Professionelle og økonomiske incitamenter
|
|
- Ingeborg Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 politica, 35. årg. nr , Lotte Bøgh Andersen og Marianne Blegvad Normer eller egennytte? Professionelle og økonomiske incitamenter i dansk børnetandpleje Dansk børnetandpleje giver en enestående mulighed for at undersøge, om adfærden i den offentlige sektor bestemmes af eller økonomisk egennytte. Mens de professionelle er ens for private og offentlige tandlæger, tilskynder de økonomiske incitamenter nem lig til mindre forebyggelse i privat leveret børnetandpleje. Artiklens forventning er, at tandpleje personalet handler ens på områder, hvor de professionelle ligger fast, hvorimod der forebygges mindre i privat børnetandpleje på de områder, hvor der ikke findes faste. Dette viser sig også at være tilfældet i en undersøgelse afti forebyggende s anvendelse til forskellige patienttyper. Datamaterialet består afen spørgeskemaundersøgelse af 186 tandpleje medarbejdere i Ringkjøbing Amt, syv kvalitative interviews samt landsdækkende tandsundhedsdata for 12- og 15-årige fra (n= ) suppleret med oplysninger fra tandlæge eksperter og tandlægefaglig litteratur. Et af de mest fundamentale spørgsmål i samfundsvidenskaberne er, om individers adfærd er betinget af sociale eller af egeninteresse. Især motivationen bag offentligt ansattes adfærd er meget omdiskuteret. Mange offentligt ansatte opfat ter selv deres virke som værende i samfundets og deres klienters interesse (Palle sen, 1999:3), og samtidig er mange offentligt ansatte professionelle i professionssociologisk forstand, hvilket kunne bidrage til, at havde større betydning for adfærden i den offentlige sektor. I forlængelse heraf er de teoretiske forvent ninger til de ansattes adfærd også delte. En række sociologisk inspirerede teorier forventer, at de ansatte altid følger de gældende, selv om det måske ikke lige tjener deres egne snævre interesser (se for eksempel March og Olsen, 1989: 22). I denne artikel fokuseres specielt på professionelle, men andre kan også have betydning (for eksempel jf. Hatch, 1997: 214). Ifølge den funktio nalistiske professionssociologi (for eksempel Parsons, 1968) følges de professio nelle, fordi det anses for det rigtige at gøre, mens neoweberiansk professionssociologi begrunder overholdelsen af ne med standens kollektive interesse i at bevare sin privilegerede sociale og økonomiske position (Roberts og Dietrich, 1999: 989). I modsætning til professionssociologiens påstand om, at de professio nelle altid overholder ne, forventer de økonomisk orienterede teorier (se for eksempel Douma og Schreuder, 1991: 127), at ne kun følges, hvis det gav ner den enkelte, idet aktørerne ses som rationelt egennyttemaksimerende individer. Problemet er imidlertid, at disse forskellige ontologiske antagelser sjældent giver forskellige adfærdsimplikationer (Pallesen, 1999). Eksempelvis vil både den profes sionelles omsorg for klienterne og det egennyttemaksimerende individs omsorg for sig selv kunne føre til budgetmaksimerende adfærd i offentlige organisationer. 125
2 Udfordringen er derfor at finde områder, hvor adfærdsimplikationerne er forskel lige. De sociale skal med andre ord påbyde én handling, mens individet bedst tilgodeser sin egennytte ved at gøre noget andet. Et sådant scenario finder vi i dansk børnetandpleje. Dansk børnetandpleje: Ejerskab, professionelle og økonomiske incitamenter Danske primærkommuner har ansvaret for at levere gratis tandpleje til børn under 18 år. Kommunerne kan vælge mellem to løsningsmodeller: De kan enten indrette kommunale klinikker med kommunalt ansat personale eller indgå kontrakter med private tandlæger om leveringen af ydelserne. Kommunerne kan dog også vælge at anvende forskellige løsningsmodeller i skoledistrikterne eller at lade forældrene selv vælge mellem de to løsningsmodeller. Hvis privat levering aftandplejeydelserne vælges, skal brugeren ifølge loven have frit valg mellem samtlige private tandlæ ger. Unge mellem 16 og 17 år kan vælge mellem offentligt og privat leverede tandplejeydelser (såfremt der eksisterer offentlige klinikker i kommunen) (Folke tinget, 2001). Både offentligt og privat leveret børnetandpleje produceres af et team bestå ende af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Artiklen fokuserer imidlertid udelukkende på tandlægernes professionelle, da tandlægerne bestemmer, hvilke der skal anvendes i børnetandplejen. Adfærden undersøges derimod for alle personalegrupper, da den interne arbejdsdeling mellem tandlæger, tandple jere og klinikassistenter kan variere. Tandlægestanden opfylder næsten alle Freidsons (2001: 127) kriterier for at være en idealtypisk profession: Tandlægerne udfører specialiseret, teoretisk baseret arbejde Lovgivningen kræver tandlægeeksamen for at udføre