Bilag til teknisk budget

Transkript

1 Bilag til teknisk budget

2 Indholdsfortegnelse BUDGETLOVEN M.V BUDGETTET I TAL... 3 INDTÆGTER...3 DRIFTSUDGIFTERNE PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING AF DRIFTSBUDGETTET KORREKTIONER PÅ DRIFTSOMRÅDET SERVICERAMME ANLÆG FINANSIELLE KONTI RENTER FINANSFORSKYDNINGER AFDRAG PÅ LÅN LÅNOPTAGELSE LIKVIDITET ØKONOMISK POLITIK

3 Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Et af de anvendte midler er at fastsætte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Herudover indeholder loven også bestemmelser om krav til overskud på den løbende drift. En ændring af styrelsesloven giver samtidig kommunerne mulighed for at budgettere med generelle reserver. Overskud på den løbende drift Der er fastsat bestemmelser om, at der i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal være overskud på den løbende drift, dvs. at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Det tekniske budget udviser overskud på ordinær drift på 28,1 mio. kr. i budgetåret 2014, men underskud på 6,5 mio. kr. i 2015, overskud på 0,2 mio. kr. i 2016 og underskud på 0,2 mio. kr. i Generelle reserver Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende. Dog er der i henhold til 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. 10 i lov om en budgetlov. Indførelsen af en adgang til at budgettere med generelle reserver kan medvirke til at understøtte, at kommunerne bedre kan overholde de vedtagne budgetter, og dermed undgå sanktioner jf. sanktionslovgivningen. 2

4 Budgettet i tal Skatteindtægter I det tekniske budgetforslag indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,1 procent. Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Der er endvidere mulighed for at indføre dækningsafgift efter ejendomsskattelovens 23 A (visse erhvervsejendomme). Såfremt det besluttes at opkræve dækningsafgift efter 23 A for 2013, skal det varsles til SKAT inden den 15. september Sammenlægningsudvalget traf den 8. februar 2006 en principbeslutning om, at Norddjurs Kommune ikke skulle opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme for at friholde erhvervslivet fra en skat, der kan virke særlig tyngende i et yderområde. Der er i det tekniske budgetforslag for 2014 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Til budgetvedtagelsen den 9. oktober 2013 udarbejdes kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger, således at beslutningen om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering kan ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Skønnene for de statsgaranterede udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene er baseret på KL s vækstskøn ultimo juni Det fremgår af nedenstående tabel, at væksten for udskrivningsgrundlaget er nedjusteret fra 2011 til 2012 og opjusteret fra 2012 til 2013 og fra 2014 til 2015 i forhold til de skøn, som blev udmeldt i juni 2012, og som dannede grundlag for budgettering af indtægterne i overslagsårene i budget Baggrunden for nedjusteringen i 2012 er især, at regeringen i sin Økonomisk Redegørelse fra maj 2012 havde forventet en svag stigning, hvor det efterfølgende har vist sig, at der reelt var økonomisk tilbagegang (fald i BNP) i

5 Mere konkret i forhold til det kommunale udskrivningsgrundlag er det især indkomstudviklingen, der har vist sig svagere, end regeringen havde forudsat. Det skyldes både lavere lønudvikling end forudsat, lavere beskæftigelse og færre timers arbejde pr. beskæftiget. Fra 2012 til 2013 forventes en relativt høj vækst i udskrivningsgrundlaget. Den høje vækst skyldes især følgende faktorer: 1. Lovændringers påvirkning af skattefradragene, herunder a. Tilbagetrækningsreformen og udbetalingen af efterlønsmidler, som har givet ekstraordinære fradrag i 2012, der falder bort i 2013 b. Skattereformen fra juni 2012 og især den fremrykkede beskatning af kapitalpensioner, hvorved fradraget for indbetalinger hertil helt falder bort i I modsat retning trækker det højere beskæftigelsesfradrag. c. Finansloven for 2013, som sænker personfradragene (beregningsfradrag) i Lavere rentefradrag i 2013 som følge af en historisk lav rente. KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig fremgår af nedenstående skema. 2011/ / / / / /2017 Juni ,4 4,9 2,6 2,3 2,0 Juni ,3 5,5 2,6 2,5 2,0 1,8 Økonomiafdelingen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med den historiske udvikling i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig samt udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter kr. Provenu fra indkomstskatter Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Skattepulje til økonomisk trængte kommuner Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 250 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som 4

