Spillereglerne tilhører DANSK HÅNDBOLD FORBUND og må ikke affotograferes, fotokopieres eller på anden måde mangfoldiggøres.

Transkript

1 1

2 Dansk Håndbold Forbund imødekommer med udgivelsen af 5. udgave af studiemappen med fortolkninger og bemærkninger til håndboldspillereglerne gældende fra august 2005 nye internationale spilleregler - og ikke mindst eksempler og forklaringer - et stort ønske og behov. Vi håber at studiemappen må benyttes flittigt ikke mindst i dommer- og træneruddannelserne, idet indholdet er lettere tilgængeligt end det hidtil anvendte. Det vil nu være muligt at finde svar på de fleste spørgsmål som relaterer sig til håndboldspillereglerne og nye fortolkninger/forklaringer vil løbende blive indskrevet i materialet, således at der altid vil være et ajourført studiemateriale til rådighed. Spillereglerne tilhører DANSK HÅNDBOLD FORBUND og må ikke affotograferes, fotokopieres eller på anden måde mangfoldiggøres. Det er hensigten at studiemappen udleveres til samtlige kursister på regelkurset. Studiemappen er placeret på DHF s en hjemmeside, således at den enkelte dommer/træner selv kan downloade en opdateret version som er udarbejdet som word-dokument. Den seneste version ligger altid som pdf-fil. Har du spørgsmål til spillereglerne, så er du meget velkommen til at rette henvendelse til DHF s regelansvarlige tauman@pc.dk. Har du ideer til at optimere dommeruddannelsen, så skal henvendelsen rettes til kompetencegruppen - Dansk Håndbold Forbunds dommerudvalg. Esbjerg, august 2007 Johnny Tauman Dommerudvalget Forord - indholdsfortegnelse side 2 Regel 1 Håndboldbanen side 3 Regel 2 Spilletiden side 9 Regel 3 Bolden side 17 Regel 4 Holdet side 18 Regel 5 Målvogteren side 25 Regel 6 Målfeltet side 27 Regel 7 Hvordan må bolden spilles side 30 Passivt spil side 33 Regel 8 Regelovertrædelser side 38 Bringe helbred i fare side 40 Regel 9 Målscoring side 42 Regel 10 Lodtrækning og opgiverkast side 44 Regel 11 Indkast side 46 Regel 12 Målkast side 47 Regel 13 Frikast side 48 Regel 14 Straffekast side 53 Regel 15 Kastenes udførelse side 56 Regel 16 Personlige straffe: side 61 Advarsel side 61 Udvisning side 62 Diskvalifikation side 64 Bortvisning side 66 Regel 17 Dommerne side 71 Regel 18 Tidtager/sekretær side 75 Reglement for udskiftningsområdet side 77 Dommerpraktik side 84 Dommertegn side 86 2

3 HÅNDBOLDBANEN REGEL 1 1:1 Håndboldbanen ( fig. 1 ) er et rektangel, 40 meter langt og Bander omkring håndboldbanen er i princippet forbudt. Hvis bolden rammer personer eller ting, der befinder sig lige 20 meter bredt, og består af en spilleplads og to målfelter uden for banen, dømmes bolden ude. Dette gælder også, (regel 1:4 og regel 6 ). hvis bolden rammer måldommeren. Rektanglets lange sider kaldes sidelinjer og de korte uden for Hvis en spiller for at opnå en fordel under dribling med målrammen for baglinjer, inden for målrammen for mållinjer. bolden løber uden for side- eller baglinjen, dømmes der Banen bør være omgivet af en sikkerhedszone af en bredde frikast. på mindst 1 m langs sidelinjerne og 2 m bag mål- og baglinjerne. Spillepladsen er forladt, hvis spilleren berører arealet uden for banen og ikke samtidig, med nogen del af sin krop, Banens beskaffenhed må under en kamp ikke ændres på en berører spillepladsen og/eller side- og baglinjen. sådan måde, at et af holdene derved opnår en fordel. 3

4 HÅNDBOLDBANEN REGEL 1 Det er tilladt for officials at bevæge sig i udskiftningsområdet jf reglement for udskiftningsområdet pkt. 5 fx for at give taktiske anvisninger til spillere på bænken. Det er ligeledes tilladt for én official ad gangen stående at coache sit hold inde på banen. Det skal samtidig anføres, at en stående official på ingen måde må tage udsynet fra/virke distraherende i forhold til tidtager/sekretær. 4 August 2006

5 HÅNDBOLDBANEN REGEL 1 1:2 En målramme er placeret på midten af hver baglinje. Dansk kommentar: Målrammen skal være fastgjort til gulvet eller til væggen bag Man kan forsyne den lodrethængende del af nettet med et foranhængende fangnet ( ca. 70 cm fra målrammens målrammen. forkant ). Målrammens indvendige mål er 2 m i højden og 3 m i bredden. Målstolperne er forbundet af en vandret overligger. Bagsiden af målstolperne skal være i niveau med baglinjens bagkant. Målstolper og overligger skal have et kvadratisk tværsnit med en sidekant på 8 cm. På de tre fra banen synlige sider skal målrammen forsynes med farvebånd i to kontrastfarver, som samtidig skal være i tydelig kontrast med baggrunden. Målrammerne skal på bagsiden være forsynet med et net, som er fastgjort til målrammen og ophængt på en sådan måde, at en bold, der har passeret mållinjen, normalt forbliver i målet. 5

6 HÅNDBOLDBANEN REGEL 1 Udskiftningsbænken skal have plads til: udskiftningsspillere, udviste spillere og max. 4 officials i kampe, hvor der må anvendes 12 spillere, skal der være 12 stole (siddepladser), i kampe med 14 spillere således 14 stole (siddepladser). August

7 HÅNDBOLDBANEN REGEL 1 1:3 Alle linjebredder på banen hører med til det felt de afgrænser. Mållinjen mellem målstolperne er 8 cm bred, medens bredden på alle andre linjer er 5 cm. Linjer mellem to områder, der grænser op mod hinanden, kan på gulvet erstattes af et farveskift mellem områderne 1:4 Foran hvert mål findes et målfelt (regel 6). Målfeltet er afgrænset af en såkaldt målcirkel, der består af følgende elementer: 1) En 3 m lang linje midt for målet, parallel med mållinjen i en afstand af 6 m, målt fra mållinjens bagkant til målcirklens forkant; og 2) To kvartcirkler, hver med en radius på 6 m med centrer i de bageste indre hjørner af målstolperne. Kvartcirklerne forbinder den 3 m lange linje med baglinjen. 7

8 HÅNDBOLDBANEN REGEL 1 1:5 Frikastlinjen er en stiplet linje 3 m uden for målcirklen. Både dens synlige dele og mellemrummene mellem dem måler 15 cm. 1:6 1:7 1:8 1:9 Straffekastlinjen er en 1 m lang linje, der afsættes midt for målet. Den er parallel med mållinjen i en afstand af 7 m, målt fra mållinjens bagkant til straffekastlinjens forkant. Målvogterens begrænsningslinje (ved straffekast) er en 15 cm lang linje midt for målet. Den er parallel med mållinjen i en afstand af 4 m, målt fra mållinjens bagkant til den udvendige side af begrænsningslinjen. Midterlinjen forbinder sidelinjernes midtpunkter med hinanden. Udskiftningslinjen (en del af sidelinjen) er for begge hold den del af sidelinjen, som på egen banehalvdel strækker sig fra midterlinjen til et punkt i en afstand af 4,5 m fra midterlinjen. Afslutningen af udskiftningslinjen er markeret af en linje, der er parallel med midterlinjen og strækker sig 15 cm ind på banen og 15 cm ud af banen. 8

9 SPILLETIDEN REGEL 2 2:1 Den normale spilletid for alle hold, udskrevet for spillere over Dansk kommentar: 16 år, er 2 x 30 minutter med 10 minutters pause mellem Spilletiden for de enkelte turneringsrækker fremgår af propositionerne for de respektive turneringer. halvlegene. Spilletiden for ungdomshold fra år er 2 x 25 minutter, fra 8-12 år 2 x 20 minutter, begge med 10 minutters pause. Den tid der er angivet som pause gælder fra det øjeblik 1. halvleg slutter til det øjeblik, hvor der gives signal for 2. halvlegs begyndelse altså i princippet kun tid til at skifte banehalvdel/flytte udskiftningsområde. 2:2 Hvis en kamp, hvori der skal findes en vinder, ender uafgjort, skal der fortsættes med forlænget spilletid efter en pause på 5 minutter. En forlængelse består af to halvlege af 5 minutter med en pause mellem halvlegene på 1 minut. Hvis kampen efter denne forlængelse stadig er uafgjort, skal der efter en ny pause på 5 minutter fortsættes med endnu to halvlege på 5 minutter med en pause mellem halvlegene på 1 minut. Hvis kampen stadig er uafgjort, vil vinderen blive fundet i overensstemmelse med turneringsreglerne for den pågældende turnering. Hvis bestemmelsen går ud på, at der skal benyttes en straffekastrunde for at finde en vinder, skal fremgangsmåden beskrevet under fortolkning benyttes. NB! fra sæsonen 2007/08 Regel 2:1 spilletider for junior er nu 2 x 30 minutter Afgørelse ved straffekast Hvis en straffekastrunde benyttes til den definitive afgørelse, har spillere, der ikke er udvist, diskvalificeret eller bortvist, ret til at deltage. Begge hold udvælger fem spillere. Disse spillere udfører hvert et kast skiftevis med spillerne fra modstanderholdet. Holdene er ikke bundet til at forudbestemme rækkefølgen af kasterne. Målvogtere kan vælges frit og udskiftes med alle de spillere, der har tilladelse til at deltage. En spiller har lov til at deltage såvel som kaster som målvogter. Dommerne afgør til hvilket mål, der skal kastes. Dommerne skal forinden gennemføre en lodtrækning, hvorefter det vindende hold afgør, om de ønsker at kaste først eller sidst. August

10 SPILLETIDEN REGEL 2 Den modsatte rækkefølge skal gælde, hvis kastene må fortsætte, fordi resultatet stadig er uafgjort efter de første fem kast til hvert hold. Til en sådan fortsættelse skal begge hold igen udvælge fem spillere. Alle eller nogle af dem må gerne være de samme som i første runde. Denne metode til udvælgelse af spillere fortsættes så længe, det er nødvendigt. Vinderen er nu fundet, så snart der er opnået en måldifference, efter at begge hold har gennemført det samme antal kast. Spillere kan diskvalificeres fra yderligere deltagelse i straffekastrunden i tilfælde af betydelig eller gentagen usportslig optræden ( 16:13 ). Hvis dette hænder for en spiller, som er blevet udpeget i gruppen af fem spillere, skal holdet udvælge en anden kaster i stedet. 10

11 SPILLETIDEN REGEL 2 2:3 Spilletiden begynder med banedommerens fløjt for det pågældende opgiverkast. Den afsluttes med det automatiske Kommentar: slutsignal fra det officielle tidtagningsanlæg eller med Hvis der ikke forefindes et offentligt tidtagningsanlæg, skal tidtageren benytte et bord- eller håndstopur og afslutte tidtagerens slutsignal. Hvis et sådant signal udebliver, skal kampen med et slutsignal (regel 18:2, 2. afsnit). dommerne fløjte for at markere, at spilletiden er udløbet Et offentligt tidtagningsanlæg bør i Danmark om muligt løbe ( 17:9 ). fra 0 til 60 minutter. 2:4 Regelovertrædelser og usportslig optræden, som begås før eller samtidigt med slutsignalet ( for hver halvleg og tilsvarende i eventuelle forlængelser ), skal straffes, også hvis det efterfølgende frikast ( iflg. regel 13:1 ) eller straffekast ikke kan tages, før signalet for udløbet af spilletiden er givet. Tilsvarende må kastet gentages, hvis slutsignalet ( for halvlegen eller kampens afslutning, også i og for forlængelser ) lyder præcis, når et frikast eller et straffekast er under udførelse, eller hvis bolden allerede er undervejs i luften. I begge tilfælde skal dommerne først afslutte kampen, efter at frikastet eller straffekastet er blevet taget ( eller gentaget ), og dets umiddelbare resultat foreligger. Hvis bolden rammer loftet eller en fastgjort ting over banen i forbindelse med afslutningen af en halvleg eller kampens slutsignal og indkastet IKKE kan udføres inden slutsignalet for halvlegen, skal et sådant indkast IKKE udføres. Husk formalia ved indkast: en fod skal berøre sidelinjen. 2:5 For udførte ( eller gentagne ) frikast efter regel 2:4 gælder særlige regler for spillernes placeringer og udskiftninger. Som en undtagelse fra de normale udskiftningsmuligheder i regel 4:4 er det kun tilladt at udskifte en enkelt spiller på det kastende hold. Overtrædelser heraf straffes efter regel 4:5, 1. afsnit. Yderligere skal alle kasterens medspillere være placeret mindst 3 m fra kasteren uden for modstandernes HUSK at holdet kan vælge at undlade udførelse af frikastet fx ved stor måldifference. August

12 SPILLETIDEN REGEL 2 frikastlinie 13:7, 15:6; se endvidere fortolkning 1. Forsvarsspillernes placeringer fremgår af regel 13:8. 2:6 2:7 Spillere og holdofficials er fortsat underlagt bestemmelserne om personlig bestrafning for regelovertrædelser og usportslig optræden, som begås under udførelsen af et frikast eller et straffekast, som beskrevet i reglerne 2:4-5. En regelovertrædelse under udførelsen af et sådant kast kan imidlertid aldrig føre til et frikast i modsat retning. Hvis dommerne fastslår, at tidtageren har givet slutsignal ( for halvlegen eller kampens afslutning ) for tidligt, er de forpligtet til at lade spillerne forblive på banen for at gennemføre den manglende spilletid. Ved spillets genoptagelse skal det hold, der var i besiddelse af bolden ved spillets for tidlige afbrydelse, sætte bolden i spil. Hvis bolden ikke var i spil, skal spillet genoptages med det kast, som svarer til den pågældende situation. Såfremt bolden var i spil, skal spillet genoptages med et frikast i overensstemmelse med regel 13:4a-b. Hvis en kamps 1. halvleg ( eller en forlængelses første periode ) er afsluttet for sent, skal 2. halvleg afkortes tilsvarende. Såfremt en kamps eller forlængelses 2. halvleg er blevet afsluttet for sent, kan dommerne ikke ændre på forholdet Det hold, som har mistet en fordel ved en ukorrekt afbrydelse af spillet, er det hold, hvis spillere enten: a) var i besiddelse af bolden; eller b) havde en klar mulighed for at være kommet i besiddelse af bolden. Banedommeren træffer afgørelsen, og spillet genoptages herefter i h.t. regel

