Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Transkript

1 Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning, kognitiv, behandling, kontraktbehandling, støttende samtaler, familiebehandling samt rådgivning til pårørende. Dagbehandlingstilbuddet Projekt omkr. dagbehandlingstilbud til svært belastede alkoholmisbrugere ( ) Socialfagligt behandlingstilbud til målgruppe med flere mislykkede behandlingsforsøg bag sig. Brobygning mellem forskellige aktører og instanser. Aktiviteter som del af behandlingstilbud samt gruppesamtaler. Alkoholkoordinationsudvalg Nedsat i forbindelse med projekt Alkoholforebyggelse i kommunen ( ). Deltagere fra ledere fra relevante direktørområder og afdelinger i kommunen. Koordinerer løbende indsatser og tiltag på alkoholområdet. Alkoholpolitisk strategi og handleplaner Politisk vedtaget september Opstiller en række tværgående fokusområder og indsatser til implementering i Kommende kurser og handlevejledninger Til opkvalificering af medarbejderne ifht. systematisk og tidlig opsporing af 6 udfordringer på området Unge med alkoholproblemer - Svært at nå de unge under 25 år i eksisterende tilbud i Svendborg og på landsplan. - Udfordring ifht. overgange i systemer fra ung til voksen (under/over 18 år) Alkohol som tværgående problemstilling - Børn i familier med alkoholproblemer - De mest belastede misbrugere med fx psykiatriske problemer Den svære tidlige opsporing - De kommunale indsatser retter sig som oftest mod borgere, der allerede er kendt i det kommunale system. - Der går i gennemsnit 12 år fra begyndende alkoholproblem til egentlig behandling. Hvordan nås borgere med stort alkoholforbrug tidligere? Alkohol som kan eller skal-opgave - Alkohol er et af de største sociale problemer, men ofte et delelement og ikke kerneproblemet i forbindelse med fx aktivering, børnesager. - Hvem har alkohol som primæropgave? 1

2 alkoholproblemer blandt borgere tilbydes fra 2011 korte kurser, ligesom der er udviklet konkrete handlevejledninger. Idrætssamarbejde ifht. unge og alkohol Der igangsættes et mindre initiativ i samarbejde med idrætsforeninger. Kurser og støtte til politikudvikling i foreningerne for at skabe øget fokus på de unge. Sundhedsinitiativer - Uge 40-kampagnen (information på ungdomsuddannelser) - Sundhedsplejen (gravide/nyfødte og udskolingssamtaler i folkeskolen) Pulje- og projektfinansiering som opgaveløsning - Risiko for korttidsløsning - Manglende kontinuitet og driftssikring Øget samarbejde med eksterne aktører - Hvordan får vi frivillige foreninger, eksterne aktører og forældre til at tage større ansvar? Ældreområdet - Screeningsskema i hjemmeplejen (del af kost- og ernæringsværktøj) - Forebyggende hjemmebesøg (spørgeguide) - Hjemmeplejen (uddannelse af medarbejdere til at opspore og håndtere alkoholproblemer blandt borgerne) 2

3 Frivillige Udlodning af 18 midler Partnerskabsaftale med mødrerådgivningen Partnerskabsaftale med Dansk Flygtningehjælp Samarbejde med Frivilligrådet Én fast kommunalkontaktperson Samarbejde omkring psykinfo. Kontorfaciliteter på Svinget 14 5 udfordringer på området Samarbejde Hvad skal der til for at et styrket samarbejde lykkes? Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats er derfor at sikre et velfungerende samarbejdet mellem de frivillige sociale aktører og kommunen. Flere frivillige - et realistisk mål? Socialministeriet har en vision om at 50% af alle danske skal deltage i frivilligt socialt arbejde. Frivillig kontra professionalisering Hvad skal løftes af frivillige? Hvad skal løftes af professionelle? Er fordelingen som vi kender den i dag som vi ønsker det? Få økonomiske ressourcer - en stor udfordring for de frivillige foreninger Er de frivilliges grundvilkår i orden? Skal Svendborg Kommune have et Frivillighus? Et Frivillighus giver mulighed for at skabe rammerne for foreningsaktiviteter. Det er ligeledes en måde at synliggøre og fremme den frivillige indsats. 3

4 Socialt udsatte Politik for socialt udsatte borgere Politisk vedtaget februar 2009 Opstiller en række tværgående målsætninger og delmål. Alkoholbehandling - Ambulant - dagtilbud Stofmisbrugsbehandling - unge (14-25 år) - voksne (18+ år) Forsorgscenter Sydfyn - herbergspladser (8) - forsorgspladser (15) - udslusning (7) - efterværn - bostøtte (2) - Støtte-/kontaktpersoner (1) Hellegårdsvej (Hyttebyen) - 5 boliger -- - Væresteder Stenbruddet - værested for aktive misbrugere Cafe Møllen - værested for tidligere misbrugere Den Blå Lagune - værested til socialt udsatte borgere (primært alkohol). Projekt U-team - helhedsorienteret sagsbehandling 6 udfordringer på området Sagsbehandling Hvorledes organiseres sagsbehandlingen så den i højere grad tilgodeser de udsattes behov? Socialt udsatte har ofte svært ved at finde rundt i systemet og de farer vild i det med den konsekvens, at de ikke får den rådgivning og bistand, de har krav på. Bosætning Hvordan sikres i højere grad boliger til alle udsatte borgere? Rummelige boliger og boformer skæve boliger hurtige og effektfuld udslusning Social ulighed i sundhed Parallelsystem eller etableret system? Nyere undersøgelser viser, at socialt udsatte er markant mere syge end befolkningen som helhed. De har samtidig et meget stort forbrug af sundhedsydelser sammenlignet med befolkningen som helhed. Indsatser for dobbeltbelastede borgere Skal der iværksættes særlige initiativer for de dobbeltbelastede borgere? Udsatte borgere har ofte sammensatte problemer. Hovedparten er dobbeltbelastede, og nogle er dobbeltdiagnosticerede. 4

5 (nedlægges november 2011) Projekt ComeBack - aktiveringstilbud til unge misbrugere (nedlægges august 2011) Sociale muligheder for at understøtte socialt udsatte borgere på arbejdsmarkedet? Egentlig egen forsørgelse vil for mange udsatte ikke være en reel mulighed, men med støtte foranstaltninger vil en del kunne opnå en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvordan forebygges ensomhed og eksklusion? Udsatte borgere lever ofte et liv i ensomhed med få netværk og fællesskaber. Ensomheden øger risikoen for, at andre problemer forstærkes og fører til øget isolation og udstødelse. 5