visse opgaver Tandlægernes position er beskyttet både afkrav om tandlægeeksamen og af interne kollegiale regler Tandlægeuddannelsen foregår på universiteterne og kontrolleres af tandlæ gerne selv Tandlægestanden har relativt faste professionelle. Alle tandlæger bliver desuden uddannet på en af de to danske tandlægeskoler, og uddannelsen er ikke specialiseret efter fremtidig ansættelsessektor. Det forekom mer derfor rimeligt at klassificere alle danske tandlæger som én profession. De professionelle skulle dermed ikke variere mellem privat og offentligt leve ret tandpleje. Aflønningssystemerne er imidlertid vidt forskellige. De private tandlæger af lønnes efter et stykprisprincip. Prisen per behandling og per forebyggende er bestemt af en overenskomst mellem Dansk Tandlægeforening og Kommuner nes Landsforening (Kommunernes Landsforening m.fl., 1996 og 2000). I en række kvalitative interviews har vi undersøgt tidsforbrug og aflønning af de forskellige. Dette har vi sammenholdt med de privatpraktiserende tandlægers overens komst, og hovedkonklusionen er, at forebyggelse - især før 2000-overenskom- 126
3 sten - var dårligere betalt end behandling. Hvis tandlægerne handler økonomisk egennyttemaksimerende, vil de mest rentable blive brugt mest, såfremt tand lægerne ikke har problemer med at skaffe tilstrækkelig omsætning. De økonomi ske incitamenter tilskynder dermed de private tandlæger til at begrænse brugen af forebyggende i forhold til behandling. I modsætning til de private tandlæger modtager offentlige tandlægeordninger normalt et fast årligt budget (med mulighed for tillægsbevilling) til at dække tand behandlingen af alle kommunens børn. De ansatte får sædvanligvis en fast løn, som ikke afhænger af antallet af behandlede børn eller leverede tandplejeydelser (Kommunernes Landsforening m.fl., 1999). Kun i meget få kommuner (for ek sempel Brande) sammenkædes resultaterne i form af tandsundhed med tandpleje personalets løn. Ud fra antagelsen om, at fritid foretrækkes frem for arbejde, ville den økonomisk inspirerede teori umiddelbart - sat meget på spidsen - forvente, at der slet ikke blev leveret nogen ydelser. Andre forhold sætter imidlertid grænser for adfærden. Ud over de professionelle fungerer forældrene som kontrol lanter aftandplejepersonalets adfærd, og politikerne kan altid skifte til privat tand pleje, hvis de finder indsatsen hos det offentligt ansatte personale utilfredsstil lende. Konkurrencen med privat tandpleje forventes at få det offentlige tandpleje personale til at bruge det meste af deres arbejdstid til at producere tandplejeydelser, selv om de ikke stykprisaflønnes. I modsætning til privat tandpleje har offentlige tandlægers prioritering mellem ene imidlertid ikke økonomiske konsekven ser, og de har derfor ikke incitament til systematisk at prioritere behandling over forebyggelse. Sammenlignet med offentligt ansatte forventes privat tandpleje personale altså (på grund af de økonomiske incitamenter) at bruge relativt mindre forebyggelse. Anvendelsen af arbejdstiden i de to sektorer sandsynliggør også, at de gene relle økonomiske incitamenter er som beskrevet. Det offentligt ansatte personale i Ringkjøbing Amt bruger en større andel af deres tid på forebyggelse, mens de privatansatte bruger mere tid på behandling. Det offentlige kliniske tandpleje personale (hvoraf 114 har svaret på spørgsmålet om tidsforbrug) brugte i gennem snit 23 pet. af tiden på forebyggelse og 53 pet. på behandling, mens de tilsvarende tal for kommuner med privat tandpleje var henholdsvis 18 pet. og 62 pet. (41 privatansatte har svaret på spørgsmålet). Den resterende tid blev brugt på øvrige opgaver og administration. Disse tal underbygger, at det privatansatte børnetand plejepersonale generelt prioriterer forebyggelse relativt lavere end deres offentligt ansatte kolleger. Artiklens datamateriale består af en spørgeskemaundersøgelse af tandpleje personale beskæftiget med børnetandpleje i Ringkjøbing Amt (n=186) i 1997 sup pleret med syv kvalitative interviews foretaget i efteråret 2001, Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) for perioden (n= ) samt spørgeskemaer udsendt i 1997 til lederne af tandplejen i de 18 kommuner i Ringkjøbing Amt. Ringkjøbing Amt er velegnet til undersøgelsen, dels fordi der findes såvel kommuner med privat leveret tandpleje som kommuner med offentlig tandpleje, og dels fordi patientgrundlaget er rigeligt i dette amt (så tandlægerne forventes ikke at overforebygge/overbehandle for at skaffe tilstrækkelig omsæt- 127
