Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til udviklingsstøtte til projekter til styrket livskvalitet for mennesker med demens og deres pårørende Ansøgningsfrist d. 26. marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Puljens formål Puljens målgruppe Ansøgerkreds Projektperiode Ansøgningsprocedure Hvilke projekter kan komme i betragtning? Beskrivelse af projektet Projektresumé Projektets formål Projektets målgruppe Mål på brugerniveau Hvordan nås resultaterne (Projektets forandringsteori) Beskrivelse af organisatoriske forudsætninger og dokumentationskapacitet Plan for forankring og videreformidling Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Praktiske oplysninger ang. ansøgningsprocedure Budget... 7 Side 1 af 8

2 1 Indledning I forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2014 blev det besluttet at afsætte 12,0 mio. kr. over tre år til en udviklingspulje til styrket livskvalitet for mennesker med demens og deres pårørende. Der er afsat 3,0 mio. kr. i 2014, 5,0 mio. kr. i 2015 og 4,0 mio. kr. i 2016 til udviklingsinitiativer indenfor puljens anvendelsesområde gennemført af frivillige organisationer mv. De projekter, der modtager støtte fra puljen, skal medvirke til at skabe bedre forhold for demente og deres pårørende samt forståelse for pårørendes situation med at have demente som nærtstående. 2 Puljens formål Puljens formål er at styrke livskvaliteten for mennesker med demens og deres pårørende gennem støtte til udviklingsprojekter udført af frivillige organisationer, private aktører, NGO er mv. Udviklingsprojekterne skal medvirke til at skabe en mere indholdsrig og aktiv hverdag for mennesker med demens og aflaste deres pårørende. Der er forskellige måder, hvorpå livskvaliteten for demente mennesker kan styrkes. Det kan være deltagelse i meningsfulde aktiviteter som f.eks. bevægelse gennem dans, men det kan også være gennem nye oplevelser på tværs af generationer som f.eks. ved børn og unge, der kommer ind på plejecentrene og spiller musik eller læser højt for de ældre. 3 Puljens målgruppe Målgruppen for de projekter, som kan modtage støtte fra puljen, omfatter demente og deres pårørende i risiko for social isolation, som har gavn af de frivillige aktørers indsatser. 4 Ansøgerkreds Frivillige organisationer, private ansøgere, NGO er og lignende, der tager initiativ til projekter beskrevet i afsnit Støtteegnede projekter. 5 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. august 2014 til 31. juli Ansøgningsprocedure Ansøger skal udarbejde en kort ansøgning i form af en projektskitse, som beskriver det enkelte projekts formål, målgruppe, konkrete mål, organisering, forandringsteori mv. Projektskitsen udarbejdes i et elektronisk ansøgningsskema Projektskitserne danner grundlag for en faglig vurdering af, hvilke projekter der indstilles til støtte. Egentlige, detaljerede projektbeskrivelser udarbejdes først, når det er besluttet, hvilke projekter der skal ydes støtte til. Herefter udarbejder ansøgerne i dialog med Socialstyrelsen egentlige fuldt udbyggede projektbeskrivelser. Udarbejdelsen af de endelige projektbeskrivelser består i uddybning og konkretisering af projektskitserne fra første ansøgningsrunde og et budget. Når de færdige projektbeskrivelser kan godkendes, vil ansøgerne modtage tilskudsbreve, hvorefter projekterne kan iværksættes. Side 2 af 8

3 7 Hvilke projekter kan komme i betragtning? For at et projekt kan komme i betragtning til støtte fra puljen, skal projektet: 1. Have et formål, der ligger inden puljens tema. 2. Være et udviklingsprojekt. 3. Have nyhedsværdi. Det er en betingelse for støtte, at projektet lever op til alle tre kriterier. De tre kriterier uddybes i det følgende. Ad 1: Formålet med projektet skal ligge inden for temaet for udviklingspuljen Projektets formål skal ligge inden for temaet Udviklingsstøtte til projekter, som medvirker til at skabe bedre forhold for demente og deres pårørende samt forståelse for pårørendes situation med at have demente som nærtstående. Temaet omfatter målrettede initiativer, der styrker livskvaliteten for mennesker med demens og deres pårørende. Dette gøres ved at støtte projekter, som sikrer: Bedre mulighed for at skabe og udvikle netværk. Mulighed for støtte til at ændre egen livssituation. Mulighed for skadesreduktion. En forebyggende indsats. En sammenhængende indsats på tværs af sektorer. Udvikling af nye samarbejdsformer mellem den frivillige og den offentlige indsats. Ad 2: Der skal være tale om et udviklingsprojekt Der ydes alene støtte til udviklingsprojekter. Med udviklingsprojekter forstås projekter, der har til formål: At udvikle nye indsatser. At videreudvikle eksisterende indsatser. At afprøve eksisterende indsatser på nye områder eller i forhold til nye målgrupper. At udbrede tidligere udviklede initiativer, hvis særlige lokale behov taler herfor. Med indsatser forstås primært metoder målrettet udfordringer på det sociale område. Ad 3: Projektet skal have nyhedsværdi Med nyhedsværdi forstås følgende: Der skal være et generelt behov for den indsats, der skal afprøves eller frembringes, og behovet må ikke allerede være tilstrækkeligt dækket af relevant, tilgængelig viden eller metoder og/eller andre initiativer. Der gives ikke støtte til projekter, der emne- og metodemæssigt har så stor lighed med allerede gennemførte, offentligt støttede projekter, at der ikke vurderes at være nogen nyhedsværdi i det foreslåede udviklingsprojekt. Nyhedsværdi kan også være udbredelse af tidligere udviklede initiativer eller relevante udviklingsprojekter i øvrigt, hvis særlige lokale behov taler herfor. 8 Beskrivelse af projektet I vurderingen af ansøgningerne lægges særlig vægt på projekternes faglige kvalitet, dvs. om der er opstillet klare mål, og om der er sammenhæng mellem mål og aktiviteter. Det er følgelig helt centralt, at ansøgningen indeholder en præcis beskrivelse af forslagets formål og målgruppe samt projektets konkrete, specifikke mål med tilhørende succeskriterier. Det skal fremgå hvilken forandring, projektet vil skabe for borgerne, på en sådan måde, at der kan følges op på, om projektet er lykkedes. Nedenfor gennemgås de enkelte elementer i beskrivelsen. Side 3 af 8

4 8.1 Projektresumé Der skal indledningsvist udarbejdes et kort projektresumé, som beskriver projektets formål, målgruppe og projektets mål på brugerniveau. Projektresuméet skal ligeledes indeholde en beskrivelse af, hvilken metode og hvilke aktiviteter, der anvendes i projektet, og endelig skal det fremgå, hvor projektet geografisk etableres. 8.2 Projektets formål Beskriv kort og præcist projektets formål. Tag udgangspunkt i det problem, projektet skal løse for målgruppen, og den forandring, projektet skal medføre for målgruppen. Det langsigtede mål er ofte en ændring af deltagernes livssituation, fx øget livskvalitet. Under formålet beskrives desuden, hvad der gør projektet til et udviklingsprojekt. 8.3 Projektets målgruppe Her beskrives målgruppen for projektet. Det er vigtigt at stille sig selv spørgsmål som fx: Hvem er målgruppen? Tænk i antal, køn, alder, etnicitet, geografi m.m. Hvor mange i målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Målgruppen består måske af 1000 personer, men indsatsen vil kun omfatte 100. Er der relevante undergrupper (er det fx relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? Vær så præcis som muligt, for det er ikke sikkert, at én løsning passer til begge køn. Er der bestemte forventninger til udviklingen i målgruppen (fx flere/færre ændringer i det, der kendetegner deres situation mv.)? Vær så konkret som muligt i beskrivelsen af målgruppen. 8.4 Mål på brugerniveau Beskriv projektets konkrete mål med tilhørende succeskriterier. Fokuser på hvilken forandring, der skal opnås for borgerne i målgruppen på kort sigt og ved projektets afslutning. Forudsætningen for at kunne give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet med projektet, er at gøre målene så konkrete, at man kan konstatere om de opfyldes. Udvælg derfor nogle få og centrale mål. Udgangspunktet for udvælgelse af mål er ansøgers vurdering af de mest centrale mål for indsatsen. Mål gøres konkrete ved at de SMART-sikres i det omfang, det er muligt. SMART-sikring betyder, at målene skal være: Specifikke (formuleret konkret, præcist og detaljeret). Målbare (man kan dokumentere, at målet er nået. Der skal være synlige beviser for, at projektet er lykkedes, i form af at der er indtrådt konkrete forandringer for borgerne/brugerne). Accepterede (målene er accepterede af interessenterne og attraktive for de involverede at opnå). Realistiske (målene kan nås inden for den givne tid og med de givne ressourcer). Tidsbegrænsede (det fremgår, hvornår målet skal være nået). Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målrettet, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle 5 betingelser. Et konstrueret eksempel fra en forening, der etablerer venskaber på tværs af pårørende til demente: Kort sigt: Foreningens matchnings- og opfølgningsprocedurer skal sikre, at der for mindst 85 pct. af matchningerne etableres relationer med et gennemsnitligt kontaktomfang på ca. 3 møder om måneden det første år. Side 4 af 8

5 Lidt længere sigt: At 80 pct. af de pårørende, der har deltaget i projektet i et år, har haft en positiv udvikling i form af bedre netværk, mindre oplevet ensomhed og isolation og øget deltagelse i aktiviteter med andre. Udviklingen belyses ved et spørgeskemabaseret interview et år efter relationens etablering. Et eksempel på et mål på lang sigt (jf. punkt 1: projektets formål), som ligger uden for projektets løbetid: At målgruppen klarer sig bedre end de ellers ville have gjort. Et sådant mål kan der i dette tilfælde ikke måles på inden for projektperioden. 8.5 Hvordan nås resultaterne (Projektets forandringsteori) Beskriv kort og præcist forslagets forandringsteori, dvs. hvordan målene skal nås, hvilke aktiviteter der skal til, hvilke ressourcer disse aktiviteter kræver m.v. Læg vægten på at beskrive årsags-virkningsforholdet mellem de centrale aktiviteter i projektet. Hvordan antages resultatet af én aktivitet at være forudsætningen for at den næste vil lykkes osv. Begrund valget af aktiviteter ud fra, på hvilken måde de bidrager til at opfylde det langsigtede mål. Beskriv hvilken dokumentation (fx forskning eller erfaringer fra andre projekter), der understøtter, at aktiviteterne er velegnede til at nå resultaterne. 9 Beskrivelse af organisatoriske forudsætninger og dokumentationskapacitet I ansøgningen skal der indgå en beskrivelse af den konkrete organisering af projektet. Desuden skal der indgå en kort beskrivelse af ansøgers erfaringer med udviklingsprojekter. Alle projekter, der støttes med midler fra puljen, skal foretage en løbende dokumentation af resultaterne. Når det er relevant og vigtigt, skal der tillige ske en ekstern resultatvurdering. Derfor skal der i projektansøgningen indgå beskrivelse af ansøgers dokumentationskapacitet, dvs. ansøgers erfaringer med at dokumentere resultaterne for målgruppen af sine indsatser. Hvis ansøger ikke har den fornødne organisatoriske eller dokumentationsmæssige kapacitet, skal der i skemaet indgå en kort beskrivelse af, hvad ansøger som led i projektet vil gøre for at blive i stand til at gennemføre projektet og dokumentere det (fx ansættelse af projektmedarbejdere, inddragelse af ekstern konsulentbistand etc.). Det er således ikke en betingelse for at søge, at ansøger på forhånd har alle nødvendige forudsætninger for at gennemføre projektet og dokumenterer det. Der kan som led i projektet efter en konkret vurdering afsættes midler og ydes støtte med henblik på, at den fornødne kapacitet opnås. 10 Plan for forankring og videreformidling I vurderingen af projektansøgningen bliver der lagt vægt på, at der er taget højde for forankring og videreformidling, idet der som udgangspunkt ikke sker forlængelse af udviklingsprojekter. Projektskitsen skal derfor indeholde en kort beskrivelse af, hvordan projektet skal forankres finansielt og organisatorisk ved bevillingsophør (bevillingen er maksimalt tre år). Beskrivelsen skal således redegøre for, hvor, hvordan og hvornår projektet vil blive forankret. Senest et år før tilskuddets udløb skal projektet indsende en konkret plan for den fremtidige organisatoriske og økonomiske forankring til Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Projektskitsen skal desuden kort beskrive, hvordan den opnåede viden i projektet skal videreformidles til relevante aktører. Side 5 af 8

6 11 Tilskudsberettigede udgifter Der kan ydes støtte til generelle driftsudgifter i forbindelse med foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde. Derudover kan der ydes støtte til enkeltprojekter. Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 5. Udgifter til aktiviteter. 6. Udgifter til formidling. 7. Udgifter til lokaler. 8. Kontorhold. 9. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). 10. Andre definerede udgifter. 12 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9. Uddannelsesmæssige aktiviteter af frivillige. Der henvises til Uddannelsespuljen for frivillige, se Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan fx være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. 13 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Du skal overveje, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Du skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Du må også overveje, om du vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal du skal tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 14 Praktiske oplysninger ang. ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 26. marts Ansøgninger modtaget efter denne dato bliver ikke behandlet. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen medio juni De ansøgere, der er udvalgt, får herefter nærmere oplysninger om forløbet for udarbejdelse af egentlig projektbeskrivelse og budget, mulighederne for vejledning fra Socialstyrelsen mv. Side 6 af 8

7 Socialfaglige spørgsmål og spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag til fredag mellem kl og 14.00, eller Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Budgettet skal udarbejdes med udgangspunkt i den projektskitse, som beskriver det projekt, der søges om støtte til. Det er bl.a. på baggrund af budgetoplysningerne, at projektets ressourceforbrug i forhold til aktiviteter og brugergruppe vurderes, ligesom det er budgettet som anvendes til at bestemme et eventuelt tilskuds størrelse. Budgettet skal udarbejdes med så stor detaljeringsgrad, som muligt. Budgettet skal som minimum opgøre udgifter til løn, husleje og aktiviteter/øvrige udgifter. Der stilles krav om budgetter, hvor udgifterne er fordelt på måneder. På baggrund af en projektskitse kan det være vanskeligt at angive præcist, hvornår større aktiviteter i projektet vil foregå. Det er helt centralt, at udgifter budgetteres i de korrekte år, mens budgetteringen på månedsbasis må bero på bedste skøn. De projekter, som støttes gennem puljen skal efterfølgende udarbejde egentlige detaljerede projektbeskrivelser samt endelige budgetter. I det følgende gennemgås de almindelige krav til budgetter. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cir- Side 7 af 8

8 kulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse Side 8 af 8