Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Transkript

1 (finansøkonom AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Maj 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academys udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet (finansøkonom AK) i København. EVA indstiller udbudsstedet til: Betinget positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) fordi udbudsstedet ikke har dokumenteret en tilstrækkelig kontakt med dimittender. Praktik (kriterium 9) fordi praktikken ikke i tilstrækkelig grad er en integreret del af studiet. Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) fordi inddragelsen af interne interessenter og opfølgning på kvalitetsarbejdet ikke foregår hensigtsmæssigt. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

5 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academys eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet (finansøkonom AK) i København. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de udbudssteder hvor institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et panel af eksterne eksperter til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af erhvervsakademiets skriftlige redegørelse og bilag, dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af finansøkonomuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder de samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 5

6 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) (BEK nr. 697 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Morten Vibe-Pedersen, cand.oecon. i nationaløkonomi, pædagogikum, chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. Varetager derudover bl.a. kursusundervisning, udviklingsopgaver og artikelproduktion. Tidligere lektor ved Århus Købmandsskole med undervisning i bl.a. globaløkonomi, statistik og internationale finansielle relationer og vejledning på hovedopgaver og specialer. Har tidligere været ansat i Jyske Bank i forskellige stillinger, senest som afdelingschef. Henriette Eduardsen, merkonom i markedsføring, HD i afsætning og organisation, under uddannelse til master i forandrings- og lærerprocesser, dekan ved Teknologi & Business på Professionshøjskolen University College Nordjylland. Tidligere uddannelseschef på Aalborg Handelsskole og forstander ved Nordjyllands Erhvervsakademi. Har både undervisnings- og ledererfaring fra 25 års ansættelse i uddannelsessektoren. Thea Larsen, finansøkonomstuderende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg. Medlem af uddannelsesudvalget og aktiv i opbygningen af det interne samarbejde på professionshøjskolen. Fungerer derudover som tutor for nye studerende på erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Arne Madsen, bankuddannet, merkonom i ejendomshandel, ejendomsvurdering og personaleadministration og -udvikling, selvstændig statsautoriseret ejendomsmægler. Tidligere ansat i Bikubens personale- og uddannelsesafdeling. Medlem af bestyrelsen i Dansk Ejendomsmæglerforening og underviser i faglige kurser i ejendomsmæglerbranchen. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Kirsten Jespersen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Inge Enroth har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. 6

7 EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra december 2009 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 7

8 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Finansøkonomuddannelsen i København Kultorvet København K Studiets struktur Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og realisere opgaver inden for finansiering, kapitalanvendelse, forsikring, ejendomshandel og -administration. Den uddannede skal kunne arbejde såvel nationalt som internationalt med problemstillinger i virksomheden og i forbindelse med finansiel rådgivning. Den uddannede skal kunne varetage opgaverne i et bredt perspektiv og i samarbejde med andre med forskellig kulturel og uddannelsesmæssig baggrund. Uddannelsen er normeret til to studenterårsværk (120 ECTS-point). Uddannelsen består af en obligatorisk del, et valgfrit element, praktik og en valgdel. Den obligatoriske del udgør 90 ECTSpoint inkl. eksaminer. Valgdelen på samlet 30 ECTS inkl. eksamen består af et valgfrit uddannelseselement (specialeretning) på 5 ECTS, praktik på 15 ECTS samt det afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS. Som en del af den obligatoriske del (90 ECTS) er undervisningen på uddannelsen tematiseret over 6 kompetencerelaterede temaer. Temaerne er tilrettelagt, således at hvert tema ved hjælp af uddannelseselementer fra forskellige kerneområder dækker et samlet problemområde i relation til uddannelsens formål. 8

9 1. semester: Obligatoriske uddannelseselementer 2. semester: Obligatoriske uddannelseselementer Tema 1 Introduktion til finansiel virksomhed og metode samt basisfag - Finansielle virksomheder og markeder = 2 ECTS - Erhvervsøkonomi = 4,5 ECTS - Global økonomi = 3.25 ECTS - Erhvervsjura = 2 ECTS - Statistik = 7 ECTS - Kunde- og samarbejde = 0,5 ECTS - Ledelse og kommunikation = 0,75 ECTS Tema 3 - Den finansielle sektor og samfundet - Finansielle virksomheder og markeder = 3 ECTS - markedsføring = 4 ECTS - Global økonomi = 3,75 ECTS - Erhvervsjura = 0,25 ECTS - Statistik = 4 ECTS I alt 20 ECTS I alt 15 ECTS Tema 2 - Den finansielle sektor og finansielle produkter - Finansielle virksomheder og markeder markedsføring = 5 ECTS - Erhvervsjura = 5 ECTS Tema 4 Privatkunderådgivning - Finansielle virksomheder og markeder = 1 ECTS - Privatøkonomi = 7 ECTS - Erhvervsøkonomi = 2 ECTS - Erhvervsjura = 1 ECTS - Kunde- og samarbejde = 4 ECTS I alt 10 ECTS I alt 15 ECTS 1. semester = 30 ECTS 2. semester = 30 ECTS 3. semester: Obligatoriske uddannelseselementer 4. semester: Individuelle uddannelseselementer Tema 5 Erhvervskunderådgivning - Finansielle virksomheder og markeder = 2 ECTS - markedsføring = 1 ECTS - Erhvervsøkonomi = 8,5 ECTS - Global økonomi = 2 ECTS - Erhvervsjura = 2 ECTS - Kunde- og samarbejde = 1,5 ECTS - Ledelse og kommunikation = 3 ECTS Valgfrit uddannelseselement = 5 ECTS Obligatorisk praktik = 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt = 10 ECTS 4. semester = 30 ECTS I alt 20 ECTS Tema 6 Finansielle virksomheder - Finansielle virksomheder og markeder = 1 ECTS - markedsføring = 3 ECTS - Global økonomi = 1 ECTS - Erhvervsjura = 1,75 ECTS - Kunde- og samarbejde = 2 ECTS - Ledelse og kommunikation = 1,25 ECTS I alt 10 ECTS 3. semester = 30 ECTS 9

10 De centrale fagområder Uddannelsens centrale fagområder er beskrevet i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) (BEK nr. 697 af ): Erhvervsjura Erhvervsøkonomi Finansielle virksomheder og markeder Kunde- og samarbejdsrelationer Privatøkonomi Samfundsøkonomi Statistik Ledelse og kommunikation Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Finansøkonom antal indskrevne studerende aktuelt pr. 1. oktober 2010: 562. Financial Management antal indskrevne studerende aktuelt pr. 1. oktober 2010: 65. Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal studerende finansøkonom Antal studerende Financial Management Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Antal undervisere og årsværk Finansøkonom antal undervisere 19 Finansøkonom antal årsværk 12,15 Financial Management antal undervisere 8 Financial Management antal årsværk 1,24 De centrale praktiksteder De studerende kommer typisk i praktik inden for følgende områder Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Skadesforsikring Livsforsikring og pension Ejendomsadministration Ejendomsmægler Revision Økonomi- og finansafdelinger i private og offentlige virksomheder Øvrige oplysninger Udbuddet har eksisteret siden september 2000, hvor Niels Brock startede 2 hold. I 2004 blev der på landsplan foretaget en gennemgribende revision af studieordningen, således at uddannelsen blev tematiseret. 10

11 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 12 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 31 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om hvorvidt de enkelte udbudssteders dimittender er i relevant beskæftigelse, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet (finansøkonom AK) baseret på data fra det nationale netværk for finansøkonomuddannelsen,

