Piger i Science, Technology, Engineering and Mathematics (STEM) Kortlægning af udfordringer inden for køn, ligestilling og uddannelse i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Piger i Science, Technology, Engineering and Mathematics (STEM) Kortlægning af udfordringer inden for køn, ligestilling og uddannelse i Norden"

Transkript

1 18/ Piger i Science, Technology, Engineering and Mathematics (STEM) Kortlægning af udfordringer inden for køn, ligestilling og uddannelse i Norden

2 2 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) DAMVAD.COM

3 Denne rapport er udarbejdet som en del af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd for Ligestilling (MR- JÄM). Repræsentanter fra ligestillingsafdelingen i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har været ordregivende myndighed. Efter ressortomlægningen i 2015 er ligestillingsafdelingen overgået til at være en del af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD Analytics Havnegade 39 DK-1058 Copenhagen K info@damvad.com damvad.com Copyright 2015, Damvad Analytics A/S PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) DAMVAD.COM 3

4 Indhold 1 Indledning Baggrund for og formål med rapporten Rapportens metodiske grundlag Rapportens struktur og indhold 7 2 Hovedbudskaber og sammenfatning Træg udvikling i andelen af piger i STEM De vigtigste faktorer for individets uddannelsesvalg Der kan spores stor idérigdom i igangsatte initiativer Manglende effekter af initiativer for at bryde det kønsopdelte uddannelsesvalg 12 3 Udvikling i andelen af piger i STEM Generelle udviklingstendenser i de nordiske lande Tendenser på tværs af STEM-fagområder Udviklingen på Færøerne, Grønland og Åland 20 4 Individuelle faktorer, der påvirker kønsopdeling i uddannelse Drenge og piger træffer uddannelsesvalg ud fra samme faktorer som dog evalueres forskelligt Interesse og opfattelse af meningsfuldhed afgørende for uddannelsesvalg Kønnene værdsætter i et vist omfang forskellige aspekter af arbejdslivet Sammenhæng mellem interesse og tiltro til egne evner er afgørende for piger 26 5 Ekstern påvirkning af individets uddannelsesvalg Identitetsskabelse er vigtigt i uddannelsesvalget Studievejledningens indflydelse på uddannelsesvalget Læreres betydning Forældre spiller en stor rolle i individers uddannelsesvalg Samfundets normer påvirker individernes uddannelsesvalg 39 6 Analyse af initiativer For samfundets og den enkeltes skyld En helhedsorienteret tilgang er nødvendig Indsatser på individniveau Indsatser på institutionsniveau Indsatser på samfundsniveau Grønland, Færøerne og Åland har fokus på andre problematikker 57 4 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) DAMVAD.COM

5 7 Konklusion 59 8 Metode Kvantitativ analyse Litteraturstudium Spørgeskemaundersøgelse Pilottest Gennemførelse og databehandling Fokusgruppeinterview og interview Kortlægning af initiativer 71 9 Litteratur 73 Bilag 1: Oversigt over identificerede initiativer 77 Bilag 2: Appendiks kvantitativ analyse 174 Life Science 174 Physical Science 175 Mathematics 177 Computing 178 Engineering, manufacturing and construction 179 Bilag 3: Spørgeskema (dansk oversættelse) 183 Bilag 4: Interviewguide (dansk oversættelse) 196 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) DAMVAD.COM 5

6 1 Indledning 1.1 Baggrund for og formål med rapporten De nordiske lande er generelt kendetegnet ved en høj grad af ligestilling mellem mænd og kvinder. Alligevel er der på tværs af Norden forskel på drenge og pigers valg af uddannelse, hvilket viser sig ved, at markant færre piger end drenge uddanner sig inden for de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering and Mathematics). Kortlægningen har fokus på STEM ud fra den definition, som er blevet anvendt i det europæiske IRISprojekt. Det betyder, at der bliver set på videregående uddannelser 12, der er karakteriseret ved: - At være centrale eller typiske STEM-fag/uddannelser - Underrepræsentation af kvinder - At de udbydes i alle de nordiske lande Den afgrænsede definition af STEM bunder i, at der også eksisterer STEM-uddannelser med en skæv fordeling i kvindeligt favør, som fx medicin og kemi. Disse uddannelser er således ikke medtaget i analysen. Da de kønstraditionelle uddannelses- og karrierevalg på længere sigt kan få negativ betydning for kvinderne i form af lavere løn, pension mv. samt for de nordiske samfund som følge af flaksehalse på arbejdsmarkedet og dermed barrierer for vækst, har det danske formandskab for Nordisk Ministerråd for Ligestilling (MR-JÄM) ønsket at sætte fokus på udfordringerne inden for rekruttering og fastholdelse af piger og kvinder i STEM-fag 3. Dette er resulteret i nærværende kortlægning, der har som formål at skabe et overblik over pigers handlemønstre i forbindelse med uddannelsesvalg og give viden om, hvilke barrierer der eksisterer for pigers valg af STEM-uddannelser i de nordiske lande og selvstyrende områder. I tillæg hertil er formålet at give et indblik i, hvordan der i de nordiske lande og de selvstyrende områder arbejdes med at bryde det kønsopdelte uddannelsesvalg, særligt i forhold til piger/kvinder i STEM-fag 4. Begrænsningen af uddannelsesvalget retter sig således mod begge køn, men tendenserne i uddannelsessystemet i disse år er, at flere kvinder end mænd vælger en videregående uddannelse. Mange ser kun på et bestemt udvalg af uddannelser, og dermed kommer der til at mangle kvalificerede kandidater inden for en række uddannelser, ligesom et kønsskævt arbejdsmarked opretholdes. En kompetent arbejdsstyrke inden for STEM-fagene hævdes at være afgørende for at møde nogle af fremtidens helt store udfordringer, herunder eksempelvis bæredygtig energi og medicinsk udvikling 5. STEM-uddannelser er desuden identificeret som en vigtig faktor for økonomisk vækst og stabilitet. Det er derfor en udbredt bekymring, at blandt andre de nordiske lande og Åland, Grønland og Færøerne i fremtiden vil mangle uddannede inden for netop 1 STEM-fagene dækker i overensstemmelse med tidligere internationale sammenligninger over ISCED-niveau 51, 5b og 6, dvs. de videregående uddannelser 2 Denne definition betyder også, at erhvervsuddannelserne ikke er medtaget i nærværende kortlægning. Der er dog grund til at inddrage erhvervsskolerne og kønsopdelingen her i tankesættet omkring ligestilling i uddannelse, idet flere af erhvervsuddannelserne er tekniske uddannelser. Man kunne således forestille sig, at en øget kvindeandel her vil føre til, at flere kvinder finder job inden for dette arbejdsmarked eller videreuddanner sig inden for tekniske faggrene. 3 I rapporten anvender vi betegnelserne piger og drenge, når der refereres til individer på grundskole- og ungdomsskoleniveau og kvinder og mænd, når der refereres til individer på de videregående uddannelser 4 Denne handlingsorienterede del af kortlægningen følges op med udgivelsen af en håndbog, der inkluderer gode eksempler på, hvordan forskellige aktører har arbejdet med at bryde det kønsopdelte uddannelsesvalg 5 Inspiration hentet fra bl.a. IRIS Interest and Recruitment in Science, Publishable Summary. ( 6 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM)

