Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne

Transkript

1 2007/2 BSF 47 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. januar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen (S), Bjarne Laustsen (S), Kim Mortensen (S) og Julie Rademacher (S) Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne Folketinget pålægger regeringen i indeværende samling at tage initiativ til at skærpe indsatsen mod mobning ved følgende initiativer: Skærpelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Regler for dårlig adfærd på alle folkeskoler. Forebyggelse og forældreinddragelse. Bedre klage- og sanktionsmuligheder over for mobning. 1

2 Bemærkninger til forslaget Mobning er asocialt og uacceptabelt. Der er stadig for mange børn, der oplever, at de bliver mobbet i skolen. Mobning rammer et bredt udsnit af danske skoleelever, men de socialt udsatte børn er i særdeleshed i farezonen. Samtidig er der kommet stadig flere sager om chikane af lærere og andre medarbejdere. Vi skylder alle i uddannelsessystemet, at vi tager hånd om problemet og foretager de nødvendige politiske opstramninger. Forslagsstillerne mener derfor, at der i højere grad skal forebygges og være en tydelig afstandtagen fra mobning samt konsekvent opfølgning. Det vil Socialdemokraterne ændre. Forslagsstillerne ønsker, at der sættes ind på følgende områder: 1) En skærpelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. 2) Regler for dårlig adfærd på alle folkeskoler. 3) Forebyggelse og forældreinddragelse. 4) Bedre klage- og sanktionsmuligheder over for mobning. 1. En skærpelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (undervisningsmiljøloven) blev indført under SR-regeringen i 2000 og bygger på en helhedsindsats for at sikre et godt undervisningsmiljø, men på tre områder skal loven strammes op: For det første skal det være en pligt for den ansvarlige myndighed at sikre, at kravene om et godt undervisningsmiljø er opfyldt. For det andet skal indsatsen mod mobning fremgå af undervisningsmiljøloven for at slå fast, at mobning er uacceptabelt, og at alle elever, studerende og andre deltagere i offentlig eller privat undervisning har ret til et undervisningsmiljø uden mobning. Hermed forpligtes alle involverede parter til aktivt at forebygge mobning. For det tredje skal undervisningsmiljøloven omfatte alle på uddannelsesstederne, også medarbejderne, hvorfor loven skal ændres til lov om undervisningsmiljø. Med disse ændringer bliver undervisningsmiljøloven rammen for at skabe klarhed over elevernes, forældrenes, lærernes, ledernes og myndighedernes ret og pligt til i fællesskab at sikre et godt undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøloven vil dermed udfylde opgaven i forhold til folkeskoleloven, der forpligter alle skoler til at sikre god ro og orden, og den tilhørende bekendtgørelse, der giver skolerne en række muligheder for at kunne gribe ind med sanktioner. Undervisningsmiljøloven pålægger skolerne at udarbejde undervisningsmiljøvurderinger og handlingsplaner, hvor der er problemer. Desværre viser tal fra Undervisningsministeriet, at det langtfra er alle uddannelsessteder, der lever op til deres forpligtelser. Af de skoler, der råder over handlingsplaner mod mobning, kan kun hver fjerde ifølge antimobningskonsulentnetværket AMOK bestå et kvalitetstjek. 75 pct. er stærkt mangelfulde, på trods af at netop dette område kræver en ambitiøs og systematisk indsats. Det er antimobningskonsulenternes konklusioner efter en analyse af 50 tilfældigt udvalgte grundskolers eksisterende anti-mobningsstrategier. På baggrund af ovenstående foreslår forslagsstillerne følgende: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø ændres til lov om undervisningsmiljø. Indsatsen mod mobning skrives ind i 1 i undervisningsmiljøloven for at slå fast, at mobning er uacceptabelt, og at alle elever, studerende, lærere og andre deltagere i offentlig eller privat undervisning har ret til et undervisningsmiljø uden mobning og chikane. 1, stk. 2, i undervisningsmiljøloven skærpes, således at det bliver en pligt for den ansvarlige myndighed at sikre, at kravene om et godt undervisningsmiljø er opfyldt. Alle folkeskoler forpligtes til at skulle dokumentere indsatsen imod dårligt undervisningsmiljø, herunder mobning, i de årlige kvalitetsrapporter, der drøftes i kommunalbestyrelsen, for at sikre, at alle uddannelsessteder lever op til undervisningsmiljøloven. 2

