FIRST LEGO League. Sorø Andreas Lindhardt Gutt 15 år 2 Sara Andersen Jente 14 år 1. Sebastian Berg Rasmussen

Transkript

1 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Team Fanatic Vi kommer fra Slagelse Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 4 jenter og 5 gutter. Vi representerer Antvorskov Skole Type lag: Skolelag Lag nr: 5 Lagdeltakere: Andreas Lindhardt Gutt 15 år 2 Sara Andersen Jente 14 år 1 Birgitte Gripping Jente 14 år 1 Sebastian Berg Rasmussen Gutt 13 år 1 Frederik Sørensen Gutt 15 år 2 Vicor t Andersen Gutt 13 år 2 Isabella Rasmussen Jente 14 år 1 Yakup Karabulut Gutt 14 år 1 Miriam Blom Dieu Jente 14 år 2

2 1. Forskningsopgaven Holdets valg af problemstilling i forbindelse med årets opgave: Forklar kort, hvordan og hvorfor holdet landede på de problemstillinger, som holdet har valgt at beskæftige sig med. Holdets løsning på problemet som er valgt: Beskriv holdets idé og forklar kort, hvad der er nyskabende ved jeres løsning, er den realiserbar, hvordan kom I frem til netop denne løsning, samt lidt om, hvilken betydning vil jeres løsning have for vores samfund. Smartband Det første vi tænkte var, at det skulle være praktisk, forståeligt og let. Vi vidste der havde været meget med velfærdsteknologi, så det kiggede vi en del på. Vi vidste også, at der allerede var meget, så det skulle være nyt og smart. Der er mange problemer for ældre, der bliver væk fra plejehjem, har porblmer med indkøb, svært med trapper og i det hele taget det at følge med i den hurtige udvikling af teknologi.derfor skulle vores løsning være let at styre og forstå. Gennem samarbejdet med vores seniorpartner fik vi den idé, der langsomt tog form. Vi interviewede folk inde i velfærds- og den tekniske verden og ældre. Hørte hvad de havde at sige, og pludselig gik ideudviklingen stærkt. Vores løsning i år er Smartbandet. Smartband er et ur specielt designet til at hjælpe den ældre. Vi har i år gjort meget ud af at gøre det brugervenligt, i et smart design og taget meget stilling til de etiske problemer ved vores løsning. Vi har derfor snakket med flere eksperter, men også mennesker der selv kunne være den der skulle gå med det. Vores ældre i år har været den der har inspireret os til at lave noget der kunne løse de problemer. Erik var nemlig så uheldig at være ramt af: svag demens, øget blodtryk og diabetes. Smartbandet er et armbånds ur, der består af en oled skærm. En oled skærm er en skærm specielt designet til at være så tynd men samtidig så smart som muligt (oled er så tyndt, at det kan printes ud). Der er gjort meget ud af designet, da det ikke skulle virke som en eller anden klodset ting der var lænket til din arm. De ting dette ur kan er: Der er indbygget kort med gps, også sådan at hvis alt er løst på plejehjemmet om overvågning, så kan det fortælle plejehjemmet hvor personen befinder sig via. En app. Dette kan også blive muligt for den pårørendes familie såfremt de har app en og koden til den enkelte (de får udleveret koden af plejehjemmet). Gps en kan slås til eller fra i forhold til dem, der ikke har behov for en gps eller den ikke er ønsket. Det kan måle blodtryk og puls. Hvis det enten er for højt eller for lavt kan det give alarm. Temperatur og svedafgivning. Det kan måle blodsukkeret. Hvis det enten er for højt eller for lavt kan det give alarm. Der er en sender under huden ved uret, der konstant opdatere statusen. Det måler iltning af blodet på samme måde som på sygehuset via en form for stråling. Det kan give alarm til piller, hvorved uret siger tiden og hvad der skal gøres. Det kan vise dato og ur. Vi vil gerne prøve at få lavet som et smykke, så folk ønsker at gå med det. Det kan oplades uden at tages af. Det er vandtæt, da det skal udsættes for lidt af hvert. Det kan selv ringe til plejehjemmet eller hjemmehjælpen. Opstår der livstruende ændringer vil hjemmeplejen have mulighed for, at med det samme at kunne se det, for på deres smartphone vil der forekomme en alarm den kan slås fra, når de ikke er på arbejde. Det kan ringe til folk, som en normal mobil, hvis nummeret er indkodet. Det kunne også være smart med en ID og sygesikring indkodet, så hvis de kommer på hospitalet, skal uret bare scannes og ID og status popper op på en skærm. Vi ved fra et interview, at man arbejder på netop denne idé med ID. Det har flytilstand, så hvis den ældre skal ud at flyve, vil uret ikke forstyrre flyets signaler. Man ville skulle skrive under på at man ønsker dette ur, så det ikke tvinges på en! Vi tænker at det kunne blive en del af de spørgsmål, man skal svare på, når man flyttet ind på et plejehjem. Sygesikringen skulle være i en form af en chip i uret. På den måde skal det scannes af et specielt apparat for at kunne ses og beboerne kan ikke bytte ure, uden det bliver opdaget. Uret er indstillet til den enkelte, for hvis urene bliver byttet vil der opstå forvirring, både blandt hjemmehjælpere og beboer. Først og fremmest fordi de ikke vil komme til, at se det der er bestemt for deres eget behov og fordi det vil være en forkert persons navn og status, der vil blive vist hos hjemmeplejeren. Det kan tilknyttes en app, der skal downloades på en smartphone, via en kode hvert enkelt ur har. Så hvis pårørende ønske det og den ældre tillader det, kan familien downloade app en og få koden til netop det ur, og derefter se den ældres status. Det kunne også være en idé, at hvis man bor hjemme som ældre med sin mand eller hustru, at der ville blive sat en alarm op i huset, der sagde en lyd, hvis der skete nogle ændringer i den ældre, der ikke skulle ske. Det skal indstilles sådan er det kun gælder for den individuelle person. De ældre behøver ikke at kunne se alle tal, så derfor kun det nødvendige vil de have mulighed for at kunne holde øje med. På den måde bliver det ikke uoverskueligt. Fx hvis en med diabetes har uret, kan de kun se blodsukker tallet og der vil måske også være alarm, dato og ur. Alt efter hvad de selv ønsker. De vil selvfølgelig få hjælp. App en til familien er lavet så familien kan føle sig trygge og uubekymret omkring deres bedsteforældre eller forældre, så vi tænker at de egentlig ikke behøver at kunne se alle tal, men der i stedet bare står blodtrykket er fint/ blodtrykket ligger lige over grænsen Så reelt er det kun hjemmeplejeren, der kan se det eller lægen der scanner uret ind, hvis de kommer på hospitalet. Der er en kommunal journal for alle i kommunen, der ville man også kunne se beboerens status.