7 STEM-uddannelserne, og at der er et behov for en større diversitet, eksempelvis flere kvinder inden for disse fag. De nordiske lande og selvstyrende områder går således glip af talenter, hvis piger systematisk vælger STEM-uddannelserne fra. De er nemlig samtidig kendetegnet ved at være de mest forskningstunge videnskabelige områder, og hvis pigerne ikke tager disse uddannelser, vil det betyde, at uddannelsesområdet fremadrettet ikke kan præsentere kvindelige rollemodeller på STEM-uddannelserne. 1.2 Rapportens metodiske grundlag Metodisk 6 bygger rapporten på en række forskellige elementer. Kvantitativ analyse Med udgangspunkt i international statistik fra Eurostat samt statistik fra de nordiske lande og selvstyrende områders respektive statistikbureauer belyses udviklingen i andelen af kvinder i STEM-uddannelser over de sidste ti år på tværs af de nordiske lande og selvstyrende områder. Litteraturstudie Der er udført et litteraturstudie med indspil fra eksperter i alle de nordiske lande, som præsenterer den nyeste nordiske forskning om årsager og bevæggrunde til individers valg af uddannelser, herunder særligt pigers og kvinders (fra)valg af STEM. Spørgeskemaundersøgelse Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende i Island, Norge, Finland, Sverige og Danmark. Undersøgelsen er gennemført blandt både studerende på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser med det formål at belyse begrundelserne for piger og drenges uddannelsesvalg. Da valget af videregående uddannelser bliver indsnævret allerede ved valg af fag på ungdomsuddannelserne, har vi i vores spørgeskemaundersøgelse også henvendt os til unge på ungdomsuddannelser. Det har vi gjort for at få et helhedsbillede af bevæggrunde for det videregående uddannelsesvalg. Fokusgruppeinterview og interview Der er gennemført 13 fokusgruppeinterview og interview med studerende på videregående uddannelsesinstitutioner i Åland, Færøerne, Grønland, Island, Finland, Norge, Sverige og Danmark. Fokus har været at få uddybet bevæggrunde og overvejelser i forhold til uddannelsesvalg særligt i forhold til til-/fravalg af STEM-uddannelser. Hovedparten af interviewpersonerne har været kvindelige STEMstuderende. Den resterende gruppe har bestået af kvindelige studerende fra kønsneutrale uddannelser såsom statskundskab og læreruddannelsen 7. Endelig har der også været mandlige studerende med fra både STEM-uddannelser og de kønsneutrale uddannelser. I forbindelse med denne kvalitative del af undersøgelsen har vi fokuseret på kvinder og mænds bevæggrunde for valg af videregående uddannelser. Desk research Der er udført omfattende desk research af initiativer, der er taget gennem årene i alle de fem lande og tre selvstyrende områder for at udjævne det skæve uddannelsesvalg og få flere piger til at interesse sig for STEM-fag og efterfølgende vælge STEM-uddannelser. 1.3 Rapportens struktur og indhold I kapitel 2 sammenfattes rapportens resultater. 6 Der er udførligt redegjort for de anvendte metoder i kapitel 7 7 Kun i Finland er læreruddannelsen delvist kønsopdelt i kvindeligt favør. PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) 7

8 I kapitel 3 præsenteres den kvantitative udvikling over tid af kvindelige studerende på STEM-uddannelserne i de nordiske lande og selvstyrende områder på baggrund af den kvantitative analyse. Desuden indledes hvert kapitel med en kort og overbliksskabende opsummering af indholdet i de respektive kapitler. I kapitel 4 og kapitel 5 belyses årsager til det kønsopdelte uddannelsesvalg med særligt fokus på kvinders underrepræsentation på STEM-uddannelser. Dette sker med udgangspunkt i litteraturstudiet og under inddragelse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne og de kvalitative interview. Mens kapitel 4 kigger nærmere på de individuelle faktorer, inddrager kapitel 5 viden om, hvordan eksterne påvirkningsfaktorer har betydning for uddannelsesvalget. I kapitel 6 diskuteres de studerendes problemopfattelse i forhold til det kønsopdelte uddannelsesvalg, og der sættes fokus på, hvad man i de nordiske lande samt de selvstyrende områder har gjort for at bryde det kønsopdelte uddannelsesvalg og hvordan dette relaterer til de forskningsmæssige resultater. Det sker med udgangspunkt i interviewmaterialet, desk research og inddragelse af nationale eksperter fra alle de nordiske lande. Kapitel 7 samler op på kortlægningens resultater og præsenterer en række opmærksomhedspunkter i relation til det videre arbejde med at skabe en mere lige kønsfordeling på STEM-uddannelserne. I kapitel 8 beskrives rapportens anvendte metoder, samt begrænsninger ved de metodiske valg udførligt, og i kapitel 9 præsenteres den anvendte litteratur. Herefter præsenterer rapportens bilag, herunder listen af identificerede initiativer fordelt på indsatsområder. 8 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM)

