Projekt 0.4 Modulo-regning, restklassegrupperne ( lille sætning. {} 0, ) og Fermats { } ...,-44,-20,4,28,52,...
|
|
- Christine Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruere ( {} 0, ) og Fermats lille sætig Vi aveder moduloregig og restklasser mage gage om dage, emlig år vi taler om tid, om hvad klokke er, om hvor lag tid der er til et eller adet, vi har aftalt, dvs. år vi udmåler tid med et ur. Når tide udmåles i timer, reger vi modulo (eller 1), og år tide udmåles i miutter reger vi modulo 0. Vi siger ikke, at klokke er 80 miutter over 10, me at de er 0 mimutter over 11. Når klokke asserer midat, tæller vi ikke videre å tallije med, osv., me forfra om atte er klokke 1, osv. Siger vi, at vi går i seg KL, reger vi modulo, mes de som siger, at de går i seg KL 11, reger modulo 1. Reger ma modulo 1, idetificerer ma altså og 11. Går ma i seg KL og sætter uret, så ma ka sove i 8 timer, så står ma ikke o kl. + 8 = 1, me kl. 7. Tallet 7 får vi matematisk, ved at trække fra 1. I raksis tæller de fleste ok o til (det var é time) og reste af de 8 timer, altså tallet 7 agiver så klokkeslettet, hvor vi står o. Også her idetificerer vi altså 1 og 7. Me vi ka aturligvis ikke skrive: 1= 7. Derfor har ma i matematik idført e særlig betegelse for dee måde at idetificerer tal å, emlig ved at skrive: 1(mod) = 7 (mod) mod læses modulo, og agiver, at vi trækker fra tallet lige så mage gage vi ka, idtil vi har et tal mellem 0 og. Således gælder altså: 8 (mod) = 0 (mod) og (mod) = (mod ) Det sidste udtryk ka vi tolke således: Hvis klokke u fx er 9, så er de om timer 9 + = 1. ka ofattes som reste vi får ved divisio af med. Divisioe går jo ikke o, me giver 10 og altså til rest. Vi kue også rege tilbage i tide: - 0 (mod) = (mod ) Dette ka vi tolke således. Hvis klokke u fx er 9, så var de for 0 timer side 9 + = 1. Tilsvarede gælder der: 80 (mod 0) = 0 (mod 0) og 80 (mod ) = 1 (mod ) Prøv at give e fortolkig af disse to udtryk. Reger vi modulo, så idetificerer vi altså alle tallee:...,-,-0,,8,,... { } Tilføj selv yderligere to egative og to ositive tal. E såda mægde af tal kalder vi for e restklasse modulo. Vi siger også, at tallee i e såda restklasse er kogruete modulo, og aveder symbolet º til at udtrykke dette. Vi skriver fx: º (mod). Øvelse 1. a) Oskriv restklase hørede til tallet 0, og restklasse hørede til tallet 10. b) Hvor mage forskellige restklasser modulo fides der? I almidelighed ka ma ved restklasser modulo, hvor er et aturligt tal, forestille sig, at ma vikler e tallije rudt om e cirkel, der har omkredse. Hver gag vi går ositioer frem å de omviklede tallije rammer vi altså det samme ukt å cirkle. Restklassere reræseteres af tallee {0, 1,,, -1}, der kaldes for de riciale rester ved divisio med. På illustratioe ser ma fx, at tallee - og 9 er i samme restklasse og altså er kogruete modulo L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
2 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Bemærkig. Vi reger ku med hele tal. Me riciet med restklasser ka udstrækkes til alle reelle tal. Et vigtigt eksemel er ehedscirkle, hvor vi reger modulo π, år vi løser trigoometriske ligiger. Eksemel 7 º 1 (mod ) - º 1(mod ) 7 º 1 (mod ) - º 17 (mod ) Vi skriver ikke altid (mod ) efter tallet, hvis dette tal er de riciale rest. I stedet tillader vi os for emheds skyld at skrive eksemelvis 1(mod) =. Her står, at de riciale rest ved divisio af 1 med er. Øvelse Bestem følgede: a) 1 (mod ) b) 8 (mod17) c) 009 (mod10) d) - 0 (mod ) e) 111 (mod 9) Regig med restklasser Vi vil u gå over til e mere systematisk idførig i regig med restklasser, der er et cetralt elemet i modere talteori og dermed i krytologi. Defiitioer: Begreber hørede til divisiosligige Mægde af hele tal (ositive, egative og ul) beteges. At et tal a er et helt tal agives således: aî, der læses a tilhører mægde af hele tal,. Når vi har to vilkårlige hele tal, abî,, ka vi dividere a o i b ved de metode, vi lærte i folkeskole. Det giver et helt talt q som resultat og dertil e rest r. Resultatet skrives således: b= q a+ r, hvor qî, og 0 r< a (*) Vi vil altid skrive resultatet således at reste r ligger i dette iterval. Dee rest kaldes de riciale rest. Oskrivige af (*) kaldes divisiosligige. Hvis a går o i b, dvs. hvis reste er 0, siger vi at a er divisor i b, og vi skriver: a b Hvis a ikke går o i b skriver vi: a b Tallee 1 og b går altid o i b, og de reges sjældet med, år vi taler om divisorer. Hvis vi vil uderstrege dette taler vi om ægte divisorer. Eksemel: Oskrivig af divisiosligiger 1) a =, b = : = + ) a =, b = 1: 1 = + 1 ) a =, b = -1: - 1 = - + Bemærk, at kravet om 0 r< a giver e lidt ade divisiosligig for egative tal. Eksemel: Divisorer I et tal a) b) Du ka fide samtlige divisorer i et tal ved hjæl af dit værktøjsrogram. Det ka eksemelvis se således ud: factor(0) = og factor(1) = Oskriviger af tye: 01 L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
3 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig 0= og 1 = kaldes for e faktoriserig i rimfaktorer. På grud af rimtallees atur ka vi ikke faktorisere videre. Omvedt ka vi ud af faktoriserige se, hvilke tal der er divisorer. Eksemelvis ka vi se, at tallee:,,, ( = ),10 ( = ) og 1 ( = ) er divisorer i 0. Øvelse Faktoriser tallee 10 og 9 og oskriv samtlige ægte divisorer. Sætig 1 For vilkårlige tal abî, er divisiosligige étydig. Bevis Atag at vi har to oskriviger af divisiosligige: b= q a+ r 1 1 b= q a+ r og lad os sige r ³ r 1 Træk fra og få: q -q a= r -r 1 1 Da 0 r1 < a, 0 r < a og r ³ r 1, vil_ 0 r- r1< a Derfor må der gælde: ( q1- q) = 0, dvs. at q1 = q Idsæt u dette i de to første ligiger: b= q a+ r 1 1 b= q1 a+ r hvoraf vi let ser, at også r 1 = r Hermed er sætige vist. Udersøgelse af, om to tal er kogruete modulo et tal ka udføres å e lidt ade måde, ed ved at oskrive divisiosligige, emlig ved at udersøge, om forskelle å de to tal er delelig med. Dette er idholdet i æste sætig. Ma ka ofte se dee egeskab avedt som defiitio å kogrues. Sætig 1) Hvis a(mod ) b(mod ) a-b =, så gælder: ) Hvis ( a-b), så gælder: a(mod ) = b(mod ) Bevis for ukt 1 Oskriv divisiosligigere for a og b: a= q + r b= q + r Vi trækker fra og får: a- b= q - q 1 ( 1 ) Me her står jo, at går o i tallet ( a- b) : ( a-b) Bevis for ukt a-b. Dvs. der fides et tal k, så: Atag 01 L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
4 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig a- b= k (*) Oskriv divisiosligige for b: b= h + r (**) Læg u de to ligiger (*) og (**) samme: a= k+ h + r (***) Me her står jo i (***) og, at tallee a og b har samme rest ved divisio med. Hermed er sætig bevist. I øvelse 1 så vi, at der er restklasser modulo, hvilket svarer til at sige, at der ka forekomme forskellige (riciale) rester, år vi dividerer tal, med. Restklassere reræseteres af de riciale rester, så mægde af alle restklasser modulo er: = { 0,1,,,,...,,} Tilsvarede har vi_ = { 0,1,} = { 0,1,,,} = { 0,1,,,,} og geerelt: Defiitioer: Mægde Lad være et ositivt helt tal. Mægde af riciale rester ved divisio med beteges: = 0,1,,..., -1 { } Et tal i ofattes som reræsetat for si tilsvarede restklasse. Hvis abî, defierer vi additio af restklasser således: ( mod ) a+ b= a+ b Sætig Regig med restklasser 1) ( a+ b)( mod ) = ( a( mod ) + b( mod ) ) ( mod ) ) ( a- b)( mod ) = ( a( mod ) -b( mod ) ) ( mod ) ) ( a b)( mod ) = ( a( mod ) b( mod ) ) ( mod ) Bevis Alle beviser bygger blot å defiitioe og avedelse af divisiosligigere: a q r a mod = r = +, hvoraf secielt: b= q + r, hvoraf secielt: b( mod ) = r Når vi reger modulo ka vi smide alle led, der ideholder faktore væk. Pukt 1) a+ b= q + r + q + r = q + q + r + r Heraf får vi: a+ b mod = r + r mod Udyt defiitioe å modulo ( 1 ) ( a b)( mod ) ( a( mod ) b( mod ) ) ( mod ) + = + Idsæt udtrykkee for r 1 og r Pukt ) Overlades til læsere som e øvelse. Pukt ) 01 L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
5 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig a b= q + r q + r 1 1 = q q + q r + q r + r r = q q + q r + q r + r r Heraf får vi: a b mod = r r mod Udyt defiitioe å modulo ( 1 ) ( a b)( mod ) ( a( mod ) b( mod ) ) ( mod ) = Idsæt udtrykkee for r 1 og r Hermed er formlere bevist. Bemærkig. Når vi er ødt til at udføre e ekstra omgag modulo å højre side skyldes det, at summe eller roduktet af de riciale rester ofte vil falde udefor. Eksemel: Moduloregig med og ude matematisk værktøj Ka ma si lille tabel, er det forholdsvis let at geemføre simle modulo-udregiger som: 7 (mod7) = (mod7) Ma foretager divisioe i hovedet og år frem til, at de sidste divisio er 7 o i 7. Det giver med som rest. Ma ka også rege lidt mere avaceret ved at iddrage de egative tal og udytte moduloregereglere samt vores kedskab til de lille tabel (7 går o i 00 og 7 går o i 9): 7 (mod7) = 7-00 (mod7) =- (mod7) = (mod 7) = (mod 7) Med e lommereger ude modulofaciliteter kue ma udrege: 7 = Det største hele tal i 7-tabelle, der er midre ed 7 er derfor 9. Lommeregere ka så give reste: = Øvelse a) Bestem ( 1! +! +! +! ! )( mod1) 0 b) Bestem ( mod7) Øvelse Vis ved at give et modeksemel, at vi ikke ka slutte: a º b (mod ) Þ a º b (mod ) Eksemel: Regler for, hvorår et helt tal går o i et adet helt tal Før lommeregeres tid lærte ma e række regler, der skulle hjæle til hurtige udregiger. Det var fx regler om, hvorår et tal går o i et adet tal. Det er let at idse, at - går o, hvis det går o i sidste ciffer (lige tal) - går o, hvis det går o i tallet bestemt af de sidste to cifre - går o, hvis tallet eder å 0 eller - 10 går o, hvis tallet eder å 10. Det er også let accetere, at et tal som går o, hvis tallets rimfaktorer, heh. og begge går o. Der er ige let avedelig regel for hvorår 7 går o. Me der er simle regler for hvorår, 9 og 11 går o. Det ka ma idse ved modulo-regig: Det tal vi vil dividere o i skrives ud i titalsystemet således: 01 L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
6 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig N= a a 10 + a a0 hvor N er tallet N= aa aaa 1 0 Eksemelvis ka vi skrive 7 = Når vi udersøger om et tal k går o, så reducerer vi modulo k. Går o i tallet N? Vi aveder de tre regeregler: ( mod ) = ( ) ( mod ) ( a ) ( a ) ( a ) a 1 0 N a a a a ( 10 mod mod 10 mod mod ) ( mod ) = ( a ( mod) ( 10( mod ))... a ( mod) ( 10( mod) ) a1 ( mod) 10( mod) a0 ( mod) ) ( mod) = Og u kommer det smarte med tallet tre: 10( mod) = 1. Dvs oveståede bliver lig med: ( a ( mod ) a ( mod ) 1 + a1 ( mod ) 1 + a0 ( mod ) ) ( mod ) = ( a ( mod ) a ( mod) + a1 ( mod) + a0 ( mod) ) ( mod) = ( a... + a + a + a )( mod) 1 0 Koklusio: Tallet går o i et tal, hvis tallet går o i tværsumme af taklets cifre. går ikke o i 97, fordi ikke går o i = går o i tallet 7801, fordi går o i tværsumme, der er Øvelse : Hvorår går 9 og 11 o i et tal? Aved samme metode som ovefor til at vise: a) 9 går o i et tal, hvis 9 går o i tallets tværsum b) 11 går o i et tal, hvis 11 går o i de altererede tværsum: (Hit: Udyt, at 10 (mod11) =- 1(mod11) ) -1 (- 1) a+ (- 1) a a1+ a0 Betragter vi = { } 0,1,,,, og lader vi tallee a og b være og, så er: a+ b= + = 7º 1(mod) ab = = 1 º 0 (mod ) 0,1,,,, gælder der: + = 1 = 0 Allerede her ka vi se, at regig ide for disse mægder er e del aderledes ed idefor almidelige tal, hvor ulregle altid gælder: Er et rodukt 0, er e af faktorere 0. Dvs., at idefor = { } Eksemel: Tabeller i Vi ka få et godt overblik over regereglere i disse mægder ved at ostille tabeller af samme tye, som vi lærte at kede i folkeskole, da vi i de første klasser lærte at addere og multilicere. For multilikatio udelader vi ormalt tallet 0. For og ser det således ud: : L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
7 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig : Øvelse 7: Tabeller og ligiger med additio i og a) Ostil tilsvarede tabeller i heholdsvis og. b) For additiostabellere lægger vi mærke til, at hver koloe og hver række ideholder alle tallee i ågældede ræcis é gag. Secielt ideholder de 0. Det betyder at ethvert tal har et omvedt (iverst) tal, der ved additio ohæver det, så vi får 0. I er det omvedte tal til tallet 1, og det omvedte til er selv. Hvad er i det omvedte til? Hvad er i det omvedte til? c) De egeskab vi har set i b) betyder, at vi ka løse ligiger (med additio) i. Løs følgede ligiger: - i : + x= 1 - i : + x= - i : + x= 0 d) De egeskab vi har set, at har, år vi fokuserer å additio, er de samme egeskab som mægde af alle hele tal har. Hvad kalder vi her de omvedte (iverse) tal til de aturlige tal? Hvad er løsigere til ligigere idefor? Øvelse 8: Ligiger med multilikatio i a) For multilikatiostabellere lægger vi mærke til et adet system: - i og ideholder hver koloe og hver række alle tallee i ågældede (frareget 0) ræcis é gag. Secielt ideholder de 1. Det betyder at ethvert tal har et recirokt (iverst) tal, der ved multilikatio ohæver det, så vi får 1. I er det recirokke tal til lig med tallet. Hvad er det recirokke tal til? - og har ikke dee egeskab. Vi ser fx, at i ideholder koloe og række ud for tallet ikke alle tal i, secielt ikke tallet 1. Hvilke tal har ikke et recirokt elemet, og hvilke har? c) Udersøgelsere i b) fortæller os, at vi ka løse ligiger (med multilikatio) i og, me ku i secielle situatioer i og. Udersøg om følgede ligiger har e løsig, og bestem i givet fald løsige: - i : x= 1 - i : x= 1 - i : x= - i : x= d) De egeskab, vi har set, at og har, år vi fokuserer å multilikatio, har mægde af alle hele tal ikke. Ma ka betragte udvidelse af talmægdere fra de hele tal til de ratioale tal (alle brøkere) som svaret å et øske om at kue løse de slags ligiger. Hvad er løsigere til ligigere idefor? 01 L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
8 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Et kig id i de modere algebra Når vi som ovefor udersøger, om ma ka løse ligiger idefor e mægde som udstyret med regigsarte additio, eller udstyret med regigsarte multilikatio, så bevæger vi os id i de del af matematikke, vi kalder for modere algebra. I modere algebra studerer ma mægder, der er udstyret med e komositio. Eksemler ka være:,+. - Mægde af hele tal udstyret med komositioe +. Dette skriver vi kort således: - Mægde af ositive ratioale tal + udstyret med komositioe. Dette skriver vi kort således: (, + ) - Mægde af restklasser udstyret med komositioe. Dette skriver vi kort således: (, ). - Mægde af vektorer i D, udstyret med vektoradditio +. Dette ka vi skrive kort således: ( V, + ). - Mægde af vektorer i D, udstyret med vektorrodukt. Dette ka vi skrive kort således: ( V ). - Mægde af lieære fuktioer udstyret med komositioe o (sammesætig af fuktioer). Dette L,o. kue vi kort skrive således: - Mægde af ositive hele tal + udstyret med komositioe x y (otesoløftig). Dette kue vi kort y skrive således: ( +, x ). E komositio Ä i e mægde M er e regigsart, der kombierer to elemeter i mægde, så vi får et yt elemet i mægde: Hvis x, yî M, så vil også xäyîm Derfor er fx lus (+), me ikke gage ( ) e komositio i mægde af egative hele tal -. Og derfor er skalarroduktet ikke e komositio i mægde af vektorer. Skalarroduktet kombierer to vektorer så resultatet bliver et tal og ikke e vektor. Årsage til, at modere algebra er e succeshistorie, er bl.a. at ma her har fudet redskaber til at studere fælles træk ved vidt forskellige strukturer, hvilket ka give dybere idsigt i hvorfor bestemte matematiske sammehæge er gældede. De grudlæggede kostruktio i modere algebra er begrebet e grue: Defiitioer: Gruer Lad M være e mægde udstyret med e komositio Ä. Vi kalder (, ) følgede: 1) Ä ofylder de associative lov: ( a b) c a ( b c) M Ä for e grue, hvis der gælder Ä Ä = Ä Ä for alle elemeter a, b og c i M. ) Der fides et eutralt elemet, e i M: aä e= eä a= a for alle elemeter a i M. ) Ethvert elemet a i M har et iverst elemet a : aä a = aä a= e, Eksemel: (,+) er e grue 1) De associative lov siger, at ma ka hæve og sætte lus-areteser: a+ ( b+ c) = ( a+ b) + c= a+ b+ c ) Tallet 0 er eutralt elemet, da a+ 0= 0+ a= a, for ethvert tal a. ) Det hele tal a har et iverst elemet, emlig - a : a+- ( a) =- ( a) + a= 0 Øvelse 9 a) Vis, at (, ) er e grue L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
9 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig b) Vis, at (, + ) c) Vis, at ( {} 0, ) er e grue for ethvert tal. er e grue, hvor {} 0 agiver, at vi ser bort fra tallet 0. d) Hvad ka du sige om de øvrige mægder med komositio i eksemlet ovefor? Øvelse 10: I e grue ka ma løse simle ligiger M, Ä er e grue, så ka ma idefor dee mægde løse ligiger af tye: Vis, at hvis 1) aä x= b b) xä a= b Øvelse 11: Der er ku ét eutralt elemet Atag at både e og f er eutrale elemeter. Udyt defiitioe herå til at vise e= f. Det har altså god meig at tale om det eutrale elemet. Øvelse 1: Iverse elemeter er etydigt bestemt. Atag, at a har to iverse elemeter: a og a%. Vis ved a rege å udtrykket aäaä% a, at a = a%. Det har altså god meig at tale om det iverse elemet til a. Øvelse 1: Kommutative gruer Hvis der om e komositio Ä gælder: aä b= bä a, for alle a, bîm siger vi, at Ä er kommutativ. Hvis M er e grue, kaldes de e kommutativ grue. Hvilke af komositioere i eksemlet i starte af afsittet er kommutative? ( 0, ) Restklassegruere {} Vi ka ikke løse ligiger af tye: a x= b idefor (,+). Søger vi at løse ligige vil vi dividere a over å h (dvs. gage med det iverse elemet til a). Me så er vi ude i de ratioale tals verde. Det er derfor heller ikke så overraskede, at vi heller ikke ka løse sådae ligiger geerelt idefor og. Det så vi ovefor. Derimod er det overraskede, at vi ka løse multilikative ligiger både ide for og. I øvelse c) så vi, at {} 0, er e grue, hvor {} agiver, at vi ser bort fra tallet 0. 0 Vi ville have fået et tilsvarede resultat, hvis vi havde ostillet tabeller over 7 og 8. Ma ka løse simle multilikative ligiger idefor ( 7 {} 0, ), me ikke idefor ( 8 {} 0, ). De ser ud til at der gælder følgede geerelle resultat: Sætig: Restklassegruere 1) Hvis er et rimtal, så er ( {} 0, ) e grue ) Hvis ikke er et rimtal, så er {} 0, ikke e grue ( ) Bevis for 1) Vi får brug for e sætig om rimtal, som vi her gegiver ude bevis: Atag er et rimtal. Så gælder, at hvis a bså vil gå o i ete a eller b. Beviset fides i rojekt 0. om Euklids algoritme. 01 L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
10 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Atag u er et rimtal. Mægde {}0 består af: { 1,,,..., -1} De associative lov gælder klart, idet de edarves fra ( ),. Restklasse 1 er ifølge defiitioe å multilikatio af restklasser et eutralt elemet i {}0. Det eeste vaskelige ukt er at vise, at et vilkårligt elemet a har et iverst elemet. Vi lader os lede af det mere simle argumet, vi i øvelse geemførte for at ethvert elemet i {} 0 har et iverst elemet: Vi ostillede multilikatiostabelle, og her fadt vi, at hver koloe og hver række ideholdt alle tallee i {} 0 ræcis é gag. Secielt ideholder de det eutrale elemet 1. Det betyder at ethvert tal har et recirokt (iverst) tal, der ved multilikatio ohæver det, så vi får 1. a-række i multilikatiostabelle for {}0 ideholder følgede: { a 1, a, a,..., a ( 1) } - (*) Hvis er et rimtal er alle disse forskellige. For atag, at to af dem var es, dvs. de reræseterede samme restklasse: a r(mod ) = a s(mod ) Hvis r og s er forskellige er ét af dem størst, lad os sige det er r. Ifølge sætig gælder så: a r- a s ( - ) a r s Me ifølge sætige vi citerede i starte af beviset gælder så: Ete: a r-s eller: Da a< ka det første ikke være tilfældet. Derfor må det adet gælde, dvs.: ( - ) r s Vi atog, at r og s er forskellige, og at r Me så ka jo ikke gå o i ( r s) > s. Så er 0 < r- s< -, hvilket giver e modstrid. Altså er r= s og atagelse om at der fides to restklasser i (*) der er es er forkert: De er alle forskellige. Når de alle er forskellige, betyder det, at a-række ideholder alle tallee i {} 0 ræcis é gag. Secielt ideholder de det eutrale elemet 1. Koklusio: Et af tallee i (*) er kogruet med 1. Lad os sige det er a b. Så er b det det recirokke (iverse) elemet til a. Bemærkig 1. Da multilikatio er kommutativ er det lige meget, om vi ser å a-række eller a-koloe. Bemærkig. Beviset ovefor er et eksistesbevis, dvs. vi viser, at der må fides et recirokt elemet, me vi agiver ikke e metode til at fide det. Det gør vi i rojektet 0. om Euklids algoritme. Øvelse 1: Bevis for ). Atag ikke er et rimtal, dvs. er et sammesat tal: = r s Vis ved at give et modeksemel, at ikke alle elemeter i {} 0, har et iverst elemet. ( ) Øvelse 1 De -1 tal i grue {} 0,, hvor er et rimtal, ka fremkomme ud fra et vilkårligt af tallee, fx a ( ) t ved at udrege a mod, for alle tal t mellem 1 og - 1 = 17 og a = se således ud: =. hvor vi ser, at alle 1 elemeter er med é gag.. I et værktøjsrogram som Male ka det for 01 L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
11 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig a) Vælg et adet tal ed, og geemfør det samme. b) Geemfør samme øvelse med rimtallet og et vilkårligt tal som frembriger. Vi får i øvrigt forholdsvis let et si-off af oveståede i form af e berømt sætig fra matematikhistorie. Sætige er okaldt efter Pierre Fermat, der første gag formulerede de i et brev fra 10. Fermat beviste aldrig sie mage åstade, i dette tilfælde fordi beviset var alt for lagt, så det blev først bevist i 17 af Euler. Sætige fik sit av, Fermats lille sætig i e artikel fra 191. Sætige er bl.a. iteressat, fordi e geeraliserig heraf, som Euler geemførte, og som idgår i rojekt 0., er helt cetral i argumetatioe for, at kryterigssystemet RSA virker. Fermats lille sætig 1 1) Hvis er et rimtal, og a er et tal, som ikke går o i, så gælder der: a - º 1 ( mod ) ) Hvis er et rimtal, og a er vilkårligt tal, så gælder der: a º a( mod ) Bevis for ukt 1) Atag er et rimtal, og at a er et tal, som ikke går o i. I beviset for sætige ovefor om restklassegruere så vi å situatioe a<. Me ser vi beviset igeem, ser vi, at det cetrale var, om gik o i a eller ej. Så vi behøver ikke begræsige a<. I beviset idgik, at de to mægder: a 1, a, a,..., a -1 { 1,,,..., 1} - og { } reræseterer de samme restklasser. Ifølge regereglere for modulo-regig og sætig gælder derfor: = a 1 a a... a -1 (mod ) = a (mod ) a ( - ) ( - ) a 1 Nu har vi ige situatioe beskrevet i sætige først i beviset ovefor: rimtallet går o i et rodukt, derfor går det o i midst é af faktorere: a - -1 ( ) - eller Det første er umuligt, da er et rimtal. Derfor gælder det adet. Me ifølge sætig, så betyder det, at: - a 1 mod = 1 mod 1 eller: a - º 1 ( mod ) Dette var første versio af sætige. Bevis for ukt ) Lad a være et vilkårligt tal. Der er u to muligheder: 1) a er et tal, som ikke går o i ) at a er et tal, som går o i I første tilfælde har vi situatioe fra før, så: 1 a - º 1 mod Samtidig er: aº a ( mod ) så regereglere for modulo-regig giver: 01 L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
12 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig 1 ( mod ) ( mod ) -1 a a º a a º a I adet tilfælde har vi, at går o i a. Dermed går også o i ethvert tal, som ideholder a som e 1 a a Me dette tal er lig med a - a, så: faktor, eksemelvis i ( a - a), ( mod ) ( mod ) ( mod ) a a a a = Aved sætig º Samme udtryk skrevet med kogrues symbolet. Hermed er sætige bevist. Øvelse Hvis = og a =, så siger Fermats lille sætig, at a - = - = = er kogruet med 1 modulo. Kotroller at det er tilfældet. Kotroller yderligere Fermats lille sætig med følgede eksemler: a) = og a = b) = 7 og a = c) = 11 og a = d) = 1 og a = 10 De matematiske værktøjsrogrammer ka geemføre modulo-regig. Hvis vi ville tjekke Fermats lille sætig å = 17 kue det i male se såda ud: Øvelse 17. Fermats lille sætig udersøgt med værktøjsrogram Aved dit værktøjsrogram til at udersøge Fermats lille sætig med rimtallet og det sammesatte tal 7. Eksemel: Persektiverig til kryterig I de modere krytologi, der kaldes RSA-systemet, avedes meget store rimtal i kryterige af e besked. Udgagsuktet er to rimtal og q med fx 100 cifre hver. De to tal er hemmelige. Så udreges deres rodukt = q, samt yderligere tallet j = ( - 1) ( q- 1). Herefter smides oulært sagt de to rimtal, og q væk. Derved bliver systemet ubrydeligt. Ved hjæl af tallet j bestemmes så de to øgler, de ee til kryterig, de ade til dekryterig. De to øgler bestemmes ved hjæl af Euklids algoritme, som behadles i rojekt 0.. Alle beregiger foretages modulo, så dette tal er offetlig kedt, me det er ikke oget roblem, for der fides ige ekle måder til at faktorisere store tal i rimfaktorer. Så ma ka ikke bestemme rimtallee ud fra kedskab til tallet. Ma ka derfor heller ikke bestemme tallet j, ude kedskab til de to oridelige rimtal. Det betyder, at selv om ma keder øgle til kryterig, ka ma ikke bestemme øgle til dekryterig. Der er aturligvis mage tekiske roblemer i et sådat system. Der er uedeligt mage rimtal, og faktisk ikke så få edda af dem. Me der fides ige formler, der ka geerere rimtal, så 01 L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
13 Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig hvorda får vi fat i et rimtal å 100 cifre? Eller sagt å e ade måde hvis vi har et godt bud å et stort rimtal, hvorda afgør vi så med sikkerhed, at det faktisk er et rimtal? Et stort område idefor modere krytografi drejer sig eto om rimtalstest. Der fides ikke et rimtalstest, der med 100% sikkerhed giver svaret, det er eto et test. Me der fides meget avacerede og meget stærke sådae test. Det første rimtalstest ma udsætter et tal for er faktisk Fermats lille sætig! Sætige siger, at 1 hvis et tal er et rimtal så gælder det, at for ethvert midre tal a har a - reste 1 ved divisio med. De siger ikke det omvedte, at hvis det om et tal q gælder, at for ethvert midre tal a har q 1 a - reste 1 ved divisio med q, så er tallet q et rimtal. Me hvis et tal q ofylder dette, så er der meget god sadsylighed for, at det er et rimtal, hvorfor det giver meig at gå videre med stærkere og mere krævede test. Der fides tal q, der ofylder betigelsere i Fermats lille sætig, og som ikek er rimtal. Disse kaldes Carmichael tal. Det midste Carmichael tal er tallet 1. Det er altså det første sammesatte tal, som består Fermats test. 1 er et sammesat tal: 1 = L&R Uddaelse A/S Vogmagergade 11 DK-118 Købehav K Tlf: ifo@lru.dk
og Fermats lille sætning
Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruere ( { 0 }, ) og Fermats lille sætig Vi aveder moduloregig og restklasser mage
Læs mereog Fermats lille Projekt 0.4 Modulo-regning, restklassegrupperne sætning ..., 44, 20,4,28,52,... Hvad er matematik? 3 ISBN
Projekt 0.4 Modulo-regig, restklassegruppere sætig ( p 0, ) og Fermats lille Vi aveder moduloregig og restklasser mage gage om dage, emlig år vi taler om tid, om hvad klokke er, om hvor lag tid der er
Læs mereElementær Matematik. Polynomier
Elemetær Matematik Polyomier Ole Witt-Hase 2008 Køge Gymasium Idhold 1. Geerelle polyomier...1 2. Divisio med hele tal....1 3. Polyomiers divisio...2 4. Polyomiers rødder....4 5. Bestemmelse af røddere
Læs mereProjekt 9.1 Regneregler for stokastiske variable middelværdi, varians og spredning
Hvad er matematik? Projekter: Kaitel 9 Projekt 9 Regeregler for stokastiske variable middelværdi, varias og sredig Projekt 9 Regeregler for stokastiske variable middelværdi, varias og sredig Sætig : Regeregler
Læs mereProjekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner
Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig
Læs mere- et værktøj til fejlrettende QR-koder. Projekt 0.3 Galois-legemerne. Indhold. Hvad er matematik? A, i-bog
Projekt 0.3 Galois-legemere GF é ëp û - et værktøj til fejlrettede QR-koder Idhold De karakteristiske egeskaber ved de tre mest almidelige talsystemer, og... De kommutative, associative og distributive
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.
Matematik A Studetereksame Forsøg med digitale eksamesopgaver med adgag til iterettet Forberedelsesmateriale Vejledede opgave Forår 0 til stx-a-net MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvalige
Læs mere1. De karakteristiske egenskaber ved de tre mest almindelige talsystemer, og... 2
Projekt 0.3 Galois-legemere GF p - et værktøj til fejlrettede QR-koder Idhold. De karakteristiske egeskaber ved de tre mest almidelige talsystemer, og.... De kommutative, associative og distributive lov
Læs mereTankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353
Takegagskompetece Hesigte med de følgede afsit er først og fremmest at skabe klarhed over de mere avacerede regeregler i skole og give resultatet i de almee form, der er karakteristisk for algebra. Vi
Læs mereProjekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet
Hvd er tetik? ISBN 978877879 Projekter: Kitel. Projekt.7.E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Projekt.7. E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Ld i det følgede tllet være et ositivt tl.
Læs mereProjekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet
Hvd er tetik? C ISBN 97 887 7 79 Projekter: Kitel. Projekt.7.E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Projekt.7. E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Ld i det følgede tllet være et ositivt
Læs mereNoter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier
Noter om polyomier, Kirste Rosekilde, Marts 2006 1 Polyomier Disse oter giver e kort itroduktio til polyomier, og de fleste sætiger æves ude bevis. Udervejs er der forholdsvis emme opgaver, mes der til
Læs mereNoter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar 2008 1. Kombinatorik
Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt
Læs merevejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.
enote 5 enote 5 Determiater I dee enote ser vi på kvadratiske matricer. Deres type er altså for 2, se enote 4. Det er e fordel, me ikke absolut ødvedigt, at kede determiatbegrebet for (2 2)-matricer på
Læs mereLøsningsforslag til skriftlig eksamen i Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)
Løsigsforslag til skriftlig eksame i Kombiatorik, sadsylighed og radomiserede algoritmer (DM58) Istitut for Matematik & Datalogi Syddask Uiversitet Madag de 3 Jauar 011, kl. 9 13 Alle sædvalige hjælpemidler
Læs mereMatematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter
Matematikkes mysterier - på et obligatorisk iveau af Keeth Hase 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Hvad er e asymotote? Og hvorda fides de? 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Idhold 7.0 Idledig 7.1 Udsag
Læs mereBjørn Grøn. Analysens grundlag
Bjør Grø Aalyses grudlag Aalyses grudlag Side af 4 Idholdsfortegelse Kotiuerte og differetiable fuktioer 3 Differetial- og itegralregiges udviklig 5 3 Hovedsætiger om differetiable fuktioer 8 Opgaver til
Læs mereForslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-bogen, Matematik for lærerstuderende
Forslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-boge, Matematik for lærerstuderede Dette er førsteudgave af opgavebesvarelser udarbejdet i sommere 008. Dokumetet ideholder forslag til besvarelser af de fleste
Læs mereTalfølger og -rækker
Da Beltoft og Klaus Thomse Aarhus Uiversitet 2009 Talfølger og -rækker Itroduktio til Matematisk Aalyse Zeos paradoks om Achilleus og skildpadde Achilleus løber om kap med e skildpadde. Achilleus løber
Læs mereNoter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik
Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt
Læs mereFUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner Rentesregning Indekstal
FUNKTIONER del Fuktiosbegrebet Lieære fuktioer Ekspoetialfuktioer Logaritmefuktioer Retesregig Idekstal -klassere Gammel Hellerup Gymasium November 08 ; Michael Szymaski ; mz@ghg.dk Idholdsfortegelse FUNKTIONSBEGREBET...
Læs mereMeningsmålinger KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017
Meigsmåliger KLADDE Thomas Heide-Jørgese, Rosborg Gymasium & HF, 2017 Idhold 1 Meigsmåliger 2 1.1 Idledig................................. 2 1.2 Hvorda skal usikkerhede forstås?................... 3 1.3
Læs mereProjekt 9.10 St. Petersborg paradokset
Hvad er matematik? ISBN 978877066879 Projekt 9.0 St. Petersborg paradokset. De store tals lov & viderchacer I grudboges kapitel 9 omtales de store tals lov, som ka formuleres således: Hvis e spiller i
Læs mereKOMPLEKSE TAL x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
KOMPLEKSE TAL x-klassere Gammel Hellerup Gymasium Idholdsfortegelse E kort historie om imagiært og virkeligt... Tallegemet De Komplekse Tal... Idførelse af realdel og imagiærdel samt i... 8 Subtraktio,
Læs mereAnalyse 1, Prøve maj 2009
Aalyse, Prøve 5. maj 009 Alle hevisiger til TL er hevisiger til Kalkulus (006, Tom Lidstrøm). Direkte opgavehevisiger til Kalkulus er agivet med TLO, ellers er alle hevisiger til steder i de overordede
Læs mereProjekt 2.3 Det gyldne snit og Fibonaccitallene
Projekter: Kapitel Projekt.3 Det glde sit og Fiboaccitallee Forslag til hvorda klasses arbejde med projektet ka tilrettelægges: Forløbet:. Præsetatio af emet med vægt på det glde sit.. Grppere arbejder
Læs mereUge 37 opgaver. Opgave 1. Svar : Starter med at definere sup (M) og inf (M) :
Uge 37 opgaver Opgave Svar : a) Starter med at defiere sup (M) og if (M) : Kigge u på side 3 i kompedie og aveder aksiom (.3) Kotiuitetsaksiomet A = x i x 2 < 2 Note til mig selv : Har søgt på ordet (iequalities)
Læs mereDATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet
DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Bi Packig Problemet David Pisiger, Projektopgave 2 Dette er de ade obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse.
Læs mereKOMPLEKSE TAL x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
KOMPLEKSE TAL x-klassere Gammel Hellerup Gymasium Februar 09 ; Michael Symaski ; m@ghg.dk Idholdsfortegelse E kort historie om imagiært og virkeligt... Tallegemet De Komplekse Tal... Idførelse af realdel
Læs merehvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i
Normalfordeliger For at e stokastisk variabel X ka være ormalfordelt, skal X agive værdie af e eller ade målig, f.eks. tid, lægde, vægt, beløb osv. Notatioe er: Xi ~ N( μ, σ hvor i er observatiosummeret,
Læs mereFormelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6
Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig
Læs mereMOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Komplekse tal
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN Komplekse tal a b. udgave 004 FORORD Dette otat giver e kort idførig i teorie for komplekse tal, regeregler, røddere i polyomier bl.a. med heblik på avedelser ved løsig af lieære
Læs mereDATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet
DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Følsomhed af Kapsack Problemet David Pisiger, Projektopgave 1 Dette er de første obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig
Læs mereDen flerdimensionale normalfordeling
De flerdimesioale ormalfordelig Stokastiske vektorer Ved e stokastisk vektor skal vi forstå e vektor, hvor de ekelte kompoeter er sædvalige stokastiske variable. For de stokastiske vektor Y = Y,..., Y
Læs mereRenteformlen. Erik Vestergaard
Reteformle Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/ilbusca Side 4: istock.com/adresrimagig Desude ege illustratioer. Erik Vestergaard
Læs mereNoter om Kombinatorik 2, Kirsten Rosenkilde, februar
Noter om Kombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 1 Kombiatori Disse oter itroducerer ogle cetrale metoder som ofte beyttes i ombiatoriopgaver, og ræver et grudlæggede edsab til ombiatori (se fx Kombiatori
Læs mereProjekt 1.3 Brydningsloven
Projekt 1.3 Brydigslove Når e bølge, fx e lysbølge, rammer e græseflade mellem to stoffer, vil bølge ormalt blive spaltet i to: Noget af bølge kastes tilbage (spejlig), hvor udfaldsvikle u er de samme
Læs mereIntroduktion til uligheder
Itroduktio til uligheder Dette er e itroduktio til ogle basale uligheder om det aritmetiske geemsit, det geometriske geemsit, det harmoiske geemsit og det kvadratiske geemsit. Først skal vi ved fælles
Læs mereDe reelle tal. Morten Grud Rasmussen 5. november Se Sætning 3.6 og 3.7 for forskellige formuleringer af egenskaben og dens negation.
De reelle tal Morte Grud Rasmusse 5. ovember 2015 Ordede mægder Defiitio 3.1 (Ordet mægde). pm, ăq kaldes e ordet mægde såfremt: For alle x, y P M gælder etop ét af følgede: x ă y, x y, y ă x @x, y, z
Læs mereDagens program. Estimation: Kapitel Eksempler på middelrette og/eller konsistente estimator (de sidste fra sidste forelæsning)
Dages program Estimatio: Kapitel 9.4-9.7 Eksempler på middelrette og/eller kosistete estimator (de sidste fra sidste forelæsig) Ko desiterval for store datasæt kap. 9.4 Ko desiterval for små datasæt kap.
Læs mereSandsynlighedsteori 1.2 og 2 Uge 5.
Istitut for Matematiske Fag Aarhus Uiversitet De 27. jauar 25. Sadsylighedsteori.2 og 2 Uge 5. Forelæsiger: Geemgage af emere karakteristiske fuktioer og Mometproblemet afsluttes, og vi starter på afsittet
Læs mereProjekt 3.2 Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen. Indhold. Hvad er matematik? 1 ISBN
Projekt 3.2 Alægsøkoomie i Storebæltsforbidelse Dette projekt hadler, hvorda økoomie var skruet samme, da ma byggede storebæltsforbidelse. Store alægsprojekter er æste altid helt eller delvist låefiasieret.
Læs mereSandsynlighedsregning i biologi
Om begrebet sadsylighed Sadsylighedsregig i biologi Hvis vi kaster e almidelig, symmetrisk terig, er det klart for de fleste af os, hvad vi meer, år vi siger, at sadsylighede for at få e femmer er 1/6.
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 3. Punkt- og intervalestimater Konfidensintervaller Valg af stikprøvestørrelse
Avedt Statistik Lektio 3 Pukt- og itervalestimater Kofidesitervaller Valg af stikprøvestørrelse Pukt- og itervalestimater: Motivatio Motiverede eksempel: I e udersøgelse er adele af rygere 0.27. Det aslås
Læs mereSammenligning af to grupper
Sammeligig af to gruer Reetitio, heruder om kritiske værdier Sammeligig af to gruer Sammeligig af to middelværdier Sammeligig af to adele Sammeligig af to variaser yoteser og hyotesetest. E hyotese er
Læs mereSupplerende noter II til MM04
Supplerede oter II til MM4 N.J. Nielse 1 Uiform koverges af følger af fuktioer Vi starter med følgede defiitio: Defiitio 1.1 Lad S være e vilkårlig mægde og (X, d et metrisk rum. E følge (f af fuktioer
Læs mereMotivation. En tegning
Motivatio Scatter-plot at det mådelige salg mod det måedlige reklamebudget. R: plot(salg ~ budget, data = salg) Økoometri Lektio Simpel Lieær Regressio salg 400 450 500 550 20 25 30 35 40 45 50 budget
Læs mereBranchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Brachevejledig ulykker idefor godschauffør området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse
Læs mere1 Punkt- og intervalestimation Punktestimatorer: Centralitet(bias) og efficiens... 2
Idhold 1 Pukt- og itervalestimatio 2 1.1 Puktestimatorer: Cetralitet(bias) og efficies.................... 2 2 Kofidesiterval 3 2.1 Kofidesiterval for adel................................ 4 2.2 Kofidesiterval
Læs mereStudyGuide til Matematik B.
StudyGuide til Matematik B. OVERSIGT. Dee study guide ideholder følgede afsit Geerel itroduktio. Emeliste. Eksame. Bilag 1: Udervisigsmiisteriets bekedtgørelse for matematik B. Bilag 2: Bilag 3: Uddrag
Læs merex-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
SANDSYNLIGHEDSREGNING OG KOMBINATORIK x-klassere Gammel Hellerup Gymasium Idholdsfortegelse SANDSYNLIGHEDSREGNING... 3 SANDSYNLIGHEDSFELT... 3 DE STORE TALS LOV... 4 Sadsyligheder og frekveser:... 4 STOKASTISK
Læs mereGeorg Mohr Konkurrencen Noter om uligheder. Søren Galatius Smith
Georg Mohr Kokurrece Noter om uligheder Søre Galatius Smith. juli 2000 Resumé Kapitel geemgår visse metoder fra gymasiepesum, som ka bruges til at løse ulighedsopgaver, og ideholder ikke egetligt yt stof.
Læs mereIntroduktion til uligheder
Itroduktio til uligheder, marts 0, Kirste Rosekilde Itroduktio til uligheder Dette er e itroduktio til ogle basale uligheder om det aritmetiske geemsit, det geometriske geemsit, det harmoiske geemsit og
Læs mere9. Binomialfordelingen
9. Biomialfordelige 9.. Gekedelse Hvert forsøg ka ku resultere i to mulige udfald; succes og fiasko. I modsætig til poissofordelige er atallet af forsøg edeligt. 9.. Model X : Stokastisk variabel, der
Læs mereAsymptotisk optimalitet af MLE
Kapitel 4 Asymptotisk optimalitet af MLE Lad Y 1, Y 2,... være uafhægige, idetisk fordelte variable med værdier i et rum (Y,K). Vi har givet e model (ν θ ) θ Θ for fordelige af Y 1 (og dermed også for
Læs mereProjekt 9.8 Betingede sandsynligheder og paradokser i sandsynlighedsregningen
Projekt 9.8 Betigede sadsyligheder og paradokser i sadsylighedsregige Et forløb om betigede sadsyligheder ka itroduceres via et selvstædigt elevarbejde med materialet i projekt 9.7 Testet positiv? samme
Læs mereSætning: Middelværdi og varians for linearkombinationer. Lad X 1,X 2,...,X n være stokastiske variable. Da gælder. Var ( a 0 + a 1 X a n X n
Ladmåliges fejlteori Lektio 3 Estimatio af σ Dobbeltmåliger Geometrisk ivellemet Lieariserig - rw@math.aau.dk Istitut for Matematiske Fag Aalborg Uiversitet Repetitio: Middelværdi og Varias Sætig: Middelværdi
Læs mereDe Platoniske legemer De fem regulære polyeder
De Platoiske legemer De fem regulære polyeder Ole Witt-Hase jauar 7 Idhold. Polygoer.... Nogle topologiske betragtiger.... Eulers polyedersætig.... Typer af et på e kugleflade.... Toplasvikle i e regulær
Læs mereBranchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Brachevejledig ulykker idefor lager området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse
Læs mereKompendie Komplekse tal
Kompedie Komplekse tal Prebe Holm 08-06-003 "!#!%$'&($)+*-,. cos(s + t) )0/ si(s + t) Trigoometri er måske ikke så relevat, år ma såda umiddelbart sakker om komplekse tal. Me faktisk avedes de trigoometriske
Læs merecos(t), v(t) = , w(t) = e t, z(t) = e t.
Aalyse Øvelser Rasmus Sylvester Bryder. og. oktober 3 Bevis for Cotiuity lemma Theorem. Geemgås af Michael Staal-Olse. Bevis for Lemma.8 Dee har vi faktisk allerede vist; se Opgave 9.5 fra Uge. Det er
Læs mereantal gange krone sker i første n kast = n
1 Uge 15 Teoretisk Statistik, 5. april 004 1. Store tals lov Eksempel: møtkast Koverges i sadsylighed Tchebychevs ulighed Sætig: Store tals lov. De cetrale græseværdisætig 3. Approksimatio af sadsyligheder
Læs mereDefinition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.
Repetitio: Normalfordelige Ladmåliges fejlteori Lektio Trasformatio af stokastiske variable - kkb@math.aau.dk http://people.math.aau.dk/ kkb/udervisig/lf13 Istitut for Matematiske Fag Aalborg Uiversitet
Læs mereEstimation og test i normalfordelingen
af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Etimatio og tet i ormalfordelige Dee tekt ideholder et overblik over ogle grudlæggede pricipper for etimatio og tet i ormalfordelige i hyppigt forekommede ituatioer:
Læs mereGamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504)
Gamle eksamesopgaver Diskret Matematik med Avedelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504) Istitut for Matematik& Datalogi Syddask Uiversitet, Odese Alle sædvalige hjælpemidler(lærebøger, otater etc.), samt
Læs mereVejledende opgavebesvarelser
Vejledede opgavebesvarelser 1. Atal hæder er lig med K(52,5), altså 2598960. Ved brug af multiplikatiospricippet ka atal hæder med 3 ruder og 2 spar udreges som K(13, 3) K(13, 2), hvilket giver 22308.
Læs mereUndersøgelse af numeriske modeller
Udersøgelse af umeriske modeller Formål E del af målsætige med dette delprojekt er at give kedskab til de begræsiger, fejl og usikkerheder, som optræder ved modellerig. I de forbidelse er følgede udersøgelse
Læs mereSprednings problemer. David Pisinger
Spredigs problemer David Pisiger 2001 Idledig Jukfood A/S er e amerikask kæde af familierestaurater der etop er ved at etablere sig i Damark. E massiv reklamekampage med de to slogas vores fritter er de
Læs mereTermodynamik. Indhold. Termodynamik. Første og anden hovedsætning 1/18
ermodyamik. Første og ade hovedsætig /8 ermodyamik Idhold. Isoterme og adiabatiske tilstadsædriger for gasser...3 3. ermodyamikkes. hovedsætig....5 4. Reversibilitet...6 5. Reversibel maskie og maksimalt
Læs mereLys og gitterligningen
Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar
Læs mereUdtrykkelige mængder og Cantorrækker
Udtrykkelige mægder og Catorrækker Expressible sets ad Cator series Matematisk speciale Simo Bruo Aderse 20303870 Vejleder: Simo Kristese Istitut for Matematik Aarhus Uiversitet 208 Abstract This thesis
Læs mereDagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro
Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Claus Muk kap. - 3 Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Effektive reter 2 Obligatioer Grudlæggede Itro Obligatioer Grudlæggede Itro
Læs mereClaus Munk. kap. 1-3
Claus Muk kap. 1-3 1 Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Pris og kurs Effektive reter 2 1 Obligatioer Grudlæggede Itro Debitor
Læs mereKvadratisk 0-1 programmering. David Pisinger
Kvadratisk - programmerig David Pisiger 27-8 MAX-CUT problemet Givet e ikke-orieteret graf G = (V, E) er MAX-CUT problemet defieret som MAX-CUT = {< G > : fid et sit S, T i grafe G som maksimerer atal
Læs merePraktisk info. Statistisk analyse af en enkelt stikprøve: kendt eller ukendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik (SaSt) I tirsdags.
Praktisk ifo Liste med rettelser og meigsforstyrrede trykfejl i DS på Absalo. Statistisk aalyse af e ekelt stikprøve: kedt eller ukedt varias Sadsylighedsregig og Statistik (SaSt) Helle Sørese Projekt
Læs mereStatistik Lektion 7. Hypotesetest og kritiske værdier Type I og Type II fejl Styrken af en test Sammenligning af to populationer
Statistik Lektio 7 Hpotesetest og kritiske værdier Tpe I og Tpe II fejl Strke af e test Sammeligig af to populatioer 1 Tri I e Hpotesetest E hpotesetest består af 5 elemeter: I. Atagelser Primært hvilke
Læs mereMikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007
Mikroøkoomi, matematik og statistik Eksameshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Helle Buzel, Tom Egsted og Michael H.J. Stæhr 14. december 2007 R E T N I N G S L I N I E R F O R E K S A M E N S H J E M M
Læs mereGrundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit
Grudlæggede mtemtiske begreber del 1 Mægdelære Tlmægder Tl og regeregler Potesregeregler Numerisk værdi Geemsit x-klssere Gmmel Hellerup Gymsium 1 Idholdsfortegelse MÆNGDELÆRE... 3 TAL... 9 De turlige
Læs mereDu skal redegøre for løsning af ligninger og herunder behandle omformningsreglerne for ligninger.
Eksamesspørgsmål mac7100 maj/jui 013. Spørgsmål 1: Ligiger Du skal redegøre for løsig af ligiger og heruder behadle omformigsreglere for ligiger. Giv eksempler på hvorda forskellige ligigstyper (lieære,
Læs mereMatematik A. Højere handelseksamen. Tirsdag den 26. maj 2015 kl hhx151-mat/a
Matematik A Højere hadelseksame hhx151-mat/a-26052015 Tirsdag de 26. maj 2015 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøve består af to delprøver. Delprøve ude hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.
Læs mere29. januar Epidemiologi og biostatistik Forelæsning 2 Uge 1, torsdag 2. februar 2006 Michael Væth, Afdeling for Biostatistik.
Epidemiologi og biostatistik Forelæsig Uge 1, torsdag. februar 006 ichael Væth, Afdelig for Biostatistik. Sammeligig af to middelværdier sikkerhedsitervaller statistisk test Sammeligig af to proportioer
Læs mereMaja Tarp AARHUS UNIVERSITET
AARHUS UNIVERSITET Maja Tarp AARHUS UNIVERSITET HVEM ER JEG? Maja Tarp, 4 år Folkeskole i Ulsted i Nordjyllad Studet år 005 fra Droiglud Gymasium Efter gymasiet: Militæret Australie Startede på matematik
Læs mereBølgefunktioner Alle partikler, som har en hvilemasse, er kendetegnet ved en kompleks bølgefunktion
Modere Fysik 4 Side af 7 Schrödigerligige Forrige to gage: Idførelse af kvatiserigsbegrebet (for lyseergi og for elektroers eergi) samt partikel-bølge-dualitete, hvilket førte til e helt y teori, kvatemekaikke
Læs mereTEKST NR 435 2004. TEKSTER fra IMFUFA
TEKST NR 435 2004 Basisstatisti 2. udgave Jørge Larse August 2006 TEKSTER fra IMFUFA INSTITUT ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER FOR STUDIET AF MATEMATIK OG FYSIK SAMT DERES FUNKTIONER I UNDERVISNING, FORSKNING
Læs mereSTATISTIKNOTER Simple normalfordelingsmodeller
STATISTIKNOTER Simple ormalfordeligsmodeller Jørge Larse IMFUFA Roskilde Uiversitetsceter Februar 1999 IMFUFA, Roskilde Uiversitetsceter, Postboks 260, DK-4000 Roskilde. Jørge Larse: STATISTIKNOTER: Simple
Læs mereTænk arbejdsmiljø. Træsektionen. allerede i udbudsfasen
Foto: Bria Berg Træsektioe Træsektioe uder Dask Byggeri er med sie godt 2.500 medlemsvirksomheder de største sektio uder Dask Byggeri, og er desude e af de mere aktive sektioer med ege uderudvalg for tekik,
Læs mereVejledende besvarelser til opgaver i kapitel 15
Vejledede besvarelser til opgaver i apitel 5 Opgave a) De teststatistier, ma aveder til at teste om to middelværdier er es, består af et estimat på forselle mellem middelværdiere,, divideret med et udtry
Læs mereTIMEGLASSETS FASER: Introen er et foto og nogle spørgsmål til hele kapitlet. Meningen med introen er, at du og
TIMEGLASSETS FASER: INTRO Itroe er et foto og ogle spørgsmål til hele kapitlet. Meige med itroe er, at du og di klasse skal få e ide om, hvad kapitlet hadler om, og hvad I skal lære. Prøv at svare på spørgsmålee
Læs mereSituationen er illustreret på figuren nedenfor. Her er også afsat nogle eksempler: Punktet på α giver anledning til punktet Q
3, 45926535 8979323846 2643383279 50288497 693993750 5820974944 592307864 0628620899 8628034825 34270679 82480865 3282306647 0938446095 505822372 535940828 4874502 84027093 85205559 6446229489 549303896
Læs mereProjekt 3.1 Potensbegrebet og geometriske rækker
Hvd er mtemtik? ISBN 97887766879 Projekter: pitel. Projekt. Potesbegrebet og geometriske rækker Projekt. Potesbegrebet og geometriske rækker (Vi tger i det følgede udggspukt i kpitlfremskrivigsformle:
Læs mereEGA Vejledning om EGA og monotont arbejde
EGA og mootot arbejde 04/09/02 14:27 Side 1 Orgaisatioer repræseteret i Idustries Brachearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Arbejdsgiverside: Dask Metal Specialarbejderforbudet Kvideligt Arbejderforbud
Læs mereBaggrundsnote til sandsynlighedsregning
Baggrudsote til sadsylighedsregig Kombiatorik. Multiplikatiospricippet E mægde beståede af forskellige elemeter kaldes her e -mægde. Elemetere i e m-mægde og elemetere i e -mægde ka parres på i alt m forskellige
Læs mereSTATISTISKE GRUNDBEGREBER
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN STATISTISKE GRUNDBEGREBER med avedelse af TI 89 og Excel 8 5 9 6 3 0 Histogram for ph 6,9 7, 7,3 7,5 7,7 7,9 ph. udgave 0 FORORD Der er i dee bog søgt at give letlæst og askuelig
Læs mereAugust 2012 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E August 2012 AKTIVERING for dig uder 30 INDHOLD 1. Du er uder 25 år er ude uddaelse og har ige bør side 4 2. Du er uder 25 år er ude uddaelse og har bør side
Læs mereBegreber og definitioner
Begreber og defiitioer Daske husstades forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstadees samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstade med de laveste idkomster
Læs mere3y MA, Steen Toft Jørgensen side 1/5 Helsingør Gymnasium. Definitioner, formler, sætninger og ideen i beviserne så det er muligt at huske beviserne.
3y MA, Stee Toft Jørgese side /5 Helsigør Gymasium Vektorregig i 3D Formålet er at skabe overblik over emet. Boge Mat3A af Jes Carstese, kapitel 3 og 4, side 83-5. Defiitioer, formler, sætiger og idee
Læs mereFacilitering ITU 15. maj 2012
Faciliterig ITU 15. maj 2012 Facilitatio is like movig with the elemets ad sailig the sea Vejvisere Velkomst de gode idflyvig Hvad er faciliterig? Kedeteg ved rolle som facilitator Facilitatores drejebog
Læs mereKomplekse tal Matematik og naturfag i verdensklasse, 2004. Komplekse tal
Komplekse tl Mtemtik og turfg i verdesklsse, 004 Komplekse tl Dette mterile er ereget til udervisig i mtemtik i gymsiet. Der forudsættes kedsk til løsig f degrdsligiger, trigoometri og e lille smule vektorregig.
Læs mere(VIDENSKABSTEORI) STATISTIK (EKSPERIMENTELT ARBEJDE)
(VIDENSKABSTEORI) STATISTIK (EKSPERIMENTELT ARBEJDE) x-klassere Gammel Hellerup Gymasium Idholdsfortegelse INDLEDNING... 3 DESKRIPTIV STATISTIK... 3 Eksempler ide for deskriptiv statistik... 12 Normalfordeligskurver...
Læs mereInduktionsbevis og sum af række side 1/7
Iduktosbevs og sum af række sde /7 Skrver ma,,,...,,..., =, 2, 3,... 2 3 taler ma om e talfølge, eller blot e følge. Adre eksempler på følger er, -,, -,, -,..., (-) +,..., =, 2, 3,..., 2, 3, 4,...,,...,
Læs mere