og undervisningsfrihed en fælles sag Tilsyn nr marts 2009 INDHOLD Folketinget behandler i disse måneder et lovforslag

Transkript

1 nr. 19 Tilsyn og undervisningsfrihed en fælles sag Folketinget behandler i disse måneder et lovforslag om en ny tilsynsordning, som tildeler skoleforeningerne konkrete opgaver med hensyn til at uddanne tilsynsførende og udarbejde evalueringsmodeller. Det er en alvorlig udfordring fordi undervisningsfrihed og tilsyn er så snævert forbundne. I de frie skoler er tilsynet med undervisningen delt mellem forældrene og staten. Tilsynet med skolens virksomhed og tilsynet med om den faglige kvalitet af skolens undervisning står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen er forankret i forældrekredsen. Først hvis der opstår begrundet tvivl om hvorvidt skolens undervisning er i orden kommer staten ind med et skærpet tilsyn med skolen. Tilsynet med skolens egen undervisning står sin yderste prøve, hvis det kommer til et skærpet tilsyn. I lovforslaget introduceres en øget anvendelse af test, som i videst muligt omfang skal indgå i vurderingsgrundlaget under et skærpet tilsyn. I lovbemærkningerne betones, at der er tale om et kursskifte. Men argumentationen udstiller viser at vi er ude i et mineret farvand. Man hævder, at skolernes frihed til at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, som stemmer overens med skolernes egen overbevisning styrkes, mens man samtidigt fastholder skolerne på et krav om faglige resultater. Enhver der ved blot lidt om skolehistorie kan vist se, at argumentationen er usædvanlig tynd netop forholdet mellem konkrete metoder, som fx test, og skolens overbevisning og målsætninger er jo en diskussion som altid har været ført og som fortsat vil blive ført og forhåbentlig med stort engagement. Når lovgiver forsøger at legitimere anvendelsen af bestemte vurderingsværktøjer som nærmest værdifrie eller ligefrem beskyttende for friheden så er det en kraftig påmindelse til os alle i skolerne om at undervisningsfriheden i høj grad også er et spørgsmål om vores mod og dygtighed til at gennemføre en undervisning der stemmer med vores overbevisning. Og det er en påmindelse om, at vi skal tage det skolenære tilsyn meget alvorligt på hver enkelt skole i vores hverdag. Tilsynsspørgsmålet er også i udpræget grad et politisk spørgsmål om skolefrihed og undervisningsfrihed hvor fri skal den frie grundskole være i Danmark? I sidste ende er det Folketingets ansvar at svare på det spørgsmål i respekt for grundloven. Hermed er tilsynsreglerne også en af de helt store politiske udfordringer for de 7 skoleforeninger, som de ca. 500 frie grundskoler er organiseret i. For mig er der ingen tvivl om, at skoleforeningerne får størst indflydelse til gavn for undervisnings- og skolefriheden hvis de står sammen og taler med én stemme overfor Folketing og offentlighed i så vitale sager som tilsynsspørgsmålet. I hele min formandstid har der været tendenser til at foreningerne talte med flere stemmer Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd har af og til haft forskellige synspunkter, men heldigvis oftest stået sammen. Netop nu gennemlever skoleforeningen en periode, hvor de hidtidige samarbejdsmønstre er i opbrud jeg har tidligere udtrykt det med billedet om at nu er træet rystet. Jeg håber og tror at der ud af denne sårbare fase vokser et tæt og tillidsfuldt samarbejde frem mellem skoleforeninger til forsvar for undervisningsog skolefriheden. Det aktuelle lovforslag om tilsynsordningen bliver én af de første prøver på om det kan lykkes. Venlig hilsen Torben Berg OBS: Læs mere om forslag til ny tilsynsordning på side 6 INDHOLD Århus Friskole deltog i Ungdomsparlamentet 2. februar i år og fik vedtaget et lovforslag om opløsning af ghettoer. Læs om forberedelserne og lovforslaget (s. 2-3) Kollegial supervision modvir- ker frustrationer mener man på Gudenåskolen. Konsulentfirma fortæller om hvordan man kom i gang med supervisionen (s. 4-5) Ny tilsynsordning træder i kraft 1. august 2010 hvis nyt lovforslag vedtages. De valgte tilsynsførende skal være certificerede, skolen får flere valgmuligheder og statens tilsyn forenkles. Det omfattende lovforslag gennemgås s Skolelukning før jul får minii- steren til at overveje lovæn- dring. Bestemmelserne om undervisningens omfang mht. eleverne fordeling på klassetrin bliver muligvis ændret (s. 10) KORT NYT bl.a. om - Ny skoleleder på Hørsholm Lille Skole - Svagere lønstigning end forventet - Pædagogisk medhjælp på vej ind i specialundervisningen - El og gas kan med fordel købes på fastprisaftaler - Underretningspligten er personlig klare retningslinjer på skolen anbefales - Løntabsforsikring for skoleledere VI SES til BESTYRELSESTRÆF marts i Ebeltoft Side 1 af 1

2 nr. 19 Århus Friskole får vedtaget lovforslag på Christiansborg - KLIP fra Århus Friskoles F hjemmeside Skrevet af: Peter Andreasen, viceinspektør og overbygningslærer på Århus Friskole Sakset af: Peter Højgaard Pedersen, Lilleskolerne På vej mod Christiansborg Århus Friskole skal deltage i Ungdomsparlamentet d. 2/2. Her indtager 3 elever fra 9. klasse folketingssalen sammen med 179 andre "ungdomspolitikere" fra hele landet. I forbindelse med forberedelserne har klassen sammen med praktikanten Mona leget Folketing. De har skullet sætte sig ind i de forskellige politiske partiers holdninger og derefter analysere klassens eget lovforslag med "partipolitiske briller". Enkelte af eleverne valgte også at klæde sig ud med masker, tøj og effekter for at leve sig helt ind i rollen som folkevalgte politikere. Forslaget handler om integration, og i forbindelse dermed var klassen torsdag d. 29/1 på besøg i Gellerupparken. Her talte eleverne med Helle Hansen, som er bor i Gellerupparkenog arbejder med forskellige integrationsprojekter i området. Århus Friskole i Folketinget Mandag d. 2. februar skal 9. klasse på Århus Friskole deltage i Ungdomsparlamentsdagen. Det er et arrangement, hvor 60 skoler er blevet udvalgt på baggrund af nogle selvopfundne lovforslag. Thor, Nanna og Josefine blev de heldige deltagere som klassen udvalgte til at repræsentere Friskolens forslag. 9. klasse havde arbejdet med 2 forslag. Det ene handlede om opløsning af ghettoer, mens det andet tog udgangspunkt i deres egne rejseerfaringer - de forslog at alle skoleklasser i Danmark skulle på kultur- og udviklingsrejse i 8. klasse. Folketingets medarbejdere valgte Friskolens forslag ud mellem mere end 1100 forslag. Det blev forslaget omkring Ghettoer, som fik lov at blive fremført bag de tykke murer på Christiansborg. Tre ungdomspolitikere blev udvalgt af klassen. De skal altså indtage sæderne i Folketingssalen sammen med 179 kollegaer fra de andre udvalgte skoler. Resten af 9. klasse tager naturligvis med for at heppe på kammeraterne. For dem bliver der også tid til at besøge en politiker, snuppe en frokost i Snapstinget og et hurtigt naturfagligt besøg i experimentarium'et. Læs mere om arrangementet og om forslaget "Lov om integration og opløsning af ghettoer" her... Side 2 af 2

3 nr. 19 LOVFORSLAG fremsat af Århus Friskole 9. klasse Lov om Integration af indvandrere og opløsning af ghettoer. 1. Staten skal stille andelsboliger i bofællesskaber til rådighed for de nuværende indbyggere i de danske ghettoer. Stk. 2. Fraflytning fra ghettoerne er frivillig. Stk. 3. Når lejligheder fraflyttes skal de resterende beboerne i ghettoerne omplaceres i komplekset, så man kan påbegynde nedrivningen af tomme dele af ghettoen. 2. Huslejen i et bofællesskab må ikke overstige lejen for en gennemsnits lejlighed i en ghetto. 3. Husene i bofællesskaberne skal være minimum 60 kvm. og maximalt 120 kvm. Stk. 2. Der må maximalt være 25 huse pr. bofællesskab. Stk. 3. Familier på mere end 3 personer skal have førsteret til husene over 90 kvm. 4. Bofællesskaberne skal have et 150 kvm. stort fælleshus til div. fællesarrangementer. De skal have et stort køkken. Stk. 2. Der skal være gode udendørsarealer i forbindelse med bofællesskabet. Stk. 3. Fællesarealerne skal holdes af beboerne selv. Ligesom regler for selve bofællesskabet skal laves af beboerne selv. 5. Til hvert bofællesskab skal der tilknyttes en Tillids-pedel. Tillidspedellen skal hjælpe beboerne med kontakt til det offentlige system, socialrådgivere, sprogkurser og evt. hjælpe lidt til med at finde job og fritidsinteresser i lokalområdet. Stk.2. Tillids-pedellen ansættes kommunalt. 6. Loven træder i kraft d. 1/ Bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrund og formål Med det formål, at lave en bedre integrationen af nydanskere, samt at minimere størrelserne af danske bolig-ghettoer, tilbydes interesserede beboere at fraflytte deres lejligheder i ghettoerne og flytte i nye andelsbofællesskaber. Andelsbofællesskaberne skal ligge rundt omkring i de danske byer. Det er hensigten med forslaget, at nydanskere i bofællesskaber stadig kan føle en kulturel samhørighed med andre nydanskere, samtidig med at både børn og voksne kan få mulighed for at deltage i det lokale kultur- og fritidsliv i nærområdet. Det er hensigten at dette både kan være til gavn for de danske og de nydanske familier. Man skal starte med at bygge bofællesskaber svarende til 6 % af de danske ghettoers indbyggere. Dernæst fortsættes med at bygge bofællesskaber indtil alle interesserede har fået sig en plads i et bofællesskab. I takt med at familier fraflytter ghettoerne rives ghettoerne ned. Ghettoer defineres i denne lov som beskrevet på ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration: Høj andel af voksne i den erhvervsaktive alder på kontanthjælp: Ghettoområderne er karakteriserede ved, at der er en klar overvægt af kontanthjælpsmodtagere, hvorimod folk med fast tilknytning til arbejdsmarkedet er underrepræsenterede. Lavt uddannelsesniveau: Personer med enten ingen uddannelse eller et lavt uddannelsesniveau er klart overrepræsenterede i ghettoområderne. Side 3 af 3

4 nr. 19 Almene boligområder: Hovedparten af de udsatte boligområder skal findes inden for den almene boligsektor. Der er i disse tilfælde ofte tale om store almene områder med mere end beboere. Skævt til- og fraflytningsmønster: Et typisk karakteristikum ved ghettoområderne er, at de ressourcestærke borgere flytter væk fra områderne, hvorimod de ressourcesvage borgere ofte bliver boende eller i det omfang de flytter bosætter sig i andre ghettoområder. Mangel på privat erhverv og private investeringer: Endelig er ghettoområderne karakteriserede ved at være fattige på private erhverv og privat kapital. Det kan både forklares ved, at ghettoområderne typisk er almene boligområder, hvor det ikke er muligt at etablere forretninger, og ved at områderne generelt ikke er attraktive for private investeringer. Indsendt af 9. Klasse på Århus Friskole (Gruppe B) Kollegial Supervision på Gudenåskolen i Ry Det er en effektiv problemknuser og et redskab til minimering af frustration Det udtalte én af medarbejderne fra personalet på Gudenåskolen, efter konsulentfirmaet Akantus havde gennemført et forløb med kollegial supervision på skolen. Af Susanne Lindeløv og Birgit Munck, Akantus Skolen vedtog på deres temaweekend på Samsø, at de ville sætte kollegial supervision på dagsordenen ved at uddanne nogle supervisionsambassadører. 5 personer påtog sig opgaven med at blive sat ind i de principper, der er nødvendige for at kunne gennemføre supervision blandt kolleger. Når en kollega superviserer en kollega er det nødvendigt, at der eksisterer klare aftaler om fortrolighed, og at der skabes et rum, hvor det er trygt at turde dele sine egne oplevede manglende kompetencer. Har en af kollegerne en ledelsesfunktion, er det endnu mere påtrængende at have en fælles forståelse af det faktum. Hvad kan der superviseres om? - var et selvfølgeligt spørgsmål. Her er det vigtigt at fastslå, at i kollegial supervision handler det om at få hjælp til faglige problemstillinger, som opstår i forbindelse med den daglige undervisningssituation, udfordringer i elev- og forældresamarbejdet og i det hele taget problemstillinger knyttet til arbejdssituationer. Samarbejdsproblemer eller problemer med ledelsen hører ikke hjemme i det kollegiale supervisionsrum. I det hele taget er det vigtigt, at alle også de som ikke deltager, er trygge ved situationen og føler sig sikre på, at der ikke foregår noget bag deres ryg i forbindelse med kollegial supervision. Hvordan ser sådan et introduktionsforløb ud? Forløbet strakte sig over 4 gange á 2 timer. Den første gang var der en del teori, der skulle på plads og spørgsmål, der skulle afklares. Vi var to konsulenter fra Akantus og vi sluttede første møde af med at lave en lille supervisionsdemonstration. Allerede anden gang kom vi efter noget mere teori i gang med den egentlige træning, hvor 2 deltagere sprang ud i en supervisionsseance med os konsulenter på sidelinjen. Det forløb rigtig godt. De følgen- Side 4 af 4

5 nr. 19 de 2 gange kom der flere raffinementer på i forbindelse med at inddrage det reflekterende team og i det hele taget det at styre et supervisionsforløb, så supervisanden blev hjulpet bedst muligt, og alle fik mest mulig læring ud af det. For det handler jo i høj grad om læring for alle parter. Derfor er kollegial supervision sådan et godt redskab, når det handler om at drage læring ud af de situationer, som udfordrer os i hverdagen. Mange af os er tilbøjelige til at betragte problemer, som et privat anliggende. Men netop ved at skabe rum til at dele sådanne udfordringer, bliver der også åbnet for, at en personalegruppe kan yde hinanden anerkendelse og give hinanden rygstød til at komme videre. Kan man ikke bare tale med hinanden på lærerværelset? Jo, selvfølgelig kan man og skal man det. Men det, at samtalen i kollegial supervision bliver sat i system og holdt indenfor nogle fastlagte regler, gør, at det ikke bare bliver en diskussionsklub, hvor den bedst argumenterende vinder. Vi ønsker alle at gøre vores arbejde så godt som muligt og bliver kede af det og skammer os måske, når vores gode intentioner viser sig ikke at holde stik i krævende situationer. Men hvis en arbejdsplads kan formå at integrere kollegial supervision i det daglige pædagogiske arbejde, vil ikke alene de ansatte, men også elever og forældre få gavn af den fælles læring. Men tilbage til Gudenåskolen I mellem 2. og 3. undervisningsgang skulle deltagerne på holdet træne supervision med hinanden, og imellem 3. og 4. gang skulle de prøve at lave kollegial supervision med deres kolleger. Det sidste kunne desværre ikke realiseres af forskellige praktiske omstændigheder. Men de følte sig efter 4. gang klædt på til at forsøge sig blandt kollegerne, om end de var lidt nervøse. Efterfølgende har vi hørt, at der er kommet gang i den kollegiale supervision på Gudenåskolen, men det er stadig de uddannede supervisorer, der sidder i supervisorstolen. Det er selvfølgelig ønskeligt, at de uddannede uddanner kollegerne, så alle kan supervisere hinanden, og alle kan få supervision. Men det kan der jo arbejdes videre med. Det vigtigste er, at Gudenåskolen har fået etableret et rum for kollegial supervision, som fungerer. Som én af deltagerne udtalte efter forløbet: I har været dygtige til at formindske meget svært stof til os på meget kort tid. Fin planlægning og godt humør. LINKs: - Besøg Gudenåskolen på - Besøgs Akantus på: BESTYRELSESTRÆF i Ebeltoft: Repræsentantskabsmøde 2009: Med historisk tilbageblik en personlig beretning ved Torben Berg Foredrag / Kursus: Skole på markedets præmisser eller i demokratiets midte? Stefan Hermann rektor ved Professionshøjskolen Metropol Skolens værdier og kultur formidling af skolens identitet Kresten Schultz Jørgensen direktør for Lead Agency TILMELDING NU Side 5 af 5

6 nr. 19 Ny tilsynsordning foreslås at træde i kraft 1. august a 2010 Skolerne kan fortsætte med en valgt tilsynsførende eller beslutte gå over til selvevaluering efter faste modeller. Fra 2012 skal alle nyvalgte tilsynsførende være certificerede. Statens tilsyn forenkles og lægges i fastere rammer Lovforslaget om den nye tilsynsordning indeholder ingen egentlige overraskelser i forhold til det, der tidligere har været fremme. Lovforslaget forventes fremsat i denne måned til vedtagelse inden sommerferien. Det primære tilsyn med skolen skal fortsat ligge hos forældrekredsen; men der stilles nye krav til de tilsynsførende, som fremover skal være certificerede, og der åbnes for, at skolerne kan vælge, at tilsynet med skolens undervisning skal foretages ved en selvevaluering i stedet for af valgte certificerede tilsynsførende. Såvel certificeringen som evalueringsmodellerne skal godkendes af undervisningsministeriet; men begge ordninger er dog tilstræbt tilrettelagt skolenært, blandt andet ved, at skoleforeningerne er tiltænkt en aktiv rolle indenfor begge ordninger. Statens tilsyn ændres til færre tilsyn samtidigt med, at en større gennemsigtighed søges tilvejebragt ved at fastsætte regler for det skærpede tilsyn i bekendtgørelsesform. Endvidere udvides ministeriets hjemmel til at udstede påbud til skolerne til også at kunne omfatte påbud om at foretage konkrete ændringer ligesom anvendelsen af tests i forbindelse med skærpet tilsyn fremhæves. Hele lovforslaget kan i udkast hentes på Høringsportalen se link nedenfor (s. 6). Her følger en gennemgang af hovedlinjerne i forslaget. Tilsynet med undervisningen på frie grundskoler Nuværende tilsynsordning Forældrekredsens almindelige tilsyn (friskolelovens 9, stk. 1) Det eksterne tilsyn valgt af forældrekredsen (friskolelovens 9, stk. 2-8) Statens tilsyn: - målrettet tilsyn - særskilte tilsyn - yderligere tilsyn Forslag til ny tilsynsordning Bevares uændret Ændres: Forældrekredsen og bestyrelsen beslutter om tilsynet skal ske ved hjælp af a) certificeret tilsynsførende eller b) selvevaluering Ændres: Statens almindelige tilsyn Statens skærpede tilsyn Forældrekredsens tilsyn og spørgsmålet om tilsynsførende eller selvevaluering Forældrenes tilsyn med skolens almindelige virksomhed fortsætter uændret. Udover det almindelige tilsyn skal der præcis som hidtil - føres tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk m.m. Dette tilsyn varetages som udgangspunkt af en eller flere tilsynsførende. Det påhviler forældrekredsen og bestyrelsen i fællesskab at sikre, at en eller flere tilsynsførende vælges og rent faktisk varetager opgaven. Forældrekredsen og bestyrelsen kan i stedet for beslutte, at skolen fører tilsynet ved at foretage selvevaluering efter en godkendt evalueringsmodel. Hvis skolen beslutter sig for selvevaluering og alligevel ikke gennemfører selvevalueringen, så skal der vælges tilsynsførende. Ligeledes kan undervisningsministeriet påbyde skolen at tage en certificeret tilsynsførende, såfremt selvevalueringen på trods af påbud fra ministeriet ikke gennemføres efter kriterierne. De valgte tilsynsførende, der vælges efter 1. august 2012 skal være certificerede. Da tilsynsførende vælges for en 4-årig periode betyder det, at der helt frem til 2016 kan være valgte tilsynsførende, som endnu ikke er certificerede. Den nuværende ordning, hvor forældrekredsen kan vælge, at kommunalbestyrelsen skal varetage tilsynet afskaffes. Til gengæld opstår en ny mulighed, der går ud på, at forældrekredsen kan beslutte at Side 6 af 6

7 nr. 19 anmode kommunalbestyrelsen om at udpege en tilsynsførende denne tilsynsførende skal være certificeret. Reglerne om valg af tilsynsførende, som fremgår af en bekendtgørelse fra 2002, videreføres uændret. Derimod foreslås en ændring af honoreringen af de tilsynsførende, idet valgte tilsynsførende fremover kan fraskrive sig godtgørelsen for hvervet som tilsynsførende. Finansiering af selvevalueringsmodeller og certificeringsordning Ifølge lovforslaget vil udgifterne til de skolenære tilsynsordninger skulle afholdes af sektoren selv. En del af udgifterne findes allerede på skolerne, nemlig godtgørelsen til den valgte tilsynsførende og omkostningerne i forbindelse med den praktiske afvikling af tilsynet. Disse udgifter vil fortsat findes. De nye ordninger med selvevaluering og certificeringsordningen pålægger dels Skolestyrelsen dels skoleforeningerne ny opgaver i form af etablering og drift af ordningerne. Disse opgaver koster penge, som ifølge forslaget vil blive hentet i den samlede bevilling efter samme princip, som der nu afsnøres penge til vikarudgifter og specialundervisning. Der vil dog blive tale om mindre beløb, der udgør en brøkdel af disse tilskudspuljer. Skolestyrelsen regner med at skulle bruge i alt 3 mio. kroner fra 2010 til 2012 til etableringen af certificeringsordningen og selvevalueringsordningen. (Beløbet svarer til ca. 10 kr. pr. elev i hvert af de 3 år). Herudover vil der blive afsat et beløb til skoleforeningernes varetagelse af opgaverne i forbindelse med tilsynet. Der er ikke sat tal på denne udgift, men der lægges op til, at administrationen henlægges til Fordelingssekretariatet. Der er heller ikke taget stilling til, hvordan de tilsynsførende i givet fald skal kompenseres for den tid, der medgår til uddannelsesforløbet. Certificeringen af tilsynsførende Tilsynsførende der vælges efter 1. august 2012 skal være tilsynsførende. Forældrekredsen og bestyrelsen kan som hidtil selv finde frem til kandidater, som forældrekredsen kan vælge; den tilsynsførende skal blot være certificeret, når vedkommende træder i funktion. Når ordningen er kørt ind, vil forældrekredsen desuden få mulighed for at vælge tilsynsførende fra listen over certificerede tilsynsførende. Certificeringsordningen vil blive nærmere beskrevet i en bekendtgørelse. Undervisningsministeriet certificerer tilsynsførende efter indstilling fra skoleforeningerne. For at opnå certificering skal den tilsynsførende have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at den pågældende er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau, og beherske dansk i skrift og tale, medmindre tilsynet føres på de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, som har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk. Disse kvalifikationer, som allerede findes i friskoleloven, vil typisk skulle erhverves gennem et uddannelsesforløb. Der vil dog være mulighed for at give merit eller godskrive realkompetencer, således at enkelte kandidater efter konkret vurdering vil kunne opnå certificering uden at skulle gennemføre uddannelsesforløbet. Forløbet tænkes sammensat af et basiskursus og et efteruddannelseskursus. Det bliver op til skoleforeningerne i fællesskab at sikre, at de udbudte uddannelsesforløb lever op til de stillede krav. Det lægges således også op til, at det er skoleforeningerne, der i praksis udbyder uddannelsesforløbet og indstiller kandidaterne til godkendelse i Skolestyrelsen. Der udstedes bevis for certificeringen, som er tidsbegrænset, men kan forlænges gennem et kortere ajourførings-kursus. Skolestyrelsen vil offentliggøre en liste over certificerede tilsynsførende. En tilsynsførende kan føre tilsyn på flere skoler. En tilsynsførende kan miste sin certificering, hvis kravene til tilsynet i medfør af friskoleloven ikke opfyldes. Den tilsynsførendes opgaver svarer til det vi kender i dag. Det gælder også bestemmelserne om tilsynserklæringer og hvordan der skal handles, hvis den tilsynsførende skønner, at elevernes standpunkt Side 7 af 7

8 nr. 19 ikke står mål med hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen eller at skolen i øvrigt ikke opfylder kravene på de områder, der er omfattet af tilsynet. Tilsynserklæringerne skal som hidtil lægges ud på skolens hjemmeside. Selvevaluering Selvevalueringen, som forældrekredsen og bestyrelsen i fællesskab kan vælge som tilsynsform i stedet for tilsynsførende, skal gennemføres mindst hvert tredje år. Evalueringen skal gennemføres efter en godkendt model. Undervisningsministeriet godkender modeller efter indstilling fra skoleforeningerne. Skolen skal løbende offentliggøre resultatet af evalueringen samt skolens opfølgningsplan, blandt andet for at forældrekredsen kan anvende evalueringen i tilsynsøjemed (tilsynet med skolens almindelige virksomhed). Undervisningsministeriet vil i overensstemmelse med Skolestyrelsens tilsynsplan føre tilsyn med skolens selvevaluering og kan i den forbindelse udbede sig en kopi af den senest gennemførte evaluering med tilhørende dokumentation. De overordnede kriterier for godkendelse af evalueringsmodellerne er ifølge lovudkastet: De enkelte evalueringsmodeller godkendes ud fra, at de beskriver navnlig følgende: Friskolelovens centrale krav Om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Om skolen overholder kravet i 1, stk. 2, 4. pkt., om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Evalueringsmetoder Hvorledes skolen systematisk iagttager elevernes faglige standpunkt (test, portefolio, samtaler, samt andre metoder til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, f.eks. spørgeark, elevsamtaler, klassedrøftelser). Hvorledes skolen inddrager data og dokumentation i form af iagttagelser af praksis og resultater i sin evaluering, samt at skolen skal foretage den efterfølgende vurdering af resultaterne. Elevernes faglige standpunkt og deres generelle udbytte af undervisningen Hvorledes skolen inddrager elevernes aktuelle faglige niveau i fagene dansk, matematik og engelsk, samt historie, hvis skolen ikke afholder folkeskolens afgangsprøve i historie (ikke på individniveau, men på årgangs eller trinniveau (skolens delmål). Hvorledes skolen vurderer, hvorvidt skolens undervisning i de øvrige fag og fagområder leder frem mod skolens beskrevne del- og slutmål, som fremgår af undervisningsplaner. Skolens formulering af mål Hvorledes skolen tager stilling til skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner for skolens fag og fagområder, herunder om skolen påtænker at justere de faglige mål. Elevernes alsidige udvikling Hvorledes skolen tager stilling til, om skolen tilgodeser elevernes alsidige udvikling. Det kan blandt andet dokumenteres ved hjælp af skolens beskrivelse af faglige mål og skolens undervisningsplaner, skolens konkrete timeplan og årsplaner for de enkelte fag. Frihed og folkestyre Hvorledes skolen konkret arbejder med at forberede skolens elever til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Beskrivelsen skal blandt andet komme ind på, hvordan der arbejdes med disse områder i selve undervisningen, i skolens øvrige aktiviteter, i kontakten med den enkelte elev, i større grupper af elever, hold, klasser eller andet Side 8 af 8

9 nr. 19 og på skolen som helhed. Skolen skal herunder gøre rede for elevernes mulighed for inddragelse/medindflydelse på deres skolegang, herunder skolens praksis for inddragelse af elever i beslutninger i undervisningen og på skolen. Dette kan blandt andet dokumenteres ved en undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø, herunder en beskrivelse af skolens konkrete opfølgning på undersøgelsens resultater. Elevernes overgang til ungdomsuddannelserne og oplysninger om elevgennemstrømning Hvorledes skolens oplysninger om elevernes overgang til ungdomsuddannelserne eller til undervisning i en anden grundskole, samt om elevgennemstrømningen indgår i evalueringen. Skoleledelse En beskrivelse af væsentlige elementer af hvordan skolens bestyrelse og skolelederen i praksis kvalitetssikrer undervisningen. Specialundervisningen og dansk som andetsprog Hvorledes skolen evaluerer specialundervisningsindsatsen og indsatsen i forhold til dansk som andetsprog, samt hvordan skolen vurderer resultaterne af den konkrete indsats på disse områder. Uddannelsesvejledning Hvorledes skolen evaluerer sin indsats med hensyn til uddannelsesvejledning. Samlet vurdering samt opfølgningsplan Hvorledes skolen foretager en samlet vurdering af skolens resultater og praksis på de ovenfor beskrevne områder. Skolens samlede vurdering skal tage udgangspunkt i kravet om, at skolens undervisning, herunder evt. sprogstimulering, skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen skal endvidere vurdere skolens eventuelle tilbud på 10. klassetrin. På baggrund af den samlede vurdering skal skolen gøre rede for en handlingsplan, der beskriver de tiltag, som skolen finder det vigtigst at sætte i gang, og hvilken tidshorisont tiltagene skal gennemføres inden for. Statens tilsyn forenkling og større gennemsigtighed Det nuværende særskilte tilsyn med skoler, der ikke tilbyder folkeskolens afgangsprøver eller ikke tilbyder prøve i faget historie, afskaffes. Herefter vil staten have to former for tilsyn: Et almindeligt tilsyn og et skærpet tilsyn. Det almindelige tilsyn vil som hidtil være af overordnet karakter baseret på stikprøver, screeninger og henvendelser. Det skærpede tilsyn vil, for at sikre gennemsigtighed, blive nærmere beskrevet i bekendtgørelsesform. Undervisningsministeriets tilsyn retter sig mod tre hovedområder: Tilsyn med undervisningens faglige dimension (indhold og niveau). Tilsyn med at elevernes alsidige udvikling tilgodeses. Tilsyn med at skolerne forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det skærpede tilsyn iværksættes, hvis der er tvivl om hvorvidt skolens undervisning efter en helhedsvurdering lever op til lovkravene til undervisningen. De oplysninger, der er tilvejebragt gennem det almindelige tilsyn, vil normalt være udgangspunktet for at iværksætte et skærpet tilsyn. Beslutningen om at iværksætte et skærpet tilsyn forudsætter således, at der gennem det almindelige tilsyn er tilvejebragt det nødvendige grundlag for beslutningen. Et skærpet tilsyn er en proces, som leder frem til en afgørelse; og denne afgørelse kan strække sig lige fra, at tilsynet afsluttes med en konstatering af at forholdende er i orden og til at undervisningsministeren i de mest graverende tilfælde træffer afgørelse om at fratage skolen retten til at være en fri grundskole. Mellem de to yderpunktet ligger en række muligheder, blandt andet kan ministeren give skolen påbud med henblik på at give skolen mulighed for at rette op på kritisable forhold. Som noget nyt skal disse påbud fremover også kunne omfatte påbud om at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed. Sådanne konkrete påbud kunne eksempelvis gå på at påbyde, at den prak- Side 9 af 9

10 nr. 19 tisk/undersøgende dimension af natur/teknik skal indgå i undervisningen i tilstrækkeligt omfang mens det ikke vil være foreneligt med friskoletanken at give påbud om bestemte indholdsmæssige handlinger såsom materialer eller metoder. Bekendtgørelsen om det skærpede tilsyn skal indeholde en beskrivelse af, hvordan det konkrete tilsyn kan gennemføres inkl. møder med den pågældende skole, hvilke redskaber der kan anvendes, og hvordan undervisningen observeres. Endvidere skal hovedområderne i et skærpet tilsyn beskrives. I forbindelse med den faglige dimension af tilsynet betones, at ministeriet ønsker et kursskifte, med en højere vægtning af faglige test udfra et ønske om at lægge større vægt på undervisningens resultater. Et skærpet tilsyn kan, som nævnt, hvis der er alvorlige mangler, føre til at skolen lukkes. Her er det ministeriets grundsynspunkt, at hensynet til elevernes uddannelse og hensynet til deres forberedelse til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, må gå forud for hensynet til videreførelsen af en skole, som ikke opfylder lovens krav, eller som, der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, gør det. LINK til udkast til lovforslag om ny tilsynsordning: Samråd i Uddannelsesudvalget et om skolelukning og elevtalskrav Undervisningsministeren tilkendegav i et samråd med Folketingets Uddannelsesudvalg den 3. februar, at han overvejer, om friskolelovens bestemmelser om skolens undervisning forr så vidt angår klassetrin og elevbestand bør ændres. Samrådet drejede sig om sagen fra Vestjylland, hvor en kostskole i november 2008 blev lukket med henvisning til, at skolen ikke havde elever på samtlige klassetrin fra 1. til 7. klasse. Da skolen manglede én elev i 2. klasse fandt ministeriet, at skolen ikke opfyldte lovens krav. Som bekendt er Lilleskolerne af den opfattelse, at skolerne i medfør af friskolelovens 2 er pligtige til at tilbyde undervisning på klassetrin, men skolerne er ikke hermed pligtige til at have elever på samtlige klassetrin. Bertel Haarder lagde i samrådet op til ændringer på to punkter: For det første kunne praksis præciseres i loven, sådan at der ikke kan opstå tvivl om, hvad der gælder for nyoprettede skoler, og at der ikke kan være tale om, at skolen hvert eneste år skal have mindst én elev på hvert klassetrin. Med en lovændring skal det fortsat sikres, at den enkelte elev får en kontinuerlig skolegang i et skolemiljø, hvor der er mulighed for at udvikle faglige og sociale kompetencer. For det andet kunne der derfor indføjes en regel om, at lukningen af en fri grundskole fremover alene skal kunne ske med virkning fra et skoleårs afslutning. Det er i den forbindelse vigtigt, at der bliver tale om en objektiv regel. Det betyder, at det bør fremgå klart, at en lukning skal gennemføres ved skoleårets afslutning, uanset at skolen på dette tidspunkt har rettet op på situationen, således at den opfylder lovens krav Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd har straks taget et fælles initiativ og rettet henvendelse til ministeren, hvor foreningerne fremlægger forslag til, hvordan den ønskede klarhed kan tilvejebringes uden at bringe eksisterende skoler i en lukningstruet situation. Lilleskolerne har bemærket, at ministeren nu lancerer et nyt begreb, nemlig begrebet skolemiljø. I redegørelsen tales om, at der ikke kan være det fornødne skolemiljø, når der kun er en elev i 1. klasse, hvis den aldersmæssigt nærmeste elev er en enkelt elev i 3. klasse. Det er os bekendt første gang, at begrebet skolemiljø bruges i denne sammenhæng. Derimod har det igennem årene været diskuteret, hvad der skal til for, at man kan tale om en skole både i tilskudsmæssig henseende og i forhold til at dække spektret fra 1. til 7. klassetrin. I forbindelse med 1963 loven, som danner afsæt for 1970 loven, som ministeriet har anvendt i den aktuelle sag fra 2008, hedder det at en fuldt udbygget skole skal have mindst 2 klasser og skolen skulle dengang have mindst 20 elever i alt som et gennemsnit over 3 finansår. Spørgsmålet er altså ingenlunde nyt men det er et kernespørgsmål, når Folketinget skal fastlægge rammerne for skolefriheden. Side 10 af 10

11 nr. 19 KORT NYT om lilleskoler og frie grundskoler Hørsholm Lille Skole har ansat kom- mende skoleleder Jens Vadet Poulsen tiltræder 1. august 2009 som ny skoleleder på Hørsholm Lille Skole, når skolens mangeårige leder, Bjørn Godt-Hansen, går på pension til sommer. Jens Vadet Poulsen, der kommer fra stillingen som sekretariatschef ved Frie Grundskoles Fællesråd, vil være kendt af mange i medlemskredsen fra sin tid som skoleleder ved Brovandeskolen i Skagen. Vi byder Jens velkommen tilbage i medlemskredsen og ønsker skolen og Jens held og lykke i det fremtidige samarbejde! Obligatorisk opsparing i 2008 forven- tes udbetalt medio marts Undervisningsministeriet forventer at tilbagebetale den obligatoriske opsparing på ½ % af taxametertilskuddene i 2008 i midten af marts. Det fremgår af en information, som ministeriet har udsendt 19. februar. Det opsparede beløb vil ved tilbagebetalingen blive opskrevet med 4,1 % til 2009-pris- og lønniveau. Skolerne er blevet orienteret om beregningsprincippet for tilbagebetalingen. Lidt svagere lønstigning end forventet. Løntabel pr. 1. april 2009 er udsendt u Reguleringsprocenten pr. 1. april 2009 er fastsat til 28,8628. Det betyder, at lønningerne stiger en lille smule mindre end ventet. Ved overenskomstafslutningen i foråret 2008 skønnede man, at reguleringsordningen ville udløse 0,25 %. Af Personalestyrelsens beregning fremgår, at ordningen kun udløser 0,03 %. Lønstigningen pr. 1. april er sammensat af en generel lønstigning på 1,82 % og en kompensation for manglende adgang til personalegoder på 0,20 % samt af reguleringsordningen, der tilpasser lønudviklingen på det statslige område med lønudviklingen på det private område. Lønudviklingen på det private område har således været mindre end forudset. Udover den procentuelle lønstigning sker følgende pr. 1. april 2009: Basistrin I, II og III forhøjes med det nye OK 2008 tillæg på kr. årligt Garantiløn (basistrin 4) indføres for lærere og børnehaveklasseledere med 12 eller flere års anciennitet. Ledernes lønintervaller forhøjes i toppen. Adgangen til at modtage fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn efter 12, 15 eller 18 års ansættelse udvides til også at gælde når den ansatte er berettiget til at oppebære en pension. Løntabeller gældende pr. 1. april 2009 er udsendt til skolerne. Næste lønstigning vil ske pr. 1. oktober 2009, hvor reguleringsprocenten er fastsat til 29,6544. Lønstigningen til oktober består udelukkende af en generel lønstigning på 0,65 %. Specialundervisningstilskud til pædagogisk medhjælp fra 2010 Ifølge et ændringsforslag til friskoleloven vil der fra 1. august 2010 blive åbnet for en ny kategori tilskud til specialundervisningskrævende elever nemlig tilskud til pædagogisk medhjælp. Hermed imødekommes et længe næret ønske fra skoleforeningerne, som har peget på, at nogle elevers behov bedre kan tilgodeses ved indsættelse af pædagogisk medhjælp i stedet for udelukkende at sætte ind med lærertimer. Under de nuværende regler kan tilskud fra SU-styrelsen til specialundervisning til svært handicappede elever anvendes til ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp og befordring (friskolelovens 11, stk. 1, punkt c). Lovforslaget indebærer, at mulighederne udvides til også at omfatte tilskud til pædagogisk medhjælp. Forslaget indgår i det omfattende lovforslag om en ny tilsynsordning, som forventes vedtaget i løbet af foråret til ikrafttræden 1. august Side 11 af 11

12 nr. 19 Udvidet aldersgrænse for børn i skoletilknyttet børnehave Grænser for, hvornår børn kan optages i privatinstitutioner (= børnehaver) tilknyttet frie grundskoler skal rykkes ned fra 3 år til 2 år og 6 måneder ifølge et lovforslag til ændring af friskoleloven. Begrundelsen for ændringen er, at der mange steder har udviklet sig en praksis, hvorefter kommunerne overfører børn fra vuggestue til børnehave inden børnene fylder 3 år. Lovændringen skal træde i kraft 1. august 2010, og forslaget indgår i lovforslaget om en ny tilsynsordning. El og gas til spot pris Fordelingssekretariatets chef, Steen Bersan, har gjort os opmærksom på, at der kan være penge at hente på elregningen ved at indgå fastprisaftaler med elselskabet. Steen Bersan forklarer: Elprisen (spot) er meget lav nu og det er muligt at indgå fastprisaftaler med elselskaberne. Den normale elpris er p.t. kr. 0,55 pr. kwh. svarende til kr. 1,92 incl. moms, afgifter og eltransport. Elprisen på fastprisaftaler er p.t. på mellem kr. 0,36 og 0,38 pr. kwh. afhængig af, om fastprisperioden er til ultimo 2010 eller ultimo Dette svarer til en pris på ca. kr. 1,60 incl. moms, afgifter og eltransport. Besparelsen er altså kr. 0,32 pr. kwh. incl. moms, afgifter og eltransport. Til sammenligning: Gennemsnitsprisen i 2008 var på kr. 0,52 pr. kwh. Til sammenligning: Gennemsnitsprisen i perioden incl. var på kr. 0,39 pr. kwh. Ovenstående baseret på el leveret af Seas/NVE. Fordelingssekretariatet har netop ændret til fastpriskontrakt til ultimo 2012 og påregner en besparelse pr. kr pr. år med et årligt forbrug på kwh. En typisk skole bruger sikkert meget mere. Ifølge Steen Bersan er der også penge at hente ved at indgå fastpris-kontrakter på op til 2 år på levering af naturgas i hvert fald hos DONG. Underretning til de d e sociale myndighe- der et personligt ansvar Alle har indberetningspligt hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb m.v. eller lever under forhold, der bringer barnet eller den unges sundhed eller udvikling i fare. Underretningen skal gives til kommunen. Fagpersoner har en særlig udvidet underretningspligt. Lærere, pædagoger og ledere ved frie grundskoler er fagpersoner. Underretningspligten påhviler den enkelte det er således ikke nok at en pædagog eller lærer giver skolelederen besked om sit kendskab til de bekymrende forhold omkring et barn og herefter lader det være op til lederen at foretage underretningen. Pædagogen eller læreren har nemlig et personligt ansvar. Lederen bliver omfattet af den udvidede underretningspligt i det øjeblik pågældende fra en lærer, pædagog eller anden ansat bliver bekendt med de bekymrende forhold omkring eleven. Derfor opfordrer Lilleskolerne til, at man på skolen har en klar sagsgang med hensyn til underretninger således at såvel medarbejderen som skolelederen har vished/dokumentation for, at underretningen er foretaget. Løntabsforsikring hjælper lederne i tilfælde af konkurs Skoleledere er qua deres lederfunktion ikke berettiget til lønkompensation fra Lønmodtagernes Garantifond i tilfælde af konkurs. En ny løntabsforsikring, som nu tilbydes i tillæg til den eksisterende bestyrelses- og ledelsesanssvarsforsikring, giver imidlertid skoleledere en konkurskompensation på op til 3 måneders løn, svarende til ordningen i Lønmodtagernes Garantifond, som skolens øvrige medarbejdere er omfattet af. Forsikringen, der koster 1750,- kr. i årlig præmie, er en puljeordning oprettet hos Nassau som et tillæg til bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikringen. Løntabsforsikringen omfatter maksimalt 2 ledere på skolen. Tilmelding sker til Lilleskolerne, som også har påtaget sig administrationen i forbindelse med opkrævning af præmien hos skolerne og videresende denne til Nassau. Tilmeldingsblanket og beskrivelse af ordningen er sendt til medlemsskolerne. Side 12 af 12

13 nr. 19 Fælles Mål i børnehaveklassen I forbindelse med at børnehaveklassen pr. 1. august i år bliver en obligatorisk del af undervisningspligten, fastsættes der nye Fælles Mål for undervisningen i børnehaveklassen. Af udkastet til bekendtgørelsen herom fremgår indholdet af de 6 temaer, som undervisningen mindst skal omfatte: Sprog og udtryksformer - Natur og naturfaglige fænomener - Det praktiske/musiske - Bevægelse og motorik - Sociale færdigheder - Samvær og samarbejde. Udkastet til bekendtgørelsen er sendt til medlemsskolerne. Faglæreren på vej tilbage som censor ved de skriftlige prøver Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag, der giver mulighed for at ændre reglerne for de obligatoriske afgangsprøver, således at faglæreren fremover kan medvirke ved bedømmelsen af elevernes skriftlige prøver ved afgangsprøverne. Den nuværende ordning, hvor elevernes skriftlige opgaverne bedømmes af to censorer, udpeget af henholdsvis staten og kommunen, har været genstand for en del kritik. Det har ministeriet nu lyttet til. Den nye ordning vil ifølge lovforslaget træde i kraft ved prøveterminen maj/juni I første omgang er det meningen, at faglærerne skal medvirke ved de bundne prøver, dvs. prøverne i skriftlig dansk og skriftlig matematik. For de skriftlige udtræksprøver (skriftlig engelsk) vil den gældende ordning med to censorer fortsat være gældende. Den ændrede censorordning vil blive fastlagt i en ny bekendtgørelse om folkeskolens afgangsprøver. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet, når lovforslaget er vedtaget i Folketinget med henblik på ikrafttræden 1. august KALENDER Arrangementer henvendt til bestyrelsesmedlemmer er fremhævet med blåt marts Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2009 i Ebeltoft 23. april Ledermøde april Sekretærkursus i Vejle 27. maj Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Jylland 3. juni Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer på Sjælland september Ledertræf 2009 i Svendborg november Specialundervisningstræf 2009 i Holbæk april 2010 Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2010 Side 13 af 13