6 følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for Det forudsættes dog, at andre kommuner sætter skatten ned med et tilsvarende beløb. Fristen for ansøgning vedrørende ramme for skatteforhøjelser er den 4. september For at skabe plads til dette indenfor et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét etableres for 2014 desuden en tilskudsordning til de kommuner, der gennemfører en skattenedsættelse i Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gennemføre skattenedsættelser inden for en ramme på 250 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud. Udgangspunktet er tilskudssatser svarende til 75 pct. af provenutabet i 2014, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end de 250 mio. kr., reduceres tilskuddet for de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Mindreprovenuet ved en skattenedsættelse fra de nuværende 25,1 %, modregnet tilskud fra skattepuljen udgør følgende: ,00 % ,90 % ,80 % ,70 % ,60 % Hvis en af de omfattede kommuner i perioden igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Det gennemsnitlige beskatningsniveau for hele landet i 2013 er på 24,91 pct., mens det i Norddjurs Kommune er på 25,57 pct., jf. økonomi- og indenrigsministeriets nøgletal. Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat ift. kommunens beskatningsgrundlag. Hvis der for 2014 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Dette betyder, at hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil 75 pct. af provenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tred- 5

7 je år 50 pct. og i det fjerde år 25 pct. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Og i år fem og derefter vil den kollektive modregning udgøre 100 pct. Der er ikke indarbejdet en skattestigning i det tekniske budgetforslag. Provenu ved en skattestigning i Norddjurs Kommune Merprovenu i Norddjurs Kommune ved en skattestigning fra de nuværende 25,10 % ekskl. modregning (se regler for modregning ovenfor): ,20 % ,30 % ,40 % ,50 % ,60 % ,70 % ,80 % ,90 % ,00 % ,10 % Grundskylden bliver opkrævet med de maksimale 34,00 promille. Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende den del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i det tekniske budget. Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Kommunerne får i budget 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejendomme beregnet efter vurderingerne pr. 1. oktober Der er i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget de skattepligtige grundværdier kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Ejendommene bliver kun vurderet hvert andet år. 6

8 Påligning/opkrævning af grundskatter sker efter den laveste værdi efter beregning af loftsreguleringer, dvs. enten af den reelle afgiftspligtige grundværdi eller af den beregnede grundskatteloftsværdi. KL forventer en stigning i de skattepligtige grundværdier, som på landsplan er 1 % mindre end reguleringsprocenten. I hovedstadsområdet forventes de skattepligtige grundværdier at stige med reguleringsprocenten, mens man i andre områder, særligt i udkantskommuner, må forvente, at de skattepligtige grundværdier stiger noget mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Stigningen i de skattepligtige grundværdier i Norddjurs Kommune fra 2013 til 2014 udgør 5,2 % for produktionsjord og 2,9 % for øvrige ejendomme og det forventes derfor, at stigningen i kommunen fremadrettet udgør halvdelen af reguleringsprocenten. Dette medfører en årlig mindreindtægt på 3-4 mio. kr. i forhold til at anvende KL s fremskrivningsprocent på landsplan for landet som helhed. De skattepligtige grundværdier budgetteres med en stigning på 2,5 pct. for 2015, og forventes at stige med 2,3 pct. i 2016 og 2,0 pct. i Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Fra og med 2013 får den enkelte kommune ikke direkte kompensation for sit provenutab som følge af lovændringen. Kompensationen indgår i stedet indirekte i udligningssystemet, som blev justeret i foråret Selskabsskat Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 har regeringen fået tilslutning fra Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct. I 2014 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2011 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. 7

9 Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Aftaleparterne har fastholdt denne andel, således at den lavere selskabsskat har en kommunaløkonomisk effekt. For kommunerne under ét kompenseres provenutabet ved et højere balancetilskud. Udligningen af selskabsskat med 50 pct. medvirker desuden til at mindske effekten for den enkelte kommune. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner og et bloktilskud. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets tilskudsbog Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretagers ændringer i beskatningsgrundlaget. I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: Generelle tilskud kr. Landsudligning Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Udligning af selskabsskat Bloktilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældreområdet Tilskud til bedre dagtilbud Ø-kommuner Generelle tilskud, jf. budgetbalance

10 Generelle tilskud Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Betinget balancetilskud Beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Tilskud kvalitetsfonden Komp. Udbetaling Danmark Kommunalt udviklingsbidrag Lov- og cirkulæreprogrammet Skolereform, midlertidigt tilskud Tilskud i alt Betinget balancetilskud I 2014 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Norddjurs Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 20,1 mio. kr. Det er forudsat, at en andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. fra 2015 igen gøres betinget af, at kommunernes budgetter lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi. Balancetilskuddet er også betinget af, at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor. Justering af balancetilskuddet og lånepulje Der er fastsat et balancetilskud for at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét i Balancetilskuddet løftes i 2014 ekstraordinært med mio. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. 9

11 Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 20,1 mio. kr. af det ekstraordinære balancetilskud på mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. I det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2014 udgøres grundtilskuddet af den enkelte kommunes samlede beskæftigelsestilskud for 2012 korrigeret (i udgangspunktet efter en generel nøgle) for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt for den kommunale pris- og lønudvikling. Merudgiftsbehovet i den foreløbige opgørelse udgør forskellen mellem grundtilskuddet for 2014 og de skønnede udgifter for Fordelingen af merudgiftsbehovet baseres på bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) opgjort i fuldtidspersoner i året to år før tilskudsåret. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Der er for 2014 udmeldt et tilskud på 99,492 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Herudover skønnes der at være en årlig negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Det endelige budgetbeløb udgør således 93,492 mio. kr. i Tilskud til kommuner med mindre øer Regeringen og Enhedslisten har i aftale om justeringer i udligningssystemet afsat i alt 15 mio. kr. til et betydeligt løft af tilskuddet til kommuner med øer. I forhøjelsen af tilskuddet er der 2 mio. kr. til at lave et fælles færgesekretariat, og midler til at oprette nye eller forbedrede rabatordninger på færgerne til øerne. Koordineringen vedrørende etablering af et fælles færgesekretariat foretages af KL, jf. Aftale om kommunernes økonomi for Der kan efter fire år foretages en evaluering af det fælles færgesekretariat blandt de deltagende kommuner. 10

12 Det indgik desuden i udligningsaftalen, at fordelingen af ø-tilskuddet skulle undersøges og moderniseres. Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg har i en rapport fremlagt mulige modeller for et nyt fordelingsgrundlag. Efter drøftelse med aftalepartierne er det besluttet, at tilskuddet fordeles dels efter kommunernes gennemsnitlige udgifter til færgedriften målt over perioden og dels efter øernes befolkningstal. Investeringsstøtte indgår uændret i tilskuddet. Det samlede ø-tilskud til kommuner med mindre øer udgør 106 mio. kr. i Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 6,972 mio. kr. i Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud I forlængelse af finansloven for 2012 er der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der i 2014 udgør 507,0 mio. kr., fordeles ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Norddjurs Kommune modtager 2,832 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen (efter udligningslovens 16) er forhøjet ekstraordinært i 2014 til 400 mio. kr. Særtilskudspuljen har været forhøjet i 2013 og 2014, mens aftalen vedr. justeringer i udligningssystemet indfases. Norddjurs Kommune fremsender ansøgning til puljen. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne senest den 31. august I 2013 modtager Norddjurs Kommune et tilskud på 10 mio. kr. Kvalitetsfondsmidler Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt idrætsfaciliteter målrettet børn og unge, er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Der udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i Fordelingen sker på baggrund af den enkelte kommunes skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2014, og Norddjurs Kommune modtager 13,400 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområdet. 11