9 2 Hovedbudskaber og sammenfatning I dette kapitel præsenteres kortlægningens hovedbudskaber i en fortælling om pigen Ada. Ada er dygtig til matematik og interesseret i computere, men det ligger alligevel ikke lige for at vælge en uddannelse inden for IT. Læs om kortlægningens budskaber i boksen neden for. Dernæst gives i kapitlet en uddybende sammenfatning af de enkelte kapitler. 2.1 Træg udvikling i andelen af piger i STEM Mens de nordiske lande samlet set har et højt uddannelsesniveau, er der store forskelle i, hvilke uddannelser henholdsvis piger og drenge vælger. Generelt gælder det for både Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, at der er flere mænd end kvinder, der uddanner sig inden for STEM-fagområder. Det gælder også generelt for landene, at der hverken har været udtalte stigende eller faldende tendenser i forholdet mellem mænd og kvinder over de sidste ti år, når STEM-uddannelserne betragtes under ét. På trods af de generelle tendenser på tværs af landene er der betydelige variationer mellem de nordiske lande, når det kommer til forholdet mellem mænd og kvinder på de forskellige STEM-uddannelser. Man kan pege på følgende tendenser: Den gennemsnitlige andel kvinder i fysik og kemi er væsentligt lavere i Island end i de andre nordiske lande over perioden Andelen af kvinder inden for en række bygnings- og ingeniørfag er lavere i Finland end i de resterende nordiske lande Der er forholdsmæssigt næsten dobbelt så mange kvindelige studerende inden for datalogi i Sverige som i Island over perioden Der er markant flere kvinder, der studerer matematik i Finland end i både Sverige og Island. Også på Færøerne, i Grønland og Åland udgør kvinder generelt en minoritet på STEM-uddannelserne. På Færøerne er kvinder særligt underrepræsenterede inden for bygningsteknologi, mens der ligeledes er relativt færre kvinder i ingeniørfag end i naturvidenskabelige fag i Grønland. Endelig skal det bemærkes, at der generelt hverken ses entydige faldende eller stigende tendenser i andelen af kvindelige studerende på de enkelte fagområder på nær enkelte fag i enkelte lande. I forhold til opadgående andele af kvinder er tendenserne følgende: Der er i Danmark en tendens til en (svagt) stigende andel kvinder i datalogi, matematik og statistik over perioden Der er i Finland en tendens til en stigende andel kvinder inden for materielvidenskab 8 I Sverige er andelen af kvinder i mekanik og metalarbejde stigende Andelen af kvinder i engineering, manufacturing and construction i Åland er opadgående Andelen af kvinder i elektricitet og energi samt bygnings- og civilingeniør i Norge er opadgående. I forhold til nedadgående andele af kvinder er tendenserne følgende: Der er tendens til en faldende andel kvinder i fysik, datalogi og arkitektur og byplanlægning i Sverige 8 Materielvidenskab handler om udviklingen af funktionelle, brugbare og funktionelle materialer til brug i forskellige industrier PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) 9

10 Der er ligeledes en nedadgående tendens for mekanik og metalarbejde i Danmark Der er en nedadgående tendens inden for uddannelsen motorkørertøjer, skibe og fly i Norge. 2.2 De vigtigste faktorer for individets uddannelsesvalg Rapporten tager udgangspunkt i den nordiske forskning om uddannelsesvalg, hvor der typisk lægges et sociologisk perspektiv på forklaringerne 9. Køn opfattes som noget, man gør og individer træffer således også deres uddannelsesvalg under kraftig påvirkning af de omgivelser, de er en del af. Dette står i modsætning til en biologisk orienteret forskningstradition, i hvilken køn er noget, man er. Vi finder frem til, at der er følgende faktorer, der er særligt afgørende: tiltro til egne evner lærernes forventninger og opfordringer forældrenes holdning samfundets reproduktion af kønsroller/forventninger I nærværende kortlægning er det særligt kønnenes interesse(r) og vurderingen af, hvorvidt man vil kunne gennemføre uddannelsen, der synes evalueret forskelligt af de to køn. I den forbindelse er det særdeles relevant at beskæftige sig med begrebet self-efficacy, der handler om tiltro til egne evner. Både forskningen og DAMVAD Analytics datamateriale tyder på, at der vitterligt er forskel på, i hvilket omfang drenge og piger mænd og kvinder har tiltro til, at de kan klare sig godt i de naturvidenska- belige og tekniske fag. Idet interesser ifølge litteraturen og resultaterne i kortlægningen ofte falder i forlængelse af opfattede evner, skal en stor del af årsagen til det kønsopdelte uddannelsesvalg findes i forskellen i tiltro til egne evner. Dette er en ligestillingsmæssig udfordring, som fordrer at lærere, pædagoger, forældre mv. bliver bevidste herom, hvis billedet skal ændres. Resultaterne af nærværende kortlægning underbygger den nordiske forsknings resultater omkring vigtigheden af den spejling, som individet foretager i sine omgivelser i takt med, at identiteten udvikles og der træffes valg om bl.a. uddannelse. Særligt vigtige fremstår lærernes og forældrenes påvirkning af de unge. Således er der flere eksempler på, at gode lærere har ageret rollemodeller for de studerende og ansporet dem til at forfølge bestemte uddannelsesretninger. Dette gælder både hos drenge og piger. På tværs af alle de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland gives der i de kvalitative interview imidlertid også udtryk for, at man i løbet af sin skoletid har oplevet, at lærere har haft forskellige forventninger til, hvad rigtige piger og drenge interesserer sig for og er gode til. Disse forventninger er, at drenge forventes at være stærke i og interessere sig for de naturvidenskabelige fag, mens piger forventes at have de bedste kompetencer inden for de sproglige fag. Dette stemmer overens med forskningen i de pædagogiske praksisser i naturvidenskabelig undervisning, og må siges at udgøre et markant ligestillingsmæssigt problem. Samtidig er det interessant, at signifikant flere piger i spørgeskemaundersøgelsen vurderer, at en af årsagerne 9 Idet den angelsaksiske forskningstradition også i et vist omfang er sociologisk, er relevante resultater herfra naturligvis også medtaget i rapporten 10 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM)

