Den kreative pædagogiske organisation Nyhedsbrev 1

Transkript

1 Den kreative pædagogiske organisation Nyhedsbrev 1 Af Vicki Sieling. November 2011 Kreativitet og innovation er blevet nøglebegreber i vores tid og der er i dag bred enighed om, at nutidens og fremtidens samfund kalder på kreative og innovative medborgere. Kreativitet er ikke bare flødeskummet på toppen noget vi gør for at have det sjovt. Kreativitet er nødvendigt det er det vi skal leve af, det vi skal levere, både i vores arbejdsliv og på flere måder, også i vores private liv. Kreativitet er blevet en efterspurgt færdighed hos den enkelte, ja ligefrem en nødvendig egenskab. Gudskelov er det også stadig sjovt og livgivende at være kreativ! Kravet om kreative medborgere fra erhvervslivet og politisk hold, skærper kravene til de pædagogiske institutioner, om at have en særlig opmærksomhed omkring at udvikle, netop kreative færdigheder hos børn. Men hvordan gør man det? Hvad er det pædagoger gør, og har gjort i mange år, når de arbejder med at udvikle børns kreativitet? Og hvad mener vi overhovedet når vi taler om kreativitet i pædagogisk regi? Den kreative pædagogiske organisation er titlen på et forskningsprojekt om kreativitet i danske dagsinstitutioner. Projektet er finansieret af BUPL s forskningspulje og varetages af Vicki Sieling, selvstændig psykolog og konsulent. Projektet foregår i et tæt samarbejde mellem Vicki Sieling og områdeinstitution Svogerslev i Roskilde Kommune. Dette nyhedsbrev er det første af en række nyhedsbreve, som vil blive udgivet i løbet af projektperioden. I det følgende vil projektet blive nærmere præsenteret; du kan læse hvilke forskningsspørgsmål projektet beskæftiger sig med og hvilke resultater vi forventer. Du kan også læse om nogle af de centrale opmærksomheder, i arbejdet med kreativitet i pædagogiske organisationer, som vi allerede nu kan pege på. 1

2 Præsentation af projektet Forskningsprojektet beskæftiger sig helt overordnet med spørgsmålet: Hvad er kreativitet i pædagogiske regi og hvordan får vi mere af det? 1 Under dette spørgsmål arbejdes der både med ledelsesperspektiver, medarbejderperspektiver og børneperspektiver. Gennem projektet undersøges sammenhænge mellem forskellige organisatoriske niveauer; Hvordan får ledelsesmæssige strategier betydning for kreativitet i medarbejdergruppen? Hvordan får medarbejdernes organisering af hverdagen betydning for børnenes udfoldelse af kreative udtryk? Hvordan kan børns kreative idéer få betydning i den pædagogiske hverdag og planlægning? Og hvordan spiller overordnede organisatoriske forhold, som fx politiske beslutninger ind, på alle disse niveauer i feltet? Kreativitet defineres i projektet som noget nyt, noget socialt, noget hverdagsagtigt og noget transcendent. Begrebet kreativitet bruges i forskellige betydninger, alt efter hvilket praksisregime 2 vi har med at gøre. Forskningsprojektet her, er optaget af at belyse og diskutere, hvordan kreativitet kan forstås i det pædagogiske praksisregime. Særligt ses der på, den kreativitet der ligger ud over det vi normalt anerkender som kreativt i pædagogisk arbejde, fx aktiviteter med maling, perleplader og modellervoks. Man kunne sige, at vi prøver at række ud over en produktorienteret og kunstnerisk, æstetisk forståelse af kreativitet og i stedet ser efter kreativitet i pædagogisk planlægning, tilrettelagt eller spontant opstået kreativitet i aktiviteter, leg og forløb og endelig, kreativitet i ledelsesmæssige strategier. Forskningsprojektet er også et udviklingsprojekt! Projektet er et aktionsforskningsprojekt. Det betyder, at undersøgelser af praksis foregår i en samtidig bevægelse med udvikling i praksis. Områdeinstitution Svogerslev i Roskilde Kommune deltager i projektet. Områdeinstitutionen rummer fire afdelinger 3 ; Troldhøj, Wiemosen, Hyrdehøj og Kongehøjen. De fire afdelinger har én fælles områdeleder og hver afdeling har sin 1 For projektbeskrivelse, rekvirer evt. hos vicki.sieling@mail.dk 2 Kupferberg (2006) 3 Hver afdeling er indrettet som en selvstændig institution, men med et tæt samarbejde på ledelsesplan; med fælles områdeleder og pædagogiske ledere i et lederteam. 2

3 pædagogiske leder. Alle fire afdelinger har sit særlige kendetegn, nogle har grupper for børn med særlige behov, nogle har sproggrupper, en afdeling er en idrætsinstitution, mens en anden arbejder målrettet med natur. Alle arbejder med tematikker som de fleste pædagogiske institutioner kender, temaer som integration, overgange, læreplaner, evalueringer og samarbejde. De 4 afdelinger deltager i et fælles uddannelsesprogram, som forgrener sig og etablerer selvstændige eksperimenter i hver afdeling. Det betyder, at den enkelte afdeling tilrettelægger kreative forløb, som ligger i forlængelse af den eksisterende praksis og som er relevant netop i forhold hertil. Forskningen kobler sig på det som afdelingerne i forvejen er optaget af og arbejder med. Forskningen følger den pædagogiske praksis opmærksomheder samtidig med, at forskningen inspirerer praksis gennem undervisning, proceskonsultationer og tæt sparring i alle afdelinger. Helt konkret præsenteres medarbejderne for eksisterende og forskningsbasseret viden om kreativitet. De reflekterer, eksperimenterer og diskuterer teorien, dels gennem øvelser og dialoger i uddannelsesaktiviteterne, dels gennem aktivt at etablere kreative eksperimenter i hverdagens praksis. På den måde udvikles både ny viden og ny praksis. I projektet trækkes bl.a. på teoretikere som; Lene Tanggaard, Ole Fogh Kirkeby, Otto Scharmer & Mihaly Csikszentmihalyi At det er en områdeinstitution der deltager beriger på en gang både forskningen og praksis. I dialog på tværs af de deltagende afdelinger taler vi om, hvordan de teoretiske perspektiver og hypoteser kan forstås og anvendes, og reflekterer dem op imod afdelingernes forskellige hverdagspraksis. På denne måde nuanceres og valideres den viden der kan udvikles og der skabes mulighed for at udvikle viden der kan anvendes alment. I praksis styrker projektet fælles faglighed og sammenhængskraft i områdeinstitutionen. Ved at deltage i et fælles udviklingsprogram, der samtidig skaber plads til afdelingernes forskellighed, styrkes en af idéerne med områdeinstitutioner; netop at styrke fælles faglighed og samarbejde på tværs af forskellige afdelinger. Områdeinstitutionens organisering gør det også muligt at arbejde samlet og differentierende med ledelse. I projektet arbejder 3

4 ledelsesteamet sideløbende i et selvstædigt udviklingsforløb, hvor områdelederen, sammen med de pædagogiske ledere, beskæftiger sig med spørgsmål, som vedrører hvordan ledelsesteamet bedst muligt kan støtte og styrke kreative processer i medarbejdergruppen. Vi kalder det kreativt ledelsesforum og her tales om og eksperimenteres med, hvilke betingelser der kan skabes i en pædagogisk institution; betingelser, som i videst muligt omfang betyder, at både medarbejdere og børn får plads til at udfolde kreativitet. Projektet afsluttes i august 2012 og resultaterne er ny viden om kreativitet i pædagogisk praksis. Vi vil blive klogere på hvordan kreativitet kan forstås i pædagogisk institutioner, og udvikle kreativitetsbegreber der er relevante i pædagogiske sammenhænge. Vi vil blive klogere på hvordan vi bedst muligt etablerer organisatoriske rammer for, at kreativitet i pædagogiske institutioner kan opstå og udfoldes. Den viden, som udvikles gennem projektet, skal dels formidles i artikler der kan anvendes i undervisnings- og/eller andre faglige sammenhænge i pædagogisk regi, og dels anvendes, som grundlag for udarbejdelse af kursuskoncepter til uddannelse og efteruddannelse af pædagoger og pædagogiske ledere. Vi håber endvidere, at få mulighed for at formidle løbende og lokalt, ved større eller mindre begivenheder, som fx en konference, udgivelser i fagblade eller lignende. Hvad har vi allerede set? På nuværende tidspunkt er der afholdt et procesbesøg i alle afdelinger samt en fælles undervisningsdag for alle medarbejdere og vi er godt i gang med udviklingsforløbet for ledelsesgruppen. Allerede nu kan vi pege på flere centrale opmærksomheder, som er relevante når vi taler om kreativitet i pædagogiske institutioner. Det er naturligvis ikke muligt endnu at træde frem med egentlige forskningsresultater, men vi kan pege på nogle områder, der har betydning for hvordan, og i hvilken udstrækning, kreativitet kan opstå i en pædagogisk sammenhæng. Vi kan særligt pege på fire områder: Det sociales betydning for kreativiteten Balancer mellem frihed og krav Materialer og rum 4

5 Inddragelse af børneperspektiver i den pædagogiske planlægning Det sociales betydning for kreativiteten. Kreativitet i pædagogisk regi opstår socialt og anerkendes socialt. Før en idé kan få betydning i praksis, og måske endda ændre praksis, må den sociale sammenhæng, som idéen er opstået i, anerkende den som værdifuld og brugbar 4. Deltagerene i projektet understreger gang på gang betydningen af, at de i det kollegiale samarbejde, indbyrdes går med på idéen, anerkender idéen og lader idéen få plads i praksis. Det kan både være plads forstået som; at der bruges tid på at arbejde med idéen, tænke over den, finpudse den eller omtænke den. Og det kan være plads forstået som; at der må flyttes om på den eksisterende ramme, fx møblerne på stuen eller planlægningen af et pædagogisk forløb. At gå med på idéen og at give nye idéer plads, begynder på et helt grundlæggende niveau, ved fx at lytte til hinanden og være imødekommende overfor nye måder at gøre tingene på. At gå med hinandens gode idé, får betydning for hvordan kreativiteten kan folde sig ud. Deltagerne kan fortælle om, hvor berigende det opleves når to eller flere, sammen finder på noget nyt. Oplevelsen af at opfinde noget, finde på noget, eller gøre noget andet sammen bibringer medarbejder stor glæde og oplevelser af sammenhørighed. Præcis som i en god leg. En idé der bydes velkommen avler som reglen en stribe nye idéer, som udvikles i fællesskab. Det sociale har ifølge deltagerne, enorm betydning for om pædagogiske medarbejdere tør kaste nye idéer på bordet, om de tør I kreative processer transcenderes både den kendte hverdag og afgrænsningen af den enkelte, når to eller flere personer i samspil og samstemmende finder på noget nyt. være kreative og gøre nyt. Tillid og tryghed i personalegruppen, betragtes som forudsætninger for kreativitet i pædagogiske institutioner. Balancen mellem frihed og krav er et andet tema, som træder frem i de foreløbige dialoger mellem forskning og praksis. Kreativitet 4 Se fx Tanggaard (2008) 5

6 indebærer dele af frihed og dele af krav (nødvendighed) 5. Tvingende nødvendighed kan nogle gange gøre os kreative. Når vi bliver nød til at finde på noget, for at løse problemet, så bliver vi kreative. Når situationen kræver af os at vi gør noget ved den, så finder vi på noget. På den anden side, hvis der slet ikke er frihed til at tænke, plads til refleksion eller mulighed for at træde et skridt væk og betragte situationen og problemet i den, så bliver vi ikke spor kreative. Så handler vi primært ud fra det vi kender i forvejen. Vi gør som vi plejer og baserer vores handlinger på rutine og kendt erfaring 6. Både i ledelsesteamet og i medarbejdergruppen taler vi bl.a. om, hvordan vi kan skabe balance mellem på den ene side, at blive udfordret, at mærke tydelige krav og nødvendighed og på den anden side, at skabe plads til refleksion og nytænkning, når vi skal løse en nødvendig opgave. Materialer og rum er to helt konkrete udgangspunkter for kreativitet. Materialet kalder på, at vi gør noget med det og i samspillet mellem den enkelte og materialet opstår, nogle gange, nye kreative påfund 7. En klump modellervoks kalder på, at vi rører ved den og former den, men de bestemte former den bestemte klump voks skal have, kendes først i samspillet mellem aktøren og materialet. Som igen er præget af de anvisninger aktøren får om materialet fx hvordan siger den voksne til barnet, at modelleret skal formes? Hvilke idéer eksisterer i barnets kontekst om måden at arbejde med materialet på? I arbejdet med materialer, ligger der både læring og udvikling. Flere kreativitetsforskere hævder, at vi har brug for at kende materialet før at vi kan være kreative med det. Vi må kende grundprincipperne ved et materiale, før vi kan eksperimentere 8. Man kan sige, vi må først kende grundgrebene på guitaren før vi kan begynde at komponere nye melodier. I projektet vil vi diskutere denne dikotomi mellem læring om et materiale og kreativ udvikling af materialebrug. Men uanset hvad der kommer først eller sidst, så spiller de voksne en central rolle når børn går til et materiale. De voksne anviser, som mesterlærere, hvordan børnene skal forholde sig til materialet, hvad de kan bruge det til og hvordan de 5 Tanggaard (2008), Czikszentmilhalyi (2005), Mikkelsen & Møller (2010) 6 Otte Scharmer (2008) 7 Tanggaard (2008), Csikszentmilhalyi (2005) 8 Tanggard (2008) 6

7 kan udfordre det. De voksne lærer børnene om materialets kvalitet og formål. I denne læring kan der åbnes mere eller mindre for kreative indspark, udvikling af materialebrug, dvs. kreativt brug af materialet. I dette projekt antages at læring og udvikling foregår i en samtidig bevægelse. Det kreative barn lærer noget samtidig med at det udvikler dette noget. Barnet er kreativt mens det lærer 9. Nogle af de samme temaer er på spil i rummet. Det fysiske rum åbner for nogle bestemte handlemuligheder og inviterer barnet til at foretage bestemte lege og aktiviteter. Når de voksne flytter om, ændres rummet og skaber nye (kreative) handlemuligheder. Igen er det de voksne, som viser børnene hvordan rummet kan bruges. Det er de voksne, som sætter regler op for hvad man kan og må lege og ikke må lege i rummet. Ved at ændre på rum og regler, kan de voksne ændre på legens grundpræmisser og De voksne viser børn verden. Og hvordan man kan gå til den! børnene kan (måske) finde på nye lege. Ved at følge børnenes kreative bidrag til hvordan rummet kan bruges, kan rummet udvikle sig. Læring og udvikling kan være på spil i en samtidig bevægelse. Balancen mellem børneperspektiver og voksenperspektiver Deltagerne i projektet påpeger gang på gang, betydning af at inddrage børnenes spor og engagement i planlægningen af pædagogiske aktiviteter og forløb 10. At få øje på og tage højde for barnets spor (eller kreative bidrag), ligger de fleste medarbejdere på sinde. Der er et udpræget ønske om, at få øje på børnenes spor og inddrage dem i den pædagogiske hverdag. Og der er en udpræget opmærksomhed alle børns bidrag inviteres Vi kalder det kreativt, når pædagoger og børn sammen finder på noget nyt når de sætter kendte komponenter fra hverdagen sammen på nye måder, fx i leg eller i pædagogisk planlægning. på at sikre, at kreative ind i legen. Der er en række spørgsmål knyttet til denne opmærksomhed, særligt spørgsmål der vedrører organisatoriske forhold. Fx kan det synes langt hurtigere, at planlægge aktiviteter ud fra rutiner og erfaringer det vi plejer at gøre. Når tiden er knap, synes arbejdet med 9 Ken Robinson (2001) 10 Se evt. Cecchin (1999) eller 7

8 iagttagelser og integration af alle børnenes engagementer og kreative bidrag i en fælles aktivitet, omstændeligt og nogle gange, uoverkommeligt. Der er også spørgsmål om, hvorvidt institutionen kan arbejde med årshjul og anden langtidsplanlægning, når der samtidig løbende skal tages højde for og hensyn til, det børnene er optaget af her og nu. Endelig er der en pædagogisk diskussion om, hvor meget børneperspektivet skal styre tilrettelæggelsen af pædagogisk praksis, herunder hvordan vi tilgodeser, at voksne også har noget på hjerte i forhold til at lære børn nogle bestemte ting om verden. Nogle af disse dilemmaer mødes bl.a. i en opmærksomhed på kreative medier. Flere kreativitetsforskere hævder, at alle mennesker har foretrukne medier at udtrykke deres kreativitet igennem 11. I projektet taler vi således om, hvordan man kan blive opmærksom på det enkelte barns foretrukne medie/udtryk og sikre det plads, fx i en pædagogisk aktivitet. Dette skaber på en gang en udfordring til pædagogen om, at have øje for det enkelte barns foretrukne medie/ kreative udtryk og samtidig integrere barnets individuelle kreative udtryk i en fælles aktivitet eller leg. Den nærmest fremtid byder på analyser på tværs De fire opmærksomheder griber ind i hinanden. Fx griber spørgsmålet om frihed og krav ind i spørgsmålet om hvorvidt man skal lære noget om et materiale godt og grundigt, før man kan eksperimentere med det? Hvor meget frihed skal barnet have når det lærer et nyt materiale at kende? Hvor meget grundviden skal vi præsentere barnet for, før det for lov at eksperimentere? Kan man lære noget grundviden samtidig med at man er kreativ? Ligesom spørgsmålet om social accept og anerkendelse er på spil i medarbejdergruppen, spiller det også ind i aktiviteter med børnegruppen; hvor og hvornår lykkes de voksne med at anerkende barnets gode idé og inddrage den i den fælles aktivitet og igen, hvordan får det betydning for den pædagogiske planlægning? Hvor og hvordan støtter de voksne børnene i at anerkende hinandens kreative idéer indbyrdes i børnegruppen? I den næste tid vil vi arbejde videre med disse og mange flere spørgsmål og opmærksomheder. Vi vil lave analyser indenfor de fire områder og vi vil lave tværgående analyser. I praksis vil vi 11 Robinson (2001), Csikzentmihalyi (2005) 8

9 iværksætte en række kreative eksperimenter, iagttage, dokumentere og gå i dialog om deres forløb og de betydninger de får i praksis, ligesom vi vil være opmærksomme på spontane kreative begivenheder der i øvrigt opstår i hverdagen. Vi vil også arbejde videre med at holde eksisterende viden op mod eksisterende praksis og forsøge at udvikle og forandre begge niveauer på den mest mulige kreative måde. Der kunne skrives meget mere, men her har du som læser fået en smagsprøve, måske en appetitvækker, og i alt fald en viden om at projektet eksisterer. Vi vil glæde os til at uddybe, undersøge og formidle hvad vi finder frem til i de følgende nyhedsbreve. Forfatter og redaktør: Vicki Sieling For spørgsmål; kontakt vicki.sieling@mail.dk eller dac@bupl.dk (Daniela Cecchin, BUPL) Anbefalet litteratur: Lene Tanggaard Kreativitet skal læres Thea Mikkelsen & Mette Møller: Den kreative kraft i innovationsledelse Mihaly Csikszentmihalyi: Flow og engagement i hverdagen For mere viden om projektet: rekvirer evt. projektbeskrivelse hos vicki.sieling@mail.dk Litteratur liste: Daniela Cecchin: Den Integrerende Baggrund. Hans Reitzels Forlag (1999) Mihaly Csikszentmihalyi: Flow og engagement i hverdagen Dansk Psykologisk Forlag 2005) Feiwel Kupferberg: Kreative tider. Hans Reitzels Forlag (2006) Thea Mikkelsen & Mette Møller: Den kreative kraft i innovationsledelse Teori U i praksis. Dansk Psykologisk Forlag (2010) Ken Robinson: Out of our minds. Capstone Publishing Limited (2001) Otto Scharmer: Teori U Ledelse der åbner fremtiden. Ankerhus Forlag (2010) Vicki June Sieling: Børns Fortællinger Den integrerende Baggrund i en anerkendende og narrativ pædagogik. Hans Reitzels Forlag (2010) Lene Tanggard: Kreativitet skal læres! Når talent bliver til innovation. Aalborg universitetsforlag (2008) Psykologisk Praksis Sieling & Co. 9