13 Kvalitetsfondsmidlerne vil blive fordelt som en del af bloktilskuddet, og de hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves. Regeringen og KL vil i foråret 2015 gøre status for kommunernes anvendelse af kvalitetsfondsmidlerne i I aftalen om kommunernes økonomi i 2014 indgår en lånepulje til investeringer inden for kvalitetsfondsområdet på 650 mio. kr., som er målrettet kommuner med økonomiske og likviditetsmæssige vanskeligheder. Norddjurs Kommune har indsendt ansøgning til lånepuljen. Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2014 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2013 til 2014 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningsprocenter. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2011 (pct.) Løn (hovedart 1 og 5.1) 69,3% 2,05 0,52 1,19 1,80 1,80 1,80 Brændsel (art 2.3) 1,8% 1,64 0,70 2,20 1,06 1,06 1,06 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.5, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,5% 2,66 0,54 0,69 1,06 1,06 1,06 12

14 Driftsudgifter Vægt ifølge regnskab 2011 (pct.) Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,2% 2,62 1,30 1,60 1,60 1,60 1,60 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,0% 2,52 1,40 1,80 1,80 1,80 1,80 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,1% 2,40 0,40 2,10 2,10 2,10 2,10 Priser i alt 30,7% 2,50 1,16 1,62 1,62 1,62 1,62 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 2,30 0,70 1,30 1,70 1,70 1,70 Korrektioner på driftsområdet Direktionen har senest på mødet den 26. juni 2013 behandlet de indarbejdede korrektioner på driftsområdet. Korrektionerne fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema. Kategori kr. Tekniske korrektioner Mængdemæssige ændringer Lov- og cirkulæreprogrammet Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. Der er indarbejdet tekniske korrektioner på i alt 10,690 mio. kr. fordelt med 1,345 mio. kr. vedr. økonomiudvalget, -9,018 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget, 7,716 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalget, 0,200 mio. kr. på kultur- og udviklingsudvalget, -1,182 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget, samt 6,629 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget. Herudover er der afsat 5,000 mio. kr. i en reservepulje. Mængdemæssige ændringer Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mereller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt 2,960 mio. kr. i

15 Driftsudgifter Lov- og cirkulæreprogrammet Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (lov- og cirkulæreprogrammet). Det samlede lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét medfører en reduktion af bloktilskuddet på 179,8 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt 1,201 mio. kr. (0,67 %). Dette beløb er indarbejdet under indtægterne i budgetbalancen. De bearbejdede korrektioner af lov- og cirkulæreprogrammet betyder, at der kan indarbejdes reduktioner for 1,194 mio. kr. på driftsbudgettet. De foreløbige konsekvenser af skolereformen og tiltag på sundhedsområdet er indarbejdet under lov- og cirkulæreprogrammet. Skolereformen er indarbejdet med en samlet udgift på 4,049 mio. kr. svarende til de budgetterede indtægter. Der er endvidere optaget en pulje til kronikerindsats på sundhedsområdet på 2,010 mio. kr. ligeledes svarende til indtægtsbudgettet. De af direktionen godkendte forslag til korrektioner på driftsområdet vedlægges som bilag. Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2014 kan pr. 6. august opgøres således: kr. Område Beløb netto Nettodriftsudgifter Fragår: nettodriftsudgifter til overførsler Fragår: aktivitetsbestemt medfinansiering Fragår: ældreboliger Serviceudgifter i alt Teknisk serviceramme for Norddjurs Kommune: Serviceudgifter 2014 udmeldt og beregnet af KL Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budgetoplæg, under de anvendte forudsætninger, er 2,687 mio. kr. lavere end den tekniske serviceramme for 2014 beregnet af KL. Der henvises i den forbindelse til overstående bemærkninger vedrørende betinget balancetilskud på op til 3 mia. kr., som kun udmøntes, såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau. 14