13 SPILLETIDEN REGEL 2 2:8 Time-out Dommerne afgør hvornår og i hvor lang tid spilletiden skal afbrydes ( time-out ). Time-out er obligatorisk, når: a) der gives en udvisning, en diskvalifikation eller en bortvisning; b) der gives en team time-out; c) der fløjtes af tidtageren eller en teknisk delegeret; d) konsultationer mellem dommerne er nødvendige i overensstemmelse med regel 17:7. En time-out gives normalt også i andre bestemte situationer, afhængig af omstændighederne ( se fortolkning 2 ). Regelovertrædelse under en time-out har samme konsekvenser som regelovertrædelser i spilletiden (16:13) Det forventes, at dommerne benytter deres skøn vedrørende behovet for også at give time-outs i andre situationer end nævnt i 2:8. Nogle typiske situationer, hvor time-outs ikke er obligatoriske, men ikke desto mindre bør anvendes under normale omstændigheder, er: a) ydre indflydelser, f.eks. når gulvet må aftørres; b) hvis en spiller forekommer skadet; c) hvis et hold synligt forhaler spilletiden, f.eks. når holdet forsinker udførelsen af et i reglerne fastsat kast, eller når en spiller kaster bolden bort eller ikke afleverer den; d) hvis bolden berører loftet eller en fastgjort genstand over banen ( 11:1 ), og den ændrer retning, så den havner langt fra det sted, hvor det efterfølgende indkast skal udføres, og derved forårsager en større forsinkelse. Når dommerne skal vurdere nødvendigheden af en time-out i denne og andre situationer, skal de først overveje, om en afbrydelse af spillet uden en time-out vil udgøre en uberettiget ulempe for det ene af holdene. Hvis eksempelvis det ene af holdene på et sent tidspunkt af kampen fører med en stor margin, er det måske ikke nødvendigt at give timeout under en kortere afbrydelse for at aftørre gulvet. Herudover er der ingen grund til at give time out, hvis et hold, der spiller i undertal eller er bag ud, selv sinker spillet. En yderligere, vigtig faktor er den forventede varighed af afbrydelsen. Afbrydelser ved en spillers tilskadekomst er ofte vanskelige at bedømme, hvorfor det kan være sikrest straks at give en time-out. Omvendt bør dommerne ikke være for hurtige med at give time-out, bare fordi bolden har forladt spillepladsen. I sådanne tilfælde kommer bolden ofte omgående tilbage i spilbar stand. Hvis det ikke er tilfældet, bør dommerne koncentrere sig om at bringe reservebolden hurtigt i spil ( 3:4 ) for at undgå en time-out. 13

14 SPILLETIDEN REGEL 2 2:9 Dommerne giver i de fleste tilfælde tidtageren et signal bestående af tre korte fløjt og dommertegn 16 om, hvornår kampuret skal standses og igen sættes i gang i forbindelse med en time-out. Afbrydelsen af spilletiden signaleres til tidtageren ved hjælp af tre korte fløjt og dommertegn 16. I tilfælde af time-outs, hvor spillet alligevel er blevet afbrudt af et fløjtesignal fra tidtageren selv eller en delegeret ( 2:8b-c ), skal tidtageren standse kampuret øjeblikkeligt uden at afvente nogen bekræftelse fra dommerne. Genoptagelse af spillet efter en time-out skal altid ske ved et fløjt ( 15:5b ). Et fløjtesignal fra tidtageren eller den delegerede standser øjeblikkeligt kampen, også selv om dommerne ( og spillerne ) ikke selv opdager, at kampen er standset, og enhver hændelse på banen efter fløjtesignalet er ugyldig. Dette betyder, at hvis der er scoret et mål efter fløjtesignalet fra bordet har lydt, skal dette ikke godkendes. Tilsvarende er en kendelse om et kast til et hold ( straffekast, frikast, indkast, opgiverkast eller målkast ) ugyldigt. Kampen skal i stedet sættes i gang på en måde, som svarer til den situation, som eksisterede, da tidtageren eller den delegerede fløjtede. Hovedårsagen for indgrebet vil være en team time-out eller en fejlagtig udskiftning. Enhver personlig straf, som er ikendt af dommerne i tiden mellem fløjtesignalet fra tidtagerbordet og dommernes afbrydelse, forbliver gyldig. Dette gælder uanset karakteren af forseelsen og uanset straffens karakter. August

15 SPILLETIDEN REGEL 2 2:10 Hvert hold har ret til anmode om en team time-out af 1 minuts Dansk kommentar: varighed i hver af den ordinære spilletids halvlege, men ikke i Dommerne bør i pausen, inden lodtrækningen for en forlængelse gennemføres, sikre sig, at de tilstedeværende forlængelsernes halvlege. Detaljerede instruktioner angående team time-out kort er inddraget og overgivet til sekretæren team time-out er indeholdt i fortolkningen. med besked om, at kortene ikke må benyttes mere i den pågældende kamp Team Time-Out Hvert hold har ret til at modtage en 1-minuts team time-out i hver halvleg af den ordinære spilletid ( men ikke i forlængelser ). Et hold, som ønsker at anmode om en team time-out, skal lade en holdofficial aflevere et grønt kort på tidtagerbordet foran tidtageren. Det anbefales, at det grønne kort måler omkring 15 x 20 cm og har et stort T på hver side. Et hold har kun lov til at anmode om en team time-out, når det er i besiddelse af bolden ( når bolden er i spil eller under en afbrydelse ). Forudsat at holdet ikke mister boldbesiddelsen, inden tidtageren har fløjtet ( i så fald skal det grønne kort returneres til holdet ), vil holdet blive tildelt den pågældende team time-out øjeblikkeligt. Tidtageren afbryder spillet ved at fløjte og standser øjeblikkeligt kampuret ( 2:9 ). Han viser dommertegn 16 for team time-out og peger med strakt arm mod det hold, som anmodede om en team time-out ( om nødvendigt af hensyn til spektakel og røre i området, må tidtageren rejse sig op, medens han udfører dette ). Det grønne kort placeres på tidtagerbordet på det holds side, som anmodede om team time-out, og der skal det forblive det under team time-out en. Dansk kommentar Sekretæren skal notere sig stedet for boldens placering på afbrydelsestidspunktet for både team time-out og andre time-outs iværksat fra dommerbordet. ( se regel 18 ). 15

16 SPILLETIDEN REGEL 2 Dommerne bekræfter time-out signalet, og tidtageren aktiverer et specielt ur til kontrol af team time-out ens varighed. Sekretæren føjer tidspunktet for team time-out en ind i kamprapporten for den pågældende halvleg for det hold, der opnåede den. Under en team time-out skal spillerne og deres holdofficials opholde sig i niveau med deres eget udskiftningsområde, enten på banen eller i udskiftningsområdet. Med hensyn til eventuelle forseelser er det uden betydning, om spillerne befinder sig på eller uden for banen. Dommerne placerer sig på banens midte, men en af dem bør gå til tidtagerbordet for en kort konsultation. Forseelser under en team time-out har samme konsekvenser som forseelser i spilletiden. I denne forbindelse er det uden betydning om de pågældende. spillere er på eller uden for banen. Ved usportslig optræden kan der gives en udvisning efter reglerne i 8:4 og 16:3 c). Efter 50 sekunder giver tidtageren et akustisk signal for at tilkendegive, at spillet skal fortsætte i løbet af 10 sekunder. Holdene er forpligtede til at være parate til at fortsætte spillet, når tiden for team time-out en udløber. Spillet genoptages enten med det kast, som svarer til den situation, som eksisterede, da team time-out en blev givet, eller, hvis bolden var i spil, med et frikast til det hold, der opnåede team time-out en, fra det sted, hvor bolden befandt sig på tidspunktet for afbrydelsen. Når banedommeren fløjter, skal tidtageren sætte kampuret i gang. Dommerne må placere sig hensigtsmæssigt, således at det kan iagttages, hvad de to hold foretager sig under TTO. Optræden af cheerleaders etc. kan betyde en alternativ placering i forhold til midten af banen. Sørg for FØR kampen at informere evt. gulvaftørrere om deres opgave / placering, så de ved en hurtig indsats over for evt. vandspild kan medvirke til et hurtigt fløjt for genstart af kampen. Definition: Boldbesiddelse betyder at en spiller har bolden eller at bolden afleveres fra en spiller til en anden spiller fra samme hold August

17 BOLDEN REGEL 3 3:1 Bolden består af et læder- eller kunststofhylster. Den skal i oppumpet tilstand være kugleformet ( sfærisk ). Overfladen må ikke være skinnende eller glat ( 17:3 ). 3:2 Boldstørrelserne, dvs. deres omkreds og vægt, skal for de forskellige kategorier af hold ved kampens begyndelse være som følger: * cm og g ( IHF størrelse 3 ) for mandlige seniorhold og yngre mandlige hold ( over 16 år ); * cm og g ( IHF størrelse 2 ) for kvindelige seniorhold, yngre kvindelige hold ( over 14 år ) og yngre mandlige hold ( 12 til 16 år ); * cm og g ( IHF størrelse 1 ) for kvindelig ungdom ( 8 til 14 år ) og mandlig ungdom ( 8 til 12 år ). Kommentar: De tekniske specifikationer for bolde, der skal benyttes i alle officielle internationale kampe, er fastsat i IHFs Boldreglement. Størrelse og vægt af bolde, der anvendes til minihåndbold, er ikke fastsat i herværende normale spilleregler. Dansk kommentar: Boldstørrelser for ungdomshold fremgår af turneringens propositioner NB! Fra sæsonen 2007/08 Regel 3:2 boldstørrelse for herre junior er seniorbolden 3:3 Til hver kamp skal der være mindst to bolde til disposition. Reservebolde skal under en kamp være til øjeblikkelig disposition ved tidtagerbordet. Boldene skal overholde bestemmelserne i regel 3:1-2. 3:4 Dommerne afgør, hvornår en reservebold skal anvendes. I sådanne tilfælde bør dommerne hurtigst muligt bringe reservebolden i spil for at nedbringe tiden for afbrydelser og undgå time-outs. Dansk kommentar: Den dommer der gennemfører lodtrækningen, afgør med hvilken bold der skal spilles. Kommer reservebolden i spil, afgør DOMMERNE om der skal skiftes tilbage til den førstvalgte bold/ og evt. hvornår det skal ske. I sæsonen 2006 /2007 Fokus på mere smidig anvendelse af procedure for anvendelse af reservebolde August

18 HOLDET REGEL 4 4:1 Et hold består af indtil 14 spillere. Dansk kommentar: Kamprapporten / holdkortet skal være udfyldt med spillernes Af disse har kun syv spillere lov til befinde sig på banen numre og navne samt underskrevet af begge ansvarlige samtidigt. De øvrige spillere er udskiftningsspillere. holds officials " og afleveret til sekretær / tidtager, inden kampen sættes i gang. Under hele kampen skal holdet have en spiller på banen, der Hvis en holdansvarlig diskvalificeres under en kamp, skal en har en målvogters rettigheder og forpligtelser ( regel 5 ). Den anden af de anførte officials, evt. en spiller, træde i hans spiller, der optræder som målvogter, kan under iagttagelse af sted. 4:4 og 4:7 til enhver tid indsættes som markspiller, ligesom en NB! markspiller til enhver tid kan indsættes som målvogter. I Danmark består et hold af indtil 12 spillere - bortset fra 1. Et hold skal have mindst fem spillere spilleklar på banen ved kampens start. division + håndboldligaen (12 + to U23-spillere). Antallet af spillere kan under hele kampen forøges til 12 / 14 Antallet af spillere på et hold kan under hele kampen, (antal afhængig af forbundenes propositioner). MEN! Spillere kan IKKE slettes i løbet af kampen. inklusive dens eventuelle forlængelser, forøges til 14. EFTER kampen kan tidtager/sekretær slette (læs: Selv om antallet af spillere på banen reduceres til under fem overstrege) spillere, som IKKE er anvendt i kampen (deltaget i lodtrækning, pådraget sig progressiv bestrafning under kampen, kan spillet fortsætte. Det er dommernes og/eller deltaget aktivt på banen). opgave at afgøre, hvis og hvornår kampen i givet fald skal Dommerne skal godkende sådanne tekniske justeringer. afbrydes endeligt ( 17:12 ). 18 August 2006

19 HOLDET REGEL 4 4:2 Et hold har ret til at anvende til og med fire holdofficials under Dansk kommentar: en kamp. Sådanne holdofficials kan ikke udskiftes under Den ansvarlige official, som ikke behøver at være udskiftningslederen, er den der skriver under på kampens forløb. En af de pågældende ( eller en spiller ) skal kamprapporten/holdkortet. Alle officials skal skrives på optræde som «holdansvarlig». Kun denne har lov til at kamprapporten/holdkortet evt. på bagsiden eller under henvende sig til tidtagerbordet og i givet fald til dommerne ( se bemærkninger, hvis ikke der er afsat plads. dog fortolkning 3: Team time-out ). En holdofficial må almindeligvis ikke betræde banen under kampen. En overtrædelse af denne regel skal straffes som usportslig optræden ( 8:4, 16:1c, 16:3d og 16:6a ). Spillet genoptages med et frikast til modstanderne ( 13:1a-b, fortolkning 9. ) Den «ansvarlige holdofficial» skal sikre, at ingen andre personer end de ( maximalt fire ) indskrevne officials og de indskrevne spillere, som har lov til at deltage ( se 4:3 ), er tilstede i udskiftningsområdet. En overtrædelse af dette betyder progressiv bestrafning af den «ansvarlige holdofficial» ( 16:1c, 16:3d og 16:6a ). Bemærk! Det er den ansvarlige holdofficial, der skal sikre, at fx buschauffør, forældre (gælder også lavere rækker) etc. ikke befinder sig i udskiftningsområdet. August

