Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget

Transkript

1 Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: Torsdag den 21. august 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 18:25 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) Anders Drachmann (C) John Calberg (C) Morten Westergaard (C) Gitte Kondrup (A) Peter Poulsen (A) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: John Calberg Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Godkendelse af dagsorden Godkendelse af forslag til vandløbsindsatser i nye vandplaner ( ) Lukket - Ansøgning om dispensation til helårsbeboelse i sommerhus Snekkersten Havn - forsøgsvis lukning af sandfanger mod kysten Rønnebær Allé 104, Helsingør - stillingtagen til igangsættelse af lokalplan for dagligvarebutik Udbygning af Hotel Marienlyst - anmodning om opstart af planproces Endelig vedtagelse af lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør, samt tillæg nr. 17 til Helsingør Kommuneplan Lokalplanforslag og kommuneplantillæg nr Borupgårdcentret Reviderede cykelprojekter (frigivelse af rammebeløb) Orientering fra Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Afgørelser i Statsforvaltning Hovedstaden, Natur - og Miljøklagenævnet, Ombudsmanden, m. fl Kommende sager Eventuelt Forslag til bebyggelse på Gl. Strandvej 195 A-B i Espergærde Bilagsliste...38

2 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17819 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand g udvalgssekretær underrettes om afbuddet, og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgår af referat af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv inkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valggruppe. Sagsfremstilling John Calberg (C) har den 17. august 2014 meldt afbud på grund af arbejde. Ib Kirkegaard (O) deltager i stedet. Indstilling Udvalgsformanden indstiller, 1. at det godkendes, at John Calberg (C) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Ib Kirkegaard (O) er indkaldt som rette stedfortræder for John Calberg (C). Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Indstillingerne godkendt.

3 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7634 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Godkendt. Tillægsdagsorden udsættes, og punktet behandles på mødet den 9. september 2014.

4 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Godkendelse af forslag til vandløbsindsatser i nye vandplaner ( ) Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7782 Byrådet Bilag 1 forslag til Vandløbsindsatser Bilag 2 Vandrådets statement Indledning/Baggrund Vandplanerne er statens samlede plan for, hvordan søer, vandløb, kystvand og grundvand kan leve op til kravet i EU s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand. Staten er pt. ved at udarbejde 2. generations vandplaner, der skal virke for perioden Kommunerne skal bidrage til arbejdet ved at fremsende et indsatsprogram med forslag til indsatser der skal bringe konkrete vandløb i god økologisk tilsand. Disse forslag skal indsendes til Naturstyrelsen senest den 7.oktober Det forslag til indsatsprogram, som nu fremlægges til Byrådets godkendelse (bilag1), gælder for de vandløb i Helsingør Kommune, som staten har bedt om forslag til. Programmet er lavet i samarbejde med de øvrige 16 kommuner i Vandopland 2.3 Øresund samt Vandrådet for oplandet. Retsgrundlag Lov om vandplanlægning, jf. lov nr af 26. december Relation til vision og tværgående politikker Gennemførsel af de foreslåede vandløbsindser vil bidrage til at gøre Helsingør Kommune til Et levende sted med gode muligheder for at være aktiv i naturen. Sagsfremstilling 1. Processen op til nu Primo april fremsendte Naturstyrelsen retningslinjer for, hvordan kommunerne skulle udarbejde deres forslag til indsatsprogram. Det indebar bl.a., at der skulle nedsættes et vandråd for hvert vandopland, sammensat af repræsentanter for erhverv og grønne organisationer. Vandrådet skulle fungere som rådgivende organ for kommunerne i vandoplandet. Vandrådet for vandopland 2.3. Øresund (som Helsingør Kommune tilhører) har siden april afholdt 4 møder og rådet holder et sidste orienterende møde, når kommunalbestyrelserne har behandlet det forslag til indsatsprogram, der skal sendes til staten. Den økonomiske ramme for forslag til indsatsprogrammet for hele Vandopland 2.3 Øresund er i alt 7,8 mio.kr. til vandløbsrestaureringer. Ud fra en række prisfastsatte virkemidler, der alle kan forbedre vandkvaliteten i vandløb, har de 17 kommuner stillet forslag om, hvor og hvordan pengene anvendes bedst muligt. Opgaven er i udgangspunktet løst ved, at fordele de 7,8 mio.kr. til de enkelte kommuner efter en fordelingsnøgle beregnet ud fra længden af vandløb i de enkelte kommuner. Herefter har administrationen i kommunerne indmeldt deres forslag om miljøforbedrende tiltag, der modsvarer kommunens økonomiske ramme. For Helsingør Kommune betyder det, at administrationen har stillet et foreløbigt forslag om tiltag for ca. 1,375 mio. kr. Dette beløb dækker også indsatser i Gribskov Kommune da indsatserne bl.a. er foreslået på Pandehave Å som er grænsevandløb. Samlet set har administrationen i Helsingør

5 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 5 Kommune stillet forslag svarende til den økonomiske ramme for Kommunen. 2. Videre proces frem Byrådene i de 17 kommuner skal inden ultimo september 2014 have godkendt et fælles forslag til indsatsprogram. Herefter indsender Vandrådets sekretariat forslaget videre til Naturstyrelsen. Det er usikkert, hvad der sker, hvis forslaget ikke kan godkendes i alle kommuner. Når kommunernes forslag til indsatsprogram er sendt til Naturstyrelsen, har Vandrådet mulighed for at eftersende deres bemærkninger til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen beslutter i sidste ende hvilke tiltag, der skal indgå i de endelige vandplaner. Det planlæggende arbejde i kommunerne og med vandrådet er således kun et tilbud fra Staten om at gå konstruktivt ind i arbejdet med 2. generationsvandplanerne via forslag. Når de endelige vandplaner ligger klar fra Naturstyrelsens side, begynder processen igen i kommunerne. Først på dette tidspunkt skal indsatserne konkretiseres og i denne fase inddrages lodsejerne ved vandløbene selvfølgelig i en dialog om selve udformningen, så alle interesser afvejes i de endelige projekter. Inden selve entreprenørarbejdet i vandløbene begynder, skal projekterne godkendes i Udvalget for Teknik, Miljø og Klima og NaturErhvervstyrelsen skal søges om fuld finansiering af projekterne. 3. Bred tilslutning fra Vandrådet til kommunernes forslag Gribskov Kommune har varetaget sekretariatsfunktionen for Vandrådets møder og er samtidig den eneste kommune, der har deltaget i rådsmøderne. Kommunernes forslag til indsatsprogram er blevet diskuteret på møderne i Vandrådet. Det fremgår af vedlagte "Fællesstatement fra Vandrådet (bilag2), at Vandrådet (med undtagelse af Gribskov Vandløbslaug) tilslutter sig det forslag til indsatsprogram, de fik fremlagt på mødet den 12. juni 2014 (Gribskov Vandløbslaug repræsenterer ikke interesser i forslagene fra Helsingør Kommune). Vandrådet har samtidig stillet en række forslag/kommentarer til Kommunernes indsatsprogram. Alle de forslag der er stillet for Helsingør Kommune, har administrationen indarbejdet i det forslag, der her forelægges til politisk behandling. 4. Administrationens forslag til indsatser De endelige forslag til indsatser i Helsingør Kommune dækker vandløbene 1. Østerbæk i Hornbæk 2. Pandehave Å på grænsen til Gribskov Kommune og det fredede område Rusland 3. Skovlundebæk med udløb i Esrum Sø. Indsatserne er vist på et kort og skematisk beskrevet i bilag 1. Administrationen har i forslaget imødekommet alle ønsker, som Nordsjællands Landboforening, repræsenteret ved Søren Hansen, har foreslået gennem deres plads i Vandrådet. Forslagene har overordnet til formål at: 1. Østerbæk: åbne de rørlagte strækninger der er omkring jernbanen og Sauntevej. Derved skabes fri passage for bl.a. ørred og ål i hele vandløbet op til Sauntegård. Åbningen vil fuldføre det arbejde, der i juni 2014 blev påbegyndt med åbningen af Østerbæk ved havet/østre Stejlebakke (indsats i Vandplan I). 2. Pandehave Å: fjerne det lag af mudder der i dag præger vandløbet og erstatte det med et naturligt og hårdt bundsubstrat. Mudderlaget er et resultat af en opgravning der ligger ca. 70 år tilbage. Et nyt bundsubstrat vil skabe grobund for en mere forskelligartet flora og fauna. Samtidig kan

6 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 6 det medføre en bedre afvanding, da vandløbet ikke i samme grad vil vokse til med sumppanter. Pandehave Å er et vigtigt element i Ruslandsfredningen og restaureringen vil højne værdien af dette naturområde. 3. Skovlundebæk: åbne den rørlagte strækning, der i dag ligger umiddelbart inden bækkens udløb i Esrum Sø. Det vil skabe mulighed for at fisk og smådyr fra Esrum Sø kan vandre op i bækken og her fuldføre deres livscyklus. Specielt vil det gavne bestanden af ørred i Esrum Sø. Økonomi/Personaleforhold De enkelte vandløbsindsatser forventes fuldt dækket af tilskud fra Naturerhvervsstyrelsen. Kommunikation/Høring Byrådets beslutning annonceres på kommunens hjemmeside. Hvis Naturstyrelsen indarbejder de foreslåede indsatser i den kommende Vandplan II, vil administrationen påbegynde dialogen med de berørte lodsejere om de konkrete tiltag. Dette vil indledningsvis ske via borgermøder. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at forslag til indsatsprogram godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Indstillingen anbefales. Udvalget vedtog, at der skal udsendes et orienterende brev om de planlagte åbninger af vandløbene til lodsejerne.

7 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Lukket - Ansøgning om dispensation til helårsbeboelse i sommerhus Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/438 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget

8 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Snekkersten Havn - forsøgsvis lukning af sandfanger mod kysten Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/6322 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund På mødet d. 10. juni 2014 besluttede Teknik, Miljø og Klimaudvalget bl.a., at udvalget i samarbejde med Snekkersten Havn vil arbejde for en langsigtet løsning på tangproblemet i lagunen bag sandfangeren. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Det er et vilkår i Kystdirektoratets oprindelige tilladelse til etablering af sandfangeren, at den ikke måtte være landfast. Helsingør Kommune anbefalede også dette i sit høringssvar til Kystdirektoratet dengang. Snekkersten Havns rådgiver, Dansk Hydraulisk Institut (DHI), har vurderet, at en lukning af hullet mellem sandfangeren og kysten er den bedste metode til at minimere risikoen for at tang/ålegræs skyller ind i lagunen. Snekkersten Havn har derfor i foråret 2014 ansøgt Kystdirektoratet om en forsøgsvis 3-årig lukning af hullet. Dette har Kystdirektoratet givet afslag på og Snekkersten Havn har påklaget denne afgørelse til Miljøministeriet. Sagens videre forløb behandles derfor nu i Miljøministeriet. Center for Teknik og Miljø har hen over sommeren holdt et par møder med Snekkersten Havn for at finde en langsigtet løsning på tangproblematikken. Snekkersten Havn vil nu ændre deres ansøgning til, at man laver et 1-årigt forsøg med at lukke hullet ved at afgrave den mængde sand, grus og sten som er aflejret i den nordvestlige del af havnelagunen og placere det i hullet således, at dette lukkes. Samtidig fjernes al tang i havnelagunen. Situationen følges løbende og der foretages en evaluering efter 1 år. Center for Teknik, Miljø og Klima kan ikke vurdere, om en lukning af hullet vil afhjælpe tanggenerne. Centret finder dog, at den eneste måde at få spørgsmålet afklaret på er, at gennemføre et forsøg over et år. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Såfremt udvalget tiltræder indstillingen, vil Snekkersten Havn vedlægge udvalgets anbefaling til deres ansøgning om en 1-årig forsøgsvis lukning. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller,

9 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 9 at Teknik, Miljø og Klimaudvalget anbefaler Miljøministeriet, at Snekkersten Havn meddeles tilladelse til en 1-årig forsøgsvis lukning af hullet mellem sandfangeren og stranden for at afhjælpe lugtgenerne fra den opskyllede tang på betingelse af, at den indskyllede tangmængde registreres og fjernes løbende. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Udvalget vedtog at anbefale Miljøministeriet, at Snekkersten Havn meddeles tilladelse til en 1-årig forsøgsvis lukning af hullet mellem sandfangeren og stranden for at hjælpe lugtgeneren fra den opskyllede tang på betingelse af, at den indskyllede tangmængde registreres.

10 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Rønnebær Allé 104, Helsingør - stillingtagen til igangsættelse af lokalplan for dagligvarebutik. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/16616 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Bilag 1: Oversigstkort og projektskitser Bilag 2: Byrådet 20. juni Udvikling af Cinemakarréen.pdf Indledning/Baggrund Firmet Momentum Research & Development har anmodet Helsingør Kommune om at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for et projekt på Rønnebær Allé 104 (ejendommen på hjørnet af Rønnebær Allé og Fredericiavej, populært kaldet Småkagen ). Projektet rummer en dagligvarebutik på m 2, et fitnesscenter og boliger i op til otte etager. Gældende planforhold: Ejendommen er omfattet af lokalplan 1.69 Indretning af småkagen til kultur- og fritidsmål m.v.. I Kommuneplan 2013 er ejendommen omfattet af ramme 1.BE.4., der udlægger området til blandet bolig og erhverv: Rammenummer: 1.BE.4, Blandet bolig og erhverv Rammenavn: Cinemabyen Bebyggelsesprocent: 100 Max etager: 3 Max højde: 10 meter Særlige bestemmelser: a. Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål med henblik på kultur-, fritids-, service- og kontorvirksomheder, liberalt erhverv samt forretningsvirksomhed i tilknytning til de nævnte virksomheder. I området kan der indpasses en dagligvarebutik på op til m 2, b. I bygningernes stueetager skal der langs områdets hovedstrøg, placeres publikumsorienterede servicefunktioner. Hovedstrøg skal udpeges i forbindelse med en detaljeret planlægning af området. c. Hvor bebyggelsen støder op til boligejendomme må den maksimale højde være 8 ½ m. d. Bygningshøjden kan centralt i området omkring Cinemacentret og Haderslevvej punktvis være i op til 7 etager i op til 22 m. e. Eksisterende værdifuld beplantning samt søerne i området skal indgå i en samlet plan for området. Det kan konstateres, at projektet vil kræve ny lokalplan og sagen forelægges derfor med henblik på stillingtagen til, om Helsingør Kommune ønsker at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for det ønskede projekt.

11 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 11 Retsgrundlag Lov om planlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj Relation til vision og tværgående politikker Omdannelse af det lidt forsømte og uskønne kvarter mellem Fredericiavej, Rønnebær Allé og Kongevejen, vil kunne skabe et nyt og attraktivt byområde, der grundet den centrale beliggenhed kan være interessant i forhold til både beboelse, fritidsaktiviteter og visse typer liberalt erhverv. Sagsfremstilling Momentums projektskitse rummer tre etaper: 1. Etablering af dagligvarebutik i stueetagen med fitness på 1. salen. Ønskes etableret i ejendommens sydvestligste del, ud mod hjørnet af Rønnebær Allé og Fredericiavej. Parkering etableres nord for butikken. 2. Boliger sammenbygget med 1. etape ønskes etableret med boliger i fire etager oven på parkeringsarealet. 3. Etageboliger øst for 1. etape, i 4-8 etagers højde. Momentum har tilkendegivet, at kun 1. etape (dvs. en dagligvarebutik med fitness på 1. sal) ville kunne realiseres umiddelbart, og at der i en lokalplan for området vil være behov for den smidighed som etapedelingen giver. Momentums projektskitse findes på bilag 1. Momentum har som argument for lokalisering af dagligvarebutikken perifert i området anført, at dagligvareoperatørerne ønsker synlighed mod de trafikerede veje, at parkeringen er nemmere at afvikle i randen af bebyggelsen, samt at det bliver sværere at afvikle vareindleveringen hensigtsmæssigt, hvis denne placeres i midten af byggeriet. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Helsingør Kommune har gennem en årrække arbejdet på at få igangsat en omdannelse af området mellem Fredericiavej, Rønnebær Allé og Kongevejen. Således besluttede byrådet den 20. juni 2011 at igangsætte arbejdet med dels en lokalplan for den centrale del af området og dels at udarbejde en masterplan for det samlede område. Hensigten med dette projekt og med udlægget af muligheden for en dagligvarebutik i området tilbage i Kommuneplan 2009 var at lade etableringen af en dagligvarebutik centralt i området agere driver for omdannelse og udvikling. Ejeren af den pågældende ejendom valgte dog efterfølgende at standse projektet. Området er i dag kendetegnet ved et rodet og til dels forladt præg, men har klare udviklingsmæssige potentialer bl.a. begrundet i store besøgstal (> besøgende om året til biograf, fitness m.v.) planlægningsmæssig robusthed i forhold til anvendelser, bygningshøjder, arkitektur etc. overvægt af ejendomme, der er modne til omdannelse, da de hidtidige funktioner er ophørt eller under afvikling central beliggenhed i forhold til vejnettet, beboelsesområder og uddannelsesinstitutioner varieret terræn med søer og træer 1. Om behovet for nye dagligvarebutikker i området.

12 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 12 I Helsingør Kommunes Detailhandelsanalyse fra december 2013, anbefaler Institut for Centerplanlægning, at styrke den lokale dagligvaredetailhandel tæt på boligområderne. Etablering af en dagligvarebutik i området er i overensstemmelse hermed. Ejendommen ligger dog relativt tæt på andre dagligvarebutikker, med 450 m til Meretecentret, 800 m til Fakta på Rønnebær Allé, 950 m til Prøvestencentret og ca. 1,3 km til Borupgårdcentret. Den endelige lokalisering af dagligvarebutikken indenfor kommuneplanramme 1.BE.4 bør derfor baseres på en vurdering, der både omfatter hensynet til det lokale dagligvareudbud og muligheden for at sætte en udvikling i området i gang. 2. Projektets omfang m.v. I kommuneplanramme 1.BE.4 er der lagt vægt på at skabe mulighed for at bygge tæt og højt i området, under hensyntagen til omgivelserne. Således er muligheden for at bygge højt lokaliseret centralt omkring biografen og Haderslevvej. Momentums ønske om at bygge i 4-8 etager i den sydlige del af området ud mod Rønnebær Allé hhv. Fredericiavej, er således i strid med Kommuneplanen. Desuden kan dette have uheldige konsekvenser at bygge højt i den sydlige del af området, da bygningerne især i vinterhalvåret vil kaste ret lange skygger ind over resten af området. Sammenholdt med Momentums vurdering af, at kun etape 1 vil kunne realiseres umiddelbart, kan Center for Kultur, Idræt og Byudvikling ikke anbefale at igangsætte udarbejdelse af en lokalplan og et tilhørende kommuneplantillæg, der muliggør byggeri i over tre etager i den sydligste del af området. 3. Forhold til udvikling af hele Cinema Karréen. Etablering af en dagligvareforretning centralt i området ville have nogle klare fordele som driver for udvikling og omdannelse, i forhold til Momentums ønskede placering i periferien af området. Her vil dagligvareforretningen ikke i samme grad bidrage til at trække kunder og dermed grundlag for yderligere investeringer - ind i området. Sammenfattende vurderer Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at Helsingør Kommune dels bør fastholde bestemmelserne om højder etc. i kommuneplanen og dels bør planlægge for, at en dagligvarebutik placeres centralt i området, så den i videst muligt omfang kan understøtte en udvikling og omdannelse af området. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at det meddeles Momentum, at kommunen ikke ønsker at igangsætte lokalplanlægning for det foreslåede projekt, under henvisning til dels kommuneplanens rammebestemmelser og dels kommunens planlægningsmæssige intentioner om at understøtte en samlet omdannelse af området. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Sagen udgår efter anmodning fra ansøgeren.

