Social coaching til udstødte og marginaliserede projekt 133

Transkript

1 Velfærdsministeriet Social coaching til udstødte og marginaliserede projekt 133 Det Fælles Ansvar II Case-rapport Juni 2008

2 Velfærdsministeriet Social coaching til udstødte og marginaliserede Case-rapport Juni 2008 Ref Dato Rambøll Management A/S Nørregade 7A DK-1165 København K Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Social Coaching i værestedet Fundamentet, projekt Baggrund og status for projektet Målsætninger 2 2. Projektets opstart Barrierer og problemer i opstarten 3 3. Målgruppe 4 4. Projektets aktiviteter 5 5. Projektets effekter 6 6. Brugerne 7 Ref / I

4 1. Social Coaching i værestedet Fundamentet, projekt 133 Denne case-rapport er udarbejdet på baggrund af ét ud af otte casestudier, der gennemføres i foråret 2008 som led i Rambøll Managements evaluering og monitorering af Det Fælles Ansvar II (DFAII). Formålet med casestudierne er at opnå større indsigt i projekterne og supplere den information som de kvartalsvise opfølgninger/målinger giver. Hver runde af casestudier har forskelligt fokus, og i studierne gennemført i foråret 2008 er fokus på opstartsfasen og de styrker, udfordringer og barrierer, som projektet er stødt på i forbindelse med opstarten. Samtidig skal casestudierne bruges til at få et tydeligere billede af projekternes målgrupper og deres problemstillinger. Casestudiet af projektet, Social Coaching i værestedet Fundamentet, forløb ved en rundvisning i værestedets lokaler, interview med projektets leder, gruppeinterview med to af projektets medarbejdere og interviews med to af stedets brugere (et tredje var planlagt, men brugeren var syg). Pauserne mellem interviewene og frokosten forløb i værestedets lokaler med uformel snak med medarbejdere og brugere. Værestedet Fundamentet er beliggende på Islands Brygge på Amager. 1.1 Baggrund og status for projektet Projekt Social Coaching er fysisk og organisatorisk forankret i Værestedet Fundamentet. Projektet har som formål at give en kontinuerlig og vedholdende hjælp til værestedets brugere, så de kan motiveres til at arbejde med deres sociale kompetencer og efterfølgende med deres faglige kompetencer. For mange af brugerne er for andre helt almindelige ting som det at opretholde en bolig, møde til tiden, passe aftaler, føre en samtale, osv. sociale færdigheder, der skal trænes, for at de kan indgå i sociale sammenhænge på værestedet og andre steder. Derfor tilbydes et forløb med social coaching til de af værestedets brugere, der har nytte af og er interesserede i tilbudet. Formålet er at få de her mennesker længere end de var før, få dem til at udvikle sig og kunne nogle ting som de ikke kunne før. [ ] vi tror på, at vi hjælper ved at give dem en kontinuitet i dagligdagen. Det lykkes i det små. Projektleder Thorkild Vestergaard-Hansen Der er fire ansatte i værestedet, hvoraf de tre arbejder specifikt med social coaching af brugerne. Derudover er der en projektleder, der dog ikke har sin daglige gang på projektet. Den daglige ledelse udføres af en projektmedarbejder, der er uddannet Ref / 1/8

5 socialrådgiver. Udover de fastansatte har værestedet en række frivillige både brugere og ikke-brugere, der hjælper til med forskellige gøremål. Værestedet Fundamentet har til daglig omkring 30 brugere afhængig af vejr, aktiviteter, osv. Antallet af brugere der har indgået i et forløb med social coaching, ligger på omkring siden projektets opstart, men idet målgruppen er meget skrøbelig og er svær at fastholde, kan antallet af aktuelle brugere svinge. 1.2 Målsætninger Overordnet set sigter projektet Social Coaching mod at få brugerne visiteret videre til andre tilbud, der kan forbedre deres livsindhold og hjælpe deres situation, og følge og støtte brugerne, mens de er i tilbuddene. Dette kan være behandlingstilbud, arbejdsmarkedsrelaterede tilbud eller andet, alt efter hvad der er relevant for brugeren. Ideelt set vil brugeren efter længere tid i forløbet være i stand til at opretholde en stabil tilværelse (fast bolig, afklaret forsørgelsesgrundlag, kontrol over misbrug) og vil være bedre i stand til at tackle de udfordringer, som han/hun møder. Målsætningerne for projektet er på kort sigt, at brugerne i projektet motiveres til at have et indhold i deres liv, der rækker ud over at komme på værestedet, og at brugeren indgår i et kontinuerligt forløb med en personlig social coach, der kan støtte og guide brugerne i formål til de livsmål, de sætter. Tilmed tilstræber projektet at brugerne får mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, og at give brugerne mulighed for og lyst til at indgå i andre sociale fællesskaber end det, de finder på værestedet. 2. Projektets opstart Projektet Social Coaching startede op i efteråret De midler som Det fælles ansvar II havde tilført skulle i første omgang bruges til at finde større lokaler med bedre faciliteter og til ansættelse af ekstra personale for at kunne varetage funktionen med social coaching. Værestedet flyttede fra de oprindelige lokaler i Holmbladsgade på Amager til Kigkurren på Islands Brygge, hvilket har betydet en udvidelse af værestedets lokaler fra 100 til 250 kvadratmeter. De nye lokaler blev indrettet med computere med blandt andet køkken, internetadgang, fladskærms-tv og nye møbler. Endvidere er der oprettet 2 kontorer, der bl.a. danner rammerne for de individuelle social coaching samtaler. Imidlertid er lejemålet nu opsagt fra udlejers side på grund af vedvarende klager fra naboer og nærmiljøet. Der foreligger endnu ikke en endelig løsning på problemet, men foreløbig genåbner værestedet i de gamle lokaler i Holmbladsgade. De første deltagere, der indgik i projektet, var allerede kendte brugere fra værestedet, hvorfor indgangen til forløbet var et naturligt trin i brugernes relation med pro- Ref / 2/8

6 jektmedarbejderne. Projektet estimerer, at der ellers typisk går omkring tre måneder fra mødet med brugeren i værestedet før han eller hun kan indgå i et forløb med en social coach. Det varierer dog meget fra bruger til bruger, hvornår et forløb med social coaching kan initieres, da nogle reagerer positivt på tilbudet, mens andre er mere nervøse over for, hvad det betyder for dem. Der har i projektets løbetid også været et par brugere, der er kommet ind og ud af forløbet. Tildelingen af coaches til de enkelte brugere har hidtil i projektet ikke været decideret systematiseret. Derimod har projektet haft den tilgang, at hvis en projektmedarbejder er til rådighed, så kan medarbejderen coache (dvs. samtale og vejlede) en bruger, hvis relationen mellem dem er tillidsfuld. På baggrund af de hidtidige erfaringer vil projektet fremover tilstræbe at hver bruger, der indgår i forløbet, skal tildeles en personlig coach. Dette skal sikre et mere stabilt vejledningsforløb og kontinuitet i forløbet over for brugeren. Hvis en medarbejder har opbygget et tillidsforhold til en bruger, vil det ofte være ham eller hende, der fungerer som brugerens coach, da personlig kemi og en tillidsfuld relation ifølge projektet er en vigtig faktor for succes med coachingen. 2.1 Barrierer og problemer i opstarten Projektet har stået overfor en del problemer i opstarten, der primært har betydet at man ikke er kommet så hurtigt i gang som man gerne ville. Især flytningen fra de gamle lokaler til de nye lokaler på Islands Brygge har krævet mange ressourcer (både penge og tid). Det har også betydet, at brugerne har skullet vænne sig til at komme et nyt sted, der ikke er i umiddelbar nærhed af det gamle værested. Siden flytningen har der været en nedgang i antallet af brugere, der kommer i værestedet. En erfaring fra opstarten er derfor, at det tager tid at etablere sig som værested for en ressourcesvag målgruppe, der kræver tilvænning, før de er trygge ved at komme i nye rammer. Den nye placering af værestedet har samtidig betydet en del arbejde for projektets daglige leder med at tale med naboer, svare på deres klager og holde ekstra opsyn med brugerne som en konsekvens heraf. Personalet har erfaret, at det at integrere et værested for socialt udsatte i et nærmiljø ikke er problemfrit, idet naboer ofte ikke imødekommer værestedet og dets brugere på en positiv måde. Udover de problemer som flytningen har skabt med hensyn til at finde det rette sted, tiltrække brugere og håndtere konflikter med naboer, fremhæver projektets leder, at det er en udfordring at finde det rette personale og skabe en fælles forståelse for projektet fra starten. Når man ansætter nye medarbejdere og skal finde ud af tingene sammen, så kan der let opstå konflikter, selvom projektets ledelse er enig om de overordnede linier. Erfaringen man kan høste fra dette aspekt er, at det tager tid måske længere end antaget at få nyt personale integreret i projektet og dermed arbejde efter de antagelser, som projektet opererer med. Ref / 3/8