3 Det etiske dilemma: Vil vi selv gå med det? Ja, det vil vi. Vi er derfor glade for, at det kan dækkes, som et smykke, så vi ikke er opmærksomme på det hele tiden. Det er godt et at gps en kan slås til og fra, for hvis man ikke har behov for en gps, ville man gerne undvære. Men er man til fare for andre og sig selv er det rart, at vide at folk kan finde en, så dér ville man slå gps en til. Vi ved med sikkerhed, at det er ved at blive ændret til, at gps'en bliver tilladt fra et interview med ældrechefen.

4 Teknologiopgaven Robottens design og programmering: Indsæt billeder af robotten. Beskriv kort hvorfor den ser netop sådan ud, hvilke overvejelser ligger bag design og konstruktion. Forklar kort om programmeringen, hvordan programmet er bygget op, og hvilke sensorer der er benyttet. Strategi på robotbanen: Forklar jeres strategi på banen. Begrund valgene. Hvad har I lært gennem arbejdet med robotten? Er det holdet selv, som er kommet frem til disse ideer, eller har holdet hentet inspiration andre steder? Hej, vi er Team Fanatic, og her er vores teknologirapport: Vi har valgt at vores robot skal være så lille som mulig, da robotten ikke har så meget plads at køre på. Robotten har integreret rammer, hvilket gør at det er hurtigt og nemt at sætte på og tage værktøjer af robotten. Vi har kun to hjul, dog har vi to støtteben, hvilket svarer til hjul. De to støtteben gør at den drejer nemmere. Robotten er forholdsvis lav, fordi at værktøjerne skal kunne være så lave, så de kan løse opgaverne. Til den tredje motor har vi lavet en klikke mekanisme, for at kunne sætte motoren let på og tage den hurtigt af, dog gør det at vi kun kan køre på sekunder på den tredje motor. Vi har en farvesensor og tryksensor, på hver sin side af robotten, de gør, at robotten selv kan læse, hvad den skal køre, og det starter den på, når der bliver trykket på tryksensoren. Farvesensoren og tryksensoren bliver også brugt til, at stabilisere vores rammer. Så har vi også vores værktøjer. Her er en liste og en beskrivelse over alle værktøjerne: Elastik-bilen: En simpel, men dog effektivt lille værktøj som bliver brugt, til at køre ud, og ramme pladen så hunden bliver skubbet lidt ud, så den er klar til at blive taget af (Pandekagen). Det her værktøj bruger pneumatik til at blive udløst. For at kunne dreje, bruger den forskellig størrelse hjul. Til at køre bruger den elastikker(4). Tanken bag dette værktøj er, at vi spare tid på at vores robot, ikke skal kører ud, for at ramme pladen til hunden. (0 Point) Pandekagen et værktøj Det her store udstyr bliver brugt til og taget hunden med hjem og få sat de blå og røde plader på plads. Det her værktøj udnytter motoren og en envejs port. En envejs port er simpelt nok at en ting kan komme ind men kan ikke komme ud. Envejs porten tager hunden. Motor kraften bliver brugt til de blå plader. De røde bliver skubbet ud med en bestemt holder til de røde plader. Tanken bag pandekagen er, at få løst det hjørne så vi kan bruge det mens vi skifter delene på robotten (110 Point). Robotarmen et værktøj Det her nok det næst meste avanceret værktøj, hvilket gør brug af en stor arm heraf kommer navnet "Robotarmen". Denne her kørsel er den længste kørsel og tager længst tid. Robotten med dette værktøj tager; Medicinen, Komfuret, Boldspil, begge Videosamtaler, drejer en gang på Hjerteøvelsen og Smidighed. Vi tager alt det med armen og en farve sensor. Farvesensoren bruger en algoritme, som vi nok skal komme ind over i programmeringsdelen. Den bliver også brugt til at skubbe hjerteøvelsen. (135 Point uden at boldspil tæller med) Hent stolen (Lille kørsel) Det her lille værkstøj kører bare ud og henter stolen, igen ved hjælp af en envejs port. Den kører uden motor, hvilket giver os tid til og skifte motor til det næste værktøj. Tanken bag dette udstyr er, at vi kan fjerne stolen så vores andre udstyr kan komme nemmere forbi. (15 Point). Sidste kørsel: Det her er den mest avanceret værktøj. Den kører ud med stolen, den tager; Bowling, Styrkeøvelse, Overganger og Blomsten. Det vi starter med er, at sætte det hele op. Vi har en stor harmonika arm som holder kontakt mellem robotten og udstyret. Det starter med, at vi først kører den lille del af robotten ud, derefter kører vi den store del lidt ud for at vi kan køre længere med den lille. Så sætter den lille robotdel stolen på plads. Så kører det store udstyr ud og tager styrkeøvelsen og bowling kuglen på samme tid, imens det sker, bliver den lille robot nødt til at køre med, fordi at harmonikaen er lille. Så til sidst kører vi op på overgangeren, hvilket afslutter vores kørsel. Tanken bag dette udstyr er, at vi tager og afslutter alt det som de andre udstyr påbegyndte, så vi til sidst har klaret hele banen. (105 point uden at bowling tæller med). <!--[if!supportlinebreaknewline]-->

5 <!--[endif]--> Programmering: Programmeringen er samlet i et stort system for at kunne køre programmerne så hurtigt som muligt. Vi har en farvesensor på robotten som indlæser farven, og finder ud af, hvilket værktøj der sidder på den. Det er gjort muligt ved, at vi har en stor algoritme som bliver ved med at køre, den læser farverne når vi trykker på en knap-sensor (som sidder over for farve-sensoren). Det næste er Robotarmen, på den har vi en ekstra farve sensor til at tage medicinen. Programmet til Robotarmen bruger igen en algoritme, som søger efter en grøn farve indtil den ser det, bliver den bare ved med at køre. Resten af vores programmering ligger bare i blokke, så det er bare simple kør-blokke programmeringer inde i blokkene.

6 Profileringsopgaven Plan for profilering af holdet og projekt: På hvilken måde har I delt opgaveløsningen af projektopgaven med andre? Har holdet planer for efter turneringsdagen at arbejde på en markedsføring af det, I er kommet frem til? Hvordan vil holdet profilere sig/blive lagt mærke til på turneringsdagen? Forklar lidt om jeres arbejde med pitområdet, og hvad I vil præsentere der. Team Fanatic har skrevet og sendt to artikler til to aviser om vores projekt. Artiklerne sendes onsdag og de er muligvis i avisen på konkurrencedagen. Vi har også haft en filmmand, Søren Kjær Jensen, fra DBU, der er købt til det af LEGO. Han skulle filme og producere en film til fremtidige FLL coaches. Holdets forskning er fulgt tæt af Teknologisk Institut i Odense, hvor vi har været på besøg. Gennem udviklingen af vores løsning Smartband har Team Fanatic været i dialog med en læge, Vækstfabrikken I Slagelse, en distriktsleder i ældreplejen, Samsung og Trygfonden. Holdet har udarbejdet to foldere om vores Smartband og tankerne bag. Folderene kommer til at stå i vores pit. Vores projekt er fremlagt for forældre og skolens andet FLL-hold. Desuden har alle vores ovenstående sparringspartner fortalt os, at vi endelig skal gå videre med vores løsning. Der er brug for den, fortæller de alle. På turneringsdagen har vi gjort meget ud af vores pit. Vi har to plakatsøjler fyldt med billeder af projektet, vores seniorpartner og vores samarbejdspartnere. Vi medbringer også en stor foldevæg, der beskriver projektet og løsningen i detaljer. Som en del af vores samarbejdsøvelser bager teamet 300 popcakes pyntet som ældre mennekser på torsdag. De udleveres til øvrige deltagere og tilskuere, når de svarer på vores konkurrence. Der trækkes lod blandt de rigtige besvarelser om en flot æske Lego Technic. Bolette fra Vækstfabrikken syntes vi skulle arbejde videre med det også efter konkurrencen. Hun ville da også hjælpe med patent. Bitten, der er afdelingsleder i ældreplejen, forslog at det kunne blive brugt på et kommende plejecenter i Slagelse, hvor der skulle være meget med teknologiske hjælpemidler. Smartbandet er innovativt og holdet vil tage på udviklermesse i Tåstrup i uge 46 for at få yderligere hjælp. Vi er igang med at klippe en film, der skal lægges på youtube om både projekt og robot.

7 Holdets arbejdsproces Beskriv kort arbejdsprocessen på holdet. Hvordan har holdet organiseret sig, og hvilke erfaringer I har gjort. Holdet har arbejdet mod et fælles mål. Hvad har været positivt, og hvad har vært vanskeligt? Hvordan har holdet som helhed fungeret? Beskriv processen både på forskningsdelen, den tekniske opgave og profilering. Hvilken intern og ekstern hjælp og støtte har holdet haft i arbejdsprocessen? Hvad har I lært om samarbejde i et projekt? Team Fanatic har gode erfaringer fra tidligere konkurrencer. Ved starten i september blev vi delt op efter interesser af vores coach, så der var en blanding af erfarne og nye medlemmer i alle funktioner. Holdet har hele tiden arbejdet med målsætninger for den enkelte proces. Der er gjort meget ud af at evaluere og give sparring til de forskellige delprocesser som progammering, forskning og konstruktion af robotten. Alle har noget de er bedst til, men vi hjælper hinanden på kryds og tværs af forskelligheder. Der er en aldersforskel på tre klassetrin, selvom de mindre er så meget yngre, har de stadigvæk noget at sige. Efter hver gang vi har arbejdet samles vi og fortæller hvad der er ændret og hvad der skal gøres. Hvis man har nogen gode idéer siger man dem, på den måde er alle indenover alt. En større del af holdet er helt nye, så dem skal der tages godt imod. De får alt hvad der er at vide om FLL. Og de arbejder lige så godt, som enhver anden. Man hjælper altså hinanden, og der er ikke nogen der skal sidde alene og arbejde med noget for sig selv. Hele holdet er bygget op omkring samarbejde og det bliver stærkere og stærkere for hver dag. Vi værdsætter hinandens hjælp, og hjælper der hvor der er svagheder. For kender man sine svagheder, kan man ændre dem til sine styrker. Det bliver også sjovere og mere spændende, når man er sammen om det. Hver gang der har været et interview udefra, hvilket har været en kæmpe støtte i projektet, er det blevet diskuteret med hele holdet. Vi hjælper ikke kun os selv, men 'Future Minds' har vi også taget under vores vinger. Da de er yngre, mindre erfarne og vores medhold hjælper vi gerne. Vi har haft kontaktet vores venskabshold i USA fra sidste år, for at høre hvordan det gik og udvekslet erfaringer.

8 Kildehenvisninger Hvor har I fundet baggrundsstof og information i forhold til forskningsopgaven? Interviews: Anæstasilæge: Thomas Dyhr Forskere og projektledere: Britt Sørensen, Steen Ulrichsen, Odense Teknologiske Institut Senior Partners: Erik Harrild (hjemmeboende), Eleanor (plejehjem) Hjemmeplejer: Julie Marchen Vækstfabrikken i Slagelse - leder: Bolette Trier Nissen Afdelingsleder af ældreplejen: Bitten Kirch Beyer Links på nettet: