Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Transkript

1 Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver det derfor god mening at inddrage hele familien i processen, siger Unna Madsen, leder af U-turn, som tilbyder både unge og deres familier et frirum.

2 Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de nærmeste ind, når en ung har problemer, som kræver en løsning. Sådan lyder essensen af U-turns tanker om, hvordan man bedst kan hjælpe de mange unge, som stedet er i kontakt med, når de unge befinder sig i en kritisk situation, hvor de har svært ved at håndtere deres forbrug af rusmidler. Ordene kommer fra Unna Madsen, leder af U-turn, som har en mangeårig professionel erfaring med at arbejde med unge. Derfor var hun heller ikke i tvivl om, hvordan stedets tilgang til de unge skulle være, da U-turn slog dørene op i De unge skulle mødes med anerkendelse og fokus på løsninger frem for

3 problemer. Og deres familier og pårørende skulle også inviteres indenfor. Der er en tendens til at mene, at unge i en løsrivelsesfase ikke har så meget brug for deres forældre, men det tror jeg ikke på. Jeg har derimod en dyb tro på, at forældre betyder rigtig meget for de unge og at de også gør det i teenageårene, forklarer Unna. Hendes påstand kommer ikke ud af det blå. U-turn har nemlig spurgt de første 100 unge, der har været i behandling, hvad de oplevede som vigtigt i deres liv. Undersøgelsen viste, at størstedelen af de unge mener, at deres forhold til deres forældre er både tæt og vigtigt. Resultatet bekræftede os i, at det er meget vigtigt at få familien inddraget i de unges situation og løsningen af den. Man kan også udtrykke det på en anden måde: De andre voksne, der kommer ind i de unges liv, nemlig de professionelle, skolelærerne eller andre, er kun til låns. Forældrene, derimod, er der hele tiden. Og de bliver ved at være der. Andre undersøgelser taler på samme måde sit klare sprog om forældres væsentlige rolle i unges liv. Ikke mindst når det gælder indtagelse af rusmidlet alkohol. Forskning viser, at unges forbrug af alkohol er meget kraftigt påvirket af forældrenes holdning til det. Altså om forældrene går i dialog med de unge omkring alkohol, om det er noget, man snakker om derhjemme, og om forældrene sætter grænser i forhold til alkohol. Den forskning vidner også om, hvor vigtigt det er at få forældrene på banen, siger Unna. Alle voksne i Danmark kender til alkohol, men jeg tror, at de færreste voksne egentlig ved, hvor udbredt hash og stoffer er i ungdomskulturen. Dagens forældre til unge bliver nødt til at forholde sig til hash og stoffer og gå i dialog med deres børn og deres børns kammerater om det. 12 Alle har brug for et frirum

4 Hjælp til forældre er hjælp til unge Når en ung kommer i kontakt med U-turn, sker det af egen fri vilje, og den unge kan sagtens være anonym, hvis han eller hun fx går til samtaler i U-turns rådgivning. Forældrene eller andre behøver altså nødvendigvis ikke at få noget at vide om, at den unge får hjælp. Det samme gælder forældrene: De kan få hjælp uden, den unge ved det. Siden U-turn blev skabt, har flere og flere familiemedlemmer og andre, som er tæt på de unge med rusmiddelproblemer henvendt sig for at få råd, støtte og vejledning. Derfor har U- turn sat hjælpen til dem i system ved at tilbyde dem en bred vifte af muligheder. Vi må skabe mange veje til hjælp. Nogle gange er det kun den unge, der har brug for hjælp. Andre gange er det forældre, andre familiemedlemmer eller venner. Vi er åbne for det hele men har i disse år fokus på specielt forældrene, siger Unna. Vi tror på, at alle forældre vil deres børn det bedste, uanset hvordan de har valgt at takle deres børn. Vi tror også på, at forældrene har masser af ressourcer og indeholder mange løsninger på de problemer, der er, selvom de ikke umiddelbart selv kan få øje på dem. Med til dette hører selvfølgelig, at vi også har en tro på, at vi kan hjælpe nogle unge, så de slet ikke kommer så langt ud, at de har brug for behandling, ved at hjælpe deres forældre. Når vi taler om unge, der har stofproblemer i større eller mindre grad, så er det uundgåeligt, at hele familiens balance bliver udfordret, hvis forældrene opdager problemerne. Og hvis familien går i ubalance, påvirker det den unge og den unges adfærd. For at illustrere tankegangen sammenligner Unna familien med en uro. Hvis man hiver i den ene side af en uro, vil hele uroen begynde at bevæge sig og siden, man hev i, vil for sin del også blive sat yderligere i bevægelse. Der går med andre ord ged i balancen for alle. Og det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal genoprette den. Ikke Frirum for forældre Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 13

5 mindst for forældrene. For hvordan er det lige, man skal takle rusmiddelproblemer som forældre? Med kontrol og sanktioner? Eller med tillid og dialog? Vi tror på, at kontrol er skidt, tillid er godt, og at dialog er endnu bedre. Men nogle forældre vil i en sådan situation fx ty til at kontrollere den unge mere. Vi ser og hører om en kraftig stigning i narkotests, som desperate forældre bestiller hjem. Jeg vil ikke sige, at man aldrig skal bruge den slags, men jeg tror ikke, det er vejen frem. For desto mere man kontrollerer sit barn, desto flere anti-strategier vil barnet opfinde og desto mere anspændt bliver forholdet i familien. Mod til at bryde et tabu U-turns filosofi er som sagt at møde mennesker med positiv anerkendelse og med fokus på løsninger frem for på problemer. Filosofien omfatter både de unge og deres familier. Uanset om man kommer og blot har behov for et enkelt råd og noget viden om rusmidler. Eller om man vælger at benytte sig af U-turns tilbud om personlige samtaler med en behandler eller at møde andre forældre i lignende situationer gennem U-turns kurser for forældre. Unna mener, at alle de forældre, der henvender sig, er modige. Når man kommer her som forælder, er det jo fordi, man står med nogle svære ting. Dét skal man ikke undervurdere. For det er rigtigt svært at bede om hjælp. Alene det at tage en telefon for at ringe herind eller at træde ind over dørtærsklen kræver jo helt vildt meget mod. Et mod, der bunder i et dybt ønske om, at ens barn skal få det bedre. Men som også bunder i en forståelse af, at man har behov for at få nogle handlingsanvisninger for at kunne håndtere situationen, siger hun. Hele området omkring unge og stoffer er meget tabuiseret. Vi hører mange historier fra forældre om, at det er rigtig svært at snakke med andre om. Så det er vores håb, at forældrene nu vil opleve, at de har fået et frirum, hvor de kan komme, som de er. Hvor de kan fortælle lige præcist det, de har lyst til at fortælle og åbne op for. Og så er det vores opgave at hjælpe dem lige dér, 14 Alle har brug for et frirum

6 hvor de er. Derfor er det også vigtigt for os, at vi har en bred vifte af muligheder, så vi kan ramme alles behov. Hvorfor er det tabu, at ens unge har problemer? Det er vel et udtryk for, at vi generelt som forældre så pokkers gerne vil gøre alting så godt som overhovedet muligt. Derfor kræver det også stor tryghed at kunne snakke med andre om det, når der er problemer. Omvendt kræver det også stor forståelse og rummelighed for andre at snakke om, for vi har jo alle lyst til at komme med vores ti gode råd om, hvordan man selv ville have gjort. Det kan være fint nogle gange, men hvis man er en forælder, som synes, at man har prøvet en hel masse allerede, kan det være ganske svært. Vores håb er også, at vi kan være med til at synliggøre problemets omfang uden at dramatisere det. For uanset hvem man er, kan det synes svært at have teenagebørn. Derfor er det vores ønske, at vi kan være med til at skabe en åbenhed om unge og rusmidler, så det er legalt at snakke med naboer, familie eller venner om det. For vi kender det jo godt alle sammen: Dét at man kan være i tvivl om, hvad der er op og ned, eller om det, man gør, nu også er det rigtige. Jeg tror på, at man i dialogen med andre mennesker kan få nogle andre perspektiver og ideer til handlemåder, og at man måske også kan blive lettet. For det er jo ikke altid, at tingene er så gale endda. Unna tror også, at det påvirker alle teenageforældre meget, hvad de hører og ser i medier om unge og rusmidler. Vi ser og hører om en kraftig stigning i narkotest, som desperate forældre bestiller hjem. Jeg vil ikke sige, at man aldrig skal bruge den slags, men jeg tror ikke, det er vejen frem. For desto mere man kontrollerer sit barn, desto flere anti-strategier vil barnet opfinde og desto mere anspændt bliver forholdet i familien. Få forældre kan sige sig fri for at have nogle skrækbilleder i hovedet, når det gælder unge og misbrug. Som forælder tænker man ofte, at det værste, der kan overgå en, er at få et barn, der enten bliver skizofren eller narkoman. Og det der klassiske stiknarkomanbillede er altså stadig det, mange har i hovedet, når det handler om stoffer. Men heldigvis er det ikke sådan, at man automatisk bliver narkoman, hvis man bruger stoffer. Derfor kan skrækbilledet dukke op alligevel, og det er et alvorligt emne for forældrene. Også fordi det handler om, at den unge er i en periode i sit liv, hvor kammeratskabsgruppen betyder meget, og man dermed som forælder kan være oppe imod noget, som er meget svært. Frirum for forældre Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 15

7 Som forælder tænker man ofte, at det værste, der kan overgå en, er at få et barn, der enten bliver skizofren eller narkoman. Og det der klassiske stiknarkomanbillede er altså stadig det, mange har i hovedet, når det handler om stoffer. Ja til åbenbaringer Forældreinddragelse i børne- og ungearbejdet i Danmark er langt fra noget nyt. Der bliver snakket om forældresamarbejde mange steder i samfundet også i skolerne, hvor princippet om et tæt skole-hjem samarbejde længe har gjort sig gældende. Men der kan være langt fra ord til handling. Et tæt skole-hjem samarbejde bliver i praksis defineret som to forældremøder om året samt to forældrekonsultationer, hvor man kan sidde og snakke i et kvarter! Så der er altså et kæmpe udviklingspotentiale og det gælder hele vejen rundt både i socialforvaltningerne, døgninstitutionerne og i skolen, siger Unna. Hvorfor er der ikke sket mere? Man kan undre sig over, at det er så svært, for det er så givende at involvere forældrene. Men det handler måske om, at det både kræver tid og er en kæmpe udfordring. For selvfølgelig er det nemmere at agere i forhold til en ung, hvis du ikke også skal agere med den unges omgivelser. Problemet er bare, at hvis du ikke forholder dig til den unges omgivelser, kan det være svært at få rykket ved den unge, fordi den unge jo fungerer i det system. Ikke mindst når man bor hjemme. En anden udfordring er, at der bliver en ligeværdighed på en anden måde, når du skal have forældrene med. Når du som professionel taler med en anden voksen, kan du ikke nødvendigvis være den klogeste på alting. Selvfølgelig har du noget fagekspertise, som du skal øse af, men du vil jo også blive stillet en masse spørgsmål. Så det kræver meget rummelighed at gøre, men det kræver faktisk også, at man kan sit fag. Det kræver professionalisme. Tør man tage det skridt, får man til gengæld også utroligt mange gaver. Og jeg tror på, at de bedste professionelle er dem, der får åbenbaringer hver eneste dag. 16 Alle har brug for et frirum

8 Forskellige tilbud til forskellige behov Unna Madsen forestiller sig, at der grundlæggende er fire typer af forældre, som vil have gavn af U-turns tilbud: En gruppe er den såkaldt almindelige forælder til en ung, som er optaget af at få noget viden om unge og rusmidler, fordi man hører meget om emnet i medierne. Og fordi faktum er, at der findes mange rusmidler udover alkohol i nutidens ungdomskultur, og det i nogle miljøer er almindeligt at eksperimentere med dem. Fx viste en undersøgelse i København, at 60 procent af de unge københavnere havde prøvet at ryge hash. Denne gruppe forældre kan med fordel besøge U-turns hjemmeside for at få information eller kontakte rådgivningen. Vores håb er, at de får mere viden og bliver inspireret til at gå i dialog med deres børn om rusmidler. En anden gruppe er de bekymrede forældre. De har måske haft nogle oplevelser eller fået noget viden, som gør dem bekymrede i forhold til deres barn. Vi håber, at de også kan føle sig hjulpet ved at besøge vores hjemmeside, ved at ringe til os, få en personlig samtale med os eller deltage i et kursus for forældre. Den tredje gruppe forældre har fået vished om, at deres unge forbruger rusmidler i et eller andet omfang. For dem har vi både hjemmesiden og telefonisk og personlig rådgivning et tilbud både til den unge, forældrene eller hele familien. De har også tilbuddet om et kursus for forældre eller mulighed for at få et hjemmebesøg. Den fjerde gruppe forældre har måske kæmpet med problemer med deres unge, som er kommet i en fastlåst situation. Fx ved ikke at gå i skole eller have vendt døgnrytmen om. De forældre står i en situation, hvor der er brug for professionel hjælp. Både til at hjælpe den unge, men også til at hjælpe dem igennem som familie. Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 17