16 Driftsudgifter Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2014 i budget 2013: Driftsbudgettet er før indarbejdelse af tekniske korrektioner og mængdereguleringer vokset fra mio. kr. til mio. kr. eller med ca. 13 mio. kr. Stigningen er udtryk for pris- og lønstigningen fra 2013 til Årsagen til den lave stigning skyldes primært, at der ikke beregnes prisstigninger på driftsbudgettet, dog med enkelte undtagelser jf. afsnittet om pris og lønfremskrivning, men udelukkende lønstigninger i 2014 som er historisk lave i perioden Opfølgning på budgetlovens bestemmelser om generelle reserver I driftsudgifterne er der indregnet en pulje på 8 mio. kr. til serviceforbedringer og en forsikringspulje på 10 mio. kr. til at imødegå forbrug af overførte midler samt tillægsbevillinger i budgetåret. Det samlede beløb på 18 mio. kr. udgør således 1,131 pct. af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service og overstiger dermed bestemmelsen om at de generelle reserver maksimalt må udgøre 1 pct. af disse. Anlæg I budgetoplægget for 2014 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i tre hovedpunkter: Kvalitetsfond Jordforsyning Øvrige anlæg Størrelsen af den samlede anlægsramme i 2014 udgør 79,7 mio. kr. og 64,9 mio. kr. i overslagsårene. Anlægsrammen for 2014 svarer til den ramme, der var afsat i det vedtagne budget 2013 for 2014, men tillagt 26 mio. kr. i ekstra anlæg, som i 2013 var placeret under driften. Anlægsrammen i overslagsårene svarer til overslagsårene fra det vedtagne budget 2013, fremskrevet med den forventede pris- og lønstigning fra 2013 til Ældrebolighandleplanen indgår ikke som en del af anlægsrammen. 15

17 Anlæg Nordlig omfartsvej Regeringen har besluttet at yde tilskud til etablering af en nordlig omfartsvej. Staten bidrager med det samlede anlægsbeløb på 113,9 mio. kr. Det forventes at kommunen kan finansiere anlægsudgiften via byggekreditter, således at likviditeten ikke påvirkes i etableringsfasen frem til modtagelsen af statstilskuddet. Beløbet fremgår derfor ikke af nettoanlægsrammen i hovedoversigten. Projektet påvirker imidlertid kommunens brutto anlægsramme, i forhold til kommunenaftalens samlede anlægsramme på 18,1 mia. kr. Der er ikke udmeldt anlægsrammer for de enkelte kommuner. Kvalitetsfond I det autoriserede budget- og regnskabssystem for kommuner er kvalitetsfonden afgrænset af følgende funktioner: Område Funktioner Skole og idræt Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Idrætsfaciliteter for børn og unge Daginstitutioner Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og klubber Skolefritidsordninger Ældre Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Servicearealer (gruppering 003)* 16

