Studieordning for SIDEFAG I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Studieordning for SIDEFAG I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007

2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Sidefagsuddannelsen i Dansk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Nordisk Institut, Studienævnet for Nordisk 2. Uddannelsen introducerer til Nordisk Sprog og Litteraturs forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Sidefaget i Dansk giver den studerende viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: En evne til at udtrykke sig sikkert og varieret i forskellige sprogbrugssituationer på grundlag viden om det danske sprogs bygning. En evne til at beskrive, analysere og fortolke ofte meget komplekse tekster (litterære som ikke-litterære, sproglige som ikke-sproglige) fra forskellige perioder, i forskellige genrer og medier. Kendskab til sprog- og litteraturvidenskabelige, og i et vist omfang også kultur- og medievidenskabelige begreber, metoder og teorier. Kendskab til den nordiske, fortrinsvis danske litteraturs historie med udblik til verdenslitteraturen, og en evne til at arbejde litteraturhistorisk med konkrete tekster synkront såvel som diakront. Forståelse for kulturindustrielle produkter og processer, og kendskab til en bred vifte af medier. Kendskab til skandinavisk kultur med vægt på svensk og norsk sprog og litteratur. En evne til at forstå den danske og nordiske litteratur og kultur i en global sammenhæng. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Sidefagsuddannelsen i dansk er et afrundet uddannelseselement normeret til enten 1½ årsværk (Alinjen) eller 2 årsværk (B-linjen). Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at indgå i en bachelor og/eller kandidatuddannelse med et andet fag omfattet af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 343 af 11. maj 2005 om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen) Stk. 2. Sidefagsuddannelsens 1. år kan indgå som 3. år af en bacheloruddannelse. Eller sidefagsuddannelsen kan i sin helhed indgå i en kandidatuddannelse, under forudsætning af, at den studerende har bestået en etfaglig bacheloruddannelse i et andet fag omfattet af Pædagogikumbekendtgørelsen (jf. studieordning for grundfagets kandidatuddannelse, kapitel 2). Stk. 3. Til opnåelse af undervisningskompetence i gymnasieskolen/hf kræves, at kandidaten gennemgår faglig supplering i sidefagsuddannelsen. Optagelse på faglig supplering er betinget af optagelse på pædagogikum (jf. Pædagogikumbekendtgørelsen). 5. Forudsætning for optagelse på sidefagsuddannelsens A-linje er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet humanistisk fag, som er omfattet af Pædagogikumbekendtgørelsen. Forudsætning for optagelse på sidefagsuddannelsens B-linje er 2 års beståede studier inden for et andet ikkehumanistisk fag, som er omfattet af Pædagogikumbekendtgørelsen. 2

3 Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Nordisk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået efter de herom gældende regler. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Ved prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, findes aktivitetskravet defineret under de enkelte prøver. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. Den skriftlige opgavebesvarelses omfang multipliceres med deltagernes antal. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1850 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller dobbelt. En spillefilm af normal længde (min. 75 minutter) tæller for 150 normalsider. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for Nordisk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 3

4 Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 20. Der stilles følgende krav til eksaminanden: Eksaminanden skal skrive et klart, forståeligt og korrekt dansk. Eksaminanden må beherske den officielle danske retskrivning. Selv indholdsmæssigt forsvarlige opgavebesvarelser kan blive underkendt, hvis de skæmmes groft af sproglige fejl. Det samme gælder ved mundtlig eksamen. Ved bedømmelsen tages der ikke kun hensyn til en opgaves indholdsmæssige kvaliteter, men også til den studerendes formidlingsevner. Eksaminanden skal leve op til krav om videnskabelig disciplin og redelighed (argumentation, dokumentation, korrekt gengivelse af citater, korrekte henvisninger og litteraturlister m.v.). Eksaminanden skal have en grundlæggende viden om det felt der prøves i. Eksaminanden skal selvstændigt kunne bearbejde og fremstille det stof der prøves i. Eksaminanden skal selvstændigt kunne reflektere over sin egen og andres videnskabelige fremgangsmåde ud fra basale litteratur- og sprogvidenskabelige teoridannelser. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Det forventes, at den studerende er i stand til at læse videnskabelig faglitteratur på skandinaviske sprog, engelsk og mindst et andet moderne fremmedsprog. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. Sidefagsuddannelsens A-linje består af følgende discipliner: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Sprog I intern 5 best./ikke best. 1. semester Sprog II ekstern 10 7-trinsskala 2. semester Sprog III intern 10 7-trinsskala 3. semester Litteraturhistorie I intern 5 best./ikke-best. 1. semester Litteraturhistorie II ekstern 10 7-trinsskala 2. semester Litteraturhistorie III intern 10 7-trinsskala 3. semester Litteraturanalyse I intern 5 best./ikke-best. 1. semester Litteraturanalyse II intern 10 7-trinsskala 2. semester Kultur og medier I intern 5 best./ikke-best. 2. semester Kultur og medier II ekstern 10 7-trinsskala 3. semester Skandinaviske studier intern 10 7-trinsskala 1. semester - 1. quarter af 2. semester Stk. 2. Sidefagsuddannelsens B-linje, består af følgende discipliner: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Sprog I intern 5 best./ikke-best. 1. semester Sprog II ekstern 10 7-trinsskala 2. semester 4

