Miljøteknisk beskrivelse og vurdering

Transkript

1 Plan, Byg og Miljø 27. september 2010 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Udbringning af husdyrgødning på Davrupvej 7, 4450 Jyderup

2 Resumé Godkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen, gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet under sagsbehandlingen. På baggrund af det ansøgte, miljøvurderingen og med de stillede vilkår, er det Kalundborg Kommunes vurdering, at det ansøgte vil kunne gennemføres i overensstemmelse husdyrgodkendelsesloven. Beskrivelse af projekt Davrupvej 7 ønsker at modtage husdyrgødning på ejendommens udbringningsarealer. Da dele af arealerne afvander til sårbare vandoplande kræver udbringning af husdyrgødning godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 16. Fosfor Dele af udbringningsarealet ligger i afvandingsoplande, der er sårbare for fosforudvaskning. Med den konkrete drift beregnes der et fosforoverskud på 81 kg P/år. Det maksimalt tilladte fosforoverskud er ud fra arealernes fosfortal beregnet til 123 kg P/år. Nitrat overfladevand Dele af udbringningsarealet ligger nitratklasse 1. Den maksimalt tilladte dyretryk på arealerne er beregnet til 1,36 DE/ha. Der ønskes et dyretryk på 1,08 DE/ha, hvilket lever op til kravene i husdyrgodkendelsesloven. Grundvand Dele af udbringningsarealet ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Ved anvendelse af minimum 10 % frøgræs beregnes der ikke en stigning i udvaskningen fra rodzonen.

3 Indholdsfortegnelse 1 Lokalisering af udbringningsarealer Lokalisering i forhold til naturområder 5 2 Drift af udbringningsarealer Sædskifte 9 3 Udvaskning fra ejendommens udbringningsarealer Fosfor Nitrat Udvaskning i forhold til habitatområder 12 4 Bedste tilgængelige teknik (BAT) 19 5 Høring Høring af nabokommune Partshøring 28 6 Bilagsoversigt 29

4 1 Lokalisering af udbringningsarealer Under ejendommen drives 166,04 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer. Heraf ligger de 118,78 ha omkring ejendommen i Kalundborg Kommune. Disse arealer fremgår af figur 1. De resterende 47,42 ha ligger i Holbæk Kommune henholdsvis nord og syd for Jyderup. Placeringen af arealerne i Holbæk Kommune fremgår af høringssvar fra Holbæk Kommune i kapitel 5. Figur 2: Oversigt over husdyrbrugets arealer, der er markeret med rød. Ejendommen er markeret med en gul cirkel. Af de 166,04 ha ejede og forpagtede arealer ligger ca. 68 % i oplandet til Sejerø Bugt, 16 % i oplandet til Isefjord Yderbredning og 16 % i oplandet til Jammerland Bugt gennem Tissø. Vurdering og vilkår I forhold til bestemmelserne i husdyrgodkendelsesloven er det væsentligt at miljøgodkendelsen meddeles til samtlige arealer, der drives under samme CVR-nummer. Følgende vilkår vil blive fastsat i arealgodkendelsen: Ejendommen skal fremover drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse, samt med de ændringer der eventuelt måtte fremgå af godkendelsens vilkår. Såfremt andre arealer ønskes anvendt til udbringning, skal dette anmeldes til kommunen. De skal være opmærksomhed på, at en anmeldelse om ændring af udbringningsarealet senest skal meddeles tilsynsmyndigheden før planperiodens begyndelse 1. august. 4

5 1.1 Lokalisering i forhold til naturområder Arealernes placering i forhold til naturområder fremgår af bilag 2. Alle arealerne ligger mere end 1,5 km fra internationale naturbeskyttelsesområder. De anførte arealer ligger uden for arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 ( 3- områder) samt områder hvor der indgået aftale om miljøvenlig landbrugsdrift. Af vedlagte bilag 3 fremgår, at der i en afstand af meter fra udbringningsarealerne ligger en række 3-områder. Vurdering og vilkår Naturvurderingen af udbringningsarealerne i Holbæk kommune fremgår af afsnit 5, hvor Holbæk Kommunes høringssvar fremgår. Denne vurdering af udbringningsarealerne i forhold til naturområder omhandler derfor kun arealerne i Kalundborg Kommune. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser vil hovedparten af den lokale ammoniakdeposition ske inden for meter af kilden (udbringningsarealerne). Undersøgelser viser at ammoniaktabet ved udbringning af husdyrgødning reduceres væsentligt når gyllen nedfældes frem for, at det udlægges med slæbeslanger. Ved nedfældning på sort jord er denne effekt helt op til 90 % og fra 1. august 2007 gælder der et generelt krav om nedfældning af husdyrgødning på sort jord og græsmarker i en afstand af meter fra de i Husdyrgodkendelseslovens 7 fastsatte naturområder. Dette krav gøres generelt fra 2011, dvs., at udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfældning fra Ingen af udbringningsarealer i Kalundborg Kommune ligger mindre end meter fra naturområder omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7 og er derfor ikke omfattet af det generelle krav om nedfældning på sort jord og græsmarker før i januar Kommunen skal vurdere, om der ligger andre særligt sårbare naturområder i nærheden af udbringningsarealerne. I så fald er det kommunens vurdering, at beskyttelsesniveauet, der er fastsat til 7-naturområder ligeledes skal gælde for disse naturområder. Det generelle krav om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker træder i kraft fra januar Godkendelsen vil først foreligge ca. 1. oktober 2010, herefter det ikke er tilladt at udbringe flydende husdyrgødning før efter det generelle nedfældningskrav træder i kraft. Kommunen finder det derfor af underordnet betydning at stille separat krav til nedfældning i forhold til ejendommens arealer. Kommunen skal vurdere om der ligger naturområder i nærheden af udbringningsarealerne hvortil ammoniakemissionen fra udbringning af husdyrgødning har en væsentlig påvirkning. Det er med IT-ansøgningssystemet ikke muligt at beregne den konkrete deposition fra udbringning af husdyrgødning til et omkringliggende naturområde. Kommunen har dog beregnet, at ammoniakdepositionen fra udbringning af husdyrgødning i det konkrete tilfælde er mellem 0,1 og 0,2 kg N/ha/år 1 i en afstand af meter fra arealerne. 1 Antagelser for beregningen: Der udbringes ca kg N med husdyrgødningen på arealerne i Kalundborg Kommune. Heraf fordamper 8,5 % svarende til kg N. Ifølge DMU viser beregninger, at ca. 20 % afsættes lokal, mens resten bidrager til baggrundsbelastningen. Det antages at hele den lokale afsætning fordeles ligeligt inden for meter af udbringningsarealer, hvor der er målt et areal på ha. Det giver en gennemsnitligt lokal afsætning mellem 0,1 og 0,2 kg N/ha. 5

6 Baggrundsbelastningen for området ligger på ca. 12 kg N/ha/år 2. For søer og vandløb spiller afsætning fra luften generelt en ringe rolle, primært fordi søer og vandløb ofte har en lille overflade og en mindre ruhed. Derudover modtager de ofte betydelige mængder kvælstof fra overfladeafstrømning, dræn og direkte udløb. Dette er specielt tilfældet for søer, der ligger i et landbrugsområde. Kalundborg Kommune vurderer derfor, at de omkringliggende søer og vandhuller ikke bliver væsentligt påvirket af ammoniakemissionen fra ejendommens arealer. Kalundborg Kommune vurderer ud fra den botaniske score og kendskabet til området, at de mest kvælstofsårbare naturområder mindre end meter fra arealerne er 3 mindre overdrev. Overdrevene er markeret 1-3 på bilag 1 og planteregistreringerne vedlægges. Kommunen vurderer ud fra planteregistreringerne, at tålegrænserne for de pågældende overdrev ligger i intervallet kg N/ha/år. Sammenholdes tålegrænsen med baggrundsbelastningen på ca. 12 kg N/ha/år vurderes det, at en påvirkning på 0,1-0,2 kg N/ha/år ikke vil have en væsentlig indvirkning på de omkringliggende overdrev. For de omkringliggende mose og enge (inden for meter) foreligger der kun begrænsede oplysninger/registreringer og de botaniske værdisætninger er derfor små. Trods den ufuldstændige dækning af kommunens naturområder, kan flertallet af de mere følsomme lokaliteter med forekomst af f.eks. orkidéer antages at være undersøgt i noget omfang, og dette sammenholdt med lokaliteternes beliggenheder som relativt små enklaver i et landbrugsland begrunder valget af en relativt robust tålegrænseintervaller for 'mesotrofe enge/lavmoser', der er opgjort til kgn/ha/år. Med dette tålegrænseinterval vurderes udbringningen af husdyrgødning ikke at påvirke naturlokaliteterne væsentligt. Overfladeafstrømning Det vurderes, at der på arealer med store hældninger ned mod 3-områder er en forøget risiko for overflade afstrømning med næringsstoffer. Overfladeafstrømning reguleres generelt i husdyrgødningsbekendtgørelsens 26, stk. 3 ved, at der ikke må udbringes flydende husdyrgødning på stejle skråninger med hældning på mere end 6 grader ned mod søer i en afstand af 20 meter fra søens øverste kant. Kalundborg Kommune vurderer deraf, at overfladeafstrømningen normalt er uvæsentlig fra arealer, der skråner mindre end 6 grader. I hver enkelt sag vurderes det dog, om der er særlige naturområder, hvor arealerne har en hældning under 6 grader, og hvor risikoen for afstrømning skal vurderes konkret, evt. ved besigtigelse. Udbringningsarealerne ligger i et kuperet område med flere tilstødende naturlokaliteter. I fire tilfælde skråner udbringningsarealet med mere end 6 grader ned mod et tilstødende naturområde. Der er tale om tre moser og en sø/vandhul. For alle 4 lokaliteter gælder at der er tale om våde lokaliteter, hvor dele af lokaliteterne i tre af tilfældene endvidere er registreret som 3 sø/vandhul. Som udgangspunkt gælder den generelle bestemmelse om 20 meter bufferzone kun for det areal, der støder direkte op til søen. Med henblik på at forhindre transporten af næringsstoffer til vandmiljøet via overfladeafstrømning vurderer kommunen, at den generelle bufferzonebestemmelse ligeledes skal gælde for de dele af 2 Baggrundsbalstningen er beregnet af DMU i et 1x1 km grid med data fra Beregningen er foretaget på baggrund af relevante kvælstofkilder og ruheden i det enkelte grid. Modellen fra DMU vil underestimere afsætningen på naturområder, der generelt har større ruhed end de øvrige landskabselementer. Omvendt er en del af anlæggets nuværende emission i et vist omfang allerede medberegnet baggrundsbelastningen og en summering af baggrundsbelasningen med den samlede deposition giver derfor en overestimering 6

7 udbringningsarealerne, der skråner med mere end 6 grader ned mod de øvrige tre tilstødende naturområder. Der foreligger ikke registreringer for de fire lokaliteter og kommunen vurderer ud fra samme kriterier som nævnt ovenfor, at lokaliteterne har relativt robust tålegrænseinterval. Kommunen finder derfor i det konkrete tilfælde ikke grundlag for at skærpe den generelle bestemmelse med en 20 meter bufferzone. De 4 konkrete udbringningsarealer, der skråner med mere end 6 grader ned mod et tilstødende naturområde er markeret med en turkis trekant på kortbilag 2. Ingen af de øvrige udbringningsarealer skråner væsentligt ned mod tilstødende naturlokaliteter. Det vurderes derfor at øvrige nærtliggende naturområder ikke vil være væsentligt påvirket med overfladeafstrømning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder. Som nævnt ovenfor vil hovedparten af den lokale ammoniakdeposition ske inden for meter af kilden. Da nærmeste habitatområde ligger mere end 1,5 km fra udbringningsarealerne vil der ikke ske nogen væsentligt ammoniakdeposition. Det er derfor kommunens vurdering, at udbringning af husdyrgødning på arealerne ikke påvirker naturlokaliteter i internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Kommunens vurdering af projektet udvaskningsmæssige påvirkning af habitatområder fremgår af afsnit 3.3. Påvirkning af bilag IV-arter Af de bilag IV-arter, der huses i Kalundborg Kommune er de konkrete udbringningsarealer kun relevante i forhold til bevaringsstatur for markfirben, spidssnudet frø og stor vandsalamander. De resterende fire paddearter (klokkefrø, løgfrø, strandtudse, grønbroget tudse), der huses i kommunen, vurderes ud fra deres geografiske udbredelse i kommunen ikke at berøres af udvidelsen. Det samme gør sig gældende for kommunens eneste insekt på bilag IV: Grøn Mosaikguldsmed. Kommunen har ikke tilstrækkeligt detaljerede og opdaterede registreringer af markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø til at kunne udelukke deres tilstedeværelse ved ejendommens arealer. Tværtimod vil de vidt udbredte arter formentligt være tilstede på gunstige lokaliteter. For padderne først og fremmest ved søer og søbredder, men også på fugtige steder i skove og beplantninger og for markfirben f.eks. på sandede soleksponerede markkanter og diger. Der er tale om en fortsættelse af landbrugsdriften på eksisterende markarealer, hvor dyrknings og gødskningspraksis ikke ændres. Såfremt bilag IV-arter er tilstede på eller omkring udbringningsarealerne vurderes arterne at have tilpasset sig de betingelser, som almindelig landbrugsdrift medfører, herunder jordbehandling, gødskning og marksprøjtning. Projektet vil derfor ikke i sig selv medføre en væsentlig forandring i arternes nærmiljø. Gruppen af bilag-iv pattedyr (9 arter af flagermus, odder og marsvin) kan ikke siges at blive påvirket af projektet, men snarere af landbrugets arealanvendelse generelt. Landbruget generelle udvaskningsmæssige bidrag til forringelse af havmiljøets tilstand påvirker marsvinet. I denne sammenhæng kan bidraget fra indeværende projekt, dog ikke i sig selv få en væsentlig betydning for marsvinets bevaringsstatus. Følgende vilkår vil blive fastsat i arealgodkendelsen: 7

8 Der må ikke udbringes flydende husdyrgødning på arealer der skråner med mere end 6 grader ned mod de 4 fire naturlokaliter, der er markeret med en turkis trekant på kortbilag 1. 8

9 2 Drift af udbringningsarealer Ansøgningen om arealgodkendelse er indsendt, da driftsherre ønsker at modtage husdyrgødning fra, hvad der svarer til 178,8 dyreenheder. Der vedlægges en oversigt over leverandørerne. Vurdering og vilkår Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens (BEK nr af 19. december 2006) harmoniregler kan der på de ansøgte 166,04 modtages husdyrgødning fra 232,5 dyreenheder. Driftsherre har søgt om at modtage husdyrgødning og anden organisk gødning fra hvad der svarer til 178,8 dyreenheder. Husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler er således opfyldt. 2.1 Sædskifte Beregningerne på udbringningsarealerne er foretaget ud fra anvendelsen af 166,04 ha med standardsædskifte S6. IT-ansøgningssystemet sætter referencesædskiftet for den konkrete bedrift til S2, der har et udvaskningsindeks på 93. Ansøger har derfor valgt standardsædskifte S6, der har et udvaskningsindeks på 86. Vurdering og vilkår Det vurderes, at det anvendte sædskifte er en forudsætning for ejendommens opfyldelse af det lovbestemte udvaskningsniveau, da udvaskningsindekset for det anvendte sædskiftet er mindre ned for referencesædskiftet. I henhold til Miljøstyrelsens "sædskiftenotat" er kriteriet for standardsædskifte S6 anvendelse af minimum 10 % frøgræs. Kommunen stiller derfor vilkår om at årligt skal indgå minimum 10 % frøgræs svarende til 16,6 ha i sædskiftet. Det vurderes, at det er muligt for driftsherre at drive ejendommen med det ønskede sædskifte. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Der skal i sædskiftet på ejendommens udbringningsarealer som gennemsnit årligt indgå 10 % med frøgræs svarende til 16,6 ha. Der skal ved tilsyn kunne fremvises mark- og gødningsplaner for de seneste 5 år som dokumentation for de anvendte udbringningsarealer og anvendelsen af frøgræs i sædskiftet. 9

10 3 Udvaskning fra ejendommens udbringningsarealer Udvaskningen fra ejendommens arealer vurderes på baggrund af udvaskningsberegninger foretaget for samtlige ejede og forpagtede arealer. I de efterfølgende afsnit medtages en vurdering af samtlige arealer, herunder arealer i Holbæk Kommune. Derudover henvises til kapitel 5, hvor Holbæk Kommunes høringssvar fremgår. 3.1 Fosfor Hovedparten af udbringningsarealerne (84 %) ligger i oplandet til Sejerø Bugt og Jammerland Bugt gennem Tissø. Disse oplande er Natura 2000 oplande udpeget som særligt følsomt for fosforudvaskning jævnfør bilag 3. De resterende 16 % af udbringningsarealet ligger i oplandet til Isefjord Yderbredning, der ikke er udpeget som fosforfølsomt opland. Ligger udbringningsarealerne i oplandet til Natura 2000-områder, som er følsomme for fosfor, skal det maksimalt accepterede fosforoverskud beregnes. Fosforoverskuddet er differencen mellem, den mængde der tilføres med husdyrgødningen og den mængde der fraføres med afgrøderne. I tilfælde af et fosforoverskud, beregnes overskuddets maksimale størrelse ud fra jordernes placering i fosforklasser. I tabel 3.1 er ejendommens fosforbalance opgjort i før- og eftersituationen. Beregningen er baseret på anvendelsen af 166,04 ha med standardsædskifte S6 i både før- og eftersituationen. Tabel 3.1: Tilførsel og fjernelse af fosfor til og fra udbringningsarealerne. Før-situationen Efter- situationen Input husdyrgødning (gylle) kg P kg P Anden organisk gødning kg P kg P Output afgrøder * kg P kg P Fosforoverskud kg P 81 kg P Det beregnes, at der tilføres mere fosfor til arealerne, end hvad der fjernes med afgrøderne. Ansøger har i forbindelse med sagen ikke indsendt fosfortal for arealerne. Alle arealer, der ligger helt eller delvist i fosforfølsomme oplande er derfor placeret i fosforklasse 3 i tabel 3.2 (worst case), mens arealer uden for fosforfølsomme oplande er placeret i fosforklasse 0. Tabel 3.2: Indplacering af de ejede arealers placering i fosforklasser og beregning af det maksimalt tilladte fosforoverskud. ha Tilladt fosforoverskud Kg fosfor Fosforklasse 0 (JB < 4 og P-tal < 4) 14,44 ha 7,9 kg P/ha/år* 114 kg P Fosforklasse 1 (P-tal 4 6) 0 ha 7,9 kg P/ha/år 0 kg P Fosforklasse 2 (lavbundsarealer) 1,39 ha 7,9 kg P/ha/år 9 kg P Fosforklasse 3 (P-tal > 6) 150,21 ha 0 kg P/ha/år 0 kg P Maksimalt tilladt fosforoverskud 166,04 ha 0,74 kg P/ha/år 123 kg P * fosforoverskud/ha ved udbringning af 1,4 DE/ha fra den konkrete produktion Vurdering og vilkår Da dele af udbringningsarealerne ligger i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, skal det maksimalt accepterede fosforoverskud beregnes og vurderes. Af tabel 3.1 fremgår det, at den ønskede udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning på arealerne medfører et fosforoverskud på 81 kg P/år. Det skal derfor ud fra jordernes placering 10

11 i fosforklasser vurderes hvor stort fosforoverskuddet på de konkrete arealer kan være i henhold til beskyttelsesniveauet. Det fremgår af tabel 3.2, at det maksimale fosforoverskud ud fra fosforklasserne beregnes til 123 kg P/år. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i Husdyrgodkendelsesloven vurderes den til arealerne tilførte fosformængde ikke at have væsentlig betydning for afvandingsoplandene. Kommunen ligger ikke inde med konkret viden om oplandene, der ændrer på den generelle udpegning og vurderer derfor at der ikke er grundlag for at skærpe det generelle beskyttelsesniveau. Hvis driftsherre ønsker, at modtage organisk gødning andetsteds fra, finder kommunen det væsentligt, at der ved denne ændring ikke tilføres større fosforoverskud, end hvad udbringningsarealernes fosforklasser tillader, dvs. 0,74 kg P/ha/år. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Der må maksimalt udbringes husdyrgødning eller anden organisk gødning til ejendommens udbringningsarealer med et fosforoverskud svarende til 0,74 kg P/ha/år. 3.2 Nitrat Sårbarheden for udvaskning af kvælstof til overfladevand afgøres af arealets nitratklasse. Der arbejdes med 4 nitratklasser og et områdes nitratklasse bestemmes ud fra afvandningsoplandet sårbarhed og oplandets evne til at tilbageholde nitrat (reduktionspotentiale). Natura 2000 oplande inddeles endvidere i sårbare og meget sårbare afvandingsoplande Ligger arealerne i nitratklasse 1-3, er det tilladte dyretryk begrænset. Hvis der ønskes fuldt husdyrtryk på sådanne arealer foretages der en udvaskningsberegning, der viser, hvor stor udvaskningen fra arealerne er. Derudover beregnes en værdi for, hvor stor udvaskningen maksimalt må være. Dele af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomme Natura 2000 oplande. På baggrund af oplandenes sårbarhed og reduktionspotentiale er arealerne fordelt i nitratklasser, hvilket fremgår af tabel 3.3 og bilag 4. Tabel 3.3: Ejede og forpagtede arealers placering i nitratklasser. ha Tilladt dyretryk Dyreenheder Nitratklasse 0 138,24 ha 1,40 DE/ha 193,5 DE Nitratklasse 1 27,80 ha 1,19 DE/ha 33,1 DE Nitratklasse 2 0 ha 0,91 DE/ha 0 DE Nitratklasse 3 0 ha 0,70 DE/ha 0 DE Vægtet gens. dyretryk 166,04 ha 1,36 DE/ha 226,6 DE Arealernes placering i nitratklasser medfører, at der maksimalt må udbringes husdyrgødning med et dyretryk på 1,36 DE/ha. Ansøger ønsker at udbringe husdyrgødning med et dyretryk på 1,08 DE/ha, svarende til 178,8 dyreenheder. Vurdering og vilkår I forhold til de rammer, der er fastsat i Husdyrgodkendelsesloven, må husdyrtrykket på udbringningsarealerne ikke overstige det husdyrtryk, der er beregnet ud fra arealernes placering i de enkelte nitratklasser. I dette projekt overholdes det maksimalt tilladte 11

12 husdyrtryk på arealerne. Kalundborg Kommune vurderer, at der således ikke vil være behov for yderligere vilkår i forhold til nitratudvaskningen til overfladevande. Kommunen finder i den konkrete sag ikke grundlag for at tilsidesætte det udpegningsgrundlag der ligger til grund for husdyrgodkendelsesloven og stiller derfor ikke skærpede vilkår til overfladeudvaskningen af nitrat. Hvis driftsherre ønsker at udbringe husdyrgødning fra en anden leverandør med en anden sammensætning af husdyrgødning finder kommunen det væsentlig at der ikke udbringes mere end hvad nitratklasserne foreskriver dvs. 1,36 DE/ha. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Der må maksimalt udbringes husdyrgødning eller anden organisk gødning til ejendommens udbringningsarealer med et dyretryk på 1,36 dyreenheder/ha. Alternativt skal der indsendes en Farm-N-udvaskningsberegning, der viser, at udvaskningen ligger under det maksimalt tilladte niveau. Grundvand Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til grundvand fastsættes ud fra nitratfølsomme indvindingsområder og lokale indsatsplaner for grundvand. Når dele af udbringningsarealerne ligger inden for nitratfølsomme indvindingsområder, foretages der en udvaskningsberegning i Farm-N modellen, der viser nitratkoncentrationen i det infiltrerede vand, der kommer ud af rodzonen. Ligger denne koncentration over 50 mg NO 3 - /l må koncentrationen ikke øges i forbindelse med projektet. Hvad der svarer til ca. 20 % af udbringningsarealerne (33,4 ha syd for Jyderup i Holbæk Kommune) ligger i nitratfølsomt indvindingsområde, hvilket fremgår af bilag 5. Beregningen af koncentrationen af nitrat i det infiltrerede vand er afhængig af det sædskifte, der anvendes på arealet i før- og eftersituationen. Resultatet af udvaskningsberegningen fremgår af tabel 3.4. Tabel 3.4: Udvaskningsberegninger fra Farm-N. Sædskifte Hektar Koncentration ud af rodzonen Merbelastning S6 33,4 ha 58 mg NO - 3 /l - 2 mg NO - 3 /l Vurdering og vilkår Det fremgår af tabel 3.6, at koncentrationen af nitrat i det infiltrerede vand ud af rodzonen for de arealer, hvor der anvendes sædskifte S6, beregnes til over 58 mg NO 3 - /l. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven må udvaskningen fra rodzonen således ikke øges på disse arealer. Det fremgår af tabel 3.6, at merbelastningen er negativ og dermed opfylder de rammer, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven. Da hele overlappet mellem udbringningsareal og nitratfølsomt indvindingsområde ligger i Holbæk Kommune henvises der endvidere til Holbæk Kommunes høringssvar i kapitel Udvaskning i forhold til habitatområder Alle udbringningsarealer afvander til Natura 2000 områderne Sejerø Bugt, Isefjord Inderbredning og Jammerland Bugt gennem Tissø. 12

13 Vurdering af vilkårsfastsættelse Det påhviler også kommunalbestyrelsen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne. Ved EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Waddenzee-dommen) er der fastlagt principper for habitatvurderinger. I dommen fastslås således, at gennemførelse af en nærmere konsekvensvurdering af et projekts miljøpåvirkning af et EF-habitatområde er betinget af, at der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 43), at en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45), og at et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49). Kommunen skal på denne baggrund specifikt vurdere om den enkelte bedrifts udvaskningsmæssige påvirkning af habitatområder kan betragtes som væsentlig for habitatområdet og i givet fald konsekvensvurdere denne påvirkning. Kvælstof Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer varierer mellem de enkelte marker, da udvaskningen er påvirket af mange variable forhold, blandt andet nedbørsmængde, jordbundsforhold, dyretryk og management. Beregningen af oplandet dyretryk er baseret på antallet af dyreenheder i oplandet/ha markblokke i oplandet. Udvaskningsberegningen baseret på den estimerede andel af sandjorde og lerjorde i oplandet og korrigeret for de anførte reduktionsprocenter fra miljøstyrelsens kort. Miljøstyrelsen har til vurdering af kvælstofudvaskningen udarbejdet et vejledende notat af 24. juni 2010, hvori der opstilles en række kriterier til vurdering af, hvad der kan betragtes som en væsentlig udvaskning af kvælstof. Kalundborg Kommune vurderer, at to væsentlige parametre skal være opfyldt i henhold til Miljøstyrelsens notat. For det første må dyretrykket i oplandet ikke være stigende i perioden fra 1. januar 2007 og for det andet må udvaskningen fra husdyrbrugets arealer i et opland maksimalt udgøre 5 % af den samlede udvaskning i oplandet, dog 1 % ved særlige eutroficerede lukkede oplande. Fosfor Ligesom med kvælstof er fosformobiliteten meget afhængig af nedbørsmængde, jordbundsforhold, dyretryk og management. Forsøg viser, at fosformobiliseringen fra landbrugsarealer i almindelighed til overfladevand ligger i størrelsesordenen 0,5 kg/ha/år 3. Dette er en gennemsnitlig værdi målt i 9 vandløb i perioden fra Forsøget viser, at specielt nedbørsmængden er afgørende for transporten i porer og erosion mens jordbundsforhold og fosfortal er afgørende for bindingen i jorden. Det vil derfor være vanskeligt at beregne en bedrifts årlige udvaskningen af fosfor. I habitatsammenhæng kan det udover fosforbalancen være ligeså relevant at vurdere hvor stort ejendommens areal er i forhold til arealet af hele oplandet. Sejerø Bugt, syd Kalundborg Kommune har beregnet udviklingen i dyretrykket i perioden fra 2007 og Beregningen viser, at antallet af dyreenheder i kommunens oplande samlet set har været 3 Faglig rapport fra DMU, nr. 380, 2001: Fosfor i jord og vand udvikling, status og perspektiver. 13

14 faldende i perioden med mindre udsving i mellem de enkelte oplande og dyregrupper. Kommunen vurderer således, at godkendelsen ikke medfører en væsentlig stigning af dyretrykket i oplandet. Kalundborg Kommune har beregnet udvaskningen af kvælstof i opland til Sejerø Bugt, syd. Beregningsresultatet fremgår af tabel 3.5. Tabel 3.5: Beregning af kvælstofudvaskning til Sejerø Bugt, syd Generel udvaskning Opland til Sejerø Bugt, syd ha Dyrket areal i oplandet til Sejerø Bugt, syd ha Reduktionspotentiale (jf nitratklassekortlægningen) % (middel 87,5 %) Standardudvaskning fra rodzonen* 62,5 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrkede arealer i oplandet til Sejerø Bugt, syd (62,5*0,125*14.460) kg N/år Udvaskning fra udyrkede arealer i oplandet til Sejerø Bugt, syd (10**0,125*4.260) kg N/år Udvaskning i opland kg N/år Udvaskning fra det ansøgte husdyrbrug Reduktion som ovenfor 87,5 % Udbringningsarealer i Sejerø Bugt, syd 113 ha Udvaskning fra rodzonen (bidrag fra husdyrbruget) 9,2 kg N/år** Samlede påvirkning af Sejerø Bugt, syd 130 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidag til Sejerø Bugt, syd. 0,1 % * Standardudvaskning er 78 kg/ha/år fra sandjord, 47 kg/ha/år fra lerjorde. Fordelingen mellem sand- og lerjorde er ca. 50/50 i dette opland. Standardudvaskningen fra udyrkede arealer er sat til 10 kg N/ha/år. ** Worst Case udvaskningen fra 1,36 DE/ha (hvad nitratklasserne tillader) er beregnet til 45,0 kg N/ha/år. I Farm-N har kommunen beregnet ejendommens udvaskning uden tilførsel af husdyrgødning til 35,8 kg N/ha/år. Bidraget fra husdyrgødningen er således beregnet til 9,2 kg N/ha/år. Det fremgår af beregningerne i tabel 3.5, at det ansøgte husdyrbrug vil bidrage med 0,1 pct. af den samlede udvaskning til Sejerø Bugt, syd. I henhold til miljøstyrelsens afskæringskriterier vurderer Kalundborg Kommune, at det ansøgte ikke i sig selv har en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. Samlet kan det herefter vurderes, at der ikke er behov for at stille vilkår til det ansøgte vedrørende nitratudvaskning. Den konkrete bedrift godkendes til maksimalt at kunne tilføre fosfor med husdyrgødning i et omfang svarende til, hvad det beregnes, at der fjernes med afgrøderne. Det vurderes på den baggrund, at det konkrete projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatoplandet med hensyn til fosfor. Habitatoplandet Sejerø Bugt og Saltbæk Vig (habitat nummer 135) er en del af Natura 2000 område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke, hvortil der er udarbejdet et udkast til Natura 2000 plan. Kommunen har i afsnit 1.1 vurderet arealanvendelsens påvirkning af naturområder i forhold til afsætning af ammoniak. Det fremgår i denne vurdering, at projektet med de konkrete vilkår til ejendommens arealer vurderes ikke at påvirke tørre naturtyper i habitatområder væsentligt, herunder område 154. Da overskudsnedbør fra udbringningsarealerne afstrømmer til Sejerø Bugt vurderes arealernes påvirkning af Natura 2000 området at kunne indskrænkes til den næringspåvirkning, der beregnes som udvaskning fra arealerne. Det fremgår af Natura 2000 planens retningslinie 1.1 at: "Reduktion af kvælstofdeposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem 14

15 en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen." Sejerø Bugt er delopland til i Hovedvandopland 2.1 "Kalundborg". I vandplanens retningslinier anføres det at: "Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet". Kalundborg Kommune vurderer, at projektet følger det udvaskningsniveau, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven og dermed lever op til kravet i vandplanen og dermed også kravet i naturplanen. Isefjord Yderbredning Kalundborg Kommune har beregnet udviklingen i dyretrykket i perioden fra 2007 og Beregningen viser, at antallet af dyreenheder i kommunens oplande samlet set har været faldende i perioden med mindre udsving i mellem de enkelte oplande og dyregrupper. Kommunen vurderer således, at godkendelsen ikke medfører en væsentlig stigning af dyretrykket i oplandet. Kalundborg Kommune har beregnet udvaskningen af kvælstof i opland til Isefjord Yderbredning. Beregningsresultatet fremgår af tabel 3.6. Tabel 3.6: Beregning af kvælstofudvaskning til Isefjord Yderbredning. Generel udvaskning Opland til Isefjord Yderbredning ha Dyrket areal i oplandet til Isefjord Yderbredning ha Reduktionspotentiale (jf nitratklassekortlægningen) 0-50 % (25 %) Standardudvaskning fra rodzonen* 62,5 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrkede arealer i oplandet til Isefjord Yderbredning (62,5*0,75*27.850) kg N/år Udvaskning fra udyrkede arealer i oplandet til Isefjord Yderbredning (10*0,75*13.950) kg N/år Udvaskning i opland kg N/år Udvaskning fra det ansøgte husdyrbrug Reduktion som ovenfor 25 % Udbringningsarealer i Isefjord Yderbredning 27 ha Udvaskning fra rodzonen (bidrag fra husdyrbruget) 9,2 kg N/år** Samlede påvirkning af Isefjord Yderbredning 186 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidag til Isefjord Yderbredning. < 0,02 % * Standardudvaskning er 78 kg/ha/år fra sandjord, 47 kg/ha/år fra lerjorde. Fordelingen mellem sand og lerjorde er ca. 50/50 i dette opland. Standardudvaskningen fra udyrkede arealer er sat til 10 kg N/ha/år. ** Worst Case udvaskningen fra 1,36 DE/ha (hvad nitratklasserne tillader) er beregnet til 45,0 kg N/ha/år. I Farm-N har kommunen beregnet ejendommens udvaskning uden tilførsel af husdyrgødning til 35,8 kg N/ha/år. Bidraget fra husdyrgødningen er således beregnet til 9,2 kg N/ha/år. Det fremgår af beregningerne i tabel 3.6, at det ansøgte husdyrbrug vil bidrage med mindre end 0,02 pct. af den samlede udvaskning til Isefjord Yderbredning. I henhold til miljøstyrelsens afskæringskriterier vurderer Kalundborg Kommune, at det ansøgte ikke i sig selv har en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. Samlet kan det herefter vurderes, at der ikke er behov for at stille vilkår til det ansøgte vedrørende nitratudvaskning. 15

16 Den konkrete bedrift godkendes til maksimalt at kunne tilføre fosfor med husdyrgødning i et omfang svarende til, hvad det beregnes, at der fjernes med afgrøderne. Det vurderes på den baggrund, at det konkrete projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatoplandet med hensyn til fosfor. Isefjord Yderbredning er ikke en del af en specifik Natura 2000 plan. Oplandet er dog en del af Isefjordsoplandet og omkring Isefjorden er en række mindre Natura 2000 områder, hvor der for hvert område er udarbejdet en selvstændig Natura 2000 plan. Herunder områderne "Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Natura 2000 område 153", "Udby Vig Natura 2000 område 155", "Jægerspris Skydeterræn Natura 2000 område 235" og "Kyndby Kyst Natura 2000 område 244" Kommunen har i afsnit 1.1 vurderet arealanvendelsens påvirkning af naturområder i forhold til afsætning af ammoniak. Det fremgår i denne vurdering, at ejendommens arealer ligger mere end 3 km fra Natura 2000 områder, herunder habitatområderne omkring Isefjorden og dermed ikke vurderes at påvirke tørre naturtyper i habitatområderne. Da overskudsnedbør fra udbringningsarealerne afstrømmer til Isefjorden vurderes arealernes påvirkning af Natura 2000 områderne at kunne indskrænkes til den næringspåvirkning, der beregnes som udvaskning fra arealerne. Fælles for Natura 2000 planerne omkring Isefjorden er, at det i alle planernes retningslinie 1.1 fremgår at: "Reduktion af kvælstofdeposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen." Isefjord Yderbredning er delopland til i Hovedvandopland 2.2 "Isefjord og Roskilde Fjord". I vandplanens retningslinier anføres det at: "Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet". Kalundborg Kommune vurderer at projektet følger det udvaskningsniveau, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven og dermed lever op til kravet i vandplanen og dermed også kravet i naturplanen. Jammerland Bugt, gennem Tissø Kalundborg Kommune har beregnet udviklingen i dyretrykket i perioden fra 2007 og Beregningen viser, at antallet af dyreenheder i kommunens oplande samlet set har været faldende i perioden med mindre udsving i mellem de enkelte oplande og dyregrupper. Kommunen vurderer således, at godkendelsen ikke medfører en væsentlig stigning af dyretrykket i oplandet. I henhold til Miljøstyrelsens vejledende notat har Kalundborg Kommune beregnet udvaskningen af kvælstof i opland til Tissø. Beregningsresultatet fremgår af tabel

17 Tabel 3.7: Beregning af kvælstofudvaskning til Tissø. Generel udvaskning Opland til Tissø ha Dyrket areal i oplandet til Tissø ha Reduktionspotentiale (jf nitratklassekortlægningen) % (middel 87,5 %) Standardudvaskning fra rodzonen* 62,5 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrkede arealer i oplandet til Tissø (62,5*0,125*30.530) kg N/år Udvaskning fra udyrkede arealer i oplandet til Tissø (10**0,125*11.060) kg N/år Udvaskning i opland kg N/år Udvaskning fra det ansøgte husdyrbrug Reduktion som ovenfor 87,5 % Udbringningsarealer i Tissø 27 ha Udvaskning fra rodzonen (bidrag fra husdyrbruget) 9,2 kg N/år** Samlede påvirkning af Tissø 31 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidag til Tissø < 0,02 % * Standardudvaskning er 78 kg/ha/år fra sandjord, 47 kg/ha/år fra lerjorde. Fordelingen mellem sand og lerjorde er ca. 50/50 i dette opland. Standardudvaskningen fra udyrkede arealer er sat til 10 kg N/ha/år. ** Worst Case udvaskningen fra 1,36 DE/ha (hvad nitratklasserne tillader) er beregnet til 45,0 kg N/ha/år. I Farm-N har kommunen beregnet ejendommens udvaskning uden tilførsel af husdyrgødning til 35,8 kg N/ha/år. Bidraget fra husdyrgødningen er således beregnet til 9,2 kg N/ha/år. Det fremgår af beregningerne i tabel 3.7, at det ansøgte husdyrbrug vil bidrage med mindre end 0,02 pct. af den samlede udvaskning til Tissø. I henhold til miljøstyrelsens afskæringskriterier vurderer Kalundborg Kommune, at det ansøgte ikke i sig selv har en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. Samlet kan det herefter vurderes, at der ikke er behov for at stille vilkår til det ansøgte vedr. nitratudvaskning. Det vurderes, at der på den konkrete ejendom er redegjort for at udbringningsarealerne har lave fosfortal. Jorderne vurderes derfor at have en stor bindingskapacitet, der gør at det ansøgte fosforoverskud adsorberes i jorden. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlig udvaskning af fosfor fra de konkrete arealer og det konkrete projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatoplandet med hensyn til fosfor. Oplandet gennem Tissø til Jammerland Bugt er del af Habitatområde 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken, der sammen med Fuglebeskyttelsesområde 100 Tissø, Åmose og Hallenslev Mose udgør Natura 2000-område 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken. Hertil er der udarbejdet et udkast til Natura 2000 plan. Kommunen har i afsnit vurderet arealanvendelsens påvirkning af naturområder i forhold til afsætning af ammoniak. Det fremgår i denne vurdering, at projektet med de konkrete vilkår til ejendommens arealer vurderes ikke at påvirke tørre naturtyper i habitatområder væsentligt, herunder Natura 2000 område 157. Da overskudsnedbør fra udbringningsarealerne afstrømmer til Nedre Halleby Å og Flasken vurderes arealernes påvirkning af Natura 2000 området at kunne indskrænkes til den næringspåvirkning, der beregnes som udvaskning fra arealerne. Det fremgår af Natura 2000 planens retningslinie 1.1 at: "Reduktion af kvælstofdeposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen." 17

18 Tissø, Nedre Halleby Å og Flasken er delopland til i Hovedvandopland 2.1 "Kalundborg". I vandplanens retningslinier anføres det at: "Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet". Kalundborg Kommune vurderer, at projektet følger det udvaskningsniveau, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven og dermed lever op til kravet i vandplanen og dermed også kravet i naturplanen. 18

19 4 Bedste tilgængelige teknik (BAT) For arealgodkendelser efter husdyrgodkendelseslovens 16 skal ansøger som udgangspunkt ikke forholde sig til anvendelsen af BAT, da BAT primært behandler teknologier i forhold til husdyrbrugs anlæg. Der er redegjort for følgende i ansøgningen: Gødningen udbringes så vidt muligt umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst- og næringsstof optag forekommer, hvilket nedsætter fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning. Vedr. udbringning følges de anvisninger (omkring snedækkede/ skrånende/ vandmættede/ oversvømmede arealer), der er angivet i BREF-dokumentet og som findes som generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. - På sort jord og græs nedfældes gyllen indenfor bufferzonen til 7 naturområder i henhold til gældende vejledning. På øvrige arealer udbringes flydende husdyrgødning med slæbeslanger. Der tages så vidt muligt hensyn til naboer i forbindelse med udbringningen, dvs. at der tages højde for vindretning, tæt beboede områder mm. I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en lang række krav til udbringning af husdyrgødning, og disse krav kan opfattes som bat på området. Disse krav vil sikres overholdt. Dette indebærer bl.a. at der føres gødningsregnskab på bedriften. Bedriften drives generelt efter retningslinierne i Godt landmandskab Vurdering og vilkår Det vurderes, at udbringning af gylle i er reguleret af lovbestemte krav fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen og via de retningslinier, der er udstukket fra Plantedirektoratet. Herunder lovkrav om nedfældning af gylle på sort jord og græsmarker, hvilket er omtalt under afsnit 2.1, og lovkrav ved anvendelse af husdyrgødning på arealer, der grænser op til byzone, sommerhusområder og lokalplanudlagte boligområder. Ved udbringning af gylle vil der være midlertidig lugtpåvirkning i lokalområdet. Udkørsel skal derfor koncentreres til så få dage så muligt således, at lugtgenerne vil være kortvarige. Derudover vil det være en fordel at informere naboerne om forestående udbringning af husdyrgødning. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Udbringning af gylle skal koncentreres over så kort tid så muligt, det vil sige nogle få uger således, at lugtgenerne er så kortvarige så mulige. 19

20 5 Høring Kalundborg Kommune har i forbindelse med behandlingen af sagen anmodet Holbæk Kommune om udarbejdelse af vilkår til den del af arealet, der ligger i Holbæk Kommune. 5.1 Høring af nabokommune Holbæk Kommunes høringssvar fremgår herunder: 21 høring til Kalundborg Kommune om udspredningsarealer i Holbæk Kommune Høringssvar udarbejdet af Holbæk Kommune, Natur, Miljø og Landskab, Gl. Skovvej 158, 4420 Regstrup, v/ Ditte Galsgård, tlf.: , landbrug@holb.dk Holbæk Kommunes konklusion på høringen: Holbæk Kommune meddeler, at der kan anvendes husdyrgødning og Novogro ud fra lovens grænser på udspredningsarealerne (47,62 ha) i Holbæk Kommune, som anvendes af Davrup Gods. Holbæk Kommune forventer, at Kalundborg Kommune laver udregningen. Holbæk kommune har foretaget en vurdering af anvendelsen af arealet i forhold til de rammer, der er fastlagt i lovgivningen inden for naturdelen. Kommunen finder ikke at udbringningen på arealet vil få væsentlig indvirkning på naturen og miljøet, og har derfor ingen kommentarer til høringen ud over nedenstående vilkår. Holbæk Kommune har ikke regnet på udvaskningen, og overlader denne del til Kalundborg, som ser på udbringningsarealet som et hele. Vurderingen er givet på baggrund af det indsendte ansøgningsmateriale og de vilkår, der er stillet til driften af jorden. Såfremt der sker ændringer i de forhold, som ligger til grund for høringssvaret, skal det meddeles til kommunen. Vilkår for udspredningsarealerne i Holbæk Kommune Høringssvaret indeholder en række vilkår for drift af arealerne, Vilkårene er stillet på baggrund af en miljøvurdering af forureningsmæssige forhold i forbindelsen med anvendelse af arealerne til udbringning af husdyrgødning. Vilkårene skal sikre, at udbringning af husdyrgødning på dyrkningsarealerne ikke giver anledning til væsentlig virkning på miljøet. 1. Kommunen stiller vilkår om at der på bedriften anvendes et S6 sædskifte med mindre et andet valgt sædskifte har en mindre udvaskning end S6 ifølge udvaskningsindekset. 2. Holbæk Kommune henstiller til, at efterafgrøder i videst muligt omfang placeres i de nitratfølsomme områder (mark 20,21,22,40 og 41), idet det er mest hensigtsmæssigt at kvælstofudvaskningen reduceres her. De lovpligtige efterafgrøder må ikke erstattes af grønne marker. 3. Holbæk Kommune stiller vilkår om at de 20 meter, hvor der ikke må udbringes husdyrgødning ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen 26, stk. 3, fradrages udbringningsarealet. Det drejer sig om skrånende arealer over 6 grader ned mod naturbeskyttede søer. 4. Holbæk Kommune stiller vilkår om at der ikke tilføres yderligere fosfor i eksempelvis handelsgødning end det i godkendelsen nævnte, på de fosforfølsomme arealer. 5. Ejendommen skal fremover drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse, samt med de ændringer der eventuelt måtte fremgå af godkendelsens vilkår. 6. Virksomheden skal til enhver tid kunne fremlægge dokumentation for de seneste 5 år for overholdelsen af vilkår Der skal foreligge dokumentation for sædskifte, areal med efterafgrøder, tilførte gødningsmængder og husdyrgødningsaftaler i form af kopi af markplaner, gødningsregnskaber og andre relevante bilag for de sidste 5 år. 7. Der må ikke udbringes husdyrgødning, handelsgødning eller anden form for gødning på frosne, snedækkede, vandmættede eller oversvømmede arealer. 8. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. slam, før det er anmeldt til Holbæk Kommune. Kommunen vil i så fald vurdere om ændringen kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringen må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret ændringen. 9. Såfremt andre arealer ønskes anvendt, skal det godkendes af kommunen senest 1. august det år man ønsker at anvende arealet. 20

21 10. Kommunen kan til hver en tid kræve dokumentation for, at et vilkårligt vilkår i godkendelsen er overholdt. Forudsætninger for høringssvar for arealer beliggende i Holbæk Kommune Under Davrup gods drives i alt 164,35 ha udbringningsarealer heraf 47,62 ha i Holbæk Kommune. Arealerne i Holbæk ses nedenfor, og i nedenstående arbejdes kun med disse markerede arealer beliggende i Holbæk Kommune. I de følgende afsnit redegøres nærmere for håndtering af gødning samt de miljømæssige konsekvenser ved udbringning. Tabel 1. Oversigt over udbringningsarealer og størrelse Mark nr. Areal N kl. 0 N kl. 1 P kl. 0 P kl.2 P kl. 3 grundvand 20 0,52 ha 0,52 ha 0,07 ha 0,45 ha 0,52 ha 21 5,46 ha 5,37 ha 0,09 ha 0,42 ha 5,04 ha 5,46 ha 22 15,59 ha 13,88 ha 1,71 ha 0,22 ha 15,59 ha 40 8,17 ha 0,78 ha 7,28 ha 8,17 ha 8,17 ha 41 3,65 ha 0,27 ha 3,38 ha 3,65 ha 3,65 ha 60 13,79 ha 13,79 ha 13,79 ha 61 0,44 ha 0,44 ha 0,44 ha I alt 47,62 ha 20,82 ha 26,79 ha 14,23 ha 0,71 ha 32,68 ha 33,39 ha Sædskifte Jordtyper på udspredningsarealerne er opgivet til hovedsagligt at være JB 5, drænet og ikke vandet. Det valgte sædskifte er S6 4 (ansøger har valgt at etablere mindst 15 % frøgræs) mens referencesædskiftet er S2 på arealerne. Det valgte sædskiftet har et udvaskningsindeks på 86 jævnfør notat om standardsædskifter og referencesædskifter. Referencesædskiftet har en udvaskningsindeks på 93. Kommunes vurdering 4 S6 sædskiftet består af 10% efterafgrøder, ca. 36 % vinterkorn, 9 % lovpligtige efterafgrøder, 25 % vårkort, 5 % ærter, 10 % raps og 15 % frøafgræder. 21

22 Det vurderes at det ønskede sædskifte kan efterleves på bruget og at det passer til ejendommens husdyrproduktion og jordtype. Kommunen stiller vilkår om at der på bedriften anvendes et S6 sædskifte med mindre et andet valgt sædskifte har en mindre udvaskning end 86 ifølge udvaskningsindekset. Husdyrgødning, gødskning og gødningshåndtering Nedenstående tabel viser den mængde husdyrgødning, der ønskes udbragt totalt på ejendommen i det ansøgte projekt. Tabel 1. Husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor Gødningstype DE Kvælstofindhold (kg) Fosforindhold (kg) Svinegylle Novogro 28, I alt 178, Kommunens vurdering Der må ikke udbringes husdyrgødning, handelsgødning eller anden form for gødning på frosne, snedækkede, vandmættede eller oversvømmede arealer. Natur I dette afsnit beskrives naturelementer, og det vurderes om der er risiko for afstrømning og eller udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan medføre en væsentlig øget miljøpåvirkning af de beskyttede naturtyper. Natura 2000-område og habitattyper uden for Natura 2000-område Udbringningsarealerne er ikke beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder. Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er EF-habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, som ligger ca. 1,5 km nordvest for mark 40 m.fl. Habitattyper, der ligger til grund for Natura 2000 udpegninger, som ikke ligger i et Natura 2000 område er også beskyttet. Holbæk Kommune har ingen registreringer af sådanne habitattyper på eller ved udbringningsarealerne. Bilag IV-arter Danmark er forpligtet til at beskytte arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Arter der potentielt findes i Holbæk Kommune i forbindelse med udbringningsarealer fremgår af nedenstående tabel. Der skal sikres en gunstig bevaringsstatus for disse arter. Tabel 2: Oversigt over Bilag IV-arter relevante for udbringningsarealer i Holbæk Kommune Bilag IV art Foretrukken ynglehabitat Markfirben Spidssnudet frø Springfrø Klokkefrø Strandtudse Grønbroget tudse Løvfrø Løgfrø Typisk solvendt skråning med veldrænede, løse jordtyper og sparsom bevoksning. Findes spredt i landskabet på åbne, varme, solrige lokaliteter ex. sandede bakkeområder, grusgrave, heder, stendiger og sydvendte skråninger Vandhuller som indgår i sammenhængende naturområder især enge og moser Vandhuller Lysåbne, ofte lavvandede vandhuller med rent vand og rug undervands- eller flydebladsvegetation Lavvandede, lysåbne, udtørrede vandhuller og markoversvømmelser Lysåbne vandhuller og markoversvømmelser med ringe eller ingen vegetation Lysåbne, ofte lavvandede vandhuller med rent vand og rig undervands- og flydebladsvegetation Lysåbne, vegetationsrige vandhuller med rent vand Stor Lysåbne, ofte vegetationsrige, rene vandhuller. vandsalamander Kommunen har ikke registreringer af de ovennævnte bilag IV- arter i Tabel 2 på eller i umiddelbar nærhed af udbringningsarealet. Der er foretaget padderegistrering Jyderup-området i 2008, hvor der ikke er fundet nogle padder i de undersøgte søer. Natur beskyttet efter 7 i Husdyrgodkendelsesloven Mark 60 ligger i bufferzonen til et 7 (husdyrgodkendelsesloven) beskyttet overdrev. Se Kort 1 nedenfor. Der er ca. 900 meter fra marken til kanten af overdrevet. De resterende marker ligger mere end 1 km fra 7 beskyttede arealer. 22