Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Transkript

1 Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige investeringer

2 Initiativer i hovedaftale om Vækstplan Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative er enige om en hovedaftale om Vækstplan DK, jf. boks 1. Med aftalen bliver det mere attraktivt at investere i danske arbejdsplader og derigennem sætte gang i den private jobskabelse. Aftalen vil bidrage til, at danske virksomheder er klar til at gribe opsvinget, når konjunkturerne vender. Boks 1. Initiativer i hovedaftalen om Vækstplan DK: Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder Forlængelse af momskredittiden for små og mellemstore virksomheder Små vækstkautioner, der sikrer virksomheder kaution for lån Vækstlån for iværksættere etableres under Vækstfonden Bedre vilkår for momsafregning for store virksomheder Momsbetaling for små virksomheder Styrkelse af markedet for udstedelse af erhvervsobligationer Lavere energiafgifter: Afskaffelse af virksomheders betaling af CO2-afgift på elektricitet (energispareafgift) Virksomheders betaling af eldistributionsbidraget bortfalder Tilskudspulje til støtte af el-intensive virksomheder Tilskud til virksomheder med industrielle kraftvarmeanlæg (IKV) Lavere omkostninger på affaldsområdet, der bl.a. sikrer kapaciteten til behandling af farligt affald Pulje til lempelse af afgift på overskudsvarme fra virksomheder Lempelse af virksomhedernes afgift på brændsler til proces Pulje vedr. farligt affald Flere investeringer Forhøjelse af offentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i 2020 Forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme til renovering Fremrykkede investeringer i energirenovering af statslige bygninger Grøn boligkontrakt som skal anvendes til investeringer i grøn energi Lavere selskabsskat Gradvis nedsættelse af selskabsskatten fra 25 pct. til 22 pct. i 2016 Justering af beskatningen af den finansielle sektor og aktiviteter i Nordsøen Vækst og eksportfremme Styrket indsats for vækst på erhvervsområder med international konkurrencekraft Styrkelse af eksport- og investeringsfremmeindsatsen på nye vækstmarkeder Bedre vilkår for tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Øvrige initiativer Ramme til lempelser for erhvervslivet Indførelse af fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring Støtte til jernbanegodstransporten Kørselsafgifter for lastbiler indføres ikke Aktieindkomstbeskatningen indføres ikke som forudsat i Vækstplan DK Styrket indsats for kystbeskyttelse og oprensning ved den jyske vestkyst Med de indgåede aftaler om Vækstplan DK bliver det mere attraktivt at investere i danske arbejdsplader og derigennem skabe flere private jobs. Aftalen vil derfor bidrage til, at danske virksomheder er klar til at gribe opsvinget, når konjunkturerne vender. Hovedaftalen indebærer lempelser, investeringer mv. for i alt cirka 75 mia. kr. fra

3 Lavere energiafgifter for virksomhederne Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative er enige om en række balancerede lempelser af virksomhedernes udgifter til energi. Lempelserne er sammensat således, at Danmark fortsat vil være et grønt og energieffektivt foregangsland, samtidig med at det sikres, at virksomhedernes energiomkostninger understøtter en konkurrencedygtig produktion. Boks 1 Afbalanceret lempelse af virksomhedernes udgifter til energi: Virksomhedernes betaling af energispareafgiften (CO 2 -afgift af el) afskaffes. Initiativet indebærer, at virksomhedernes produktionsomkostninger reduceres. Virksomhedernes betaling af eldistributionsbidrag bortfalder. Initiativet indebærer, at produktionsomkostninger reduceres, og at de administrative byrder nedbringes. Tilskudspulje til el-intensive virksomheder. Initiativet indebærer, el-intensive virksomheder vil kunne få tilskud, hvis der indgås en aftale med Energistyrelsen om energibesparelser. Tilskud til industriel kraftvarme. Initiativet indebærer, at energieffektiv produktion af industriel kraftvarme fremmes. Lavere omkostninger på affaldsområdet, herunder for farligt affald. Initiativet skal sikre fortsat kapacitet til behandling af farligt affald med høj miljømæssig kvalitet. Pulje til lempelse af afgift af overskudsvarme. Initiativet skal medvirke til at reducere det samlede energiforbrug ved udnyttelse af energi, som ellers ville gå til spilde. Lempelse af virksomhedernes afgift på brændsler til proces. Initiativet nedbringer afgiften til EU s minimumsniveau, hvilket vil mindske særligt de energiintensive virksomheders produktionsomkostninger. Samlet set er der tale om en markant reduktion af virksomhedernes udgifter til energi, herunder en række lempelser af energiafgifter jf. tabel 1. Tabel 1 Lempelser af virksomhedernes udgifter til energi Umiddelbar lempelse, mio. kr. (2014-niveau) Afskaffelse af energispareafgiften Afskaffelse af eldistributionsbidraget Tilskudspulje til el-intensive virksomheder Tilskud til industriel kraftvarme Lavere omkostninger på affaldsområdet Lempelse af afgift på overskudsvarme (pulje) Lempelse af afgift på brændsler til proces I alt

4 Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomhederne Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative er enige om en række initiativer, der forbedrer adgangen til finansiering for virksomhederne, jf. boks 1. Boks 1: Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder: Bedre vilkår for momsafregning for de mindste virksomheder. Initiativet indebærer, at virksomheder med en årlig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. fremover skal afregne moms halvårligt med 60 dages betalingsfrist. Tiltaget forlænger den gennemsnitlige momskredittid for disse virksomheder med ca. 64 dage. Længere momsbetalingsfrist for små virksomheder. Initiativet indebærer, at fristen for momsbetaling forlænges for virksomheder med en årlig omsætning mellem 1 og 15 mio. kr. Det vil bidrage til at styrke likviditeten i disse virksomheder. Bedre vilkår for momsafregning for mellemstore virksomheder. Initiativet indebærer en ændring i momsafregningen for virksomheder med en årlig omsætning mellem 15 og 50 mio. kr. Fremover vil de skulle afregne moms kvartalsvist frem for hver måned. Tiltaget forlænger kredittiden for disse virksomheder med ca. 45 dage, hvilket vil styrke deres likviditet. De små vækstkautioner forlænges. Initiativet indebærer, at der afsættes 50 mio. kr. til dækning af efterspørgslen efter Vækstfondens små vækstkautioner i 2014 og Det skaber basis for et øget udlån på ca. 330 mio. kr., hvilket vil lette adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder. Vækstlån for iværksættere. Initiativet indebærer, at der under Vækstfonden etableres en ny vækstlånsordning, der giver bedre adgang til finansiering for iværksættere. Dermed skabes der basis for et øget udlån på op mod 350 mio. kr. årligt fra , hvilket vil afhjælpe virksomheder med at finansiere investeringsprojekter. Markedet for udstedelse af erhvervsobligationer styrkes. Aftaleparterne vil muliggøre anvendelsen af repræsentanter ( trustees ) ved obligationsudstedelser og skabe mulighed for, at banker kan udstede obligationer på grundlag af en portefølje af erhvervsudlån ( sekuritisering ). Dermed lettes adgangen til finansiering for både store og mindre virksomheder og obligationsudstedelser bliver tilgængelige for andre end de helt store virksomheder. I alt indebærer initiativerne en samlet bruttolempelse for erhvervslivet på cirka 425 mio. kr. i 2014, stigende til 545 mio. kr. i 2013, jf. tabel 1. Hertil kommer styrkelsen af markedet for udstedelse af erhvervsobligationer. Tabel 1 Initiativer, der sikrer bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomhederne Mio. kr. (2014-niveau) Bedre vilkår for momsafregning for de mindste virksomheder Længere momskredit for små virksomheder Bedre vilkår for momsafregning for mellemstore virksomheder Forlængelse af små vækstkautioner Vækstlån for iværksættere I alt

5 Lavere selskabsskat Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative er enige om at nedsætte selskabsskattesatsen og skattesatsen i virksomhedsordningen fra 25 pct. til 22 pct. med indfasning fra 2014 til I forbindelse med nedsættelsen af selskabsskatten neutraliseres virkningen heraf for den finansielle sektor under et ved en stigning i lønsumsafgiften. Og beskatningen af overskud ved indvinding af olie og gas i Nordsøen fastholdes på det nuværende niveau. Lempelsen skal ses i lyset af en klar tendens i retning af, at lande i EU og OECD sænker selskabsskattesatserne. Sverige og Storbritannien er nogle af de seneste eksempler på lande, som har besluttet at sætte selskabsskatten ned til et niveau under det danske. Selskabsskatten sættes således ned for at beskytte dansk skattegrundlag og for at fastholde og styrke Danmarks position som et attraktivt land at investere i, jf. boks 1. Boks 1 Nedsættelsen af selskabsskattesatsen og satsen for virksomhedsordningen til 22 pct. betyder at: Investeringerne og produktiviteten stiger. Når afkastet efter skat af investeringer er større, investerer virksomhederne i flere og bedre maskiner. Det betyder, at medarbejderne i virksomhederne kan producere mere per arbejdstime. Lønningerne stiger. Stigende produktivitet hos medarbejderne vil på sigt afspejle sig i et tilsvarende højere lønniveau. Og dermed på sigt en begrænset stigning i arbejdsudbuddet. Virksomhederne bliver mere robuste overfor dårlige tider. En lempelse af selskabsskatten betyder, at det bliver mere attraktivt for virksomhederne at finansiere investeringer ved hjælp af egenkapital i stedet for gæld. Højere egenkapitalandel og mindre gæld gør virksomhederne mere robuste. Nedsættelsen af selskabsskatten m.v. medfører, jf. tabel 1, samlet set fra 2016 og frem til 2020 en forventet årlig bruttolempelse på godt 4¼ mia. kr. opgjort inkl. stigningen i lønsumsafgiften for den finansielle sektor og inkl. fastholdelsen på det nuværende niveau af beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen. Tabel 1 Nedsættelse af selskabsskatten mv. Mio. kr. (2014-niveau) Selskabsskattesats (pct.) 24½ 23½ Nedsættelse af selskabsskattesatsen mv

6 Løft af offentlige investeringer Med aftalen om Vækstplan DK øges de offentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i 2020 i forhold til det hidtil planlagte niveau, jf. tabel 1. Dermed vil de offentlige investeringer også efter 2013 bidrage væsentligt til vækst og jobskabelsen. Tabel 1. Øgede offentlige investeringer frem mod 2020 Mia. kr., 2014-pl Øgede offentlige investeringer 2,0 1,0 1,0 1,75 2,5 3,0 4,0 Stigningen i de offentlige investeringer med op til 4 mia. kr. i 2020 indebærer, at investeringernes andel af samfundsøkonomien øges til godt 2 pct. af økonomien frem mod Det er en markant forøgelse i forhold til det hidtil planlagte niveau, som var omkring 1,8 pct. af BNP. I tillæg til de øgede offentlige investeringer har regeringen indgået aftale om at hæve Landsbyggefondens renoveringsramme med 4 mia. kr. i Det vil øge aktiviteten frem til 2016 og bidrage til beskæftigelsen i byggeriet. Effekten på byggeaktiviteten skønnes at udgøre 0,4 mia. kr. i 2013 og 1,2 mia. kr. årligt i perioden , jf. tabel 2. Tabel 2. Aktivitetseffekt af forøgelse af landsbyggefondens renoveringsramme Mia. kr., 2014-pl Landbyggefondens renoveringsramme 6,9 2,0 2,0 2,0 2,0 Forøgelse af renoveringsrammen i , Aktivitetseffekt af forøgelse - 0,4 1,2 1,2 1,2