20 HOLDET REGEL 4 4:3 En spiller eller en holdofficial er deltageberettiget, hvis han Dansk kommentar: ved kampens igangsætning er til stede og indskrevet i Regel 18:1 Principielt har tidtageren hovedansvaret for kontrol af kamprapporten ( på holdkortet ). spilletiden, time-outs og udvisningstiden for udviste spillere. Spillere og holdofficials, som først ankommer efter kampens Tilsvarende har sekretæren hovedansvaret for holdenes navnelister, kamprapporten, anmeldelse af spillere, som start, kan opnå deltageberettigelse ved tidtagerbordet og må i ankommer efter kampens begyndelse, og indtræden af givet fald indskrives i kamprapporten. spillere, der ikke er deltageberettigede. En deltageberettiget spiller har til enhver tid lov til at indtræde på banen gennem sit eget holds udskiftningsområde ( under iagttagelse af 4:4 og 4:6 ). Den «ansvarlige holdofficial» har ansvaret for, at kun deltageberettigede indtræder på banen. En overtrædelse skal straffes som usportslig optræden af den «ansvarlige holdofficial» ( 13:1a-b,16:1c, 16:3d og 16:6a; fortolkning 9 ). August

21 HOLDET REGEL 4 4:4 Udskiftningsspillere kan indsættes under hele kampen når som helst, og så ofte det ønskes ( se dog regel 2:5 ) uden at melde sig til tidtager / sekretær, såfremt de spillere, der skal afløses, har forladt banen korrekt ( 4:5 ). De i udskiftningen involverede spillere skal altid forlade banen henholdsvis indtræde på banen over eget holds udskiftningslinie ( 4:5 ). Dette gælder også for udskiftning af målvogtere. ( 4:7 og 14:10 ). Udskiftningsreglerne gælder også under en time-out, men ikke under en team time-out. 4:5 En fejlagtig udskiftning skal straffes med en udvisning af den skyldige spiller. Hvis mere end en spiller fra samme hold gør sig skyldig i fejlagtig udskiftning i samme situation, skal kun den spiller, der først begår en forseelse, straffes herfor. Spillet genoptages med et frikast til modspillerne ( 13:1a-b, fortolkning 9 ). Kommentar Formålet med begrebet udskiftningslinie er at sikre en rimelig god og korrekt udskiftning. Det er ikke meningen at fremkalde bestrafninger i andre situationer, hvor en spiller overtræder side- eller baglinien på harmløs måde og uden nogen intention om at skaffe sig en fordel ( f.eks. at indtage væske eller låne et håndklæde en anelse bag udskiftningslinien eller at forlade banen på i øvrigt sportslig måde lidt uden for 15 cm-linien efter at være blevet idømt en udvisning ). Taktisk og ulovlig udtræden af banen er behandlet særskilt i regel 7:10 Målvogterskifte ved straffekast: Når modstanderholdets straffeskytte er klar (dvs. står med bolden i hånden på det korrekte sted) er udskiftning af målvogter ikke mere tilladt. Hvis målvogteren alligevel forsøger at foretage en udskiftning, skal han ikendes en advarsel for usportslig optræden og skal forblive i målet. Hvis han alligevel gennemfører udskiftningen, skal han udvises. Han skal ligeledes udvises, hvis han tidligere i kampen er ikendt en advarsel eller hans hold tidligere er ikendt 3 advarsler. Det er uden betydning om målvogteren opfordres til udskiftning af en official eller ikke. SUND FORNUFT En udvist spiller, der stille og roligt forlader banen og tager plads på bænken uden at gå over egen udskiftningslinje skal IKKE straffes yderligere (for at forlade banen ulovligt). Det er tilladt målvogteren (bag målet) og spillere kortvarigt at forlade banen for at indtage væske eller tørre sig med fx et håndklæde. Hvis en skadet spiller må forlade banen uden for udskiftningsområdet mens der er Time-out kan en erstatningsspiller indtræde umiddelbart herefter for at fremme afviklingen af kampen (reducere Time-out-tiden). 21

22 HOLDET REGEL 4 4:6 Hvis en overtallig spiller indtræder på banen uden en udskiftning, eller hvis en udskiftningsspiller ulovligt griber ind i spillet fra udskiftningsområdet, skal den skyldige spiller straffes med en udvisning. Derfor må hans holds antal af spillere på banen reduceres med en spiller i de næste 2 minutter. Hvis en udvist spiller indtræder på banen under afsoning af sin udvisningsperiode, skal han idømmes en ny udvisning, som begynder, når spillet genoptages, og holdet skal reduceres yderligere i resten af den første udvisningsperiode. Spillet genoptages i begge tilfælde med et frikast til modstanderne Dansk kommentar: Spillere, der som følge af en reducering af deres hold, må forlade banen i en udvisningsperiode, i resten af en udvisningsperiode eller dele af begge, for en forseelse begået af en af deres medspillere eller en af deres holdofficials, kan frit benyttes som udskiftningsspillere, da udvisningen ikke er deres personlige og ikke skal indføres i kamprapporten/på holdkortet for de(n) pågældende. En af holdets spillere på banen skal dog være iklædt spilletøj som målvogter med en målvogters rettigheder og forpligtelser. Uberettiget indgreb Hvis en spiller i udskiftningsområdet rører en bold der befinder sig på banen, skal han straffes som en overtallig spiller. (Fx en spiller som siddende på bænken standser en trillende bold på banen). 4:7 Alle markspillere på et hold skal bære ens spilledragter. Sammensætningen af farver og design for de to holds spilledragter skal tydeligt adskille sig fra hinanden. Alle spillere, der benyttes som målvogtere på et hold, skal bære den samme farve og en farve, som adskiller dem fra begge holds markspillere og fra modstanderholdets målvogter(e) ( 17:3 ). Dette gælder også, hvis en markspiller skal overtage målvogterens plads og han i den forbindelse iklæder sig en gennemsigtig overtrækstrøje. Opstramningen gennemføres med start i Liga + 1. division i sæsonen 05/06 i øvrige rækker skal der gives vejledning. (se også næste side). 22

23 HOLDET REGEL 4 4:8 Spillerne skal bære numre på spilletrøjen, der på ryggen skal Dansk kommentar: være mindst 20 cm og på brystet mindst 10 cm høje. Hvis en spiller, der fungerer som målvogter, benytter et specielt målvogterovertræk over en markspillertrøje, skal Numrene skal på rygsiden placeres centreret både i vandret dette være af samme farve som benyttes af holdets og lodret plan, i det lodrette dog med en tolerance målvogtere og mindst være et hals- og ærmeløst overtræk hensyntagende spillerens højde. De anvendte numre bør uden andre åbninger end til hals og arme. Hvis det er forsynet med eget nummer, skal dette være identisk med det være fra 1 til 20. En spiller, som veksler mellem at være nummer, som spilleren er anmeldt under på kamprapporten/ markspiller og målvogter, skal bære samme nummer i begge holdkortet. Hvis ikke, skal spillertrøjens rygnummer være tilfælde. synligt ved benyttelse af et gennemsigtigt (homogent og finmasket) materiale på overtrækket over trøjenummeret. Numrenes farve skal være i klar kontrast til spilletrøjens Ved fejlagtig anvendelse skal der kun dømmes frikast altså farve(r) og design. ikke progressiv bestrafning! 4:9 Spillerne skal bære sportssko, der egner sig til håndboldspil ( på det givne underlag ). Det er ikke tilladt at bære genstande, som kan være farlige for andre spillere. Dette indebærer for eksempel hoved- eller ansigtsbeskyttelse, armbånd, ure, ringe, synlig piercing, halsbånd eller -kæder, ørenringe, briller uden fastgørelsesbånd, briller uden fast stel eller andre genstande, som kan være farlige ( 17:3 ). Flade ringe, mindre ørenringe og synlig piercing vil være tilladte, hvis de er tapet over på en sådan måde, at de ikke fremtræder farlige for andre spillere. Hårbånd er tilladt, såfremt de er fremstillet af blødt, elastisk materiale. Spillere, der ikke opfylder disse betingelser, får ikke lov til at deltage, før de har rettet uregelmæssigheden NB! Det er IKKE tilladt at bære hovedbeklædning under spillet. HARPIKS/KLÆBEMIDLER Anvendelse af afsmittelige klæbemidler på fingre eller bold er tilladt, hvis ikke andet fremgår af propositionerne for den pågældende kamp eller turnering. Overtrædelse straffes som usportslig optræden (regel 16.3) og medfører en udvisning. En gentagen overtrædelse straffes som grov usportslig optræden (regel 16.6 d). Bemærk at målvogtere benytter målrammen til ulovlige harpiksdepoter. HANDSKER Det er kun tilladt målvogteren at spille med handsker i organisationernes to laveste børnerækker, og kun når målvogteren under spillet forbliver i målfeltet MASKER OG HJELME IHF har besluttet at det IKKE er tilladt at bære maske eller hjelm. HÅRSPÆNDER SKAL om nødvendigt tapes, så de ikke udgør en fare DHF s turneringsudvalg har udsendt følgende: Brug af knæ- og næseskinne i Dansk Håndbold. DHF fastholder forbud mod brug af knæ- og næseskinne i LIGA og 1. division. Brug af knæ- og næseskinne er IKKE tilladt i Håndboldligaen og 1. division eller opspillet hertil. De bedste hold med chance for internationale kampe findes i de to bedste rækker derfor skønnes opretholdelse af forbudet IKKE at være relevant for de underliggende rækker (bredden). August

24 HOLDET REGEL 4 4:10 En spiller, som bløder eller har blod på legeme eller spilletøj, Når en spiller har fået stoppet blødningen og evt. skiftet spillertrøje, kan han atter indtræde på banen uden speciel skal øjeblikkeligt forlade banen ( ved normal udskiftning ) for tilladelse. at få stoppet blødningen. Såret skal afdækkes og legeme og Mener dommerne at han er indtrådt på banen uden at have spilletøj rengøres, før spilleren igen må benyttes på banen. fjernet blodet ordentligt, SKAL han straffes progressivt. En spiller, som ikke følger dommernes instruktioner i forbindelse med disse forholdsregler, skal straffes for usportslig optræden ( 8:4, 16:1c og 16:3c ). SUND FORNUFT : Eksempelvis kan en spiller IKKE selv se, at blod trækker gennem en hovedforbinding her skal der anvendes sund fornuft og spilleren sendes derfor ud i udskiftningsområdet UDEN progressiv bestrafning. 4:11 Hvis en spiller kommer til skade, kan dommerne ( ved at anvende dommertegn 16 og 17 ) give tilladelse til, at to af de personer, som er berettiget til deltagelse ( se 4:3 ), kan betræde banen under en time-out med den specielle opgave at assistere en spiller fra deres eget hold. Hvis yderligere personer indtræder på banen, betragtes det som ulovlig indtræden. Såfremt det drejer sig om en spiller, straffes det efter regel 4:6 og 16:3a, hvis drejer sig om en official efter regel 4:2, 16.3d og 16:6a. En person, som er givet tilladelse til at indtræde på banen, men som i stedet for at assistere den tilskadekomne spiller giver instruktioner til spillere eller nærmer sig modspillere eller dommere, skal betragtes som skyldig i usportslig optræden (16:1c, 16:3c-d og 16:6a). Indtræden på banen sker på eget ansvar. Det skal straffes hvis for mange personer indtræder på banen. En holdofficial straffes for usportslig optræden efter regel 4:2. En spiller straffes som overtallig spiller efter regel 4:6 VIGTIGT: Analog med regel 4:5 straffes kun den første ulovlige spiller, hvis flere end en spiller løber på banen. 24

25 MÅLVOGTEREN REGEL 5 Det er tilladt for målvogteren: 5:1 5:2 5:3 i forsvarsøjemed at berøre bolden med alle legemsdele inde i målfeltet at bevæge sig med bolden i målfeltet uden at være underlagt samme begrænsninger som markspillerne ( 7:2-4, 7:7 ). Målvogteren må dog ikke forsinke et målkast unødigt ( 6:4-5, 12:2 og 15:5b ). at forlade målfeltet uden bold og deltage i spillet på spillepladsen. I dette tilfælde er han undergivet de samme regler som markspillerne. Målfeltet betragtes som forladt, så snart målvogteren berører gulvet uden for målcirklen med en hvilken som helst del af legemet; Kommentar: Målvogteren der deltager i spillet ude på spillepladsen, betragtes som markspiller og straffes som sådan ved forseelser, hvorfor der er FRIKAST a) når målvogteren sætter den ene fod ind i målfeltet, mens den anden fod stadig berører spillepladsen uden for målcirklen for derefter at aflevere bolden til en medspiller b) når målvogteren stående med den ene fod ude på spillepladsen og den anden fod inde i målfeltet parerer et skud c) når målvogteren stående med den ene fod ude på spillepladsen og den anden fod inde i målfeltet bliver spillet af en medspiller Ved sammenstød mellem målvogteren der forlader sit målfelt og den angribende markspiller skal regel 8:2c og regel 8:2d holdes op mod regel 5:3 ( angriberfejl contra forsvarsfejl ) 5:4 at forlade målfeltet med bolden og spille den videre på spillepladsen, hvis han ikke har haft bolden under fuld kontrol. 25

26 MÅLVOGTEREN REGEL 5 Det er ikke tilladt for målvogteren, at: 5:5 5:6 udsætte modspillerne for fare under udøvelse at sit forsvarsspil ( 8:2, 8:5 ); forlade målfeltet med bolden under kontrol. Dette medfører et frikast ( i henhold til 13:1 a og 15:7, 3. afsnit ), hvis dommerne havde fløjtet for udførelsen af målkastet, hvis ikke skal målkastet tages om ( 6:1, 13:1a, 15:7, 2. afsnit ); se dog fordelsfortolkningen i 15:7, hvis målvogteren var ved at miste bolden udenfor målfeltet efter at have overskredet målcirklen med bolden i hånden. BEMÆRK! Hvis målvogteren forlader målfeltet med bolden EFTER at dommerne har fløjtet for målkastets udførelse skal der dømmes frikast i henhold til regel 13:1a Hvis målvogteren forlader målfeltet med bolden og dommerne IKKE har fløjtet for målkastets udførelse (jf regel 12:2), SKAL DER KORRIGERES OG ET NYT MÅLKAST MED IGANGSÆTNINGSFLØJT SKAL UDFØRES. 5:7 berøre bolden, når den ligger eller triller på gulvet uden for målfeltet, medens han selv befinder sig i målfeltet ( 6:1, 13:1a ); 5:8 5:9 5:10 5:11 hente bolden ind i eget målfelt, hvis den ligger eller triller på gulvet uden for målfeltet ( 6:1, 13:1a ); vende tilbage fra spillepladsen til eget målfelt med bolden ( 6:1, 13:1a ); berøre bolden med en fod eller et underben, hvis den ligger på gulvet i målfeltet eller bevæger sig i retning mod spillepladsen ( 13:1 a ); overskride sin begrænsningslinie ( 4-m linien ) ved straffekast eller dens forlængelse, før bolden har forladt kasterens hånd. NB!! Ligger bolden stille, er den ude af spil. Berører målvogteren nu bolden med foden, er der stadig MÅLKAST!! (disharmoni ift. regel 5:10) Kommentar Så længe målvogteren har en fod, der berører gulvet, på eller bag begrænsningslinjen (4-m linjen), er det ham tilladt at bevæge den anden fod eller en hvilken som helst legemsdel i luften ud over denne line. August

27 MÅLFELTET REGEL 6 6:1 Målfeltet må kun betrædes af målvogteren ( se dog 6:3 ). Målfeltet, hvortil målcirkellinien medhører, er betrådt, når en markspiller berører det med en hvilken som helst legemsdel. 6: Hvis en markspiller indtræder i målfeltet, skal der dømmes: a) målkast, hvis en markspiller fra det hold, der er i angreb, indtræder i målfeltet med bolden eller indtræder i målfeltet uden bold, men opnår en fordel ved dette ( 12:1 ); b) frikast, hvis en markspiller fra det forsvarende hold indtræder i målfeltet bold og derved opnår en fordel, men uden at fratage det angribende hold en målchance ( 13:1b; se også fortolkning 5:1b ); c) straffekast, hvis en markspiller fra det forsvarende hold træder ind i målfeltet og på grund af dette fratager modspilleren en oplagt målchance ( 14:1a ). At betræde målfeltet straffes ikke, hvis: a) en spiller betræder målfeltet efter at have viderespillet bolden, såfremt dette ikke er til ulempe for modspillerne; b) en spiller betræder målfeltet uden bold og ikke derved opnår nogen fordel; Bolden betragtes som ude af spil, når målvogteren inde i målfeltet har kontrol over bolden med hænderne ( 12:1 ). Bolden skal bringes i spil igen ved et målkast ( 12:2 ) BEMÆRK! Markering for målkast SKAL anvendes! Dansk kommentar: Det er IKKE tilladt en angrebsspiller at forsøge at tage bolden fra en målvogter (erobre bolden), når den fastholdes i målfeltet (progressiv bestrafning af angrebsspilleren). Omvendt er det ikke tilladt målvogteren at berøre en bold, der fastholdes af en markspiller uden for målfeltet (regel 6:5). Målvogteren skal spille bolden videre med et målkast (regel 12), hvis den bliver liggende i målfeltet. 27 August 2006

28 MÅLFELTET REGEL 6 6:5 Bolden forbliver i spil, medens den triller på gulvet inde i målfeltet. Målvogterens hold er i boldbesiddelse, men kun målvogteren har lov til at berøre den. Målvogteren har lov til at samle den op, hvilket bringer den ud af spil, og derefter igen bringe den i spil i overensstemmelse med 6:4 og 12:1-2 (se dog 6:7b). Der begås frikast, hvis bolden berøres af en medspiller til målvogteren, medens den triller (se dog 14:1a i forbindelse med fortolkning 8, pkt. c), og spillet fortsættes med et målkast (12:1, 3), hvis den berøres af en modspiller. Bolden er ude af spil, så snart den ligger stille på gulvet inde i målfeltet (12:1, 2). Den tilhører målvogterens hold, men kun målvogteren må berøre den. Målvogteren skal samle den op og bringe den i spil i overensstemmelse med 6:4 og 12:2 (se dog 6:7b). Der er stadig målkast, hvis bolden berøres af en hvilken som helst anden spiller (12:1, 2. afsnit, 13:3). Det er tilladt en markspiller på spillepladsen at berøre bolden i luften over målfeltet, det er også tilladt, hvis han selv befinder sig i luften over målfeltet under berøringen 6:6 Spillet skal fortsættes med et målkast ( 6:4-5 ), hvis en forsvarsspiller berører bolden under udførelse af en forsvarsmanøvre, og bolden opfanges af målvogteren eller bliver liggende i målfeltet. 28

29 MÅLFELTET REGEL 6 6:7 Hvis bolden spilles ind i eget målfelt, skal der dømmes som AUGUST 2007 elitesamlingen følger: a) mål, hvis bolden går i mål; Regeludvalget under Dommerudvalgets kompetencegruppe har besluttet: b) frikast, hvis bolden lægger sig til hvile i målfeltet, eller hvis målvogteren berører bolden, og den ikke går i mål Hidtig praksis / forståelse for, at målrammerne ( 13:1a-b ); i alle tilfælde løser bolden, så den er fri for c) indkast, hvis bolden går over baglinien ( 11:1 ) ; alle spillere også ved indspil i eget målfelt d) spillet fortsætter, hvis bolden passerer målfeltet på sin FASTHOLDES indtil andet er fortolket. vej tilbage til spillepladsen uden at blive berørt af målvogteren. 6:8 En bold, som returnerer fra målfeltet til spillepladsen, forbliver i spil. En evt. ændring i denne forståelse vil - efter indhentet udtalelse hos IHF blive implementeret via dommerinstruktørerne (uddannes maj 2008) til gennemførelse pr. 1. august 2008 August

30 HVORDAN BOLDEN MÅ SPILLES OG PASSIVT SPIL REGEL 7 At spille bolden Det er tilladt: 7:1 7:2 7:3 at kaste, gribe, stoppe, støde eller slå til bolden ved hjælp af hænder, ( åbne eller knyttede ) arme, hoved, krop, lår og knæ; at fastholde bolden i indtil 3 sekunder, også når den ligger på gulvet ( 13:1a ); at bevæge sig højst tre skridt med bolden ( 13:1a ). Et skridt er udført, når: a) en spiller, som står med begge fødder på gulvet, løfter en fod og igen sætter den til gulvet, eller bevæger en fod fra et sted til et andet; b) en spiller berører gulvet med den ene fod, medens han griber bolden og derpå sætter den anden fod på gulvet; c) en spiller efter et spring berører gulvet med den ene fod og derpå udfører et spring på samme fod eller berører gulvet med den anden fod; d) en spiller efter et spring lander på gulvet med begge fødder samtidigt og derpå løfter den ene fod og sætter den til gulvet igen eller bevæger en fod fra et sted til et andet. Kommentar: Hvis en fod bevæges fra et sted til et andet, er det tilladt at føre den anden fod hen til den, der blev flyttet, uden at det tæller som skridt 30

31 HVORDAN BOLDEN MÅ SPILLES OG PASSIVT SPIL REGEL 7 7:4 såvel stående som under løb at: Eksempel: HVID 9 har bolden under kontrol. Foran HVID står RØD 3, a) studse bolden en enkelt gang mod gulvet og gribe som med sin krop forsøger at spærre for sin modspiller den igen med en eller begge hænder; (8:1 c). Det er tilladt. at HVID 9 kaster bolden i en bue henover b) drible med bolden ved gentagne gange at studse RØD 3 løber forbi RØD 3 og igen tager bolden, såfremt den mod gulvet med én hånd, og derpå gribe den den har berørt gulvet. eller samle den op igen med en eller begge hænder; c) trille bolden gentagne gange på gulvet med en hånd, og derefter ( fange den eller ) samle den op med en eller begge hænder. Så snart bolden derefter fastholdes med en eller begge hænder, skal den spilles videre inden 3 sekunder og efter højst tre skridt ( 13:1a ). En studsning eller dribling betragtes som påbegyndt, når spilleren med en hvilken som helst del af kroppen berører bolden og dirigerer den mod gulvet. Efter bolden har berørt en anden spiller eller målrammen, har spilleren lov til igen studse, drible eller gribe den ( se dog 14:6 ). 7:5 7:6 at føre bolden fra den ene hånd til den anden; at spille bolden videre i knælende, siddende eller liggende stilling, hvilket indebærer, at det er tilladt at udføre et kast i en sådan stilling, hvis betingelserne i regel 15:1 er opfyldt, dvs. at en del af en fod skal være i konstant berøring med gulvet. August

32 HVORDAN BOLDEN MÅ SPILLES OG PASSIVT SPIL REGEL 7 Det er ikke tilladt at: 7:7 7:8 7:9 7:10 berøre bolden mere end en gang, efter at bolden er kommet under kontrol, med mindre den i mellemtiden har berørt gulvet, en anden spiller eller målrammen ( 13:1a ). Gribefejl må dog ikke straffes. Der foreligger en gribefejl, hvis bolden under det første forsøg på at gribe eller standse den ikke bringes under kontrol. berøre bolden med fod eller underben, undtagen når den er blevet kastet på spilleren af en modstander ( 13:1a-b ). Hvis bolden berører en dommer på banen, skal spillet fortsætte. Hvis en spiller med bolden under kontrol fra banen forsøger at komme uden om en modspiller under benyttelse af arealet uden for banen, skal der dømmes frikast til modstanderne ( 13:1a ), såfremt han under forsøget mister sin berøring med banen, selv om bolden hele tiden har været inde på banen. Hvis en spiller fra det hold, der er i boldbesiddelse, forlader banen uden bold, skal dommerne gøre spilleren klart, at han skal vende tilbage til banen. Hvis spilleren ikke efterkommer det, eller hvis denne hændelse gentager sig af det samme hold, skal der dømmes frikast til modstanderne ( 13:1a ) uden yderligere forhåndsadvisering. Sådanne hændelser skal ikke give nogen personlig straf efter regel 8 og 16. Kommentar: Der foreligger en gribefejl, når bolden ikke bringes under kontrol ved et forsøg på at gribe den eller standse den. Hvis bolden tidligere har været under kontrol, må spilleren ikke berøre den mere end en gang efter at have berørt den eller studset den. Der er IKKE overensstemmelse med det at lave en gribefejl og bolden derved lander på foden (regel 7:7) og berøre bolden med foden eller underben (regel 7:8). Ensartethed i vurderingen fod på bolden er vigtig i forholdet til spillets parter, derfor: EFTER EN GRIBEFEJL HVOR BOLDEN rammer foden skal der i henhold til regel 7:8 dømmes FOD PÅ BOLDEN. Husk! Bevidst fod på bolden skal straffes progressivt. 32

33 HVORDAN BOLDEN MÅ SPILLES OG PASSIVT SPIL REGEL 7 7:11 Det er ikke tilladt at holde bolden i egne rækker uden at gøre Passivt spil ( reglerne 7:10-11 ) Almindelige retningslinier: noget synligt forsøg at angribe eller skyde på mål. Tilsvarende Anvendelsen af reglerne vedrørende passivt spil har til er det ikke tilladt gentagne gange at forsinke udførelsen af formål at undgå uønskede spillemetoder og forsætlig opgiverkast, frikast eller eget holds målkast ( se fortolkning forsinkelse af spillet. Det indebærer, at dommerne gennem hele kampen skal vurdere og bedømme passive metoder på 4 ). Dette betragtes som passivt spil, hvilket skal straffes med en konsekvent måde. et frikast mod det hold, som er i besiddelse af bolden, med Passive spillemetoder kan forekomme i alle faser af et holds mindre den passive tendens ophører ( 13:1a ). angreb, dvs. når bolden spilles op ad banen under en opbygningsfase og under en afslutningsfase. Frikastet tages fra det sted, hvor bolden befandt sig, da spillet blev afbrudt. 7:12 Når dommerne iagttager en mulig tendens til passivt spil, vises et varskotegn ( dommertegn 18 ). Dette giver holdet i boldbesiddelse mulighed for at ændre angrebsform for at undgå at miste bolden. Hvis angrebsmetoden ikke ændres, efter at varskotegnet er blevet vist, eller der ikke foretages noget skud på mål, skal der dømmes frikast mod holdet i boldbesiddelse ( se fortolkning 4 ). Under særlige omstændigheder ( f.eks. bevidst undladelse af udnyttelse af en oplagt målchance ) kan dommerne om fornødent også dømme frikast mod holdet i boldbesiddelse uden noget forudgående varskotegn. Den passive spillemetode udnyttes relativt ofte i følgende situationer: et hold fører beskedent umiddelbart før kampens afslutning; et hold har en spiller udvist; modstandernes forsvar er overlegent. Varskotegnet bør vises i især følgende situationer: 1. Når udskiftningerne gennemføres langsomt, eller når bolden spilles langsomt op ad banen. De typiske kendetegn er, at: spillerne afventer på banens midte gennemførelsen af udskiftningerne; en spiller forsinker udførelsen af et frikast ( ved at foregive ikke at vide, hvorfra det skal tages ), opgiverkast ( ved målvogterens langsomme kast til midten, ved et bevidst sjusket kast til midten eller bolden føres i langsom gang til midten ), et målkast eller indkast, efter at holdet tidligere er blevet tilrettevist for at benytte en sådan forsinkende fremgangsmåde; en spiller står stille og enhåndsdribler; bolden spilles tilbage på holdets egen banehalvdel, selv om modstanderholdet ikke presser spillerne; STRAKS! Varskotegn vises samtidig med fløjt for opgiverkast 33 August 2006