12 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har tilstrækkelig kontakt til et bredt felt af aftagere, hvorfra udbuddet indhenter relevant viden som anvendes til at sikre udbuddets relevans. Men da udbuddets kontakt med dimittender ikke i tilstrækkelig grad sikrer viden fra denne gruppe, er kriteriet samlet set kun delvist opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at der er kontakt med et felt af aftagere som er repræsentativt for uddannelsen på udbudsstedet. Aftagerfeltet består af den finansielle sektor, herunder banker, ejendomsmæglere, realkreditinstitutioner, forsikringsvirksomhed, liv- og pensionsvirksomhed, ejendomsadministration og private virksomheder med økonomifunktioner. Endelig fortsætter en del af uddannelsens dimittender i videre uddannelse inden for den finansielle sektor, fx professionsbacheloruddannelsen i finans og HD, 2. del. På nationalt plan har udbudsstedet kontakt med landsnetværket for finansøkonomuddannelsen hvor brancheorganisationer og alle institutioner der udbyder finansøkonomuddannelsen, mødes to gange årligt og drøfter tværgående emner af relevans for uddannelsen. Fx drøftes beskæftigelsessituationen og status på praktikpladser, ligesom landsnetværket også diskuterer kvalitet i uddannelsen og frafald. Det fremgår af den nationale studieordning at landsnetværket for finansøkonomuddannelsen foretager justeringer i studieordningens fællesdel på baggrund af institutionernes evalueringer og tilbagemeldinger fra deltagerne i landsnetværket. Desuden mødes Koordinationsgruppen for videregående uddannelser på det finansielle område tre gange årligt og diskuterer forskellige emner af relevans for finansøkonomuddannelsen. Det kan fx være uddannelsespolitiske emner, optag, frafald, karakterer, praktik og eksaminer på uddannelsen. Koordinationsgruppen består af repræsentanter for universiteterne, brancheorganisationerne, Undervisningsministeriet og to af de erhvervsakademier der udbyder finansøkonomuddannelsen. Koordinationsgruppen drøfter problemstillinger i forhold til de finansielle uddannelser og spiller en central rolle i samarbejdet på tværs af uddannelser og brancher. De to udbydere af finansøkonomuddannelsen deltager i både landsnetværket og koordinationsgruppen, hvilket er med til at sikre sammenhæng i arbejdet mellem de to netværk. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet primært sikrer uddannelsens fortsatte relevans gennem 12

13 aftagerkontakt på nationalt plan. Sekundært har udbudsstedet også kontakt til aftagere gennem Niels Brock Business Partner-samarbejdet der er et netværk som har til formål at bidrage til at sikre institutionens uddannelser. Deloitte er en af de virksomheder som udbudsstedet har løbende kontakt med, og som bidrager med input til uddannelsen på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer at der gennem de nationale fora og Niels Brock Business Partnersamarbejdet tilgår udbudsstedet viden som giver ledelsen et grundlag for at træffe de nødvendige beslutninger, og som dermed er med til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans, om end ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed at udbudsstedets lokale aftagerkontakt er sparsom og kun lige netop i tilstrækkelig grad dækker et beskæftigelsesområde der er repræsentativt for uddannelsen. I august 2010 indledte Niels Brock et projekt om Kvalitet i de finansielle uddannelser på Niels Brock med henblik på at afdække branchens aktuelle behov for kompetencer blandt dimittender. Ekspertpanelet forventer at denne undersøgelse vil bidrage med ny viden der fortsat kan sikre udbuddets relevans, men eftersom projektet endnu ikke er afsluttet, indgår det ikke i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer at den indhentede viden fra aftagerfeltet drøftes og vurderes af udbudsstedets ledelse og dermed bidrager til at sikre udbuddets fortsatte relevans. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed at udbuddets kontakt med dimittender ikke er repræsentativ. På Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy findes der to dimittendnetværk: ét for udvalgte dimittender og ét for alle dimittender. Det er kendetegnende for dimittendnetværkene at informationsflowet bevæger sig fra institutionen til dimittenderne, hvilket vil sige at netværkene ikke bruges til at sikre viden fra dimittenderne. Derudover gennemfører udbudsstedet den halvårligt tilbagevendende nationale dimittendundersøgelse der afdækker dimittendernes jobsituation. Imidlertid fremgik det af interviewet med ledelsen, at da svarprocenten på undersøgelsen er fundet for lav, har man valgt ikke at bruge undersøgelsens resultater. Derfor vurderer ekspertpanelet samlet set at dimittendkontakten ikke er tilstrækkelig. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen under institutionsbesøg, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1A-D: Mødeindkaldelser og referater fra Netværksmøder med Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Dansk Ejendomsmæglerforening 2010 Bilag 24: Deltagende virksomheder på Karrieredag Bilag 27: Praktiksteder

14 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. : Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet får relevant viden om centrale tendenser inden for de relevante beskæftigelsesområder gennem forskellige projekter, samarbejder og videnkanaler. Repræsentanter for beskæftigelsesområderne inviteres jævnligt til at gæsteforelæse i forbindelse med de studerendes forskellige fag eller projekter, ligesom der også holdes større foredrag for samtlige studerende hvor nøglepersoner fra aftagerbrancherne formidler ny viden. I undervisningen anvendes ajourført materiale der er udviklet af brancheorganisationerne Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening og Ejendomsforeningen Danmark. Ny viden om centrale tendenser på beskæftigelsesområdet tilgår også udbudsstedet gennem undervisernes personlige netværk, men også i kraft af at underviserne på udbudsstedet selv gennemfører perioder med erhvervspraktik i aftagervirksomheder. I foråret 2011 skal en underviser gennemføre et praktikforløb i revisionsvirksomheden Deloitte. Ekspertpanelet vurderer at viden fra de ovennævnte aktiviteter, samarbejder og projekter tilgår udbuddets undervisere og medvirker til at kvalificere det faglige miljø og undervisningen på udbudsstedet. Samarbejdet med Deloitte har resulteret i at der i efteråret 2010 blev udviklet et kursus for studerende der skal i praktik i revisionsvirksomheder. På baggrund af interviewet med underviserne under institutionsbesøget vurderer ekspertpanelet at udbudsstedet er velorienteret om de centrale tendenser på beskæftigelsesområdet, ligesom det fremgik tydeligt at underviserne løbende indhenter ny viden gennem bl.a. ovenstående videnkanaler og aktiviteter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3, interview med underviserne under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1A-D: Mødeindkaldelser og referater fra Netværksmøder med Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Dansk Ejendomsmæglerforening 2010 Bilag 2: Eksterne foredragsholdere på Finansøkonomuddannelsen 2010 Bilag 3: Eksterne censorer til afsluttende eksamensprojekt 2010 Bilag 4: Undervisningsmateriale fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening Bilag 5A-D: Medlemsliste og rammer for 19-udvalgenes arbejde Bilag 6A-C: Program for Finansøkonomkonference fra 2010 og 2011 Bilag 7: Abonnementer på databaser og tidsskrifter mv. på udbuddets bibliotek. 14

15 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet får tilstrækkelig viden om udviklingsarbejde som er relevant for beskæftigelsesområderne, og som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Ekspertpanelet fremhæver at forsøgs- og udviklingsvirksomhed i langt overvejende grad foregår i brancheforeningerne og i de store private virksomheder i de brancher som finansøkonomuddannelsen er rettet imod. Der er tale om meget konkurrenceudsatte brancher hvor der ikke er tradition for at indgå i bredere samarbejder eller videndele om udvikling af nye produkter eller metoder. Ekspertpanelet anerkender derfor at udbydere af finansøkonomuddannelsen har vanskelige vilkår for at indgå i udviklingssamarbejder med fx virksomheder. Underviserne på finansøkonomuddannelsen i København er dog i lige akkurat tilstrækkelig grad sikret viden om resultaterne af det udviklingsarbejde der finder sted. Institutionen redegør for at der tilgår udbudsstedet viden om forsøgs- og udviklingsarbejde gennem forskellige videnkanaler, samarbejdsrelationer og projekter. Underviserne får viden gennem deres personlige netværk, og da flere undervisere indtil for nylig var ansat i beskæftigelsesområdet havde de dermed adgang til ny viden og nyudviklede produkter. Udbudsstedet har eksempelvis haft besøg af en foredragsholder fra Danske Bank der fortalte om MiFID-reglerne, ligesom Pengeinstitutankenævnet med mellemrum gæster udbudsstedet og fortæller om ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde på beskæftigelsesområdet. Interviewet med underviserne under institutionsbesøget bekræftede over for ekspertpanelet at udbudsstedet i tilstrækkeligt omfang er baseret på ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde på beskæftigelsesområderne om end ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed at udbudsstedets udviklingsbasering i relation til erhvervet hovedsagelig er knyttet til undervisergruppen. Ekspertpanelet finder dog at institutionen har taget initiativ til at løfte opgaven med at sikre at uddannelsen på udbudsstedet fremover kan indgå i relevante udviklingsprojekter. Erhvervsakademiet har pr. 1. februar 2011 oprettet et finansielt videncenter i samarbejde med to øvrige erhvervsakademier der også udbyder finansøkonomuddannelsen. Udbudsstedet kan fremover trække på relevant viden fra videncentret, som bl.a. har til opgave at indgå i udviklingsarbejder med beskæftigelsesområderne. 15

16 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med underviserne under institutionsbesøg og supplerende oplysninger. 16

17 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddet får viden fra forskningsfelter inden for udbuddets fagområder gennem forskellige projekter, samarbejder og videnkanaler. Det er positivt at flere af udbuddets undervisere også underviser på Copenhagen Business School (CBS), ligesom en undervisers medvirken til at udvikle og tilrettelægge uddannelsen til professionsbachelor i finans også bidrager med ny viden fra relevante forskningsfelter inden for finansøkonomuddannelsens fagområder. To af udbudsstedets undervisere fungerer som censorer på henholdsvis CBS og Aarhus Universitet, hvilket er med til at opdatere disse underviseres forskningsviden. Derudover deltager tofire undervisere i lærerudvekslingsprogrammer med partneruniversiteter i udlandet. Endelig deltager underviserne jævnligt i åbne forelæsninger på CBS. Ekspertpanelet vurderer at den nye viden fra relevante forskningsområder som underviserne løbende indhenter, kvalificerer det faglige miljø og undervisningen på udbudsstedet. Dette blev understreget gennem interviewet med underviserne under institutionsbesøget hvor det fremgik at undervisergruppen er ajourført og opdateret med ny forskningsviden fra relevante forskningsområder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og 5, interview med underviserne under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 6A-C: Program for Finansøkonomkonference fra 2010 og 2011 Bilag 7: Abonnementer på databaser og tidsskrifter mv. på udbuddets bibliotek Bilag 8: Underviser på Teacher Exchange

18 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for finansøkonomuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for elementerne, hvilket vil sige de syv temaer som alle udbud af uddannelsen er opdelt i. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af fællesdelen i den nationale studieordning for finansøkonomuddannelsen. Heraf fremgår det at de første seks temaer udgør uddannelsens obligatoriske del, i alt 90 ECTS-point. De dækker hvert et samlet problemområde i relation til uddannelsens formål og indeholder to eller flere af de otte kerneområder som er fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsen. Der er for hvert tema beskrevet læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. Det syvende tema kaldes det individuelle uddannelseselement og indeholder et valgfrit uddannelseselement (specialeretning, 5 ECTS-point), praktikken (15 ECTS-point) og det afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point). For hver af disse tre dele er der beskrevet læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. Såvel temaer som kerneområder er vægtet i ECTS-point. Som tillæg til den nationale studieordning har institutionerne desuden udarbejdet fælles fagbeskrivelser så der også findes læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer for disse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 9: Studieordning Bilag 10: Temaernes sammenhæng og progression i uddannelsesforløbet Bilag 11: Fagbeskrivelser

19 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for temaer og kerneområder. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire temaer og viser herunder hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Ekspertpanelet vurderer at de undervisnings- og arbejdsformer der benyttes, er hensigtsmæssige for at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Temaerne gennemføres hovedsagelig med variation mellem holdundervisning og gruppearbejde, og det fremgik af interviewet med ledelsen at uddannelsens forskellige arbejdsformer skal give de studerende både eksamenstræning, fagligt udsyn og åbenhed. Uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt efter seks temaer der tilsammen skal sikre at de studerende realiserer uddannelsens mål for læringsudbytte. Det fremgik af interviewet med underviserne at undervisningsformerne i fagene varierer afhængigt af det faglige indhold og underviseren, men at underviserne efterstræber at sikre problemorientering og at indholdet er praksisnært og relevant for de studerende. Under interviewet gav både danske og internationale studerende udtryk for at der er en overvægt af klasseundervisning med PowerPointpræsentationer fra undervisernes side, hvilket kan opleves demotiverende og føre til fravær fra undervisningen. Ekspertpanelet vurderer i den forbindelse at undervisnings- og arbejdsformerne på udbudsstedet er tilstrækkelige til at de studerende kan nå de fastsatte læringsmål, men ekspertpanelet finder dog også at det er en mindre svaghed at der tilsyneladende mangler dialog om og opmærksomhed på den pædagogiske linje fra ledelsens og undervisernes side, hvilket bl.a. kommer til udtryk i de studerendes kritik af undervisningsformen. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde så uddannelsens elementer er hensigtsmæssigt integrerede og er med til at understøtte at de studerende kan realisere mål for læringsudbytte. Det gælder både progressionen i uddannelsen og elementernes samspil. 19

20 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6 og 7, interview med ledelsen, underviserne og studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 2: Eksterne foredragsholdere på Finansøkonomuddannelsen 2010 Bilag 9: Studieordning Bilag 11: Fagbeskrivelser Bilag 12: Studiehåndbogen Bilag 13: Oversigt over bundne forudsætninger og eksaminer Bilag 14: Manual til Projekt A Bilag 15: Manual til Projekt B Bilag 16: Manual til Projekt C Bilag 17: Manual til Privatkundecase Bilag 18: Manual for specialeforløb Bilag 19: Manual for Det afsluttende eksamensprojekt Bilag 20A-C: Semesterplaner for 1-3. semester, årgang Bilag 21A-C: Boglister for 1-3. semester, årgang Bilag 22A-F: Dias fra temaintroduktioner Bilag 23: Manual til Finansprojekt. 20

21 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set opfylder de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer som følger af reglerne for uddannelsen. Alle undervisere har en kandidat- eller mastergrad der dækker uddannelsens fagområder: Eksempelvis varetages undervisningen i erhvervsjura af cand.jur.er, mens undervisningen i erhvervsøkonomi og globaløkonomi varetages af henholdsvis cand.merc.er og cand.polit.er. Endelig varetages undervisningen i finansielle markeder af cand.polit.er. I undervisergruppen har 6 ud af 19 pædagogikum, desuden har 6 undervisere pædagogiske kvalifikationer og kompetencer fra fx kurser i anvendt pædagogik fra CBS. Endelig er to af underviserne på finansøkonomuddannelsen også coachuddannede. Der er stor spredning i undervisergruppens erfaring. Flere undervisere har undervist i mere end 20 år, mens en del undervisere indtil for få år siden var beskæftiget i den finansielle sektor. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets pædagogiske kvalifikationsniveau er tilstrækkeligt, ligesom allokeringen af undervisere med erhvervs- og professionskompetence på udbuddets centrale fag er hensigtsmæssig i forhold til udbuddets mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhvervet og om relevant forskning. Aktiviteter der sikrer undervisernes ajourføring med ny viden, er beskrevet under kriterium 3, 4 og 5. Størstedelen af underviserne deltager i den årlige finansøkonomkonference, fire undervisere er i erhvervspraktik i aftagervirksomheder i foråret 2011, og fire undervisere er i december 2010 blevet DISC-certificeret med henblik på at forbedre undervisernes faglige vejledning af de studerende i forbindelse med praktikpladssøgning. Ekspertpanelet vurderer det positivt at udbudsstedets undervisere ajourfører sig løbende gennem deres omfattende aktiviteter relateret til finansøkonomuddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8 og følgende bilag: Bilag 6A-C: Program for Finansøkonomkonference fra 2010 og

22 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig, men at de studerendes forberedelse på praktikken ikke er hensigtsmæssig. Praktikken bliver dermed ikke i tilstrækkelig grad en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet, og kriteriet vurderes derfor som delvist opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter at de studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for praktikken. Praktikken udgør 15 af uddannelsens 120 ECTS-point og er placeret i første halvdel af 4. semester. Ekspertpanelet vurderer at de krav udbudsstedet stiller til praktikforløbet, på tilfredsstillende vis er med til at sikre, at de studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for praktikken. Institutionen redegør for at udbudsstedet stiller krav til praktikstederne om at de studerende får tid, rum og informationer til at arbejde med den obligatoriske opgave. Desuden skal de studerende opnå et godt kendskab til praktikvirksomhedens forretningsområder og -metoder. Institutionen redegør for at de studerende forberedes på praktikken på uddannelsens første tre semestre. På 1. semester bliver de studerende præsenteret for de brancher uddannelsen retter sig imod, i forbindelse med undervisningen. På 2. semester lærer de studerende deres egne stærke og svage sider at kende og har mulighed for at gennemføre personlighedstest for at afklare hvilken stillingstype de egner sig til. Institutionens praktikkontor varetager den konkrete forberedelse til praktikken på 3. semester hvor de studerende gennemfører jobsøgningskursus, karrieredag og virksomhedsbesøg for at afklare hvor de ønsker en praktikplads. Det fremgik dog af interviewet med de studerende under institutionsbesøget at praktikforberedelsen foregår uhensigtsmæssigt. På 3. semester er tidsrummet mellem jobsøgningskurset og karrieredagen og ansøgningsfristen til flere praktiksteder meget kort, og i praksis er de studerendes muligheder for at finde praktiksteder begrænsede. De studerende fortalte også under interviewet at de kun i mindre grad bliver forberedt på hvordan de kan bruge deres teoretiske viden i løbet af praktikken, og hvordan de skal arbejde for at nå målene med praktikken. De studerende gav udtryk for usikkerhed om praktikforløbet, herunder adgangen til vejledning 22

23 fra specialevejlederen under praktikken, ligesom de heller ikke mente at være informeret om hvordan de i øvrigt kan få vejledning fra udbudsstedet i løbet af praktikken. Usikkerheden om vejledningen synes at være endnu mere udtalt blandt de studerende på den internationale linje som også gav udtryk for stor tvivl om praktikforløbet. Ekspertpanelet vurderer at det er en svaghed at de studerende ikke forberedes bedre på praktikken, og på hvordan de skal bringe deres faglighed i spil og arbejde for at nå målene med praktikken. Ekspertpanelet vurderer det samlet set som en svaghed at udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad opnår at integrere praktikken i det samlede uddannelsesforløb. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med underviserne og studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 9: Studieordning Bilag 18: Manual for specialeforløb Bilag 24: Deltagende virksomheder på Karrieredag. 23

24 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Den første obligatoriske praktik på finansøkonomuddannelsen bliver gennemført i foråret 2011, og der er samtidig indført nye procedurer for kvalitetssikring af praktikken. Da procedurerne endnu ikke er implementeret, har det ikke været muligt at vurdere hvordan kvalitetssikring af praktikken fungerer i praksis. Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium vil derfor tage udgangspunkt i institutionens beskrivelse af kvalitetssikringen af den hidtidige frivillige praktikordning suppleret med udbudsstedets planer for kvalitetssikring af den nye obligatoriske praktikordning. På den baggrund vil ekspertpanelet vurdere om det er sandsynliggjort at udbudsstedet vil leve op til kriteriet. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet stiller tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til praktikstederne med henblik på at sikre tilfredsstillende praktikforløb, ligesom kontakten mellem udbudsstedets praktikkontor og praktikstederne er velfungerende. Udbudsstedet kræver at praktikstedets forretningsområde er inden for de beskæftigelsesområder som uddannelsens studieordning afgrænser som centrale for uddannelsen. Desuden stilles der krav om at praktikstedet skal godkende den studerendes emnevalg til henholdsvis specialerapport og afsluttende eksamensprojekt. Som led i praktikaftalen skal den studerende og virksomheden aftale hvilke arbejdsopgaver den studerende skal løse i løbet af praktikforløbet, hvilket fremgår af en kontrakt der underskrives af den studerende, praktikstedet og udbudsstedets praktikkontor forud for praktikforløbets start. Det er institutionens praktikkontor der har ansvaret for administrationen af de studerendes praktikforløb, men hver enkelt studerende tildeles også en relevant faglig vejleder inden for det specialiseringsområde som vedkommende vælger. Den faglige vejleder er ikke involveret når de studerende aftaler arbejdsopgaver med praktikstedet, ligesom vejlederen heller ikke er med til at godkende praktikaftalen. De studerende fortalte under institutionsbesøget at den faglige vejleder kun er tilgængelig i forbindelse med formuleringen af problemstillingen til specialerapporten og altså ikke generelt tilgængelig for vejledning i løbet af praktikken. Disse forhold vurderer ekspertpanelet som mindre svagheder fordi det i mindre grad sikrer sammenhæng mellem de arbejdsopgaver der er aftalt for praktikken, og de centrale problemstillinger som specialefaget rummer. Kontakten mellem praktiksted og udbudssted iværksættes enten ved at praktikstedet selv henvender sig og ønsker at modtage finansøkonompraktikanter, ved at udbudsstedet opsøger relevante praktiksteder, eller ved at studerende selv tager kontakt til en virksomhed med henblik på et praktikforløb. Uanset hvordan kontakten er initieret, er det institutionens praktikkontor der varetager alle kon- 24

25 takterne og informerer praktikvirksomhederne om de forventninger og krav de skal leve op til. Det foregår fx telefonisk eller ved at praktikstederne får udleveret et skriftligt informationsmateriale. Ekspertpanelet vurderer at de procedurer for løbende evaluering der skal implementeres i løbet af foråret 2011, vil inddrage alle relevante parter. De studerende evaluerer praktikforløbet i forbindelse med specialerapporten efter endt praktikforløb hvor de skal reflektere over egen læring og give praktikstedet forbedringsforslag. Desuden vil praktikstederne blive bedt om at evaluere orienteringen fra udbudsstedet og selve praktikforløbet. Endelig vil praktikkontoret indhente tilbagemeldinger fra de faglige vejledere og følge op på evalueringsresultaterne sammen med de uddannelsesansvarlige på udbudsstedet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 25: Aftale om studieophold i en virksomhed Bilag 26: Værd at vide, hvis du vil have en Finansøkonom i praktik Bilag 27: Praktiksteder Bilag 28: Information til virksomheder. 25

26 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de faciliteter og ressourcer der er nødvendige for at udbyde uddannelsen til finansøkonom, er til stede på udbudsstedet, og at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende. Institutionen redegør for at der på udbudsstedet er et tilstrækkeligt antal klasselokaler til holdundervisning, auditorier til gæsteforelæsninger, bibliotek og open learning center med gode muligheder for projektarbejde, ligesom der også er adgang til trådløst netværk. På finansøkonomuddannelsen er der studienævn med repræsentanter for alle hold. I kantinen bliver der holdt fredagscafeer. På udbudsstedet er der desuden praktikkontor, studievejledning, internationalt kontor og boghandel. På rundvisningen under besøget blev det bekræftet at de nødvendige faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet i et omfang der understøtter realiseringen af målene for læringsudbyttet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, rundvisning under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 29: Foto af fysiske faciliteter. 26