I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

Transkript

1 Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: G Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: EVA Forum for Erhverv, Vækst og Arbejdsmarked Arbejdsmarked Danmarks Statistik udarbejder fra april 2015 et årligt arbejdsmarkedsregnskab. Arbejdsmarkedsregnskabet er en opgørelse over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor hele befolkningen er omregnet til fuldtidspersoner. I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Det fremgår af tabellen, at den højeste beskæftigelse i Østjylland findes i Skanderborg, Favrskov, Hedensted og Odder, mens beskæftigelsen er lavere i Norddjurs, Syddjurs og i de større byer. Tilsvarende er ledigheden mindst i Skanderborg, Favrskov, Hedensted og Odder, mens den er højere i de øvrige kommuner. Dette mønster tegner sig for en lang række ydelseskategorier, og giver samlet et billede af Østjylland, hvor der er nogle smørhuls-kommuner, mens andre kommuner har en del udfordringer i form af højere ledighed og flere borgere på offentlig forsørgelse. Der er således store forskelle kommunerne imellem. 1

2 Arbejdsmarkedsregnskabet 2013 Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Beskæftigelse 39,62% 39,34% 36,58% 35,47% 37,13% 35,47% 32,83% 38,25% 40,07% 36,14% 35,48% Støttet beskæftigelse med løn 1,36% 1,76% 1,68% 1,44% 1,68% 1,96% 1,51% 1,07% 1,48% 1,62% 1,40% Midlertidigt fravær fra beskæftigelse 1,78% 1,85% 1,83% 1,70% 1,53% 1,70% 1,51% 1,77% 1,81% 1,77% 1,69% Arbejdsløse 1,89% 1,65% 2,40% 2,19% 1,80% 2,20% 2,52% 2,23% 1,40% 1,99% 2,51% Støttet beskæftigelse uden løn 0,17% 0,38% 0,23% 0,29% 0,30% 0,29% 0,37% 0,17% 0,30% 0,39% 0,20% Feriedagpenge 0,04% 0,04% 0,05% 0,05% 0,03% 0,05% 0,00% 0,05% 0,03% 0,03% 0,04% Vejledning og opkvalificering 0,43% 0,67% 0,51% 0,37% 0,40% 0,69% 0,13% 0,55% 0,42% 0,44% 0,48% Ledighedsydelse 0,21% 0,23% 0,48% 0,34% 0,22% 0,25% 0,42% 0,27% 0,21% 0,37% 0,33% Børnepasningsorlov fra ledighed 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% Barselsfravær fra ledighed 0,14% 0,18% 0,17% 0,20% 0,11% 0,19% 0,13% 0,17% 0,15% 0,13% 0,19% Sygefravær fra ledighed 0,45% 0,48% 0,57% 0,71% 0,56% 0,71% 0,72% 0,53% 0,51% 0,64% 0,50% Kontanthjælp (passiv)/introduktionsydelse 0,77% 0,73% 1,78% 1,89% 0,92% 1,81% 0,74% 1,46% 0,70% 1,10% 1,67% Revalidering 0,03% 0,02% 0,02% 0,02% 0,16% 0,02% 0,05% 0,03% 0,02% 0,06% 0,05% Ressourceforløb 0,01% 0,02% 0,02% 0,01% 0,04% 0,00% 0,00% 0,01% 0,01% 0,02% 0,01% Førtidspension 3,33% 3,07% 4,15% 4,57% 3,62% 4,91% 5,25% 3,17% 3,16% 4,11% 4,59% Efterløn 1,86% 1,81% 1,68% 2,22% 2,13% 1,93% 2,76% 2,02% 1,77% 2,16% 1,15% Fleksydelse 0,13% 0,18% 0,19% 0,16% 0,24% 0,15% 0,13% 0,00% 0,17% 0,19% 0,11% Folkepension 15,04% 16,53% 15,41% 19,82% 18,49% 17,46% 27,76% 15,97% 14,48% 19,65% 12,56% Anden pension 0,14% 0,13% 0,15% 0,18% 0,26% 0,12% 0,32% 0,22% 0,18% 0,19% 0,14% Personer under uddannelse 19,95% 18,67% 19,04% 17,42% 18,75% 18,38% 12,49% 19,51% 20,38% 17,38% 23,67% Børn og unge (ikke under uddannelse) 8,07% 7,23% 7,77% 5,72% 6,56% 6,93% 4,67% 7,57% 8,14% 6,49% 7,12% Øvrige uden for arbejdsstyrken 4,58% 5,01% 5,28% 5,24% 5,07% 4,78% 5,67% 4,99% 4,63% 5,11% 6,11% Kilde: Danmarks Statistik Arbejdsmarkedsregnskabet for 2013 er fra Danmarks Statistik. Arbejdsmarkedsregnskabet er en ny statistik, baseret på en omregning af befolkningen til fuldtidspersoner baseret på en 37 timers uge. Ledigheden i Østjylland var i august 2015 opgjort i sæsonkorrigerede opregnede tal i procent af arbejdsstyrken til 4,2 %. I Randers var den 5 %. Nogle karakteristika ved arbejdsmarkedet i Østjylland Område Ledighed i pct. af arbejdsstyrken (%) august 2015 Andel af befolk år udenfor arbejdsstyrke n 2013 Andel af arbejdsstyrken 60+ år (%) 2013 Andel af arbejdsstyrken år (%) 2013 Skanderborg 2,6 22,5 8,6 8,9 Favrskov 3,1 22,4 8,2 10,4 Hedensted 3,2 22,7 8,1 11,2 Odder 3,3 25,9 9,6 11,0 Syddjurs 3,5 27,9 10,1 9,9 Silkeborg 4,0 25,0 8 13,6 Landsdel Østjylland 4,2 28,3 7,6 19,1 Norddjurs 4,4 30,3 9,3 13,6 Horsens 4,2 27,8 7,4 17,0 Aarhus 4,7 31,6 6,6 28,6 Randers 5,0 28,7 7,2 16,3 Samsø 5,4 32,2 12,7 7,3 Kilde: Danmarks Statistik og jobindsats.dk 2

3 Tabellen ovenfor viser den sæsonkorrigerede ledighed i procent af arbejdsstyrken, andelen af befolkningen mellem 16 og 66 år, der er uden for arbejdsmarkedet, andelen af arbejdsstyrken der er over 60 år og andelen af arbejdsstyrken der er mellem 20 og 29 år. Billedet af det østjyske arbejdsmarked er, at en række mindre kommuner har en lav ledighed, mens de store kommuner har en højere ledighed. De kommuner, der har en lav ledighed er samtidig karakteriseret ved en forholdsvis høj andel af arbejdsstyrken, der er over 60 år, og forholdsvis få unge i alderen år. Omvendt har de store kommuner relativt få i arbejdsstyrken over 60 år, mens der er mange unge mellem 20 og 29 år. En forholdsvis gammel arbejdsstyrke vil være medvirkende til, at ledigheden holdes nede, da der vil være en forholdsvis stor naturlig afgang fra arbejdsmarkedet. Det betyder, at ledige ældre, der typisk har sværere ved at finde arbejde end de yngre, vil kunne overgå til efterløn eller folkepension, og dermed forsvinder fra ledighedsstatistikken. Beskæftigede seniorer vil typisk efterlade jobåbninger, når de går på pension. Den unge del af arbejdsstyrken vil, især i en lavkonjunktur, have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. De unge udgør derfor en gruppe, der har større risiko for at gå ledige. Til gengæld kan en ung arbejdsstyrke være en fordel i en opgangstid, hvor efterspørgslen på arbejdskraft stiger. De små kommuner med lav ledighed har også en relativt lille andel af befolkningen, der er udenfor arbejdsstyrken, mens de store kommuner med højere ledighed har en større andel af befolkningen uden for arbejdsstyrken. Pendling Pendling i Randers 2013 fordelt på brancher Natbefolkning Indpendling (bopælskommune) Udpendling Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) Nettopendling Udpendling i pct. af natbefolkningen Erhverv i alt % 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri % 2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 3 Bygge og anlæg % 4 Handel og transport mv % 5 Information og kommunikation % 6 Finansiering og forsikring % 7 Ejendomshandel og udlejning % 8 Erhvervsservice % 9 Offentlig administration, undervisning og sundhed % 10 Kultur, fritid og anden service % 11 Uoplyst aktivitet % Tabellen viser pendlingen i Randers i Natbefolkningen er personer i beskæftigelse, der har folkeregisteradresse i Randers. Indpendling er arbejdskraft fra andre kommuner, der arbejder i Randers. Udpendling er borgere fra Randers, som arbejder uden for Randers Kommune. Nettopendlingen viser om Randers Kommune afleverer eller henter arbejdskraft. Totalt set er der borgere i Randers Kommune, som arbejder i andre kommuner. Der er samlet set personer fra andre kommuner, som 3

4 pendler til Randers Kommune for at komme på arbejde. Randers Kommune afleverer altså mere arbejdskraft til virksomheder i andre kommuner, end man modtager fra andre kommuner. Udpendling i procent af natbefolkningen viser, hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder uden for kommunen. Opgørelsen er fordelt på brancher. Landbrug, Skovbrug og fiskeri er den eneste branche, hvor Randers, netto, henter arbejdskraft udefra. I alle øvrige brancher har Randers et arbejdskraftoverskud. Tabellen herunder viser natbefolkning, ind- og udpendlere og dagbefolkning procentfordelt på brancher. Pendling i Randers 2013 fordelt på brancher (pct) Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling (Pct. af dagsbrflk.) Udpendling (pct. af natbeflk.) Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) (pct. af natbeflk.) Erhverv i alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,4% 1,9% 1,3% 2,8% 2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 15,0% 16,2% 21,2% 13,0% 3 Bygge og anlæg 6,0% 5,9% 6,6% 5,7% 4 Handel og transport mv. 26,3% 22,5% 25,2% 25,8% 5 Information og kommunikation 2,4% 2,2% 3,6% 1,9% 6 Finansiering og forsikring 2,2% 2,0% 3,0% 1,8% 7 Ejendomshandel og udlejning 1,5% 0,8% 1,2% 1,4% 8 Erhvervsservice 8,0% 6,4% 9,3% 7,1% 9 Offentlig administration, undervisning og sundhed 31,3% 36,8% 24,8% 35,1% 10 Kultur, fritid og anden service 4,7% 5,2% 3,8% 5,2% 11 Uoplyst aktivitet 0,2% 0,1% 0,1% 0,2% Kilde: Egne beregninger og Danmarks Statistik Tabellen nedenfor viser udpendlere fra Randers i procent af natbefolkningen fordelt på brancher. Udpendlere i procent af natbefolkningen fordelt på brancher Erhverv i alt 33,7% 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 17,5% 2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 47,6% 3 Bygge og anlæg 37,3% 4 Handel og transport mv. 32,2% 5 Information og kommunikation 50,3% 6 Finansiering og forsikring 46,7% 7 Ejendomshandel og udlejning 26,2% 8 Erhvervsservice 39,0% 9 Offentlig administration, undervisning og sundhed 26,8% 10 Kultur, fritid og anden service 27,1% 11 Uoplyst aktivitet 23,1% Kilde: Egne beregninger og Danmarks Statistik Tabellen herunder viser top-10 kommuner, som borgere i Randers pendler til, og top-10 kommuner hvor borgere pendler til Randers. 4

5 Top-10 pendler kommuner fra og til Randers Fra Randers til: Til Randers fra: Aarhus København 62 Favrskov Favrskov 1370 Viborg Norddjurs 1169 Mariagerfjord Silkeborg 342 Norddjurs 702 Skanderborg 325 Aalborg 549 Syddjurs 703 Syddjurs 479 Aarhus 2365 Silkeborg 437 Viborg 734 Skanderborg 430 Mariagerfjord 1322 København 261 Aalborg 363 Kilde: Danmarks Statistik En opgørelse herunder af pendlingen i Østjylland viser, at de små kommuner har den største andel af den såkaldte natbefolkning, som pendler ud af kommunen. Således er der 58,24 % af natbefolkningen (dem der har folkeregisteradresse i kommunen) i Favrskov, der pendler ud, mens det i Randers kun er 33,74 %. Natbefolkning (bopælskommune) Pendling i Østjylland 2013 Indpendling Udpendling Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) Udpendling i pct. af natbefolkningen Favrskov ,24% Hedensted ,15% Horsens ,11% Norddjurs ,65% Odder ,56% Randers ,74% Samsø ,00% Silkeborg ,04% Skanderborg ,40% Syddjurs ,35% Aarhus ,10% Sum ,46% Kilde: Danmarkst Statistik og egne beregninger Andel pendlere der arbejder i Aarhus Favrskov Odder Randers Skanderborg Hedensted Syddjurs 56,48% 57,53% 36,93% 61,36% 7,25% 59,96% Kilde: beregnet efter tal fra Danmarks Statistik 5

6 Tabellen herover viser, hvor stor en andel af pendlerne der pendler til Aarhus fra henholdsvis Favrskov, Odder, Randers, Skanderborg, Hedensted og Syddjurs. 68,27 % af pendlerne i Hedensted pendler enten til Vejle eller Horsens. Uddannelse Hvis man ser på, hvor meget og hvordan arbejdsstyrken er uddannet, så er der også en tendens til, at de små kommuner med lav ledighed har den bedst uddannede arbejdsstyrke. Sammenlignes Randers og Skanderborg som eksempel, har 47,6 % af arbejdsstyrken mellem 30 og 39 år i Skanderborg en videregående uddannelse, mens det i Randers er 34,4 %. I sammen aldersgruppe har 12,4 % i Randers grundskolen som højeste gennemførte uddannelse, mens det i Skanderborg er 8,1 %. Figuren viser arbejdsstyrken i Randers fordelt på alder og uddannelsesniveau. Den høje andel af årige med grundskolen som højeste gennemførte uddannelse hænger sammen med at mange i den aldersgruppe er i gang med en uddannelse, som endnu ikke er afsluttet. 6

7 Figuren viser arbejdsstyrken i Skanderborg fordelt på alder og uddannelsesniveau. Arbejdsstyrken i Skanderborg er generelt bedre uddannet end arbejdsstyrken i Randers. 7