En helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune

Transkript

1 8. september 2011 En helhedsorienteret ungeindsats - ungestrategi for Silkeborg Kommune Indledning...2 Vision...3 Mission...4 Målgruppen...4 Mål og indsatser...5 Organisering...5 Implementering...7 Niels Baj Rye nbr@silkeborg.dk Job- og Borgerservice Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Indledning Silkeborg Byråd og senere Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i begyndelsen af 2010 at gøre ungeindsatsen til et særligt satsningsområde. Arbejdsmarkedsudvalget valgte efter drøftelse med Jobcentret at gøre den del af ungegruppen, der har behov for særlig støtte, til omdrejningspunktet for en samlet strategi på området. Organiseringen af strategiarbejdet har bestået af en faglig arbejdsgruppe, en administrativ styregruppe og en politisk følgegruppe. Den faglige arbejdsgruppe har været tilknyttet KLpartnerskabet, En helhedsorienteret ungeindsats, hvor Silkeborg Kommune sammen med 17 andre kommuner har forpligtet sig på at udvikle en helhedsorienteret ungeindsats. Det betyder bl.a., at både udarbejdelsen og implementeringen af strategien er bundet op på en række resultatmål. KL-partnerskabet har desuden givet arbejdsgruppen en række teoretiske værktøjer til brug i udformningen af strategien. Arbejdsgruppen har bestået af lederne fra Socialsektionen, Jobcentret og UU i Job- og Borgerservice, lederen af Familiesektionen i Børne- og Familieafdelingen samt sektionsleder fra Handicap & Psykiatri i Handicap- og Psykiatriafdelingen. Derudover har leder af PPR i Skoleafdelingen, Poul Skaarup Jensen, været tilknyttet som konsulent. Den administrative styregruppe har været repræsenteret ved direktion, afdelingsledelse og den daglige ledelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning og haft til opgave at sikre, at procesplan m.v. blev fulgt i løbet af projektperioden. Endelig har den politiske følgegruppe skullet understøtte, at de berørte politiske udvalg får et indgående kendskab til ungeindsatsen og herunder bidrage til den politiske helhedstænkning omkring indsatsen. Følgegruppen har bestået af en repræsentant fra Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Silkeborg Kommune har en række politikker og strategier, der i forvejen understøtter kommunens ungeindsats. Det drejer sig om Beskæftigelsespolitik , Kontanthjælpsstrategi og den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Disse har ligget som baggrund for arbejdet. Formålet med nærværende Ungestrategi er således at sammentænke og koordinere de målsætninger og indsatser, der allerede findes i kommunens tilbudsvifte, bl.a. i disse politikker. Strategien skal skabe betingelserne for, at så stor en del af ungegruppen som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse, der skaber grundlag for at blive økonomisk selvforsørgende. Strategiens særlige fokus er at anvise konkrete tiltag, der kan forbedre indsatserne overfor de unge, der har behov for ekstra støtte for at nå målet om selvforsørgelse. Som det vil fremgå, foreslås det i strategien at opdele denne målgruppe i 9 delmålgrupper. Opdelingen i delmålgrupper er lavet for at sikre, at de forskelligartede problemstillinger, de unge står med, bliver imødegået med de rette indsatser. Den teoretisk ramme for Ungestrategien er den forandringsteori, som den faglige arbejdsgruppe er blevet præsenteret for igennem KL-partnerskabet. Teorien anbefaler, at man definerer og præciserer tre elementer, hvis man ønsker at forandre og optimere en kommunal indsats overfor eksempelvis ungegruppen (se grafik nedenfor): Side 2

3 1. Definition af delmålgrupper af borgere ud fra personlige kompetencer, barrierer ift. beskæftigelse, risikofaktorer o.a. 2. Udpegning af - i så vidt muligt omfang - evidensbaserede indsatser overfor hver enkelt delmålgruppe 3. Fastlæggelse af mål, der skal nås i indsatserne overfor hver delmålgruppe Delmålgrupper af Evidensbaserede Fastlagte borgere kræver indsatser for at nå mål Kilde: Hunter Consulting LCC Den faglige arbejdsgruppe har anvendt teoriens tre elementer til (1) at definere en række delmålgrupper indenfor den hovedmålgruppe, ungestrategien har i sigte, og gennem (2) udpegningen af indsatser at præcisere den koordinerede organisation, der skal etableres for at nå (3) målene om en helhedsorienteret indsats overfor målgruppen. (Undergrupperne er udfoldet nedenfor i afsnittet om målgruppen, mens specifikke mål, indsatser og ansvar er beskrevet nærmere i bilag 1). Vision 95 pct. af alle unge mennesker i Silkeborg Kommune mellem år skal senest i 2015 gennemføre en ungdomsuddannelse, der skaber grundlag for at blive økonomisk selvforsørgende. For at nå denne vision om 95 pct. sætter Ungestrategien en række delmål efter følgende plan, der gradvist skal øge procentandelen, som gennemfører en ungdomsuddannelse frem mod 2015: Skæringsdato Oktober 2012 Oktober 2013 Oktober 2014 Oktober 2015 Delmål 1 pct. (88 pct. samlet) 2 pct. (90 pct. samlet) 2 pct. (92 pct. samlet) 3 pct. (95 pct. samlet) Side 3

4 Mission Missionen for Ungestrategien er at beskrive konkrete tiltag for en koordineret, helhedsorienteret ungeindsats. Målgruppen I flg. analyser fra KL er den brændende platform i ungeindsatsen de ca. 15 pct. af ungegruppen, der har brug for ekstra støtte for at opnå en ungdomsuddannelse. I Silkeborg Kommune udgør denne del af ungegruppen omkring 8 pct. Med andre ord gennemfører ca. 87 pct. af ungegruppen i dag en ungdomsuddannelse. Der mangler altså ca. 8 pct. i at nå op på de 95 pct. Fordeling af ungegruppen Procentandel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 5% 8% 87% Unge med behov for anden indsats og som ikke har umiddelbar udsigt til ungdomsuddannelse Unge med behov for ekstra støtte for at gennemføre en ungdomsuddannelse - ungestrategiens målgruppe 20% 10% 0% Unge der gennemfører ungdomsuddannelse uden behov for ekstra støtte 2011 Diagrammet ovenfor illustrerer den tredeling af den samlede ungegruppe, som strategien har som sin forudsætning frem mod Andelen på 8 pct. er ungestrategiens hovedfokus. De 8 pct. af den samlede ungegruppe, der med ekstra støtte har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, udgør omkring borgere. Denne gruppe bliver med inspiration fra en omfattende vidensopsamling i regionerne inddelt i 9 delmålgrupper. Formålet er at målrette indsatserne de enkelte unges specifikke barrierer ift. uddannelse. 1 Betegnelserne for de 9 delmålgrupper beskriver 9 af sådanne barrierer. De unge bliver 1 Afgrænsningen af de ni delmålgrupper, der er foretaget i nævnte vidensopsamling, er valgt i samråd med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra beskæftigelsesregionerne i Danmark, SEBI samt Den Nationale Ungeenhed. Selve rapporten, Vidensopsamling eksisterende viden om ledige unge under 30 år (udgivet januar 2011), er udarbejdet for Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, og foretaget af Marselisborg Praksisvidencenter. Side 4