18 Anlæg * Anlægsudgifter til servicearealer opgøres eksklusiv indtægter registreret på gruppering 002. I det kommunale bloktilskud modtager kommunen 13,4 mio. kr. til finansiering af anlægsprojekter på kvalitetsfondsområdet. Der er dog ikke som i tidligere år - krav om at beløbet skal modsvares af en egenfinansiering på et tilsvarende beløb. Reglerne omkring deponering af ikke forbrugte beløb, er også blevet lempet. Der skal således ikke deponeres kvalitetsfondstilskud, hvis kommunerne ikke kan nå at bruge beløbet indenfor året. Blandt de fremsendte anlægsønsker er der forslag for 42,3 mio. kr., der kan indgå som kvalitetsfondsprojekter i Beløbene der afsættes i overslagsårene udgør omkring 28,7 mio. kr. pr. år. I hvert af overslagsårene er det forudsat, at kommunerne tilsammen får udbetalt 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden. Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg De anlæg, som ikke kan henføres til kvalitetsfondsprojekter eller jordforsyningen, indgår under øvrige anlæg. Finansielle konti I det tekniske budget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån, der er optaget i budgetforslaget. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld, renteindtægter/-udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler samt kurstab og gevinster på værdipapirer. Renterne på langfristet lån med variabel rente er budgetteret på baggrund af Kommune Kredits budgetmodel. Budgetmodellen bygger på de forventninger, som Kommune Kredit har til renteudviklingen i de kommende år. 17

19 Likviditet Den samlede udgift til renter er steget med ca. 3,8 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsår 2014 i budget Dette skyldes primært at der på baggrund af udviklingen i renten i det seneste år, forventes lavere renteindtægter på de placerede midler. Endvidere har det vist sig at renteudgifterne på den langfristede gæld tidligere været budgetteret for lavt. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Under posten øvrige finansforskydninger udgør lån til betaling af ejendomsskatter 0,700 mio. kr. årligt, hvilket ligger på niveau med tidligere år. Samtidig forventes det, at udlån til beboerindskud vil udgøre 0,200 mio. kr. i 2014 og overslagsårene. Udlån til beboerindskud har været ekstraordinært højt i 2012 og 2013 som følge af, at mange borgere flyttes til nye ældreboliger. Afdrag på lån Afdragsbyrden stiger fra 2014, primært som følge af den budgetterede låneoptagelse af nye lån. Samtidig optages der også lån i forbindelse med færdiggørelsen af ældrebolighandlingsplanen. Afdragene på ældreboliglånene modsvares af en tilsvarende forhøjelse af indtægterne vedr. driften af ældreboligerne som følge af øgende huslejeindtægter. Lånoptagelse Der er i budgetbalancen indregnet en lånoptagelse på 46 mio. kr. i 2014 og 25 mio. kr. i hvert af overslagsårene. Lånoptagelsen i 2014 er baseret på et gennemsnit over de seneste 3 års låneoptag til anlægsprojekter samt forventet låneadgang fra puljen om lav likviditet. Skønnet over lånoptagelsen vil blive tilpasset det anlægsprogram, der til enhver tid indgår i budgetforslaget og den låneadgang ministeriet meddeler de konkrete anlægsprojekter, der indgår heri. Samtidig forventes også, at Norddjurs Kommune vil opnå låneadgang på 26 mio. kr. til den særlige pulje til kommuner med lav likviditet. Norddjurs Kommune har ansøgt om lånedispensation på indtil 42,2 mio. kr. til den kommunale medfinansiering af investeringerne på kvalitetsfondsområderne, samt om lånedispensation på indtil 66,8 mio. kr. fra den ordinære lånepulje til finansiering af øvrige anlægsprojekter. 18

20 Likviditet Samtidig søges der om lånedispensation fra den særlige lånepulje til investeringer med effektiviseringspotentiale. Puljen til investeringer med effektiviseringspotentiale er på i alt 200 mio. kr., og Norddjurs Kommune har søgt om låneadgang til 2,4 mio. kr. Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo juni måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, samt produktionsskoleelever, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 30,211 mio. kr. indregnes i juli måned. Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår. I ældrebolighandlingsplanen er der indregnet et servicearealtilskud pr. april 2014 vedr. for 1. etape og april 2015 vedr. 2. etape. Derudover er der i opgørelse indregnet en række forudsætninger for perioden : Regnskab 2013 forventes at balancere med årsbudgettet. Overførte anlægsmidler fra 2012 er indregnet med 31,000 mio. kr. som indgår med likviditetsbudgettets periodisering. 19