Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Transkript

1 Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene indenfor det sidste år er arbejdsløsheden i -området vokset med knap 1, mio. personer. Situationen begyndte ellers at stabilisere sig omkring sommeren 2, men gældskrisen og den heraf følgende meget stramme finanspolitiske kurs fra EU s side, har siden hen medført store stigninger i arbejdsløsheden. Udviklingen har alvorlige konsekvenser for bl.a. de unge og samtidig er nu godt 11 mio. EU-borgere langtidsledige, svarende til at ca. 45 pct. af de arbejdsløse er langtidsledige. EU s borgere betaler en meget høj pris for den meget stramme finanspolitiske kurs, som EU følger, og som der ikke er nogen garanti for vil løse gældskrisen. af Senioranalytiker Erik Bjørsted 1. februar 213 Analysens hovedkonklusioner I december 2 var der ca. 2 mio. personer arbejdsløse, svarende til en arbejdsløshedsprocent på,7 pct. Det seneste år er arbejdsløsheden i -området vokset med knap 1, mio. personer og er nu oppe på ca. 1,715 mio. personer (11,7 pct. af arbejdsstyrken). Situationen på det europæiske arbejdsmarked begyndte ellers at stabilisere sig i foråret 2, men herefter blev der på foranledning af EU iværksat store sparepakker for at komme underskuddene på de offentlige finanser til livs. Sparepakkerne blev imidlertid iværksat for hurtigt og for voldsomt. Opsvinget var ikke selvbærende og man har formentlig undervurderet, de negative effekter sparepakkerne har på væksten og beskæftigelsen i EU. De sociale konsekvenser af den meget stramme finanspolitik der føres i EU er store. Over 9 mio. unge mellem år er arbejdsløse, svarende til næsten 1 pct. af de unge i arbejdsstyrken. Godt 11 mio. EU-borgere har været arbejdsløse i et år eller mere, svarende til at 45 pct. af de arbejdsløse i EU er langtidsledige. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 151 København V

2 Over 2 mio. arbejdsløse i EU Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i i december måned var på 2 mio. personer svarende til en arbejdsløshedsprocent på,7 pct. Arbejdsløsheden stabiliserede sig ellers fra sommeren 2 og frem til foråret 211, men siden hen er arbejdsløsheden specielt indenfor -området begyndt at vokse kraftigt igen. Det fremgår af figur 1. Alene indenfor det seneste år er arbejdsløsheden indenfor -området således vokset med knap 1, mio. personer, så der i området i dag, er 1,715 mio. arbejdsløse, svarende til 11,7 pct. af arbejdsstyrken. Figur 1. Arbejdsløsheden i og området Pct Pct pean Union (27 countries) area (17 countries) Stigningen i arbejdsløsheden siden foråret 211 skal ikke mindst ses i sammenhæng med gældskrisen, og den meget stramme finanspolitiske kurs EU fører i forsøget på at komme de store offentlige underskud til livs, men som samtidig suger vækst og beskæftigelse ud af økonomierne. Beregninger foretaget af det franske institut OFCE 1 viser således, at sparepakkerne i området i 213 ventes at sænke BNP med 1,4 pct. enheder. Man har fra EU s side undervurderet betydningen af sparepakkernes effekt på de europæiske økonomier. Opsvinget var i 2 endnu ikke selvbærende og EU-komissionen og andre instanser har da også efterfølgende måttet nedrevidere deres prognoser for den pæiske økonomi. Senest peger flere prognoser på recession i området i 213, hvor man oprindeligt forventede vækst. 1 Independent Annual Growth Survey, First Report, iags, 2, November 2; Failed Austerity in pe: The Way Out. 2

3 Over 1/3 af de arbejdsløse i er under 3 år De unge lider fortsat under krisen og i 3. kvartal 2 var godt 9,2 mio. unge mellem år arbejdsløse, svarende til, at ca. 1,2 pct. af de unge mellem år i arbejdsstyrken var arbejdsløse. Som det fremgår af figur 2 er det specielt i de gældsplagede lande at man oplever en høj ungdomsledighed. I Grækenland og Spanien er således over 4 pct. af de årige arbejdsløse. Ser man på de årige er arbejdsløshedsprocenten i Spanien og Grækenland endda over 5 pct. Figur 2. Arbejdsløsheden for de årige i Tyskland Østrig Holland Danmark Tjekkiet Belgien Finland UK Rumænien Sverige Frankrig EU-15 Polen Inden krisen Ungarn Slovenien Cypern Stigning Bulgarien Letland Irland Slovakiet Italien Portugal Spanien Grækenland Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Der måles fra 4. kvartal 2. Seneste observation er for 3. kvartal 2. Arbejdsløshedstallene for de unge fortæller dog ikke hele historien. I stedet for kun at fokusere på de unge arbejdsløse, som også kan tælle studerende, som ikke kan få et studiearbejde, kan det være mere relevant at skære ind til benet og se på, hvor mange unge der ikke har et arbejde og heller ikke er i gang med en formel uddannelse. I 211 var der således ca. 15 mio. unge, som hverken havde et arbejde eller var i gang med en formel uddannelse. Det svarer til, at ca. 1,7 pct. af alle unge i hverken er i arbejde eller er i gang med en formel uddannelse. Igen er det især i de gældsplagede lande, som springer i øjnene, hvor op i mod hver fjerde af de unge mellem år ikke har et arbejde eller er i gang med uddannelse. Herhjemme er det ca. 11,3 pct. (svarende til ca. 113.) af de unge mellem år, som ikke er i arbejde eller er i gang med en uddannelse. 3

4 Figur 3. Andelen af unge, som hverken har job eller er i gang med en uddannelse Holland Norge Østrig Slovenien Tyskland Sverige Finland Danmark Tjekkiet Belgien Portugal Polen Cypern Frankrig UK Ungarn Slovakiet Letland Rumænien Irland Italien Grækenland Bulgarine Spanien Før krisen Stigning -5 Anm.: Der ses på niveauet i 211 i forhold til 27. Mere end fire ud af ti arbejdsløse er langtidsledige Samtidig med at arbejdsløsheden i EU fortsat vokser, vokser også antallet af langtidsledige i EU. I 3. kvartal 2 havde således godt 11 mio. arbejdsløse i været uden arbejde i mere end et år. I området er langtidsledigheden også voksende og udgør i øjeblikket lidt over mio. personer. Langtidsledigheden i og området er i øjeblikket den højeste, som er målt siden begyndelsen af erne. Det fremgår af figur 4, som viser udviklingen i langtidsledigheden i og i området. Figur 4. Udviklingen i antallet af langtidsledige i og området Mio. personer 4 2 Mio. personer Anm.: Observationen for 2 er baseret på de tre første kvartaler af 2. 4

5 Tallene svarer til, at ca. 45 pct. af de arbejdsløse i i øjeblikket er langtidsledige. Det er dog ikke alle lande, som er lige hårdt ramt af langtidsledighed. Andelen af langtidsledige er højest i Irland og Slovakiet, hvor andelen er over pct. Herefter følger Grækenland, Italien og en række østeuropæiske lande, hvor andelen af langtidsledige er over 5 pct. I Spanien og Portugal er andelen af langtidsledige fortsat under 5 pct., men pga. den alvorlige situation i disse lande, kan man frygte at endnu flere med tiden ender i langtidsledighed. Det fremgår af figur 5. Figur 5. Andelen af langtidsledige i de enkelte lande Sverige Finland Luxembourg Østrig Danmark Cypern Holland UK Polen Frankrig Belgien Tjekkiet EU-15 Spanien Ungarn Tyskland Rmænien Letland Malta Slovenien Portugal Litauen Estland Italien Bulgarien Irland Grækenland Andel Anm.: Seneste observation er for 2. kvartal 2. Langtidsledigheden må forventes at vokse yderligere i 213 og selv om der skulle kom gang i hjulene igen, kan langtidsledigheden blive vanskelig at reducere, fordi langtidsledige ofte ikke er så eftertragtede en arbejdskraft. Derudover kan de langtidsledige måske begynde at opgive håbet om at finde et arbejde og tabe tilknytningen til arbejdsmarkedet. På nuværende tidspunkt ser det faktisk allerede ud til, at flere i løbet af krisen har fået en mere marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis man fx ser på gruppen af personer uden job, men som gerne vil have et job og også står til rådighed for arbejdsmarkedet, men som ikke søger aktivt efter et arbejde, kan man se at denne gruppe fra 2 til 211 er vokset med ca.. personer i EU. Stigningen i denne gruppe kan som OECD peger på i deres seneste Employment Outlook 2 formentlig tilskrives at flere har mistet modet i løbet af krisen og pga. modløshed er holdt op med at søge aktivt efter et arbejde, på trods af, at de gerne vil have et arbejde og også står til rådighed for arbejdsmarkedet. 2 Employment Outlook 2. 5

6 Antallet af personer, som er kommet ud på kanten af arbejdsmarkedet i løbet af krisen, vil formentlig vokse yderligere de kommende år, fordi langtidsledigheden det seneste år er begyndt at vokse kraftigt igen og også ventes at vokse i 213. Hvis man først taber kontakten til arbejdsmarkedet, kan det have meget alvorlige konsekvenser for den enkelte og resultatet kan nemt blive flere marginaliserede og fattige i pa.