4 ning). Resultaterne kan naturligvis ikke generaliseres statistisk uden for Ringkjøbing Amt, men SCOR-tallene tyder på, at samme tendenser findes på lands plan inden for børnetandplejen. Generalisering uden for Danmark og til andre offentlige områder kræver, at erhvervsgruppernes professionsstatus og de økono miske incitamenter er sammenlignelige. Flere detaljer om undersøgelsen kan ses i baggrundsrapporten om samme emne (Andersen og Blegvad, 2002). Sammenfattende er det spændende ved dansk børnetandpleje, at medlemmer af samme profession leverer samme ydelser, blot med helt forskellige økonomiske incitamenter. I dette tilfælde vil professionssociologien forvente, at de professio nelle vil handle ens (fordi deres handlinger antages at være bestemt af professio nelle ), mens den økonomisk inspirerede teori vil forvente, at de forskellige økonomiske incitamenter vil medføre forskelle i adfærd, hvilket i denne sammen hæng vil sige relativt mere forebyggelse i offentlig tandpleje. Normernes fasthed: Erfaringerne fra amerikanske kejsersnit overført til cariesforebyggelse Spørgsmålet om, hvorvidt professionelle eller økonomiske incitamenter bestemmer adfærden i den offentlige sektor, er imidlertid ikke nødvendigvis et "enten/eller". Goodrick og Salancik (1996) påpeger, at professionelle er mere eller mindre faste i forskellige situationer og for forskellige. De påviser således, at mens amerikanske hospitalers ejerskabsform (privat, offentlig og non profit) stort set ikke betyder noget for kejsersnitsandelen for såvel de helt plan mæssige som de meget komplicerede fødsler, så har ejerskabsformen via de øko nomiske incitamenter betydning i gråzonetilfældene, hvor der ikke gælder faste professionelle. I gråzonen er andelen af kejsersnit højere for de hospitaler, der har et økonomisk incitament til at udføre indgrebet, hvorimod de økonomiske incitamenter ikke har betydning, hvor der er klare professionelle standarder for enten at undlade eller at foretage kejsersnit. Forebyggelsesområdet inden for dansk børnetandpleje er specielt velegnet til at teste Goodrick og Salanciks teser. For det første er der den nødvendige variation i fastheden af ne for de enkelte forebyggende s anvendelse. For det andet er ne generelt mindre faste end for tandlægernes øvrige virke. Eksem pelvis påpeger tandlægeeksperterne, at mens mundhygiejne ses som det vigtigste forebyggende i Danmark, så prioriterer nordmændene fluorapplikation hø jest, og svenskerne satser på kostinformation. Det tyder på, at de tandlægefaglige for forebyggelse er nationale, hvorimod meget faste professionelle normalt vil være globale. Ifølge tandlægeeksperterne er sammenhængen mellem videnskabelig evidens og professionelle på forebyggelsesområdet ikke en tydig. For det tredje giver den forskellige prioritering af forebyggelse i offentlig og privat børnetandpleje ikke nogen nævneværdig forskel i børnenes tandsundhed. Kontrolleret for diverse eksterne faktorer (såsom uddannelse og fluor: Se i øvrigt Andersen og Blegvad, 2002) er der kun en mindre forskel i tandsundheden mellem kommuner med privat og offentligt leveret tandpleje. Når de relevante baggrunds variable inddrages, er procentdelen af børn uden huller i tænderne den samme i de to kommunetyper, mens børnene i kommuner i Ringkjøbing Amt med offentlig 128
5 tandpleje gennemsnitligt har 0,3 færre tandflader med hul for 12-årige og 0,7 færre beskadigede tandflader for 15-årige. På landsplan er forskellene endnu mindre. Forskellen i forebyggelsesadfærd findes altså tilsyneladende på områder, hvor det kun har mindre betydning for tandsundheden. Det kunne godt tyde på, at priorite ringen primært er forskellig for gråzonetilfældene, hvor ingen faste professionelle gælder. Goodrick og Salanciks fund kan således overføres til dansk børne tandpleje i form af en forventning om, at forebyggende med faste professio nelle bruges lige hyppigt i offentligt og privat leveret tandpleje, mens til tag uden faste bruges oftere i offentligt leveret tandpleje. Ud fra tandlægefaglig litteratur (Koch m.fl., 1991 og 2001; Friis-Hasché m.fl., 1994; Wendt m.fl., 2002), interviews med tre tandlæger fra hver sektor og samta ler med tandplejeeksperter1 er de forebyggende blevet kategoriseret efter, hvor faste professionelle der gælder for brugen. Ligesom for kejsersnit skelnes mellem almindelige og alvorlige tilfælde. Tandlægerne kategoriserer såle des patienterne som enten gennemsnitsbørn eller risikobørn på basis af bl.a. tand hygiejne og udviklingen i huller i tænderne. Samme gennemsnitlige procentdel angives af respondenterne som værende risikobørn (19 pet.) i de to kommune typer. Undersøgelsen sammenligner altså dels anvendelsen af forskellige i offentlig og privat leveret tandpleje og dels samme s anvendelse til forskel lige patientgrupper i de to sektorer. Dette sikrer, at forskellene i forebyggelsespraksis ikke alene skyldes forskelle i den relative aflønning af de forebyggende (i så fald ville der ikke være forskel på anvendelsen til risiko- og gennemsnitsbørn, idet aflønningen er den samme for de to patientgrupper). Målingen af nes fasthed er vanskelig og skal naturligvis tages med et vist forbehold, men kilderne til kategoriseringen er relativt enige. Opdelt på patient grupper specificerer ne, at nogle skal bruges, andre bør bruges, og atter andre ikke bør bruges. Der findes ikke faste for alle kombi nationer af forebyggende og patientgrupper, og i så fald er det op til tandlæ gerne selv at bestemme, om et skal bruges. For det første gælder en meget stærk norm om, at alle børn skal have instruk tion i at børste tænder (dvs. "information og instruktion i mundhygiejne"). For det andet skal risikobørnene have fluorapplikation og kostinformation. Normer fore skriver derimod blot, at disse to bør anvendes til gennemsnitsbørnene. En delig tilsiger ne, at de mest indgribende 2 ikke bør bruges til gennem snitsbørn. Dette betegnes som "overbehandling", hvorimod det er op til den en kelte tandlæge, om risikobørnene skal gives et af disse. For de øvrige under søgte findes hverken faste for eller imod brugen,3 om end tre af tilta gene anbefales til risikobørnene. Tabel 1 sammenfatter nes fasthed fordelt på de undersøgte forebyg gende, således at med faste professionelle ikke er skraveret, anbefalede er lyst skraveret, og uden professionelle er mørkt skraveret. Forventningen er, at sektorerne bruger de, der er underlagt faste professionelle, lige meget, mens offentligt tandplejepersonale bruger de anbefalede lidt mere og ene uden tilknyttede professionelle meget mere. 129
6 Tabel 1. Normernes fasthed fordelt på forebyggende og patienttype Forebyggende Risikobørn Gennemsnitsbørn Information og instruktion i mundhygiejne Fluorapplikation Kræves af professionelle Kræves af professionelle Kræves af professionelle Anbefales af professionelle Information/ kostvejledning Information og instruktion i brug af fluor Kontakt til forældre/hjemmet Professionel plakkontrol Kontakt til nøglepersoner omkring barnet Ekstra undersøgelse hos tandlæge Ekstra undersøgelse hos tandplejer Fissurforsegling Kræves af professionelle Anbefales af professionelle Anbefales af professionelle Anbefales af professionelle Anbefales af professionelle Anvendes ikke jf. profes sionel norm Anvendes ikke jf. profes sionel norm Anvendes ikke jf. profes sionel norm Note: Tiltag, hvorom der gælder faste professionelle, er ikke skraveret. Tiltag, som anbefales, er let skraveret, mens uden professionelle er mørkt skra veret. Resultaterne: Økonomiske incitamenter i gråzonen Næste trin er at undersøge, om forventningerne til brugen af de enkelte holder stik empirisk. Først diskuteres de øverste ni i tabel 1, hvorefter der fokuseres specielt på fissurforsegling. For at undersøge brugen af de ni første forebyggende i tabel 1, blev de enkelte tandplejemedarbejdere i Ringkjøbing Amt bedt om at angive, om vedkommende brugte et til henholdsvis risiko- og gennemsnitsbørn.4 Tabel 2 viser, at alle ni blev brugt mere i kommuner med offentlig tand pleje. Dette indikerer, at de økonomiske incitamenter generelt lader til at have en betydning for adfærden. Forskellen mellem offentlig og privat tandpleje varierer imidlertid meget for de enkelte og patientgrupper. Når de professionelle nor mer kræver et (uskraverede øverst i tabel 2),5 blev det brugt af næsten alle respondenter. Selv om disse blev brugt lidt oftere af offentlig ansatte, er forskellene mellem sektorerne imidlertid markant mindre end for ene uden faste. Det er også værd at bemærke, at den største forskel blandt ene med faste professionelle findes for det enkelte, der kræves brugt til gennemsnitsbørnene (instruktion i mundhygiejne). Når blot anbefales af de professionelle (let skraverede 6 i tabel 2), er der derimod stor forskel på privat og offentlig tandpleje. Professionelle 130
7 Tabel 2. Procentdel af det kliniske personale, som bruger specificerede forebyggende Risikobørn Gennemsnitsbørn Off. tandpleje Privat tandpleje Pet. Off. tandpleje Privat tandpleje Pet. Pet., der Pet., der difference Pet., der Pet., der difference Forebyggende bruger bruger (off. privat) bruger bruger (off. -5- privat) Information og instruktion * i mundhygiejne Fluorapplikation *** Information/ ** kostvejledning Information og instruktion * ibrug af fluor Kontakt til ** ** forældre/hjemmet Professionel plakkontrol * ** Kontakt til nøglepersoner * omkring barnet Ekstra undersøgelse hos » tandlæge Ekstra undersøgelse hos tandplejer Antal svarpersoner n=l 14 n=44 n-158 n=l 14 n=44 n=158 Kilde: Tandplejepersonale-spørgeskemaundersøgelsen iringkjøbing Amt. Det angives med *p<0,l; **p<0,05 *** p<0,01 om forskellen mellem offentlig og privat tandpleje er statistisk signifikant. Tiltag, hvorom der gælder faste professionelle, er ikke skraveret. Tiltag, som anbefales, er let skraveret, mens uden professionelle er mørkt skraveret.