13 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Udbygning af Hotel Marienlyst - anmodning om opstart af planproces. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/16060 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Bilag 1: PRojektmappe dateret Landinspektørkontoret Indledning/Baggrund Landinspektørkontoret har på vegne af Marienlyst Hotels ejere den 10. juli 2014 anmodet Helsingør Kommune om igangsætning af arbejdet med nyt plangrundlag, der skal muliggøre en udvidelse og revitalisering af Hotel Marienlyst. Det ønskede projekt rummer opførelse af nye tilbygninger i et omfang, der vil kræve udarbejdelse af både kommuneplantillæg og ny lokalplan for området. Sagen forelægges med henblik på Helsingør Kommunes stillingtagen til, om arbejdet med et fornyet plangrundlag skal igangsættes. Retsgrundlag Lov om planlægning jfr. lovbek. nr. 587 af 27. maj 2013 Relation til vision og tværgående politikker En revitalisering og udbygning af Hotel Marienlyst, så det i langt højere grad lever op til nutidige krav i forhold til kapacitet, komfort og miljø, vil understøtte målene i Vision 2020 om at styrke indsatsen i forhold til besøgende. Sagsfremstilling Det fremgår af det tilsendte materiale fra hhv. Landinspektørkontoret og arkitektfirmaet Mangor & Nagel, at projektet rummer følgende: En værelsesfløj i seks etager opført vinkelret på landsiden af den nuværende hovedbygning. Værelsesfløjen rummer i alt 81 værelser og udgør bruttoetageareal på ca m². En tagterrasse i 5. sals højde mellem værelsesfløjen og hovedbygningen. Hotellets østligste fløj forhøjes fra to til fire etager. Nedrivning af en mindre del af pavillontilbygningerne på kystsiden af hotellet. Energirenovering med henblik på svanemærket drift og en halvering af energiforbruget pr overnatning. Som bilag er vedlagt såvel Landinspektørkontorets henvendelse, som Mangor & Nagels projektmappe. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Da Hotel Marienlysts anvendelse ikke ændres, er det udelukkende projektets omfang, der gør, at det vil kræve udarbejdelse af ny lokalplan. Hotel Marienlyst er omfattet af ramme 1. D.31 i Kommuneplan 2013 (ramme 1.D.31). Da det heraf fremgår, at der på landsiden af hotellet kun kan opføres en huludfyldning på 3. og 4. sal på maksimalt m 2 samt mindre tilbygninger, vil projektet også kræve vedtagelse af et kommuneplantillæg.

14 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 14 Hotel Marienlyst er endvidere omfattet af retningslinje 4 for bufferzoner omkring Kronborg: I zone 4 må der ikke opføres byggeri, som forringer indsigten til Kronborg fra bufferzone 1, 2 eller 3. Ny bebyggelse må ikke overskride højden af eksisterende bebyggelse i området. Det vurderes umiddelbart, at projektet ikke er i strid med retningslinjen, da projektet ikke forringer indsigten fra de tre nævnte zoner, ligesom der i nærområdet i dag er bygninger i op til 8 etager. I forbindelse med planarbejdet vil Center for Kultur, Idræt og Byudvikling i dialog med bygherre og Kulturstyrelsen sikre, at interesserne koordineres. I forbindelse med udarbejdelsen af nyt plangrundlag, skal det sikres, at der er det tilstrækkelige antal parkeringspladser på ejendommen til at dække behovet. Sammenfattende er det centrets vurdering, at det ønskede projekt rummer en lang række kvaliteter, og det anbefales at igangsætte udarbejdelsen af lokalplanforslag og kommuneplantillæg på baggrund af det fremsendte materiale. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg skal før vedtagelsen i mindst 8 ugers offentlig høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i gangsættes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Anders Drachmann (C) foreslog, at det indarbejdes i kommuneplan og lokalplan, at ingen dele af Hotel Marienlysts byggeri kan omdannes til bolig hverken til helårs- eller sommerbolig. Udvalget anbefaler indstillingen og Anders Drachmann (C) s forslag.

15 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Endelig vedtagelse af lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør, samt tillæg nr. 17 til Helsingør Kommuneplan 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 08/687 Byrådet Lkp 1127.pdf Indledning/Baggrund Byrådet vedtog den 28. april 2014 at offentliggøre forslag til lokalplan 1.127, tillæg nr. 17 samt afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Forslagene har været offentliggjort fra den 6. maj til den 1. juli Der er ikke kommet bemærkninger til afgørelsen om miljøvurderingen. 1. Lokalplanens baggrund Den selvejende institution Birkebo III ønsker at opføre ca. 40 ældreboliger som almene seniorboliger. Foreningen Dalen, der består af potentielle lejere til projektet omfattet af lokalplanen, ønsker at etablere et seniorbofællesskab for selvhjulpne beboere over 50 år, hvor man er fælles om interessen for at indgå i et aktivt socialt liv, baseret på frivillighed. 2. Tidligere politiske beslutninger Advokaterne Arup & Hvidt har på vegne af Den selvejende Ældreboliginstitution Birkebo III fremsat principandragende vedr. et seniorbofællesskab på 40 boliger som almene ældreboliger. Andragendet blev ikke fremmet som budgetønsket i forbindelse med vedtagelsen af budget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev projektet fremsat som anlægsønske, men blev ikke vedtaget, sagen blev efterfølgende taget op igen på Økonomiudvalgets møde den Beslutninger i Økonomiudvalget den 21. oktober 2013: Johannes Hecht-Nielsen (V), Per Tærsbøl (C) og Jens Bertram (C) kan ikke anbefale en principgodkendelse til opførelse af boligprojekt Dalen. Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O) og Allan Berg Mortensen (Ø) anbefaler en principgodkendelse til opførelse af boligprojekt Dalen, herunder at der efterfølgende i forbindelse med godkendelse af skema A meddeles tillægsbevilling til at indskyde grundindskudskapital, svarende til 10 % af byggesummen. Bente Borg Donkin (F) indstilling vil foreligge til Byrådets behandling af sagen. Beslutninger i Byrådet den 28. oktober 2013: Ikke til stede: Tom Pedersen Birgitte Ljunggreen Rasmussen erklærede sig inhabil.

16 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 16 Spørgsmålet blev bragt til afstemning. For stemte A (6), L (1 Jan Ryberg). Imod stemte Fuat Yalan (TL), F (3), L (1 Malene Carmel), V (4), O (2), C (3), Per Slot (HB). Ø (1) og Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) undlod at stemme. Et flertal af Byrådet A (6), Fuat Yalan (TL), Ø (1), L (1 - Jan Ryberg), O (2), F (1 Birgitte Rasmussen) og Per Slot (HB) godkendte en principgodkendelse til opførelse af boligprojekt Dalen, herunder at der efterfølgende i forbindelse med godkendelse af skema A meddeles tillægsbevilling til at indskyde grundindskudskapital, svarende til 10 % af byggesummen. Imod stemte F (3), L (1 - Malene Carmel), V (4) og C (3). Beslutninger Ejendoms- og Miljøudvalget den 19. december 2013: Udvalget besluttede at meddele principiel godkendelse til det foreliggende projekt som grundlag for udarbejdelse af en lokalplan, på vilkår af, at følgende bearbejdes yderligere i forhold til: 1. Beplantning og belægninger, 2. parkering og vejforhold, samt 3. bebyggelsens gangarealer og terrasser m.v. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den : Til mødet havde Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstillet at godkende forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg med henblik på offentliggørelse, samt at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering. Ikke til stede: Morten Westergaard Philip Læborg (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Anders Drachmann (C), Philip Læborg (C), John Calberg (C) og Johannes Hecht-Nielsen (V) undlod at stemme. Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefalede indstillingerne. Beslutninger Økonomiudvalget den : Ikke til stede:henrik Møller For Henrik Møller (A) var Gitte Kondrup (A) mødt. Borgmesteren orienterede om reglerne om anvisningsret, jf. lov om almene boliger. Økonomiudvalget anbefaler indstillingen fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Beslutninger Byrådet den : Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Retsgrundlag Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013). Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). Relation til vision og tværgående politikker Der ønskes etableret et seniorbofællesskab for selvhjulpne beboere over 50 år, hvor man er fælles om interessen for at indgå i et aktivt socialt liv, baseret på frivillighed. Konceptet er sammen med de foreslåede bygningsmæssige rammer i tråd med målene i Helsingør Kommunes ældrepolitik. Sagsfremstilling

17 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget 1. Lokalplanens formål og indhold Mødedato Side 17 Det er lokalplanens formål at muliggøre den nye ældreboligbebyggelse, at fjerne muligheden for at etablere tagboliger på Hellebos treetagers blokke samt at fastholde den samlede bebyggelses haveanlæg. Lokalplanområdet rummer i dag boligbebyggelsen Hellebo Park med i alt 226 boliger og Plejecentret Birkebo med ca. 70 boliger og fællesfaciliteter. Den nye seniorbolig-bebyggelse placeres på et areal, der i dag er anlagt som parkeringsareal og hertil rummer containere for bebyggelsernes viceværtfunktion. Den nye lokalplan afløser den eksisterende lokalplan vedtaget i 2004, der bl.a. muliggjorde tagboliger ovenpå Hellebos treetagers blokke og udvidelser af plejecentret Birkebo. Udvidelserne af plejecentret har fundet sted, mens tagboligerne ikke er realiseret, og det er ejerens ønske at lade byggeretten herfra indgå i arealet for den nye bebyggelse. Der ønskes opført ca. 40 seniorboliger i den nye bebyggelse. Det gennemsnitlige boligareal inkl. fællesfaciliteter er ca. 110 m 2, med boligstørrelser der spænder fra ca. 70 m 2 op til 115 m 2. Lokalplanområdet udlægges til helårsboligformål, samt for Birkebos vedkommende til plejeboliger. Parkeringsarealet, der nedlægges i forbindelse med opførelse af ny bebyggelse, indeholder i dag ca. 30 pladser. Når den nye bebyggelse er opført dækkes parkeringsbehovet for Birkebo og den nye bebyggelse samlet i kælder/parterreetage til den nye bebyggelse (i alt ca. 50 p- pladser). Der er hertil mulighed for at etablere et udlæg på i alt 45 pladser langs adgangsvejen til bebyggelsen. Disse pladser var også udlagt i den tidligere lokalplan 1.103, men er aldrig etableret. Containerarealet placeres langs Birkebos nordfacade. 2.- Indsigelser og bemærkninger I indsigelsesperioden har vi modtaget følgende indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslaget: 1. Gerda Hedlund (GH), Hellebo Park 33, 1.tv. GH skriver, at beboerne ikke har noget imod, at der bliver bygget, men er imod at kommunen skal poste penge i byggeriet. Hun vil hellere have, at kommunen bruger penge på plejehjem, rengøring og hjælp til dem, som ikke kan klare det i hjemmet. Kommentar fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Spørgsmålet om finansiering af byggeriet har ikke relation til selve lokalplanlægningen. 2. E/F Gl. Hellebækvej 68A-B v/ejerne Susanne og Steen Milandt, Ann og Michael Jurs. Indsigelsen omhandler muligheden for at etablere 45 nye p-pladser i området. Indsigernes ejendom vil falde i værdi, når der bliver udsigt til parkeringspladser i stedet for et grønt område som i dag. Oversigtsforholdene i forhold til den vestlige række parkeringspladser kan skabe problemer /ulykker, når man kommer kørende ad Gl. Hellebækvej, der er en blind vinkel. Parkeringspladserne ligger tæt ved skel til indsigernes ejendom, vejbelysning og motorstøj og lys fra bilerne vil blive et problem.

18 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 18 Der spørges til, hvor fortovet vil blive anlagt. Parkeringspladserne ligger langt væk fra den nye bebyggelse og vil derfor blive brugt af besøgende til Konventum og Helsingør Hallen. Indsigernes huse er fra 1970 og har sammen med Hellebo Park og Birkebo altid ligget i et naturskønt område, etableringen af de 45 parkeringspladser vil være med til at ødelægge den smukke udsigt fra indsigernes boliger. Det foreslås at anlægge de nye parkeringspladser ved den nye bebyggelse ind mod skellet til Konventum. Kommentar fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: De illustrerede 45 parkeringspladser langs adgangsvejen er alene en arealreservation et udlæg til parkeringspladser, der er ikke noget krav om, at disse pladser skal etableres i forbindelse med det nye byggeri, men de kan etableres senere, hvis behovet skulle opstå. Arealreservationen til p-pladserne langs adgangsvejen er ikke ny, den er en videreførelse fra den forrige lokalplan. I forhold til at bryde mindst muligt ind i områdets herlighedsværdier, de store parklignende friarealer til bebyggelserne, er det Center for Kultur, Idræt og Byudviklings vurdering, at parkeringsudlægget bør placeres langs adgangsvejen til bebyggelsen. Det foreslåede areal langs skel ind mod Konventum er ikke tilstrækkeligt til at rumme parkeringsudlægget og skærmende hækbeplantning. Et etableret parkeringsareal placeret her ville komme til at ligge endog meget tæt op ad facaden til den nye bebyggelse. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderer, at selv med de pladser, der forsvinder, når parkeringsarealet bebygges, er der tilstrækkelig kapacitet til at dække det aktuelle parkeringsbehov for Hellebo Park på bebyggelsens interne veje og parkeringsarealer samt i garagerne. Parkeringspladserne til Birkebo og til den nye bebyggelse placeres i underetagen til bebyggelsen. Forholdene omkring oversigt og evt. behov for fortov vil blive taget op, såfremt der skulle blive behov for at etablere de 45 pladser eller en del dem. Pladserne skal, såfremt de etableres, kranses på tre sider af en bred bøgehæk-beplantning (der står med blade hele året) tilsvarende områdets eksisterende brede hække og i en højde af 1,2 m, således at generne fra billygterne begrænses. 3. Hanne Nielsen og Birgit Kanne (HN og BK), Hellebo Park hhv. 7, 2.tv og 5, 1.tv. HN og BK skriver, at beboernes herlighedsværdier vil blive voldsomt berørt pga. de 45 udlagte p-pladser langs adgangsvejen til bebyggelsen. Trafikken og luftforureningen i bebyggelsen vil blive væsentligt øget. HN og BK undrer sig over det store antal udlagte pladser og de henstiller til, at pladserne først etableres, når det er absolut nødvendigt. HN og BG foreslår, at der i stedet udlægges maks. 20 pladser, og at de placeres, hvor der er til mindst mulig gene for beboerne. Kommentar fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Se de to første afsnit af centrets kommentar til indsigelse nr Lily Mikkelsen (LM), Hellebo Park 2. LM er imod anlæggelse af parkeringsbåse på adgangsvejen, der passerer hendes hus. Vejen er lille og i dårlig stand og det vil give en masse gener i form af støj og forurening for rækkehusenes beboere.

19 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 19 Kommentar fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Se de to første afsnit af centrets kommentar til indsigelse nr Ruth Olsen (RO), Hellebo Park 6. RO påpeger, at adgangsvejen til Hellebo er meget lille og i dårlig stand og mere trafik på vejen vil blive generende. Det er et skønt område, som vil blive ødelagt med mere trafik og en masse parkeringspladser, og det vil ikke være kønt at se på. Kommentar fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Se de to første afsnit af centrets kommentar til indsigelse nr Tilføjelse og ændring til lokalplanforslaget I samarbejde med Forsyning Helsingør foreslår Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at der i lokalplanens redegørelse tilføjes et afsnit: Kabler og ledninger i jorden Ejere og bygherrer skal selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst, men skal respekteres som var de tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden projekteringsarbejder påbegyndes. Det kan f. eks dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV - kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Forsyning Helsingør gør opmærksom på, at de nedgravede affaldscontainere, vist på kortbilag 2 og 3, er placeret ovenpå en vandstikledning. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling foreslår at flytte containerne til en placering i det brede hækareal, der omkranser Birkebos affaldsgård, umiddelbart syd for den nuværende placering. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør samt tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de under sagsfremstillingens afsnit 3 foreslåede tilføjelser og ændringer om kabler i jorden og omplacering af nedgravede containere. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Indstillingen anbefales med den ændring, at tilføjelser og ændringer om Kabler og ledninger i jorden udgår.

20 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Lokalplanforslag og kommuneplantillæg nr Borupgårdcentret Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/9622 Byrådet Bilag 1.Lokalplanforslag nr og kommuneplantillæg nr. 14- Borupgårdcentret Bilag 2. Miljøscreeningsskema Indledning/Baggrund Politisk behandling. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget godkendte den 15. januar 2014 grundlaget for forslag til lokalplan for en om- og udbygning af Borupgårdcentret. Projektets disponering, omfang og arkitektoniske hovedtanke var beskrevet i det prospektmateriale, der ledsagede sagen. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget : Et enigt udvalg besluttede, 1. at helhedsplanens bebyggelsesplan for Borupgårdcentret vedtages som grundlag for at udarbejde et lokalplanforslag. 2. at der under udarbejdelsen af lokalplanen arbejdes videre med at sikre, at boligerne bliver attraktive, klimarigtige familieboliger, herunder at udearealerne og adgangsforholdene detaljeres nærmere, og at der arbejdes videre med at sikre at boliger og butikker fremstår i en sammenhængende moderne arkitektur 3. at trafikforholdene i lokalplanforslaget afklares og beskrives, således at tilkørsel, parkering og adgang for gående og cyklende opleves overskuelig og sikker. På baggrund heraf har Center for Kultur, Idræt og Byudvikling i samarbejde med bygherre og dennes rådgivere udarbejdet forslag til lokalplan samt forslag til kommuneplantillæg. I februar 2012 indkaldte Helsingør Kommune ideer og forslag fra offentligheden til et projekt, der ikke blev gennemført. Projektet var betydeligt større end det aktuelle. Derfor vurderes det, at kommunen ikke er forpligtet til at indkalde ideer og forslag efter Planlovens 23C til det aktuelle projekt. Sagen forelægges således med henblik på offentliggørelse af lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg. Sagen rummer ligeledes beslutning om, ikke at foretage miljøvurdering. Retsgrundlag Lov om planlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 Lov om Miljøvurdering af planer og programmer jfr. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 Relation til vision og tværgående politikker En revitalisering af Borupgårdentret kombineret med opførelse af en række attraktive, stationsnære boliger vil bidrage til at øge områdets attraktivitet for familier, der ønsker at bosætte sig i området. Projektet understøtter således Vision 2020.

21 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Sagsfremstilling Mødedato Side Eksisterende forhold Det eksisterende Borupgårdcenter rummer en enkelt discountbutik og en række mindre erhvervslejemål. Der har gennem flere år været ønske om en om- og udbygning af centret. Centret fremstår i dag nedslidt og utidssvarende. Parkering til det eksisterende center er på nabomatriklen umiddelbart mod øst (vejmatrikel). 2. Aflysning af eksisterende lokalplan Den nye lokalplan afløser den eksisterende byplanvedtægt 15 fra 1975 på de arealer, der er omfattet af lokalplanen. 3. Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål, at give mulighed for nedrivning af eksisterende centerbyggeri og udvikling af området til centerformål i form af detailhandel (dagligvarer og udvalgsvarer), liberale erhverv og boliger. 4. Bebyggelsens omfang og disposition Bebyggelsen i enhed 1 har et samlet maksimalt bebyggelsesareal på m² og består i stueplan af to dagligvarebutikker på henholdsvis 1000 m² og 800 m² og to mindre udvalgsvarebutikker, i alt max m². Oven på butikkerne kan der etableres terrassehuse, hvor højeste punkt er i seks etagers højde, som fastlagt på lokalplanens bilag. Der må maksimalt indrettes i alt 28 boliger med et samlet areal på højst m². Bebyggelsen er lagt tæt på skel mod nord og vest, med parkeringsareal mod sydøst. I enhed 2 er der mod sydøst (hjørnet af Rønnebær Allé og Nørrevej) vist et udlæg til liberalt erhverv på ca m². Dette udlæg illustrerer en mulig placering af et større samlet byggeri til kontorarbejdspladser, som områdets stationsnære beliggenhed giver mulighed for. 5. Bebyggelsens højder og arkitektur Boligerne ligger således, at højden trappes op fra til max. 6 etager centralt i bebyggelsen. De enkelte boliger har private og fælles udearealer på taget af de underliggende butikker eller boliger. Arkitektonisk tilstræbes det med lokalplanen at skabe en levende bebyggelse, der dels udviser respekt for den omliggende bebyggelse og terræn og dels bidrager til en arkitektonisk fornyelse af området. Taghaverne, de begrønnede flader og den terrasserede form skal medvirke til at opbløde volumenet og skabe oplevelsen af en samling individuelle, attraktive boliger fremfor en almindelig etageejendom. 6. Adgangsforhold Butikkerne har kundeadgang fra parkeringspladsen, og varelevering via separat indkørselsvej fra Nørrevej vest for bebyggelsen. Boligerne har to adgange fra fortovsarealet langs butikkerne, en i den sydlige blok og en i den nordlige blok. Der er stiadgang fra stien vest for centeret nord om centeret. Der er stiadgang fra Nørrevej til fortovet langs butikkerne. For at trafikken til det udvidede center kan afvikles på tilfredsstillende vis, omfatter projektet tillige etablering af en venstresvingsbane på Nørrevej. 7. Parkeringsforhold

22 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 22 Der etableres en parkering med 57 pladser umiddelbart sydøst for butikkerne. Der skal til projektet etableres 120 p-pladser, hvoraf ca. halvdelen ligger på den offentlige parkeringsplads. I forbindelse med evt. Senere bebyggelse i enhed 2, vil der blive udlagt de nødvendige parkeringspladser i tilknytning hertil. 8. Terræn Terrænet falder næsten fire meter fra nordvestlige hjørne af grunden til det sydøstlige hjørne. Bebyggelsens gulvkote er lagt cirka 2 meter under terræn i det nordvestlige hjørne, således at der kan etableres adgang fra fortovet langs butikkerne. Mod stien nord for bliver den lukkede butiksbagside således lavere. 9. Kommuneplantillæg nr. 14 Den gældende tekst i kommuneplanramme 1.C.66 var udformet på baggrund af de tidligere planer, om et langt større byggeri. Rammebestemmelserne tilrettes dette. Bestemmelsen om et mindste antal P-pladser i hele kommuneplanrammen udtages, da det er mere hensigtsmæssigt, at parkeringsbehovet fastlægges konkret i lokalplaner på baggrund af bl.a. Helsingør Kommunes parkeringsnormer. 10. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der, såfremt det er relevant, redegøres for planens miljømæssige indvirkning. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplanen er det vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af lovens bilag 3 og 4, fordi planen omhandler byggeri indenfor samme område som det hidtidige center byggeriet med sin terrasserede form er trukket tilbage fra kysten byggeriets volumen oplevet fra Øresund underordner sig de bagvedliggende boligområders (f.eks. Vapnagårds) dimensioner der ikke i eller i nærheden af området er beskyttede natur-, kultur- eller landskabsværdier. På baggrund af screeningen vurderes det, at udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering ikke er nødvendig, da planen ikke vil få negativ indvirkning på miljøet. Afgørelsen om miljøvurderingen offentliggøres samtidig med lokalplanforslaget. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering. 2. at forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr. 14 godkendes med henblik på offentliggørelse. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den

23 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Ikke til stede: John Calberg Mødedato Side 23 Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Indstillingerne anbefales. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog, at det inden byrådets behandling af sagen undersøges, om det kan indskrives i lokalplanforslaget og dermed sikres, at ejeren alene bygger det fulde byggeri og således ikke eksempelvis nøjes med at bygge en dagligvarebutik og ikke resten af byggeriet.

24 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Reviderede cykelprojekter (frigivelse af rammebeløb) Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1176 Byrådet Ansøgning om anlægsbevilling - cyklisthandlingsplan august 2014.doc Indledning/Baggrund Den 24. marts-2014 vedtog byrådet at frigive kr til cyklisthandlingsplanen. Budgettet for flere af de beskrevne projekter var afhængig af puljestøtte, som der på daværende tidspunkt var blevet ansøgt om ved Region Hovedstaden og Vejdirektoratet. Nu er der kommet svar fra begge puljer. Region Hovedstadens Cykelpulje valgte at give støtte til Cykelteket. Støtten udgør 60 % af Cykeltekets opstartsbudget på kr (Region Hovedstaden: kr Helsingør Kommune: kr ) Vejdirektoratets Cykelpulje valgte at give støtte til en dobbeltrettet cykelsti på Skindersøvej. Støtten udgør 40 % af den dobbeltrettede cykelstis budget på kr (Vejdirektoratet: kr Helsingør Kommune: kr ) Desværre valgte ingen af puljerne at give støtte til en cykelsti på Lappen, hvorfor planen og budgettet til cyklisthandlingsplanens projekter i 2014 skal revideres. Retsgrundlag Intet at bemærke. Relation til vision og tværgående politikker Handlingsplan for trafik og miljø 1996: o o side 8, Utryghed: Manglende cykelstier nævnes på Lappen. Cykelstier mindsker sammen med kampagner mv. utrygheden for skolebørn og deres forældre, således at flere vælger at cykle til skole. Side 20, Hovedstier: Lappen, vurderes som en del af hovedstinettet og fremstilles derfor som påtænkte anlæg. Cyklistplan 2010: o o o side 17 og 27, Sikrere skoleveje. Helsingør Kommune vil arbejde med at forbedre skolevejene, således at flere børn vælger cyklen som transportmiddel. side 23, Cykelstinettet/Et prioriteret hovedrutenet: Lappen vurderes som primær planlagt forbindelse i et prioriteret cykelrutenet. Side 28 og 29, bæredygtig transport/information og kampagner. Der skal satses på at få cyklen til at indgå som en mulig løsningsmodel for borgerenes meget forskellige behov som den fleksible medspiller til kombinationsrejser og lignende. Samtidig skal dialogen med kommunens borgere omkring fremme af cyklisme styrkes.

25 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Strategikort TM 2014: Mødedato Side 25 o o o Tryg og sikker infrastruktur: Vi er med til at sikre trygge og sammenhængende stisystemer og veje ved intelligent planlægning og fokus på optimal vedligeholdelse. Vi skaber rammer for god kollektiv trafik og gode muligheder for at fremme anvendelse af aktive transportformer både lokalt og regionalt. Spændende uderum:vi skaber rammerne for udvikling af spændende og udfordrende uderum til fordel for både borgere - børn, handlende, erhvervslivet, kulturelskere og turister. Tættere på det grønne: Vi fremmer udnyttelsen af vores grønne omgivelser ved at pleje de eksisterende og gøre nye områder tilgængelige og attraktive. Sundhedspolitk : o o Side 5, Fokusområder/mål: Fokusområde1 Fysisk aktive uderum. Borgerne skal have let adgang til at være fysisk aktive udendørs i skov, by, på strand og torve. Det vil kommunen gøre ved, at 1) sikre trygge og sammenhængende gangog cykelstier 2) sørge for optimal vedligeholdelse af stisystemerne 3) tilbyde information om kommunale tilbud ved brug af digitale løsninger, tydelig skiltning m.m. Klimapolitik 2010: o o Side 8, By og planlægning: Helsingør Kommunes strategi for at nå målene er at: Fokusere på klima og helhedsorientering i alle relevante planer i kommunen og på tværs af traditionelle forvaltningsopdelinger. For eksempel skal de fleste boligområder så vidt muligt have skoler, indkøbsmuligheder, grønne områder og arbejdspladser indenfor cykel- og gåafstand. Side 9, Grønnere transport: Transport udgør en væsentlig del af CO2- udledningen fra Helsingør Kommunes geografiske område. Udledningen stammer hovedsageligt fra privat bilkørsel og fra færgetrafikken. Målsætning for klimaarbejdet på transportområdet er, at: Helsingør skal være en attraktiv og tryg cykelkommune med en veludbygget infrastruktur til cykling og cykelparkering. Udbrede grøn transport og nedsætte den samlede udledning på transportområdet med en fjerdedel i forhold til Sagsfremstilling Ved frigivelsen af rammebeløbet til cykelprojekter 2014 den 24. marts 2014 blev følgende projekter vedtaget: 1. Cykelsti på Lappen Cykelstien ville indgå som en del af et tværkommunalt projekt om at skabe en National Cykelrute langs nordkysten. 2. Cykeltek Et Cykeltek vil give alle borgere mulighed for at prøve en cykel, som potentielt kunne ændre deres transportvaner og skabe flere private cykelinvesteringer.

26 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Skiltning af national cykelrute 9 og ny lokal cykelrute 103 Da Cykelstien på Lappen ikke modtog puljestøtte er der desværre ikke budget til at gennemføre projektet fyldestgørende. I stedet foreslår Center for Teknik, Miljø og Klima at gennemføre Cykelteket samt skiltningen af cykelrute 9 og ny lokalrute 103. Satsning på cykelprojekter i 2015 Blandt anlægsønskerne for 2015 er: 1) Dobbeltrettet cykelsti på Skindersøvej kr (Vejdirektoratet: kr , Helsingør Kommune: kr ) 2) Afledt drift til Cykelteket kr Kommunen drager størst mulig økonomisk fordel af at satse på de to nævnte projekter, da de har modtaget puljestøtte. Da Lappen udgår som projekt i 2014, vurderes der at være et overskydende beløb på kr til cyklisthandlingsplanen i Dette beløb ønskes overført til den dobbeltrettede cykelsti på Skindersøvej og driften af Cykelteket i 2015, fordi det vil reducere omkostningen af anlægsønsket i 2015 for de to projekter. Økonomi/Personaleforhold De på budget 2014 på budgetområde 204 Park- og vejområde afsatte kr blev af Byrådet frigivet den Projektets samlede anlægsbudget for det tidligere frigivne rammebeløb (1.000 kr.) I ALT Udgift Indtægt Netto Således forventedes det samlede anlægsbudget i 2014 at blive: (1.000 kr.) Overførte midler fra Budget 2014 I ALT Udgift Indtægt Netto Likviditetsoversigt for projekter for bevilling i 2014 (frigivelse samt nuværende ansøgning om anlægsbevilling) Start Januar Februar Marts April Maj Juni Udgifter i (1.000 kr.) Kommunikation/Høring Juli August September Oktober 554 (-638) 455 November December 793 (-112)

27 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 27 Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at den ændrede plan for cyklisthandlingsplanens projekter i 2014 og den beskrevne nedjustering af beløbet for to anlægsønsker i 2015 forelægges til orientering. 2. at der gives en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på kr. til anlægsprojektet Cyklisthandlingsplan på budgetområde 204, Park og Vej. Beløbene søges samtidig frigivet. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Indstillingerne anbefales.

28 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Orientering fra Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/367 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C) Axeltorv afspærring med pullerter Kampergade/Bjergegade Der opsættes bevægelige pullerter ved Kampergade og Bjergegade. Modulvogntog Center for Teknik, Miljø- og Klima orienterede om sagen, der ligger til behandling i Vejdirektoratet. Havnegade 1. etape af projektet starter i oktober Det vil være hensigtsmæssigt at fortsætte projektets 2. etape i umiddelbar forlængelse af 1. etape. I forbindelse med igangsættelse af Skolen i Bymidten skal byrådet den 25. august 2014 drøfte muligheden for at andre projekter kan igangsættes i I budget 2015 indgår anlægsønske på 3,5 mio. kr. til etape 2 af Havnegade. Udvalget besluttede at søge om igangsættelse af dette projekt i Udgiften i 2014 vil udgøre 2 mio. kr. Den restende del af etape 2 på Havnegade færdiggøres i 2015 og udgør 1,5 mio. kr. Mørdrupvej ved Strandvejen - indsnævring af vejbanen Der har ikke været bemærkninger til indsnævringen af vejen fra Politiet, Movia eller andre. Tivolitog på offentlig vej Center for Teknik, Miljø og Klima orienterede om reglerne for tivolitog. Centret undersøger, hvordan andre kommuner har gjort, hvor der kører tivolitog på offentlig vej. Det gør der i f.eks. Slagelse, Skagen og København. Svingelport - internationalt projekt Europan 13. Som led i byudvikling af området ved Svingelport, havde Økonomiudvalget besluttet, at Helsingør Kommune skulle lade området indgå i den europæiske byplan- og arkitekturkonkurrence Europan 13. Konkurrenceforløbet, der strækker sig over 2 år, skulle starte i efteråret Nu har Dansk Arkitektur Center meddelt, at Kulturministeriet i år ikke har mulighed for at tilvejebringe de økonomiske midler, der skal til for at støtte Europan konkurrencen, og derfor ser Dansk Arkitektur Center sig nødsaget til at lukke projektet.

29 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Fodgængervejvisere Mødedato Side 29 Center for Teknik, Miljø- og Klima oplyste, at der opsættes 4 stk. fodgængervejvisere i Helsingør i den kommende tid. Old Irish Pub/Søstræde Center for Teknik, Miljø og Klima orienterede om status.

30 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Afgørelser i Statsforvaltning Hovedstaden, Natur - og Miljøklagenævnet, Ombudsmanden, m. fl. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/6978 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Afgørelse Statsforvaltningen - H P Christensensvej 54.pdf Afgørelse vedr. skrogrensning.pdf Afgørelse NMK Hornbækvej 482B.pdf Afgørelse NMK Nørregårdsvej 5A.pdf Afgørelse NMK ØsterbækSauntevej 104.pdf Afgørelse Fredningsnævnet Saronvej.pdf Afgørelse Fredningsnævnet Rørtangkilen.pdf Afgørelse Fredningsnævnet Strandvejen 218 B.pdf Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. Kulpladsen Natur- og Miljønævnets afgørelse vedr. Skolen i Bymidten Indledning/Baggrund Der foreligger følgende afgørelser til orientering: Retsgrundlag Byggelov og Planlov Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Statsforvaltningen Hovedstaden 1.1. Afslag på installation af langsomkørende elevator i ny bebyggelse på H.P. Christensens Vej (Lokalplan for Kongevejen 150) Statsforvaltningen Hovedstaden har givet Center for Teknik, Miljø og Klima medhold i afgørelse om afslag på dispensation til installering af langsomkørende elevator i ny bebyggelse på HP Christensens Vej Afslaget er givet med baggrund i Center for Teknik, Miljø og Klimas praksis hvor nyt byggeri skal overholde Bygningsreglementets bestemmelser om tilgængelighed. Statens vejledninger fastsætter at kommunen kun helt undtagelsesvist kan dispenseres fra tilgængelighedsbestemmelserne, og at en økonomisk begrundelse i sig selv ikke er tilstrækkelig til at meddele dispensation. Statsforvaltningen Hovedstaden finder ikke at Center for Teknik, Miljø og Klima har foretaget usaglig forskelsbehandling ved at dispensere ved ombygninger til brug af lifte. Center for Teknik, Miljø og Klima vurderer at ny bebyggelse altid har mulighed for at overholde bygningsreglementets bestemmelser. 2. Natur- og Miljøklagenævnet 2.1. Klage over tilladelse til skrogrensning i Helsingør Havn Center for Teknik, Miljø og Klima har givet midlertidig tilladelse til skibsrensning i Helsingør Havn, som Center for Teknik, Miljø og Klima har givet efter Miljøbeskyttelseslovens 28.

31 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 31 Miljø- og Naturklagenævnet har afvist klagen, da klager var Dansk Naturfrednings lokalafdeling i Helsingør, og lokale afdelinger af landsdækkende foreninger er ikke klageberettigede Stadfæstelse af Fredningsnævnets afgørelse på Hornbækvej 482B Den 21. maj 2014 stadfæstede Natur og Miljøklagenævnet Fredningsnævnets afgørelse om fjernelse af bålhytte, haveanlæg med flagstang og bibeholdelse af mindre sø i Gurre Sø fredningen Omgjort tilladelse til solcelleanlæg på Nørregårds vej 5A Den 17. juni 2014 ændrede Natur- og Miljøklagenævnet Center for Teknik, Miljø og Klimas landzonetilladelse til jordbaseret solcelleanlæg til et afslag. Et flertal i nævnet fandt at størrelse og placering talte afgørende imod en tilladelse Stadfæstelse vedrørende retablering af Østerbæk Sauntevej 104 Den 11. juli 2014 stadfæstede Natur og Miljøklagenævnet Center for Teknik, Miljø og Klimas afgørelse om påbud om retablering af en strækning af Østerbæk. Grundejer havde ulovligt opgravet bækken. 2.5 Lokalplan Boliger på Kulpladsen Den 15. juli 2014 har Miljø- og Naturklagenævnet truffet afgørelse i sag om Helsingør Kommunes miljøscreening af forslag til lokalplan Boliger på Kulgrunden. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Helsingør Kommunes afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan Boliger på Kulgrunden, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Helsingør Kommune. Kommunens afgørelse om endelige vedtagelse af lokalplan ophæves tillige. 2.6 Forslag til lokalplan Skolen i bymidten samt tillæg nr. 8 til kommuneplanen Den 14. juli 2014 har Miljø- og Naturkagenævnet truffet afgørelse i sag om Helsingør Kommunes miljøscreening af forslag til lokalplanforslag Skole i bymidten, samt tillæg nr. 8 til kommuneplan Natur- og Miljøklagenævnet hjemviser Helsingør Kommunes afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslaget til lokalplan Skole i bymidten med tilhørende kommuneplantillæg til fornyet behandling i Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan og tillæg nr. 8 til Kommuneplan for Helsingør Kommune ophæves. 3. Fredningsnævnet 3.1 Dispensation til kloak og stikledninger på Saronvej Den 23. marts 2014 gav fredningsnævnet Forsyning Helsingør dispensation til at lægge kloakledning og stikledninger i Saronvej. De gamle egetræer langs Saronvej er fredet og dispensationen blev givet på vilkår som sikrer træerne bedst muligt Dispensation til bibeholdelse af brønddæksel i Rærtangkilen Den 4. maj 2014 gav Fredningsnævnet Forsyning Helsingør dispensation til bibeholde et brønddæksel på vilkår i Rørtangkilen ved Flynderupgård. Vilkårene sikrede, at dækslet blev mindre synligt og et større del af marken kan dyrkes i overensstemmelse med fredningen Dispensation til fældning/beskæring af bøgetræer på Strandvejen 218B Den 5. juni 2014 gav fredningsnævnet dispensation til at fælde og beskære nogle gamle

32 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 32 fredede bøgetræer på kystskrænten Strandvejen 218B i Snekkersten. Træerne var dårlige og beskadiget i en grad, så de kunne knække eller vælte ned i huset. 4. Retten i Helsingør 4.1. Vedr. adgang til Gurre sø fra fiskerhus Ørsholtvej 35A Center for Teknik, Miljø og Klima påbød i 2007 ejeren af en ejendom at genetablere adgangen til Gurre Sø. Ejer påklagede afgørelsen til Natur og Miljøklagenævnet, som stadfæstede Center for Teknik, Miljø og Klimas afgørelse. Ejer anlagde sag mod Natur og Miljøklagenævnet, men tabte sagen ved Byretten i Helsingør. Ejer har nu anket sagen til Østre Landsret. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Orientering foretaget. Afgørelserne fra Natur- og Miljøklagenævnet vedr. lokalplan boliger på Kulpladsen og lokalplan Skolen i bymidten og tillæg nr. 8 til Kommuneplanen vedlægges referatet. Pkt. 2.5 og 2.6 i sagsfremstillingen drøftes på næste møde. Juridisk notat vedr. Skolen i bymidten sendes til Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer. Anders Drachmann (C) ønsker en redegørelse for administrationens proces for udarbejdelse af lokalplaner til næste møde.

33 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17301 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Kommende sager Møde Ressource- og affaldsplan 9. september 2014 Byggesagsstatistik for 2. kvartal september 2014 Benchmarking på byggesagsbehanding og 9. september 2014 behandlingstider Oversigt over afslag/tilladelser i 9. september 2014 byggesager i forhold til delegationsplanen Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Orientering foretaget.

34 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/251 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Opgravning i offentlig vej Anders Drachmann (C) ønsker en redegørelse for planlægning af opgravning i offentlige veje. Stubbedamsvej Anders Drachmann (C) ønsker en drøftelse på næste møde om dobbeltrettet cykelsti på vandsiden og fortov på landsiden. Planlægning af dagligvarebutik i Kvistgård Peter Poulsen (A) spurgte, hvorfor planlægning af dagligvarebutik i Kvistgård starter i Økonomiudvalget. Administrationen oplyste, at det er fordi, der skal udarbejdes et kommuneplantillæg. Reklamecampingvogn på Vestre Stejleplads. Administrationen undersøger, om det er lovligt. Byggesager Tidslinje for processen i forskellige sagstyper gennemgås på et kommende møde.

35 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Forslag til bebyggelse på Gl. Strandvej 195 A-B i Espergærde. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/5422 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Bilag 1: Claes Høgly Indledning/Baggrund Anders Drachmann (C) har med af 15. august 2014 bedt om at få en sag om boligbyggeri på Gl. Strandvej 195 A + B på dagsordenen. Som bilag er vedlagt projektforslag fra Møllen Arkitekter v/ Claes Høgly, modtaget 25. juni Indstilling Sagen forelægges til drøftelse. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Sagen udsættes til mødet den 9. september Formanden, næstformanden og Center for Kultur, Idræt g Byudvikling afholder møde med bygherren inden næste møde.

36 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 36 Bilagsliste 3. Godkendelse af forslag til vandløbsindsatser i nye vandplaner ( ) 1. Bilag 1 forslag til Vandløbsindsatser (68557/14) 2. Bilag 2 Vandrådets statement (68558/14) 6. Rønnebær Allé 104, Helsingør - stillingtagen til igangsættelse af lokalplan for dagligvarebutik. 1. Bilag 1: Oversigstkort og projektskitser (72720/14) 2. Bilag 2: Byrådet 20. juni Udvikling af Cinemakarréen.pdf (72718/14) 7. Udbygning af Hotel Marienlyst - anmodning om opstart af planproces. 1. Bilag 1: PRojektmappe dateret (77785/14) 2. Landinspektørkontoret (72906/14) 8. Endelig vedtagelse af lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør, samt tillæg nr. 17 til Helsingør Kommuneplan Lkp 1127.pdf (71642/14) 9. Lokalplanforslag og kommuneplantillæg nr Borupgårdcentret 1. Bilag 1.Lokalplanforslag nr og kommuneplantillæg nr. 14- Borupgårdcentret (74316/14) 2. Bilag 2. Miljøscreeningsskema (75289/14) 10. Reviderede cykelprojekter (frigivelse af rammebeløb) 1. Ansøgning om anlægsbevilling - cyklisthandlingsplan august 2014.doc (76222/14) 12. Afgørelser i Statsforvaltning Hovedstaden, Natur - og Miljøklagenævnet, Ombudsmanden, m. fl. 1. Afgørelse Statsforvaltningen - H P Christensensvej 54.pdf (48508/14) 2. Afgørelse vedr. skrogrensning.pdf (61806/14) 3. Afgørelse NMK Hornbækvej 482B.pdf (76501/14) 4. Afgørelse NMK Nørregårdsvej 5A.pdf (76503/14) 5. Afgørelse NMK ØsterbækSauntevej 104.pdf (76509/14) 6. Afgørelse Fredningsnævnet Saronvej.pdf (76505/14) 7. Afgørelse Fredningsnævnet Rørtangkilen.pdf (76506/14) 8. Afgørelse Fredningsnævnet Strandvejen 218 B.pdf (76507/14) 9. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. Kulpladsen (83950/14) 10. Natur- og Miljønævnets afgørelse vedr. Skolen i Bymidten (83948/14) 15. Forslag til bebyggelse på Gl. Strandvej 195 A-B i Espergærde. 1. Bilag 1: Claes Høgly (81097/14)

37 Bilag: 3.1. Bilag 1 forslag til Vandløbsindsatser Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 21. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 68557/14

38 Forslag til indsatsprogram Kommunerapport for: Helsingør Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.): Virkemiddel km/stk Enhedspris Kroner 2.4 Genslyngning (o6052_x) 0,

39 2.6 Udlægning af groft materiale (o6033_x) 0, Udskiftning af bundmateriale (o6052_x) 2, Udskiftning af bundmateriale (o6033_x) 0, Hævning af vandløbsbunden (o6033_x) 0, Hævning af vandløbsbunden (o6052_x) 0, Åbning af rørlagte strækninger A (ROS-402) 0, Åbning af rørlagte strækninger A (ROS-419) 0, Åbning af rørlagte strækninger A (ROS-403) 0, Pos. effekt ved 'fjern spærring' (o6033_x) 0 Sum Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler: Virkemiddel km/stk Enhedspris Kroner 2.4 Genslyngning 0, Udlægning af groft materiale 0, Udskiftning af bundmateriale 3, Hævning af vandløbsbunden 0, Åbning af rørlagte strækninger A 0, Pos. effekt ved 'fjern spærring' Sum

40 Indberetninger for Helsingør Kommune, som indgår i rammeregnskab(erne): Kommunens indberetning Økonomi (kroner) Okkerrenseanlæg (stk) 0 Længde (km) 8,263 Spærringer (stk) 3 Bemærkninger til NST: (217) - o6052_x Pandehave å genslynges moderat fra udspring til st. ca Bund hæves gennem ellesump fra st. ca ca Bundmateriale udskiftes (uden bundhævning) langs landbrugsarealer og sommerhuse (fra st. ca. 800 til udløb i havet) (217) - ROS-402 Østerbæk åbnes nedstrøms Sauntevej og bunden hæves ca. 1-1,5 m for at skabe moderat fald under Sauntevej (og på resten af genåbningen). Rør under Sauntevej bibeholdes (ca. 20 m). Herved opnås et vandløb på kun 0,8-1,5 meters bredde, der ligger højt i terræn (217) - ROS-403 Skovlundebæk åbnes i forløb der er aftalt med bredejer (217) - ROS-419 Østerbæk har et lille gennemsnitligt fald (~3 promille) på dette rørlagte stræk under jernbane, men p.g.a. bagfald mellem nogle af brøndene åbnes rørlægningen for at opnå passage

41 Bilag: 3.2. Bilag 2 Vandrådets statement Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 21. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 68558/14

42 Fælles statement fra vandrådet i hovedvandopland 2.3 Øresund Arbejdet med forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger i vandråds-regi er nu afsluttet. Tre vigtige issues har været nøglen til dette statements tilblivelse: (1)Faglig indsigt, (2)god tone og gensidig respekt for synspunkter og holdninger samt (3)fælles lyst til at påvirke kommunalbestyrelsernes arbejde med vandplanerne. Det er på den baggrund, at sekretariatet for hovedvandopland 2.3 Øresund kan erklære at: Med undtagelse af Gribskov Vandløbslaug, er det et fælles vandråd (vandrådssammensætning vedlagt som bilag 1) i hovedvandopland 2.3 Øresund som hermed indstiller til kommunalbestyrelserne i oplandet, at tage følgende råd, forslag og kommentarer til efterretning i forbindelse med den politiske behandling af forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger jf. lov om vandplanlægning: Med de, i dette statement nævnte forbehold og kommentarer, tilslutter vandrådet sig kommunernes forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger. Vandrådet støtter op om, og opfordrer til, at de konkrete forslag og kommentarer fra vandrådets repræsentanter, der vedrører specifikke vandløb i oplandet, implementeres i de berørte kommuners forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger. De konkrete og vandløbsspecifikke forslag og kommentarer fra vandrådet omfatter følgende: Forslag fra Esrum Å-laug (vedlagt som bilag 2): Indsatser i Fønstrup Bæk og Esrum Å. Forslag fra Foreningen Naturparkens Venner (vedlagt som bilag 3): Indsatser i Øvre Mølleådal. Forslag fra Fredensborg Vandløbslaug (vedlagt som bilag 4): Indsatser i Dageløkkevandløbet, Langstrup Å, Grønholt Å, Usserød Å og Nivå. Forslag og kommentarer fra Nordsjællands Landboforening (vedlagt som bilag 5): Indsatser i Østerbækken og Pandehave Å. Kommentarer fra Friluftsrådet og Dansk kano og kajakforbund: Der ønskes plads til fortsat sejllads i vandløb. Friluftsmulighederne må ikke forringes.

43 Vandrådet opfordrer til tidlig, god og løbende dialog med berørte parter såfremt udmøntningen af de foreslåede indsatser skal realiseres. Vandrådet opfordrer kommunalbestyrelserne til at indtænke reduktion af spildevandspåvirkning i planlægningen af vandløbsindsatser. Kommunalbestyrelserne opfordres til at respektere grundejer- og afvandingsinteresser i forslagene til indsatsprogrammet. Ved frilægning af rørlagte strækninger, skal der i videst mulig omfang tages hensyn til de anvendelsesmæssige forhold efter frilægningen. Vandrådet ser meget gerne en fremtidig inddragelse i arbejdet med detailprojektering af indsatserne. Gribskov Vandløbslaug har ønsket at komme med en mindretalsudtalelse, og tager således ikke del i ovenstående. Mindretalsudtalelsen vil jf. 8 i BEK nr 121 af 07/02/2014 om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger, blive vedlagt kommunalbestyrelsernes beslutninger om forslag til indsatsprogrammet, når disse samlet indsendes til Naturstyrelsen. På vegne af vandrådet Sekretariatet for hovedvandopland 2.3 Øresund Bjørn Aaris-Sørensen, Gribskov Kommune

44 BILAG 1 Vandrådssammensætning i hovedvandopland 2.3 Øresund Organisationer Repræsentant Suppleant Foreningen af Vandværker i Danmark Søren Hvilshøj Jens Andreasen Danmarks Naturfredningsforening Michael Olesen Stig Rostgaard Bæredygtigt Landbrug Martin Nielsen Phillip Madsen Friluftsrådet Poul Erik Pedersen INGEN Dansk Ornitologisk Forening Lars Michael Løvstrøm Nielsen Carsten Michael Jørgensen Danske Kloakmestre Kristoffer Sindby Henning Lübcke Danmarks Sportsfiskerforbund Flemming Christensen Søren Messerschmidt Nielsen Dansk Skovforening Carsten Schlägelberger INGEN DANVA Bo Lindhardt Ellen Langfrits Fredensborg Vandløbslaug Mogens Kjær Petersen Jacob Evart Gribskov Vandløbslaug Thomas Larsen Enok Vestergaard Dansk Kano og Kajakforbund Vibeke Preisler Peter Engholm Esrum Å-laug Lars Brincker Søren Hansen Nordsjællands Landboforening Søren Hansen Kristian Rasmussen Farum Naturparks Venner Dan Rosbjerg Hans Hjordt Hansen

45 BILAG 2 VANDRÅDET Sekretariatet for Hovedvandopland 2.3 Øresund Att.: Bjørn Aaris-Sørensen Naturforvalter, cand.scient. Gribskov Kommune, Center for Bolig, Vej og Vand Rådhusvej Helsinge Den 23.maj 2014 Forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger Introduktion På et møde i sommeren 1986 aftalte Fiskeringen og det tidligere Esrum Statsskovdistrikt, at der skulle oprettes et recirkuleret forureningsfrit klækkeri for ørred på Esrum Møllegård. Det resulterede i oprettelse af Esrum Å-Laug, som åbnede klækkeriet i det gamle Ålehus den 1. november samme år. Formålet med Å-Lauget har primært været opdræt af ca stk. ørredyngel årlig til udsætning af ørredyngel i Sjællandske vandløb med udløb i Øresund og Kattegat Distrikt 02 vandsystem Udsætningerne er baseret på moderfisk, som årligt indfanges af Esrum Å-Laug i Esrum Å ved Elbefiskning i perioden fra oktober til slutningen af november. Det skal bemærkes at udsætningsarbejdet i Esrum å allerede startede i 1974 med ørreder, som ikke stammede fra Esrums Å vandsystems egen ørredbestand, hvilket sandsynligvis har haft en negativ virkning på den oprindelige stammes genpulje, som dog er blevet genetableret med bistand fra DTU Aqua. Som en del af arbejdet har Å-Lauget i en periode fra 2002 til 2008 foretaget årlige registreringer af gydebanker og gennemført undersøgelser af gydningernes resultat ved undersøgelse af gydebankerne. Der er gennemført flere restaureringsprojekter med henblik på at forbedre den fysiske kvalitet og variation i Esrum Å: Man har på strækninger indsnævret vandløbsprofilet ved hjælp af strømkoncentratorer og udlægning af større sten i Ændring af faldforhold i 1990 og 1995 Endvidere er der etableret nye gydebanker og udlagt gydegrus i, 1987, 1990 og Det største projekt blev i 1991 udført ved Esrum Møllegård, hvor stemmeværket tidligere udgjorde en fiskespærring. Der er

46 etableret et 256 m langt omløb bestående af 11 mindre stryg med fald på 3 til 12 o/oo. Der er indbygget 5 hvilebassiner mellem strygene. I dag er der således fri fiskepassage mellem Øresund og Esrum Sø. I 2002 blev mølledammen tømt for sand. I efteråret 2013 blev der udlagt gydegrus i omløbet efter beluftning af gydebankerne. Samtidig blev der etableret en 17m ny gydebanke i Esrum Å lige neden for omløbets udløb i åen. I august/september 2014 forventer vi, at der udlægges gydegrus på 2 strækninger af ca. 10 m med ca. 10 m mellemrum i Bøgebirkerenden, og udlægning af gydegrus i Esrum Å umiddelbart opstrøms for tilløb af Bøgebirkerenden. Målet for al restaureringsarbejdet er en forbedring af gyde og opvækstområderne i vandløbssystemet, som grundlag for en selvproducerende ørredbestand. Fiskeringen og Å-Lauget har været med til at tage initiativ til og har deltaget aktivt i restaureringsarbejdet af Esrums Å vandsystem. Desværre strandede nogle af projekterne i forbindelse med kommuneomlægningen. Det var derfor meget positivt, da vi fik fornyet dialogen med Gribskov kommune i begyndelsen af 2013, omkring fortsættelse af restaureringsarbejdet. Vi hilser derfor initiativet omkring etableringen af Vandrådet velkommen, som en styrkelse af samarbejdet med de offentlige myndigheder om at forbedre forholdene i vandløbene i hovedvandopland 2.3 Øresund. Resumé Måske er der nogen der spørger sig selv, hvorfor vi i Fiskeringen og Esrum Å-Laug Har sat fisk ud siden 1974 Har drevet et klækkeri som kræver døgndrift året rundt Har elbefisket moderfisk og været med til bestandsanalyse Har optalt gydebanker og opmålt gydninger Har Lejet fiskevand og holder øje med det Har været aktive omkring restaureringsarbejde siden 1987 Det er fordi vi elsker naturen og vores passion er rene naturlige vandløb med en naturlig fauna og en rig selvreproducerende fiskebestand. Vi tror, at vi i samarbejde med myndighederne, andre interesseorganisationer og ikke mindst lodsejerne kan indfri politikkernes intentioner i vandplanerne og dermed gøre en forskel for naturen i Danmark for alle naturelskere for lystfiskerne

47 for lodsejerne ved at øge herlighedsværdien af deres ejendom Vi forslår følgende prioriteter: 1. Prioritet: Restaurering af Esrum Å s vandsystem 2. Prioritet: Maglemose Å 3. Prioritet: Søborg Kanal ved Saltrup 4. Prioritet: Nive Å 5. Prioritet: Højbro Å Efter kontakt med Carsten Ryby fra Nive Å Lystfiskerforening og med Flemming Christensen fra Helsinge Sportsfiskerforening, har vi konstateret, at de dækker prioritet 2 til og med 5. Vi behandler derfor kun prioritet 1 i det efterfølgende. Prioritet 1: Esrum Å s vandsystem Esrum Å s vandsystem omfatter udover selve Esrum Å: Fønstrup Bæk (Esrum Sø) Omløbet ved Stenholt mølle Omløbet ved Esrum Møllegård Bøgebirkerenden Kjelsø Å Gurre Å Begrundelsen for, at vi stadig mener, at vandsystemet har en så høj prioritet er følgende: Vandplan , Hovedvandplan 2.3, Vandistrikt Sjælland Vandplanen skal sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder Miljømålet: god tilstand, inden udgangen af Vandmiljø Planerne skal forbedre hele Danmarks vandkredsløb for søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand, så vandet kan flyde rent og naturligt igennem det danske landskab. A: Skærpet målsætning I Esrum Å bør fredningsmæssige, naturvidenskabelige og lystfiskermæssige interesser sikres. Begrundelsen er, at smådyrsfaunaen er meget arts- og individ-rig med en meget alsidig vårfluefauna. Der knytter sig således store videnskabelige og undervisningsmæssige interesser til vandløbet. B1: Generel målsætning

48 Målsætningen anvendes for vandløb, hvor der allerede sker gydning, eller hvor det ved fornødne indgreb vil være realistisk at forvente gydning vil finde sted. Målsætningen anvendes også på vandløbsstrækninger, hvor der, som led i en af fiskeriministeriets godkendte udsætningsplaner foregår udsætning af ørred yngel. Forureningsgraden må ikke overstige Fv = II. (Viborg index). 1. Esrum Å er målsat med miljømål 1. : Høj Økologisk tilstand. 2. Esrum Å er klassificeres som værende i faunaklasse 7 (den højeste faunaklasse). 3. Esrum Å er målsat med skærpet målsætning A fra Esrum Sø til tilløbet af Gurre Å. 4. Gurre Å er målsat med generel målsætning B1. 5. Det er ikke uvæsentligt, at fokus er på ørredbestanden, da talrige undersøgelser viser, at den er en god bioindikator for hele vandløbets tilstand, og dvs. ikke bare for ørreden, men for den samlede fauna. 6. Det er vigtigt at sikre hele vandløbssystemet, da Esrum Å s fauna er meget sårbart overfor de store alge forekomster, der kan komme fra Esrum Sø på varme somre. Derfor indeholder forslaget også restaurering af Fønstrup Bæk, og supplerende foranstaltninger i Keldsø Å og Gurre Å. 7. Udsætningerne af ørredyngel i Sjællandske vandløb med udløb i Øresund og Kattegat Distrikt 02 vandsystem er baseret på moderfisk, som årligt indfanges i Esrum Å. Forudsætningen for det arbejde kan fortsætte er, at der fortsat bliver arbejdet på at skabe en forbedring af gyde og opvækstområderne i vandløbssystemet, som grundlag for opbygning af en selvproducerende ørredbestand. I Bilag: Økonomisk overslag findes et overslag over, hvad restaureringsarbejdet for Prioritet 1: Esrum Å s vandsystem vil koste. Overslaget angiver en samlet omkostning på ca ,00 kr. Forslag til supplerende vandløbsforanstaltninger 1. Fønstrup Bæk (Ros 2.3 o Virkemiddel 2.6) Nedstrøms Hillerødvej flader vandløbet ud og bunden er hovedsagelig sandet. Den nederste del af vandløbet til der, hvor omløbet starter, er afrettet med flad og blød sandbund og glatte kanter. På denne del er der få velegnede skjul og opvækstpladser for ørred. Vi anbefaler derfor: Udlægning af groft materiale på hele strækningen Der etableres en gydebanke på ca. 10 m på det øverste stykke. 2. Esrum Å: Umiddelbart nedstrøms for stemmeværket ved Esrum Sø (Ros Virkemiddel 2.6) Der er 3 fine gydebanker som anvendes, men de kan trænge til noget vedligehold.

49 Vi anbefaler derfor: En luftning af de eksisterende 3 mindre gydebanker At der udlægges gydegrus på ca. 25 m, dvs. på det eksisterende gydeareal 3. Esrum Å: Nedstrøms vejbroen på Frederiksværksvej (Ros Virkemiddel 2.6, 2.7 og 2.18) I forbindelse med en Elbefiskning sidst på året 2013, kunne vi konstatere at området er meget belastet af et lag på cm slam ovenpå en fast sandbund samt, at der overhoved ikke var fisk på strækningen. Vi anbefaler derfor: At bunden oprenses Udlægning af groft materiale uden der etableres egentlige gydebanker Evt. etablering af sandfang for at undgå ophobning af materiale i Mølledammen. 4. Esrum Å: Nedstrøms Esrum By fra Rishave Park til begyndelsen af Snævret Skov (Ros Virkemiddel 2.4 og 2.6) Strækningen er meget kanalagtig men med rimelig fast sand bund, som dog er belastet af vandpest. Ved Elbefiskning optages der moderfisk, men ellers er fiskebestanden meget sparsom. Vi anbefaler derfor: Oprensning af vandpest Udlægning af groft materiale uden der etableres en egentlig gydebanker Nænsom genslyngning, f.eks. ved brug af udlagte forhindringer i form af sten eller groft materiale som med tiden vil forme åen. 5. Esrum Å: Ved granskov tilhørende Skovkildegård (Ros Virkemiddel 2.6 og 2.18) Strækningen indeholder en række naturlige gydebanker som bruges flittigt, men som kræver noget vedligehold. Vi anbefaler derfor: Udlægning af gydegrus. Oprensning af okkerfang i granskov. / svarer til oprensning/etabering af sandfang 6. Esrum Å: Gl. restaureringsprojekt ved Ålykkegård (Ros Virkemiddel 2.6 og 2.7) Fjernelse af strømkoncentratorer på en strækning langs Ålykkegård. Det drejer sig om et Gl. restaureringsprojekt fra 1995, som har været negativ for fiskebestandene, og som er generende for vedligeholdelsesarbejder. Vi anbefaler derfor: Man kan forsøgsvis "piller lidt" og evaluerer resultatet

50 Supplere med udlægning af groft materiale uden der etableres egentlige gydebanker 7. Esrum Å: ca.10 m Opstrøms broen ved Snævret Skov ved Dragstrup ("ved Harald", Nyvangsgård) (Ros Virkemiddel 2.6) Det er oprindeligt et restaureret område som trænger til lidt vedligehold. Vi anbefaler derfor: Udlægning/beluftning af gydegrus 8. Esrum Å: ca.10 m Nedstrøms broen ved Snævret Skov ved Dragstrup (Ros Virkemiddel 2.6) I efteråret 2013 inspicerede vi åen sammen med DTU Aqua, og de anbefalede stedet som særlig velegnet til etablering af en gydebanke. Vi anbefaler derfor: Etablering af gydebanke på ca.17 m som foreskrevet af DTU Aqua 9. Esrum Å: Nedstrøms udløbet af Kelsø Å (Y-svinget) i stykket mellem de to næste betonbroer (Ros Virkemiddel 2.6) I efteråret 2013 inspicerede vi åen sammen med DTU Aqua, og de anbefalede stedet som særlig velegnet til etablering af en gydebanke. Vi anbefaler derfor: Etablering af gydebanke på ca. 17 m som anbefalet af DTU Aqua 10. Esrum Å: Neden for Rypevej og Tornsangervej i Dronningmølle (ved tennisbanen) (Ros Virkemiddel 2.6) Der er flere gydebanker som anvendes. Vi anbefaler derfor: Luftning af eksisterende gydearealer Reetablering af gydebanken neden for tennisbane med en ca. 17 m gydebanke Forslag til supplerende foranstaltninger af vigtighed for et samlet godt resultat Udover ovenstående foranstaltninger, som er inden for rammerne af Vandrådet s mandat, vil vi gerne påpege, at det giver mening at se Esrums Å s vandsystem som en helhed, hvorfor vi anbefaler, at man overvejer følgende supplerende foranstaltninger, som vi mener, er vigtige for et samlet godt resultat. 1. Esrum Å: Kelsø Å (Sideløb til Ros Virkemiddel 2.4 og 2.6) Umiddelbart er vandløbet karakteriseret som uden fiskermæssig interesse af DTU Aqua, men set i lyset af Esrum Å s sårbarhed overfor grønalge forekomster, kunne det alligevel give mening at undersøge om ikke den nederste del kunne restaureres og fungere

51 som opvækstzone for noget af den yngel, der vil komme fra de 2 gydebanker, som er beskrevet i punkterne ovenfor. Vi anbefaler derfor undersøgelse af mulighed for: Genslyngning? Udlægning af groft materiale uden der etableres en egentlig gydebanke? 2. Esrum Å: Gurre Å neden for vejbroen i Havreholm på Plejeltvej (Sideløb til Ros Virkemiddel 2.6) Der er gydebanke som anvendes. DTU Aqua anbefaler restaurering. Vi anbefaler derfor: Udvidelse af eksisterende gydeareal til en ca. 10 m gydebanke Udlægning af groft materiale ovenfor og neden for gydebanken uden der etableres en egentlig gydebanke 3. Esrum Å: Gurre Å oven for og neden for vejbroen i Villingerød på Villingerødvej (Sideløb til Ros Virkemiddel 2.6 og 2.7) Der er gydebanke som anvendes. DTU Aqua anbefaler restaurering. Vi anbefaler derfor: Oprensning af åen opstrøms vejbroen Udvidelse af eksisterende gydeareal til en ca. 10 m gydebanke Udlægning af groft materiale ovenfor og neden for gydebanken uden der etableres en egentlig gydebanke

52 Generelt om samtlige forslag til vandløbsforanstaltninger: De udvalgte strækninger har et pænt fald og en fast bund, som i stort omfang består af sand, grus og småsten, og er derfor særlig velegnet til restaurering. Restaurering af gydearealerne vil øge vandløbenes selvrensende effekt og optimere forholdene både for fiskene og dyrelivet i og omkring vandløbene. Restaureringerne vil sikre livsbetingelser for en selvreproducerende bestand af ørreder og dermed øge bestanden af opgangsørreder fremover i hele vandsystemet. Det samlede resultat af restaureringsarbejdet er derfor, at sårbarheden af Esrums Å s vandløbssystemet vil blive reduceret samtidig med, at herlighedsværdien for hele området vil stige og målsætningerne i vandløbsplanen bliver indfriet. Med venlig hilsen Lars Brincker På vegne af Fiskeringen og Esrum Å-Laug

53 Nr. Bilag: Økonomisk overslag Virkemiddel Valg af Type Vandområde, Ros nr., virkemiddel Type 1 Type 2 Type 3 Antal km ca. Pris 1. Fønstrup Bæk (Ros 2.3 o Virkemiddel 2.6) , , ,00 0, ,00 Esrum Å: Umiddelbart nedstrøms for 2. stemmeværket ved Esrum Sø (Ros Virkemiddel 2.6) , , ,00 0, ,00 Esrum Å: Nedstrøms vejbroen på , , ,00 0, ,00 3. Frederiksværksvej (Ros Virkemiddel , , ,00 0, ,00 2.6, 2.7 og 2.18) , , ,00 Esrum Å: Nedstrøms Esrum By fra Rishave Park til 4. begyndelsen af Snævret Skov (Ros , , ,00 0, ,00 Virkemiddel 2.4 og 2.6) , , ,00 0, ,00 5. Esrum Å: Ved granskov tilhørende Skovkildegård , , ,00 0, , (Ros Virkemiddel 2.6 og.19) , , ,00 Esrum Å: Gl. restaureringsprojekt ved Ålykkegård , , ,00 0, ,00 (Ros Virkemiddel 2.6 og 2.7 ) , , ,00 0, ,00 Esrum Å: ca.10 m Opstrøms broen ved Snævret Skov ved Dragstrup ("ved Harald", Nyvangsgård) (Ros Virkemiddel 2.6) , , ,00 0, ,00 Esrum Å: ca.10 m Nedstrøms broen ved Snævret Skov ved Dragstrup (Ros Virkemiddel 2.6) , , ,00 0, ,00 Esrum Å: Nedstrøms udløbet af Kelsø Å (Y-svinget) i stykket mellem de to næste betonbroer (Ros Virkemiddel 2.6) , , ,00 0, ,00 Esrum Å: Neden for Rypevej og Tornsangervej i Dronningmølle (ved tennisbanen) (Ros Virkemiddel 2.6) , , ,00 0, ,00 I alt ca.: ,00

54 BILAG 3 FORSLAG TIL VANDPLAN 2 INDSATSER I ØVRE MØLLEÅDAL fremsendt af Dan Rosbjerg, medlem af Vandråd 2.3 Øresund Natura 2000-området 139 omfatter den øvre del af Mølleådalen med vandløbene Hestetangs Å og Vassingerødløbet, de store søer Furesø, Farum Sø, Bastrup Sø og Buresø, adskillige moser samt løvskovene Ganløse Eged, Terkelskov og Frederiksdal Skov. Området omfatter af Habitatområde 123 og Fuglebeskyttelsesområde 109. Det øvre Mølleåsystem udspringer i Bastrup Sø og løber i tunneldalen herfra som Hestetangs Å til Farum Sø. Undervejs optages Vassingerødløbet fra nord som det vigtigste tilløb. Øvre Mølleåsystem har store naturmæssige, fredningsmæssige og rekreative interesser, og en betydelig vandplanindsats her vil derfor være yderst værdifuld.

55 Hestetangs Å med tilløbet Vassingerødløbet Placering af de fem vandplan-indsatser Der foreslås i Hestetangs Å 6 indsatser som led i Vandplan 2. Desværre giver betingelserne for vandplan 2 ikke mulighed for at foreslå indsatser i Vassingerødløbet, men mulighederne herfor omtales alligevel afslutningsvis, da det vil være oplagt at udvide bestræbelserne for at opnå et optimalt vandmiljø i den Øvre Mølleådal ved at medtage indsatser i Vassingerødløbet i en fremtidig Vandplan 3.

56 De 6 foreslåede indsatser i Hestetangs Å er: 1. Opstrøms Nyvangsvej; ROS nr. o5400_b; Virkemiddel nr. 2.4 Genslyngning over ca. 325 m. Pris: kr. 2. Nedstøms Nyvangsvej (Klevads Mose); ROS nr. o5400_b; Virkemiddel 2.4 Genslyngning over ca. 250 m. Pris: kr. 3. Ved Klevadshus; ROS nr. o5400_b; Virkemiddel nr. 2.8 Ca. 80 m nyt faunapassabelt stryg nedstrøms eksisterende rørunderføring. Pris: kr. 4. Opstrøms Kalkværksbro (vest for gammel mølledam); ROS nr. o5400_b; Virkemiddel nr. 2.8 Indsnævring af vandløbsbredden til ca. 1 m ved opfyldning med sten/grus over ca. 200 m. Pris: kr. 5. Ved Hestetangs Huse; ROS nr. o5400_b; Virkemidler nr. 2.4 og 2.8 Udjævning af stryg og genslyngning over ca. 400 m. Pris: kr. Det er væsentligt, at projektet udformes således, at bålpladsen ved Nedre Hestetangs Mølle ikke bliver berørt. 6. Opstrøms Gedevasebro; ROS nr. o8550; Virkemiddel nr. 2.4 Ny ca. 150 m lang åslyngning. Pris: kr. Pris i alt: kr.

57 For en nærmere beskrivelse af de 6 projekter henvises til de to rapporter Vandløbsrestaurering af Mølleåsystemet: og Restaurering af Hestetangs Å og Vassingerødløbet: I Vassingerødløbet, som ikke kan medtages her, foreslås flg. Indsatser under Vandplan 3: o Fjernelse af mindre faunaspærringer, herunder eksisterende Stemmebygværk o Etablering af reguleringsbygværk ved indløb til Langesø o Udgravning af nyt åløb mellem eksisterende skovsøer. o Nye mindre faunapassager ved etablering af tærskler og korte stryg nord for Hestetangshuse. Derudover ville det være meget ønskeligt at åbne den rørlagte del af Vassingerødløbet nord for Terkelskov, da det vil forbedre vandkvaliteten betragteligt i den del af løbet, der indgår i Natura 2000-området.

58 BILAG 4 Fredensborg Vandløbslav 22. maj 2014 Vandrådet for Hovedopland 2.3 Øresund Att. Bjørn Aaris-Sørensen Forslag til indsatsprogram for Fredensborg Kommune Fredensborg Vandløbslav foreslår følgende virkemidler for Fredensborg: Strækning o5633, Dageløkkevandløbet Indsats 2.4 Genslyngning 0,499km a kr/km Strækning ligger nordøst for Helsingørmotorvejen og vil udover de vandløbsmæssige forbedringer øge de landskabsmæssige værdier for området.

59 Strækning o8612-f, Langstrup Å Indsats 2.7 Udskiftning af bundmateriale 0,680km a kr/km Det drejer sig om st. 320 til1000, der ligger langs en skovstrækning.

60 Indsats 2.15 Etablering af træer langs vandløb 1,202km a kr/km Det drejer sig om st til 2002,udløb i Nivåen. Faldet på strækningen er ca 2 promille og er afvandingsmæsigt vigtig

61 Strækning o5648-x, Grønholt Å Indsats 2.7 udskiftning af bundmateriale 1,200km Det drejer sig om st til a kr/km

62 Strækning o86??-? Usserød Å Indsats 2.6 Udlægning af groft materiale 0,150 km a kr/km Det drejersig om strækning st til 7250 i et fredet område.

63 Indsats 2.15 Etablering af træer langs vandløb 0,744km a kr/km Det drejer sig om st 4931 til En strækning hvor der blev etableret dobbeltprofil i Strækningen er meget påvirket af afløb fra Usserød Renseanlæg og spildevandsoverløb pga. manglende bassinkapacitet.

64 Strækningo8612-c Nivå Indsats 2.15 Etablering af træer langs vandløb 1,250km a kr/km Strækningen fra udløb af Langstrup Å til Kongevejen (Åvænget). Beplantning på sydsiden så adgang sikres.

65 BILAG 5 Forslag og kommentarer fra Nordsjællands Landboforening Nordsjællands Landboforening bakker op om Helsingør Kommunes forslag til indsatser i Østerbækken Indsatser i Pandehave Å. Pandehave å er fint lille vandløb - dog med nogen sandvandring. Efter at have tilset en delstrækning af vandløbet vil jeg på vegne af NOLA foreslå flg. tiltag. Fra udspring til station ca. 800 ( opstrøms tilløb af grøft fra øst ) moderate genslyngninger og evt. bundhævning. Nedstrøms grøftetilløbet foreslås udlægning af gydegrus udvalgte steder, hvis der samtidig afgraves tilsvarende i bunden af vandløbet. En udlægning oven på nuværende vandløbsbund vil medføre nedsat vandhastighed og øgede sandaflejringer. Et sandfang på strækningen bør overvejes - dog efter aftale med lodsejerne. Venlig hilsen Søren Hansen, NOLA

66 Bilag: 6.1. Bilag 1: Oversigstkort og projektskitser Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 21. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72720/14

67 1.BE.4

68 Projektskitse - stueplan

69 Projektskitse 1. sal

70 Projektskitse fra syd

71 Projektskitse fra nord

72 Bilag: 6.2. Bilag 2: Byrådet 20. juni Udvikling af Cinemakarréen.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 21. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72718/14

73 Mødedato Side 1 Nr. : Udvikling af området ved Rønnebær Allé - Cinemakarréen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13387 Byrådet Cinemacenter Karéen - visionsforslag Indledning/Baggrund Ejendomsselskabet Jeudan har ved direktør Per W. Hallgren på møde den 12. maj 2011 med borgmesteren forelagt projektudviklingsforslag for området ved Rønnebær Alle, kaldet Cinemakarreen. Jeudan har gennem længere tid i samarbejde med arkitekt Torben Juul fra 1:1 arkitekter arbejdet med et forslag for det samlede område. Center for Kultur, Plan og Erhverv og den tidligere Tekniske Forvaltning har bidraget til arbejdet, og forskellige interessenter i området bl.a. Helsingør Gymnasium og de øvrige ejere i området har været inddraget i samarbejdet med henblik på at afdække hvilke behov og ønsker, der er til områdets udvikling. Hidtil har der dog ikke været konkrete projektforslag, der ville igangsætte en omdannelse af området. På baggrund af det fremlagte visionsforslag for området, ønsker Jeudan igangsat udarbejdelse af en lokalplan for hele eller dele af området. Jeudan ejer den største ejendom i området, indeholdende biograf, fitnesscenter mv. Retsgrundlag Planloven Relation til vision og tværgående politikker I den fremlagte vision for området er der taget udgangspunkt i kommunens vision, og i ønsket om at tiltrække flere borgere og arbejdspladser til kommunen. Den fremlagte vision bygger videre på byfortætningsprincipperne fra Plan 09 projektet. Sagsfremstilling Området ved Rønnebær Allé er i den eksisterende kommuneplan udlagt til erhverv ved rammerne E61 Haderslevvej, E62 Rønnebær Allé og E63 Rønnebær Allé 110. Området er som helhed udlagt til erhvervsformål med henblik på kultur-, fritids-, service- og kontorvirksomheder, liberalt virksomhed samt forretningsvirksomhed i tilknytning til de nævnte virksomheder. I området kan indpasses enkelte boliger samt en dagligvarebutik op til 1000 m². Bebyggelsen må ikke overstige 8,5 m og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 %. I dele af området må der kun ske udvidelse af bebyggelsen i begrænset omfang. For at udnytte muligheden for dagligvarehandel, skal der udarbejdes ny lokalplan for området. Jeudan ønskede som forudsætning for at videreudvikle sine ejendomme, at der blev skabt en samlet plan for området. I den forbindelse blev de øvrige ejere i området inviteret af Jeudan til et samarbejde om og medfinansiering af en samlet plan for området. Det endte dog med, at det alene blev Jeudan, som arbejdede videre med en sådan plan.

74 Mødedato Side 2 Denne plan i form af en vision blev fremlagt for borgmesteren på møde den Visionen indeholder omfattende udbygning af området med boliger, erhverv og service, i alt en total bebyggelse på knap m², heraf knap m² til boliger. I visionen indgår etableringen af en række byrum som vil binde området sammen med de omkringliggende uddannelsesinstitutioner (Den Internationale Højskole, Helsingør Gymnasium, Al-Irchad skolen samt Skolen ved Rønnebærallé) som er omkranset af store boligområder. Det fremgår af forslaget, Med udgangspunkt i kommunens vision for området vil området i fremtiden kunne indeholde uddannelsesinstitutioner, kultur- og fritdsaktiviteter, erhverv samt boliger. Helsingørs vision ønsker, at tiltrække de årige og skabe kreative vækstlommer i byen. Ovennævnte funktioner skal derfor ses i sammenhæng med dette ønske og den synergi der forventes at opstå, når man placerer dem i nærheden af hinanden. Det er ligeledes en del af visionen, at se området omkring havnen med en vinkel mod museer, koncerter mm, mens Småkagekaréen henvender sig mere bredt i fritidssegmentet i en unik kombination med uddannelsesinstitutioner, kreative erhverv og boliger Jeudan ønsker uanset, at det ikke pt. måtte være muligt at planlægge i sin helhed i overensstemmelse med den fremlagte vision, at få udarbejdet en ny lokalplan - som minimum for sin ejendom - med henblik på: etablering af en dagligvarebutik i selve Cinemakarréen en gennemskæring af ejendommen, således at det bliver muligt at skabe en langsgående stiforbindelse gennem området en ombygning af ejendommen i højden med mulighed for erhverv og boliger Center for Kultur, Plan og Erhvervs bemærkninger: Der er, som det fremgår, tale om en meget ambitiøs plan for området med en høj grad af byfortætning med bebyggelse visse steder op til 8 etager. Dette stemmer godt overens med byrådets ønske om fortætning af byen, men visionen vil med den nuværende Fingerplan 2007 ikke være mulig at realisere i sin helhed på grund af krav om stationsnærhed for kontorvirksomheder mv. over m². Der kan inden for den enkelte matrikel opføres eller tilbygges kontor mv. op til m². Derfor vil det ikke med de nuværende planmæssige rammer være muligt på baggrund af den fremlagte vision for området, at udarbejde en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, som ligger inden for rammerne for Fingerplan I kommunens høringssvar vedrørende debatoplæg om Fingerplanen er området fremhævet, som et de områder, som der ønskes en dialog omkring. Området er i dag kendetegnet ved et rodet og til dels forladt præg, men har klare udviklingsmæssige potentialer bl.a. begrundet i - store besøgstal (> besøgende om året til biograf, fitness m.v.) - planlægningsmæssig robusthed i forhold til anvendelser, bygningshøjder, arkitektur etc. - overvægt af ejendomme, der er modne til omdannelse, da de hidtidige funktioner er ophørt eller under afvikling - central beliggenhed i forhold til vejnettet, beboelsesområder og uddannelsesinstitutioner - varieret terræn med søer og træer Center for Kultur, Plan og Erhverv vurderer, at den foreslåede placering af en

75 Mødedato Side 3 dagligvareforretning centralt i området har nogle klare fordele som driver for udvikling i forhold til placeringer i periferien af området, hvor dagligvareforretningen ikke ville trække mennesker ind i selve området. Derfor vil det være oplagt at arbejde videre med Jeudans oplæg til udvikling af området. Det foreslås, at Helsingør Kommune derfor arbejder videre ad to planlægningsmæssige spor: 1. En lokalplan for den centrale del af området med henblik på etablering af en dagligvareforretning og fastlæggelse af et nyt sæt anvendelses- og bebyggelsesregulerende bestemmelser for den eksisterende ejendom på baggrund af Jeudans oplæg. 2. En masterplan for det samlede område, der tegner udvikling og udbygning på længere sigt og som samtidig skal give området en skarpere profil. Masterplanen vil desuden bidrage til, at tydeliggøre den måde Helsingør Erhvervsområde, Cinemakarréen, Svingelport og de øvrige udviklingsområder omkring Helsingør supplerer hinanden og tilbyder forskellige rammer og muligheder. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, 1. at der igangsættes en lokalplanproces for området 2. at det i processen afdækkes, hvor stor en del af området der skal omfattes af lokalplanen 3. at der for det samlede område påbegyndes udarbejdelse af en ikke-retlig bindende langsigtet masterplan. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingerne godkendt.

76 Bilag: 7.1. Bilag 1: PRojektmappe dateret Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 21. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 77785/14

77 IllustraƟon: Hotel Marienlyst set fra vandet med de nye Ɵlbygninger MARIENLYST

78 Historiske fotos Indhold 1...Illustra on af frem dige forhold set fra vandet 2...Indhold og historiske fotos 3...Eksisterende forhold 4...Geografisk placering 5...Situa onsplan 1: Synlighed Etageplaner 1: Tagterrasse 13...Snit 1: Øs acade 1: Sydfacade 1: Nordfacade 17...Overbygning 18...Soldiagrammer 19...View fra gården 2 MARIENLYST

79 Eksisterende forhold MARIENLYST

80 Helsingborg Marienlyst Kronborg Helsingør Marienlyst Kronborg geografisk placering 4 MARIENLYST

81 lbygning ny værelsesfløj lbygning situa onsplan 1:1000 MARIENLYST

82 SYNLIGHED Tilbygningen ligger diskret blandt hotellets andre knobskydninger. Fra stranden er Ɵlbygningen ikke synlig. Fra havet, frontalt på hotellet, dukker Ɵlbygningens kip op, og flugter i højde med det gamle badehotels højeste punkt. Befinder man sig på havet Nord for hotellet ligger hotellet og Ɵlbygningen skjult for skoven. Marienlyst set fra stranden. Tilbygningen kan ikke ses fra stranden. 6 MARIENLYST IllustraƟon af Marienlyst set frontalt fra vandet. Kippen fra Ɵlbygningnen flugter med de eksisterende bygninger

83 total antal værelser: 81 heraf handicapvenlige: 19 total bru oareal: 4113 m 2 antal værelser: 7 heraf handicapvenlige: 2 bru oetageareal: 324 m 2 stueplan 1:200 MARIENLYST

84 total antal værelser: 81 heraf handicapvenlige: 19 total bru oareal: 4113 m 2 antal værelser: 15 heraf handicapvenlige: 4 bru oetageareal: 713 m 2 1. sal 1:200 8 MARIENLYST

85 total antal værelser: 81 heraf handicapvenlige: 19 total bru oareal: 4113 m 2 antal værelser: 15 heraf handicapvenlige: 4 bru oetageareal: 713 m 2 etageplan sal 1:200 MARIENLYST

86 total antal værelser: 81 heraf handicapvenlige: 19 total bru oareal: 4113 m 2 antal værelser: 14 heraf handicapvenlige: 1 bru oetageareal: 686 m 2 tagetage MARIENLYST

87 TAGTERRASSE total antal værelser: 81 heraf handicapvenlige: 19 total bru oareal: 4113 m 2 bru oetageareal: 251 m 2 tagterrasse 1:250 MARIENLYST

88 TAGTERRASSE I forlængelse af den nye hotelfløjs 5. sal kan der etableres en tagterrasse,som skyder sig ind over det eksisterende byggeri og kobler sig på det gamle hotel. Den eksisterende mur i det gamle hotel danner værn for tagterrassen. 12 MARIENLYST

89 snit 1:200 MARIENLYST

90 14 MARIENLYST Øs acade 1:200

91 Nordfacade 1:200 MARIENLYST

92 16 MARIENLYST Sydfacade 1:200

93 OVERBYGNING Hotellets sydøstlige del tænkes udbygget, således at den eksisterende toetages bygning, suppleres med to lsvarende etager. MARIENLYST

94 SOLDIAGRAM Årets længste dag 21. juni Jævndøgn 20. marts 23. september Årets korteste dag 21. december 18 MARIENLYST :00 10:00 12:00 16:00 18:00 8:00 10:00 12:00 16:00 18:00 10:00 12:00 16:00

95 IllustraƟon: Ny værelsesfløj ved ankomsten Ɵl Hotel Marienlyst MARIENLYST

96 Bilag: 7.2. Landinspektørkontoret Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 21. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72906/14

97 From:Kristian Baatrup To:Stella Hansen;Morten Jepsen Subject:Anmodning om nyt plangrundlag Kære Stella og Morten På vegne af ejeren af Hotel Marienlyst fremsendes hermed anmodning om politisk stillingtagen til vedlagte skitseprojekt, samt beslutning om igangsætning af ny lokalplan. Arkitekten sender en 3D visualisering i morgen. Med venlig hilsen Kristian Baatrup Landinspektør Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S Helsingør: Gilleleje: København Ole Rømers Vej 3 Alfavej 4 Nørre Voldgade Helsingør 3250 Gilleleje 1358 København K Telefon: Telefon: Telefon: kb@landinspektorkontoret.dk Hjemmeside:

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107 Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Att.: Stella Hansen og Morten Jepsen Rådhuset; Stengade Helsingør Dato: J.nr.: Anmodning om igangsætning af ny lokalplan for Hotel Marienlyst Med reference til mødet på Hotel Marienlyst og vores efterfølgende korrespondance vedrørende sagen, fremsendes hermed anmodning om politisk stillingtagen til udarbejdelse af nyt plangrundlag for Hotel Marienlyst. Historie, kort Det oprindelige Marienlyst Kur- og Søbad blev opført i 1859 og fik hurtigt markeret Helsingør på landkortet med fine anerkendelser fra konger og fyrster fra hele Europa. Hotellet undergik sin første store ombygning i , hvor daværende slagtermester Anders Jensen i samarbejde med Akademisk Arkitektforening lod opføre et nyt og større kurhus. Stilen var en tilpasset udgave af de hoteller man fandt i Tyskland og Østrig på det tidspunkt. Hotellet fik kongelige privilegier til at drive spillecasino, til at flage med splitflag og benytte kongekrone i sit bomærke. Denne kongelige blåstempling betød, at hotellet kunne tiltrække en betydelig mængde gæster og blev i tiden herefter ombygget af flere omgange. Disse løbende ombygninger fremgår i dag tydeligt af bygningskompleksets nuværende udtryk. Hotellet har altid været en signifikant identitetsbærer for Helsingør og der er sandsynligvis ikke mange Helsingoranere, som kan sige sig fri for at have større eller mindre relationer til stedet. De seneste år har både hotellet og området som helhed imidlertid oplevet den vis tilbagegang. Motivation De nye ejere ønsker at gennemføre en omfattende revitalisering og sikre en renæssance for Strandog Badehotel Marienlyst. Det er den gennemgående tanke, at Marienlyst igen skal være Helsingørs og Nordsjællands primære hotel med mulighed for almindelig turistovernatning, konference- og mødested, spa- og wellness og til storslåede arrangementer. Der er allerede nu sat fuldt tryk på aktiviteterne med koncerter, bryllupper og øvrige arrangementer, som sikrer en markant øget synlighed på kvaliteterne. Nuværende situation Baggrunden for anmodningen om nyt plangrundlag er, at man indenfor de nuværende fysiske- og planmæssige rammer ikke har mulighed for, at gennemføre de nødvendige forandringer. Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S post@landinspektorkontoret.dk Helsingør Ole Rømers Vej Helsingør Tlf Gribskov Gilleleje Centret Alfavej Gilleleje Tlf København Nørre Voldgade København K Tlf Landinspektøraktieselskab CVR nr Bank Nordea: Reg Konto

108 Den nuværende bygningsmasse til hotel-, spa- og konferenceformål har et etageareal på m² og en kapacitet på 124 værelser. Den nuværende bygningsmasse giver mulighed for etablering af yderligere 7 værelser. Tidligere har hotellet rådet over 105 værelser i det tilstødende Palæ, men under finanskrisen er rådigheden løbende gået hotellet af hænde. Senest har Palæet opnået en ny sommerhuslignende status, som reelt umuliggør en gensamling af hotellet (palæ-bygningerne ganske enkelt er blevet for dyre til at drive hotel i). Hotellet har i dag således alene periodevis adgang til denne værelseskapacitet. Hotellet råder i dag over historiske rum af særdeles høj klasse og en kapacitet som er ganske enestående. Hotellet har dog også behov for nye investeringer og opdateringer for at kunne honorere markedets behov for kvalitet fra øverste hylde. Samtidig er der tilsvarende behov for en sikker værelsekapacitet, der modsvarer hotellets øvrige kapacitet. Projektet For at sikre den absolut nødvendige værelseskapacitet anmodes om politiske tilkendegivelse til, at der igangsættes et arbejde med udarbejdelse af ny lokalplan som plangrundlag for opførelse af ny værelsesfløj. Fløjen tænkes indbygget i eksisterende køkkenfløj samt som en mindre overbygning på 2 etager over ejendommens laveste del mod øst. Efter opførelsen vil hotellet fremstå med en samlet værelseskapacitet på ca. 225 værelser, hvilket bringer hotellet op i international klasse med mulighed for, at tiltrække betydelig konference- og erhvervsturisme til Helsingør. Bygningsmassens fodaftryk forbliver stort set uændret, da tilbygningen primært indbygges over køkkenbygningen. For at genskabe hotellets store, historiske sales naturlige tilknytning til havet, nedrives samtidig en mindre del af tilbygningen fra 1991 (pavillonerne). Arkitektonisk vidner hotellet om flere stilarter fra hver sin tilbygningsperiode. På den ene side medfører dette, at hotellet aldrig vil blive en helstøbt arkitektonisk enhed men med den rette fortælling giver det samtidig mulighed for, at synliggøre en historisk og arkitektonisk udvikling, samt en oplevelse af afslappet uperfekthed og en levende bygningsmasse med løbende tilpasning. I forlængelse af de mange stilretninger er det tilstræbt, at tilbygningen også skal fremstå i den stil, med det arkitektoniske greb og indarbejdet i det tidselement hvori den er tilbygget. Jeg vedlægger de tegninger, som vi ønsker, at lokalplanen tager udgangspunkt i. Arkitekterne er i gang med udarbejdelse af en 3D visualisering, som eftersendes snarest muligt. Det kan nævnes, at nedenstående tiltag tillige er væsentlige faktorer ved udbygningen indenfor den eksisterende bygningsmasse: I forbindelse med omfattende energirenovering har Strand- og Badehotel Marienlyst som erklæret mål at belaste miljøet mindre. Hotellet har derfor sat sig det bindende mål, at være Svanemærket i drift og halvere energiforbruget pr. overnatning. Restaurantbygningen ud mod vandet har manglet liv og transparens. Dette genskabes ved indretning af brasserie med integreret arbejdende køkken. Værelserne står over en større renovering og delvis tilbageførsel til opførelsesstilen. Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S post@landinspektorkontoret.dk Helsingør Ole Rømers Vej Helsingør Tlf Gribskov Gilleleje Centret Alfavej Gilleleje Tlf København Nørre Voldgade København K Tlf Landinspektøraktieselskab CVR nr Bank Nordea: Reg Konto

109 Det nuværende badeland opdateres til nutidens behov og suppleres med behandlingsrum og Spa- og Wellnessafdeling. Samtidig ændres i udformningen, således gæsterne får en oplevelse af havets integration i faciliteterne. Der er søgt om den nødvendige kystsikring mod gentagelse af stormfloden, Bodi, i december 13. Fremtiden Der er stor fokus på, at hotellets fremtid defineres ved et samspil med Helsingør købstad, den lokale historie og Kongernes Nordsjælland. I storbyen er selve byen attraktionen - og hotellet er som oftest alene et overnatningssted. Anderledes forholder det sig ved en beliggenhed som Helsingør. Her skal et hotel i sig selv være en attraktion og være i samspil med den omgivende by og egn. Helsingørs kulturinstitutioner, handelsliv og områdets rekreative værdier retfærdiggør et hotel i international klasse, som kan værne om og understøtte byens øvrige aktiviteter. Ved hotel af international klasse skal forstås, at Strand- og Badehotel Marienlyst ikke skal være elitær eller forbeholdt velstillede, men til en bred kreds af både lokale, nationale og internationale gæster, som værdsætter god kvalitet til fornuftige priser. Det er således hensigten, at igangsætte aktiviteter som mere end fordobler aktiviteten af såvel arbejdspladser, overnattende gæster og arrangementer. Med det unikke købstadsmiljø, Kulturværftet, Museet for Søfart, Toldkammeret og rekreative værdier, som er en Nationalpark værdig, har Helsingør udviklet sig til en metropol for Kulturmiljøer. Med Helsingør kommunes seneste initiativ Business & Event Elsinore vil kommunen satse benhårdt på at tiltrække masser af kunder til Helsingør Kommunes kultur, turisme, detailhandel og erhvervsliv i øvrigt. Udviklingen af Strand- og Badehotel Marienlyst er en grundsten for, at dette kan blive en succes og jeg vil på vegne af ejerne og teamet bag projektet venligst anmode om, at de vedlagte projekttegninger forelægges til politisk behandling i august med anmodning om igangsætning af lokalplanarbejdet. Med venlig hilsen Kristian Baatrup Landinspektør kb@lspkon.dk Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S post@landinspektorkontoret.dk Helsingør Ole Rømers Vej Helsingør Tlf Gribskov Gilleleje Centret Alfavej Gilleleje Tlf København Nørre Voldgade København K Tlf Landinspektøraktieselskab CVR nr Bank Nordea: Reg Konto

110 Bilag: 8.1. Lkp 1127.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 21. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 71642/14

111 Forslag af 28. april 2014 Hornbæk Ålsgårde Saunte Skibstrup Borsholm Hellebæk Havreholm Horserød Helsingør Plejelt Nygård Langesø Gurre Tikøb Jonstrup Nyrup Snekkersten Kvistgård Espergærde Konventum, LO Skolens konferencecenter Plejehjemmet Birkebo Hellebo Park Gl. Hellebækvej Feriebyen Helsingør Idrætsanlæg N Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Kommuneplantillæg nr. 17 Lokalplan 1.127

112 Lokalplanlægning Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det område planen omfatter. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang eller når arealer overføres fra landzone til byzone. Hensigten er, at Byrådet har mulighed for at skabe en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre borgernes og andre instansers mening herom. Eksisterende lovlige forhold Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte også selvom lokalplanen foreskriver andre løsninger. Det er først i forbindelse med fremtidige ændringer, at man skal handle i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen og handlepligt Lokalplanen medfører først en handlepligt, når man vil ændre forhold på sin ejendom. Lokalplanforslag Lokalplanen udarbejdes først som forslag, der bliver behandlet af Ejendoms- og miljøudvalget og af Økonomiudvalget hvorefter Byrådet vedtager at offentliggøre planen. Planen offentliggøres i minimum 8 uger. Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og projekter er der foretaget en miljøscreening af lokalplanen. Resultatet kan ses under redegørelsen efter lokalplanen. Endeligt vedtaget lokalplan Når den offentlige høring er ovre, bliver indsigelser og ændringsforslag behandlet af Ejen-domsog Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet vedtager planen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget ud i offentlig høring igen. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, skal planen bekendtgøres offentligt. Sådan bruges lokalplanen Lokalplanen består af to dele: Lokalplanbestemmelserne er de juridisk bin-dende bestemmelser, der gælder for lokalplanområdet. Redegørelsen, som skal ledsage lokalplanen, skal oplyse om, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Den skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Byrådet. I kystnærhedszonen, i kystnære dele af byzo-nerne og ved etablering af butikker skal der desuden redegøres for bebyggelsens indvirk-ning på det omkringliggende område. Klagemulighed Byrådets vedtagelse af lokalplanen kan påklages for så vidt angår spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan ikke klages over planens indhold. Klage indgives til Center for Kultur, Plan og Erhverv som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være modtaget i Center for Kultur, Plan og Erhverv inden 4 uger fra offentliggørelsen af den endelige lokalplan. Spørgsmål om planens lovlighed kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder fra offentliggørelsen af den endelige lokalplan. Fremlæggelse og indsigelsesfrist Fremlæggelse af planforslaget og indsigelsesfrist kan ses sidst i redegørelsen.

113 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan... 2 Hvorfor denne lokalplan... 4 Bestemmelser Lokalplanens formål Område og zonestatus Lokalplanens anvendelse Veje, stier og parkering Aflysning af lokalplan og servitutter Bebyggelsens omfang og placering Klima og Energi Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse Lokalplanens retsvirkning... 8 Tillæg nr. 17 til Helsingør Kommuneplan Redegørelse...11 Helsingør Kommuneplan Tillæg nr. 17 til Helsingør Kommuneplan Fingerplan Klima og energi...11 Spildevandsplan Varmeplan...11 Museumsloven Naturbeskyttelsesloven...11 Kystnærhedszonen...11 Handicapforhold...12 Fredning...12 Bevaringsværdig bebyggelse...12 Beplantning og haveanlæg...12 Jordforurening og -håndtering...12 OD Område med drikkevandsinteresser...12 Aflysning af lokalplan...12 Miljøvurdering...12 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger...13 Miljøscreening...15 Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag

114 Hvorfor denne lokalplan? Foreningen Dalen, der består af potentielle lejere til projektet omfattet af lokalplanen, ønsker at etablere et seniorbofællesskab for selvhjulpne beboere over 50 år, hvor man er fælles om interessen for at indgå i et aktivt socialt liv, baseret på frivillighed. Der ønskes opført ca. 40 seniorboliger i den nye bebyggelse. Det gennemsnitlige boligareal inkl. fællesfaciliteter er ca. 110 m 2, med boligstørrelser, der spænder fra ca. 70 m 2 op til 115 m 2. Bebyggelsen opføres i tre etager, hertil kommer en høj kælder, der anvendes til parkering og opbevaringsformål. Tredje etage udformes som et penthouse, hvor taghuse ligger tilbagetrukket i forhold til facaden mod den omgivende vej. Den nye seniorboligbebyggelse placeres på et areal, der i dag er parkeringsplads. Bygherre beskriver bl.a. projektets overordnede idé således: Det nye byggeri er placeret som en U-formet afslutning af den indre randbebyggelse nord for højhuset på det eksisterende parkeringsareal så det indre gadeforløb i Hellebo kan afsluttes med en brugbar grøn pladsdannelse, som supplement til det lidt forblæste område ved foden af højhuset. Mod omgivelserne fremtræder seniorbofællesskabet som et afsluttet bygningslegeme, mens gårdrummet det sociale rum er tænkt udformet som en skålformet dal af adgangsstier og terrasser/altaner med grøn beplantning. Illustration: Den nye bebyggelse i enhed 1 set fra adgangsvejen. 4

115 Lokalplanens bestemmelser Bestemmelser Vejledning I henhold til Lov om Planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Helsingør Kommune. 1 - LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Det er formålet med lokalplanen: at muliggøre opførelse af en boligbebyggelse på arealet, at fjerne muligheden for at etablere tagboliger på Hellebo Parkbebyggelsen, at fastholde det eksisterende haveareal. Den tidligere lokalplan muliggjorde opførelse af tagboliger oven på Hellebo Parks tre etagers blokke, med vedtagelsen af denne lokalplan er dette ikke længere muligt. 2 - OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1. Lokalplanen omfatter pr nedennævnte matr.nr. samt alle parceller, der udstykkes efter denne dato: 1h, 1gh - ejerlejl. nr og 1gp alle Marienlyst, Helsingør Jorder. 2.2 Lokalplanens område er opdelt i enhederne 1-4, som illustreret på kortbilag LOKALPLANENS ANVENDELSE 3.1 Enhed 1 udlægges til helårsboligformål. 3.2 Enhed 2 (Hellebo Park) udlægges til helårsboligformål. 3.3 Enhed 3 (Birkebo) udlægges til plejeboliger med tilhørende centerfaciliteter, herunder restaurant og gæsteboliger. 3.4 Enhed 4 udlægges til friareal og have. 4 - VEJE, STIER OG PARKERING 4.1 Lokalplanområdet har vejadgang fra Gl. Hellebækvej ad vejen Hellebo Park som vist på kortbilag Vejen Hellebo Parks forløb kan justeres i forbindelse med realiseringen af den nye bebyggelse, som vist på kortbilag 2. 5

116 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 4.3 Parkering Enhed 1: Der udlægges mindst 50 p-pladser i kælder/parterreetage. Mindst 10 % af p-pladserne her skal indrettes som handicappladser. Enhed 2: Der udlægges 45 p-pladser langs adgangsvejen, som vist på kortbilag 2. Parkeringsarealet, der nedlægges i forbindelse med opførelse af den nye bebyggelse indeholder i dag ca. 30 pladser. Når den nye bebyggelse er opført, dækkes parkeringsbehovet for den (p-norm ved ældreboliger: 1 plads pr. 2 boliger) og for plejecentret Birkebo (ca. 30 stk.) samlet i den nye kælder/parterreetage (mindst 50 p-pladser). I forbindelse med forlægning af vejareeal kan indretningen af p-arealet ved foden af højhuset reguleres, arealet skal indeholde mindst 30 pladser. Derudover udlægges i alt 45 pladser langs adgangsvejen, med mulighed for senere etablering. Disse pladser var også udlagt i den tidligere lokalplan 1.103, men er aldrig etableret. Lokalplanen ændrer ikke ved områdets øvrige p-pladser, som de er udlagt i den eksisterende lokalplan 1.103: 18 pladser ved etageboligernes sydvestlige og sydøstlige hjørner. 102 pladser i garagerne under etageboligerne. 48 pladser i rækkehusenes carporte. 48 pladser langs vejen gennem bebyggelsen. 4.4 Veje og stier skal udføres handicapegnede i overensstemmelse med Dansk Standard, DS , Tilgængelighed for alle og SBI-anvisning nr. 98 Boligbebyggelse for alle. 5 - AFLYSNING AF LOKALPLAN OG SERVITUTTER 5.1 Med vedtagelsen af denne lokalplan aflyses lokalplan nr Tagboliger Hellebo Park / udvidelse af Birkebo i Helsingør, vedtaget den 1. marts Lokalplan muliggjorde bl.a. tagboliger ovenpå Hellebo Parks etageboliger. Tagboliger er ikke længere mulige, i stedet kan der bygges i enhed 1 som beskrevet i denne lokalplan. 6 - BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 6.1 Området må kun bebygges i overensstemmelse med den på kortbilag 2 viste retningsgivende bebyggelsesplan. Undtaget herfra er tekniske anlæg f.eks. transformatorstationer af begrænset omfang. 6

117 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 6.2 Enhed 1: Der må kun opføres bebyggelse inden for byggefeltet vist på kortbilag 3. Der kan opføres ca. 40 boliger. Det maksimale etageareal fordeles på flg. måde: Kælder/parterreetage: maks m etage: i alt maks m 2 Tagetage/penthouse: maks. 350 m 2. Bebyggelsen kan opføres i maks. 3 etager samt kælder/parterreetage. Bebyggelsens 3. etage skal udformes i en kombination af tagterrasser og penthouse-bygninger, d.v.s. som en etage med facader trukket tilbage i forhold til bygningens generelle facadelinje mod omgivelserne. Penthouse bygningerne skal være i sammenhæng med lejlighederne nedenunder, som bliver i to etager. Bebyggelsen kan opføres i en højde af maks. 13,5 m over terrræn. I kælder/parterreetage i bebyggelsens sydøstlige hjørne kan der indrettes enkelte beboelsesrum i sammenhæng med lejligheden ovenover. 6.3 Enhed 3: Inden for enheden kan den eksisterende bygningsmasse tilbygges i mindre omfang med en eller flere tilbygninger i en etage og med et samlet areal på 150 m 2. Den del af Birkebo-bebyggelsen, der er markeret på kortbilag 2, kan nedrives. 6.4 Enhed 4 haveareal må ikke bebygges. 7 - KLIMA OG ENERGI 7.1 Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse efter bygningsreglementets krav. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse, opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. 8 - BEBYGGELSENS UDSEENDE 8.1 Enhed 1: Bebyggelsen skal opføres med facader mod omgivelserne i murværk med samme farve og forbandt som facader på nabobebyggelserne Hellebo Park og Birkebo. Et princip for facadenes udformning er vist på kortbilag 5. Der skal anvendes ikke-reflekterende tagmaterialer. Tage kan etableres som grønne tage. 9 - UBEBYGGEDE AREALER 9.1 Der skal etableres belægning og beplantning efter princippet vist på kortbilagene 2 og 3. Generelt må der i lokalplanområdet kun hegnes med levende hegn og hække. 7

118 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 9.2 Parkeringsarealerne langs adgangsvejen Hellebo Park, markeret på kortbilag 2, skal anlægges i græsarmeringssten eller lignende, således at arealet fremstår grønt. Parkeringsarealerne skal kranses af en bred, bøgehækbeplantning i en højde af mindst 1,20 m, som vist på kortbilaget. 9.3 Belysning af veje, stier og parkeringsarealer skal udføres som lav parkbelysning. Lyskilden må maksimalt være i 3 m s højde og må hverken inden for området eller set udefra virkende blændende. Hvor det er muligt, skal belysning opsættes på bygninger. 9.4 Der skal indrettes containergård for bebyggelserne langs Birkebos nordfacade, som vist på kortbilag 2. Containerpladsen skal afskærmes med hækbeplantning. Der kan i forbindelse med containergården etableres nedgravede genbrugscontainere, se kortbilag FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE 10.1 Det er en forudsætning for, at bebyggelsen kan tages i brug, at: - der er etableret veje, stier, beplantning og belægning, som beskrevet i 9.1 og 9.2 samt kortbilagene 2 og LOKALPLANENS RETSVIRKNING 11.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. I henhold til 24 i Lov om planlægning vedtages lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse. SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, den p.b.v. 8

119 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 17 til Helsingør Kommuneplan 2013 Vedrørende ændring af bestemmelserne for område 1.B.44 Hellebo I henhold til 22 i Lov om planlægning lovbekendtgørelse nr. nr. 587 af fastsættes herved følgende nye bestemmelser for det areal, der er afgrænset på nedenstående tegning og benævnt 1.B.44 Hellebo: En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: Anvendelse: Helårsboligformål a. Området udlægges til etageboliger. b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål. c. Der kan opføres ny bebyggelse på det eksisterende p-areal nord for Hellebo. d. Udover ovenstående kan ny bebyggelse kun udgøres af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere. Således vedtaget af Helsingør Byråd d. p.b.v. Benedikte Kiær Borgmester / Bjarne Pedersen Kommunaldirektør 1.B25 1.B35 1.D30 1.B44 1.F27 1.B34 1.F37 1.B84 1.F25 1.F21 1.B82 9

120 10

121 Redegørelse REDEGØRELSE Helsingør Kommuneplan 2013 Ifølge Helsingør Kommuneplan 2013 er lokalplanområdet beliggende i område 1.B.44 Hellebo. Her gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: Anvendelse: Helårsboligformål a. Området udlægges til etageboliger. b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål. c. Der kan opføres 36 tagboliger i tilknytning til den eksisterende boligbebyggelse Hellebo Park og en udvidelse med 8 boliger samt en centerudvidelse af institutionen Birkebo. d. Ny bebyggelse kan kun udgøres af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere. e. Den samlede udvidelse af bruttoetagearealet må ikke overstige m 2. Tillæg nr. 17 til Helsingør Kommuneplan 2013 Fingerplan 2013 Klima og energi Spildevandsplan Varmeplan Museumsloven 27 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Der er derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplanen som muliggør opførelse af den nye bebyggelse og fjerner muligheden for at opføre tagboliger. Lokalplanområdet ligger i Fingerplanens Ydre storbyområde, d.v.s. i byfingeren mod nord og grænser op til planens kystkile, som består hovedsagelig af kystskrænten og forbindelsen ned til kysten. Lokalplanen er i overensstemmelse med Fingerplan Byrådet har vedtaget, at nybyggeri omfattet af lokalplanen skal opføres efter Bygningsreglementets krav til lavenergibyggeri. Området er separatkloakeret. På grunde bebygget eller udstykket efter og hvor overfladevandet ledes til forsyningens ledninger, må maksimalt halvdelen af grunden være befæstet og lede regnvand til kloakken. Hvis en større del af grunden befæstes, skal grundejer for egen regning forsinke regnvandet svarende til afledning fra maksimalt 50 % af grunden. Regnvandet kan i visse tilfælde nedsives, hvilket dog kræver særskilt tilladelse fra Center for Teknik, Miljø og Klima. Området er udlagt til fjernvarme. Lokalplanen muliggør forskellige tiltag - blandt andet byggeri. Hvis der i forbindelse med jordarbejdet dukker fund eller arkæologiske spor op efter bygninger, grave eller andet fra fortiden, skal bygherren straks give besked til Gilleleje Museum. Pligten til at standse arbejdet og meddele fund og iagttagelser til Museet er fastlagt i Museumslovens kapitel Museeet, der hører under Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre har adresse på Vesterbrogade 56, 3250 Gilleleje. Telefon og mail er: , museum@hhkc.dk. Naturbeskyttelsesloven Søen på matr.nr. 1h er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Kystnærhedszonen Byggeriet er beliggende indenfor de kystnære dele af byzonen jvf. 16, stk. 4 i Lov om planlægning. Lokalplanområdet er beliggende inden for det eksisterende byområde og den nye bebyggelse i maksimum tre etagers højde er omgiver af eksisterende bebyggelse i op til ni etagers højde. Lokalplanen medfører således ikke ændringer, der vil have negative virkninger på kystlandskabet. 11

122 Redegørelse Handicapforhold Fredning Bevaringsværdig bebyggelse Beplantning og haveanlæg Jordforurening og -håndtering OD Område med drikkevandsinteresser Helsingør Kommunes målsætning er, at byggeri og udearealer er egnede for alle. Byrådet anbefaler derfor, at bygherrer og arkitekter helt fra starten af projekteringen af byggerier sikrer en helhedsløsning for alle. Det vil sige, at handicapforholdene er indarbejdet og omfatter både udearealerne og indretningen af bygningerne. Det er vigtigt at overgangen mellem ude og inde bliver udført i niveau. Bygherrer og projekterende henvises derfor under projekteringen at følge vejledningen i Dansk Standard, DS 3028 Tilgængelighed for alle. Kravene vedr. handicapegnethed for vej-, sti-og parkeringsforhold indgår i den lovmæssige lokalplantekst, der tinglyses i den endelige lokalplan. Kravene til bygningernes handicapegnethed er selvstændigt lovgivet i Bygningsreglementet og stilles i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelser og indgår således ikke i lokalplaner. Det træbeplantede dige langs matrikelgrænsen mod Gl. Hellebækvej er fredet. Lokalplanen muliggør ikke indgreb i diget. Bebyggelserne Birkebo og Hellebo Park er med deres arkitektur repræsentanter for skandinavisk humanisme. Akademirådet har ved en tidligere lejlighed refereret til dem som karakterfulde og helstøbte arkiteturværker. Jørn Utzon har udformet bebyggelsernes hoveddisponering - også i relation til landskabet, og da han måtte afbryde arbejdet for at tage til Sydney, overtog Halldor Gunnløgsson opgaven med at realisere bebyggelserne. Der hører en stor parklignende have til bebyggelserne Hellebo Park og Birkebo. Lokalplanområdets areal er områdeklassificeret og flytning af jord væk fra ejendommene skal anmeldes til kommunen. Lokalplanområdet er udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Den planlagte arealanvendelse udgør en begrænset risiko for grundvandet og vurderes som uden betydning i forhold til vandindvindingsinteresser. Aflysning af lokalplan Med vedtagelsen af denne lokalplan aflyses lokalplan nr Tagboliger Hellebo Park / udvidelse af Birkebo i Helsingør, vedtaget den 1. marts Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af ) er der foretaget en miljø-screening af lokalplanen. Screeningen har omfattet emnerne: Biologisk mangfoldighed, landskab, trafik, kulturarv, befolkning og sundhed, socioøkonomisk effekt og visuel effekt. Det er herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, da planen ikke vil få negativ indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 1, pkt. 3 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer fordi der er tale om opførelse af en boligbebyggelse, der kommer til at indgå i et område, der allerede er bebygget med boliger og offentlige funktioner. I henhold til lovens 16 kan der klages over miljøvurderingsbeslutningen efter regler i Planloven. Der kan kun klages over retlige spørgsmål, som fx: - om lokalplanen er omfattet af lovens miljøvurderingspligt, - om procedurereglerne er overholdt, - om indholdskravene til miljøvurdering er overholdt. 12

123 Redegørelse Afgørelsen om miljøvurderingen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Klagen bedes så vidt muligt sendt elektronisk til dk Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Stengade 72, 3000 Helsingør senest d. 1. juli Det koster et gebyr på 500 kr. at få behandlet en klage i Naturog Miljøklagenævnet. Vejledning om gebyret kan ses på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside Ønskes afgørelsen om miljøvurderingen indbragt for domstolene, skal dette ske inden senest d. 6. november Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er offentliggjort efter 24 i Lov om planlægning, må ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan byrådet give tilladelse til udnyttelse af ejendomme i overensstemmelse med forslaget jf. lovens 17. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog højst indtil 1 år efter offentliggørelsen. Kommuneplantillæggets retsvirkninger Fremlæggelse- og indsigelsesfrist Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er fremlagt i 8 uger fra den 6. maj til den 1. juli 2014 i overensstemmelse med reglerne i Lov om Planlægning Forslagene kan ses følgende steder: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Stengade 72, 3000 Helsingør. Center for Teknik, Miljø og Klima, Mørdrupvej 15, Espergærde. Borgerservice på Prøvestenen, Birkedalsvej 27, Helsingør. Hovedbiblioteket i Helsingør, Espergærde Bibliotek, Abildvænget Bibliotek, Vapnagård Bibliotek, Kulturhuset Bølgen og Hornbæk Bibliotek. De kan også ses på Helsingør Kommunes hjemmeside under Find din lokalplan og lokalplaner i høring. Indsigelser og ændringsforslag til lokalplan og kommuneplantillæg bedes så vidt muligt sendt elektronisk på adressen: kib@helsingor.dk, Center for Kultur, Plan og Erhverv, Stengade 59, 3000 Helsingør senest d. 1. juli Evt. spørgsmål til forslagene kan rettes til ark. Susanne Eriksen på tlf

124 14

125 Miljøscreening Miljøscreening Miljøscreening af lokalplan nr for Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Hvis Byrådet på baggrund af screeningen finder, at der er grund til at udarbejde nærmere miljørapport og -vurdering, skal evt. andre berørte myndigheder høres, inden der træffes endelig afgørelse. Hvis Byrådet derimod finder, at der kan være væsentlige virkninger på miljøforhold, skal en nærmere miljørapport og -vurdering gennemføres. Miljøparametre Bemærkninger Hvis planen omhandler forhold, der er omfattet af lovens 3, stk. 1, nr. 1 betyder det, at der skal udarbejdes miljørapport og -vurdering: Er planen omfattet af lovens bilag 3 og 4? Påvirker planen et internationalt beskyttelsesområde? Nej Nej Vurdering af om planen i øvrigt kan få væsentlig indvirkning på miljøet jævnfør lovens 3, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 jævnfør lovens bilag 2: Har planen væsentlig indvirkning på/ eller relevans for andre projekter og aktiviteter samt anden planlægning og lovgivning? Er karakteren af planens miljømæssige indvirkning væsentlig (i forhold til størrelse, geografisk udbredelse, varighed og indbyrdes påvirkning)? Påvirker planen på væsentlig måde menneskers sundhed og sikkerhed? Påvirker planen på væsentlig måde værdien og sårbarheden af karakteristiske naturtræk, kulturarv, andre bevaringsværdier eller grænseværdier? Har planen væsentlig indvirkning på beskyttede naturområder, landskaber herunder nationale beskyttelsesområder? Nej Nej Nej Nej Nej Planen er i overensstemmelse med kommunens intentioner for området. Projektet til nybyggeri indgår i et samspil med nabobebyggelserne. Planen omfatter et område, der i dag er bebygget med etage-, række- og klyngehuse. Ny bebyggelse indgår i det allerede delvisudbyggede område. Nyt byggeri skal opfylde eksisterende lovgivning på området. Planen påvirker ikke naturtræk. Bevaringsværdier i den eksisterende bebyggelse påvirkes ikke af planen. Lokalplanen påvirker ikke beskyttede områder. Afgørelse om miljøvurdering Byrådet har på baggrund af ovenstående screening truffet afgørelse om, at der ikke gennemføres yderligere miljøvurdering bl.a. fordi der er tale om opførelse af en boligbebyggelse, der kommer til at indgå i et område, der allerede er bebygget med boliger og offentlige funktioner. Rettelser i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen ændrer ikke ved denne afgørelse. Dette skema er udarbejdet på baggrund af et større screeningsskema. 15

126 16

127 61cn 61aq 88 61ay 61ah 61al 61cu 61ag 61ad 61f 61cd 61bt 61ak 61co 61z 61i 61bh 61bi 61ø 61bx 61aa Kortbilag 1 N 61ae 61at 61v Ejler Jensens Vej 61cm 61t 61cx 61cc 61ac 61s 61cb 61aæ 61ca 61bø Nordre Strandvej 61an 61am 61by 61as 61æ 61bæ 61br 61cf 61bq 61aø 61bn 61cø 61bz 61bg 61cp 61bm 61cs 61bv 61bu 61ba 61l "c" 1b 1do 1bg 89 61bp 61bf 61bo 61ap 61bd 61be 61k 61bb 61bc 61bs Højstrupvej 1dy 1ek 1ey 1gg 1ez 1fl 1eø 1fa 1dø 1ge 1eb 1dn 1dq 1ap 1bf 1ha 1bh Konventum, LO Skolens konferencecenter 61a ENHED 1 Ny bebyggelse 1gh ENHED 3 Birkebo 1gp 1gp 1hk 1ei Eremitvej 1er 24a ENHED 4 Haveareal 1h 1es 1a 1dz 1el 1eo 1o 1gc Eremitvej 1dæ 1ep 1fæ 1gf Magdalenevej 1g 1n 1ec 1eæ 1bk 1m 1fz "n" 1bl 1ed 1ev 1et Lappestensvej 1fy 1fx 1eu 1ee 1gø 1fr 1fø 1fk 1fs 1ef "f" 1eg 1fq 1gr Mariavej 1fv 1gs 1gk 1l 1aq 1gt 1fu 1ga "x" 1ar 1fp 1 60b 60f 61d 1gh ENHED 2 Hellebo Park 1hm 1ho 60d "ao" "m" Gl Hellebækvej 1i Feriebyen 59a Helsingør Idrætsanlæg Helsingør Overdrev Helsingør Markjorder 1en 1a 58d 58e 58b "br" 90 72a 59c Lokalplanområdets afgrænsning Enhedsafgrænsning 39b 100m 58h Mål 1:4000 1b 72a Marienlyst, Helsingør Jorder 62a 62d 69d "o" 69ø 69aa 69ab 69ak 69e "ci" 1ct 69f 69g 69æ 69h 69z 69i 69y 69x 69u 69t 69s 69p 1bz 69n Boliger ved Hellebo Park i Helsingør 1bv 69m 1cb "ap" Lokalplan bæ 1bx 1cf Matrikeloplysninger 1cc 1ck 1bø 1co 1by 1cg Helsingør Kommune 28. april cd 1cl 1ca 1cp "ap" 17 Pontsøvej Tårnhøjvej Kongedammen Kongedammen H Gefionsvej Damhusvej Mjøl

128 18

129 Kortbilag 2 N Nedgravede containere Affald Affald KONVENTUM, LO SKOLENS KONFERENCECENTER Del af bygning fjernes området bruges til afsætning BIRKEBO Ankomstplads til Birkebo P-kælder min. 50 pladser Brandvej Have HELLEBO PARK Ny hæk 45-P Ny hæk Ny sti Vejadgang Vejadgang Ny beplantning Hække Flisebelægning / torv Lokalplanområdets afgrænsning Enhedsafgrænsning 25m Mål 1:1000 Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Lokalplan Veje, Parkering og Beplantning Helsingør Kommune 28. april

130 20

131 Kortbilag 3 N KONVENTUM, LO SKOLENS KONFERENCECENTER Nedgravede containere Affald Affald BIRKEBO Ankomstplads til Birkebo Have Byggefelt Ny beplantning Hække Flisebelægning / torv Ophold + adgang - 1. sal Ophold + adgang - 2. sal HELLEBO Tagterrasse Penthousebygninger, eksempel Lokalplanområdets afgrænsning Enhedsafgrænsning 12,5m Mål 1:500 Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Lokalplan Adgangsforhold - Gårdhave Helsingør Kommune 28. april

132 22

133 Kortbilag 4 Snit A-A Snit B-B LO-skolen Snit C-C Ny bebyggelse Hellebo Ny bebyggelse Birkebo Ny bebyggelse Birkebo Hellebo LO-Skolen LO-Skolen LO-Skolen A B C A Hellebo Hellebo Hellebo Birkebo Birkebo B Birkebo C 50m Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Lokalplan Princip snit Helsingør Kommune 28. april

134 24

135 Kortbilag 5 Hellebo indkørsel til P-kælder Fælles have udkørsel til P-kælder indgang til fælleshave/terrasse Hellebo Facade mod syd Facade mod vest Facade mod øst 20m Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Lokalplan Facader Helsingør Kommune 28. april

136 Bilag: 9.1. Bilag 1.Lokalplanforslag nr og kommuneplantillæg nr. 14- Borupgårdcentret Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 21. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 74316/14

137 Forslag af 21. august 2014 Hornbæk Ålsgårde Saunte Skibstrup Hellebæk Havreholm Borsholm Horserød Helsingør Plejelt Nygård Langesø Gurre Tikøb Jonstrup Nyrup Snekkersten Kvistgård Espergærde N Smakkevej Rønnebær Allè Comwell Kursuscenter Nørrevej Snekkersten Station Borupgårdscentret. Kommuneplantillæg nr. 14 Lokalplan 1.138

138 Lokalplanlægning Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det område planen omfatter. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang eller når arealer overføres fra landzone til byzone. Hensigten er, at Byrådet har mulighed for at skabe rammerne for en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre offentlighedens mening herom. Eksisterende lovlige forhold Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte også selvom lokalplanen foreskriver andre løsninger. Det er først i forbindelse med fremtidige ændringer, at man skal handle i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen og handlepligt Lokalplanen medfører først en handlepligt, når man vil ændre forhold omfattet af lokalplanen på sin ejendom. Lokalplanforslag og offentlig høring Lokalplanen udarbejdes først som forslag, der bliver behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget og af Økonomiudvalget hvorefter Byrådet vedtager at offentliggøre planforslaget. Lokalplanforslaget er i høring minimum 8 uger. Høringsperiode og indsigelsesfrist kan ses sidst i redegørelsen. Lokalplanforslaget annonceres på kommunens hjemmside og i lokale aviser. Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og projekter er der foretaget en miljøscreening af lokalplanen. Resultatet kan ses under redegørelsen efter lokalplanen. Endeligt vedtaget lokalplan Efter den offentlige høring bliver indsigelser og ændringsforslag behandlet af Teknik-, Miljøog Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet som vedtager lokalplanen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget i ny offentlig høring. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, bliver den annonceret på kommunens hjemmeside og i lokale aviser. Sådan bruges lokalplanen Lokalplanen består af to dele: Lokalplanbestemmelserne er de juridisk bindende bestemmelser, der gælder for lokalplanområdet. Redegørelsen/vejledningen, som skal ledsage lokalplanen, skal oplyse om, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Den skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Byrådet. I kystnærhedszonen, i kystnære dele af byzonerne og ved etablering af butikker skal der desuden redegøres for bebyggelsens indvirkning på det omkringliggende område. Klagemulighed Byrådets vedtagelse af lokalplanen kan påklages for så vidt angår spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan ikke klages over planens indhold. Klage indgives til Center for Kultur, Plan og Erhverv som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være modtaget i Center for Kultur, Plan og Erhverv inden 4 uger fra offentliggørelsen af den endelige lokalplan. Spørgsmål om planens lovlighed kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder fra offentliggørelsen af den endelige lokalplan.

139

140 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne lokalplan... 4 Eksisterende forhold... Fremtidige forhold Lokalplanens formål Område og zonestatus Lokalplanens anvendelse Udstykning Veje, stier og parkering Bebyggelsens placering og omfang Energibestemmelser Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Lednings- og antenneanlæg Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Lokalplanens retsvirkning Tillæg nr. 14 til Helsingør Kommuneplan REDEGØRELSE Helsingør kommuneplan Tillæg nr.14 til Helsingør kommuneplan Fingerplan Spildevandsplan Varmeplan Museumslovens Kystnærhedszonen Handicapforhold Aflysning af servitutter Miljøvurdering Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Mindretalsudtalelse Fremlæggelse- og indsigelsesfrist... 20

141 Hvorfor denne lokalplan Denne lokalplan er udarbejdet som første etape i ombygningen af Borupgård Centerområde. Den muliggør nedrivning af eksisterende center og opførelse af et nyt byggeri til butikker, erhverv og beboelse i den sydlige del af centerområdet. Lokalplanen skal sikre en sammenhæng med intentionerne i det overordnede skitseprojekt for Borupgårdcenteret, som omfatter hele kommuneplanens rammeområde 1C66, der mod nord afgrænses af Smakkevej, mod øst af Rønnebær Allé, mod syd af Nørrevej. Mod vest afgrænses området af stiforbindelsen mellem Smakkevej og Nørrevej. Både byrådet og borgere i lokalområdet har længe udtrykt ønske om en revitalisering af området, som gennem de seneste år har oplevet en dalende kvalitet og en stadig større kontrast til det nye Snekkersten Stationsområde og Comwell Borupgaard. Det overordnede skitseprojekt for rammeområde 1C66. Lokalplanen udarbejdes således dels på baggrund af et politisk og befolkningsmæssigt ønske og dels på baggrund af bygherres ønske om at opføre byggeri, der opfylder nutidige krav til dagligvarebutikker og tidssvarende boliger, som erstatning for det eksisterende butiksbyggeri. Eksisterende forhold Borupgård centret består i dag af tre bygninger, der er opført i To af bygningerne har erhvervsareal på godt 800 m², mens det for den sidste bygning er på 440 m². Bygningerne er orienteret mod et fælles torveareal og mod Nørrevej findes der ubebyggede græsarealer. Området vejbetjenes i dag med overkørsel både fra Nørrevej og Rønnebær Allé. En del af det offentlige vejareal mod øst fungerer som parkeringsareal for centret, idet centret ikke har parkering på egen grund i dag. Lokalplanområdet ligger i en afstand af m fra Snekkersten Station og er således indenfor det stationsnære kerneområde, som ligger omkring stationen. Afstanden til stationen betyder, at der kan etableres et kontorbyggeri på mere end 1500 m² indenfor området. Det nuværende center 4