Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober

Transkript

1 DDA Datamateriale Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Socialforskningsinstituttet PUBLIKATIONSBETINGELSER Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses.

2 "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra 'Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1981', som oprindelig blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-0544). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference FORORD Datamateriale DDA-0544: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober Primærundersøger: Socialforskningsinstituttet. DDA udgave (ved Henning Lauritsen, Heidi Wittendorff Sørensen og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (3619 respondenter, 119 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (106 pp.). Den foreliggende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet, og som sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter blev afleveret til DDA i september 1983 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Henning Lauritsen, Heidi Wittendorff Sørensen og Jens Wagner i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-0544: Socialforskningsinstituttets

3 omnibusundersøgelse, oktober Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker. Den efterfølgende læsevejledning kan være en hjælp til at bruge publikationen. Denne er, bortset fra det spørgeskema som er optrykt bagest, fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV April 2001 LÆSEVEJLEDNING Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle

4 de personer og/eller institutioner som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes, foruden en kort beskrivelse af emnet, en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning) som datamaterialet har været underkastet i DDA med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet som kan være af interesse for brugere. Kodebogen Herefter følger kodebogen som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som muligt, med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er

5 OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS. Variabeldokumentationen Herunder bringes et eksempel på hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? Ja Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) Uoplyst Irrelevant svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar fx. en interviewerinstruktion.

6 Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst der står i spørgeskemaet, for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår), samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen som viser "antal" angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE

7 Titel: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1981 Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D). Undersøgelsens placering i klynge(r): generel sociologi; velfærd og fritid. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: børnepasning; fritidshjem, brug af; pasningsordninger. Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-0544: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober Primærundersøger: Socialforskningsinstituttet (SFI). DDA-0544, 1. udgave (ved Henning Lauritsen, Heidi Wittendorff Sørensen og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (3619 respondenter, 119 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (106 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): Donor (afleverende instans): Socialforskningsinstituttet (SFI). Borgergade 28, DK-1300 København K. Afleveringstidspunkt: Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Socialforskningsinstituttet (SFI). Borgergade 28, DK-1300 København K. Dataindsamler: Socialforskningsinstituttet (SFI). Borgergade 28, DK-1300 København K. Projektnummer: Yderligere oplysninger: Projektnummeret er Socialforskningsinstituttets undersøgelsesnummer. Andre identifikationer/referencer: Omnibusundersøgelserne gennemførtes fra 1974 til 1991 af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i forening, idet disse to institutioner i hver omnibusundersøgelse stillede en række baggrundsspørgsmål i fællesskab, ligesom de hver især stillede deres egne rækker af spørgsmålsbatterier - ofte for eksterne rekvirenter. Med hensyn til Danmarks Statistiks spørgsmål i nærværende omnibusundersøgelse henvises til DDA-0752: "Omnibusundersøgelsesregistret". ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Temaerne for denne omnibus er: Pasningsordninger for børn født 1966 og senere. Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik har regelmæssigt fra januar 1974 til udgangen af 1991 gennemført de såkaldte omnibusundersøgelser (fra 1993 har Socialforskningsinstituttet udført dem alene). De blev påbegyndt, da der i Socialforskningsinstituttet,

