HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 02 Cirkulationspumper varme 02 VARMT OG KOLDT VAND 04 Varmt vand 04 Pumper varmt vand 08 PRÆCISERINGER 09 Varmefordelingsanlæg 09 Varmt og koldt vand 13

3 VARMEFORDELINGSANLÆG CIRKULATIONSPUMPER VARME Registrering (Indsæt tabel for pumpefaktor) Samtlige pumper i varmefordelingssystemet beskrives og registreres, inklusive pumper på kedler. Anlægsbeskrivelse Pumpens nominelle effekt, i.e. den optagne el effekt på højeste trin, registreres. Værdien kan normalt aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anvendes). Driftstyper Cirkulationspumper registreres i følgende typer: konstant drift året rundt konstant drift i opvarmningssæsonen tidsstyret drift i opvarmningssæsonen kombipumpe Kombipumper antages at være i konstant drift. Reduktionsfaktor, Fp For cirkulationspumper til brugsvandscirkulation er Fp altid 1, med mindre der er termostatiske cirkulationsventiler på anlægget. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Tabeller Cirkulationspumper varme typer Nr. Type W Fp 1 Pumpe før år 2000 reg. 0,8 2 Pumper reg. 0,6 3 Pumper >2005, A mærkede 85 0,4 4 Pumper >2005, A mærkede 185 0,4 5 Pumper >2005, A mærkede 400 0,4 6 Pumper >2005, A mærkede 435 0,4 7 Pumper >2005, A mærkede 450 0,4 8 Pumper >2005, A mærkede 800 0,4 9 Pumper >2005, A mærkede 900 0,4 Cirkulationspumper, reduktionsfaktor Nr. Type Fp 1 Flertrinspumper med manuel indstilling og drifttrin 0,8 2

4 2 Automatisk trinstyrede pumper 0,6 3 Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper 0,4 3

5 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug at potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt Anlægget skal registreres entydigt. Hvis varmtvandsanlægget hverken har cirkulation eller eltracing, bør bygningsejer oplyses om, at ventetid på 45 grader varmt brugsvand maksimalt bør være 10 sekunder i henhold til DS 439. Der gøres opmærksom på at Bygningsreglementet og DS 439 Vandnormen ikke tillader reduceret drift af cirkulationsledninger, samt at regulativer vedrørende bakterievækst og slimdannelser ved større beholderanlæg skal overholdes. Registreringen af anlæg til produktion, opbevaring og fordeling af varmt brugsvand omfatter: varmtvandsforbrug varmt brugsvandstemperatur varmtvandsbeholder varmetab fra tilslutningsrør ladepumpekreds cirkulationspumpe til varmt brugsvand individuelle vandvarmere varme brugsvandrør Forbrug af varmt vand Hvis der findes relevante måleraflæsninger, skal de benyttes. Forbruget opgives i liter/m² år, d.v.s. målt årsforbrug i liter divideret med opvarmet etageareal i m². Hvis forbruget ikke måles, kan det skønnes, som angivet herunder. Kendes koldtvandsforbruget, men ikke varmtvandsforbruget kan varmtvandsforbruget sættes til 1/3 af koldtvandsforbruget. Ellers kan nedenstående standardtal anvendes: Lavt forbrug 200 liter/m² år Normalt forbrug 250 liter/m² år Højt forbrug 325 liter/m² år Boliger med lavt forbrug har typisk termostatblandingsbatterier og/eller spareperlatorer til brusere og badekar. Boliger med højt forbrug mangler typisk brugsvandscirkulation og har badekar og/eller brusearmaturer uden termostatfunktion eller vandbegrænsning. Varmt brugsvand temperatur Varmt brugsvand antages opvarmet til 58 C. Varmtvandsbeholder Centrale varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere registreres på 4

6 samme måde. Følgende data er relevante: beholdervolumen i liter type og isoleringstykkelse samt isoleringens tilstand placering i bygningen evt. årligt forbrug af varmt vand Der skelnes mellem følgende fire typer: præisoleret beholder traditionelt isoleret varmtvandsbeholder varmeveksler og beholder (system med ladekreds) gennemstrømningsveksler (uden beholder) Beholdervolumen Hvis volumen ikke fremgår af mærkeplade på beholderen, kan de ydre mål registreres og benyttes til at estimere det indvendige volumen. Gennemstrømningsvandvarmere registreres som beholdere med et volumen på 0 liter. Hvis en varmtvandsbeholder virker som buffer i solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen inkluderes i det registrerede volumen. Fremløbstemperatur fra centralvarme/fjernvarme Den nødvendige fremløbstemperatur kan fastsættes til 65 C. El opvarmning af varmtvandsbeholder Det registreres om varmtvandsbeholderen er elopvarmet. Hvis det er tilfældet, skal man desuden registrere, om der altid benyttes el eller om det kun benyttes i perioder. Solvarmebeholder Til brug for anlægsbeskrivelsen registreres det om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme og/eller varmepumpe system. Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådant system. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Varmetab fra varmtvandsbeholdere Beholderens isolering registreres. Varmetab fra typiske varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Varmetab fra tilslutningsrør Hvis varmtvandsbeholderen opvarmes med el, beregnes der ikke varmetab fra tilslutningsrørene uden for opvarmningssæsonen. Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registreres. Registreringen omfatter følgende punkter: rørlængde gennemsnitlig dimension antal ventiler, målere og andre komponenter som giver øget varmetab 5

7 gennemsnitlig isoleringsstand Rørlængderne kan opgøres samlet for frem og returløb. I så fald benyttes middelværdien for fremløbs og returtemperatur ved varmetabsberegningen. Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Tabellerne angiver også hvordan uisolerede komponenter kan omregnes til meter rør, således at varmetabsberegningen forenkles. Betegnelserne lille, middel og stor, som benyttes i bilaget, henviser til komponenternes overflade areal og ikke deres dimensioner i øvrigt. Ladekredspumpe Eventuelle ladekredspumper og deres styringer registreres. Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Det registreres, om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Såfremt ikke andet kan oplyses, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Hvis andet ikke er angivet kan det antages at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes vand i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. El tracing til varmt brugsvand Hvis der ikke er cirkulation på det varme brugsvand, registreres det, om de varme brugsvandsrør er forsynet med el tracing. Effekten på el tracingen registreres. Tabeller Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm ,5 3 2,5 2, ,4 4,7 4 3,3 2, ,3 6 5,1 4,1 3, ,1 7,1 6,1 4,9 4, ,3 9 7,7 6,2 5, ,6 10,8 9,2 7,3 6, , ,2 8,1 7, ,6 13,5 11,5 9,1 7, ,6 17,5 14,7 11,4 9, ,8 28,7 24,2 18,9 16,2 6

8 7

9 VARMT OG KOLDT VAND PUMPER VARMT VAND Ladekredspumper Ladekredspumper og deres styringer registreres. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes vand i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. Effekt, W Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Ladekredsstyring Det registreres om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekt, kw Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Hvis denne effekt ikke er oplyst, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen eller at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Cirkulationspumper Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r) til varmt brugsvand registreres det, så ejer kan genkende anlægget. Pumpeeffekt(er) angives. Drifttid sættes til 1 = 100%. Der kan ikke beregnes varmetab i Be10 fra varmtvandsrør, hvis der ikke er en cirkulationspumpe. 8

10 PRÆCISERINGER VARMEFORDELINGSANLÆG Præcisering: Varmefordelingsanlæg > Tabeller Redigeret: Ikrafttræden: Ingen tabel for automatik. Efter: Automatik Korrektion af indetemperatur (20 o C) Termostatventiler 0 Ingen termostatventiler +1 C Ingen automatik til central styring +1 C Ingen termostatventiler eller automatik +2 C (Tabellen er tidligere ( ) flyttet fra "Varmefordelingsanlæg > Varmerør > Tabeller" til "Varmefordelingsanlæg > Varmefordelingsanlæg > Tabeller"). (Mindre ændring i layout samt rettelse af stavefejl: ) Præcisering: Varmefordelingsanlæg > Automatik Redigeret: Ikrafttræden: Ingen tekst vedr. manglende udetemperaturkompensering. Efter: Tilføjet sidst i afsnittet: Er der ikke udetemperaturstyring af fremløbstemperaturen, hæves indetemperaturen med 1 grad. Se under Tabeller. (Titlen på dette præciseringsafsnit er redigeret d ) Præcisering: Varmerør > Registrering Redigeret: Ikrafttræden: Registreringen skal omfatte rør, der ligger uden for den opvarmede del af bygningen, hvis der er afbrudt for varmen om sommeren. Er der ikke afbrudt for varmen om sommeren registreres også varmerør i opvarmede rum. Varmetab fra rør, som ligger i den opvarmede del af bygningen skal ikke registreres. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum, indenfor klimaskærmen, og skal ikke registreres. Bemærk at 9

11 BR77 først trådte i kraft per 1.februar I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension. Efter: Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede del af bygningen skal registreres, hvis der ikke er udetemperaturkompesering, eller hvis der ikke er sommerstop på centralvarmeanlæggets cirkulation. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, så fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger. I de bygninger hvor der er udetemperaturkompensering, kan bygningerne som udgangspunkt forventes at have automatisk sommerstop, med mindre det er oplyst at der ikke er sommerstop. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 1.februar I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension. Præcisering: Cirkulationspumper varme > Reduktionsfaktor, Fp Redigeret: Ikrafttræden: Reduktionsfaktoren angiver forholdet mellem faktisk, gennemsnitlig (målt over et helt år) og nominel (se definition ovenfor) optagen effekt. For cirkulationspumper til brugsvandscirkulation er Fp altid 1, med mindre der er termostatiske cirkulationsventiler på anlægget. Efter: For cirkulationspumper til brugsvandscirkulation er Fp altid 1, med mindre der er termostatiske cirkulationsventiler på anlægget. Præcisering: Varmerør > Tabeller Redigeret: Ikrafttræden: Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 10

12 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Uopvarmet uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Uopvarmet isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 Isoleret etageadskillelse 0,6 Krybekælder Uisoleret 0,6 Isoleret 0,8 Andre rum Garager og udhuse 1,0 Tag og skunkrum 1,0 Udeliggende trappeopgange 1,0 b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum Efter: Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b 11

13 I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Andre rum b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum 12

14 PRÆCISERINGER VARMT OG KOLDT VAND Præcisering: Varmtvandsrør > Opmåling af rør Redigeret: Ikrafttræden: Rørstrækninger opmåles samlet, da de har samme temperatur som angivet under Varmt vand. Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde. Efter: Rørstrækninger opmåles samlet, da de har samme temperatur som angivet under Varmt vand. Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde. Eksempel på forenklet opmåling af varmtvandsrør: Brugsvand: Varmt brugsvand i uopvarmede kæler = husets længde + ½ x husets bredde x antal lodrette strenge = (18,4 + 9,4) m + ½ x 8,4 x 5 m= 49 m 13

15 Dimensionerne varierer fra 28 til 35. Gennemsnitlig vælges 35 x 1,2. Varmt brugsvand i opvarmede arealer = afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x antal lodrette strenge = 15m x 5 lodrette strenge = 75 meter. Dimensionen varierer fra 28 til 18, gennemsnit vælges 22 mm. For at få hele systemet med skal brugsvandscirkulationen opmåles på samme måde. Brugsvandscirkulationens længde = Varmt brugsvand. Dimensionen varierer fra 15 til 18, gennemsnitlig vælges 15 x 1,0. Præcisering: Varmt vand > Solvarmebeholder Redigeret: Ikrafttræden: Til brug for anlægsbeskrivelsen registreres det om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme og/eller varmepumpe system. Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådant system. På solvarme.dk findes data til beregning af energiforbrug for de fleste varmtvandsbeholdere som kan benyttes med solvarme. Til brug for anlægsbeskrivelsen registreres det om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme og/eller varmepumpe system. Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådant system. Præcisering: Pumper varmt vand > Ladekredspumper Redigeret: Ikrafttræden: Ladeeffekt, kw Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Hvis denne effekt ikke er oplyst, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Hvis andet ikke er angivet kan det antages at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. Efter: Ladeeffekt, kw Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Hvis denne effekt ikke er oplyst, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen eller at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. 14