11 til, at de har fravalgt STEM-uddannelser er, at deres lærere ikke har opfordret dem til at søge den vej. 2.3 Der kan spores stor idérigdom i igangsatte initiativer I forhold til forældrenes betydning er der i kortlægningen en klar indikation af, at forældrene har en betydning dette gælder særligt for piger i STEM. Mens det generelle billede fra den kvalitative undersøgelse er, at forældre primært har haft betydning i forhold til, at de unge påbegynder en videregående uddannelse i det hele taget, er der et markant antal af kvinderne i STEM-uddannelser, der i høj grad tilskriver faderen en betydning for deres uddannelsesvalg. Det er kvalitative fund, og der er derfor ikke statistisk belæg for at konkludere, at denne sammenhæng eksisterer. Fundet er dog centralt, ikke mindst set i lyset af Aspires-projektet ved Kings College i England, der fremhæver børns erfaringer med naturvidenskab og teknik, deres forældres uddannelsesmæssige baggrund og præferencer som absolut afgørende for science-aspirations. Ovenstående betragtninger om læreres og forældres implicitte forventninger indikerer, at der eksisterer kønsbias på mange niveauer i samfundet, hvilket betyder, at der er en stor træghed, når det kommer til udviklingen mod mere ligestilling i uddannelse. Dette gælder ikke mindst de normer og forventninger, der hersker i samfundet vedrørende forventninger til de to køns uddannelsesvalg, der aktuelt reproduceres i medier, reklamer, computerspil mv. Dette udgør en central ligestillingsmæssig udfordring, og indikerer, at der må sættes ind på flere forskellige niveauer for at bryde det kønstraditionelle mønster. Initiativer til at imødegå det kønsopdelte uddannelsesvalg er en god idé Det kvalitative datamateriale indikerer en bekymring blandt de unge i forhold til det kønsopdelte uddannelsesvalg. Vigtigheden af at hvert enkelt individ piger som drenge, kvinder som mænd føler frihed og opbakning til at foretage det uddannelsesvalg, de ønsker, betones. Der hersker imidlertid også en udbredt misforståelse af, at udviklingen går den rigtige vej, i takt med at flere kvinder tager længerevarende uddannelser. Samtidig er der en grundlæggende opfattelse af, at samfundets normer og stereotype opfattelser af kønnene er med til at påvirke den enkeltes muligheder for at vælge den uddannelse, de allerhelst vil. Dette peger i retning af, at der er grund til at tænke nærmere over, hvordan man i de nordiske lande kan fortsætte arbejdet med at skabe et mere lige uddannelsesvalg.... men skal tages i brug med omtanke Nærværende kortlægning peger samtidigt på, at det er vigtigt at gøre sig helt klart, hvilke signaler man sender i forbindelse med igangsættelse af forskellige initiativer. Særlige kurser, arrangementer mv. for piger i IT, teknik og naturvidenskab bliver ikke blandt alle opfattet som den rigtige vej at gå. Argumentet er, at sådanne initiativer kan sende forkerte signaler, der risikerer at gøre for meget opmærksom på pigers underrepræsentation inden for enkelte uddannelser. Tendenser i de identificerede initiativer Set på tværs af de nordiske lande er der ret stor ensartethed at spore, når det kommer til, hvilke indsatsområder der er valgt at fokusere på for at bryde det kønsopdelte uddannelsesvalg. PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) 11

12 Initiativerne har særligt fokuseret på rollemodeller og har haft fokus på at give pigerne mere erfaring med STEM, herunder styrke deres tiltro til egne evner, hvilket i flere forskningsprojekter anføres som en hjørnesten i arbejdet for et mere lige uddannelsesvalg. Der er både i forskningen og i nærværende kortlægning tydelige indikationer på, at forældrene spiller en afgørende rolle i forhold til de unges uddannelsesvalg. Samtidig er der i forbindelse med kortlægningen af initiativerne kun identificeret fire initiativer, der (blandt andre) har forældrene som målgruppe. Det giver anledning til overvejelser om, hvorvidt man i endnu højere grad bør satse på initiativer, der forsøger at oplyse forældrene om de ligestillingsmæssige udfordringer, der er knyttet til unges uddannelsesvalg. Der er ligeledes identificeret relativt få initiativer, der forsøger at påvirke studievejledernes praksis. Dette må, som i tilfældet med forældrene, karakteriseres som værende meget lidt, når man tager de forskningsmæssige resultater af studievejledningens betydning i betragtning. Ganske vist peger spørgeskemaundersøgelsen og det foreliggende interviewmateriale ikke i retning af nogen nævneværdig betydning af studievejledningen. Ikke desto mindre er det samtidig et vigtigt fund, at de unge fremhæver, at der ikke i tilstrækkelig grad har været information om uddannelsesmuligheder tilgængelig på uddannelsesinstitutionen. Dette virker hindrende for at foretage, hvad man kan kalde et informeret og oplyst valg, som studievejledere må forventes at kunne virke fordrende for. Et blik for køn i studievejledningen i de nordiske lande kan således forventeligt være medvirkende til at bryde det kønsopdelte uddannelsesvalg blandt de unge selv. 2.4 Manglende effekter af initiativer for at bryde det kønsopdelte uddannelsesvalg DAMVAD Analytics har i sin kortlægning haft fokus på at afdække, hvorvidt de identificerede initiativer er blevet evalueret for så vidt angår deres effekt på at bryde det kønsopdelte uddannelsesvalg, for herigennem at vurdere, hvorvidt nogle initiativer synes mere virkningsfulde end andre. Det foreliggende materiale giver desværre et dårligt grundlag for at vurdere dette. Hvis der er evalueret på initiativerne, er der målt på enten oplevelse/tilfredshed blandt deltagere, deres subjektive vurdering af adfærds- eller holdningsændring, kendskab til initiativet hos målgruppen eller graden af pressedækning. Alternativt er der foretaget, hvad vi kan kalde gennemførelsesevalueringer det vil sige redegørelser/afrapportering af, hvorvidt initiativets gennemførelse er forløbet som planlagt og hvis ikke, hvorfor. Endelig er der flere af de iværksatte initiativer, der rummer et såkaldt selvselektionsproblem, idet de deltagende individer eller organisationer ikke er tilfældigt udvalgte. Tværtimod er der ofte tale om organisationer og/eller individer, der selv har meldt sig, hvorfor man må formode, at de er mere positive og modtagelige over for initiativets virkemidler end gennemsnittet. Som følge af de svage evalueringer er det vanskeligt at sige noget kvalificeret og herunder sammenlignende om de forskellige initiativers effekt. Der er nok ingen tvivl om, at en række initiativer har haft positiv effekt i forhold til at åbne pigernes øjne for nye typer af uddannelser, men hvorvidt dette har medført/vil medføre en reel opblødning af det kønsopdelte uddannelsesvalg, kan ikke vurderes på baggrund af de foreliggende evalueringer. Endvi- 12 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM)

13 dere er der for flere projekter tale om en bevidsthedsændring hos en begrænset gruppe; nemlig de deltagende eller den meget specifikt udpegede målgruppe. Karakteristisk er det imidlertid også, at initiativerne, for en stor dels vedkommende, har en relativt kort varighed og ikke følges op af solide evalueringer i forhold til at få sat fokus på, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Mens initiativernes målgrupper og medvirkende generelt synes, at diverse initiativer har fungeret hensigtsmæssigt og efter planen, er der ikke meget, der tyder på, at der endnu er fundet opskriften, der for alvor kan bryde det kønsopdelte uddannelsesvalg. Generelt kan det konkluderes, at den egentlige og overordnede effekt af de igangsatte initiativer er udeblevet. Der kan således stadig konstateres en væsentlig kønsskævhed i uddannelsesoptaget inden for visse grene af STEM. Dette indikerer, at egentlige politisk strategier i de enkelte nordiske lande kunne være en del af løsningen i vejen mod mere ligestilling i uddannelse. PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) 13

14 3 Udvikling i andelen af piger i STEM I dette afsnit belyses udviklingen i andelen af kvinder på STEM-uddannelser over de sidste ti år på tværs af de nordiske lande. Formålet er dels at belyse generelle tendenser i udfordringerne med at tiltrække piger til STEM-uddannelser i de nordiske lande, dels at afdække, hvordan udviklingen har været inden for de forskellige STEM-fagområder i de forskellige lande. Der tages udgangspunkt i international statistik fra Eurostat samt statistik fra de nordiske landes respektive statistikbureauer. Fordi der ikke findes data på et tilstrækkeligt detaljeret niveau, eller fordi de STEM-uddannelser, der indgår i analysen, ikke findes i det selvstyrende område, er Færøerne, Åland og Grønland ikke medtaget i analysen. Analysen koncentrerer sig således om Danmark, Finland, Sverige, Island og Norge. Afslutningsvis præsenteres den tilgængelige statistik for Færøerne, Åland og Grønland i et særskilt afsnit. Kapitel 3 kort: Uddannelsesniveauet i de nordiske lande er generelt højt, og i gennemsnit var 60 pct. af de studerende, der opnåede en videregående uddannelse i 2012, kvinder. Bortset fra life science er piger underrepræsenteret på alle fagområder inden for STEM (Life science, Physical science, Mathematics and statistics, Computing samt Engineering, manufacturing and construction). Der er samtidig markante landeforskelle i andelen af kvindelige studerende inden for de forskellige fagområder. Overordnet set er der ikke tydelige tendenser i hverken op- eller nedadgående retning. Derimod er der tendens til stagnation i andelen af kvinder i STEM. Statistikken i de selvstyrende områder er mangelfuld, men på det foreliggende grundlag er der ingen grund til at forvente, at andelen af STEM-studerende kvinder fra de selvstyrende områder er hverken meget højere eller lavere end i de øvrige nordiske lande. FIGUR 3.1 Andel af piger fordelt på specifikke fagområder inden for STEM, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Life science Physical science Mathematics and statistics Computing Engineering, manufacturing and construction Denmark Finland Sweden Iceland Norway Kilde: Eurostat, 2012 Note: STEM-uddannelserne dækker i overensstemmelse med tidligere internationale sammenligninger over ISCED-niveau 51, 5b og 6, dvs. de videregående uddannelser inden for undergrupperingerne: Engineering, Manufacturing and Construction, Life Sciences, Physical Sciences, Computing og Mathematics and Statistics 14 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM)

15 3.1 Generelle udviklingstendenser i de nordiske lande De nordiske lande har samlet set et højt uddannelsesniveau. Opgørelser viser samtidig, at ca. 60 pct. af dem, der opnåede en videregående uddannelse i de nordiske lande i 2012, var kvinder 10. Der er imidlertid store forskelle på, hvilke uddannelser henholdsvis piger og drenge vælger, og generelt er der flere mænd end kvinder, der uddanner sig inden for STEM-fagområderne. Som det fremgår af figur 3.1, var der variation i andelen af kvindelige studerende på STEM-uddannelser i 2012 inden for de fem fagretninger: Life science, physical science, mathematics and statistics, computing og engineering, manufacturing and construction 11. Dog var der i 2012 en generel tendens til, at kvindelige studerende udgjorde en minoritet inden for STEM-fagretningerne, på nær inden for life science, som dækker over uddannelsesretningerne biologi, biokemi og miljøvidenskab. Særligt var kvinder underrepræsenteret inden for kategorierne computing og engineering, manufacturing and construction i alle de fem lande i Dog var der en del variation imellem landene inden for disse kategorier. Således var andelen af kvinder inden for computing dobbelt så stor i Sverige (30 pct.) som på Island (15 pct.) i Samtidig var der en markant højere andel kvinder i engineering, manufacturing and construction i Danmark (34 pct.) end i de fire øvrige nordiske lande, mens Finland havde en markant lavere andel (19 pct.). Figur 3.2 neden for viser udviklingen i andelen af piger inden for STEM-området samlet set i perioden Det fremgår af figuren, at Finland har den laveste andel kvindelige studerende på STEMuddannelser blandt de fem nordiske lande, og at andelen er faldet over perioden. I Danmark og Norge har der været forholdsvis svage stigninger i andelen af kvinder i STEM-uddannelser, mens billedet er lidt mere mudret i Sverige og i Island. Ingen af landene har dog oplevet en markant stigning i andelen af kvinder i STEM-uddannelser over perioden. Den samme tendens ses, når man kigger på de 28 EUlande samlet set. På baggrund af figur 3.1 er det tydeligt, at udfordringerne relateret til kvinder i STEM-uddannelser er størst inden for de fysiske og matematiske fag samt inden for computer- og ingeniør- og byggefag. Den udvikling, der illustreres i figur 3.2, hvor alle STEMfagområderne er lagt sammen, kan derfor dække over forskellige udviklingstendenser inden for de forskellige STEM-kategorier. I det næste afsnit kigges der derfor nærmere på, hvordan udviklingen ser ud inden for de enkelte STEM-fagområder. 10 Kilde. Nordisk Statistisk Årbog, 2013, p Life science dækker over uddannelseskategorierne: Biology and biochemistry og Environmental science på ISCED-niveau 42, Physical science dækker over uddannelseskategorierne: Physics, chemistry og earth science på ISCED-niveau 44. Mathematics and statistics dækker over uddannelseskategorierne: Mathematics og statistics på ISCED- niveau 46. Computing dækker over uddannelseskategorierne: Computer science og computer use på ISCED-niveau 48. Engineering, manufacturing and construction dækker over kategorierne: Engineering and engineering trades, Manufacturing and processing og Architecture and building på ISCED-niveau 5 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) 15

16 FIGUR 3.2 Udviklingen i andelen af piger inden for STEM-uddannelser generelt 40% 35% 30% 25% 20% European Union (28 countries) Denmark Finland Sweden Iceland Norway Kilde: Eurostat Note: STEM-fagene dækker i overensstemmelse med tidligere internationale sammenligninger over ISCED-niveau 51, 5b og 6, dvs. de videregående uddannelser. Oversigten er på aggregeret niveau sammensat af undergrupperingerne: Engineering, Manufacturing and Construction, Life sciences, Physical Sciences, Computing og Mathematics and Statistics Dette komplicerer imidlertid sammenligningen mellem landene, idet der er forskel på, hvordan de enkelte lande opgør antallet af studerende på en specifik uddannelse. For at gøre sammenligning mulig anvendes som udgangspunkt tal for tilgangen af kvinder til uddannelserne i et givent år. Denne statistik giver et godt billede af ændringer i forholdet mellem mænd og kvinder på uddannelsen fra år til år. Der er imidlertid ikke tilgængelig statistik for tilgangen af studerende i Island i hele perioden, hvorfor statistikken for Island i stedet er opgjort som antallet af studerende på en uddannelse. I Island vil man således stadig kunne se den centrale tendens i udviklingen i forholdet mellem mænd og kvinder på uddannelsen, om end ændringer i optaget fra ét år til et andet vil være mindre udtalte. Det skal desuden bemærkes, at der er forskel på, hvilke studerende der indgår i de enkelte landes opgørelser. Mens statistikken for Finland gælder tilgangen af elever på bacheloruddannelsen, dækker statistikken for Danmark, Norge og Island tilgangen (antallet) af elever på videregående uddannelser generelt 13. For Sverige anvendes tal for tilgangen af studerende på "Övriga program, grundnivå". 3.2 Tendenser på tværs af STEM-fagområder De fem STEM-kategorier, der anvendes i internationale sammenligninger, dækker over en række forskellige fagområder. For at belyse udviklingen inden for disse fagområder anvendes landenes egne statistiske opgørelser over optaget på videregående uddannelse for en tiårig periode fra Disse forskelle i opgørelsesmetoder skal tages i betragtning, når andelen af kvinder på de enkelte uddannelser sammenlignes mellem landene. De har dog ingen betydning, når der sammenlignes inden for landene over tid. 12 For Island findes der endnu ikke data for 2014, og for Finland findes der hverken tal for 2004 eller Der indgår således data for perioden for Island og for Finland. Fordi den svenske statistik har skiftet opgørelsesmetode fra og med 2007, er det ikke muligt direkte at sammenligne statistikken før og efter For at sikre sammenlignelighed indgår der derfor udelukkende statistik for perioden for Sverige 13 For Norge indgår studerende på programmer på lavere nivå (niveaukoderne B3, B4, HK, YU, AR og LN), høyere nivå og integrerte mastergrads- /profesjonsprogrammer (niveaukoderne HN, M5 og PR) 16 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM)

17 FIGUR 3.3 Gennemsnitlig andel kvinder i STEM-fag inden for life science i perioden * Gennemsnitlig andel kvinder i perioden 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Biologi og biokemi *: For Island er den undersøgte periode , for Finland er den undersøgte periode og for Sverige er den undersøgte periode For Danmark og Norge er den undersøgte periode Note: Der findes ikke data for fagområdet miljøvidenskab i den danske og norske statistik. Kilder: Danmarks Statistik: U28: Tilgang, elever, lange videregående uddannelser efter national oprindelse, herkomst, alder, køn, uddannelse og tid.statistics Finland: Students and qualifications in education leading to a qualification by education and sector of education. Statistics Iceland: Students by level, type of education, degree, narrow field of study and sex Statistiska centralbyrån: Behöriga förstahandssökande och antagna till program efter inriktning höstterminerna Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste: Opptatte studenter Det fremgår af figur 3.3, at kvinder har udgjort en majoritet blandt de tilgående studerende på life science-fagene biologi, biokemi og miljøvidenskab på tværs af de fem nordiske lande over den undersøgte periode. Den gennemsnitlige andel kvinder over perioden svinger mellem 61 pct. på biologiuddannelsen i Danmark og 78 pct. på biologiuddannelsen i Finland, og niveauet har været forholdsvis konstant over perioden i alle fem lande (jf. figurerne i bilag 1, life science ). Miljøvidenskab I modsætning hertil udgør kvinder i alle de fem lande en minoritet blandt de studerende på uddannelser i fysik, datalogi, matematik, statistik og inden for en række bygge- og ingeniørfag (jf. figurerne ). Der er dog ret store variationer i andelen af kvinder i de forskellige STEM-fagområder, der indgår i kategorierne. Derudover er der variationer i andelen af kvinder inden for de enkelte fagområder imellem landene. FIGUR 3.4 Gennemsnitlig andel kvinder i STEM-fag inden for physical science i perioden * Gennemsnitlig andel kvinder i perioden *: For Island er den undersøgte periode , for Finland er den undersøgte periode og for Sverige er den undersøgte periode For Danmark og Norge er den undersøgte periode Kilder: Danmarks Statistik: U28: Tilgang, elever, lange videregående uddannelser efter national oprindelse, herkomst, alder, køn, uddannelse og tid. Statistics Finland: Students and qualifications in education leading to a qualification by education and sector of education. Statistics Iceland: Students by level, type of education, degree, narrow field of study and sex Statistiska centralbyrån: Behöriga förstahandssökande och antagna till program efter inriktning höstterminerna Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste: Opptatte studenter Inden for physical science ses det, at andelen af kvinder på kemi- og geologiuddannelser er markant højere end andelen af kvinder, der læser fysik (jf. figur 3.4). Mens den gennemsnitlige andel kvinder i fysik over perioden ligger mellem 16 pct. (Island) og 30 pct. (Finland), ligger den gennemsnitlige andel kvinder i kemi mellem 35 pct. (Island) og 59 pct. (Finland). Andelen af kvinder i geologi ligger på mellem 46 pct. (Norge) og 53 pct. (Sverige) over perioden. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danmark Finland Island Sverige Norge Fysik Kemi Geologi PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) 17

18 Mens der særligt inden for kemi og geologi ses variationer i andelen af kvinder fra år til år, ses der for de fleste lande ikke udtalte tendenser til hverken stigninger eller fald i andelen af kvinder over perioden (jf. figurerne i bilag 1, psysical science ). En undtagelse er i Sverige, hvor der i perioden har været en tendens til en faldende andel kvinder blandt de optagne studerende på videregående uddannelser i fysik (jf. den sidste figur i bilag 1, physical science ). Inden for engineering, manufacturing and construction ses det, at den gennemsnitlige andel kvinder generelt er forholdsvis lav over perioden, men at den varierer meget mellem de uddannelser, der indgår i kategorien. Mens den gennemsnitlige andel kvinder på uddannelserne fødevarebearbejdning og arkitektur og byplanlægning var over 50 pct. i alle landene over perioden, udgjorde kvinder en minoritet på langt størstedelen af de resterende uddannelser i kategorien i alle de fem lande. Særligt var den gennemsnitlige andel kvinder lav på uddannelser inden for elektronik og automatik, hvor der i de fire lande med tilgængelig data gennemsnitligt var mindre end 20 pct. kvinder blandt de tilgående elever i perioden. Der ses også store variationer i den gennemsnitlige andel kvinder på uddannelserne inden for engineering, manufacturing and construction mellem landene. Særligt Finland skiller sig ud ved at have en markant lavere andel kvinder i kemi og proces (12 pct.) end de andre lande, hvor andelen ligger over 40 pct. i gennemsnit. FIGUR 3.5 Gennemsnitlig andel kvinder i udvalgte STEM-fag inden for engineering, manufacturing and construction i perioden * Gennemsnitlig andel kvinder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danmark Finland Island Sverige Norge *: For Island er den undersøgte periode , for Finland er den undersøgte periode og for Sverige er den undersøgte periode For Danmark og Norge er den undersøgte periode Note: De viste STEM-uddannelser er udvalgt, fordi der er data for mindst fire af de fem lande på de givne uddannelser. Kilder: Danmarks Statistik: U28: Tilgang, elever, lange videregående uddannelser efter national oprindelse, herkomst, alder, køn, uddannelse og tid.statistics Finland: Students and qualifications in education leading to a qualification by education and sector of education. Statistics Iceland: Students by level, type of education, degree, narrow field of study and sex Statistiska centralbyrån: Behöriga förstahandssökande och antagna till program efter inriktning höstterminerna Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste: Opptatte studenter Også på uddannelser i elektronik og automatik, bygnings- og civilingeniør samt mekanik og metal skiller Finland sig ud ved at have en lavere andel kvinder end de andre lande. Island skiller sig ud ved at have den højeste andel kvinder i mekanik og metal (29 pct.), kemi og proces (58 pct.) og bygnings- og civilingeniør (38 pct.), men den laveste andel i elektricitet og energi (6 pct.). Endelig er der en markant højere gennemsnitlig andel kvinder i elektricitet og 18 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM)

19 energi i Norge (38 pct.) end i de resterende tre lande, hvor der er tilgængelig data for perioden. Også inden for engineering, manufacturing and construction er det svært at sige noget generelt om tendensen i forholdet mellem mænd og kvinder på uddannelserne over perioden (jf. figurerne i bilag 1, Engineering, manufacturing and construction ). På flere af uddannelserne (fx kemi og proces samt fødevarebearbejdning) ses der forholdsvis store udsving i andelen af kvinder fra år til år i de enkelte lande. Det kan skyldes, at antallet af elever på uddannelsen er forholdsvis lille, hvorfor en lille ændring i antallet af optagne kvinder kan gøre en stor forskel for andelen. I nogle lande ses en tendens til en stigende andel kvinder over de seneste år i perioden på bestemte uddannelser. Det gælder fx uddannelser i materialevidenskab i Finland (materials engineering), mekanik og metalarbejde i Sverige (maskinteknik och verkstadsteknik) og elektricitet og energi samt bygnings- og civilingeniør i Norge. Omvendt ses der tendenser til en faldende andel kvinder på andre uddannelser. Dette gælder fx mekanik og metalarbejde i Danmark (maskin- og skibsbygningsteknik), arkitektur og byplanlægning i Sverige (samhällsbyggnad och arkitektur) og motorkørertøjer, skibe og fly i Norge. Der er også forholdsvis store variationer i den gennemsnitlige andel kvinder på uddannelserne inden for kategorierne matematics and statistics og computing mellem landene. Således varierer den gennemsnitlige andel kvinder i matematik fra 29 pct. (Island) til 48 pct. (Finland), mens den gennemsnitlige andel kvinder i statistik varierer fra 34 pct. (Sverige) til 48 pct. (Finland). Den gennemsnitlige andel kvinder i datalogi varierer fra 16 pct. (Island) til 29 pct. (Sverige). FIGUR 3.6 Gennemsnitlig andel kvinder i STEM-fag inden for mathematics and statistics i perioden * Gennemsnitlig andel kvinder 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% *: For Island er den undersøgte periode , for Finland er den undersøgte periode og for Sverige er den undersøgte periode For Danmark og Norge er den undersøgte periode Note: Der er ikke tilgængelig data for statistik-uddannelsen i Island og Norge. Kilder: Danmarks Statistik: U28: Tilgang, elever, lange videregående uddannelser efter national oprindelse, herkomst, alder, køn, uddannelse og tid. Statistics Finland: Students and qualifications in education leading to a qualification by education and sector of education. Statistics Iceland: Students by level, type of education, degree, narrow field of study and sex Statistiska centralbyrån: Behöriga förstahandssökande och antagna till program efter inriktning höstterminerna Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste: Opptatte studenter Til forskel fra de andre STEM-kategorier er der for enkelte af de nordiske lande ret tydelige tendenser i udviklingen i andelen af kvinder i computing (jf. figurerne i bilag 1, Computing ). Således ses en opadgående tendens i andelen af kvinder i datalogi i Danmark (datalogi-it) over den undersøgte periode, mens der ses en nedadgående tendens i Sverige (informatik, datavetenskap och systemvetenskap). Matematik Statistik Der ses ikke samme tendenser i matematik eller statistik, hvor de fleste lande oplever udsving i andelen af kvinder fra år til år, men det er hverken entydigt faldende eller stigende tendenser over perioden (jf. figurerne i bilag 1, Mathematics ). En und- PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) 19

20 tagelse er matematik- og statistikstudierne i Danmark, hvor der synes at være en svagt stigende tendens i begge fag over perioden (jf. sidste figur i bilag 1, mathematics ). FIGUR 3.7 Gennemsnitlig andel kvinder i STEM-fag inden for computer science i perioden * piger i STEM-uddannelser. Generelt skal det bemærkes, at der forekommer forholdsvis store udsving i andelen af kvinder på de undersøgte uddannelser i alle de tre lande, hvilket skyldes, at antallet af studerende er relativt lille og derfor følsomt overfor relativt små ændringer i forholdet mellem mænd og kvinder på uddannelserne. Det er vigtigt at tage forbehold for dette i tolkningen af resultaterne. Gennemsnitlig andel kvinder 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danmark Finland Island Sverige Norge FIGUR 3.8 Udvikling i andelen af kvinder på udvalgte STEMuddannelser på Færøerne i perioden % 40% 30% 20% Datalogi 10% *: For Island er den undersøgte periode , for Finland er den undersøgte periode og for Sverige er den undersøgte periode For Danmark og Norge er den undersøgte periode Kilder: Danmarks Statistik: U28: Tilgang, elever, lange videregående uddannelser efter national oprindelse, herkomst, alder, køn, uddannelse og tid.statistics Finland: Students and qualifications in education leading to a qualification by education and sector of education. Statistics Iceland: Students by level, type of education, degree, narrow field of study and sex Statistiska centralbyrån: Behöriga förstahandssökande och antagna till program efter inriktning höstterminerna Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste: Opptatte studenter Udviklingen på Færøerne, Grønland og Åland Der findes som nævnt ikke tilgængelig statistik for Færøerne, Grønland og Åland, der er detaljeret nok til at indgå i sammenligningen med de andre nordiske lande. Dette skyldes til dels, at mange af de STEM-uddannelser, der jf. definitionen, indgår i analysen, ikke findes i de tre lande. I dette afsnit kigges der nærmere på den tilgængelige statistik i de tre selvstyrende områder for på den måde at give et indtryk af udviklingen i andelen af 0% Science and technology (total) Production technology (1st or 2nd year) Building technology (1st or 2nd year) Kilde: Hagstova Føroya: Higher Education og middle-range training Note: Statistikken er opgjort som antal studerende pr. 1. februar. Der er ikke data for alle år for kategorierne production technology og building technology. Det fremgår af figurerne , at kvinder på både Færøerne, i Grønland og Åland, ligesom det er tilfældet i de andre nordiske lande, udgør en minoritet på de undersøgte STEM-uddannelser. Eneste undtagelse er kategorien naturvidenskabelige uddannelser på Grønland, hvor kvinder i flere år i den undersøgte periode har udgjort en majoritet. Dette er ikke overraskende, da kategorien rummer samtlige naturvidenskabelige uddannelser med grønlandske studerende i Grønland eller Danmark, og derfor også de uddannelser, hvor der i de andre 20 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM)

