Spørgeguide til døgninstitutioner for børn og unge
|
|
- Aage Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgeguide til døgninstitutioner for børn og unge Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø på døgninstitutioner for børn og unge Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation er brug for yderligere oplysninger kan det være en god ide at aftale at gennemføre gruppesamtaler med udvalgte medarbejdere og foretage en rundgang på virksomheden for at komme i snak med flere af medarbejderne. Planlæg møder med medarbejdere på et tidspunkt, der er passende for dem, hvor de har tid til rådighed for samtaler med Arbejdstilsynet. Undersøg om det er muligt at deltage i personalemøder som allerede er planlagt. Vær til stede på institutionen med henblik på at tale med medarbejdere og få et generelt indtryk af medarbejderes arbejdssituation og krav i deres hverdag. Herunder få en fornemmelse af den målgruppe der arbejdes med
2 Spørgeguide til døgninstitutioner for børn og unge Indledning Præsentér tilsynet med psykisk arbejdsmiljø. Ved risikobaserede tilsyn kan man sige Vi skal (bl.a.) tale om jeres psykiske arbejdsmiljø, da psykisk arbejdsmiljø er et af de emner, der altid skal spørges ind til, når Arbejdstilsynet gennemfører et risikobaseret tilsyn. Indledende spørgsmål Disse spørgsmål kan benyttes til at få en samtale i gang om psykisk arbejdsmiljø. Start med generelle spørgsmål til virksomheden. Fx: Vil I fortælle lidt om hvad I laver? hvilken målgruppe I arbejder med? hvordan institutionen er opbygget: hvilke afdelinger har I?, hvordan arbejder de sammen?, og supplerer de hinanden? Spørg herefter ind til, om virksomheden har forholdt sig til det psykiske arbejdsmiljø i virksomhedens APV. Er dette tilfældet, kan spørgeguiden benyttes som inspiration til at spørge uddybende ind til hvordan virksomheden har forholdt sig til det psykiske arbejdsmiljø i APV en. Hvis virksomheden ikke har forholdt sig til det psykiske arbejdsmiljø i APV en, kan spørgeguiden benyttes til at afklare, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmål: APV Har I forholdt Jer til det psykiske arbejdsmiljø i Jeres APV? Har I fundet problemer? Hvilke? Hvad har I gjort for at afhjælpe problemerne? Spørg efter en beskrivelse Øvrige indledende spørgsmål: Hvordan trives I her? Trives I? Er det et godt sted at arbejde? Prøv at beskrive, hvorfor du/i oplever det sådan? Har man det godt her? Hvad er det for opgaver, I har lige nu? Desuden vil vi spørge nærmere ind til mobning og seksuel chikane, hvis vi får oplysninger om, at dette er et problem i virksomheden. Forholdene kan generelt være væsentlige problemer i jeres branche. De er alle (på nær mobning og seksuel chikane) beskrevet i branchens vejviser. Hvordan har I arbejdet med disse forhold, fx i jeres arbejdspladsvurdering? (bed om at se APV) (Kortlægning, vurdering, handlingsplan, opfølgning, sygefravær) Forhold, der generelt kan tyde på et dårligt psykisk arbejdsmiljø Er det jeres indtryk, at der er medarbejdere, der forlader virksomheden på grund af belastninger i det psykiske arbejdsmiljø? Har I en stor udskiftning i personalegruppen? Er det jeres vurdering, at der er fravær, som skyldes forhold i arbejdet, fx stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø? Er der sket forandringer i sygefraværet indenfor det sidste år? (bed. evt. om statistik) Er det jeres indtryk, at der er konflikter på virksomheden, som skyldes belastninger i arbejdet, fx stress og stor arbejdsmængde? Hvis der forekommer konflikter, spørg nærmere ind til, om konflikterne har karakter af mobbehandlinger, herunder seksuel chikane. Spørgsmål til risikofaktorerne Afsluttende spørgsmål Er der andre forhold i Jeres psykiske arbejdsmiljø, vi ikke har talt om? Er der andre, det kunne være relevant for Arbejdstilsynet at tale med? Præsentation af risikofaktorer, der vil blive spurgt ind til I forhold til det psykiske arbejdsmiljø vil vi spørge til følgende emner: Stor arbejdsmængde Høje følelsesmæssige krav ved arbejde med børn og unge med svære problemer Vold. trusler og traumatiske hændelser Skiftende arbejdstider og natarbejde
