Beslutning: Den 13. oktober 2015 blev der i sag nr. 78/2014. mod. Statsautoriseret revisor B. Truffet følgende

Transkript

1 Den 13. oktober 2015 blev der i sag nr. 78/2014 A mod Statsautoriseret revisor B og C Truffet følgende Beslutning: Ved skrivelse af 21. september 2014 har klager i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt statsautoriseret revisor B og revisionsfirmaet C for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at B, CPR-nr. xxxxxx-xxxx, har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 17. februar 1997 og har været tilknyttet revisionsvirksomheden C Statsautoriseret Revisionsfirma v/b, CVR xx xx xx xx, siden den 27. januar C Statsautoriseret Revisionsfirma v/b, CVR xx xx xx xx, har været anmeldt i Revireg siden den 9. februar Klagepunktet: Klager har anført, at han klager over, 1

2 at C og B ikke har udvist professionel kompetence og fornøden omhu ved udarbejdelse af regnskab på sommerhusene, at C og B ikke har revideret i overensstemmelse med gældende lovgivning og standarder inden for området og dermed ikke udvist den professionalisme og kompetence som man bør forvente, at B har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. Sagsfremstilling: Indklagede afgav den 20. juni 2011 erklæring om assistance på selvangivelsen for A for regnskabsåret Følgende fremgår blandt andet: Efter aftale har vi i overensstemmelse med danske revisionsstandarder om assistance med regnskabsopstilling opstillet bilag til selvangivelsen for indkomståret 1. januar til 31. december 2010 for A. Bilaget til selvangivelsen er baseret på foreliggende bilag og modtagne oplysninger. A har ansvaret for bilaget til selvangivelsen. Vi har ikke revideret eller udført gennemgang af bilaget og udtrykker derfor ikke nogen form af sikkerhed herom. Indklagede har den 20. juni 2011 afgivet reviewerklæring på regnskabet D v/ A for regnskabsåret Følgende fremgår blandt andet: Til indehaveren af D v/ A Vi har efter aftale udført gennemgang af årsregnskabet for D v/ A for regnskabsåret 1. januar 31. december Virksomhedens ejer har ansvaret for årsregnskabet. Vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at udtrykke en konklusion om årsregnskabet. Den udførte gennemgang Vi har udført gennemgangen i overensstemmelse med den danske revisionsstandard. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og foretager gennemgangen med henblik på at opnå begrænset grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig 2

3 fejlinformation. En gennemgang er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til virksomhedens ejer og medarbejdere samt analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om årsregnskabet. Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendte med forhold, der afkræfter, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ved skrivelse af 21. september 2014 indgav klager sin klage over indklagede til Revisornævnet med følgende indhold: Retten i [By] har den 29. august pålagt sagsøgte A at fremsende kopi af klagen til Revisornævnet, hvilket hermed gøres. Nedenstående er et kort resume af klagen over C, B da sagsakterne fra Retten i [By] uddyber klagen ved de vedlagte dokumenter. Klagen drejer sig om, hvorvidt C, B har handlet i strid med god revisorskik, i forbindelse med at han fra 2009 og frem har rådgivet, og udarbejdet regnskab og selvangivelse på vores udlejningssommerhuse med henblik på at vi ønskede konkret håndtering af dette i forhold til gældende regelsæt for udlejning af sommerhuse. Da C, i forvejen håndterede vores firmaregnskab fandt vi det naturligt at de ligeledes håndterede dette. C fik til opdrag at udarbejde alt, da vi ikke selv har kompetencer og overblik over hvorledes dette skulle håndteres i forhold til det gældende regelsæt for udlejning af sommerhuse modtog vi brev fra Miljøministeriet at det krævede tilladelse efter sommerhusloven at drive det som erhvervsmæssig udlejning. Vi tog kontakt til C, da det undrede os, at denne henvendelse var sket. Vi blev spurgt om vi kunne tage kontakt til vores udlejningsfirma for, at de kunne præcisere i lejekontrakterne, at vi ingen råderet har over sommerhusene. Dette var ikke muligt at korrigere kontrakten med tilbagevirkende kraft. 3

4 Efterfølgende informerede C at det ikke var muligt at benytte Virksomhedsordningen fremadrettet. Vi blev oplyst, at for 2012 og fremadrettet skulle det selvangives efter andre regler. Ultimo 2012 modtog vi brev fra SKAT at det ikke var muligt at bruge virksomhedsordningen. Ovennævnte dispositioner af C udløste uventet et skattekrav i 2013 for indkomstårene 2010 og 2011 på kr. Vi henvendte os til C den 7. marts 2014 ved mail hvori vi forventede at en dialog kunne etableres med henblik på gennemgang af selvangivelserne. C, B meddelte i mail den 27. marts at han ikke mente der var fejl i hans udarbejdelse af selvangivelserne og efterfølgende valgt vi ikke at betale fremsendte faktura for udarbejdelse af årsrapport m.v. for 2012/2013. C har på intet tidspunkt informeret om konsekvenserne eller for den sags skyld ej heller hvilket elementer der skal være på plads for anvendelse af virksomhedsordningen og ligeledes undladt at rådgive om de øvrige mulige modeller for beregning af skat ved udlejning af sommerhuse, som vi efterfølgende ved rådgivning fra SKAT, er blevet oplyst om. Ved rådgivning fra anden part er vi samtidig blevet gjort opmærksom på at udlejning af sommerhuse ved anvendelse af virksomhedsordningen kræver Naturstyrelsens tilladelse og at Naturstyrelsen, som hovedregel ikke giver tilladelse til erhvervsmæssig udlejning og at dette er alment kendt af Revisorer. Vi har handlet i tillid til at C har udført sit arbejde korrekt og er af den opfattelse at vi har lidt et betydeligt tab. B valgte efterfølgende at overgive sagen til Retten i [By]. Vi har haft 2 møder og ved det sidste møde afgjorde Dommeren, at klagen skulle videregives til Revisornævnet. Ved skrivelse af 12. november 2014 vejledte Revisornævnets sekretariat klager om Revisornævnets kompetence. Ved af 17. november 2014 svarede klager: Der bliver ikke klaget over rådgivning eller lignende for hvis det havde fundet sted ville denne situation ikke have været opstået. Det som undertegnede klager over er, at C, B ikke har udvist professionel kompetence og fornøden omhu ved udarbejdelse af regnskab på sommerhusene. C, B ikke har revi- 4

5 deret i overensstemmelse med gældende lovgivning og standarder inden for området og dermed ikke udvist den professionalisme og kompetence som man bør forvente. Jeg er ligeledes af den opfattelse at B har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. Jeg er fortsat af den opfattelse af Revisornævnet skal behandle min klage. Ved brev af 26. januar 2015 har klager anført blandt andet: Jeg er fortsat af den opfattelse at nævnet skal behandle min klage. Som tidligere skrevet omhandler klagen at, C, B ikke har udvist professionel kompetence og fornøden omhu ved udarbejdelse af regnskab af sommerhusene. C, B har i min optik ikke revideret i overensstemmelse med gældende lovgivning og standarder inden for området og dermed ikke udvist den professionalisme og kompetence som man bør forvente. Jeg er ligeledes af den opfattelse at B har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. Nedenfor følger mine kommentarer til fremsendt skrivelse fra B 22. december Indklagede har blandt andet anført, at det er indklagedes klare opfattelse, at det er uden for Revisornævnets kompetence at behandle klager over revisors rådgivning, hvorfor sagen bør afvises. På trods af den eftersendte uddybning af klagen i mail af 17. november 2014 kan indklagede ikke tolke det anderledes end, at der klages over påstået manglende eller mangelfuld rådgivning vedrørende den skattemæssige behandling af klagers to sommerhuse anskaffet med udlejning for øje. Indklagede har videre vedrørende det at klager anførte bemærket, at der ikke er udført revision, men alene assistance til udarbejdelse af virksomhedsregnskab og assistance til opstilling af bilag til selvangivelsen. Det bestrides, at klager ikke skulle være bekendt med baggrunden og forudsætningerne for opgørelse af den skattepligtige indkomst efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Det ville undre indklagede, såfremt brug af virksomhedsskatteordningen ikke har været nævnt og drøftet allerede i forbindelse med og inden købet af de to sommerhuse. Opgørelse af den skattepligtige indkomst for sommerhusudlejningen er for årene foretaget efter bestemmelserne i virksomhedsskatteloven. For 2012 og fremefter er det ikke længere muligt at anvende virksomhedsordningen, som følge af en praksisændring hos SKAT. En af betingelserne for at vælge beskatning efter virksomhedsskatteordningen er, at de pågældende sommerhuse alene anvendes erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand, hvilket medfører, at de ikke står til rådighed for ejerne. De omhandlede bilag til 5

6 selvangivelsen er udarbejdet under denne forudsætning, hvilket klager fuldt ud har været klar over. Bilagene er udarbejdet på grundlag af foreliggende bilag og modtagne oplysninger. At SKAT efterfølgende ikke anerkender brug af virksomhedsskatteordningen for 2010 og 2011 skyldes alene, at der ikke er fremsendt tilstrækkelig dokumentation til SKAT, hvilket også fremgår af de fra SKAT modtagne skrivelser. Indklagede opfordrede, på baggrund af SKATs skrivelser, klager til at henvende sig til den nye revisor og klage over afgørelsen. Indklagede har positive erfaringer med, at SKAT anerkender, at udlejningsbureauerne efterfølgende bekræfter ejers fraskrivelser af rådigheden, såfremt det ikke fremgår tydeligt nok af den oprindelige udlejningsaftale. Indklagede har først modtaget kopi af udlejningsaftalen i 2013 i forbindelse med SKATs forespørgsel. Indklagede har erfaret, at klager ikke har klaget over afgørelsen fra SKAT, og at denne derfor står ved magt. At klager er blevet mødt med et skattekrav for 2010 og 2011 er naturligvis beklageligt, men har intet med indklagedes assistance og erklæring på bilag til selvangivelsen at gøre. Det er således indklagedes opfattelse, at selvangivelsen er udarbejdet korrekt i overensstemmelse med foreliggende bilag og modtagne oplysninger, og at indklagede på ingen måde har tilsidesat sine pligter i forbindelse med afgivelse af de pågældende assistanceerklæringer. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Klager har i generelle vendinger klaget over, at revisor ikke har udvist fornøden professionalisme og kompetence, og har til støtte herfor redegjort for et rådgivningsforløb. Nævnet kan alene tage stilling til klager over konkrete forhold vedrørende revisors erklæringsarbejde, og en klager kan ikke helt eller delvist overlade det til nævnet at udforme de enkelte klagepunkter ud fra en beskrivelse af et sagsforløb, gældende bestemmelser eller normer mv. I så fald ville de indklagede revisorer ikke have en rimelig mulighed for at varetage deres eventuelle forsvar over for den rejste klage, og det ville være Revisornævnet, der fremstod som de indklagedes egentlige modpart, hvilket ville påvirke Revisornævnets status som et af parterne uafhængigt klagenævn. Således som klager har formuleret sin klage og sine indlæg i sagen, finder nævnet, at klagen ikke er tilstrækkelig konkretiseret til, at nævnet kan realitetsbehandle klagen, hvorfor klagen afvises. Thi bestemmes: 6

7 Klagen over indklagede statsautoriseret revisor B afvises. Klagen over indklagede revisionsvirksomheden C afvises. Gebyret på 500 kr. tilbagebetales til klager. Beslutningen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Grethe Jørgensen 7