Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Transkript

1 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen af kvælstof til danske kystområder og for grundvandets nitratindhold. Baggrund Den danske regering arbejder på - som et led i at implementere sin 16 punkts plan - at ændre reglerne for landbrugets gødningsanvendelse, så de lovpligtige kvoter for de enkelte afgrøder over et par år bliver hævet fra 80 til 100 procent af afgrødernes behov. Det vil medføre en umiddelbar stigning i udbyttet af afgrøderne, men potentielt også en stigning i udvaskningen af kvælstof fra rodzonen. Spørgsmålet er, om der overhovedet vil ske en stigning, og hvor stor en sådan stigning i givet fald vil være, samt om den vil være i strid med EU s nitratdirektiv. Udledningen af kvælstof til danske kystområder SEGES har ved hjælp af modellen N-les 4 beregnet, at udvaskningen vil stige med 18 procent af den øgede kvælstoftilførsel, men der vil gå op til i hvert fald 7 år, inden den fulde effekt på den mængde kvælstof, der når frem til kystvandene. Og undervejs vil mindst to tredjedele heraf forsvinde ved den såkaldte retention. (Hvid et al. 2015). SEGES vurderer, at stigningen beregnet med N-Les 4, som er den model Aarhus Universitet bruger til at beregne konsekvenser af ændret landbrugspraksis på udvaskningen, overvurderer betydningen af en større kvælstofkvote, og at merudvaskningen derfor er mindre end de angivne 18 procent. Det vil imidlertid næppe resultere i, at udledningen til kystområderne vil stige i perioden. Det er nemlig således, at effekten af allerede gennemførte tiltag og ændringer i produktionen alt andet lige vil medføre et fald i kvælstofudledningen i denne periode. Størrelsen af denne forventede reduktion er beskrevet af Aarhus Universitet m.fl. i det såkaldte baseline udvalg. (Jensen et al. 2014) I bestemmelsen af denne baseline var der indregnet effekten af de randzoner, der ikke længere er krav om, samt et ligeledes droppet tiltag med yderligere ha efterafgrøder. Tallene fra de nævnte kilder danner grundlag for figur 1, der viser den samlede udledning af kvælstof til danske kystvande fra 1990, hvor den var ca tons pr år, til den forventede udledning i de kommende 7 år. Bemærk, at udledningen i 1990 og 2013 er målt på landsplan.

2 Den rette linje forbinder blot punkterne. For de efterfølgende år er vist udledningen i 2013 plus det minimale (blå signatur) og det maksimale (rød signatur) skøn for baseline, samt maksimal baseline plus effekten af normreduktionen (grøn signatur). Figur 1 Udledningen af kvælstof til danske kystvande Selv om der er en vis usikkerhed på den beregnede størrelse af udledningen, viser figuren tydeligt, at siden tilblivelsen af EU s nitratdirektiv (vedtaget i 1991) har dansk landbrug halveret udledningen til overfladevand, og at udledningen vil falde yderligere som følge af de tiltag, der allerede er sat i værk. Tilbagerulningen af normreduktionen vil isolere set forårsage en beskeden merudledning på mindre end 3500 tons kvælstof pr år. Som figuren illustrerer, er denne stigning beskeden i forhold til den reduktion, der er sket siden Nitratdirektivet blev vedtaget. Tilbagerulningen af normreduktionen vil efter SEGES vurdering blive opvejet af den almindelige udvikling i de kommende år. Det vil derfor være meget underligt, hvis tilbagerulning af normreduktionen skulle blive opfattet som i værende i modstrid med hensigterne med Nitratdirektivet. Der har været en konstant og signifikant reduktion af tabet af kvælstof til omgivelserne siden direktivet blev vedtaget, og en tilbagerulning af normreduktionen vil ikke vende udviklingen. Retention større end hidtil antaget Det forlyder, at man har fundet ud af, at den gennemsnitlige retention ikke kun er på to tredjedel (67 procent), men i virkeligheden nærmere tre fjerdedel procent.. Det betyder, at effekten på udledningen af kvælstof til kystvandene af såvel baseline som af tilbagerulningen af normreduktionen bliver mindre end vist på figuren. Det forlyder endvidere fra det arbejde, der pt. pågår i baselinegruppen, at man også hér vil komme frem til, at effekten af at tilbagerulle normerne vil blive ophævet af baseline. 2 / 5

3 Konklusion: Den generellet forbedring af landbrugets kvælstofhusholdning (den såkaldte baseline ) vil ophæve den beskedne effekt på kvælstofudledningen til kystvandene, der gradvis vil komme, når normreduktionen bliver rullet tilbage. Ændringen i udledningen af kvælstof vil være så beskeden, at den ikke vil kunne måles. 3 / 5

4 Konsekvenserne for grundvandets nitratindhold Figur 2 viser udviklingen i det iltede grundvands nitratindhold afhængigt af det år, hvor grundvandet er dannet. Figur 2: Nitratindhold i det øvre iltede grundvand Det ses af figuren, at der fra midten af 1900 tallet var et for højt nitratindhold i det øverste grundvand, men at der indtrådte et fald fra omkring år Faktisk før vedtagelsen af den første vandmiljøplan. Det skyldes, at adfærden begyndte at ændre sig, så husdyrgødningen fra at være opfattet som affald blev opfattet som en ressource, der kunne og skulle udnyttes bedre. Denne 4 / 5

5 adfærdsændring blev yderligere fremmet af vandmiljøplanerne, der bevirkede, at det blev etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet til, at husdyrgødningen kunne erstatte hen ved halvdelen af det hidtidige handelsgødningsforbrug. Det medførte en langt bedre overordnet kvælstofhusholdning. Den normreduktion, som nu skal rulles tilbage blev indført fra og med 1999, og den har isoleret set ikke haft nogen nævneværdig betydning for, at vort grundvand nu allerede når det forlader rodzonen i langt de fleste tilfælde lever op til nitratdirektivets grænseværdi på 50 mg nitrat pr l. Derfor vil en tilbagerulning af normreduktionen heller ikke medføre generelle problemer for drikkevandskvaliteten. Kilder: Hvid, S.K; Knudsen,L; Pedersen, C.Å. 2015: Notat om Merudledning af kvælstof år 1 7 efter forøgelse af kvælstofkvoten. SEGES, Aarhus N. Jensen, P.N.; Blicher-Mathiesen; G; Rasmussen A.; Vinther, F. P.; Børgesen, C.C.; Schelde, K; Rubæk, G; Sørensen, P. og Olesen, J.E. 2014: FASTSÆTTELSE AF BASELINE 2021, DCE, Aarhus Universitet. Pedersen, C.Å.; Hansen, B.; Thorling, L. og Dalgaard, T. 2014: Hvorfor stoppede stigningen i nitratindholdet i det nydannede grundvand før vandmiljøplanerne blev vedtaget? (s 184) Vand og Jord Carl Åge Pedersen Chefkonsulent Planter & Miljø 5 / 5