3 2. Regler for dårlig adfærd på alle folkeskoler Mobning er et tegn på et dårligt psykisk læringsmiljø. Det handler om negative sociale relationer og normer samt manglende forståelse for fællesskabets spilleregler. Skolerne skal forpligtes til aktivt at forhindre og forebygge mobning samt dårlig trivsel. Ved at diskutere omgangstone, social adfærd og retningslinjer kan skolerne forebygge problemer med mobning. Skolerne skal udarbejde tydelige adfærdsregler og værdigrundlag for opførsel både på elevsiden og på medarbejdersiden. I arbejdet skal skolerne fortsat kunne trække på konkrete ideer og værktøjer til arbejdet med antimobningspolitikken hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, der skal fastholdes som videncenter for godt undervisningsmiljø og antimobbearbejde. For at sikre stærkest mulig forankring af politikken skal skolerne udarbejde adfærdsregler i samarbejde med elevrådene, forældrene, skolebestyrelserne og lærerne. Som en del af antimobningspolitikken og den forebyggende og trivselsfremmende indsats skal der opstilles tydelige sanktioner ved overtrædelse af de fælles spilleregler. På baggrund af ovenstående foreslår forslagsstillerne følgende: Skolerne skal fastlægge fælles adfærdsregler i samarbejde med elevrådene, forældrene, skolebestyrelserne og lærerne. Adfærdsreglerne skal være offentlige og let tilgængelige, bl.a. på skolens hjemmeside. Skolerne opfordres til at benytte muligheden for at etablere bemandede akutafdelinger på skolerne til modtagelse af elever, der hindrer undervisning i klasserne. Selv om elever midlertidigt sendes uden for døren, har de krav på og forpligtelse til undervisning, men uden at forstyrre resten af klassen. 3. Forebyggelse og forældreinddragelse Mobning og mistrivsel kan kun forebygges og sanktioneres effektivt, hvis der er enighed om midlerne og alle interessenter indser vigtigheden af indsatsen. Det gælder både lærere, pædagogisk personale, skoleledere, forældre og elever. Især medinddragelsen af forældrene er afgørende, da de i høj grad sætter de sociale normer for barnet, som typisk bæres videre i både skolen, ungdomsuddannelsen, skolefritidsordningen etc. Skoleledelsen har ansvaret for et godt undervisningsmiljø, men forældrene har ansvaret for at opdrage deres børn og lære dem at være ansvarlige over for andre mennesker og det fælles skolemiljø. Derfor skal samarbejdet mellem forældrene og skolen styrkes og være gensidigt forpligtende. For at sikre faglig indsigt i mobning som socialt fænomen skal hver folkeskole råde over mindst én fastansat lærer, der har kompetencer inden for antimobningsstrategier. Hver skole kommer dermed som minimum til at råde over én fastansat medarbejder med viden om problemstillingerne og kompetencer. På denne baggrund foreslår forslagsstillerne: Der indføres forpligtende forældreinddragelse, eksempelvis gennem elevplaner, forældrekontrakter og forældreklasser. Skolen skal kunne tilknytte en socialrådgiver til at supplere kontakten til forældrene. Alle skoler skal have mindst én lærer det kan eksempelvis være en AKT-lærer (adfærd-kontakt-trivselslærer) der har kompetencer inden for antimobningsstrategier. 4. Bedre klage- og sanktionsmuligheder over for mobning I bekendtgørelsen om god ro og orden er der anført en række sanktionsmuligheder, der dog først kan iværksættes efter forudgående samtaler, påtaler eller advarsler. Den ansvarlige myndighed skal have mulighed for at gennemføre en sanktion hurtigt, hvis det er nødvendigt. Derfor skal den ansvarlige myndighed kunne vælge mellem alle sanktionsmuligheder med det samme, f.eks. skift til anden klasse eller bortvisning til anden skole. Et af de store problemer med undervisningsmiljøloven er mangelen på f.eks. en klageinstans for elever, forældre eller medarbejdere, der ikke mener, at deres problemer er løst ordentligt af den enkelte lærer, 3

4 skole, forvaltning eller kommunalbestyrelse. Forslagsstillerne er imod en amerikanisering af den offentlige service, hvor borgere anlægger retssag, f.eks. hvis deres barn er blevet mobbet, og hvis de mener, at skolen har svigtet. Hvis der er kritik af den offentlige service, skal medarbejdere, pårørende, brugere osv. kunne henvende sig til en uvildig klageinstans, der skal handle med det samme. På denne baggrund foreslår forslagsstillerne følgende: Ved brud på reglerne skal skolerne benytte de sanktionsmuligheder, der er anført i bekendtgørelsen om god ro og orden i folkeskolen. Bekendtgørelsen skal ændres, så der ud over samtaler, påtaler eller advarsler umiddelbart kan iværksættes sanktioner som f.eks. skift til anden klasse eller bortvisning til anden skole. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) eller anden offentlig myndighed skal gives sank-tionsmulighed over for skoler, der ikke overholder undervisningsmiljøloven. DCUM skal som et led i sanktionsmuligheden kunne tage sig af klager over mangelfuld efterlevelse af lov om undervisningsmiljø og de rettigheder, børn har, for at skolen tager fat i problemer med mobning. De foreslåede ændringer vil medføre følgende ændringer i henholdsvis lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og i bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen: 5. Ændringerne De foreslåede ændringer vil medføre følgende ændring i henholdsvis lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og i bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen: 1. Lovens titel ændres til:»lov om undervisningsmiljø«. 2. Lovens 1, stk. 2, ændres til:»den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, har pligt til at påse, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt.«3. Lovens 1 ændres til:»elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå uden psykisk vantrivsel og mobningsamtsikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.«4. I bekendtgørelsen ændres 5 til:»ud oversamtaler, påtaler eller advarsler kan der over for en elev tages følgende foranstaltninger i anvendelse: 1) Eftersidning i op til 1 time for elever på klassetrin, jf. 6, stk. 1. 2) Udelukkelse fra undervisningen i indtil 1 uge af elever på klassetrin, jf. 6, stk. 2. 3) Varig overflytning til en parallelklasse på samme skole af elever på klassetrin, jf. 6, stk. 3. 4) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen af elever på klassetrin, jf. 6, stk. 4. 5) Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf. 7.«4

5 Christine Antorini (S):: Skriftlig fremsættelse Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne. (Beslutningsforslag nr. B 47). Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 5