Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016

Transkript

1 Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed, Danske Handicaporganisationer Maja Dal, Danske Handicaporganisationer Anders Høgsbro Madsen, Skole og Forældre Vibeke Abel, Hillerød Kommune formand for Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen (afbud) Marie Olund, Rammeaftalesekretariatet Søren Kvistgaard Rasmussen, Rammeaftalesekretariatet Anne-Sofie Fischer Petersen, KKR sekretariatet Velkommen til nyt medlem af Regionalt Dialogforum Mitzi Reinau. Mitzi Reinau er udpeget af Danske Handicaporganisationer, og er medlem af Astma-Allergi Danmark og af Handicaprådet i Gentofte. Side 1 af 6 1) Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at dagsordenen godkendes. Beslutning Regionalt Dialogforum godkendte dagsordenen. 2) Rammeaftale 2017 Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale. Rammeaftalen omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og består af en udviklingsstrategi og styringsaftale. I aftalen for 2017 tages de første skridt i retning af en ændret tilgang i arbejdet med den årlige Rammeaftale. Der arbejdes i retning af længere og flerårige perspektiver i de udviklingsprojekter, fokusområder og fremadrettet de fælles målsætninger, der besluttes for området. Rammeaftalen fremlægges for KKR Hovedstaden på kommende møde den 22. juni og sendes herefter til godkendelse i kommunerne. Den til mødet fremlagte Rammeaftale er således Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningens forslag til Rammeaftale Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Rammeaftale 2017 omfatter aftaler, der indgås i KKR Hovedstaden for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

2 Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper på børne-, unge- og voksenområdet. På baggrund heraf vurderes der ikke aktuelt at være behov for i 2017 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Generelt oplever kommunerne ingen akutte problemstillinger i forhold til sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel inden for de forskellige målgrupper. Det opleves også i overvejende grad, at de højt specialiserede tilbud, som benyttes, har kompetencer og rammer til at yde en kvalificeret indsats. Side 2 af 6 Særlig tema og fokusområde 2017 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 omfatter desuden aftaler om særlige temaer og fokusområder på tværs af kommuner og region. For Rammeaftale 2017 fortsættes med det særlige tema, som var valgt for 2016: Fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. De fælles målsætninger forventes indarbejdet i Rammeaftale Formålet med at lade temaet strække sig over en toårige periode er at sikre tilstrækkelig tid og rum til formulering af målsætninger, herunder implementering af de initiativer, der igangsættes på baggrund af målsætningerne. Formålet med fælles målsætninger er, at understøtte det tværgående arbejde på socialområdet. De fælles målsætninger skal bidrage til at sikre øget fokus på udvikling af kvalitet, faglighed og tilbudsviften bredt. Embedsmandsudvalget har udpeget følgende 2 hovedområder inden for hvilke, der skal udarbejdes fælles målsætninger: Koordination og tilrettelæggelse af indsatsviften i hovedstadsregionen, herunder incitamentsstruktur. Faglighed, videns- og evidensbaserede metoder og resultatdokumentation. Derudover omfatter Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 følgende fokusområde for 2017: Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand (SEL 85) samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden (VUM) til praksis. Fokusområdet udspringer af de bevægelser, der har præget området de seneste år, herunder recovery- og rehabiliteringsperspektiver, progression og effektdokumentation samt mindst indgribende indsatser i borgernes nærmiljø. Fokusområdet vil blive behandlet som vidensdelingsaktiviteter på tværs af kommuner og region i løbet af Det indstilles, at Regionalt dialogforum drøfter arbejdet med fælles målsætninger, herunder giver input til emner, områder, målgrupper på det tværgående specialiserede socialområde, hvor det vurderes relevant og aktuelt at formulere fælles målsætninger.

3 Beslutning: Punktet blev indledt af Marie Olund med kort oplæg om Rammeaftale 2017s indhold. Den fremlagte Rammeaftale, herunder tema og fokusområde for 2017 er Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningens bud på indhold i en kommende udviklingsstrategi. Temaer og fokusområde er således endnu ikke behandlet i KKR regi, hvilket vil foregå i forbindelse med behandlingen af Udviklingsstrategi 2016 på KKR mødet den 22. juni Side 3 af 6 Tema og fokusområder er udledt af kommunernes indberetninger til Udviklingsstrategi 2017, hvor der bl.a. afdækkes tværkommunale udviklingstendenser og udfordringer på tværs af kommunerne. Det særlige Tema: Fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. Temaet videre føres fra 2016, med det formål at sikre tid til implementering af målsætningerne og indarbejdelse i Rammeaftale Overordnet er formålet er at få sat fokus på den langsigtede strategi og særligt udviklingen i kvalitet og faglighed på det specialiserede område. Arbejdet skal tage højde for de forandringer der kendetegner området, blandt andet at øget kommunal hjemtagning har betydet, at de borgere der er på tilbuddene er mere komplekse og derfor kræver en højere grad af specialisering i indsatserne. Denne udvikling har betydning for både pris og ikke mindst indhold, men også behovet for koordination og tværkommunalt samarbejde på de mest specialiserede områder. Der er udvalgt to hovedområder som der arbejdes med: Koordination og tilrettelæggelse af indsatsviften i hovedstadsregionen, herunder incitamentsstruktur. Faglighed, videns- og evidensbaserede metoder og resultatdokumentation. Fokusområdet i 2017 forslås at være: Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand (SEL 85) samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden (VUM) til praksis. Temaet er forslået pba. kommunernes indberetninger. Grundlæggende handler det om, at kommunerne oplever større effekt for borgeren ved indsatser i eget hjem, dette bliver dog i stigende grad komplekst. Formålet er dermed at have fokus på de nødvendige kompetencer for at sikre denne indsats for borgerne. Voksenudredningsmetoden (VUM) er en metode til at understøtte udredning og sagsbehandling på området for voksne med sociale problemer og voksne med funktionsnedsættelse. Formålet med VUM er blandt andet at sikre en involverende og ressourcefokuseret sagsbehandling. Metoden understøtter hele sagsbehandlingen og sikrer en ensartet tilgang til udredning af behov

4 og sagsbehandling på voksenområdet (et fælles sprog). VUM sætter borgeren, borgerens ressourcer samt koordination og udviklingsperspektiv i indsatsen i centrum. På den måde er VUM velegnet til at understøtte det stigende fokus på rehabilitering på voksenområdet, herunder den recoverytilgang, der anvendes bl.a. inden for psykiatriområdet. I VUM er der også fokus på udviklingsperspektivet for borgeren. Socialstyrelsen og KL har udarbejdet IT-løsninger og fælleskommunale kravspecifikationer (DHUV) til understøttelse af sagsbehandlingen i VUM, som de enkelte kommuner kan anvende i implementeringen af VUM. 85 tilbud er tilbud givet til borgeren i eget hjem. Det blev drøftet på mødet, at der kan være udfordringer ift. mulighederne i 85 tilbud fx ifm. overgangen fra fase 3 til 4 for borgere med erhvervet hjerneskade. Dette søges bl.a. overkommet via kommunernes ansættelse af hjerneskadekoordinatorer. I Gladsaxe Kommune har man valgt at have en hjerneskadekoordinator for +65 årige for herved at sikre tilbud til alle aldersgrupper. Side 4 af 6 3) Centrale udmeldinger Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen udsende centrale udmeldinger samt udarbejde vejledende forløbsbeskrivelser for små og komplekse målgrupper. I november 2014 udsendte Socialstyrelsen to centrale udmeldinger, som er blevet afrapporteres samlet for kommunerne i hver region i februar De centrale udmeldinger er: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Hovedstadsregionens afrapporteringer på de to centrale udmeldinger er vedlagt. Begge afrapporteringerne konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgrupperne og kommunernes behov. Dette gælder både udbud af pladser (kapacitet) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Afrapporteringerne peger på forhold på begge områder som kan udfordre forsyningen af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud i fremtiden. Der opstilles derfor forslag til handling- og opmærksomhedspunkter som vil kunne imødekomme disse udfordringer. Forslagene retter sig mod kommuner og tilbud såvel som det centrale niveau. Socialstyrelsen har efterfølgende stillet opfølgende spørgsmål til afrapporteringerne. Der gives på mødet en orientering om arbejdet. I november 2015 udsendte Socialstyrelsen en central udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser, som skal afrapporteres samlet for kommunerne i hver region senest den 15. oktober Arbejdet med afrapporteringen pågår i øjeblikket og forventes behandlet på møde i KKR Hovedstaden 22. juni 2016, hvorefter den sendes til politisk godkendelse i kommunerne og Region Hovedstaden. Overordnet kan siges at afrapporteringen vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser peger på, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet

5 af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapacitet) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Afrapporteringen peger dog på forhold, der i forskellig grad kan udfordrer kommunernes levering af højt specialiserede sociale rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen. Der opstilles derfor forslag til handlings- og opmærksomhedspunkter inden for nedenstående temaer, som vil kunne imødekomme disse udfordringer: At sikre fastholdelse og fortsat udvikling af kompetencer, faglighed og metoder At sikre fortsat viden om og udvikling af tilbudsvifte og indsatser At sikre fortsat fokus på og udvikling af det tværsektorielle samarbejde. Side 5 af 6 I forlængelse af arbejdet omkring afrapporteringen er det aftalt, at der i forbindelse med sammenlægningen af den regionale behandling af voksne med spiseforstyrrelser i Psykiatrisk Center Ballerup i 2017 nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af kommuner og Region Hovedstaden, med fokus på at få etableret nye samarbejdsstrukturer mellem den regionale behandling og kommunernes indsatser over for målgruppen. Arbejdsgruppens arbejde vil omfatte spiseforstyrrelsesområdet mere generelt og ikke være begrænset til den snævre målgruppe, der er omfattet af den centrale udmelding. Der gives på mødet en orientering om arbejdet med den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsens central udmeldinger kan findes på den tværkommunale hjemmeside Det indstilles, at Regionalt dialogforum tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Marie Olund og Søren Kvistgaard Rasmussen fra Rammeaftalesekretariatet, indledte punktet. Evalueringen af kommunalreformen pegede på en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og inden for den mest specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier indgik derfor en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov. Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer.

6 Arbejdet med Centrale Udmeldinger har fokus på de allermest specialiserede grupper på socialområdet og omhandler derfor meget små målgrupper. Formålet er dels at afdække om der er den korrekte dækning i regionen, dels på tværs af landet. Alle kommuner giver input til afrapporteringerne og alle kommuner skal godkende afrapporteringerne forud for fremsendes til Socialstyrelsen. Det er et nyt arbejdsområde og de første afrapportering (Hjerneskade og synsnedsættelse) er endnu i behandling i Socialstyrelsen. Afrapporteringen om Spiseforstyrrelser er under udarbejdelse og forventes fremlagt for KKR i juni med henblik på godkendelse i kommunerne medio oktober Side 6 af 6 Afrapporteringerne viser, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgrupperne og kommunernes behov. Der fremføres en række anbefalinger ift. at fremtidssikre udbuddet rettet mod både kommuner, regioner og det nationale niveau. De anbefalinger, som retter sig mod kommunerne, arbejdes der blandt andet med i regi af Rammeaftalen eller via indsatser, som Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen igangsætter. Eksempelvis understøttes og udvikles samarbejdet mellem kommunikationscentrene for så vidt angår Hjerneskade og synsområdet. På området for spiseforstyrrelser nedsættes der en arbejdsgruppe på tværs af kommuner og Region Hovedstaden, med fokus på at få etableret nye samarbejdsstrukturer mellem den regionale behandling og kommunernes indsatser over for målgruppen. Regionalt Dialogforum drøftede muligheden af, at kommende centrale udmeldinger også indtænker effekter af indsatserne både i en samfundsøkonomisk relation og i relation til den enkelte borgers mulighed for progression og mulighed for deltagelse fx på arbejdsmarkedet. 4) Eventuelt Maja Dahl rettede opmærksomhed på et projekt fra Parkinsonforeningen omkring rehabiliteringstilbud til borgere med Parkinson. Projektet er blevet evalueret af KORA. Der blev orienteret om at KKR har modtaget en administrativ henvendelse fra Parkinsonforeningen om projektet, der drøftes på møde i Embedsmandsudvalget for Sundhed den 3. juni Næste møde i Regionalt Dialogforum holdes 23. november 2016 kl. 15.