5 Sprog III intern 5 best./ikke-best. 3. semester Sprog IV ekstern 10 7-trinsskala 4. semester Litteraturhistorie I intern 5 best./ikke-best. 1. semester Litteraturhistorie II ekstern 10 7-trinsskala 2. semester Litteraturhistorie III intern 5 7-trinsskala 3. semester Litteraturhistorie IV ekstern 10 7-trinsskala 4. semester Litteraturanalyse I intern 5 best./ikke-best. 1. semester Litteraturanalyse II intern 10 7-trinsskala 2. semester Litteraturanalyse III intern 5 7-trinsskala 3. semester Kultur og medier I intern 5 best./ikke-best. 3. semester Kultur og medier II ekstern 10 7-trinsskala 4. semester Skandinaviske studier intern 10 7-trinsskala 1. semester - 1. quarter af 2. semester Studium generale intern 10 best./ikke-best semester Studieforberedelse intern 5 best./ikke-best. 1. quarter af 1. semester 24. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Studerende, der påbegynder sidefagsuddannelsen på bachelorniveau, kan dog på bacheloruddannelsen kun aflægge de prøver, som er angivet på normalstudieplanens 1. år. Kapitel 8: Undervisningen 25. A-linjen 1. semester 2. semester 3. semester Sprog I Sprog II Sprog III Litteraturhistorie I Litteraturhistorie II Litteraturhistorie IIII Litteraturanalyse I Litteraturanalyse II Kultur og medier I Kultur og medier II Skandinaviske studier Skandinaviske studier 26. B-linjen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Sprog I Sprog II Sprog III Sprog IV Litteraturhistorie I Litteraturhistorie II Litteraturhistorie IIII Litteraturhistorie IV Litteraturanalyse I Litteraturanalyse II Litteraturanalyse III Skandinaviske studier Skandinaviske studier Kultur og medier I Kultur og medier II Studieforberedelse Studium generale Studium generale Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 27. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 28. Sprog I Formålet med disciplinen er at introducere til dansk morfologi og syntaks. Undervisningen i 5

6 disciplinen foregår på hold og er en blanding af samtale, underviseroplæg og øvelser. Den studerende skal vise, at hun eller han behersker elementær dansk morfologi og syntaks. Prøven aflægges som undervisningsdeltagelse. Undervisningsdeltagelsen består i at man undervejs i undervisningsforløbet besvarer to bundne skriftlige prøver på holdet. Prøvetidspunkterne varsles ved semestrets begyndelse. Prøveform: Individuel. Hjælpemidler: Alle. Varighed: Hvad der svarer til højst en undervisningsgang, dvs. 2-3 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 29. Sprog II Formålet med disciplinen er at udbygge den studerendes kendskab til dansk fonetik, grammatik, semantik, pragmatik og tekstlingvistik. Undervisningen i disciplinen foregår på hold og er en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg og øvelser. Den studerende skal vise, at hun eller han har indsigt i og kan anvende sin viden om dansk fonetik, grammatik, semantik, pragmatik og tekstlingvistik i en analyse af en kortere tekst. Prøven aflægges som en bunden skriftlig hjemmeopgave på baggrund af 300 siders lærebogsstof. Prøveform: Individuel. Varighed: 24 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. 30. Sprog III (A-linje) Disciplinen er formet som et projekt, hvor den studerende får mulighed for at fordybe sig i et sprogvidenskabeligt emne. Det kan f.eks. være: a) Tekst, samtale og argumentation; b) Sociolingvistik, dialektologi og dansk som andetsprog; c) Sprognormer og sprogpædagogik; d) Sproghistorie og stilistik; e) Semiotik, sprogpsykologi og sprogfilosofi. Undervisningen i disciplinen skifter mellem vejledning og holdundervisning på hold og med en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg. Holdene er sammensat efter emne. Den studerende skal vise, at hun eller han kan arbejde indgående og selvstændigt med et udvalgt sprogvidenskabeligt emne på baggrund af et nordisk materiale. Prøven aflægges som en fri siders hjemmeopgave (per person). Der opgives 1200 sider repræsenterende mindst 10 forskellige værker. Prøveform: Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 6

7 31. Sprog III (B-linje) Formålet med disciplinen er at introducere til en vifte af sprogvidenskabens emneområder. Det kan f.eks. være følgende: a) Tekst, samtale og argumentation; b) Sociolingvistik, dialektologi og dansk som andetsprog; c) Sprognormer og sprogpædagogik; d) Sproghistorie og stilistik; e) Semiotik, sprogpsykologi og sprogfilosofi. Undervisningen i disciplinen foregår ved forelæsninger for hele årgangen. Efter undervisningsforløbet vil den studerende blive indkaldt til en samtale med underviseren som dels vil bestå af en mundtlig respons på portefolioen og dels af en diskussion om hvilket emne den studerende skal vælge i Sprog IV. Den studerende skal samle en portefolio bestående af mindst tre af disciplinens emner, hvori der redegøres kvalificeret for disse. Opgaverne til portefolioen gives af forelæseren mod slutningen af gennemgangen af de respektive emneområder. Prøven aflægges som undervisningsdeltagelse. Undervisningsdeltagelsen består i at den studerende afleverer en portefolio med tre skriveøvelser på hver 2-3 sider om tre forskellige emner, som er skrevet undervejs i forløbet. Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 32. Sprog IV (B-linje) Disciplinen er formet som et projekt, hvor den studerende får mulighed for at fordybe sig i et af de sprogvidenskabelige emner, som introduceredes i Sprog III. Undervisningen i disciplinen skifter mellem vejledning og holdundervisning på hold og med en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg. Holdene er sammensat efter emne. Den studerende skal vise, at hun eller han kan arbejde indgående og selvstændigt med et udvalgt sprogvidenskabeligt emne på baggrund af et nordisk materiale. Prøven aflægges som en fri siders hjemmeopgave (per person). Der opgives 1200 sider repræsenterende mindst 10 forskellige værker. Prøveform: Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. 33. Litteraturhistorie I Formålet med disciplinen er via punktnedslag at introducere den studerende til den ældre nordiske, fortrinsvis danske litteraturhistorie (ca ). Undervisningen i disciplinen foregår ved forelæsninger for hele årgangen samt selvstudium, hvor de studerende i læsegrupper tilegner sig og 7

8 diskuterer oversigter over den danske litteraturhistorie i et omfang, som svarer til Dansk litteraturhistorie 1-4 (Gyldendal ). Den studerende skal vise, at hun eller han har kendskab til og indsigt i hovedværker og centrale tekster i ældre nordisk, fortrinsvis dansk litteraturhistorie og kunne redegøre for deres litteraturhistoriske placering. Prøven aflægges som en bunden mundtlig eksamination inden for et af forelæsningernes emner. Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve. Hjælpemidler: Alle. Forberedelsestid: 1 time. Varighed: 20 minutter (inklusiv censur). Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 34. Litteraturhistorie II Formålet med disciplinen er via punktnedslag at introducere den studerende til den nyere nordiske, fortrinsvis danske litteraturhistorie (ca ). Undervisningen i disciplinen foregår ved forelæsninger for hele årgangen samt selvstudium, hvor den studerende tilegner sig oversigter over den danske litteraturhistorie i et omfang, som svarer til Dansk litteraturhistorie 5-8 (Gyldendal ). Den studerende skal vise, at hun eller han har kendskab til og indsigt i hovedværker og centrale tekster i nyere nordisk, fortrinsvis dansk litteraturhistorie, og kunne redegøre for deres litteraturhistoriske placering. Det forventes, at den studerende, ved også at inddrage viden fra Litteraturhistorie I, har dannet sig et overblik over de forskellige teksttypers historie og i det hele taget kan trække længere litteraturhistoriske linjer. Prøven aflægges som en bunden mundtlig eksamination inden for et af forelæsningernes emner. Prøveform: Individuel. Hjælpemidler: Alle. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter (inklusive censur). Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. 35. Litteraturhistorie III (A-linje) Formålet med disciplinen er at sætte den studerende i stand til at arbejde med og reflektere over litteraturhistoriske problemstillinger via en fordybelse i et udvalgt emne (f.eks. en genre, en periode, et motiv, et eller flere forfatterskaber eller blot en eller flere tekster) og som en effekt heraf udbygge hendes eller hans kendskab til nordisk, fortrinsvis dansk litteraturhistorie. Verdenslitterære aspekter af emnet/emnerne inddrages. Disciplinen er formet som et projekt. Undervisningen i disciplinen skifter mellem vejledning og holdundervisning med en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg. 8

9 Den studerende skal vise, at hun eller han kan arbejde indgående og selvstændigt med et udvalgt litteraturhistorisk emne på baggrund af den viden og kunnen, som er blevet oparbejdet i løbet af hele modulet. Prøven aflægges som en fri siders hjemmeopgave (per person). Prøveform: Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. 36. Litteraturhistorie III (B-linje) Formålet med disciplinen er at sætte den studerende i stand til at arbejde med og reflektere over litteraturhistoriske problemstillinger via en fordybelse i et eller flere udvalgte emner, f.eks. en genre, en periode eller et motiv, og som en effekt heraf udbygge hendes eller hans kendskab til nordisk, fortrinsvis dansk litteraturhistorie. Verdenslitterære aspekter af emnet/emnerne inddrages, og der indføres i litteraturhistoriske fremstillings- og formidlingsformer. Undervisningen i disciplinen foregår på hold og er en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg. Efter undervisningsforløbet vil den studerende blive indkaldt til en samtale med underviseren som dels vil bestå af en mundtlig respons på skriveøvelsen og dels af en diskussion om hvilket emne den studerende skal vælge i Litteraturhistorie IV. Den studerende skal vise, at hun eller han på baggrund af den i Litteraturhistorie I og II opnåede viden kan arbejde med, reflektere over og formidle litteraturhistoriske problemstillinger. Prøven aflægges som undervisningsdeltagelse. Undervisningsdeltagelsen består af en fri 4-5-siders hjemmeopgave (per person) skrevet enten 1) som en akademisk artikel eller 2) som en efterskrift/et forord, en kronik, et essay eller tilsvarende. Prøveform: Individuel. Hjemmeopgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 37. Litteraturhistorie IV (B-linje) Disciplinen er formet som et projekt, hvor den studerende får mulighed for at fordybe sig i et bestemt emne inden for nordisk litteraturhistorie, herunder dets verdenslitterære aspekter. Undervisningen i disciplinen skifter mellem vejledning og holdundervisning med en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg. Den studerende skal vise, at hun eller han kan arbejde indgående og selvstændigt med et udvalgt 9

10 litteraturhistorisk emne på baggrund af den viden og kunnen, som er blevet oparbejdet i løbet af hele modulet. Prøven aflægges som en fri siders hjemmeopgave (per person). Prøveform: Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. 38. Litteraturanalyse I Formålet med disciplinen er, via læsning af kortere litterære tekster, at introducere den studerende til elementære litteraturanalytiske begreber og metoder. Undervisningen i disciplinen foregår på hold og er en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg. Den studerende skal vise, at hun eller han er i stand til at benytte elementære litteraturanalytiske begreber og metoder på kortere litterære tekster. Prøven aflægges som undervisningsdeltagelse. Undervisningsdeltagelsen består i at den studerende undervejs i forløbet enten afleverer to bundne skriveøvelser på hver 4-5 sider (per person) eller afleverer én bunden skriveøvelse på 4-5 sider (per person) og holder et mundtligt oplæg. I det første tilfælde vælger den studerende, hvilken skriveøvelse der skal gøres til genstand for bedømmelse; i det andet tilfælde eksisterer der ingen valgmulighed, her er det den enkelte skriveøvelse, som bedømmes. Prøveform: Individuel. Skriveøvelsen/rne kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af øvelsen/rne, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 39. Litteraturanalyse II Formålet med disciplinen er at sætte den studerende i stand til at beskrive, analysere og fortolke forskellige typer af litterære tekster fra forskellige perioder og samtidig introducere den studerende til centrale litteraturvidenskabelige skoledannelsers begreber og metoder. Undervisningen i disciplinen foregår på hold og er en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg. Den studerende skal vise, at hun eller han kan beskrive, analysere og fortolke en litterær tekst eller tekstgruppe og demonstrere kendskab til litteraturvidenskabelige begreber, metoder og skoledannelser. Prøven aflægges som en bunden 8-10-siders hjemmeopgave. Der prøves i ulæst tekst, og den studerende har en uge til besvarelsen. Ved prøven har den studerende mulighed for at vælge mellem mindst to opgaver. Prøveform: Individuel. Varighed: En uge. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 10

11 40. Litteraturanalyse III (B-linje) Formålet med disciplinen er at udbygge den studerendes evne til at beskrive, analysere og fortolke forskellige typer af litterære tekster og samtidig introducere den studerende til centrale litteraturvidenskabelige problemstillinger og teorier og til aktuel litteraturteori og -debat. Den studerende skal desuden stifte bekendtskab med forskellige måder at skrive om litteratur på, herunder formidling af litteratur. Undervisningen i disciplinen foregår på hold og er en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg. Den studerende skal vise, at hun eller han enten kan diskutere en litteraturteoretisk tekst eller i en formidlende form diskutere et litterært emne. Prøven aflægges som portfolio. Portfolien udarbejdes løbende og består af 1) en skriveøvelse hvor den studerende enten kan 1a) diskutere en eller flere litteraturteoretiske tekster i en akademisk artikelform eller 1b) skrive en anmeldelse, en kronik, et essay eller tilsvarende om et litterært emne, og 2) et mundtligt oplæg med en synopsis på 2 sider (per person). Skriveøvelsen skal være på 4-5 sider (per person). Portfolien bedømmes i sin helhed. Prøveform: Individuel. Hvis portfolien udarbejdes af flere studerende sammen, skal alle portfoliens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det mundtlige oplæg kan ikke afholdes i et samarbejde mellem flere studerende. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 41. Kultur og medier I Formålet med disciplinen er at introducere til en bred vifte af kulturelle udtryk. Diverse analoge og digitale medier såsom fotografi, film, tv og netbaserede udtryk samt hybridformer mellem kunst- og mediegenrer inddrages med henblik på analytisk tilegnelse og kulturel forståelse. Undervisningen i disciplinen foregår på hold og er en blanding af underviser- og studenteroplæg. Der kan også være forelæsninger for hele årgangen. Efter undervisningsforløbet vil den studerende blive indkaldt til en samtale med underviseren som dels vil bestå af en mundtlig respons på portefolioen og dels af en diskussion om hvilket emne den studerende skal vælge i Kultur og medier II. Den studerende skal samle en portefolio bestående af mindst tre af disciplinens emner, hvori der redegøres kvalificeret for disse. Prøven aflægges som undervisningsdeltagelse. Undervisningsdeltagelsen består i at den studerende afleverer en portefolio med tre skriveøvelser på hver 2-3 sider (per person) om tre forskellige emner, som er skrevet undervejs i undervisningsforløbet. Skriveøvelserne kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af portefolien, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 11

12 42. Kultur og medier II Disciplinen er formet som et projekt, hvor den studerende har mulighed for at arbejde indgående med et emne inden for Kultur og medier. Undervisningen i disciplinen skifter mellem vejledning og holdundervisning med en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg. Den studerende skal vise, at hun eller han kan arbejde indgående og selvstændigt med et bestemt emne inden for Kultur og medier på baggrund af den viden og kunnen, som er blevet oparbejdet i løbet af hele modulet. Prøven aflægges som en fri siders hjemmeopgave (per person). Prøveform: Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. 43. Skandinaviske studier Formålet med disciplinen er at give den studerende et udvidet kendskab til det nordiske kulturområde, fortrinsvist det skandinaviske. Det sker dels via en introduktion til svensk og norsk sprog, herunder sproghistorie, med særlig opmærksomhed på de træk, som adskiller svensk henholdsvis norsk fra dansk, dels via et studium af svensk og norsk kultur og litteratur, blandt andet gennem refleksioner over den kulturelle udveksling i Norden, fortrinsvis Skandinavien, og den kulturelle udveksling mellem Skandinavien og verden i øvrigt. Det sidste foregår ved, med udgangspunkt i litteraturen, at studere emner som f.eks. Nationalkonstruktioner, Verdensopfattelser, Identitet, Oversættelse, Æstetisk og kulturel indflydelse. Undervisningen i disciplinen foregår dels på hold, som en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg, dels som forelæsninger for hele årgangen. Disciplinen strækker sig fra 1. semester til 1. quarter af 2. semester. Den studerende skal ud fra sit kendskab til svensk og norsk sprog og litteratur kunne analysere og diskutere de i undervisningen behandlede emner omkring Norden og Skandinavien på baggrund af den viden og den teori som er blevet gennemgået. Prøven aflægges som en kombineret skriftlig og mundtlig eksamen. Den skriftlige del består af en fri synopsis på 4-5 sider, hvori den studerende redegør for en problemstilling inden for et af de i undervisningen behandlede emner. Den mundtlige del former sig som en samtale, som den studerende indleder med at redegøre for og udfolde synopsens problemstilling. Prøveform: Individuel. Synopsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende og skal ikke kunne gøres til genstand Der kan højst være 5 studerende pr. synopsis. Synopsens omfang er 4-5 sider pr. studerende. Ved den mundtlige prøve, som ikke kan aflægges sammen med andre studerende, skal han eller hun kunne gøre rede for hele synopsen, såfremt denne er skrevet i samarbejde med andre studerende. Disse må ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelsestid: Ingen. Varighed: Den mundtlige prøve: 30 minutter (inklusiv censur). Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 12

13 44. Studium generale (B-linje) Formålet med disciplinen er at give den studerende forståelse for den videnskabelige sammenhæng, som faget befinder sig i, samt de videnskabsteoretiske, fælleshumanistiske, filosofiske og idéhistoriske tekster og problemstillinger, som det er opstået i dialog med, og som det er en del af. Dermed opøves en mere omfattende begrebslig, metodisk og teoretisk bevidsthed. Undervisningen i disciplinen foregår på hold og er en blanding af samtale, underviser- og studenteroplæg. Der kan også være forelæsninger for hele årgangen. Disciplinen strækker sig over 2. og 3. semester. Den studerende skal vise, at hun eller han kan fremstille og diskutere videnskabsteoretiske, filosofiske og idéhistoriske tekster og problemstillinger, som har relation til faget, samt have kendskab til humanioras historie og aktuelle status. Prøven aflægges som en fri 8-10-siders hjemmeopgave (per person). Prøveform: Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 45. Studieforberedelse (B-linje) Formålet med disciplinen er at give den studerende et solidt studieteknisk grundlag for uddannelsens videre forløb og en indføring i og forståelse for akademisk arbejde. Undervisningen i disciplinen foregår fortrinsvis som forelæsninger for hele årgangen. Disciplinen strækker sig over 1. quarter af 1. semester. Den studerende skal være parat til at honorere de basale studietekniske krav, som studiet stiller, og samtidig have opnået forståelse for hvad et universitetsstudium indebærer. Prøven aflægges som undervisningsdeltagelse. Den studerende skal være til stede ved mindst 80% af undervisningen, det vil som regel sige 5 ud af 6 undervisningsgange. Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 46. Ordningen træder i kraft (Oversigt over meritoverførsel fra seneste ordning under 85-bekendtgørelsen til denne ordning). F.eks.: Studerende, der har påbegyndt studiet enden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning, således at de enkelte prøver meritoverføres som følger: Sidefagsuddannelsen af 2001 Litteraturhistorie Sidefagsuddannelsen af 2005 (A-linje) Litteraturhistorie I-III 13

14 Sprog I Litteraturanalyse Kultur og mediekundskab Norsk og svensk Sprog II Sidefagsuddannelsen af 2001 Litteraturhistorie Sprog I Litteraturanalyse Videnskabsteori Kultur og mediekundskab Norsk og svensk Sprog II Sprog I-II Litteraturanalyse I-II Kultur og medier I-II Skandinaviske studier Sprog III Sidefagsuddannelsen af 2005 (B-linje) Litteraturhistorie I-IV Sprog I-II Litteraturanalyse I-III Studium generale Kultur og medier Skandinaviske studier Sprog III-IV 48: Der afholdes sidste gang eksamen iht. denne studieordning på A-linjen (den 1½-linje i sidefaget) ved vintereksamen 2008/2009 og på B-linjen (den 2-årige linje) ved sommereksamen Godkendt af Dekanen Ikrafttræden 1. september Ændring af 9, 12, 23 stk. 1 og 2, 27, 28 stk. 2, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 37 stk. 2 og 3, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 2 og 3, 40 stk. 2 og 3, 41 stk. 2 og 3, 42 stk. 2 og 3, 43 stk. 2 og 3, 44 stk. 2 og 3 og 45 stk. 2 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. september