3 Risikofaktor: Stor arbejdsmængde Arbejdet på døgninstitutioner er som udgangspunkt kendetegnet ved følgende (grund)vilkår: Den daglige arbejdsmængde er typisk uforudsigelig Ansvar for børn og unge Kan I generelt nå det, der forventes af Jer i forhold til målsætninger for arbejdet? Gælder det alle medarbejdere eller er der særligt udsatte grupper/medarbejdere? Spørg ind til hvem, hvor, hvor ofte Over hvor lang tid har arbejdspresset stået på: Er der udsigt til at det fortsætter? Ja børn/unge med særlige fysiske/psykiske problematikker inhomogen gruppe af børn/unge med modstridende behov (fx børn/unge med forskellige typer af problemer/handicaps eller børn/unge på meget forskelligt udviklingstrin) børn og unge med misbrugsproblemer særligt vanskelige arbejdsopgaver (fx vanskelige samtaler med forældre) utilstrækkelig bemanding i forhold til arbejdet med målgruppen konstant at være på mange administrative opgaver mange praktiske opgaver hyppige spidsbelastninger mange forstyrrelser (fx fra kolleger med behov for hjælp) utilstrækkelig mulighed for aktiviteter med børnene/de unge modstridende krav/forventninger (fra fx ledelsen,, kommune, forældre, eksterne pædagoger, lærere og socialrådgivere m.fl.) høje krav til dokumentation af arbejdet Hvordan sikrer I, at den enkeltes arbejdspres ikke er for stort? Giv et eksempel. Virker det? Hvordan får medarbejderne hjælp og støtte i arbejdet af leder og kolleger? jævnlig dialog med leder, hvor der skabes overblik over opgaver prioritering af opgaver generelt og ved akut personalemangel hensigtsmæssig fordeling af opgaver i forhold til opgavetyngde og sværhedsgrad klare forventninger til arbejdet herunder hvordan medarbejderne skal forholde sig til krav fra kommune, forældre, eksterne pædagoger, lærere og socialrådgivere m.fl.) sikres åbenhed og dialog om belastninger i arbejdet (fx på personalemøder og ved supervision) funktionsbeskrivelser nødvendig information for at kunne udføre arbejdet anerkendelse for udført arbejde vikardækning/vikarkorps klare visitationskriterier fælles pædagogisk tilgang dialog med forældre, eksterne pædagoger, lærere og socialrådgivere m.fl. om forventninger retningslinier for håndtering af klager over medarbejdere klar udmelding til omverdenen om serviceniveau Hvordan har medarbejdere indflydelse på planlægning, prioritering og udførelse af deres eget arbejde? Har medarbejdere fx indflydelse på: mængden af arbejde pauser hvad medarbejderne laver hvilke arbejdsmetoder de anvender rækkefølgen af opgaver hvem de arbejder sammen med vagtplaner målsætninger for arbejdet Opnås indflydelse fx ved: jævnlige møder (fx personalemøder, teammøder) teamorganisering jævnlig dialog med leder om eget arbejde og egne arbejdsopgaver Hvilken form for løbende instruktion, oplæring og uddannelse i forhold til arbejdsopgaverne tilbydes medarbejdere: systematisk oplæring og uddannelse i forhold til målgruppens problematikker tilstrækkelig oplæring og uddannelse i IT-systemer Er der andet der medvirker til at mindske belastningen? Hvad mener I årsagen er til den store arbejdsmængde? Er der nogen af disse typiske konsekvenser af stor arbejdsmængde I kan genkende? målsætninger følges ikke/kan ikke følges opgaver, der skal laves, bliver ikke lavet (hængepartier). Få konkrete eksempler højt arbejdstempo gennem hele dagen Ikke muligt at holde pauser meget overarbejde ikke muligt at afspadsere klager fra pårørende m.fl. (omsorgssvigt) konflikter med beboere vold og trusler mobning
4 Høje følelsesmæssige krav ved arbejde med børn og unge med svære problemer Risikofaktor: Arbejdet på døgninstitutioner for børn og unge er som udgangspunkt kendetegnet ved følgende (grund)vilkår: Krav til indlevelse og indføling Krav om at håndtere egne følelser og reaktioner Krav om at have overblik Krav om at være på forkant med situationen Krav om at håndtere andres følelser Krav om tæt samarbejde med kolleger Ansvar for børn/unge Arbejdet er uforudsigeligt inhomogen gruppe af børn/unge med modstridende behov (fx børn/unge med forskellige typer af problemer/handicaps eller børn/unge på meget forskelligt udviklingstrin) børn og unge med misbrugsproblemer særligt vanskelige arbejdsopgaver (fx vanskelige samtaler med forældre) børn/unge med særlige fysiske/psykiske problematikker målgrupper med høj grad af afhængighed af hjælp og støtte fra medarbejdere konflikter og følelsesudbrud er en daglig del af arbejdet omfattende samarbejde med pårørende mistanke/viden om incest uforudsigelighed kommunikation med børn/ unge og pårørende, der ikke taler dansk der arbejdes ofte under tidspres Hvad mener I, at årsagen er til de høje følelsesmæssige krav i arbejdet? Hvordan sikrer I, at arbejdet med børn/unge ikke bliver en for stor belastning? Virker det? Hvordan får medarbejdere hjælp og støtte i arbejdet fra leder og kolleger? information om de enkelte børn/de unge ved modtagelse, ved nyansættelse eller vikararbejde overlap/overlevering ved vagtskifte muligheder for sparring med kolleger i det daglige sparring med leder og kolleger om svære børn/unge/situationer skriftlige handleplaner i forhold til det enkelte barn/unge evaluering af effekten af arbejdet (fx ved at følge børnene/de unge nogle år efter de har forladt institutionen) systematisk og regelmæssig intern/ekstern supervision feedback og anerkendelse fra kolleger og ledere klare målsætninger for arbejdet (hvornår arbejdet er gjort godt nok) klare og realistiske succeskriterier for arbejdet fælles pædagogisk tilgang tolkebistand ved arbejde med børn/unge og pårørende der ikke taler dansk klar udmelding til omverdenen om serviceniveau Hvordan har medarbejdere indflydelse på planlægning, prioritering og udførelse af deres eget arbejde? Har medarbejdere fx indflydelse på: mængden af arbejde pauser, herunder mulighed for at kunne trække sig tilbage fordeling af opgaver hvilke arbejdsmetoder de anvender rækkefølgen af opgaver hvem de arbejder sammen med opgavens udførelse målsætninger for arbejdet Opnås indflydelse fx ved: jævnlige møder (fx personalemøder teammøder) teamorganisering information om rammer, vilkår og forvaltningskrav jævnlig dialog med leder om eget arbejde og egne arbejdsbetingelser Hvilken form for løbende instruktion, oplæring og uddannelse i forhold til arbejdsopgaverne tilbydes medarbejdere? systematisk oplæring ift. de enkelte børn og unge og målgruppen efteruddannelse ift. målgruppen kendskab til institutionens/afdelingens målsætning kendskab til den pædagogiske tilgang Er der andet der medvirker til at mindske den følelsesmæssige belastning? Er der nogen af disse typiske konsekvenser af arbejdet med børn og unge I kan genkende? klager fra pårørende m.fl. tab af engagement udviklingsarbejde er gået i stå målsætninger følges ikke konflikter med og modstand fra beboerne barnets/den unges problemer betragtes som eneste årsag til vold og trusler mobning
5 Risikofaktor: Vold, trusler og traumatiske hændelser Udsættes medarbejdere for vold og trusler? (spørg til virksomhedens egen registrering og anmeldte episoder med vold og trusler) Antal episoder med vold og trusler (inden for det sidste år): Spørg ind til hvem, hvornår, hvor og hvor ofte. Hvilke former for vold og trusler bliver medarbejdere udsat for? overfald eller anden fysisk vold (spark, slag, spyt mm) trusler om vold eller anden truende adfærd, fx krænkelse af personlige fysiske grænser trusler mod medarbejderes sikkerhed verbale krænkelser,chikane, diskriminerende udsagn konflikter og slagsmål børnene/de unge imellem (herunder eksterne) hærværk mod medarbejderes ejendele selvbeskadigelse, herunder børn/unge, der skærer i sig selv, alvorlige/helbredstruende spiseforstyrrelser dødsfald blandt institutionens børn/unge, selvmord og selvmordsforsøg Forekommer vold i situationer hvor der er alenearbejde? Ja beboere er påvirkede af alkohol eller stoffer børn/unge er psykisk syge (psykotiske) der arbejdes under tidspres Hvordan sikrer I, at vold og trusler begrænses mest muligt? Giv et eksempel. Virker det? Har I en plan for, hvordan I håndterer vold, trusler og traumatiske hændelser (herunder også fx slagsmål, selvbeskadigelse og dødsfald)? Hvad indeholder planen? Hvordan sikrer I at medarbejderne kender planen og at planen følges? Hvordan håndterer I vold, trusler og traumatiske hændelser før, under og efter hændelser? Før definition af fysisk og verbal vold uddannelse konflikthåndtering, kommunikation, psykisk førstehjælp hensigtsmæssige retningslinier for alenearbejde instruktion i hvordan man skal forholde sig ved konflikter og slagsmål børn/unge imellem instruktion i hvordan man skal forholde sig ved det/den enkelte truende og aggressive barn/unge (fx individuel APV ) fælles pædagogisk tilgang fælles holdning til hvilken adfærd fra børn/unge som er acceptabel og hvordan der arbejdes på at begrænse uacceptabel adfærd planlægning af arbejdet ift. voldsrisiko pårørendesamarbejde mhp.fælles indsats for at nedbringe vold fra barnet/den unge samarbejdet med pårørende (fx at der deltager to medarbejdere ved svære samtaler, at svære samtaler foregår på institutionen, at særlige krav fra pårørende går via lederen) ambulancetjeneste med liste over udvalgte kolleger, der skal støtte den enkelte medarbejder, hvilke pårørende/venner til den medarbejderen, der skal ringes til i tilfælde af voldsomme hændelser systematisk og regelmæssig supervision Under og umiddelbart efter ledelsesmæssig støtte (hvem gør hvad?, hvem kontaktes?) psykisk førstehjælp (kendskab og anvendelse) debriefing (personalegruppe i fællesskab gennemgår den voldsomme hændelse efter bestemt metode) Opfølgning på længere sigt registrering af hændelser professionel krisehjælp undersøgelse og analyse i SiO mhp. forebyggelse supervision ledelsesmæssig støtte (fx telefonisk kontakt, tilbageslusning til arbejdspladsen) Anmeldelse til Arbejdstilsynet Tekniske foranstaltninger og indretning hensigtsmæssige tekniske foranstaltninger (fx telefoner, alarmer, videoovervågning) hensigtsmæssig fysisk indretning i forhold til risikoen for traumatiske hændelser (flugtveje, gangarealer, rumstørrelser i forhold til antal personer og rumindretning) Er der andet der medvirker til at mindske belastningen af vold, trusler og traumatiske hændelser? der nogle af disse typiske konsekvenser af vold, trusler og traumatiske hændelser som I kan genkende? angst i organisationen Tarzansyndrom holdning om at voldsrisikoen må man leve med. mange magtanvendelser mange konflikter mellem personale og børn/unge dårligt omdømme barnets/den unges problemer betragtes som eneste årsag til vold og trusler tab af engagement
6 Risikofaktor: Skiftende arbejdstider og natarbejde Arbejdet er ofte kendetegnet ved følgende grundvilkår: Der forekommer skiftearbejde Krav til opmærksomhed Krav om ansvarlighed i forhold til andre menneskers sikkerhed Krav om kontakt med borgere Hvordan er skiftearbejdet tilrettelagt? Få udleveret turnus/vagtplaner Hvor mange har skiftende ar-bejdstider, der går ind i nattetimerne (kl )? Hvor mange har skiftende arbejdstider, der ikke går ind i nattetimerne? Der er medarbejdere, der har flere nattevagter (arbejde som helt eller delvis er placeret tidsrummet 22-5) i træk. Hvor mange: Der er tidligt morgenarbejde (før kl. 6) Har I følgende belastende krav i arbejdet: Farligt arbejde, herunder arbejde, der er forbundet med risiko for ulykker, fx vold? Krav om at arbejde i konstant højt tempo? Hvordan sikrer I at skiftearbejdet er tilrettelagt hensigtsmæssigt ift. Arbejdsmiljøet? Der er ingen dag- eller aftenarbejde, der er længere end 9 timer Der forekommer ikke natarbejde af mere end 9 timers varighed Der er ingen medarbejdere der har flere end 4 nattevagter Der er ingen arbejdsuger over 48 timer (vær obs. på at en arbejdsuge kan starte midt i ugen) Der følger en friperiode efter natarbejde, som er så lang at søvnmangel kan indhentes Arbejdet er tilrettelagt i medursturnus (dvs. skift fra dag til aften til nat) Der er som hovedregel lange friperioder mellem vagterne (mere end 11 timer) Medarbejdere har mindst et ugentligt fridøgn i slutningen til en hvileperiode, eller et kompenserende fridøgn i tilslutning til såvel daglig hvileperiode som andet fridøgn, således at perioden mellem to fridøgn ikke overstiger 12 døgn Der er ingen overtrædelser af 11-timers reglen Vagterne er tilrettelagt, så mødetidspunkter er nogenlunde ens Medarbejdere kender deres arbejdstider i god tid (fx 1 måned inden) Der forekommer sjældent ændringer i vagtplaner Afvigelser fra planlagte arbejdstider varsles i god tid Hvordan har medarbejdere indflydelse på tilrettelæggelse af skiftearbejdet? Placeringen af den enkeltes arbejdstider Principper for planlægning af arbejdstider Principper for pauser Arbejdstider og vagtplaner er fleksible, så der er god mulighed for at bytte vagter (dog ikke så fleksibel at planen bliver meget uforudsigelig) Opnås indflydelse fx ved: Jævnlige møder, hvor alle har mulighed for at få indflydelse på vagter mv. Teamorganisering og selvstyring i forhold til planlægning af arbejdstider Individuelle ønsker tilgodeses Findes der andre former for forebyggelse? Medarbejdere er grundigt informeret om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af skiftearbejdet Medarbejdere tilbydes helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse med natarbejde og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år Er der andet, der modvirker skader som følge af skiftende arbejdstider og natarbejde? Er der nogen af disse typiske konsekvenser af skiftarbejde I kan genkende? Udtalt træthed Svært ved at holde sig vågen Problemer med opmærksomhed og forlænget reaktionstid Episoder med vold og trusler, der optrappede som følge af, at medarbejderne var trætte, uoplagte, irritable mv.
7 Mobning og seksuel chikane Risikofaktor: (Spørgsmål stilles kun, hvis der er oplysninger om, at der forekommer mobbehandlinger) Mobning defineres på følgende måde: En eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger Personen opfatter handlingerne som sårende eller nedværdigende. Personen er ikke i stand til at forsvare sig effektivt imod de krænkende handlinger Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning. Seksuel chikane defineres på følgende måde: En eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre personer for uønskede handlinger af seksuel karakter Personen opfatter handlingerne som krænkende. NB! Ved risikofaktoren mobning og seksuel chikane er der tale om forhold internt på arbejdspladsen. Oplever medarbejderen mobning og seksuel chikane fra brugere er der tale om forhold under risikofaktoren vold, trusler og andre traumatiske hændelser. Er der problemer med ubehagelige drillerier? Er der eksempler på mobning eller seksuel chikane? Hvordan kommer mobning til udtryk (mobbehandlinger)? Sårende bemærkninger Skældud og latterliggørelse Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver Fysiske overgreb eller trusler herom Usaglig nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence Krænkende telefonsamtaler Nedvurdering eller umyndiggørelse, fx på grund af alder, køn, religion, nationalitet og seksualitet. Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale Hvordan kommer seksuel chikane til udtryk (seksuelt krænkende handlinger)? Uønskede berøringer Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem Uønskede sjofle vittigheder Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner. Hvor længe har det stået på? Hvor ofte er det forekommet? Er det fortsat aktuelt? Hvem er involveret?: Ledelse til medarbejder Medarbejder til medarbejder Medarbejder til leder Leder til leder Hvad mener I er årsagen til, at mobning/seksuel chikane Forekommer i virksomheden? Er der nogen af disse typiske konsekvenser af mobning og seksuel chikane I kan genkende? medarbejdere har svært ved at arbejde sammen negativ stemning Forebyggels Spørgsmål omkring forebyggelse stilles kun ved konstaterede problemer. Hvordan har I håndteret episoder omkring mobning eller seksuel chikane? Aktiv handling for at stoppe mobningen (fx ledelsesmæssig fokus, konflikthåndtering, evt. brug af sanktioner). Brug af rådgivning/mægling Tilbyde medarbejdere psykisk krisehjælp Hvordan forhindrer I at mobning eller seksuel chikane forekommer igen? Virksomheden har en klar politik om at forebygge mobning og seksuel chikane. Politikken indeholder fx: definition af mobning og seksuel chikane, herunder at der tages udgangspunkt i offerets oplevelse. klare holdninger og værdier om at mobning/ seksuel chikane ikke kan accepteres. beskrivelse af hvilke handlinger, der er uacceptable klare retningslinier for sanktioner ved mobning og seksuel chikane beskrivelse af ledelsens forpligtelse til at stoppe mobning og tilløb til mobning beskrivelse af pligt til at reagere, når man er vidne til mobning retningslinier for håndtering af konkrete episoder (fx hvem man går til, hvem der gør hvad). beskrivelse af mulighed for anvendelse af bisidder ved svære samtaler beskrivelse af medarbejderes mulighed for henvendelse til sikkerheds- og tillidsrepræsentant beskrivelse af hvordan konflikter håndteres, så de ikke går fra at være faglige til personlige Klare retningslinjer for, hvor medarbejdere kan klage og få rådgivning i tilfælde af mobning og seksuel chikane Øvrige tiltag dialog mellem medarbejder og ledelse om hvordan man omgås hinanden på arbejdet, og hvordan man undgår at nogle oplever sig krænkede uddannelse af ledelse og sikkerheds-repræsentanter til at håndtere mobning og seksuel chikane involvering af medarbejdere og deres repræsentanter i risikovurdering og forebyggelse af mobning langvarigt sygefravær som kan tilskrives konflikter eller mobning nogle medarbejdere kommer aldrig til orde klikedannelser
Spørgeguide for daginstitutioner, SFOer, fritidshjem og klubber
Spørgeguide for daginstitutioner, SFOer, fritidshjem og klubber Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø på daginstitutioner mv. Såfremt du vurderer, at der efter mødet med
Læs mereSpørgeguide for døgninstitutioner for voksne
Spørgeguide for døgninstitutioner for voksne Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø på døgninstitutioner Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereTips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs mereSpørgeguide til rengøring
Spørgeguide til rengøring Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i rengøringsarbejde Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation er
Læs mereSpørgeguide til engroshandel
Spørgeguide til engroshandel Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved engroshandel Såfremt du vurderer, at der efter det indledende og afsluttende møde med ledelse og
Læs mereSpørgeguide til hjemmepleje (inkl. plejecentre)
Spørgeguide til hjemmepleje (inkl. plejecentre) Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i hjemmeplejen Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereSpørgeguide for brandvæsen og redningskorps
Spørgeguide for brandvæsen og redningskorps Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved brandvæsen og redningskorps Udover samtaler med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereSpørgeguide til sengeafdelinger på sygehuse
Spørgeguide til sengeafdelinger på sygehuse Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i sengeafdelinger på sygehuse Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og
Læs mereSpørgeguide til sygehuse skadestuer og modtageafdelinger
Spørgeguide til sygehuse skadestuer og modtageafdelinger Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i/på sygehuse skadestuer og modtageafdelinger Såfremt du vurderer, at der
Læs mereSpørgeguide til industriproduktion
Spørgeguide til industriproduktion Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved industriproduktion Vi skelner i denne spørgeguide mellem småproduktion og industriproduktion.
Læs mereSpørgeguide til transport af gods (chauffør-/budarbejde)
Spørgeguide til transport af gods (chauffør-/budarbejde) Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved transport af gods Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse
Læs mereSpørgeguide for religiøse institutioner og foreninger
Spørgeguide for religiøse institutioner og foreninger Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i religiøse institutioner og foreninger Såfremt du vurderer, at der efter mødet
Læs mereSpørgeguide til Hotel og restauration
Spørgeguide til Hotel og restauration Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved Udover samtaler med ledelse og arbejdsmiljøorganisation ved det indledende og afsluttende
Læs mereSpørgeguide til politi, fængsel, vagtselskaber mv.
Spørgeguide til politi, fængsel, vagtselskaber mv. Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved politi, fængsel, vagtselskaber mv. Udover samtaler med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereSpørgeguide til butikker og supermarkeder
Spørgeguide til butikker og supermarkeder Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i butikker og supermarkeder Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereSpørgeguide til undervisning af elever (og studerende)
Spørgeguide til undervisning af elever (og studerende) Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved undervisning af elever (og studerende) Såfremt du vurderer, at der efter
Læs mereSpørgeguide til landbrug, skovbrug og fiskeri (dambrug)
Spørgeguide til landbrug, skovbrug og fiskeri (dambrug) Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i landbrug, skovbrug og fiskeri Såfremt du vurderer, at der efter mødet med
Læs mereNår Arbejdstilsynet kommer på besøg
Når Arbejdstilsynet kommer på besøg Konference 4.- 5. april 2017, Nyborg Strand Rikke Kristiansen og Jeppe Kabell Tilsynsførende i Arbejdstilsynet Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereKerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand
Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt
Læs mereBliv opdateret af Arbejdstilsynet
Bliv opdateret af Arbejdstilsynet - rundt om regler, tiltag og nyheder Oplæg ved Arbejdsmiljødagene den 22. marts 2018 Kirsten Elkjær Schrøder, Tilsynscenter Nord Program Viden om og erfaringer med bl.a.:
Læs mereTilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund
Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund Arbejdsmiljøkonference Indhold Lovgivning Tilsyns metoder Risikofaktorer
Læs mereSagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold,
Læs mere18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614
KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Koncernløsninger NOTAT 18-11-2013 Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning
Læs mereLedelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning og chikane på arbejdspladsen. Revideret pr.
Læs mereHandleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane
Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning
Læs mereArbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer
Læs merePOLITIK FOR VOLD, MOBNING OG CHIKANE
PTK FR VD, MBNN CHKANE UDBRSUND KMMUNE SUNDHED ARBEJDSM JØ PARK VEJ 37 4800 NYKØBN FASTER TF. 5473 1000 WWW.UDBRSUND.DK 12 2012.03.29-EM DEPTK T TRVSESPTK FREBYESE HÅNDTERN AF VD, MBNN CHKANE. 1 VD, MBNN
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereOverordnede retningslinjer for mobning og chikane
Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der
Læs mereArbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer. v/tilsynsførende Ane Kolstrup
Arbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer v/tilsynsførende Ane Kolstrup Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst den 19. januar 2018 Disposition 1 Fokus og
Læs mereForebyggelse og håndtering af mobning
Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt
Læs mereVold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012
Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Formål identificere om der er problemer med vold, trusler, mobning og chikane, forebygge hændelser med vold, trusler, mobning
Læs mereAntimobbestrategi Revideret juni 2018
Antimobbestrategi Revideret juni 2018 Forord... 3 Antimobbestrategi... 4 Hvad er mobning?... 5 I tilfælde af mobning... 6 Forebyggelse af mobning... 7 Forord Mobning er et onde, som desværre findes alt
Læs mereHandleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.
ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.
Læs mereVejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen
Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen Indledning Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har udarbejdet denne vejledning om hvordan man skal forholde sig til seksuel
Læs mereEn synlig politik virker i sig selv forebyggende, og er et nødvendigt værktøj når krænkende behandling - mobning og seksuel chikane forekommer.
æ En politik om hvorledes virksomheden forholder sig til forebyggelse og håndtering af krænkende behandling, er en del af virksomhedens personalepolitik. Principperne for en sådan politik skal udarbejdes
Læs mereArbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den
Læs mereHJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE
HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,
Læs mereGODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for
Læs mereMedarbejdertrivselsmåling 2014
Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS
Læs mereArbejdsmiljø- og sundhedspolitik
Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering
Læs mereFOREBYGGELSE AF VOLD TRUSLER OM VOLD MOBNING CHIKANE
FOREBYGGELSE AF VOLD TRUSLER OM VOLD MOBNING CHIKANE Baggrund for voldsforebyggende politik Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladsen 2008, med virkning d.1.4.2011 10 Indsats mod vold, mobning og
Læs mereISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj
Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,
Læs mereOdder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:
Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS
Læs mereAPV-undersøgelse til en lille arbejdsplads
APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for
Læs mereHvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?
Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og
Læs mereChecklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:
29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens
Læs mereNr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement
Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet
Læs mereTil sikkerhedsgruppen
Program for Tilpasset Tilsyn på Jydsk Emblem Fabrik d. 5/11 2009 kl. 9:00 Til sikkerhedsgruppen Arbejdstilsynet ønsker som en del af det Tilpassede Tilsyn at gennemføre en gruppesamtale med 5-6 ansatte
Læs mereSpørgerammen for TU19
Her finder I den fælles spørgeramme, som består af 11 temaer med i alt 24 spørgsmål. Med mindre andet fremgår er svarkategorierne: 7 (i meget høj grad) - 1 (slet ikke), samt kategorien (ved ikke). Trivsel
Læs mereNår Arbejdstilsynet rykker ud Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø
Når Arbejdstilsynet rykker ud Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Konferencen Vold og trusler i arbejdet med børn og unge en faglig udfordring Høje Taastrup d. 9. marts 2015 Karsten Kiraz
Læs mereMobning på arbejdspladsen
Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere
Læs mereCabi Aalborg den 25. Februar 2014
Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereVoldspolitik Korskildeskolen
Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET MAJ 2019 2 Anbefalingerne er udarbejdet i fællesskab af arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet. Anbefalingerne bygger på parternes erfaringer
Læs mereDet tager ca. 10 minutter at svare på spørgsmålene - du kan til hver en tid genoptage din
Velkommen til Norddjurs Kommunes standard APV Skema Det tager ca. 10 minutter at svare på spørgsmålene - du kan til hver en tid genoptage din besvarelse ved at klikke på linket i den mail, du har modtaget.
Læs mereArbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Marts 2017 Regler om vold uden for arbejdstid Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelaterede hændelser med vold, trusler eller anden krænkende
Læs mereFakta om kommunikation og konflikthåndtering
Fakta om kommunikation og konflikthåndtering at det psykiske arbejdsmiljø ikke har negative konsekvenser for helbredet. En lang række undersøgelser viser, at god kommunikation og effektiv konflikthåndtering
Læs mereVoldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.
Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende
Læs mereTilsyn med psykisk arbejdsmiljø
Tilsyn med psykisk arbejdsmiljø At-intern instruks IN-4-1 Arbejdsmiljøemne: Psykisk arbejdsmiljø Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 13. oktober 2003 Senest revideret: 1. juli 2016 EMNE OG BAGGRUND
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereVoldspolitik. Kobberbakkeskolen
Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme
Læs mereKorskildeskolens voldspolitik
Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet
Læs merefrivilliges arbejdsmiljø
frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det
Læs mereFTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
FTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø Syv gode grunde til at styrke lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø Problemerne vokser Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Læs mereGuldborgsund Kommunes Politik for vold, mobning og chikane
Guldborgsund Kommunes Politik for vold, mobning og chikane Indledning Det er vigtigt for Guldborgsund Kommune at sikre et trygt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk for alle medarbejdere og ledere. Vi
Læs mereVolds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune
Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre
Læs mereTekSam Årsdag TekSam s tilbud til industriens virksomheder. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
TekSam Årsdag 2018 TekSam s tilbud til industriens virksomheder Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk TekSam Vi repræsenterer Medarbejdere & Ledelse Vi samarbejder om trivsel og konkurrenceevne Samarbejdsaftalen
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereDu kan altid genoptage din besvarelse ved at klikke på linket i den mail, du har modtaget.
Velkommen til Norddjurs Kommunes Trivsels APV skema Det tager ca. 10 min. at svare på spørgsmålene. Du kan altid genoptage din besvarelse ved at klikke på linket i den mail, du har modtaget. 1. Generel
Læs mereSkagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.
fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en
Læs mereAt bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende
Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler MED-udvalget 11.03.16 Indhold Formål... 1 Definition... 1 Forebyggelse af vold og trusler... 2 Anmeldelse til politiet... 3 Vold eller trusler om vold
Læs mere6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress
6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereTRIVSELS- UNDER- SØGELSEN 2019
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELS- UNDER- SØGELSEN 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN Strategisk rapport Svarprocent: 85% (14925/17491) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Plotdiagram af Trivsel
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN
KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er
Læs mereSTORT ARBEJDSPRES? SÅDAN KAN DET DOKUMENTERES. Dansk Sygeplejeråd. Et redskab til at at afdække ubalance mellem arbejdsmængde og personaleressourcer
STORT ARBEJDSPRES? SÅDAN KAN DET DOKUMENTERES Et redskab til at at afdække ubalance mellem arbejdsmængde og personaleressourcer Dansk Sygeplejeråd FØR I GÅR I GANG Som leder i arbejdsmiljøgruppen eller
Læs mereForebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum
Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?
Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Arbejdstilsynet ved: Peter Vesterheden Direktør Den 24. marts 2015 BAR Social & Sundhed - Konference om kerneopgaven og det psykiske
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereArbejdstilsynets tilsynspraksis. Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt
Arbejdstilsynets tilsynspraksis Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt Agenda De overordnede rammer for Arbejdstilsynets tilsynsindsats Arbejdstilsynets reaktioner
Læs merePersonalepolitik mod mobning og seksuel chikane
Personalepolitik mod mobning og seksuel chikane Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Mobning... 3 3. Definition... 3 4. Forekomst... 4 5. Eksempler på mobning... 4 6. Symptomer...
Læs mereTandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti
Læs mereLave et lille arbejdsmiljøhold, der kan samarbejde om opgaverne
1 2 3 Invitere kolleger til at komme med ideer til løsninger, som ledelsen kan handle på Lave et lille arbejdsmiljøhold, der kan samarbejde om opgaverne Arbejde på at få opbakning i baglandet ved at tage
Læs mereFalck Danmark A/S Voldspolitik 2008
Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter
Læs mereDyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs merePolitik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune
Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk
Læs mereVoldspolitik. Indledning
Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen
Læs mereMOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i
Læs merePersonalemøde med MED-status
Cafémøder er for alle beboere, familiemedlemmer og medarbejdere og afholdes hver 4.onsdag kl. 14.00 16.00 Dagsordenspunkter kan sættes på under mødet. Personalemøde med MED-status Dato: 22. april 2015
Læs mere1. Hav klare retningslinjer på arbejdspladsen og følg op på dem!
#WeDo - sådan gør du! En guide om forebyggelse og afhjælpning af seksuelle krænkelser 7 gode råd til dig som er CEO eller leder. 8. oktober 2018 af Louise Dinesen, Chefpsykolog i Hartmanns Redigeret let
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereRetningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger
Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Enhver form for trusler og vold af fysisk og psykisk karakter kan ikke tolereres i sundhedsplejen. Som medarbejder i sundhedsplejen varetager
Læs mereForebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen
Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mere