8 lader således til at skulle være meget faste, for at de slår igennem på adfær den og modvirker de økonomiske incitamenter. Igen er forskellen størst for de, der anbefales til gennemsnitsbørnene. Dette kunne indikere en vis social bevidsthed i valget af, hvornår ne fraviges. Brugen af ene uden pro fessionelle (mørkt skraverede 7 i tabel 2) varierer som forventet mel lem privat og offentlig tandpleje. Her lader de økonomiske incitamenter til at have betydning for, om det forebyggende blev brugt eller ej. Tiltagene blev såle des systematisk brugt mere i offentlig tandpleje. Endelig brugte stort set ingen respondenter de, som de professionelle fraråder (uskraverede 8 i nederste højre hjørne i tabel 2). Der er således ingen nævneværdig forskel mellem privat og offentlig tandpleje for disse. Sammenfattende illustrerer de skraverede celler i tabel 2 gråzonen, hvor der ikke findes faste professionelle, og hvor der derfor forventes forskel mellem offentlig og privat leveret børnetandpleje. Denne forventning bekræftes i datamate rialet. Derimod er der ikke forskel mellem anbefalet af ne og øvrige uden faste (mørkt og lyst skraveret). For at ne skal dominere i forhold til de økonomiske incitamenter, skal ne åbenbart være meget fa ste. Fundene bekræfter dermed Goodrick og Salanciks tese om, at økonomiske incitamenter har betydning, medmindre der findes faste professionelle. Brugen af fissurforsegling (lak på tyggefladerne for at beskytte fordybninger og furer mod karies) behandles særskilt, dels fordi ikke alle respondenter har mu lighed for at bruge et, og dels fordi der (ud over undersøgelsen i Ringkjøbing Amt) er landsdækkende data for brugen af et. Som nævnt gælder der ingen faste for brug af dette. Idet der faktisk er videnskabeligt belæg for, at fissurforsegling modvirker huller i tænderne (se for eksempel Llodra m.fl., 1993), forekommer det mærkeligt, at de professionelle ikke kræver, at et bruges. Dette understreger imidlertid blot nes uformelle karakter og den tvetydige sammenhæng mellem videnskabelig evidens og. Mens nogle tand læger bruger fissurforsegling til alle patienttyper, modsætter andre tandlæger sig brugen til gennemsnitsbørn ud fra, at det skulle være overbehandling. Der findes også en del tandlæger, der anfægter fissurforseglings effekt på tandsundheden og derfor overhovedet ikke bruger det. På landsplan bliver brugen af et registre ret i SCOR-registeret,9 og tabel 3 viser, hvor mange fissurforseglinger børnene i kommuner med henholdsvis offentlig og privat tandpleje gennemsnitligt modtog i perioden Forskellene er meget markante: Tiltaget blev brugt over dob belt så meget i offentlig tandpleje, hvilket ikke skyldes dårligere tandsundhed i disse kommuner. Undersøgelsen i Ringkjøbing Amt bekræfter de nationale tal med hensyn til anvendelse af fissurforseglinger, idet et bruges mere af de offentligt ansatte. Af personerne med adgang til fissurforsegling brugte 93 pet. af de offentligt an satte et (n=60), mens det kun gjaldt for 78 pet. af de privatansatte (n=22). Disse fund bekræftes også af de kvalitative interviews i Ringkjøbing Kommune, hvor privat leveret tandpleje anvendes i nogle skoledistrikter og offentlig tand pleje i andre. Selv om kommunen kræver, at alle børn skal modtage fissurforsegling, brugte kun en af de tre interviewede private tandlæger et systematisk. En 132
9 Tabel 3. Antal fissurforseglinger pr. barn ( ) opdelt på ejerskabsform i tandplejen Gennemsnitligt Kommuner med Kommuner med Forskel mellem antal privat leveret offentligt leveret privat og offentlig fissurforseglinger tandpleje tandpleje tandpleje 12-årige 0,76 1,59-0,83 fissur- (n=37.513) (n= ) forsegl inger/barn 15-årige 1,02 2,14-1,12 fissur- (n=34.833) (n= ) forsegl inger/barn Note: Kun fissurforseglinger i cariesfrie molarer er medtaget, n angiver antal børn. tandlæge brugte det på indikation, mens en tandlæge med henvisning til en kol lega på tandlægeskolen slet ikke brugte fissurforsegling. Han sagde direkte, at han fandt tandlægestandens (som efter hans mening ikke krævede fissur forsegling) vigtigere end kommunens krav. Alle de interviewede tandlæger i den offentlige del af tandplejen brugte derimod et til alle børn. Fissurforsegling fremtræder dermed som et tydeligt eksempel på et forebyggende, som (endnu) ikke kræves af de professionelle, og hvor der derfor er store forskelle i brugen mellem offentligt og privat tandplejepersonale. Dermed bekræftes første halvdel af Goodrick og Salanciks tese om, at økonomiske incitamenter har betyd ning, når der ikke findes professionelle. Anden halvdel af tesen (at økono miske incitamenter ikke har betydning, når der gælder faste professionelle nor mer) kan kun belyses med data fra Ringkjøbing Amt, da der desværre ikke findes nationale data for forebyggende med faste professionelle. Sammenfattende viser det empiriske materiale, at offentligt ansat tandpleje personale prioriterer forebyggelse højere end deres privatansatte kolleger. Forskellen er imidlertid helt marginal, når der gælder faste professionelle for de fore byggende. Således bekræfter det empiriske materiale fra dansk børnetand pleje Goodrick og Salanciks tese om, at hvis der findes faste professionelle nor mer, bestemmer disse adfærden, og hvis de ikke findes, har de økonomiske incita menter betydning. Offentlig og privat tandpleje: Økonomi eller? Som aflønningssystemet i mange år har været skruet sammen for privat leveret børnetandpleje, burde de privatpraktiserende tandlæger efter hver konsultation pensle børnenes tænder med sukker, hvis de skulle følge deres økonomiske egen interesse (så børnene kunne fa en masse huller i tænderne). Forebyggelse aflønnes dårligere end behandling, og derfor tilskynder de økonomiske incitamenter i pri vat tandpleje til at behandle frem for at forebygge. Men heldigvis for børnenes tænder er tandlægestanden en profession. De professionelle kræver, at visse forebyggende anvendes, mens ne fraråder andre. Når der findes faste professionelle, har de økonomiske incitamenter kun en helt marginal betydning. Tiltag uden faste professionelle bliver imidlertid - givetvis på grund af de økonomiske incitamenter - brugt markant mindre i privat børnetand- 133
10 pleje end i offentlig børnetandpleje. De professionelle fastsætter således en minimumsstandard for forebyggelsen på de vigtigste områder, og yderligere forebyggelse har tilsyneladende kun en mindre virkning på tandsundheden. Om de professionelle overholdes, fordi det anses for at være "det rigtige" at gøre, eller fordi tandlægestanden ser overholdelse som sin kollektive interesse med hen blik på at opretholde sin privilegerede økonomiske og sociale status, er et åbent spørgsmål. Artiklens fund viser, hvorfor valget mellem privat og offentligt leveret tand pleje på trods afmeget forskellige økonomiske incitamenter ikke har ret stor betyd ning for børnenes tandsundhed. Forebyggelsesadfærden er nemlig på de vigtigste områder reguleret af professionelle. Men det betyder ikke, at de økonomi ske incitamenter er uden betydning, snarere tværtimod. Tandplejepersonalet handler nemlig kun ens, så længe der gælder faste professionelle. Hvis ne ikke regulerer anvendelsen af et givet, påvirker de økonomiske incitamenter brugen afet. Hvis virkningen afet nyt forebyggende således dokumente res videnskabeligt - som eksempelvis for fissurforsegling - vil anvendelsen af dette kunne øges både ved at øge den relative aflønning af et og ved at fa tandlægernes professionelle til at kræve et. Grundet nes uformelle karakter er ændring af disse imidlertid vanskelig, og på forebyggelses området er der heller ingen entydig sammenhæng mellem videnskabelig evidens og professionelle. I forhold til styring af børnetandplejen har artiklen der for vist et potentiale i form af påvirkning af de økonomiske incitamenter, men den har også påvist, at de professionelle lægger en begrænsning på betydnin gen af de økonomiske incitamenter, hvilket både kan være en fordel og en ulempe for børnenes tandsundhed. Noter 1. Tak til lektor Kim Ekstrand fra Tandlægeskolen i København, overtandlæge Poul Folke Chri stensen fra Viborg Kommune, lektor lic. odont. Eigil Kirkegaard og professor lic. et dr.odont. Sven Poulsen fra Tandlægeskolen i Århus 2. De mest indgribende er ekstra tandplejer- eller tandlægeundersøgelse eller kontakt til nøg lepersoner omkring barnet. 3. Der findes ingen faste for brugen af information om fluor, kontakt til hjemmet, profes sionel plakkontrol og fissurforsegling til gennemsnitbørn, mens ene (undtagen fissur forsegling) anbefales til risikobørnene. 4. Formuleringen i spørgeskemaundersøgelsen af ansatte i Ringkjøbing Amt lød: "Hvilken fore byggende tandpleje giver du til henholdsvis "gennemsnitsbarnet" og til risikobarnet? Ikke no gen, Fluorapplikation, Information/kostvejledning, Information og instruktion i brug af fluor, Professionel plakkontrol, Ekstra undersøgelse hos tandplejer, Ekstra undersøgelse hos tand læge, Kontakt til forældre/hjemmet, Kontakt til nøglepersoner omkring barnet, Ved ikke". 5. De påkrævede er instruktion i mundhygiejne, kostinformation og fluorapplikation til risiko børnene og instruktion i mundhygiejne for gennemsnitsbørnene. 6. De anbefalede er information og instruktion i brug af fluor, kontakt til forældre/hjemmet, og professionel plakkontrol til risikobørnene og kostinformation og fluorapplikation til gennemsnitsbørnene. 7. For gennemsnitsbørn findes der ikke faste for anvendelse af kontakt til forældrene, professionel plakkontrol og information og instruktion i brugen af fluor. For risikobørnene fin- 134
11 des ingen faste for kontakt til nøglepersoner, ekstra tandplejerundersøgelse og ekstra tandlægeundersøgelse. 8. De professionelle fraråder kontakt til nøglepersoner, ekstra tandplejerundersøgelse og ekstra tandlægeundersøgelse til gennemsnitsbørnene. 9. Registreringen af fissurforsegling er frivillig, men der er ingen umiddelbar grund til at tro, at registreringen skulle variere mellem sektorerne. Litteratur Andersen, Lotte Bøgh and Marianne Blegvad (2002). Private or Public Sen'ice Provision? Economic andprofessional Incentives in Danish Dental Carefor Children, Århus: Institut for Statskund skab, Aarhus Universitet. Douma, Sytse and Hein Schreuder (1991). Economic Approaches to Organizations, Second edi tion, London, New York, Toronto, Sydney, Tokyo, Singapore, Madrid, Mexico, Munich and Paris: Prentice Hall. Folketinget (2001). Bekendtgørelse aflov om tandpleje LBK nr. 175 af Freidson, Eliot (2001). Professionalism. The Third Logic, Cambridge: Polity Press. Friis-Hasché, Erik, Eigil Kirkegaard and Flemming Moss Hansen (1994). "Preventive Child Oral Health Care in Denmark", pp in Erik Friis-Hasche (red.), Child Oral Health Care in Denmark-A Great Success in Health Promotion, København: Copenhagen University Press. Goodrick, Elizabeth and Gerald R. Salancik (1996). "Organizational Discretion in Responding to Institutional Practices: Hospitals and Cesarean Births", Administrative Science Quarterly, Vol. 41, pp Hatch, Mary Jo (1997). Organization Theory. Modem Symbolic and Postmodern Perspectives, Oxford: Oxford University Press. Koch, Göran, Thomas Modéer, Sven Poulsen and Per Rasmussen (eds.) (1991). Pedodontics: A Clinical approach, København: Munksgaard. Koch, Göran and Sven Poulsen (red.) (2001). Pediatric Dentistry - A Clinical Approach, Køben havn: Munksgaard. Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Dansk Tandlægeforening (1996). Overenskomstfor borne- og ungdomstandplejen 1996 (udleveret på forespørgsel fra Kommunernes Landsforening). Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Dansk Tandlægeforening (2000). Overenskomst om tandplejefor børn og unge under 18 år hos al ment praktiserende tandlæger ( ). Kommunernes Landsforening, Tandlægernes Nye Landsforening og Dansk Tandlægeforening (1999). Overenskomstfor tandlæger (08/03/2002). Llodra, J.C., M. Bravo, M. Delgado-Rodriguez, P. Baca and R. Galvez (1993). "Factors Influencing the Effectiveness of Sealants - A Meta Analysis", Communitv Dentistry and Oral Epidemiology, Vol. 21, pp March, James G. and Johan P. Olsen (1989). Rediscovering Institutions. The Organizational Basis ofpolitics, New York: The Free Press. Pallesen, Thomas (1999). "Institutionel teori og offentlig drift", pp i Anders Berg Søren sen (red.), Politologi ipraksis, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Parsons, Talcott (1968). "Professions", International Encvclopedia ofthe Social Sciences, Vol. 12, pp Roberts, Jennifer and Michael Dietrich (1999). "Conceptualizing Professionalism: Why Economics Needs Sociology", American Journal ofeconomics and Sociology, Vol. 58, No. 4, pp Wendt, Lill-kari, Göran Koch and Dowen Birkhed (2002). "Long-term Evaluation of a Fissure Sealing Programme in Public Dental Service Clinics in Sweden", Tandlægernes Nve Tidsskrift, Vol. 17, No. 2, pp
Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN
TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning
Læs mereDer ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.
2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed
Læs mereLEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER
LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER Lotte Bøgh Andersen Aarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning 1 Dispotision 1. Intro: I den offentlige
Læs mereEvaluering i Tandplejen, efterår 2014
Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for
Læs mereDer ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.
SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed
Læs mereKan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?
Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,
Læs mereDer ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.
SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for foreligger nu. Det viser sig igen i år at børn og unges tandsundhed i
Læs mereÅrsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren
Økonomiske incitamenter, motivation og kvalitet Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Lotte Bøgh Andersen ØKINOS Indre og ydre, individ og kollektiv
Læs mereTandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen.
2 Tandsundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. 12.735 børn og unge i alderen 3-18 år i Herning Kommune danner grundlag for sundhedstallene i. Der har i været
Læs mereØkonomiske incitamenter og professionelle normer
Økonomiske incitamenter og professionelle normer Lotte Bøgh Andersen præsen TATION Disposition Incitamenter Professionalisme, herunder diskussion af forsk. faggruppers professionalisme Professionelle normer
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mere2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4
Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er
Læs mereHvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?
Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher
Læs mereAalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder
Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2013 Aalborg har de gladeste tænder Aalborg har de gladeste tænder Tandplejen og Fristedet har i anledning af Tandplejens 100 års fødselsdag 24.04.2013 indspillet
Læs mereKlinisk vejledning i brug af forsegling IOOS
Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål Hvem har deltaget? Indhold Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål At vi på IOOS har fælles tilgang til
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereVirksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje. For perioden 2019
Virksomhedsplan Ringsted Kommunale Tandpleje For perioden 2019 Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Ringsted Kommunale Tandpleje er en institution, der tilbyder
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereForamen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar
DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereMETODE OG KILDER 5 76
5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt
Læs mereAalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder
Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2012 Aalborg har de gladeste tænder Aalborg har de gladeste tænder (omkvædet fra Tandplejens sang i anledning af 100 års fødselsdagen) Hos Aalborg Tandpleje kan
Læs mereBrugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014
Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...
Læs mereTandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.
Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en
Læs mereServiceprofil for Tandplejen 2019
Serviceprofil for Tandplejen 2019 Serviceprofil for Tandplejen 2019 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereMål og Midler Tandpleje
Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de
Læs mere5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem
5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereDette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).
Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,
Læs mereKolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt
s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereInteresseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab
Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier
Læs mereAalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.
Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund
Læs mereSTØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN
STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Viborg Kommune og Tandlægerne XXX
Bilag nr. 1: FORELØBIGT OPLÆG Samarbejdsaftale mellem Viborg Kommune og Tandlægerne XXX 1 Indledning: Muligheden for, at Viborg Kommune kan beslutte at tilbyde sit vederlagsfrie tilbud om børne- og ungdomstandpleje
Læs mereServiceprofil for Tandplejen 2013
Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereBilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb
Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte
Læs mereN r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder
N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige
Læs mereServiceområde: Sundhedsområdet
Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereMål og Midler Tandpleje
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.
Læs mereHorsens Kommunes strategi for tandsundhed
Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås
Læs mereHandleplan for udligning af forskelle i tandsundhed
Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge
Læs mereNOTAT. Demografiregulering med ny model
NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs merekombineres, hvilket jeg vil komme tilbage til senere.
Kolofon: I de seneste års diskussioner af dansk forvaltningspolitik har mange sagt: Det handler om ledelse!. Underforstået i denne påstand ligger, at alt ville blive godt, hvis der kom noget bedre ledelse
Læs mereMål og Midler Tandpleje
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereUndervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereRanders byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune.
Formål med aftalen. Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne,
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereKollektiv eller individuel profylakse?
Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede
Læs mereVi vil omsætte de nyeste
Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og
Læs mereUndersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.
Undersøgelse af af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Indledning og baggrund for analysen Overlægeforeningen besluttede i efteråret
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereRubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet
Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:
Læs merePraktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje
Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje Omfang af praktikværtevalueringer De tandplejestuderende er i den sidste del af deres uddannelse hvert
Læs mereServiceprofil for Tandplejen 2015
Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning
Læs mereUdvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006
Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 I 2006 er der for første gang gennemført en detaljeret tilfredshedsundersøgelse på Hospitalsenheden Vest ud fra et
Læs mereRedegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne
Læs mereIntroduktion til sundhedsøkonomi
Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereKonkurrenceudsættelse af tandpleje
Konkurrenceudsættelse af tandpleje Forudsætninger: Viborg Kommunal Tandpleje skal give et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling så tænder, mund og kæber bevares i funktionsdygtig stand gennem
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereForsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker
Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til
Læs mereVed Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen
PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen 17. november 2010 1. Det er, ligesom
Læs mereKort beskrivelse af Viborg Kommunale Tandpleje
Bilag 3 Kort beskrivelse af Viborg Kommunale Tandpleje 1)Tandpleje for børn og unge Vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge mellem 0-17 år. Det overordnende mål er at bevare
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereEvaluering af tandsundheden
Evaluering af tandsundheden [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere
Læs mereProfessioner i den offentlige sektor
Professioner i den offentlige sektor Lotte Bøgh Andersen og Marianne Blegvad Normer eller egennytte? Professionelle og økonomiske incitamenter i dansk børnetandpleje Lars Crønvall Foldspang Monopolisering
Læs mereTandpleje til børn og unge
Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereGribskov Kommune Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje. 1. Rammer
Gribskov Kommune Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Standardens godkendelse Standardens indhold Standarden er godkendt af Socialudvalget den 21. april 2009. Som en del af kvalitetsopfølgningen på sundhedsområdet
Læs mere1. Sammenhæng mellem kvalitet og uddannelses/kompetenceniveau
Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 167 Bilag 8, L 167 A Bilag 8, L 167 B Bilag 8 Offentligt Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg I forbindelse
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereStigmatisering. - Det er helt normalt. Hermes Interaktion v. Mette Breinholdt /
Stigmatisering - Det er helt normalt Normalitet Andel, der har mindst 20 egne tænder tilbage blandt 25-årige eller derover med forskellig skoleuddannelse Århus Stiftstidende 1958: 0-huller klasse 1958:
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereSamsø Kommune. Kvalitetsstandard Tandpleje for Børn og Unge
Samsø Kvalitetsstandard Tandpleje for Børn og Unge Marts 2017 Samsø tilbyder tandpleje for børn og unge under 18 år. Alle 0-17-årige, der bor i Samsø er automatisk tilmeldt tandplejeordningen. 16-17 årige,
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereDESIGN OG ERFARINGER
en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereRubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet
Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereKonkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?
Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:
Læs mereForskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2
Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed
Læs mereSUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016
SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereOrtodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge
Bilag 1 til Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 285 af 04/04/2006 Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr.
Læs mereOmfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere