge kommunens eksisterende udendørs idræts- og fritidsfaciliteter (løberuter, mtb-spor etc.). Tidsplan: Igangsættes i uge 8. a. En underleverance i den forbindelse leveres af DGI Midtjylland, som foretager et desk research, der indsamler erfaring og viden om selvorganiserede motionisters behov og ønsker i forhold til tydeliggørelsen af idræts- og fritidsfaciliteter. Desk researchet skal i den forbindelse bruges til at identificere, hvor og hvordan man i andre kommuner har evnet at gøre udendørs og stedbundne faciliteter attraktive for den selvorganiserede idræt. Tidsplan: Igangsættes efter uge Arrangering og afvikling af dialogmøde med relevante parter som VisitSilkeborg, involverede foreninger og selvorganiserede motionister om behovet for tydeliggørelsen af faciliteterne. Tidsplan: Igangsættes efter uge 13. a. Her er det væsentligt at høre, hvordan ovennævnte parter ønsker at tydeliggøre faciliteterne. Gennem en app? Mere skiltning? Kort på hjemmeside? Etc. 3. Nedsættelse af arbejdsgruppe, som konkret arbejder med at realisere den ønskede facilitets-tydeliggørelse. Tidsplan: Igangsættes efter workshop. Succeskriterie: a. Herunder igangsættelse af eventuel fundraising. I forbindelse med indsatsområdet Selvorganiseret idræt og udendørs faciliteter er succeskriteriet, at der inden udgangen af 2015 påbegyndes udarbejdelsen af konkret materiale, som tydeliggør kommunens udendørs fritids- og idrætsfaciliteter.
3 Godkendelse af forslag og dertilhørende procesplaner til konsensusvalgte indsatsområder for fritidsrådet i 2015
3 Godkendelse af forslag og dertilhørende procesplaner til konsensusvalgte indsatsområder for fritidsrådet i 2015 3.1 - Bilag: Opsamling på Temadrøftelse 9 DokumentID: 4028770 Temadrøftelse af indsatsområder
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereHandleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik
Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2017-2024 Indhold Handleplan 2018/2019... 3 Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling...
Læs mereHandleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik
Handleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2017-2024 Indhold Handleplan 2017... 4 Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling... 5 Foreningsaktiviteter...
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereFrivillighedsstrategi - DGI Midtjylland
Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland DGI Midtjylland søger med denne strategi, at anvise en vej i hele organisationen i forhold til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Strategien giver bud på,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereInspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke
Læs mereInspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune
Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra
Læs mereSilkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012
Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereBevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder
Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde
Læs mereStrategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018
Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? At alle borgere har mulighed for et aktivt og meningsfyldt fritidsliv At det er attraktivt at bidrage
Læs mereFriluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen
Friluftsliv i Skolen Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Program for mødet 1. Velkomst 2. Præsentation af deltagerne 3. Information om projektet 4. Pause
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december 2018 Afrapportering på byrådets arbejdsprogram. Løft af elever, der har svært ved indlæring Kontekst og baggrund for indsatsområdet: Arbejdet med byrådets
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK
LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord
Læs mereMundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!
Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereForord. Claus Omann Jensen. Borgmester
Forord I Vision 2021 har Randers byråd beskrevet, at kultur- og fritidsmulighederne opleves af Randers borgerne som fås ikke bedre i nogen anden dansk by. Visionen er også, at borgerne er storforbrugere
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereAALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune
AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE 2018-2022 Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune Aalborg Kommune & Bevæg dig for livet 2 Aalborg Kommune
Læs mereViborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Godkendt i Byrådet 30. august 2017 Indhold Det gode liv i bevægelse Det gode liv i bevægelse.................................................... 3
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereIdrætsforeningernes syn på kommunerne
Idrætsforeningernes syn på kommunerne Fakta om landsundersøgelsen Et repræsentativt udsnit på 1.849 af DIF s medlemsforeninger er blevet udvalgt 960 af dem har svaret, svarprocenten er på 51,9 % Derudover
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereUdkast til revideret Folkeoplysningspolitik
Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik KULTUR OG FRITID 17. januar 2019 Målsætning Frederikssund Kommune understøtter foreningslivet, som dækker kommunen bredt såvel facilitetsmæssigt og økonomisk
Læs mereSundhed Målsætning 10: En sund sjæl i et sundt legeme
Sundhed Målsætning 10: En sund sjæl i et sundt legeme a: Foreningsdag i bymidten/center Hvor foreningerne præsenterer Deres aktivitet b: "Klippekortaktiviteter" Kort til forskellige aktiviteter, hvor man
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid & Fællesskab Et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber skaber livskvalitet og er en del af fundamentet
Læs mereFritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020
Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2018 Frem mod 2020 Godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur 7. februar 2018 Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2018 Syddjurs Kommune vedtog i 2016
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereInspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereHaderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING
Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING ÅRETS BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2023 Haderslev kom i mål fordi man i 2017 turde satse på ny struktur indenfor breddeidrætten? Haderslev
Læs mereIdrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag
Idrætsområdet 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag 2017 3. Effektmåling 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2015-2016 Idrætsprojekter
Læs mereForeningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Foreningerne ind i Folkeskolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 39 Indhold 1. Introduktion......... 40 2. Projektets aktiviteter............ 40 3. Projektets resultater....... 41 4. Projektets
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereKultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dat Vedtaget i Fanø Byråd den (dato) Udarbejdelsen af en ny politik Udarbejdelsen af den nye Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereSundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune
lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-
Læs mereVision Målsætninger Værdier 2010-2012
Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereFolkeoplysningsstrategi
Kultur og Fritid Folkeoplysningsstrategi 2013-2017 Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 18.14.00-P22-2-11 Ref.: Maria Grønhøj Bisgaard
Læs mereHaderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse
E N U M M O K V E L S 17-18 0 R 2 i E m e D HA ig for livet - Lederakaat dblive en endnu bedre leder l Bevæg d ste nye skridt ti ør Tag det f Haderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse 2
Læs mereDanske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereMødedato: 10. september 2019 Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende:
Side 1. Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Bemærkninger
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE. Bevæg dig for livet - Lederakademi 2018/19 Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder
HALSNÆS KOMMUNE Bevæg dig for livet - Lederakademi 2018/19 Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder Forord Det store folkelige fællesskab vi deler med hinanden i Halsnæs, får en af sine
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
Idræts- og fritidspolitik 2017-2024 1 3 4 5 6 8 10 11 12 13 26 Forord Indhold Silkeborg som idræts- og fritidskommune i 2024 Strategiske spor Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling Spor 2: Partnerskaber
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Forslag til Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune. I høring i perioden 29. marts 2019 1. maj 2019 Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid &
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mere2 Orientering om Fritidsrådets prioriterede indsatsområder for 2015
2 Orientering om Fritidsrådets prioriterede indsatsområder for 2015 2.1 - Bilag: Procesplaner for prioriterede indsatsområder DokumentID: 4028781 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereBeretning 2014. De positive signalers år
Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg
Læs mereFormål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.
HOLBÆK KOMMUNE Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i klubber og foreninger i Holbæk Kommune. Forord Holbæk
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereFORENINGERNE IND I FOLKESKOLEN. - Foreningshæfte
FORENINGERNE IND I FOLKESKOLEN - Foreningshæfte Åben Skole 'Foreningslivet ind i folkeskolen' er en fast indsats rettet mod alle folkeskoler i Roskilde Kommune, inkl. specialklasser. Kultur og Idrætsudvalget
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2017-2020 Baggrund Folkeoplysningspolitikken er en lokal politik, der formuleres ud fra de faktiske kommunale forhold, og som skal bidrage til at sikre dynamik og fremdrift på folkeoplysningsområdet
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereÅben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur
Åben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. 18:30 Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Kim
Læs mereSamarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration
Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereBeskrivelse af projektet Foreninger i forandring
Beskrivelse af projektet Foreninger i forandring Formålet med projektet er at klæde foreninger bedst muligt på, til at imødegå og blive tunet ind på de udfordringer, som de står overfor. Udfordringerne,
Læs mereHøringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune
Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 23. januar 2014 Høringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune DGI har med stor interesse læst
Læs mere- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereHvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen
Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen For at sige det barsk og kort: Offentlige tilskud kan, ( ), føre den åbenbare risiko med sig, at der holdes liv i noget, som allerede er dødt. De kan konservere
Læs mereFolkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
Læs mereLyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik
Lyst til at gøre en forskel Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik 2012-2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Folkeoplysning i Vesthimmerlands Kommune... 5 Vision... 6 Folkeoplysningsloven
Læs mere