5 således placeret i den ene eller anden delmålgruppe ud fra en vurdering af den enkelte unges primære barriere for uddannelse og job, og hvor der dermed bør sættes ind først: Unge med psykiske lidelser Socialt udsatte unge Unge der falder fra eller zapper Fagligt svage unge Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv Unge med adfærdsproblemer Unge mødre Unge med misbrugsproblemer Kriminalitetstruede unge Mål og indsatser Målet for Ungestrategien er at danne rammen om en koordineret, helhedsorienteret ungeindsats i Silkeborg Kommune. Dette opnås ved, at der skabes et partnerskab på tværs af afdelinger og sektioner med både en fælles begrebsforståelse samt viden om den samlede, tilgængelige tilbudsvifte i kommunen. I partnerskabet skal ligge en beskrivelse af handlingsprocedurer overfor de enkelte delmålgrupper, så man i de enkelte sektioner ikke er i tvivl om ansvarsfordelingen ift. denne eller hin indsats. Den tværgående koordination skal på den måde understøtte den helhedsorienterede indsats overfor den enkelte unge. I bilag 1 er foreløbigt beskrevet én delgruppe med de karakteristika og beskæftigelsesmæssige problemstillinger og muligheder, der er kendetegnende for præcis den delmålgruppe. Desuden er mål og indsatser beskrevet. I det efterfølgende arbejde beskrives ansvarsfordeling for indsatserne. Således er det hensigten, at hver delmålgruppe beskrives, og der for hver delmålgruppe fastlægges mål på kort, mellemlangt og langt sigt, hvortil der knyttes konkrete indsatser, ligesom ansvarsfordelingen ift. indsatserne bliver klarlagt. Som en del af KL-partnerskabet har kommunen bl.a. forpligtet sig på at forankre ejerskabet til en helhedsorienteret ungeindsats politisk og administrativt. Som ledetråd for arbejdet har samtidigt ligget fire tilkendegivelser fra Silkeborg Byråd, der tæller øget vejledning, øget koordination, øget ansvar og inddragelse af frivillige. (Oversigt over de forskellige mål fra hhv. KL og Silkeborg Byråd er at læse i bilag 2). Organisering Implementeringen af Ungestrategien understøttes ved at nedsætte et fast koordinationsudvalg med repræsentanter på tværs af forvaltningen på minimum sektionslederniveau. Desuden indgår en repræsentant fra ungdomsuddannelserne i udvalgets arbejde. Koordinationsudvalget skal skabe det fælles spor i ungeindsatsen, der Side 5

6 kan sikre, at de relevante afdelinger og sektioner indgår i et forpligtende partnerskab. Koordinationsudvalget nedsættes med forbillede i KSBU-modellen. 2 Koordinationsudvalgets opgave bliver med hjælp fra relevante ledere og medarbejdere at udforme guidelines og handlingsprocedurer på de konkrete indsatser, der besluttes anvendt overfor hver enkelt delmålgruppe. (Jf. bilag 1). På den måde understøttes Ungestrategien som en koordineret, helhedsorienteret indsats, der går på tværs af afdelinger og sektioner. Samtidigt skal koordinationsudvalget sikre, at den økonomiske byrdefordeling mellem de forskellige bidragydere i kommunen er klart defineret. Leder af UU Silkeborg, Job- og Borgerservice Repræsentant fra ungdomsuddannelserne i Silkeborg Kommune Sektionsleder i Socialsektionen, Job- og Borgerservice Implementering af Ungestrategi Sektionsleder i Familiesektionen, Børne- og Familieafdelingen Sektionsleder i Handicap & Psykiatri, Handicapog psykiatriafdelingen Afdelingsleder i Kontanthjælp, Jobcenter Silkeborg, Job- og Borgerservice 2 KSBU-modellen blev udviklet som en tværgående koordinationsgruppe på børne- og familieområdet i Silkeborg Kommune til udmøntning af den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Side 6

7 I forlængelse af koordinationsudvalgets arbejde med mål og indsatser, foreslås etableret en udviklingspulje på kr., som koordinationsudvalget kan anvende til relevant udvikling af en eller flere af de indsatser, der opstilles. Implementering Tidsplan for implementering af Ungestrategi: Deadline Maj oktober 2011 Oktober 2011 November 2011 November 2011 November 2011 januar 2012 Februar 2012 Marts 2012 April 2012 April juni 2012 Tiltag Politiske behandlinger af Ungestrategi Udarbejdelse og godkendelse af kommissorium for koordinationsudvalg Nedsættelse af koordinationsudvalg Koordinationsudvalget beskriver guidelines og handlingsprocedurer til brug for pilottest af delmålgruppe Pilottest af én delmålgruppe ud fra beskrevne mål, indsatser og ansvarsfordeling Evaluering af pilottest Evaluering af koordinationsudvalgets arbejde med at skabe et fælles spor i ungeindsatsen i Silkeborg Kommune Opstilling af mål og indikatorer til løbende justering af ungeindsatsen samt tidsplan herfor Indsatser, mål og ansvar ift. øvrige delmålgrupper defineres sammen med guidelines og handlingsprocedurer. Side 7