1. Overordnet lovgrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Overordnet lovgrundlag"

Transkript

1 Skole og Samfunds undersøgelse af den almindelige specialundervisning i folkeskolen (20.1) og den vidtgående specialundervisning (20.2) på specialskolerne, april 2006 Undersøgelsen består af to delundersøgelser: Den ene delundersøgelser drejer sig om forskellige aspekter af den almindelige specialundervisning i folkeskolen (20.1), mens den anden delundersøgelse omhandler den vidtgående specialundervisning (20.2), der først og fremmest finder sted på specialskoler og i specialklasser. I det følgende redegøres kort for det overordnede lovgrundlag, der regulerer specialundervisningsområdet. Herefter skitseres en række relevante resultater fra to tidligere undersøgelser af hhv og 20.2-området. Efterfølgende præsenteres resultaterne af Skole og Samfunds egne spørgeskemaundersøgelser af hhv. den almindelige specialundervisning og den vidtgående specialundervisning. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af landets skolebestyrelsesmedlemmer. Undersøgelsens resultater er indsamlet og analyseret af stud. scient. pol. Snorre Krøjer Larsen. 1. Overordnet lovgrundlag Om den almindelige specialundervisning i folkeskolen hedder det i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 393 af 26. maj 2005 (Gældende), 20, stk. 1: Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. 20, stk. 2 fastsætter de overordnede regler for den vidtgående specialundervisning: Uden for Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner påhviler det dog amtskommunen at indrette og sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til amtsrådets foranstaltning, jf. 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder børn, der henvises til specialpædagogisk bistand, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Pr. 1. januar 2007 nedlægges amterne, og ansvaret for al specialundervisning overgår til kommunerne idet dog enkelte meget specialiserede specialundervisningsinstitutioner fortsætter i regions-regi. 1

2 Specialundervisningsområdet reguleres primært gennem Bekendtgørelse om lov om folkeskolen (LBK nr. 730 af 21. juli 2000) og Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BKG nr. 896 af 22. september 2000). Generelt sondres der i kommunerne mellem tre former for specialundervisning. Den første form er den specialundervisning, hvor foranstaltningen er besluttet af skolelederen. Undervisningen foregår på distriktsskolen, jf. lovens 20, stk.1. Den anden form omfatter den specialundervisning, hvor foranstaltningen er besluttet af kommunalbestyrelsen, også kaldet kommunal specialundervisning, ligeledes jf. lovens 20, stk. 1. Den tredje form omfatter vidtgående specialundervisning, jf. lovens 20, stk. 2. Ved vidtgående specialundervisning henvises eleven til amtet, og undervisningen foregår enten i kommunale eller i amtslige foranstaltninger. Henvisningen til vidtgående specialundervisning kan enten være begrundet i, at udgiften ved at løse opgaven væsentligt overstiger det kommunale takstbeløb, eller at kommunen ikke selv råder over den nødvendige faglige ekspertise til at kunne løse opgaven. Ændringen af folkeskoleloven i 2000 vedrørende vidtgående specialundervisning betød en ændring af opgavefordelingen mellem kommuner og amter, herunder en øget forpligtelse til gennem samarbejde og dialog at inddrage elever og forældre i beslutningerne vedrørende specialundervisningen. De politiske intentioner med loven var, at børn og unge med behov for vidtgående specialundervisning i højere grad end tidligere skulle have mulighed for et undervisningstilbud så tæt ved hjem og distriktsskole som muligt. Børn og unge skal så vidt muligt kunne fortsætte deres dagligdag i lokalsamfundets fællesskab, bibeholde fritidsinteresser og dermed vedligeholde deres venskaber. Som nævnt træder en række ændringer af loven i kraft pr. 1. januar 2007, hvor amterne nedlægges 2. Tidligere undersøgelser af specialundervisningen i folkeskolen OMRÅDET Skole og Samfund har tidligere i januar 2002 gennemført en undersøgelse af forskellige aspekter ved folkeskolens specialundervisning. Undersøgelsen omhandlede først og fremmest den almindelige specialundervisning ( 20, stk. 1), og indeholdt et enkelt spørgsmål vedr. omfanget af elever i vidtgående specialundervisning ( 20, stk. 2) på folkeskolerne. 2