21 nordiske lande er en tendens til, at piger er overrepræsenterede. På Færøerne er kvinder særligt underrepræsenterede inden for bygningsteknologi, hvor andelen ligger under 20 pct. i de fire år, hvor der er tilgængelig data. Det er svært at udtale sig om en generel tendens i udviklingen af andelen af kvinder på uddannelserne over perioden på grund af de meget store udsving fra år til år. Dog kan der ses en tendens til, at andelen af kvinder i naturvidenskab er højere i de senere år i perioden sammenlignet med i periodens start (jf. figur 3.8). FIGUR 3.5 Udvikling i andelen af kvinder på udvalgte STEMuddannelser i Grønland i perioden Andel kvinder på skoler Grønland og Danmark 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Naturvidenskabelige uddannelser Arktisk Ingeniør Andre ingeniøruddannelser Kilde: Statistics Greenland: Påbegyndte uddannelsesforløb på de videregående uddannelser , efter studieretning, køn, alder, skoleområde og tid. Note: Statistikken er opgjort som antal påbegyndte uddannelsesforløb. I Grønland er andelen af kvinder på ingeniøruddannelserne relativt lavere end andelen af kvinder i naturvidenskabelige uddannelser over perioden. Der er meget store udsving i andelen af kvinder på uddannelserne fra år til år, men ingen klare tendenser til stigninger eller fald over perioden På Åland ses til gengæld en tendens til en stigende andel kvinder i engineering, manufacturing and construction over den undersøgte periode, om end andelen konsekvent er meget lav i sammenligning med de andre nordiske lande. Den gennemsnitlige andel ligger således på 7 pct. over perioden og når kun i et enkelt år (2011) op over 10 pct. FIGUR 3.6 Udvikling i andelen af kvinder i engineering, manufacturing and construction i Åland i perioden Andel kvinder 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kilde: ÅSUB Statistics and Research Åland: Students in education after comprehensive school and at the Åland University of Applied Sciences autumn term by year, field of education and sex Note: Statistikken er opgjort som antallet af studerende på uddannelsen. Den beskrevne udvikling i studerende i STEM-uddannelser på Færøerne og Åland gælder udelukkende for studerende, der studerer på henholdsvis Færøerne og Åland. Der er imidlertid mange af disse studerende, der rejser til andre nordiske lande for at tage en uddannelse, herunder mange af de dyre STEM-uddannelser, der ikke udbydes i hjemlandet. De nationale statistikbanker indeholder ikke information om antallet af studerende, der rejser til andre nordiske lande brudt ned på specifikke uddannelser. Dog findes der overordnet statistik over antallet af studerende, der tager en videregående uddannelse uden for Åland. Det fremgår af figur 3.11, at de ålandske studerende særligt rejser til Sverige og Finland. Det fremgår også, at næsten Engineering, manufacturing and construction 2014 PIGER I SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING AND MATHEMATICS (STEM) 21

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt

Læs mere

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Hovedresultater fra registeranalyse. Fra uddannelse til første job med handicap. April Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College

Hovedresultater fra registeranalyse. Fra uddannelse til første job med handicap. April Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College Hovedresultater fra registeranalyse Fra uddannelse til første job med handicap April 2019 Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College Publikationstitel: Hovedresultater fra registeranalyse Projekttitel:

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Statens Administration

Statens Administration Statens Administration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Statens Administration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd

Læs mere

Optag 2013 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2013 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Optag 213 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende, der er optaget

Læs mere

Optag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Optag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Indsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010

Indsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010 Indsats for langtidsledige i Syddanmark Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 21 August 21 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 1 2. Hvem er de

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Optag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Optag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Optag 2011 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2011 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Optag 211 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Opgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående uddannelser

Opgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående uddannelser Opgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående DI 1. Stor forskel på uddannelsesvalg Der er stor forskel på, hvilke mænd og kvinder vælger at søge og bliver optaget på. Der er en klar overrepræsentation

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Lyngby-Taarbaek Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Digitaliseringsstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Analyse. Hvilke kompetencer får Danmark brug for? 20. december Kristian Binderup Jørgensen. Kontakt. Klik her for at angive tekst.

Analyse. Hvilke kompetencer får Danmark brug for? 20. december Kristian Binderup Jørgensen. Kontakt. Klik her for at angive tekst. Analyse 20. december 2018 Hvilke kompetencer får Danmark brug for? Af Kristian Binderup Jørgensen Kontakt Ledende økonom Kristian Binderup Jørgensen Tlf. 3140 8705 E-mail kbj@kraka.org Klik her for at

Læs mere

Arbejdsgruppe vedr. ligestilling

Arbejdsgruppe vedr. ligestilling Område: Regional Udvikling Afdeling: Vækstforum og Erhvervsudvikling Journal nr.: 11/ Dato: 12. maj 2011 Udarbejdet af: Christian Brincker Nordbek E mail: Christian.Brincker.Nordbek@regionsyddanmark.dk

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Tønder Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Designskolen Kolding Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Grønlands Selvstyre. Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar

Grønlands Selvstyre. Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar Januar 2018 INDHOLD OPFØLGNINGSNOTAT VEDRØRENDE VALG AF PÆDAGOGUDDANNELSEN OG BESLÆGTEDE UDDANNELSER 4 3 Kortlægning af førskoleområdet

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Økonomi- og Indenrigsministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Hedensted Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes

Læs mere

Er den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret?

Er den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret? Er den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret? Er energiteknologi styrkepositionen udfordret? Frem mod 2010 har Danmark opbygget: Stigende bevillinger til energiforskning, Stor videnskabelig

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hørsholm Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Kvinder i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser

Kvinder i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser NOTAT 56 8. marts 2017 r i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser Bestyrelses- og ledelsesgangene på de videregående uddannelser er domineret af mænd. rne er dog på vej frem med 51 pct. af bestyrelsesposterne

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Lemvig Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere