En ny chance for alle
|
|
- Ingelise Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Rådighed og økonomiske incitamenter
2 Indvandreres beskæftigelse: Rådighed og økonomiske incitamenter Analysen, der er nr. tre af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsdirekoratet for Beskæftigelsesministeriet. Juni Grafik/Design: Ole Leif & Ida Magdalene
3 Nye krav til gennemsigtighed Det er nemt at blive forstemt, når talen falder på, om indvandrere i Danmark har lyst til at skifte en offentlig overførselsindkomst ud med en almindelig lønindtægt. I forhold til det spørgsmål lever vi nærmest i den værste af alle verdener. Især tre ting må forventes at spille frygteligt tæt, og meget negativt, sammen. For det første viser denne rapport står hver anden indvandrer slet ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er, hvad de selv siger, når man spørger dem. Værst ser det ud for kontanthjælpsmodtagere. Syv ud af ti ønsker ikke eller søger ikke job. For det andet mangler der for mange indvandrere økonomiske grunde til at skifte en passiv indkomst ud med en lønindtægt. F.eks. har ledige indvandrerkvinder i gennemsnit en disponibel indkomst på 95 pct. af, hvad de kan forvente at få i løn i et job. Eller omsat til kroner og ører: Hvis man som ledig har kr. i hånden hver måned, har man udsigt til at tjene 368,50 kr. ekstra, hvis den passive ydelse skiftes ud med et job. For det tredje er det uhyre usikkert, hvad der sker ude omkring i landets kommuner, når man konstaterer, at en borger på kontant- eller starthjælp reelt ikke er til rådighed for et job. Bliver forseelsen reelt konstateret? Bliver der trukket i ydelsen? Bliver hændelsen fulgt op og til dørs? Ingen ved det. A-kasser skal dokumentere, om ledige dagpengemodtagere står til rådighed, og kasserne skal indberette, hvad der sker, når reglerne er overtrådt. Men de samme regler gælder ikke på landets socialkontorer, som står for at udbetale penge til langt hovedparten af de indvandrere, der ikke er i beskæftigelse. Vi ved simpelthen ikke, hvad der sker. Ingen samler oplysninger om, hvor mange sager, der er. Ingen har overblik over, om og hvordan rådigheden bliver bedømt. Og ingen ved, i hvor høj grad, der bliver trukket i ydelserne. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Det kan vi ikke leve med. Vi skal kende antallet af sager, vi skal kunne sammenligne på tværs, se forskelle og ligheder, vi skal have større gennemsigtighed. Derfor vil regeringen, når Folketinget mødes til efteråret, foreslå en ændring af reglerne. Ideen er enkel: Vi skal have samme gennemsigtighed i kommunerne, som vi kender det fra a-kasserne. Fremover skal landets kommuner dokumentere, hvad de gør, hvor meget de gør, og hvornår og hvorfor de gør det. Det løser på ingen måde hele det problem, vi står med. Men det er et vigtigt skridt på vejen: Med sikker viden kan vi følge ordentligt med. Vi kan styre. Vi kan justere. Vi kan ændre regler og stramme op. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
4 1. Sammenfatning Denne analyse giver nogle svar på, hvordan det i praksis står til med rådigheden blandt indvandrere i Danmark, og hvordan deres økonomiske incitamenter er til at arbejde. Analytisk er området relativt uopdyrket, men der tegner sig tre klare konklusioner. Første konklusion er, at der er problemer med rådigheden blandt indvandrere. Værst ser det ud for ledige på kontanthjælp, hvor syv ud af ti selv giver udtryk for, at de ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. For indvandrere, der modtager a-dagpenge, er situationen noget bedre. Men stadig er det fire ud af ti, der ikke står til rådighed. Lav aktivitet i forhold til at søge job og manglende ønske om at arbejde er ifølge indvandrerne selv hovedforklaringerne på rådighedsproblemerne. Hele 30 pct. af indvandrerne har ikke søgt job inden for de seneste fire uger, og 21 pct. ønsker ikke et arbejde. Anden konklusion er, at der i udtalt grad mangler viden om kommunernes adfærd over for kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi ved ikke, hvor mange sager om manglende rådighed, kommunerne rejser. Vi ved ikke, hvor mange af disse sager, der faktisk dækker over manglende rådighed. Og vi ved ikke, hvilke sanktioner, der eventuelt bliver givet. Informationshullet gør det vanskeligt at føre tilsyn, ligesom det mindsker grundlaget for at iværksætte nye, relevante initiativer på rådighedsområdet. Fra AF og a-kasserne ved vi, at indvandrere på a-dagpenge langt hyppigere end danskere bliver indberettet på grund af mulige problemer med rådighed. Og flere af disse sager ender med en sanktion. Derfor tyder meget på, at der også blandt indvandrere på kontanthjælp er særlige problemer med at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Tredje konklusion er, at mange indvandrere mangler økonomiske incitamenter til at arbejde i udtalt grad kvinderne. Mens 5-7 pct. danskere tjener mindre end kr. om måneden på at arbejde eller komme i arbejde, gælder det hele pct. af indvandrerne. Incitamentet bliver endnu mindre, hvis den ledige arbejder sort ved siden af dagpengene eller kontanthjælpen. Et ægtepar skal have en arbejdsindkomst på kr. årligt, for at være lige så godt stillet i job som på kontanthjælp med en sort indkomst på kr. årligt ved siden af ydelsen. Det er vanskeligt at opnå for mange indvandrerfamilier fra ikke-vestlige lande, idet kvinden i mange tilfælde ikke arbejder. Desuden spiller det formentlig også ind, at en lang række kommuner kun aktiverer indvandrere meget lidt, jf. Indvandreres beskæftigelse: Kommunernes indsats og mangel på samme, Beskæftigelsesministeriet, juni 2005.
5 2. Manglende rådighed er et problem Arbejdsmarkedspolitikken i Danmark bygger på to grundprincipper, der er hinandens forudsætninger. Det første er, at ydelserne til ledige er relativt høje. De fleste kan klare en periode med ledighed uden f.eks. at skulle flytte fra deres bolig. Det andet er, at ledige som modydelse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. de skal være villige til at arbejde, de skal søge arbejde, og de skal kunne tiltræde et job med dags varsel. Det kræver ofte opmærksomhed fra myndighedernes side fra AF, a-kasser og kommuner at sikre, at de relativt høje ydelser til ledige ikke fører til manglende rådighed og for lavt arbejdsudbud. Det er en særlig udfordring at sikre rådigheden blandt ledige indvandrere, fordi mange har en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. analysen Indvandreres beskæftigelse: Status, Beskæftigelsesministeriet, juni En ledig dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis vedkommende er aktivt arbejdssøgende og kan og vil overtage arbejde med dags varsel 1. I undersøgelser er kravene lidt mindre her står en ledig nemlig til rådighed, hvis vedkommende: - ønsker et job, - aktivt har søgt et job inden for de sidste 4 uger og - kan påbegynde et arbejde inden for 14 dage Statistisk set er rådigheden blandt ledige kun sporadisk belyst, og området er præget af forskellige mere eller mindre bredt dækkende undersøgelser hvoraf nogle er relativt gamle. Men de seneste undersøgelser tyder på, at mange indvandrere ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, og omfanget af rådighedsproblemer ser ud til at være langt størst for indvandrere på kontanthjælp. En vigtig undersøgelse er fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, hvor man i 2001/2002 interviewede knap 300 ledige indvandrere om deres rådighed. Hovedresultatet var, at fem ud af ti indvandrere på kontanthjælp eller dagpenge ikke opfyldte et eller flere af kriterierne for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Blandt dagpengemodtagere var det knap fire ud af ti, der ikke stod til rådighed. Og blandt kontanthjælpsmodtagere var det hele syv ud af ti, jf. tabel Der gælder særlige regler for kontanthjælpsmodtagere, der har problemer ud over ledighed.
6 Tabel 2.1 Rådighed blandt indvandrere på dagpenge og kontanthjælp, 2001 og 2002 Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere 1 Alle ledige Antal personer Andel, som står til rådighed for arbejdsmarkedet Andel, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet ønsker ikke job har ikke søgt job inden for de sidste 4 uger har ikke søgt job, men forventer genbeskæftigelse har søgt job, men kan ikke starte inden for 2 uger Kun kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed Kilde: Migrants, work and the welfare state. Rockwool Fondens Forskningsenhed Anm. Andelene, på de forskellige delforklaringer på manglende rådighed, giver samlet mere end den samlede andel, der ikke står til rådighed. Det skyldes, at de enkelte personer kan have nævnt flere årsager til manglende rådighed. Pct. Den manglende rådighed blandt indvandrere på a-dagpenge skyldes især, at de ikke har været aktivt jobsøgende inden for de seneste 4 uger (27 pct.). For kontanthjælpsmodtagere skyldes det i lige så høj grad, at de faktisk ikke ønsker et job (36 pct.). Rockwool Fondens Forskningsenhed har desuden sammenlignet rådigheden blandt ledige indvandrere i Danmark og Tyskland 2. Konklusionen er, at færrest ledige indvandrere står til rådighed i Danmark. Mens 49 pct. af samtlige indvandrere på dagpenge eller kontanthjælp ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark, gælder det 40 pct. i Tyskland. Forskellen er størst blandt kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Andel ledige indvandrere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, procent, 2001 og 2002 Indvandrere i Danmark Indvandrere i Tyskland Kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere Alle ledige Kun kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed. Kilde: Migrants, work and the welfare state. Rockwool Fondens Forskningsenhed En mulig forklaring på den lavere rådighed blandt ledige indvandrere i Danmark er, at den økonomiske tilskyndelse til at komme i arbejde er mindre her. I Tyskland havde højst 18 pct. af indvandrerne mindre end 100 euro netto pr. måned ud af at arbejde. I Danmark gjaldt det samme for mindst 35 pct. 2 Undersøgelsens resultater baserer sig på to repræsentative spørgeskemaundersøgelser, foretaget parallelt i Danmark og i Tyskland i hhv og Der indgår 563 tyskere og 294 danskere i undersøgelsen.
7 3. Myndighedernes indsats hvad ved vi? At skabe et systematisk overblik over rådigheden blandt ledige og over myndighedernes indsats, kræver en løbende indsamling af tre typer informationer: For det første er det nødvendigt at vide, hvor mange sager, der bliver rejst. Det vil sige det antal sager, som myndighederne vil se nærmere på, fordi den ledige viser tegn på manglende rådighed, f.eks. ved ikke at møde til en samtale i AF eller kommunen, udeblive fra aktivering, eller ikke at møde op til en jobsamtale. For det andet skal man vide, hvor mange sager, der afgøres, dvs. antallet af sager, hvor myndighederne foretager en egentlig vurdering af den lediges rådighed. A-kassen eller kommunen skal f.eks. foretage en rådighedsvurdering, hvis den ledige to gange har meldt sig syg i forbindelse med kontaktforløb, formidling af arbejde, tilbud om aktivering eller andet. For det tredje skal der skabes overblik over, hvilke sanktioner, der gives i forbindelse med rådighedsvurderingerne. Rådighed og sanktioner blandt kontanthjælpsmodtagere er uopdyrket land Mens rådighed og sanktioner er velbelyst i forhold til dagpengemodtagere, er der stort set ingen systematiseret viden om det tilsvarende område for kontanthjælpsmodtagere. Hovedparten af opgaverne i relation til aktivering, kontakt og formidling til arbejde varetages af kommunerne. Men de statistiske oplysninger begrænser sig til de forhold, som AF registrerer, når en arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager formidles i job eller indkaldes til kontaktsamtaler. Af opgørelsen for 1. halvår 2004 fremgår, at ca. 98 pct. af indberetningerne fra AF til kommunerne om negative hændelser vedrørte overskridelse af en kontaktdato i AF 3. Det gælder også for indvandrere. Der mangler oplysninger om antallet af hændelser, rådighedsvurderinger og sanktioner i forbindelse med kommunale aktiviteter (samtaler, formidling og aktivering), for både AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Der mangler også oplysning om, hvilke kontanthjælpsmodtagere, der på et givet tidspunkt har en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, fordi de er længerevarende syge eller på barsel. 3 På kontaktdatoen skal den ledige bekræfte, at vedkommende fortsat skal være tilmeldt AF. Den kan foretages personligt, pr. telefon eller over internettet. I nogle situationer er det kommunen, der foretager bekræftelsen. Overskridelse medfører ikke i sig selv en sanktion. Men den medfører, at kommunen skal foretage en rådighedsvurdering og evt. en rådighedsafprøvning.
8 Myndighedernes opgaver i relation til kontanthjælpsmodtagere Kommunen skal sikre, at kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed udnytter deres arbejdsevne via deltagelse i tilbudt aktivering og ved at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I den forbindelse skal kommunerne formidle arbejde, aktivere, gennemføre kontaktforløb og tilmelde kontanthjælpsmodtagerne til AF. Kontant- og starthjælpsmodtagere skal derudover deltage i AF s aktiviteter, som f.eks. samtaler og formidling af arbejde. AF s tilbud og krav er få i forhold til kommunens. Såfremt de udebliver fra en aktivitet i AF eller afslår et formidlet arbejde, skal AF underrette kommunen. Det er herefter kommunens opgave at undersøge hændelsen og eventuelt foretage en rådighedsvurdering, dvs. vurdere, om pågældende fortsat opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp. Kommunerne skal indberette hændelserne til Arbejdsdirektoratet. Og de skal oplyse, om de har foretaget en rådighedsvurdering, og om de i den forbindelse har givet en sanktion og hvilken. Behovet for viden om rådigheden blandt indvandrere på kontanthjælp er særlig stort, fordi mange har et beskedent økonomisk incitament til at arbejde. Samtidig har gruppen i gennemsnit en lav arbejdsmarkedstilknytning, og analyser viser, at indvandrere i nogle kommuner bliver aktiveret for lidt, jf. Indvandreres beskæftigelse: Kommunernes indsats og mangel på samme, Beskæftigelsesministeriet, juni Samtidig tyder erfaringerne fra AF og a- kasserne på, at der blandt a-dagpengemodtagerne er særlige problemer med rådigheden blandt indvandrere. Rådighed og sanktioner blandt dagpengemodtagere er velbelyst For ledige, der modtager a-dagpenge, er der statistikoplysninger vedrørende såvel antal rejste sager, antal afgjorte sager som antal sanktioner. Blandt dagpengemodtagere er der tegn på større problemer med rådighed blandt indvandrere end blandt danskere. I 2004 var der sager, hvor AF underrettede a-kasser om, at en ledig indvandrer tilsyneladende havde problemer med rådigheden. Det svarer til 22,5 pct. af alle indvandrere berørt af ledighed i For danskere er det tilsvarende tal noget lavere, nemlig 14,7 pct., jf. tabel 3.1.
9 Blandt både indvandrere og danskere er manglende fremmøde til en aktivitet i AF en væsentlig årsag til, at a-kassen bliver underrettet. Men andelen er højere blandt indvandrere. I 2004 blev 10 pct. af de ledige indvandrere og 7,3 pct. af danskerne indberettet til a-kasser som følge af dette. En anden vigtig kilde til underretning af a-kasser er manglende medvirken til eller overholdelse af en individuel handlingsplan. Det er tilfældet blandt knap 10 pct. af ledige indvandrere på a-dagpenge, mens det gælder under 5 pct. af danskerne. Langt fra alle AF-indberetninger fører til sanktioner. Den ledige kan være kommet i beskæftigelse på hændelsestidspunktet, have været syg eller haft en anden gyldig grund til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I praksis ser det ud til at være de samme typer af hændelser, der giver sanktioner for henholdsvis indvandrere og danskere. Men der er en tendens til, at indvandrere får sanktioner oftere end danskere, jf. tabel 3.1. For to typer negative hændelser er der imidlertid stor forskel på sanktionsniveauet mellem indvandrere og danskere, nemlig (1) ved ikke overholdt individuel handlingsplan og (2) når den ledige ikke ønsker arbejde eller undlader at møde op hos arbejdsgiveren. Her er der en klart større andel blandt indvandrere, som får sanktioner. Det er ikke muligt at give dette en entydig fortolkning. En mulighed er, at de forseelser, som indvandrerne gør sig skyld i, er mere alvorlige. Tabel 3.1 AF s indberetninger af rådighed og a-kassernes sanktioner, 2004 AF-underretninger i pct. af de ledighedsberørte Antal sanktioner i pct. af de rådighedsrelevante sager 1 Indvandrere Danskere Indvandrere Danskere Ikke mødt til aktivitet i AF 10,0 7, Ikke medvirket til individuel handlingsplan 2,8 1, Ikke overholdt individuel handlingsplan 6,9 3, Ikke mødt til formidlingssamtale 0,2 0, Ikke ønsket arbejde, ikke mødt hos arbejdsgiver mv. 0,6 0, Manglende cv-oplysninger 2,0 1, I alt 22,5 14, Antal hændelser i alt Anm: Opgørelsen bygger på foreløbige tal. 1 Den relativt store forskel på andelen af sanktioner fordelt på årsager skyldes, at reglerne er forskellige alt efter hvilken negativ hændelse der er tale om.
10 4. Indvandrere mangler økonomiske incitamenter til at arbejde Et ønske om at arbejde er en vigtig forudsætning for, at man rent faktisk får arbejde. En anden væsentlig drivkraft er, at der er en økonomisk gevinst knyttet til det at arbejde. Hvis ikke, er der en risiko for, at den ledige kun formelt, men ikke reelt, er til rådighed for arbejdsmarkedet. Når man ser på, om forskellige grupper har fået arbejde mellem 1999 og 2001, er tendensen klar: De personer, der har mest ud af at komme i job, er også dem, der faktisk får arbejde 4. Dette afsnit belyser lediges incitament til at arbejde ud fra tre tilgangsvinkler. Den første er nettokompensationsgraden, altså forskellen mellem den disponible indkomst i arbejde og på dagpenge eller kontanthjælp. Den anden er forskelsbeløbet, hvilket vil sige andelen af ledige, der får mindre end kr. månedligt ud af at arbejde. Den tredje er en familietypeberegning, hvor man ser på en families disponible indkomst efter boligudgifter mv. i forskellige situationer. Uanset tilgang er konklusionen den samme: For store grupper af indvandrere er der begrænset incitament til at arbejde særligt hvis de samtidig har en sort indkomst. Nettokompensationsgrader En undersøgelse af nettokompensationsgrader for etniske danskere og indvandrere viser, at: (1) Indvandrere i gennemsnit har klart ringere incitament til at arbejde end danskere, idet de har en højere kompensationsgrad ved ledighed. (2) Ledige har gennemgående ringere incitament til at arbejde end beskæftigede. (3) Kvinder får i gennemsnit mindre ud af at arbejde end mænd. Tabel 4.1 viser nettokompensationsgraden for ledige og beskæftigede. Tabellen viser forskellen på den disponible indkomst for personer, der henholdsvis er ledige eller i arbejde. Hvis nettokompensationsgraden Tabel 4.1 Nettokompensationsgraden for beskæftigede og ledige, pct. af disponibel indkomst, 2001 Mænd Kvinder Danskere Indvandrere Danskere Indvandrere Beskæftigede Ledige Anm. I nettokompensationsgraden er der taget højde for bl.a. transportudgifter ved arbejde, boligstøtte og udgifter til børnepasning mv. Kilde: Nina Smith, Peder J. Pedersen m.fl.: Fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft. 4 Rockwool Fondens Forskningsenhed 2003, Nina Smith m.fl.: Fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft. 10
11 er 100, er der ingen økonomisk forskel på at være i arbejde eller ledig. Tabellen skal læses på følgende måde: En indvandrerkvinde, der er i job, vil ikke tabe meget økonomisk ved at blive ledig. Hun vil nemlig i gennemsnit få 91 pct. af den disponible indkomst, hun fik i jobbet. Det forholder sig stort set ligesådan for indvandrerkvinder, der er ledige. Som ledige har de 95 pct. af, hvad de kan forvente at tjene, hvis de kommer i job. Forklaringen på dette er, at den ledige indvandrerkvinde kan forvente en lavere startløn end lønnen for hende, der er i job. For indvandrerkvinder kan der være en række kulturelle barrierer for beskæftigelse. Når dertil lægges de meget begrænsede økonomiske incitamenter til at arbejde, har man formentlig en meget stor del af svaret på den lave erhvervsdeltagelse for denne gruppe. Det spiller formentlig også ind, at kvinder med kort eller ingen uddannelse stiger langsommere i løn end andre grupper, når de har fået job. Forskelsbeløbet For de fuldt beskæftigede er de økonomiske incitamenter til at arbejde frem for at være ledig generelt gode. For de fleste er der stor forskel i disponibel indkomst mellem at være i job og at være ledig det såkaldte forskelsbeløb er stort. Til gengæld er der helt systematisk forskel mellem situationen for danskere og for indvandrere. Mens kun 5 pct. af de fuldtidsbeskæftigede danskere har et forskelsbeløb på under kr. om måneden, gælder det for 13 pct. af indvandrerne, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Forskelsbeløb ved beskæftigelse og ledighed, 2001 og 2004 Antal personer i arbejdsstyrken, personer Heraf andel med forskelsbeløb på under kr. pr. måned, pct. Danskere Indvandrere Danskere Indvandrere Fuldt beskæftigede Delvis beskæftigede Fuldt ledige I alt, I alt, 2004 (beregnet) 5 10 Anm. For ledige, hvor der ikke kendes en tidligere løn, er antaget en løn i beskæftigelse på 92 kr. i timen i Det undervurderer forskellene mellem danskere og indvandrere både mht. forskelsbeløb og kompensationsgrad. Kilde: Lovmodellen, særkørsel af tabel 7.2 og 7.4 i Fordeling og incitamenter, Finansministeriet
12 Især blandt delvist beskæftigede og ledige er der mange, der får mindre end kr. ekstra om måneden ved at arbejde eller komme i arbejde. Værst ser det ud for indvandrere med delvis beskæftigelse. Her tjener hele 28 pct. mindre end kr. månedligt på at være i job, frem for at være på overførselsindkomst. I alt er det 20 pct. af de erhvervsaktive indvandrere, der har et forskelsbeløb på under kr., mens det samme kun gælder for 7 pct. af danskerne 5. Regeringens forårspakke samt reformen Flere i Arbejde har generelt styrket både danskere og indvandreres økonomiske incitamenter til at arbejde. Der er endnu ingen endelige opgørelser over effekten på forskelsbeløbet, men i tabel 4.2 er lavet en beregning. De beregnede tal viser, at langt færre nu har et forskelsbeløb under kr. månedligt. Blandt danskere er det 5 pct., mens det blandt indvandrere er det dobbelte. Familietypeberegninger Ægtepar, hvor kun den ene arbejder, skal have en lønindtægt på næsten kr. om måneden eller kr. årligt for at have det samme til rådighed, som et ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp 6. For mange indvandrere vil det være urealistisk at få en løn på dette niveau. En husstand skal have en samlet indtægt på kr. årligt, hvis der skal være en økonomisk gevinst på netto kr. årligt ved at arbejde (forskellen mellem kr. og kr.), jf. tabel 4.3. Tabel 4.3 Rådighedsbeløb, kroner pr. år, 2001 og 2002 Begge ægtefæller på kontanthjælp Ægtepar, hvor den ene arbejder Kontanthjælp og sort arbejde Sort arbejde Bruttoindkomst Skat og arbejdsmarkedsbidrag Indkomst efter skat og arbejdsmarkedsbidrag Husleje Vand, el, daginstitution, a-kassebidrag mv Samlede udgifter Boligstøtte Børnetilskud mv Rådighedsbeløb, årligt Når den samlede forskel for hhv. danskere og indvandrere bliver så stor, er det fordi ledigheden er højere for indvandrerne end for danskerne. Blandt indvandrerne er 51 ud af 123 personer (41 pct.) ledige, mens det kun er 133 ud af danskere (5,9 pct.) 6 I rådighedsbeløbet er der ikke taget hensyn til merudgifter til f.eks. transport i forbindelse med et arbejde. 12
13 Regeringen har med forskellige regelændringer gjort det mere attraktivt at arbejde. Eksempelvis bliver kontanthjælpen og evt. boligstøtte reduceret efter 6 måneder på kontanthjælp. Herefter skal ægteparret ovenfor kun have en lønindtægt på knap kr. om måneden eller kr. årligt, for at nå kontanthjælpsniveauet. Men også kr. er en løn, som kan være vanskelig at opnå for den relativt store gruppe af indvandrere, som ikke har en uddannelse, og som kun har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. De økonomiske incitamenter til at arbejde vil i en række tilfælde være nærmest fraværende, hvis den ledige har sort arbejde ved siden af a-dagpenge eller kontanthjælp. Et ægtepar på kontanthjælp, der ved siden af har en sort indkomst på f.eks kr. årligt, har således samme disponible indkomst, som et ægtepar med en samlet årlig arbejdsindkomst på kr., jf. tabel 3.3. Dette viser meget klart, at aktiv arbejdsmarkedspolitik med tilbud om arbejde eller uddannelse over for personer, som kan eller faktisk udfører sort arbejde, spiller en meget vigtig rolle. Af den simple årsag, at tilbuddene udover at styrke chancen for job mindsker omfanget af fritid, som kan udnyttes til at lave sort arbejde. Omfanget af sort arbejde Fra 1994 til 2001 har et stigende antal personer udført sort arbejde. Mens det i 1994 var 8 pct. af de adspurgte i en interviewundersøgelse, der arbejdede sort, var det i 2001 ca. 20 pct 7. Arbejdsdirektoratet og ToldSkat aflægger kontrolbesøg i virksomheder. Når man kontrollerer, vælger man som regel virksomheder, hvor man har en begrundet formodning om, at der er et problem. Resultaterne fra de seneste års kontrolaktioner viser, at især etnisk ejede virksomheder har problemer med at overholde lovgivningen. Omkring tre ud af fire af de antrufne arbejdstagere har anden etnisk baggrund end dansk. Ifølge Arbejdsdirektoratet er resultatet af kontrolbesøgene som hovedregel, at man kan konstatere at pct. af de ansatte arbejder sort. I en kontrolaktion i København i 2001 var godt halvdelen af de undersøgte personer på overførselsindkomst. For en tredjedels vedkommende var der tale om kontanthjælp, mens 6 pct. modtog a-dagpenge, jf. tabel Der er tale om en interview-undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Spørgeteknikken er ændret fra 1994, hvilket kan have påvirket svarene. 13
14 Tabel 4.4 Kontrolaktion i København de ansattes arbejdsmarkedsstatus, 2001 Antal Procent Antal personer i alt Selvforsørgede Kontanthjælpsmodtagere Førtidspension 4 12 A-dagpenge 2 6 Kilde: Arbejdsdirektoratet. En stor landsdækkende aktion i juni 2004 viste, at ud af ansatte havde arbejdsgiverne indberettet 54 pct. (2.240 personer) til ToldSkat. De øvrige 46 pct. var ikke indberettet. Heraf havde 12 pct. deres første arbejdsdag i virksomheden, 5 pct. var på a-dagpenge, mens 7 pct. modtog sociale ydelser. Yderligere 2 pct. havde ret til ophold i Danmark, men ingen arbejdstilladelse, og 2 pct. havde hverken opholds- eller arbejdstilladelse. En tilsvarende aktion i maj 2005 viste, at ud af antrufne personer var 29 pct. ikke tilmeldt til ToldSkat. Ca. 8 pct. oplyste, at de havde første arbejdsdag, 3,5 pct. fik udbetalt dagpenge og næsten 6 pct. modtog sociale ydelser. Herudover var 6,5 pct. familiemedlemmer, venner m.v., mens 5,4 pct. arbejdede illegalt. Når myndighederne opretter sager om tilbagebetaling eller sanktioner, registrerer man ikke etnisk oprindelse. Men ud fra navnet kan Arbejdsdirektoratet give et skøn af personens herkomst. Erfaringen er, at antallet af antrufne arbejdstagere med udenlandsk baggrund afhænger af, hvilken branche kontrollen retter sig mod. 14
15 15
16 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K Telefon
Incitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereRådighedsstatistikken 1. halvår Rådigheden hos kontant- og starthjælpsmodtagere ISBN
Rådighedsstatistikken 1. halvår 2006 Rådigheden hos kontant- og starthjælpsmodtagere ISBN 87-91674-08-5 Arbejdsdirektoratet Januar 2007 1. Sammenfatning Nærværende rådighedsstatistik omfatter alene AF-tilmeldte
Læs mereRådighedsstatistikken Rådigheden hos kontant- og starthjælpsmodtagere ISBN
Rådighedsstatistikken 2005 Rådigheden hos kontant- og starthjælpsmodtagere ISBN 87-91674-01-8 Arbejdsdirektoratet September 2006 1. Sammenfatning Nærværende rådighedsstatistik omfatter alene AF-tilmeldte
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereØkonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereAnalyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger
Læs mereOverblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereStigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereJobgevinst på mindre end kr. om måneden
14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereSlotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S. Aktivitet er vejen til job
Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S Aktivitet er vejen til job Velfærdsaftalens nye regler om ledige 2007-2008 Arbejdsmarkedsstyrelsen Oktober 2007 Mange ændringer ét formål
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereOversigt over ikrafttræden af de enkelte elementer i lov nr. 176 af 27. februar 2007
Samtlige jobcentre, kommuner m. fl. Oversigt over ikrafttræden af de enkelte elementer i lov nr. 176 af 27. februar 2007 Der er en række forskellige ikrafttrædelsesdatoer i lov nr. 176 af 27. februar 2007
Læs mereDet lange sygefravær har bidt sig fast
Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereAppendiks til aftale om afbureaukratisering
Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereNY CHANCE TIL ALLE HALTER
16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet
Læs mereKommunernes ringere indsats rammer integrationen
3. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6
Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereAfbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereNy konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side
Læs mereUdgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center
Læs mereNyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereKommunernes ringere indsats rammer integrationen
15. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere. Oktober 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere Oktober 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune
Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens
Læs mereDette gælder ALLE (kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere)
Rådighedsregler Betingelser for hjælp LAS 13 Udnyttelse af arbejdsmulighederne 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at
Læs mereLedige lærere og sygeplejersker
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks
Læs mere7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn
7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,
Læs merePersoner på særlig uddannelsesydelse
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,
Læs mereLovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af
Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under
Læs mere300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet
300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet. Omkring en
Læs mereSagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002
Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereIndkomst og rådighedsbeløb efter loftet
Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet Rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Tabellerne nedenfor viser rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for en række familietyper,
Læs mereKvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data
Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 340 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mereOpfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn
Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner
Læs mereKapitel 1. Område og begreber
Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller kontanthjælp som jobparate I medfør af 13, stk.
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereAMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereFAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere
Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi
Læs mereForslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN
15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget
Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009
Læs mereRådighed, dagpenge under uddannelse, rosenmetoden, ikke tale om uddannelse, ferie kan anvendes ved deltagelse i kurser
KEN nr 10099 af 06/11/2008 Udskriftsdato: 9. august 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j. nr. 5100139-08 Senere ændringer til afgørelsen
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen
Læs mereAndre aktører har fået bonus for hver tredje ledig
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 2, 4. sep. 2008 Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig, side 1 Jobindsats.dk har gjort det lettere at arbejde med tal, side 3 Nyt på
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereESBJERG/FANØ JOBCENTER
LBR NØGLETAL 4/2011 ESBJERG/FANØ JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk
Læs mereRundskrivelse om straksaktivering, nye underretninger og ændring af rådighedsbekendtgørelsen
Rundskrivelse nr. 28/05 8. juni 2005 Straksaktivering, nye underretninger og ændring af rådighedsbekendtgørelsen Rundskrivelse om straksaktivering, nye underretninger og ændring af rådighedsbekendtgørelsen
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereAUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8
AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereog 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereHANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST
i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og
Læs mere