3 I nærværende undersøgelsen er der spurgt om en række af de spørgsmål, der også blev stillet i 2002-undersøgelsen. De tidligere undersøgelsesresultater vil blive inddraget undervejs i gennemgangen af resultaterne fra 2006-undersøgelsen. Den vigtigste undersøgelse af 20, stk. 1-området de senere år er professor i specialpædagogik Niels Egelunds (2003) Undersøgelse af specialundervisningen i Danmark en kvantitativ og kvalitativ redegørelse for situationen på 20.1 området. Som titlen viser, er der først og fremmest tale om en undersøgelse af 20.1-området, men 20.2-området er også inddraget, hvor det er fundet relevant. Undersøgelsen viser bl.a., at: - Den gennemsnitlige henvisningsfrekvens lå på 8,8 % i 2002, men varierede mellem 0 og 26,6 %. Denne store spredning kan ikke forklares med naturlige variationer i elevernes forudsætninger. Den gennemsnitlige henvisningsfrekvens i 2002 på 8,8 % er dog lavere end i , hvor opgørelser fra 5 forskellige år indenfor perioden svingede mellem 12,6 og 13,2 %. - I forhold til 1994 er man begyndt at sætte tidligere ind med specialundervisning til elever med vanskeligheder. Specialundervisningsfrekvensen er højst på 3. klassetrin med 12,2 %. I skoleåret 1994/95 var specialundervisningsfrekvensen højst på 4. klassetrin. Generelt er der tale om en relativ forskydning af den specialpædagogiske indsats igennem 80 erne og første halvdel af 90 erne med en klar tendens til, at henvisningsfrekvensen øges i indskolingen til og med 4. klasse, mens der finder en reduktion sted i overbygningen. - Jo mindre skole, des større støttebehov. Forklaringen er, at de mindre skoler er mest tilbøjelige til at anvende en traditionel indsats i forhold til elever med vanskeligheder, fordi man sjældent råder over samme specialpædagogiske ekspertise som på de større skoler. Desuden begrænser størrelsen alene mulighederne for en tidlig, fleksibel og varieret indsats. - Jo højere timeforbrug pr. elev, des større støttebehov. Denne sammenhæng er imidlertid svag, men ikke desto mindre virker resultatet umiddelbart paradoksalt i forhold til en traditionel logik, der ville forvente, at et højere timeforbrug pr. elev ville føre til en lavere henvisningsfrekvens. Den påviste svage sammenhæng skyldes formentlig først og fremmest, at specialundervisning er en ressource på linje med andre serviceydelser i en kommune og ikke et udtryk for et objektivt fastsat behov. - Der er ikke nogen direkte relation mellem henvisningsfrekvenser til 20.1 og områderne. Desuden er der heller ingen sammenhæng mellem 20.2-frekvens og kommunestørrelse. Variationen i den andel, som henvises til 20.2-specialundervisning, hænger sammen med andre forhold som nærhed, traditioner og økonomi. 3

4 - En lav henvisningsfrekvens betyder ikke, at der ikke sættes ind over for elever med vanskeligheder, men betyder, at arbejdet med elever med vanskeligheder gøres på en forebyggende, foregribende og effektiv måde at der med andre ord er skabt øget rummelighed for de ressourcer, der andre steder bruges til en mere konventionel indsats OMRÅDET Undervisningsministeriet udarbejdede i 2005 publikationen Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/ /04 1. Undersøgelsen viser bl.a., at: - Antallet af elever i folkeskolens vidtgående specialundervisning ( 20.2) er i forhold til det samlede antal børn i alderen 6-16 år steget markant fra 1994 til 1999 og igen fra 2000 til I skoleåret 2003/04 blev der registreret et mindre fald i antallet af 20.2-elever først og fremmest fordi Københavns Kommune reducerede antallet af henviste med næsten 25 %. I 2003/04 var antallet af elever i folkeskolens vidtgående specialundervisning elever, hvilket udgør 1,35 % af alle 6 til 16-årige. - Langt hovedparten af de ca elever, som modtager undervisning efter 20.2, går enten på en specialskole eller i en specialklasse/centerklasse. - Andelen af 20.2-elever, der modtager undervisning i almindelige klasser i folkeskolen (enkeltintegrerede), har svinget i de senere år. Andelen var markant faldende fra 1999/00 og til 2001/02, med en efterfølgende stigning i 2002/03 på ca. 33 %. I 2003/04, som er det sidste år undersøgelsen dækker, faldt andelen af enkeltintegrerede igen. 3. Skole og Samfunds undersøgelse af den almindelige specialundervisning 3.1 Metode Skole og Samfunds undersøgelse af den almindelige specialundervisning i folkeskolen er gennemført i perioden 10. november 28. december 2005 blandt 117 af Skole og Samfunds kontaktpersoner, der enten er skolebestyrelsesformænd eller menige skolebestyrelsesmedlemmer. Data er indsamlet vha. Inquisite Web Survey System (Inquisite Version 7). Respondenter fra i alt 117 forskellige folkeskoler blev udvalgt. Ud af det samlede antal medlemsskoler på udgør de 117 udvalgte lidt over 8,4 %. Respondenterne er tilfældigt udtrukket, således at den geografiske spredning er sikret. 1 Undervisningsministeriet (2005): Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/ /04 4

5 De respondenter, hvis -adresser foreningen var i besiddelse af, fik tilsendt en mail indeholdende et link til spørgeskemaet. Respondenter, hvor foreningen ikke var i besiddelse af e- mail-adresser, fik tilsendt et link og en personlig adgangskode til spørgeskemaet pr. brev. Respondenter, der ikke reagerede på den første henvendelse modtog efter et par uger en ny invitation. Efterfølgende blev de, der stadigvæk ikke havde besvaret spørgeskemaet forsøgt kontaktet telefonisk, og hvis de indvilligede i at deltage i undersøgelsen, blev spørgsmålene fra spørgeskemaet stillet og de tilhørende svarmuligheder læst op, og spørgeskemaet blev udfyldt af intervieweren for den enkelte respondent via personens adgangskode til spørgeskemaet. Spørgeskemaet indeholdt i alt spørgsmål alt afhængig af de afgivne svar. Gennemførelsesstatistik: Population: N = 1397 Stikprøve: n = 117 (ca. 8,4 % af det samlede antal medlemsskoler og ca. 6,9 % af landets ca folkeskoler) Invitationer pr. mail: 79 Invitationer pr. brev: Invitationer i alt 117 Besvarelser i alt: 66 (ca. 4,7 % af det samlede antal medlemsskoler og ca. 3,9 % af alle folkeskoler) Svarprocent = 66 / (117/100) = 56,4 % En svarprocent på ca. 56 er isoleret set ganske udmærket for en undersøgelse af denne type. Problemet i forhold til at generalisere resultaterne skyldes først og fremmest det lave antal besvarelser (66), som analyserne må bygge på. Med så få svar kan det vise sig vanskeligt at drage rimelige konklusioner. Desuden har spørgsmålenes forholdsvis komplicerede karakter sandsynligvis betydet, at nogle respondenter har afholdt sig fra at svare. F.eks. fordi de følte, at de ikke havde nok indblik i de konkrete spørgsmål, der blev stillet, og ikke havde reel mulighed eller tid til at forsøge at skaffe sig den nødvendige viden herom, f.eks. via skolelederen. At ambitionsniveauet mht. hvad man kan forvente, at en skolebestyrelsesformand eller et skolebestyrelsesmedlem kan svare på, har været for højt, viser sig i den følgende gennemgang af svarene på de enkelte spørgsmål i undersøgelsen, hvor der for nogle spørgsmåls vedkommende er en meget høj andel, der har svaret Ved ikke. 5

6 3.2 De enkelte spørgsmål 1. SPECIALKLASSER Figur 1: Er der én eller flere specialklasser ( 20, 2) på skolen, du er tilknyttet? n = 66 Svarmuligheder: (Ikke besvaret) A: Ja B: Nej C: Ved ikke Første spørgsmål, der blev stillet i undersøgelsen, angår, hvorvidt der er én eller flere specialklasser, som varetager vidtgående specialundervisning, på respondentens skole. Af Figur 1 fremgår det, at 53 % af de adspurgte har svaret ja til, at der findes én eller flere specialklasser på den skole, de er tilknyttet. Ca. 40 % svarer, at der ikke er en specialklasse tilknyttet. Kun en enkelt respondent har svaret ved ikke, mens 4 ikke har besvaret spørgsmålet. Gyldigheden af svarene forudsætter dog, at respondenterne har været klar over, hvad det præcis er, der hentydes til med formuleringen specialklasser ( 20.2), dvs. klasser hvor der gives vidtgående specialundervisning. Håbet var, at denne forudsætning var til stede, idet der i invitationerne til undersøgelsen kort er redegjort for de to forskellige typer specialundervisning, hhv. den almindelige specialundervisning i folkeskolerne ( 20.1) og den vidtgående specialundervisning, der finder sted på specialskoler eller i specialklasser tilknyttet folkeskoler ( 20.2). 2. PRINCIPPER FOR DEN ALMINDELIGE SPECIALUNDERVISNING 6

7 Af Figur 2 fremgår fordelingen af svar på spørgsmålet om, hvorvidt respondentens skolebestyrelse har udarbejdet principper for den almindelige specialundervisning. Tæt på halvdelen (47 %) svarer, at skolebestyrelsen har udarbejdet principper for specialundervisningen, mens næsten en lige så stor del (44 %) ikke har udarbejdet sådanne principper. Seks procent har ikke svaret, og tre procent ved ikke. Figur 2: Har Skolebestyrelsen udarbejdet principper for den almindelige specialundervisning ( 20, 1) på din skole? n = 66. Svarmuligheder: (Ikke besvaret) A: Ja B: Nej C: Ved ikke I forhold til Skole og Samfunds undersøgelse af specialundervisningen fra januar 2002 er der sket en vækst i andelen af skolebestyrelser, der har udarbejdet principper. I Tabel 1 nedenfor er procentandelene fra 2002 sammenlignet med de nye tal, og det fremgår, at der på de fire år er sket en stigning på 8 procent i andelen af skolebestyrelser, som har udarbejdet principper for specialundervisningen. Tabel 1: Har Skolebestyrelsen udarbejdet principper for den almindelige specialundervisning på din skole 2? 2002 og 2006, %. n = 87 (2002), n = 66 (2006). 2 I 2002-undersøgelsen lød spørgsmålet Har skolebestyrelsen lavet principper for specialundervisningen?. 7

8 Ja Nej Ved ikke Ikke besvaret Forskel Samtidig er andelen af bestyrelser, der ikke har vedtaget principper faldet med hele 12 %. Således lader det til, at skolebestyrelserne i højere grad udarbejder principper for den almindelige specialundervisning. 3. SPECIALUNDERVISNING PÅ DAGSORDENEN? Figur 3: Har Skolebestyrelsen haft specialundervisning ( 20, 1) på dagsordenen inden for de sidste to år? Svarmuligheder: (Ikke besvaret) A: Ja B: Nej C: Ved ikke 8

9 I undersøgelsen blev der desuden spurgt til, om skolebestyrelsen havde haft den almindelige specialundervisning på dagsordenen inden for de sidste to år. Figur 3 viser, at 55 % af skolebestyrelserne har haft emnet på dagsordenen inden for de sidste to år, mens det ikke har været tilfældet for lidt over en tredjedel (36 %) af skolebestyrelsernes vedkommende. Seks procent har ikke besvaret spørgsmålet, og tre procent ved ikke. 4. INDIVIDUELLE HANDLEPLANER Spørgsmålet om, i hvor høj grad skolen udarbejder individuelle handleplaner i samarbejde med elev og forældre til børn i specialundervisningen, er et af dem, der har voldt respondenterne vanskeligheder. Hele 26 % har svaret ved ikke, og 11 % har slet ikke besvaret dette spørgsmål. Grunden hertil er givetvis, at det især på de større skoler kan være svært at få overblik over, i hvor høj grad individuelle handleplaner udarbejdes. En tredjedel af de 66 personer, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at der altid udarbejdes handleplaner. 12 % svarer, at der i de fleste tilfælde udarbejdes handleplaner, 6 % at handleplaner kun udarbejdes i omkring halvdelen af tilfældene, og knap 8 % svarer, at de kun laves sjældent. Cirka 5 % svarer, at der aldrig udarbejdes handleplaner i samarbejde med elev og forældre til børn i specialundervisningen. 9

10 Figur 4: I hvor høj grad udarbejdes der individuelle handleplaner i samarbejde med elev og forældre til børn i specialundervisningen? n = 66. Svarmuligheder: X: (Ikke besvaret) A: Der udarbejdes altid handleplaner B: Der udarbejdes i de fleste tilfælde handleplaner C: Handleplaner udarbejdes, men kun i omkring halvdelen af tilfældene D: Handleplaner udarbejdes kun sjældent E: Der udarbejdes aldrig handleplaner F: Ved ikke I Skole og Samfunds undersøgelse af specialundervisningen i 2002 stillede man spørgsmålet Modtager forældrene en handleplan for specialundervisningen af barnet? Selvom den præcise ordlyd af spørgsmålet i 2006-undersøgelsen ikke er helt identisk ( I hvor høj grad udarbejdes der individuelle handleplaner i samarbejde med elev og forældre til børn i specialundervisningen? ), er det trods alt det samme, de to spørgsmål drejer sig om; udbredelsen af individuelle handleplaner. Imidlertid er svarmulighederne i de to undersøgelser ikke de samme. I 2002 kunne man udelukkende svare ja, nej eller ved ikke, hvorimod man i 2006-undersøgelsen blev bedt om at vurdere, hvor ofte handleplaner udarbejdes. Resultaterne er derfor ikke direkte sammenlignelige, men alligevel kan en sammenligning give et fingerpeg mht. udbredelsen af individuelle handleplaner. Tabel 2 viser svarene på de to spørgsmål 10

11 fra 2002 og 2006 om handleplaner. Det fremgår, at 48 % i 2002 mente, at der blev udarbejdet handleplaner. I 2006 vurderer i alt 45 %, at det sker altid eller i de fleste tilfælde. Tabel 2: Udbredelsen af individuelle handleplaner og Afrundede procenter. n = 87 (2002), n = 66 (2006). Modtager forældrene en handleplan for specialundervisningen af barnet? Ja Nej Ved ikke Ikke besvaret I hvor høj grad udarbejdes der individuelle handleplaner i samarbejde med elev og forældre til børn i specialundervisningen? Altid De fleste tilf. Ca. halvdelen Sjældent Aldrig Ved ikke Ikke besvaret Det skal bemærkes, at i henhold til Undervisningsministeriets Vejledning om Folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte bør der altid udarbejdes en individuel handleplan for en elev i specialundervisning. 5. SAMMENHÆNGEN MLM. PRINCIPPER OG HANDLEPLANER I Tabel 3 nedenfor er medtaget de 59 af i alt 66 respondenter der både svarede på spørgsmålet om, hvorvidt skolebestyrelsen har udarbejdet principper for specialundervisningen (Figur 2) og på spørgsmålet om, i hvor høj grad handleplaner udarbejdes (Figur 4). Procentangivelserne i Tabel 3 læses rækkevis. Det fremgår, at 50 % af de, der svarer ja til, at skolebestyrelsen har udarbejdet principper, også svarer, at der altid udarbejdes handleplaner i samarbejde med elev og forældre. Det er interessant men måske ikke overraskende at skoler med principper for specialundervisningen i højere grad end skoler uden principper vedtaget af skolebestyrelsen udarbejder handleplaner. Således gælder det for 70 % af skolerne med principper for specialundervisningen, at der altid (50,00 %) eller i de fleste tilfælde (20,00 %) udarbejdes handleplaner. For skoler uden principper vedtaget af skolebestyrelsen er den tilsvarende andel kun ca. 33 % (25,93 % + 7,41 %). 11

12 Der er også en tydelig forskel, når man ser på svar fra respondenter på skoler med og uden vedtagne principper fordelt på andelene, der svarer, at handleplaner aldrig eller kun sjældent udarbejdes. Blandt respondentgruppen uden udarbejdede principper er andelen, hvor handleplaner sjældent eller aldrig udarbejdes, knap 19 % (11,11 + 7,41), mens den blandt gruppen med udarbejdede principper kun er 10 % (6,67 + 3,33). Tabel 3: Sammenhængen mellem at skolebestyrelsen har udarbejdet principper for den alm. specialundervisning, og i hvor høj grad skolen udarbejder handleplaner i samarbejde med elev og forældre til børn i specialundervisningen. n = 59. %. I hvor høj grad udarbejdes der handleplaner? Altid Fleste tilf. Halvdelen Sjældent Aldrig Ved ikke I alt Har SB Ja 50,00 20,00 3,33 6,67 3,33 16,67 100,00 vedtaget principper? Nej 25,93 7,41 11,11 11,11 7,41 37,04 100,00 Ved ikke 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 100,00 100,00 At skolebestyrelsen har udarbejdet principper for specialundervisningen giver naturligvis også respondenterne bedre muligheder for at svare. Blandt gruppen med har ca. 17 % svaret ved ikke, mens andelen uden er helt oppe på 37 %. 12

13 6. KØNSFORDELINGEN BLANDT ELEVER DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING Figur 5: Hvordan er kønsfordelingen blandt de elever, der modtager specialundervisning på din skole? n = 66. Svarmuligheder: X: (Ikke besvaret) A: Det er næsten kun drenge, der modtager specialundervisning B: Ca. 75 % drenge og 25 % piger C: Ca. to tredjedele drenge og en tredjedel piger D: Der er en nogenlunde lige fordeling mellem piger og drenge E: Ca. to tredjedele piger og en tredjedel drenge F: Ca. 75 % piger og 25 % drenge G: Det er næsten kun piger, der modtager specialundervisning H: Ved ikke Figur 5 viser fordelingen af svar på spørgsmålet om kønsfordelingen blandt elever, der modtager specialundervisning. Respondenterne havde mulighed for at vælge en af de svarmuligheder, der er anført over figuren. Det springer i øjnene, at mere end en tredjedel ikke har ment, at de kunne besvare spørgsmålet hele 36 % har svaret ved ikke. Samtidig har 15 % undladt at besvare spørgsmålet. 17 % angiver, at der er en nogenlunde ligelig kønsfordeling blandt elever, der modtager specialundervisning. De øvrige respondenter vurderer, at der er flere drenge end piger i specialundervisningen, og ingen mener, at pigerne er i overtal. 4,5 % svarer, at det næsten kun er drenge, der får 13

14 specialundervisning, og 28 % svarer, at drengene udgør 2/3 eller 3/4 af eleverne i specialundervisningen. Svarene stemmer godt overens med 2002-undersøgelsen, hvor hele 82 % mente, at der var flest drenge, der fik specialundervisning. Samlet set lader det altså stadig til, at drengene er overrepræsenteret blandt elever, der modtager specialundervisning. 7. TOSPROGEDE ELEVER OG SPECIALUNDERVISNING Figur 6: Er det dit indtryk, at tosprogede elever er overrepræsenteret blandt de elever, der modtager specialundervisning? n = 66. Svarmuligheder: X: (Ikke besvaret) A: Nej, tosprogede elever er tværtimod underrepræsenteret B: Tosprogede elever er forholdsmæssigt repræsenteret C: Ja, tosprogede elever er overrepræsenteret D: Ja, tosprogede elever er stærkt overrepræsenteret E: Ved ikke Figur 6 viser fordelingen af svar på spørgsmålet om, hvorvidt tosprogede elever er overrepræsenteret blandt elever i specialundervisningen. Det har også ved dette spørgsmål vist sig svært for en stor del af respondenterne at besvare spørgsmålet en tredjedel har svaret ved ikke, og 15 % har ikke svaret. 14

15 Der er dog ikke noget, der tyder på, at tosprogede elever generelt skulle være overrepræsenteret. Kun 4,5 % mener, at gruppen er overrepræsenteret, mens ingen har svaret, at tosprogede er stærkt overrepræsenteret. 24 % svarer, at tosprogede er forholdsmæssigt repræsenteret, og 23 % vurderer ligefrem, at gruppen tværtimod er underrepræsenteret blandt de elever, der modtager specialundervisning. 8. ANDELEN AF SPECIALUDDANNEDE LÆRERE Figur 7: Hvor stor en andel af de lærere, der beskæftiger sig med specialundervisning på din skole, er speciallæreruddannet (dvs. har 'Speciale C' på den gamle læreruddannelse eller har modtaget efteruddannelse i specialundervisning)? n = 66. I undersøgelsen blev der spurgt om, hvor stor en del af de lærere, som varetager specialundervisning, der er speciallæreruddannet. Også dette spørgsmål har voldt respondenterne problemer. 29 % har svaret ved ikke, og 15 % har ikke besvaret spørgsmålet. I alt angiver 27 %, at 60 % eller en større del af lærerne er speciallæreruddannet. Ca. 21 % vurderer, at 40 % eller færre af de lærere, der varetager specialundervisningen, er speciallæreruddannet. Resultaterne må dog tages med store forbehold. Det skyldes både det lave antal besvarelser men også, at der rimeligvis kan have været tvivl om, hvad begrebet speciallæreruddannet dækker, selv om det blev søgt forklaret både i spørgeskemaet og ved telefoninterviews. 15

16 9. UDVIKLINGEN I ANDELEN AF ELEVER DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING Figur 8: Hvordan har antallet af elever, der modtager specialundervisning på din skole, udviklet sig i løbet af de sidste 2 år? n = 66. Svarmuligheder: X: (Ikke besvaret) A: Antallet har været faldende B: Antallet har ligget stabilt C: Antallet har været stigende D: Ved ikke Figur 8 viser respondenternes vurdering af udviklingen i antallet af elever, der modtager specialundervisning i løbet af de sidste to år. 41 % mener, at antallet har ligget stabilt, 6 % at antallet har været faldende, mens 15 % har oplevet en stigning. 23 % er i tvivl og har svaret ved ikke. Der er altså lidt flere, der vurderer, at der har været en stigning end et fald i antallet af elever, der modtager specialundervisning, men den overvejende del mener, at antallet har ligget stabilt. I 2002-undersøgelsen bad man om respondenternes vurdering af udviklingen det seneste ti år. Her mente 41 % ligeledes, at antallet havde ligget stabilt, mens hele 40 % mente, at antallet havde været stigende, og kun 2 % havde oplevet et fald. Det kunne derfor tyde på, at udviklingen i 16

17 antallet af elever, der modtager specialundervisning er ved at finde et mere stabilt leje end tidligere. 10. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV TIL FOKESKOLERNE? Figur 9.A: Hvor mange gange er det sket i løbet af de sidste to år, at børn, som tidligere gik på en skole/i en klasse med børn med særlige behov ( 20.2), er begyndt på din skole? n = 66. Svarmuligheder: X: (Ikke besvaret) A: Det er ikke sket B: Det er sket en enkelt gang C: Det er sket 2 gange D: Det er sket 3-5 gange E: Det er sket mere end 5 gange F: Ved ikke Figur 9.A viser fordelingen af svar på spørgsmålet om, hvor ofte det er sket indenfor de sidste to år, at en elev, som tidligere gik på en specialskole/i en specialklasse for børn med særlige behov (20.2), er begyndt på den folkeskole, respondenten er tilknyttet. 1 ud af 3 har svaret ved ikke. Det skyldes sandsynligvis, at det især på større skoler er svært at have overblik over spørgsmål af denne type. 17

18 18 % af respondenterne svarer, at 20.2-elever ikke er begyndt på skolen, og 14 % at det kun er sket en enkelt gang, og 6 % at det er sket to gange. I alt 12 % angiver, at det er sket 3-5 gange eller flere. Det skal igen bemærkes, at resultaterne pga. af det lave antal besvarelser ikke umiddelbart kan generaliseres, og konklusioner bør drages med meget stor forsigtighed. Figur 9.B: Har skolen fået tilført ressourcer til at dække de nye børns særlige behov? n = 21. De i alt 21 respondenter, der ved spørgsmålet ovenfor svarede, at det var sket en gang eller flere indenfor de sidste to år, at 20.2-elever var begyndt på respondentens skole, blev herefter spurgt, om skolen i forbindelse hermed havde fået tilført ressourcer til at dække de nye elevers særlige behov. Fordelingen af svar fremgår af Figur 9.B. 52 % (11 ud af 21) svarer, at skolen har fået tilført ekstra ressourcer, mens 29 % (6 ud af 21) svarer, at der ikke er blevet tilført skolen ressourcer til at dække disse nye elevers særlige behov. 19 % (4 ud af 21) har svaret ved ikke. 18

19 11. KOMMUNAL PULJE TIL EFTERUDDANNELSE AF LÆRERE INDENFOR SPECIALUNDERVISNING? Figur 10 nedenfor viser svarene på spørgsmålet, om der i kommunens eller på skolens budget er afsat en særlig pulje til efteruddannelse af lærere indenfor specialundervisning. En tredjedel af alle har svaret ved ikke, og 17 % har ikke besvaret spørgsmålet. Blandt de 33 respondenter, der har svaret ja eller nej på spørgsmålet er fordelingen ganske lige. Ca. 26 % svarer, at en pulje til videreuddannelse findes, mens godt 24 % svarer, at der ikke er en pulje til videreuddannelse af lærere indenfor specialundervisning. Figur 10: Er der i kommunen eller på skolen afsat en speciel pulje til efteruddannelse af lærere indenfor specialundervisning? n =

20 12. GENERELLE UNDERVISNINGSMÆSSIGE TILTAG PÅ SKOLERNE Figur 11: Hvilke af følgende tiltag benyttes generelt på skolen? (flere svar mulige) n = 55. I undersøgelsen er der spurgt om hvilke forskellige undervisningstiltag, der benyttes generelt på skolen. Respondenterne havde her mulighed for at angive mere end et undervisningstiltag. I alt har de 55 respondenter, der har besvaret spørgsmålet, afgivet 150 svar, dvs. at hver respondent gennemsnitligt har angivet 2,7 generelle undervisningstiltag. Mest udbredt er tolærerordningen, som nævnes af 27 %, anvendelsen af IT-hjælpemidler (21 %), lektiecafé (19 %) og AKT-lærere (knap 16 %) dvs. lærere der arbejder med fokus på elevernes adfærd, kontakt og trivsel. Ca. 9 % anfører andet. Familieklasser synes at have en meget begrænset udbredelse (godt 1 %). 20

21 13. SPECIALCENTER PÅ SKOLEN? Figur 12: Findes der et specialcenter på skolen? Endelig er der også spurgt, om der findes et specialcenter på den skole, respondenterne er tilknyttet. 45 % svarer, at der er et specialcenter, mens 35 % svarer, at der ikke er et specialcenter. 21

22 4. Skole og Samfunds undersøgelse af den vidtgående specialundervisning 4.1 Metode Skole og Samfunds undersøgelse af den vidtgående specialundervisning på specialskoler og i specialklasser er gennemført i perioden 10. november 28. december 2005 blandt skolebestyrelsesformænd og menige skolebestyrelsesmedlemmer på 46 specialskoler og specialklasser i hele landet. Data er indsamlet vha. Inquisite Web Survey System (Inquisite Version 7). Respondenter fra i alt 46 forskellige specialskoler og specialklasser blev udvalgt tilfældigt. De respondenter, hvis -adresse foreningen var i besiddelse af, fik tilsendt en mail indeholdende et link til spørgeskemaet. Respondenter, hvor foreningen ikke var i besiddelse af -adresser, fik tilsendt et link og en personlig adgangskode til spørgeskemaet pr. brev. Respondenter, der ikke reagerede på den første henvendelse modtog efter et par uger en ny invitation. Spørgeskemaet indeholdt i alt 7 spørgsmål. Gennemførelsesstatistik: Stikprøve: n = 46 Invitationer pr. mail: 31 Invitationer pr. brev: Invitationer i alt 46 Besvarelser i alt: 25 Svarprocent = 25 / (46/100) = 54,3 % 22

23 4.2 De enkelte spørgsmål 1. ANTAL ELEVER PÅ SPECIALSKOLEN / I SPECIALKLASSEN Figur 1: Hvor mange elever går der på dit barns specialskole / i dit barns specialklasse? n = 25 Figur 1 viser antallet af elever på de specialskoler / i de specialklasser, respondenterne er tilknyttet. 40 % har elever, og 32 % har over 100 elever. 24 % har 60 eller færre elever. 23

24 2. ANDELEN AF SPECIALLÆRERUDDANNEDE LÆRERE Figur 2: Omtrent hvor stor en del af lærerne på specialskolen / i specialklassen har speciallæreruddannelse? n = 25. Respondenterne blev bedt om at vurdere hvor stor en andel af lærerne på skolen/i klassen, der har en speciallæreruddannelse. 28 % svarer, at det kun er tilfældet for 0-20 % af lærerne, og kun 2 ud af 25 vurderer, at % af lærerne har en speciallæreruddannelse. De øvrige 56 % anslår, at det gælder for mellem 20 og 80 % af lærerne 24

25 3. TILFREDSHED MED MIDLERNE DER ANVENDES TIL EFTERUDDANNELSE? Figur 3: Hvordan vurderer du det beløb, der er afsat til efteruddannelse af medarbejdere på dit barns specialskole / i dit barns specialklasse? n = 25. Svarmuligheder: X: (Ikke besvaret) A: Der er afsat alt for mange penge B: Der er afsat for mange penge C: Der er afsat et passende beløb D: Der er afsat for få penge E: Der er afsat alt for få penge Figur 3 viser respondenternes vurdering af det beløb, der er afsat på/i deres barns skole/klasse til efteruddannelse af lærerne. Hovedparten (60 %) mener, at der ar afsat et passende beløb, og en enkelt respondent mener endda, at der er afsat for mange penge til efteruddannelse. 16 % mener dog, at der er afsat for få penge, og andre 16 % mener ligefrem, at der er afsat alt for få penge. Ikke overraskende er der ingen, der mener, at der bruges alt for mange penge på efteruddannelse. 25

26 4. UDVIKLINGEN I ELEVERNES STØTTEBEHOV DE SIDSTE 3 ÅR Figur 4: Er støttebehovet til eleverne på dit barns specialskole / i dit barns specialklasse i de seneste 3 år blevet større eller mindre? n = 25. Svarmuligheder: X: (Ikke besvaret) A: Støttebehovet er blevet markant større B: Støttebehovet er blevet større C: Støttebehovet er uændret D: Støttebehovet er blevet mindre E: Støttebehovet er blevet markant mindre Respondenterne blev bedt om at vurdere udviklingen i støttebehovet på/i deres barns skole/klasse i løbet af de sidste 3 år. Fordelingen af svar fremgår af Figur % mener, at støttebehovet er blevet større, og 20 % vurderer, at støttebehovet er blevet markant større. Kun 16 % mener, at støttebehovet er uændret, og ingen respondenter mener, at det har været faldende i løbet af de sidste 3 år. 26

27 5. OMSTILLING FRA AMTSLIGT TIL KOMMUNALT EJERSKAB Figur 5: Arbejder Skolebestyrelsen med omstilling fra amtsligt til kommunalt ejerskab? n = 25 I forbindelse med kommunalreformen og de deraf følgende ændrede ejerskabsforhold for de amtslige institutioners vedkommende, er respondenterne blevet spurgt, om skolebestyrelsen på deres barns skole/klasse arbejder med omstilling fra amtsligt til kommunalt ejerskab. Hele 84 % af skolebestyrelserne arbejder med omstillingen, og kun 8 % svarer, at skolebestyrelsen ikke arbejder med omstilling fra amtsligt til kommunalt ejerskab. 27

28 6. HANDLEPLANER FOR DEN ENKELTE ELEV Figur 6: Bliver der udarbejdet handleplaner for den enkelte elev i et samarbejde mellem lærere, elev og forældre? n = 25. Svarmuligheder: X: (Ikke besvaret) A: Ja, altid B: Ja, som regel C: Ja, nogle gange D: Nej, kun sjældent E: Nej, aldrig F: Ved ikke Figur 6 viser fordelingen af svar på spørgsmålet, om hvor almindeligt det er, at der udarbejdes handleplaner for den enkelte elev i et samarbejde mellem lærere, elev og forældre. 84 % svarer, at sådanne handleplaner altid udarbejdes, og 8 % svarer, at det som regel sker. 4 % (en enkelt respondent) mener, at der kun sjældent udarbejdes handleplaner. 28

29 7. PRINCIPPER FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDET Figur 7: Er der udarbejdet principper for skole/hjem-samarbejdet på dit barns specialskole / i dit barns specialklasse? n = 25. Afslutningsvis er respondenterne blevet spurgt, om der er udarbejdet principper for skole/hjemsamarbejdet på/i deres barns specialskole/specialklasse. Der fremgår, at det er normen, at der udarbejdes sådanne principper (92 % af alle). Kun 4 % (en enkelt respondent) svarer, at der ikke er udarbejdet principper for skole/hjem-samarbejdet. 29

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen

Undersøgelse af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen Undersøgelse af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen August 2005 1 Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen....2 2. Metode.....2 3. De enkelte spørgsmål...3 3.1 Opfattelsen af skole/hjem samarbejdet..3 3.2

Læs mere

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau NOTAT Udviklingen af folkeskolens serviceniveau 31. maj 2011 Danmarks Lærerforening har i perioden 17. 30. maj gennemført en undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau fra skoleåret 2010/2011

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau 28. maj 2010 Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2010 gennemført en undersøgelse af udviklingen i det konkrete serviceniveau i folkeskolen fra skoleåret

Læs mere

1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN?

1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN? Skole og Samfunds undersøgelse af Skolebestyrelsesvalget 2006 Indsamlingen af data er afsluttet pr. 4. april 2006. 1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN? Antallet af skoleledere,

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler. AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2011

Medlemsundersøgelse 2011 Medlemsundersøgelse 2011 September 2011 1 Indhold Sammenfatning..3 Hvordan ser det typiske skolebestyrelsesmedlem ud?...4 Skolerne 5 Skolebestyrelsernes virksomhed.7 Bistand fra Skole og Forældre 9 Hvor

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 4 3 Elever i den vidtgående

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

INDSKOLING 44 (3) 64 (6) 35 (2) 61 (1) 150 (4) 104 (6) 82 (7) 540 (29) 0. KLASSE 10 (0) 11 (0) 11 (0) 12 (0) 41 (0) 22 (2) 9 (0) 116 (2)

INDSKOLING 44 (3) 64 (6) 35 (2) 61 (1) 150 (4) 104 (6) 82 (7) 540 (29) 0. KLASSE 10 (0) 11 (0) 11 (0) 12 (0) 41 (0) 22 (2) 9 (0) 116 (2) ANTAL BESVARELSER Som det fremgår af tabel, er der modtaget i alt. besvarelser, på spørgeundersøgelsen. Svarene fordeler sig med 0 på indskolingen, på mellemtrinnet og på udskolingen. forældre har svaret

Læs mere

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Kommunernes skolestruktur

Kommunernes skolestruktur Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588

Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588 Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588 04-10-2018 1. Indledning

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Metodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen

Metodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen INDHOLD 1 4 1.1 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen 4 1.2 Datagrundlag 7 1.3 Analysemetoder 10 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Rapporten

Læs mere

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Elevfravær 2017/18. Resume

Elevfravær 2017/18. Resume Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Dette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen af elever, der modtager specialundervisning.

Dette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen af elever, der modtager specialundervisning. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT 1. november 2018 Tendenser på specialområdet Dette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2017

Tilfredshedsundersøgelse 2017 Tilfredshedsundersøgelse 2017 Den korte udgave Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Dansk Psykolog Forening Afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Psykolog Forenings medlemmer.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 Behandlingsskolerne

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 Behandlingsskolerne FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 16 Behandlingsskolerne I løbet af marts 16 gennemførte vi på Behandlingsskolerne en forældretilfredshedsundersøgelse. Formålet var at få belyst forældrenes tilfredshed

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse:

Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse: X STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND Ved skrivelse modtaget den 19. januar 2009 har X anmodet statsforvaltningen om at tage stilling til lovligheden af Aalborg Kommunes praksis i forbindelse med specialundervisning

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning. Skoleårene 1996/ /07

Folkeskolens vidtgående specialundervisning. Skoleårene 1996/ /07 Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1996/97 2006/07 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 6 3 Elever i den vidtgående specialundervisning og svært handicappede elever i 7

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Rapport Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 2. Anvendelse af hjælpemidler i de nationale test 4 2.1. Praksis for anvendelse

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Forældrerådgivningen Skole og Forældre

Forældrerådgivningen Skole og Forældre 2013 Forældrerådgivningen Skole og Forældre ÅRSRAPPORT 2013 SKOLE OG FORÆLDRE Kvægtorvsgade 1, 1710 Kbh. V. Indhold Forord... 2 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 2 Hvem henvender sig

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 Fiolstræde 44 1171 København K Tlf 3395 7000 Fax 3395 7001 cirius@ciriusmail.dk www.ciriusonline.dk CVR-nr. 11 85 20 25 Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 En opsummering af de unges evalueringer

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Kapitel 1: Indledning Det følger af folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse

Læs mere

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1985-2001 FORORD...2 UDVIKLINGEN I DEN VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING...4 Metode... 4 Tabel 1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år. Danmarks Statistiks folketælling

Læs mere

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien 27. november 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med

Læs mere

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende

Læs mere

Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere

Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010 Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Statistikrapport 11. maj 2010 Indholdsfortegnelse 1 Figur- og tabelliste... 2 2 Indledning... 3 3 Henvisning af elever i Århus

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Læs mere

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Indledning. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere