Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Transkript

1 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015

2 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt som udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen - har de seneste år været svagt stigende. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Hovedstaden 1 viser samlet set en stigning fra maj 2014 til maj 2015 på knap svarende til en stigning på 1,3 % Stigningen er lidt større end for hele landet (1,0%). Tabel 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, maj 2014 maj 2015 Branche DB010 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri mv. Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Offentlig administration mv. Ialt Maj 2014 Maj 2015 Udvikling i antal Udvikling i procent ,4 % ,7 % ,1 % ,7 % ,0 % ,7 % ,2 % ,9 % ,2 % ,5 % ,3 % Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. De største stigninger i beskæftigelsen har været inden for bygge- og anlæg, erhvervsservice samt industri, jf. tabel 1. Der ses et mindre fald i to brancher: Offentlig administration mv samt kultur, fritid og anden service. Som fig. 2 viser, så udvikler beskæftigelsen sig forskelligt i hovedstadens kommuner. 7 kommuner har haft et fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mens 21 kommuner har oplevet stagnation eller en stigning. Mest markant er stigningen i Gladsaxe (14,9%) Fig 2: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, maj 2014 maj 2015 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. 1 *Note: data for april 2015 afviger pga. fejl i indberetningerne fra virksomhederne 2

3 Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem og jobåbninger. I Hovedstaden er jobomsætningen steget siden Jobomsætningen udgør jobs i En stigning på knap 10 % ift Jobomsætninger viser antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fig 4: Jobomsætningen fordelt på brancher De tre områder med størst jobomsætning er offentlige erhverv m.m., handel og transport samt erhvervsservice, jf. figur 4. Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på kommuner. De fleste kommuner har haft en stigende jobomsætning de seneste 12 måneder. Kun Frederikssund og Allerød har oplevet et lille fald. Størst stigning i jobomsætningen har der været i Glostrup hvor jobomsætningen er steget med 12,5 % Kilde: Særkørsel Star Fig 5: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner (seneste 12 måneder) Kilde: Særkørsel Star 3

4 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2015, hele landet På landsplan har niveauet for forgæves rekrutteringer været påvirket af finanskrisen, hvor niveauet faldt fra knap i 2007 til ca i perioden Antallet af forgæves rekrutteringer er siden 2012 steget en smule og udgør i 1. halvår 2015 knap Der er dog fortsat et relativt lavt niveauet ift. under højkonjunkturerne. Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, forår 2015 Branche Antal Pct. ift. beskæftigede Information og kommunikation 688 1,3 Hotel og restauration 317 1,1 Videnservice Bygge og anlæg 269 0,7 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 293 0,6 Finansiering og forsikring 201 0,5 Handel 509 0,4 I Hovedstaden har der samlet set været forgæves rekrutteringer, jf. tabel 2. Svarende til 0,5 pct. af de beskæftigede Indenfor Information og kommunikation har der været 688 forgæves rekrutteringer. Det svarer til 1,3 % af de beskæftigede indenfor branchen, hvilket er den højeste andel blandt brancherne. Industri 217 0,4 Sundhed og socialvæsen 472 0,3 Samlet ,5 Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2015 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, forår 2015 På tværs af RAR-områder viser Arbejdsmarkedsbalancen, at RAR Hovedstaden har en højere andel af stillingskategorier, indenfor mangelområder end hele landet. Tilsvarende udgør stillingskategorier med paradoksproblemer en højere andel. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 4

5 Udvikling i ledigheden Fig 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, jan juni 2015 Ledigheden(forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere) har de seneste år været faldende i Hovedstaden. I fig. 4 kan både den sæsonkorrigerede og den faktiske bruttoledighed ses. Her fremgår det, at ledigheden har været faldende siden efteråret Som det også fremgår svinger den faktiske bruttoledighed (ledige og aktiverede) en del. da der her ikke er taget højde for sæsonudsving. Ledigheden i Hovedstaden er faldet med 8,2 % det seneste år, hvilket er et lidt større fald end på landsplan (-6,7%). Fig 9: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, maj maj. 15 I juni 2015 er bruttoledigheden på 4,8 % i Hovedstaden svarende til fuldtidspersoner Det fremgår af fig. 9. at der har været et samlet fald i de forsikrede ledige på 7,2 %. Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser viser relativt store forskelle. De fleste a- kasser oplever et ledighedsfald størst hos el-faget, byggefagenes og 3F. Blandt de ikke forsikrede ledige har der været et fald i ledigheden på 7,1 % Blandt hovedstadens kommuner spænder ledighedsudviklingen fra en stigning i Rødovre på 6,6 % til et faldt i 3 kommuner på over 15 %. Fig 10: Udvikling i ledighed, maj 14 - maj 15 5

6 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Af fig. 11 fremgår det, at der frem til år 2016, forventes en stigning i beskæftigelsen i Hovedstaden på knap svarende til en stigning på 2,5 %. Det er overvejende privat service som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes knap flere at komme i job svt. en stigning på 3,4 %. Der forventes en stigning i beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg på godt 3.500, svt. en stigning på 8,1 %. Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning, august 2015 Fig 12: Fremskrivning af ledigheden Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Det fremgår af fig. 12, at ledigheden fra 4. kvt til 4. kvt ventes at falde til et niveau på godt bruttoledige. Der vil være tale om et fald på 8,2 %. Til sammenligning forventes ledigheden at falde på landsplan med 7,5 % Når ledigheden forventes at falde mindre end beskæftigelsen skyldes det at arbejdsstyrken samtidig forventes at stige, jf. figur 13. Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser Gruppe Antal 4kv 2014 Antal 4kv 2016 Udvikling i antal 2.kv Udvikling i procent 2.kv Tekniske funktionærer % Selvstændige % Øvrige A-kasser % Nærings- og nydelsesmiddelindustrien % Metalarbejdere % Alle a-kasser forventes at få faldende ledighed i perioden med størst relativt ledighedsfald hos Tekniske Funktionærer, 3F og Byggefagene Både ledigheden for forsikrede ledige og ikkeforsikrede ledige forventes at falde. Ikke forsikrede % Handels- og Kontorfunktionærer (HK) % Funktionærer og tjenestemænd % Faglig Fælles A-kasse (3F) % Fag og Arbejde % Byggefag % Akademikere % Total % 6

7 Arbejdsstyrke og uddannelsesniveau Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen Beskæftigelsen har været stigende siden 2009, og denne udvikling forventes at fortsætte Beskæftigelsen forventes således at stige fra 2014 til 2016 med godt , svt. en stigning på 2,5 %. Arbejdstyrken forventes også at stige fra 2014 til Stigningen forventes at udgøre godt , svt. en stigning på 2,0 %. Af figur 14 fremgår det, at der forventes stigende arbejdsstyrke i de fleste kommuner. Størst stigning forventes i Københavns Kommune med en stigning på 4,2 %. I 5 kommuner (Gribskov, Dragør, Hørsholm, Fredensborg og Frederikssund) forventes fald i arbejdstyrken i perioden Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken

8 Tabel 4. Beskæftigelsen i 37 brancher i Hovedstaden fra 14 til 16 A Landbrug, skovbrug og fiskeri ,3% B Råstofindvinding ,6% CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,3% CB Tekstil- og læderindustri ,6% CC Træ- og papirindustri, trykkerier ,4% CD Olieraffinaderier mv ,2% CE Kemisk industri ,2% CF Medicinalindustri ,0% CG Plast-, glas- og betonindustri ,9% CH Metalindustri ,7% CI Elektronikindustri ,1% CJ Fremst. af elektrisk udstyr ,7% CK Maskinindustri ,0% CL Transportmiddelindustri ,6% CM Møbel og anden industri mv ,4% D Energiforsyning ,8% E Vandforsyning og renovation ,1% F Bygge og anlæg ,1% G Handel ,5% H Transport ,6% I Hoteller og restauranter ,2% JA Forlag, tv og radio ,0% JB Telekommunikation ,8% JC It- og informationstjenester ,3% K Finansiering og forsikring ,2% L Ejendomshandel og udlejning ,1% MA Rådgivning mv ,9% MB Forskning og udvikling ,3% MC Reklame og øvrige erhvervsservice ,8% N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,9% O Offentlig administration, forsvar og politi ,5% P Undervisning ,0% QA Sundhedsvæsen ,3% QB Sociale institutioner ,7% R Kultur og fritid ,8% S Andre serviceydelser mv ,7% X Uoplyst aktivitet ,0% I alt ,5% Kilde: Til og med 2013: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, DSt, herefter pba. Finansministeriets prognose, august Fremskrevet pba. registerdata fra Lønmodtagerstatistikken, DSt 2015 og 2016 Teknisk fremskrivning (af en regions udvikling i andele af beskæftigelsen på landsplan i 5 sektorer) 8

9 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos Danmarks Statistik (DST) og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen på arbejdsmarkedet. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af Finansministeriets prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 9