8 Danmarks Statistik, andre statsinstitutioner og blandt forskere m.v. med jævne mellemrum viste sig behov for at undersøge større eller mindre problemer uden at iværksætte selvstændige undersøgelser. Ideen med disse undersøgelser er, at der indsamles data om flere forskellige emner i samme interview. Herved opnår man, at de indsamlede baggrundsoplysninger kan anvendes af flere undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne ved dataindsamlingen. Omnibusundersøgelserne gennemføres hvert år med regelmæssige mellemrum og på bestemte tider. En fast bestanddel af spørgeskemaet til en omnibusundersøgelse udgøres af de såkaldte baggrundsspørgsmål, dvs. en række spørgsmål, som belyser undersøgelsespersonens personlige og sociale situation. Indholdet af disse spørgsmål er beskrevet i et afsnit i denne studiebeskrivelse som har overskriften "Medtagne baggrundsvariable". Ud over baggrundsspørgsmål indeholder spørgeskemaet til en omnibus spørgsmål fra forskellige deltagere, som indgår enten i Socialforskningsinstituttets eller i Danmarks Statistiks del af den pågældende omnibus. Disse spørgsmål kan vedrøre mange forskellige emneområder. Principielt kan alle typer spørgsmål medtages i samme omnibus, også selv om spørgsmålene vedrører mange forskellige emner, idet omnibussens redaktion udarbejder overgange, som binder de forskellige spørgsmålsserier sammen. Herved undgås, at der opstår abrupte og mærkværdige brud, som ville kunne forstyrre interviewsituationen. Teknisk set er det også muligt kun at stille spørgsmål til bestemte undergrupper af stikprøven, fx til kvinder i en bestemt aldersklasse. Det datamateriale som arkiveres i DDA omfatter de baggrundsspørgsmål som Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik stiller i fællesskab samt de spørgsmål der indgår i Socialforskningsinstituttets del af omnibusundersøgelsen. Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): 5000 enheder i oprindelig stikprøve; antal respondenter (uvægtet): Datasættets størrelse: 3619 respondenter; 119 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 22 spørgeskemaspørgsmål/tests; Yderligere oplysninger: Ud over Socialforskningsinstituttets spørgsmål var der 155 spørgsmål stillet af Danmarks Statistik. Disse indgår ikke i det arkiverede datamateriale. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: Slut på periode: Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie - med delvis replikation). Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Stikprøven er udtaget blandt årige personer, som på undersøgelsestidspunktet havde bopæl i Danmark (excl. Færøerne og Grønland). Udvælgelsesprocedurer: Stratificeret tilfældig udvælgelse. Klyngeudvælgelse. Flertrins udvælgelsesmetode. Stratifikationen foretages normalt i to trin: For det første inddeles landet i 10 geografiske hovedstrata, hvis afgrænsning kan variere over tid (i 1977

9 var fx inddelingen: København, Frederiksberg, Gentofte; Omegnskommunerne; Sjælland i øvrigt; Lolland-Falster; Bornholm; Fyn; Jylland Syd; Jylland Vest; Jylland Øst; Jylland Nord). Inden for hvert hovedstratum samles for det andet kommunerne i understrata, således at ensartede kommuner med hensyn til urbaniseringsgrad og erhvervsstruktur kommer i samme understratum. I alt er der ca. 60 understrata; man har dog fundet det hensigtsmæssigt at sikre, at visse kommuner (de tre hovedstadskommuner samt Århus, Odense og Ålborg) altid er med i udvalget. Udvælgelsen af kommuner sker nu ved, at der fra hvert understratum vælges en kommune (ved store stikprøver, dvs. ca i stikprøven, vælges dog to kommuner) på en sådan måde, at kommunens sandsynlighed for at blive valgt er proportional med dens befolkningsstørrelse i forhold til befolkningen i hele det pågældende understratum (16-99 år incl.); den samme kommune kan naturligvis udtrækkes 2 gange ved store stikprøver. Udvælgelsen af personer sker ved, at der i Indenrigsministeriets centrale personregister (CPR-registret) under hver af de udvalgte kommuner trækkes et antal personer (16-99 år incl.) på en sådan måde, at alle personer i populationen har samme udvalgssandsynlighed. Denne sandsynlighed er den ønskede stikprøvestørrelse divideret med populationens størrelse (den danske befolkning år incl.). Stikprøven udtrækkes ca. 4 uger før dataindsamlingens påbegyndelse. Med denne fremgangsmåde får man en stikprøve, som er proportional med hele befolkningens fordeling på landsdele og kommunetyper (urbaniseringsgrad). Stikprøvens fordeling vil også være proportional med befolkningens fordeling efter andre kriterier, som fx køn, alder og erhvervsstatus - dog naturligvis bortset fra de tilfældige afvigelser, som skyldes, at hvert understratum er repræsenteret ved en beskeden brøkdel af sin samlede befolkning. Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: Slut: Dataindsamlingsmetode: mundtligt interview. (Besøgsinterview). Planlægning og redaktion af omnibusundersøgelserne foretages af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i fællesskab. Interviewingen finder sted over en periode på 2-3 uger, og den samlede interviewtid plejer at være mellem tre kvarter og en time pr. interview. Inden interviewingen påbegyndes, afholdes der instruktionsmøder, hvor spørgsmålene gennemgås grundigt, og interviewerne får orientering om de emner og problemstillinger, der indgår i undersøgelsen. Der udarbejdes endvidere en skriftlig instruktion. Kontakten med den enkelte interviewer er sikret gennem et kontaktinterviewersystem, idet gennemførelsen af interviewopgaverne er tilrettelagt således, at et antal kontaktinterviewere - fordelt over hele landet - fungerer som arbejdsledere, der har til opgave dels at støtte og vejlede interviewerne, dels at kontrollere, at de udfyldte spørgeskemaer er i orden, inden disse videresendes til Socialforskningsinstituttet. Endvidere gennemføres enten skriftlig eller telefonisk stikprøvekontrol af, om de indsamlede interviews faktisk er blevet gennemført. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Forholdsregler til imødegåelse af frafald: Før en undersøgelse iværksættes, udsendes en introduktionsskrivelse til alle udtrukne

10 undersøgelsespersoner, så de er orienteret om, at de inden for den nærmeste tid vil få besøg af en interviewer, der vil stille dem spørgsmål om flere forskellige emner. Tre besøg er foreskrevet intervieweren som et minimum i bestræbelserne på at få interviewet gennemført. Dataindsamlingspersonale: Socialforskningsinstituttets faste interviewerstab. Vægtning: Vægtningskriterier: Selv om alle enheder i populationen har samme sandsynlighed for at blive udvalgt, sker der en vægtning for det bortfald, som i omnibusundersøgelserne typisk udgør omkring 20%. Omkring halvdelen af bortfaldet skyldes, at de udvalgte undersøgelsespersoner nægter at lade sig interviewe. Det øvrige bortfald fremkommer som følge af, at nogle interviewpersoner på grund af sygdom, åndssvaghed, bortrejse eller lignende ikke kan interviewes; også flytning ud af kommunen (men ikke inden for samme kommune) giver anledning til manglende interview (definitorisk bortfald). Da det samlede bortfald ofte vil være skævt fordelt, foretages der en efterstratifikation, hvorved der beregnes en såkaldt personvægt for hver enkelt interviewet person. Ved hjælp af personvægten kan svarene på de forskellige spørgsmål opregnes til et skøn over de svar, man ville få, hvis man udspurgte hele befolkningen på år incl. Vægtningsprocedurer: Personvægten er sammensat af to faktorer, således at den beregnes som en kommunevægt gange en persongruppevægt. Ved den første faktor (kommunevægten) foretages inden for hvert stratum en opregning af interviewresultaterne til hele befolkningen i det pågældende stratum. Herved opnås dels en opregning af antallet af interviews til totalpopulationen, dels en korrektion for geografiske skævheder i fordelingen af de opnåede interviews. Den anden faktor (persongruppevægten) er en korrektionsfaktor, hvorved de interviewede personers fordeling på grupper efter køn, alder og ægteskabelig stilling bringes i overensstemmelse med populationens fordeling på de samme grupper. Vægtningskoefficienter: Personvægten er medtaget som en separat variabel i datamaterialet. Det bedes bemærket, at de vægtede fordelinger angiver fordelingen i den danske befolkning (16-99 år incl.) i tusinde personer. Yderligere oplysninger: Der forekommer også en familievægt, som anvendes ved familiespørgsmål, dvs. spørgsmål, der besvares af den udvalgte person på hele familiens vegne. Familievægten er beregnet ud fra personvægten, idet denne er divideret med antallet af personer i familien over 16 år. På denne måde korrigeres der for det forhold, at familier af forskellig størrelse ikke har samme udvalgssandsynlighed. BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: Tegnrepræsentation. Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS-formaterede filer er nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC, som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Kontroloperationer udført af primær-undersøger: data kontrolhullet; kontrol af vilde/manglende/uspecificerede koder; kontrol af logisk

11 inkonsistens. Inden de indsamlede data kodes, hulles og overføres til magnetbånd, kontrolleres endvidere undersøgelsens bortfald, dvs. den andel af stikprøven, med hvilken man ikke har opnået interview. Kontroloperationer udført af arkivet: kontrol af vilde/manglende/uspecificerede koder. Adgangsbetingelser: enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Socialforskningsinstituttet (SFI). Herluf Trolles Gade 11, DK-1052 København K. Yderligere oplysninger: Al henvendelse bedes rettet til DDA. MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; civilstand. Hvis respondenten er papirløst samlevende, spørges der, hvor længe han/hun har levet sammen med sin samlever. Bopæl: områdets/statens navn; urbaniseringsgrad. Det er angivet, hvilket område af landet respondenten bor i. Kommunens nummer er angivet, og urbaniseringsgraden er angivet dels som bymæssig del/landdistrikt i kommunen og dels som en af 6 kategorier: hovedstaden; hovedstadens forstæder; større byer; mindre byer; bymæssige bebyggelser; og landdistrikter. Boligforhold: ejendomsforhold til boligen; boligtype. Der er to boligtypeangivelser. I den ene lægges der vægt på ejendomsforholdet, mens der i den anden lægges vægt på boligens fysiske karakteristika (højhus, etagehus, fritliggende hus mv.). Det angives hvordan interviewpersonens boligforhold er, dvs. om han/hun bor på kollegium, lærlingehjem, pleje- eller alderdomshjem, i kollektiv, hos forældre, bor vederlagsfrit, er lejer eller ejer. Desuden er det angivet, hvor mange værelser der er i boligen, hvor mange personer der normalt bor i den, og hvor mange af disse der tilhører respondentens familie. Husstandens karakteristika: husstandstype; respondentens stilling i husstanden; børn tilstede; husstandens totale størrelse (antal personer); antal lønmodtagere; børnenes alder; børnenes køn. Datasættet indeholder oplysninger om køn, fødselsår, skoleuddannelse og stilling for op til 11 personer i respondentens nærmeste familie; desuden er disse personers familiemæssige stilling i forhold til respondenten angivet. De samme oplysninger findes separat for familieoverhovedet. Derudover er der angivelse af antal personer i familien totalt, antal personer på 16 år eller derover, antal børn under 18 år, antal personer med erhvervsarbejde og antal personer, der er lønmodtagere. Respondentens stilling i familien er angivet som familieoverhoved, kvindelig ægtefælle eller barn, og familietypen er angivet som en ud af en række varianter af enlige eller ægtepar/samlevende par med eller uden børn. Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); respondent: økonomisk sektor; respondent: beskæftigelsesmæssig status; forsørger: beskæftigelsesmæssig status; ægtefælle: beskæftigelsesmæssige status. Beskæftigelsesmæssig status er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie. Desuden er angivet, hvilken slags virksomhed respondenten arbejder på, hvad man laver på

12 virksomheden, og hvor mange timers erhvervsarbejde respondenten har om ugen i hovederhverv og i evt. erhvervsarbejde ved siden af. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; respondent: nettoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst; hele husstanden: nettoindkomst. Samt antal familiemedlemmer, der har bidraget til familiens indkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; forsørger: højest opnåede eksamen; ægtefælle: højest opnåede eksamen. Skoleuddannelse er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie, men der er ingen angivelse af en evt. uddannelse derudover. INDLEDNING Denne undersøgelse er foretaget af Socialforskningsinstituttet i oktober 1981 som en del af en omnibusundersøgelse. Fra Socialforskningsinstituttet modtog man i DDA en datafil i OSIRIS-format med tilhørende dokumentation i form af de relevante spørgeskemaer, interviewervejledninger og kodevejledninger. Desuden modtog man en dictionary kodebog i OSIRIS-format. I DDA er der foretaget en "oparbejdning" af datafilen til et fuldt dokumenteret OSIRIS-datasæt samt konstruktionen af en maskinlæsbar kodebog med marginaler. DDA's to standardvariable (V0001 og V0002), som indeholder undersøgelsens DDA-nummer (0544) og respondentens sekvensnummer inden for datafilen, er blevet indlagt i datasættet. Manglende data og filtre Der er foretaget nogle rekodninger således at hele materialet opfylder DDA's standard, hvilket vil sige, at koden 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde) angiver, at der ikke findes oplysninger for den givne respondent i den givne variabel (uoplystkategorien). Ligeledes er irrelevantkategorien konsekvent kodet 10 (100, 1000 osv.), og angives i toppen af hver af de filtrerede variable således: FILTER: V5. Filterhop er ikke kontrollerede. Kodebogens opbygning

13 Undersøgelsens datamateriale er indsamlet gennem besvarelser af tre spørgeskemaer: Skema 1 som hovedsagelig omfatter baggrundsoplysninger (20 spørgsmål). (Herudover findes et skema 2, som er stillet for Danmarks Statistik. Fra dette skema indgår i materialet - 2 spørgsmål) Skema 2 som omfatter specielle spørgsmål. (2 spørgsmål). Det er overalt blevet tilstræbt at følge spørgeskemaets struktur, og det har derfor været nødvendigt at flytte rundt på en del af variablene. Det drejer sig om de variable, som knytter sig til skema 1. Kodebogens opbygning er herefter som følger: V1 DDA studienummer V2 Sekvensnummer V3-V8 SFI-oplysninger V9-V81 Skema 1, spm V82-V100 Skema 2, spm V101-V119 SFI-genererede oplysninger Inden for hver enkelt variabel er det tilstræbt at bringe den fuldstændige spørgsmålstekst fra spørgeskemaet samt interviewervejledninger, hvor disse forekommer. Meget omfattende interviewervejledninger samt kodeinstrukser er anbragt som noter bagest i kodebogen med henvisninger fra den berørte variabel. Referencer og forkortelser Referencer til spørgeskemaet findes i spørgsmålsteksten. KODEBOG Forkortelsen IP refererer til interviewpersonen (respondenten). Identifikationsvariable

14 V0001 DDA-STUDIENUMMER start 1, bredde 4 DDA Studienummer Variablen har for alle respondenter værdien 0544 V0002 SEKVENSNUMMER start 5, bredde 4 Sekvensnummer Variablen er genereret i DDA til identifikation af hver enkelt svarperson V0003 SFI-UNDERSØGELSESNUMMER start 9, bredde 4 SFI Undersøgelsesnummer Standard 0288 oktoberbus 1981 V0004 IDENTIFIKATIONS NR start 13, bredde 1 IP-løbenummer SFI løbenummer er fjernet pga. konfidentialitetshensyn V0005 ID-NR=HOVEDSTRATA.1.D. start 14, manglende data: = 9 Id-nummer=hovedstrata.1.del Variablen angiver den inddeling af landet i geografiske hovedstrata, som finder sted i stratifikationsprocessens første trin, jf. studiebeskrivelsen. Variablen har betydning ved korrektion af variansberegninger som følge af den benyttede flertrins udvælgelses metode (i stedet for simpel tilfældig udvælgelse) København, Frederiksberg, Gentofte Københavns forstæder Sjælland i øvrigt

15 Lolland, Falster Bornholm Fyn Jylland, syd Jylland, vest Jylland, øst Jylland, nord svarprocent: 84 V0006 ID-NR=STRATA.2.DEL start 15 Id-nummer=strata.2.del Variablen angiver den inddeling i understrata af kommuner med ensartet urbaniseringsgrad og erhvervsstruktur, som finder sted i stratifikationsprocessens andet trin, jf. studiebeskrivelsen. Variablen har betydning ved korrektion af variansberegninger som følge af den benyttede flertrins udvælgelsesmetode (i stedet for simpel tilfældig udvælgelse). % antal kode Ikke dokumenteret Ikke dokumenteret Ikke dokumenteret Ikke dokumenteret Ikke dokumenteret Ikke dokumenteret Ikke dokumenteret Ikke dokumenteret Ikke dokumenteret Ikke dokumenteret Ikke dokumenteret V0007 ID-NR=STRATA.3.DEL start 17 Id-nummer=strata.3.del Variablen angiver, hvorvidt respondentens kommune blev udvalgt i første trækning af en kommune fra hvert stratum (stikprøve 1), i anden udtrækning (stikprøve 2) eller i begge udtrækninger af en kommune fra det pågældende stratum (jf. studiebeskrivelsen). Variablen har betydning ved korrektion af variansberegninger som følge af den benyttede flertrins udvælgelsesmetode (i stedet for simpel tilfældig udvælgelse). % antal kode Tilhører stikprøve 1

16 Tilhører stikprøve Tilhører stikprøve V0008 ID-NR=LØBE NR.4.DEL start 18, bredde 1 Id-nummer=løbenummer. 4.del Som angivet Baggrundsspørgsmål, skema V0009 IPS.CIVILSTAND start 19 Spm. 1.1: Hvad er Deres ægteskabelige stilling rent juridisk, er De: % antal kode Separeret Fraskilt Enke(mand) Ugift Gift V0010 ANTAL VÆRELSER start 20, manglende data: = 9 Spm. 1.2: Hvor mange værelser har denne lejlighed/ dette hus, bortset fra køkken, bad og entre? værelse værelser værelser værelser værelser værelser værelser eller flere Uoplyst

17 svarprocent: 100 V0011 IPS.BOLIGFORHOLD start 21 Spm. 1.3: Hvordan er Deres boligforhold? (Vis kort A) % antal kode Bor på kollegium, lærlingehjem Bor på pleje- eller alderdomshjem Bor i kollektiv Bor hos forældrene Bor vederlagsfrit Er logerende Er forpagter (IP selv eller eventuel ægtefælle) Er lejer (IP selv eller eventuel ægtefælle) Er ejer (IP selv eller eventuel ægtefælle) Andet, skriv V0012 ANTAL PERS I LEJLIGHED start 23 Spm Hvor mange personer bor normalt i lejligheden/huset? IP medregnet Interviewerinstruktion: Her medregnes alle, der bor i lejligheden, altså også eventuelle logerende, medhjælpere, husassistenter m.v. (Også hvis det drejer sig om kollektiver). % antal kode person personer personer personer personer personer personer personer personer personer eller ukendt kode V0013 ANTAL I FAMILIE start 25

18 Spm. 1.5: Hvor mange af dem tilhører Deres familie? (Minus IP) Interviewerinstruktion: Her medregnes de personer, der er i familie med IP, og som bor sammen med IP i lejligheden (huset). % antal kode Ingen personer person personer personer personer personer personer personer Spørgsmål om nærmeste familie, skema V0014 FAMILIE STILLING start Stilling i familien, IP % antal kode IP V0015 IP.KØN start IP's køn

19 % antal kode Mand Kvinde V0016 IP.FØDSELSÅR start 28, bredde IP's fødselsår IP's fødselsår er kodet i intervallet V0017 IP.STILLING start IP's arbejdsstilling % antal kode Selvstændig landmand Selvstændig iøvrigt Medhjælpende ægtefælle Arbejder, faglært (også lærlinge) Arbejder, Ufaglært Funktionær, tjenestemand (også elev og lærling) Studerende Skoleelev Pensionist Husmoder Arbejdsløs Efterløn Andet

20 V0018 IP.SKOLEUDDANNELSE start IP's skoleuddannelse % antal kode Går i skole klasse eller mindre klasse + mellemskole uden eksamen klasse statskontrolleret prøve og folkeskolens afgangsprøver Teknisk forberedelseseksamen klasse statskontrolleret prøve og folkeskolens udvidede afgangsprøver Udvidet teknisk forberedelseseksamen real real real uden eksamen Realkursus uden eksamen Mellemskoleeksamen Real-, pigeskole- og preliminæreksamen Gymnasium eller hf uden eksamen Studenter- eller hf-eksamen Andet (herunder udenlandsk skole) V0019 PERSON2 FORHOLD TIL IP start 36, manglende data: >=100 FILTER: V Stilling i familien i forhold til IP, person nr Ægtefælle Samlever Tidligere ægtefælle Samlever af samme køn Barn