1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

Transkript

1 1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

2 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive behandlet for en hjertekarsygdom. Det gælder uanset, om der er tale om et mindre eller større indgreb. Mange hjertekarsyge oplever i den forbindelse følelser som frygt, angst, frustration, vrede eller usikkerhed. Det er naturlige reaktioner på den stress, som følger efter en hjertekarsygdom. Du kan opleve sådanne reaktioner ved at dit humør og overskud svinger, og at du nemmere bliver rørt eller hurtigere irriteret og opfarende at du bekymrer dig mere, end du plejer, og nemt bliver nervøs at du har svært ved at falde i søvn, eller at du vågner flere gange om natten at du bliver mere opmærksom på din krops signaler, særligt i brystregionen, og at signalerne bekymrer dig at du har svært ved at koncentrere dig om fx at læse og se tv at du bliver mere følsom over for eksempelvis støj eller det at være sammen med mange mennesker at du får svært ved at tale om dine tanker eller bekymringer Disse reaktioner er helt almindelige. Hvordan du reagerer, afhænger selvfølgelig af hvem du er. Nogle mennesker reagerer tilsyneladende meget voldsomt, andre slet ikke. ANGST Lige så snart mit hjerte begyndte at banke, tænkte jeg: Åh nej, hvad nu? Jeg gik i panik, hver gang jeg fik hjertebanken. Karen, 66 år, hjertekarpatient. Angst er en naturlig følelse, som advarer os i situationer, der kan være farefulde. Mange hjertekarsyge oplever angst i forskellige grader og på forskellige måder. Typisk i form af, at de bliver mere opmærksomme på kroppens signaler. Angst kan være hæmmende, hvis den overbeviser dig om, at ethvert nyt signal fra kroppen er tegn på, at der er noget galt med dit hjerte. Angst bliver problematisk, når den griber forstyrrende ind i din hverdag. Det kan fx være ved at du bliver hjemme, fordi du bekymrer dig for, at der skal ske noget med dit hjerte at du undgår ting, du tidligere har haft glæde ved, fordi du frygter, at noget skal gå galt

3 at du ikke anstrenger kroppen, fordi du tror, at anstrengelse vil fremprovokere et nyt hjerteanfald at du tager dit blodtryk og puls mange gange hver dag for at holde øje med, om der er noget galt Kan du genkende sådanne handlemønstre og tanker, bør du opsøge hjælp hos fx egen læge. Får angsten lov at vare ved, kan den afholde dig fra at gøre det, som er godt for dig og dit helbred. ANGST ER SELVFORSTÆRKENDE Det var nogle uger efter min blodprop. Jeg sad i bilen og fik pludseligt koldsved og hjertebanken. Jeg tænkte: Så nu kommer det igen. Kurt, 49 år, hjertekarpatient. Når du er hjertekarsyg, bliver du helt naturligt mere opmærksom på din brystregion. Nye fornemmelser her kan gøre dig urolig for, om der er noget galt med dit hjerte. Du oplever måske hjertebanken, åndenød, smerter eller trykken for brystet. Her er det vigtigt at opsøge hjælp for at få vurderet dine reaktioner. Hvis ikke reaktionerne er tegn på ny hjertekarsygdom, kan de være tegn på angst. De er svære at skelne fra hinanden. Angst kan gøre dig urolig og forstærke dine symptomer. Det kan øge din opmærksomhed på hjertet og få dig til at tro, at du har et nyt hjerteanfald. Du ender således i en ond cirkel. I denne situation er det vigtigt at opsøge hjælp til at håndtere din angst og forstå din krops reaktioner. DEPRESSION Jeg plejede at blive glad, når mit barnebarn kom. Men pludselig følte jeg egentligt ikke noget. Jeg var nærmest bare tom indeni. Alice, 62 år, hjertekarpatient.

4 Det er forskelligt, hvor længe der går, før livet som hjertekarsyg falder på plads. Det afgørende er, at du føler, det går fremad. Også selvom du synes, det går for langsomt. I den proces er det almindeligt at føle sig nedtrykt en gang i mellem. Nogle hjertekarsyge udvikler dog en depression, som forhindrer dem i at få det bedre. Symptomer på depression kan være at du isolerer dig og trækker dig tilbage fra fx sammenkomster, fordi du føler dig nedtrykt eller tom at du ikke laver fritidsaktiviteter, fordi du mangler lystfølelse, håb og initiativ at du sover dårligt og vågner tidligt om morgenen at du ikke kan overskue dine arbejdsopgaver at du ikke kan holde styr på dine tanker, eller at du overvejer at tage dit eget liv at du har mange negative tanker, bebrejder dig selv for din sygdom, og har svært ved at få øje på lyspunkter Kan du genkende nogle af disse træk fra dit egen hverdag, skal du opsøge professionel hjælp. En depression kan og bør behandles. Det er afgørende for, at du kan få det bedre med tiden. GODE RÅD Det hjalp at dyrke motion. Jeg kan nu leve et mere normalt liv igen i stedet for at være bange, hver gang jeg får en pulsstigning. Anders, 55 år, hjertekarpatient. Det tager tid at vænne sig til livet med en hjertekarsygdom, finde sig selv og komme ovenpå. De fleste bruger uger eller måneder til at bearbejde oplevelserne og få sygdommen så meget på afstand, at reaktionerne fortager sig. I denne periode kan det være godt at foretage sig noget, der hjælper dig med at håndtere dine reaktioner. Det kan fx være at trække vejret roligt - start med tre dybe vejrtrækninger at gøre de ting, som plejer at gøre dig glad - også selvom du måske ikke har lyst at motionere - det giver dig mere energi og overskud at tale med andre om dine bekymringer - det kan være dine nærmeste, din læge eller sygeplejerske at lære af andre hjertekarsyge - få indblik i deres erfaringer med livet med en hjertekarsygdom at huske på, at selvom du måske er bange for at få et hjerteanfald, er det langt fra sikkert, at det sker

5 Sådanne ting kan hjælpe dig videre i livet. For selv om livet med en hjertekarsygdom måske ikke bliver helt det samme som før, kan det sagtens blive lige så godt. HER KAN DU FÅ HJÆLP Hvis du kan genkende nogle af symptomerne på angst og depression fra dit egen hverdag, bør du opsøge hjælp for at få afklaret din situation. Der er effektiv og god behandling og støtte at hente. Det kan hjælpe dig videre i livet. Som hjertekarsyg kan du henvende dig til din egen læge og blive behandlet eller blive henvist til behandling. Du kan også kontakte et af Hjerteforeningens rådgivningscentre, som kan hjælpe dig videre. Du har også mulighed for at kontakte Hjertelinien, der er gratis og anonym telefonrådgivning til alle, der har hjertekarsygdom inde på livet. Her kan du tale om dine problemer, din tvivl og dine overvejelser og få råd og støtte, så du og din familie kan komme videre i livet. Endelig kan du selv finde en psykolog eller psykiater, der tilbyder behandling af angst og depression. BRUG DIT LOKALE RÅDGIVNINGSCENTER I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan alle patienter og pårørende få individuel og gratis rådgivning. Her kan du tale med en hjertesygeplejerske om hjertekarsygdom, angst, medicin, symptomer m.m. Du kan også få målt dit kolesteroltal, blodsukker og blodtryk og din puls. Du kan deltage i foredrag og motionskurser, møde andre i samme situation som dig og meget mere. Som medlem får du tilbuddene til særlig medlemspris. Ring til rådgivningscentret og aftal en tid. Rådgivningscenter Aalborg, Vesterbro 81, 9000 Aalborg, Tlf aalborg@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Århus, Jægergårdsgade 64-66, 8000 Århus C, Tlf aarhus@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Esbjerg, Jyllandsgade 79 C, 6700 Esbjerg, Tlf esbjerg@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Kolding, Sydbanegade 4, 6000 Kolding, Tlf kolding@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Odense, Kongensgade 65, 5000 Odense C, Tlf odense@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter København, Hauser Plads 20, 1127 København K, Tlf kbh@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Næstved, Apotekerstræde 4 A, 4700 Næstved, Tlf naestved@hjerteforeningen.dk

6 Hjertelinjen gratis telefonrådgivning Åben alle hverdage mellem kl. 9 og 15 samt onsdag, fredag og søndag mellem kl. 18 og 21. Tlf Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen det første år Ring til tlf HJERTELIV - Hjerteforeningens elektroniske nyhedsbrev med seneste nyt om forskning og behandling, brevkasse, hjertedebat og opskrifter. Udsendes gratis to gange om måneden. Tilmeld dig på eller ring til HAUSER PLADS KØBENHAVN K TELEFON TELEFAX POST@HJERTEFORENINGEN.DK