Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner : Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra de tidligere dagtilbud: Romalt, Assentoft og Vorup. Derfor vil afrapporteringen af disse læreplaner bære præg af begge strukturer. I 2014 har vi fælles aftalt 2 læreplaner, som vi hermed afrapporter. Krop og bevægelse Alsidig personlig udvikling. I arbejdet optil 2014 har vi enten arbejdet med EVA materialer eller sm(i)ttemodeller som planlægning og evalueringsredskab. Vi har fremadrettet besluttet, at vi fælles arbejder med sm(i)ttemodeller i alle afdelinger. Visions og værdiarbejdet for hele dagtilbuddet opstartes i begyndelsen af 2015 med fælles introduktion for alle medarbejdere ved ekstern konsulent. Afdelingerne vil igennem året arbejde med et fælles værdisæt for hele dagtilbud Sydøst, så der ved udgangen af 2015 har været drøftet værdier og visioner på medarbejderplan. 2: Dagtilbuddets værdier: Værdier for det pædagogiske arbejde Omsorg, nærvær og tryghed Anerkendelse Motivation og glæde Omsorg, tryghed og nærvær: Det er vigtigt for os at barnet mødes af åbne og omsorgsfulde voksne, som har tid og rum til nærvær og har forståelse for barnets perspektiv. At barnet bliver set, hørt og lyttet til, samt at vi styrker barnet i at blive et selvstændigt og selvhjulpet individ, der føler tillid, trivsel og glæde i samværet med andre. Det betyder for os: At der er forudsigelighed for børn og voksne At voksne viser engagement og glæde samt er lyttende og guidende for barnet. At voksne viser interesse for barnets initiativer, kan justere sig og inddrage barnet i beslutninger. At den voksne udviser personlig lederskab og tager ansvar for relationen At der skabes sammenhæng i barnets overgange 1

2 Anerkendelse: Det har stor betydning for os, at barnet bliver mødt med respekt og med retten til at være forskellige individer. At vi møder barnet med et åbent og ærligt sind, så det føler sig værdifuldt og accepteret i fællesskabet og respekteres for det individ det er og med de forudsætninger det har. Det betyder for os: At barnet bliver mødt i øjenhøjde At anerkende barnets følelser At der tages udgangspunkt i barnets ressourcer At positive relationer understøttes At vi ser barnets intentioner frem for dets handlinger Motivation og glæde: Motivation og glæde er et afgørende element i vores hverdag for at medvirke til at give barnet lyst og energi til udfoldelse, leg og læring. Det betyder for os: At der skabes en positiv og smittende tilgang i nærværet med andre At vi understøtter positive relationer og synliggør glæden ved fællesskabet At barnet har mod og lyst til livet og kan se glæden ved forskellige udfordringer At barnet tilbydes et alsidigt læringsmiljø, hvor fantasi, kreativitet og nysgerrighed blomstrer. At barnet får mulighed for nærvær og fordybelse i et inspirerende og tilgængeligt læringsmiljø, hvor forskellige læringsstile tilgodeses. 3: Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til pædagogiske læreplaner: Vores pædagogiske udgangspunkt tager afsæt i børns forskellige udviklingsniveauer, forudsætninger og behov for læring. Vi ser barnet unikt med forskellige interesser, ressourcer og kompetencer, som vi skal understøtte, rumme og udvikle i et forpligtende fællesskab. Barnet har ret til at blive set, hørt, føle sig værdsat og anerkendt. Vores pædagogiske opgave er at fremme børns trivsel, læring og udvikling med det formål at skabe robuste og livsduelige individer i et socialt inkluderende læringsmiljø. 2

3 Derfor skal vi løbende reflektere over egen praksis og differentiere læringsmiljøet, for at medvirke til at skabe de bedst mulige vilkår for det enkelte barn. Vores ressourceorienterede og anerkendende tilgang fordrer, at vi rummer og har forståelse for forskellige individer. Vi går på opdagelse i barnets verden og rummer de intentioner og følelser barnet udtrykker verbalt og følelsesmæssigt. Vi har som personale det ledelsesmæssige ansvar for samspillets kvalitet og derfor er nærvær og justering det fundamentale i kontakten. Vi har en bevidsthed omkring spejling mellem barn-voksenrelationen. I kraft af dette, arbejder vi på, at barn-barn imellem anerkender hinandens forskellige personligheder, ressourcer og kompetencer. Vi har som autentiske voksne et ansvar for at forstå hvad der er på spil for barnet. I det pædagogiske afsæt tager vi udgangspunkt i barnets ressourcer og perspektiv og derigennem tilrettelæggeres et læringsmiljø, der understøtter og udfordrer det enkelte barns potentialer og nærmeste udviklingszone. 4: Dagtilbuddets læringsforståelse: Barnet udvikler sig gennem relationer med andre børn og voksne, og det er derfor særdeles vigtigt at arbejde på, at relationen er positiv og anerkendende. Engagement, glæde og aktiv deltagelse hos den voksne, giver afsmittende glæde og motivation for barnet. Ikke mindst har barnet brug for lyttende, guidende og opmærksomme voksne, der viser interesse for det barnet er optaget af. For børn i alderen 0-6 års er legen en alt dominerende virksomhed. Herigennem udvikles sprog, kreativitet, fantasi og barnets sociale kompetencer. Derfor er det væsentligt, at legen sikres høj prioritet i et miljø præget af tryghed og omsorg. Læring er en dynamisk proces, der hele tiden finder sted, både individuelt og i samspil med andre. Læring sker i en vekselvirkning mellem målrettede planlagte aktiviteter og barnets egne spontane oplevelser og leg. Barnet lærer i et inspirerende og tilgængeligt miljø, hvor dets forskellige læringsstile bliver tilgodeset. Barnet lærer ved engagement og inspiration fra voksne, som tager udgangspunkt i barnets perspektiv, interesse, behov og udvikling. Barnet lærer gennem refleksion, gentagelse og imitation. Barnet lærer ved stilladsering at barnet støttes i zonen for nærmeste udvikling. 3

4 5: Børnemiljøet: Kendetegnet for arbejdet med de pædagogiske læreplaner, er at de er styret af et voksenperspektiv. Det er de voksne, der sætter rammerne for, hvilke aktiviteter der sættes i gang samt målet herfor. I arbejdet med børnemiljø er det derimod børneperspektivet, som er omdrejningspunktet. Her handler det om, at give børnene medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag, og give deres stemmer udtryk og værdi. Børnemiljø og læreplaner beriger hinanden, og sammentænkningen tænker vi øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde. I Dagtilbud Sydøst har vi arbejdet med børnemiljøet på forskellig vis i afdelingerne, dette begrundes i oprettelsen af dagtilbud gennem to perioder fra Derfor vil beskrivelsen af børnemiljøet tage udgangspunkt i en samlet vurdering af børnemiljøet i hele dagtilbuddet og med eksempler herfor. Med udgangspunkt i de aktuelle afrapporterede læreplanstemaer (krop og bevægelse samt barnets alsidig personlig udvikling) har vi bl.a. arbejdet med følgende deltemaer: Det fysiske læringsmiljø: Vores generelle fokus i afdelingerne har bl.a. handlet en del omkring optimering af de fysiske rammer ude som inde samt betydningen af disse ift. børns behov for bevægelse og mulighed for fysisk udfoldelse. Bl.a. har vi arbejdet med at etablere forskellige rum (sanserum, motorikrum, indkøb af møbler mv.), som tilgodeser børns forskellige behov for stille og vilde lege, og hvor der er mulighed for at trække sig tilbage i mindre legegrupper. Nogle at afdelingerne har udsendt et børneinterview, som bl.a. har handlet om muligheden for at lege uforstyrret, mit bedste legested og ikke mindst muligheden for at lege ude som inde. Her har der ligeledes været arbejdet med en screening af de fysiske rammer. Personale har været rundt i andre afdelinger med henblik på en vurdering af, hvorvidt de fysiske rammer understøtter og tilgodeser børnenes behov. I andre afdelinger har der været arbejdet med hygiejne, som fælles tema med udlevering af hygiejnebevis til børnene. Psykisk børnemiljø: Overordnet har dagtilbuddet arbejdet med inklusion på forskellig vis. Bl.a. har der været særlig fokus på venskaber og relationer og mindre lege- og aktivitetsgrupper fx tema venskaber på tværs af grupperne. Nogle afdelinger har arbejdet særligt med børnemøder med fokus på forudsigelighed og nærvær, andre har arbejdet med justering af samlinger med fokus på forskellige læringsmål og relationer. Fri for mobberi eller trin for trin er gennemgående redskaber i de fleste afdelinger, som anvendes jævnligt. Det æstetiske læringsmiljø: Overordnet set har vi haft særlig fokus på hvordan børnenes egne kreationer og kulturelle udtryk fremvises. Bl.a. har vi arbejdet med fremvisning af børnekreationer i udemiljøet i form af udsmykning af hegn, træer og fliser. Indkøb af udstillingsskabe, tavler, hylder mv. anvendes til forskellige temaer og emner. 4

5 Alle afdelinger har haft fokus på renovering af vægge og indretning af rum så der tilbydes lyse og venlige lokaler til børnene. Enkelte afdelinger har arbejdet med rummets indretning ift. sensitive børn. Børnehuset Skovdalen Skovdalen er en kombineret institution med 2 vuggestuegrupper, 2 børnehavegrupper (3-4 år) og en storbørnsgruppe (5-6 år). Alle aldersgrupper har arbejdet med læreplanstemaerne Krop og bevægelse og Alsidig personlig udvikling. Derudover har alle haft fokus på SMOL aktiviteter og Spring ud i naturen. 6: De pædagogiske læringsmål: Vuggestue: Museungerne og Troldungerne (0-3 år) Læreplanstema: Krop og bevægelse Overordnede læringsmål: Vi vil støtte børnene i at bruge deres krop og give dem en følelse af at det er dejligt at bevæge sig. Vi vil skabe bevægelsesmiljøer som fremmer barnets sansemotoriske udvikling. Miljøer hvor der er plads til bevægelse og steder til de børn, der vil have ro og fordybelse. Vi vil hjælpe børnene til at blive selvhjulpne Vi vil se at hvert enkelt barn rykker sig i deres udviklingszone Konkrete læringsmål: At barnet oplever glæde ved at bevæge sig At barnet opnår større sikkerhed sansemotorisk At barnet selv kan tage tøjet af og på At barnet kan være deltagende i praktiske gøremål som borddækning og oprydning 7: De pædagogiske metoder og aktiviteter: Metoder: Vi vil bruge de aldersopdelte grupper vi har på tværs af stuerne, og da der er færre børn kan vi bedre tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og justere os i forhold til det enkelte barns kompetencer. (Planlagte voksenstyrede aktiviteter). 5

6 Vi vil skabe bevægelsesmiljøer i puderummet hvor børnene kan udfordre sig både grovmotorisk og sansemæssigt (spontane børnestyrede aktiviteter). Vi vil være nærværende, anerkendende og guidende i forhold til barnets udvikling af selvhjulpenhed. Aktiviteter: Bruge gymnastikredskaberne i alrummet Bruge puderne i puderummet til motoriske udfoldelser Tage i skoven og styrke de grovmotoriske kompetencer Bruge sanserummet til at styrke de finmotoriske kompetencer Styrke det finmotoriske ved hjælp af modellervoks, lim, saks og maling Barnet skal selv hjælpe med at tage tøj af og på Barnet skal hjælpe med at dække bord og rydde op 8: Børn med særlige behov: Vi deler børnene op i mindre grupper så der er mere ro og nærvær og aktiviteterne bedre kan planlægges med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. Vi respekterer at nogle børn har brug for tid til at være iagttagende i forhold til en aktivitet og at de kan deltage på egne præmisser Vi har haft fokus på at få mere ro i garderoben når børnene skal på legepladsen og ind igen. De skal deles op i mindre grupper så de børn der har udfordringer med af- og påklædning bedre kan blive guidet af en voksen. Vi har børn der har brug for forudsigelighed og struktur, og de profiterer af færre børn og voksne der har overskud til at guide dem. 9: Dokumentation og evaluering: Dokumentation: Vi har lavet Smttemodel som har været tilgængelig for forældrene på vores dokumentationstavle ved vuggestuen. Billeddokumentation i form af plancher og temamapper, der viser de tegn der er på udvikling. Videoklip af de forskellige opstillede mål, som blev samlet til en længere video til visning ved forældremødet i efteråret. Evaluering: Vores status på ovenstående mål og fokus områder er positive. Vi har som voksne fået fokus på bevægelse, at være igangsættende f.eks. ude på legepladsen, skabt rum til dem, som har behov for at bruge kroppen, tillagt os ny pædagogisk praksis, som vi 6

7 vil videreføre. Vi er blevet mere opmærksomme på de små spontane aktiviteter, vi som voksne kan være med til at sætte i gang på legepladsen med et endeligt læringsmål, f.eks. øve balance, farver, leg og kendskab til vand osv. Små grupper er en nydelse for både børn og voksne. Børnene viser stor begejstring for at komme med i gruppe og den voksne oplever at kunne være mere nærværende og have mere fokus på det enkelte barn, hvor det er i sin udvikling og støtte det så det bliver udfordret. Sanserummet ville vi gerne have brugt mere. Vi har ikke fået organiseret os til hvordan og hvornår det skulle bruges. Det er en erfaring som vi vil tage med i vores videre planlægning. 6: De pædagogiske læringsmål: Børnehave: Alferne og Skovrødderne (3-4 år) Læreplanstema: Barnets personlige udvikling Overordnede læringsmål: Vi arbejder udfri tanken om, at for at kunne sætte sig i andres sted er det en forudsætning at man selv skal kunne mærke og genkende følelsen fra sig selv så det er vores udgangspunkt. Vi vil gerne kunne støtte barnets alsidige personlige udvikling med særlig henblik på registrering af egne følelser, begyndende forståelse for andres følelser (empati) og evnen til at kunne overføre denne erfaring på de dagligdags udfordringer barnet møder især konflikthåndtering. Vi vil gerne have mere fællesskabsfølelse på stuen og på tværs af grupperne Konkrete læringsmål: At barnet kan blive bedre til at mærke og udtrykke følelser At barnet får en øget forståelse for årsag og sammenhæng i konflikter At barnet kan overholde enkle opstillede sociale spilleregler 7: De pædagogiske metoder og aktiviteter: Metoder: Dialogisk læsning med bøger, der har fokus på følelser Vi vil være nærværende, anerkendende og guidende voksne, der stiller sig mæglende, undrende og undersøgende, når der opstår konflikter børnene imellem De voksne skal være tydelige og være bevidste om deres betydning som rollemodel 7

8 Aktiviteter: Vi vil læse bøger om ubehagelige følelser som vrede, tristhed og følelsen af at være alene både til samling og i mindre grupper. Italesætte og benævne barnets følelser Nu kan jeg se du bliver ked af det og Nu smiler du og ser glad ud. Opsætte regler for hvordan barnet må agere når det f.eks. er vred, sur etc. Det er f.eks. ok at stampe i gulvet eller råbe, men ikke ok at skade andre børn eller ting. Optage små film på ipad med hverdagssituationer med samspil og leg, men også hvor legen bliver bremset af en konflikt. Filmene skal vises i små grupper, hvor der er mulighed for at få snakket om hvad der skete, og hvordan de enkelte børn oplevede det. 8: Børn med særlige behov: Vi har børn der kan have svært ved at håndtere følelser, respektere andres grænser og følge sociale spilleregler. Det er vigtigt at de voksne både forældre og personale kan påtage sig et personligt lederskab i relationen til barnet og skabe forudsigelighed og struktur for barnet. Både forældre og personalet har mulighed for at få regelmæssig supervision af både psykolog og fremskudt rådgiver, og dermed få skabt et positivt tværfagligt samarbejde med barnet i fokus. ICDP arbejde med det gode samspil og de 4 samspilstemaer der bygger på den følelsesmæssige dialog, de 3 der bygger på den meningsskabende dialog og den sidste der har fokus på den guidende /vejledende dialog. Reflektere over hvilket tema der lige pt. er mest relevant at have fokus på i forhold til det enkelte barn. Legegrupper hvor den voksne kan have en guidende tilgang til legen og hjælpe når der opstår vanskeligheder. Vi har bevægelses- og motorikgrupper med færre børn, så der er bedre mulighed for at støtte det enkelte barn til at turde overskride egne grænser for fysisk formåen. Der har været arbejdet i en periode med en fonologigruppe, hvor pædagogen på stuen gennem leg og øvelser har arbejdet med mundmotorik og lydlig opmærksomhed med 4 børn. 9: Dokumentation og evaluering: Dokumentation: Vi har lavet Smttemodel med opstillede mål, tiltag, tegn og evaluering. 8

9 Videoklip af forskellige samspil, som middel til samtaler om samspil børnene imellem. Boards of safty er blevet brugt i tværfagligt samarbejde. Evaluering: De tegn der begyndte at vise sig var børn, der blev gode til at sætte ord på egne følelser nu er jeg rigtig vred på ham eller Så bliver jeg ked af det. Det har også været børn, der i stigende grad har forsøgt at hæmme de måder at reagere på som vi aftalte ikke var ok. Det at sætte ekstra fokus på barnets alsidige personlige udvikling i en periode har haft en god effekt. Vi oplever at børnene er blevet mere opmærksomme på de forskellige følelser og har lettere ved at sætte ord på følelser. Vi oplever også at børnene bruger nogle af de regler vi har stillet op i konfliktsituationer. Børnehuset Skovdalen børnehave 6: De pædagogiske læringsmål: Børnehave: Knasten (5 6 år) Læreplanstema: Barnets personlige udvikling Overordnede læringsmål: Vi vil stimulere barnets nysgerrighed og udvikle dets interesse for det naturvidenskabelige felt og verden omkring det. Vi vil udvikle barnets evne til at undre sig og derved få motivation til at blive undersøgende. Vi vil skabe spændende læringsmiljøer i uderummet Konkrete læringsmål: Vi vil øge barnets interesse for rum og form Vi vil øge barnets interesse for eksperimenter og forsøg i uderummet Vi vil give barnet mere kendskab til egen krop og sanser gennem eksperimenter Vi vil skabe motivation og glæde med en nysgerrig og undrende tilgang 7: De pædagogiske metoder og aktiviteter: Metoder: Vi vil lave udendørseksperimenter med rum og form 9

10 Vi vil lege naturvidenskabsmænd i vores nærmiljø, legepladsen, skoven, engen etc. Vi vil have en undersøgende og nysgerrig tilgang til rum og former i udemiljøet Aktiviteter: Snakke om former - hvad betyder en tings form og facon? Veje hvert barn hvor meget fylder deres vægt i sand eller andet? Veje og måle forskellige naturting vi finder Hvor meget måler vi hvis alle børn ligger på en lang række? Hvilke former kan vi lave ved hjælp af kroppen og har vi forskellige former? 8: Børn med særlige behov: Eksperimenterne bliver udført i små grupper, så der er en voksen til at guide og vejlede barnet Pædagogen udviser tydeligt lederskab med en tydelig start og slutning Eksperimenterne foregår udendørs, hvor der er mere ro og plads til den enkeltes udfoldelse og færre konflikter 9: Dokumentation og evaluering: Dokumentation: Smttemodeller Billeder og videoer af eksperimenter på ipad Børnenes logbøger og egne produkter Smolranders.blogspot.dk, hvor forældre og andre interesserede kan følge med Nyhedsbreve Evaluering: Børnene har givet udtryk for at de ved meget om rum og form Børnene har vist stor interesse for eksperimenterne og kan fordybe sig i længere tid Børnene spørger om hvornår de skal lave forsøg igen og virker meget motiverede 10