7 En anden barriere for projektets fremdrift og succes i opstartsfasen har været vanskeligheder i etableringen af samarbejde med eksterne aktører. Projektet mener, at processen omkring afklaring af forsørgelse kunne gøres mere smidig, idet de mest socialt udsatte ofte står med en uklarhed om deres situation i flere år. Især denne barriere gør projektets arbejde svært, da man er afhængig af eksterne beslutninger og ventetider, eksempelvis fra kommunen, for at kunne få brugeren videre i forløbet. Udover problematikken omkring forsørgelsesgrundlaget, er der en kløft mellem brugerne og det arbejdsmarked, som brugerne vil skulle sendes ud i. Det nuværende arbejdsmarked synes ikke rummeligt nok til projektets brugere, hvorfor projektet finder det svært at sætte realistiske mål om beskæftigelse. Større accept og mere fleksible jobindgange ville gøre det nemmere for projektet at opnå de mål for en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, som er opstillet for brugerne. Projektet kan ikke på egen hånd få brugerne i uddannelse eller i f.eks. skånejob, da det kræver, at brugerne bliver visiteret til de rette tilbud, og at de får hjælp de rette steder af myndighederne. I denne forbindelse peger projektet på en barriere, der med fordel kunne imødekommes: Der kunne etableres et netværk med centrale samarbejdspartnere, sådan at projektets gode resultater med social coaching ikke smuldrer og går tabt. Vejen videre fra projektet til det øvrige system skal være organisatorisk klarlagt og i denne proces er gensidigt kendskab og kontakt til samarbejdspartnere af stor betydning. Erfaringen er således, at dette er et aspekt som nystartede projekter allerede i opstartsfasen bør overveje, hvis udfordringen om bedre samspil med eksterne samarbejdspartnere skal lykkedes. 3. Målgruppe På den indledende forandringsteoriworkshop med Rambøll Management blev målgruppen for projektet defineret som værende meget bred, da mange forskellige typer af mennesker benytter værestedet. Først og fremmest er målgruppen for social coaching-projektet værestedet Fundamentets brugere. Brugerne er primært mænd, hvorfor de også vil udgøre størstedelen af deltagere i projektet. Aldersmæssigt spænder målgruppen fra år, så det er et meget bredt udsnit af udsatte som værestedet kommer i kontakt med. Brugerne, der skal indgå i projektet, er enten på førtidspension eller på kontanthjælp, mens få er i aktivering. Projektet har afgrænset målgruppen til, at den ikke skal omfatte svært psykisk syge, da det er en problemstilling som coachen ikke har mulighed for at hjælpe med. Derudover er den brede afgrænsning af målgruppen valgt ud fra ønsket om at hjælpe brugeren med de problemer han/hun har og tage udgangspunkt i hans/hendes situation. De brugere som projektet har været i kontakt med har stort set alle misbrugsproblemer, primært med alkohol. Derudover er mange af brugerne psykisk forstyrrede, selvom de ofte ikke har en diagnose. Mange af brugerne er gråzone-tilfælde med komplekse problemer, der spænder over flere problemstillinger. For gruppen af bru- Ref / 4/8

8 gere gælder det, at omkring halvdelen er hjemløse, mens den anden halvdel har en bolig, som de dog har svært ved at holde. Brugerne har generelt meget svage netværk og løs forbindelse til familien. De venner, som brugerne har, udgøres primært af drukkammerater folk, der lever på gaden og er i samme situation som dem selv. Det er ifølge projektet svært for brugerne at få reel hjælp fra nogen. Mange af brugerne har været i beskæftigelse førhen, men mangler kompetencer for at kunne opretholde et job i deres nuværende situation. Et centralt træk ved de brugere, der indgår i et forløb med social coaching, er ifølge projektlederen, at de er generelt bedre fungerende end gennemsnittet af brugerne på værestedet. Dette skyldes at projektet udvælger de brugere, der udviser en vis grad af motivation og et konstruktivt selvsyn, da projektet vurderer at denne målgruppe vil opnå størst udbytte af coachingen. Det er en derfor en udfordring at undgå udelukkende at coache de brugere, der er mest parate til at komme ud af deres misbrug, i og med de har lettere ved at opnå gode resultater. For projektet er det en balancegang at imødekomme målsætningen om at lave en indsats over for de allersvageste, men samtidig være realistisk omkring, hvilke brugere, der er klædt på til at indgå i projektet. På baggrund af den meget skrøbelige og ressourcesvage målgruppe, der udgør brugerne i værestedet, er projektet bekymret for, om de målsætninger, der er defineret overordnet i Det fælles ansvar II, er opnåelige for projektets brugere. Store skridt for denne målgruppe kan være endog meget små skridt for andre borgere, hvorfor det er vigtigt at fokusere på nuancer og fremskridt dag for dag. 4. Projektets aktiviteter Rekrutteringen til projektet sker ved, at der etableres en tillidsfuld og stabil kontakt til en bruger af værestedet. Hvis kontakten kan opretholdes fortæller en projektmedarbejder om projektet, de midler der gives til det og om brugerens muligheder. Projektet har også foldere, hvori der står at man kan få rådgivning, men det er oftest mund til mund metoden, der tiltrækker nye brugere. Projektet har gennemført en række aktiviteter, som er planlagt efter projektansøgningen og forandringsteorien. Aktiviteterne iværksættes for på sigt at nå de målsætninger, der er sat for brugerne i projektet. De primære aktiviteter, som projektet iværksætter, er: Coaching via personlige samtaler Madlavning Banko Ref / 5/8

9 Ledsage brugeren til samtaler hos f.eks. sagsbehandleren eller andre praktiske opgaver som løses for brugeren Når kontakten til brugeren er etableret og der er en tillidsfuld relation, overvejer projektmedarbejderen, hvilken indgang der er mest hensigtsmæssig til coaching forløbet. Coachingen foregår via personlige samtaler, hvor man klarlægger og lytter til brugerens ønsker, men samtidig forsøger at gøre dem realistiske i forhold til deres ressourcer og mål. Det foregår meget ved at tage et trin ad gangen. De aktiviteter der lægger i forlængelse af samtalerne/coachingen er meget individuelle, idet brugernes behov er så forskellige. For nogle brugere kan det være relevant at finde frem til tilbud om afvænning, mens andre har brug for at for få styr på deres økonomi. De aktiviteter som ligger inden for social coaching er meget bredt defineret, da projektmedarbejderen kan have mange funktioner i hjælpen til brugeren alt efter dennes behov. Personalet fører journal over samtalerne, så man hele tiden kan følge op på de mål og udfordringer, som den pågældende bruger har. Projektet oplever det som positivt, at der er blevet mulighed for at tage sig tid til at indgå i individuelle vejledningsforløb med enkelte brugere, da man før var for få medarbejdere til at direkte have en opsøgende funktion over for brugerne. Projektet gennemfører ud over samtalerne også fysiske og sociale aktiviteter, der får brugerne til at opleve socialt samvær og en vis form for struktur i deres hverdag. I forhold til Det fælles ansvar II er aktiviteterne tænkt i forhold til at styrke brugernes sociale kompetencer. Der afholdes banko hver anden mandag, som ofte er en velbesøgt aktivitet, og der laves pandekager om lørdagen. En af de aktiviteter som projektet ikke har gennemført er sport, da man ikke har mulighed for at spille badminton i nærheden af de nye lokaler ligesom man gjorde, da projektet lå i Holmbladsgade. Ydermere mangler projektet også i højere grad at koordinere med andre tilbud, så man har mere viden om brugerne og kan give en mere ensrettet indsats. Den sidste aktivitet regner projektet med løbende at udbygge, når der bliver mere tid og kommer ro på efter diverse flytninger. En udfordring i forhold til projektets aktiviteter er at være skarp på adskillelsen mellem den almindelige drift af værestedet og selve projektet, som er en del af Det fælles ansvar II. Denne adskillelse er naturligvis svær når projektet finder sted i et allerede etableret værested og udføres af værestedets medarbejdere, hvis arbejdsindsats retter sig mod begge funktioner. 5. Projektets effekter De primære effekter som projekter ønsker at skabe for brugerne er, udover som det er defineret i forandringsteorien som helhed for projektet, meget individuelt afhæn- Ref / 6/8

10 gig af brugerens behov. For nogle er det at få en bolig, for andre er det et job, som er det langsigtede mål. Ifølge projektmedarbejderne er det at afklare muligheder for brugerne det resultat, der skaber de største effekter, da brugerne ikke selv kan overskue deres situation og mangler et overordnet perspektiv samt nogle helt konkrete handlemuligheder. For andre brugere er det mindre mål end beskæftigelse eller egen bolig, der er i centrum. For mange vil det være en stor hjælp at få reduceret eller helt komme ud af misbrug. Projektet forsøger at bygge ovenpå i trin, sådan at der først fokuseres på misbruget og så måske senere på at komme tættere på et job. Et hvilket som helst mål, som forbedrer deres [brugernes] dagligdag er et godt mål. Projektleder Thorkild Vestergaard-Hansen Værestedets medarbejdere er tidligere lykkedes med at få enkelte brugere i job eller andre større mål, men det er endnu for tidligt i forløbet med midlerne fra Det fælles ansvar II til at vurdere om projektet har opnået de tilsigtede effekter for brugerne. Ifølge projektmedarbejderne ligger de største udfordringer for at nå projektets mål ikke internt i projektet, men snarere eksternt der er brug for at resten af systemet bakker op. Møder man en mur hos kommunen i form af, at der ikke er midler til opkvalificering, behandling, osv. bliver det svært at coache og få brugeren videre. 6. Brugerne På casebesøget i Fundamentet talte vi med to brugere, der gennem en længere periode er kommet i værestedet. For begge brugere gælder det at de samtidig er frivillige i projektet og derfor er knyttet relativt tæt med projektets fastansatte medarbejdere. De to brugere er ikke kommet ind i projektet, mens den sociale coaching gennem midlerne fra Det fælles ansvar II er etableret, men er som sagt kommet i værestedet meget længere tid (mere end 5 år for den ene brugers vedkommende). De interviewedes erfaringer knytter sig således primært til værestedet Fundamentet, men det skal understreges at værestedet især for den ene brugers vedkommende tidligere har gennemført et forløb, der minder om social coaching forløbet. Forløbet med denne bruger, og de erfaringer, projektmedarbejderne gjorde sig herigennem, har så at sige været med til at forme projektet om social coaching. Brugerne roser Fundamentet for, at det er rart at have et sted at kommer, så man undgår at kede sig eller sidde på en bænk og drikke. Disse aktiviteter er ifølge brugerne som regel det mest realistiske alternativ til at komme på værestedet. Brugerne bryder sig godt om Fundamentet, og beskriver stemningen som roligt og hyggeligt hvis folk larmer for meget eller starter konflikter bliver de smidt ud. Det er Ref / 7/8

11 brugernes indtryk, at folk kommer på stedet af meget forskellige årsager. Nogle kommer for at få hjælp og rådgivning, mens andre bare kommer for at få kaffe. Andre væresteder er som regel mere brogede, mens der på Fundamentet er et godt fællesskab mellem brugerne og der opbygges indimellem venskaber. De resultater som brugerne fremhæver ved værestedet er, at muligheden for at opholde sig på værestedet giver dem noget at tage sig til, hvilket betyder at de har fået mere struktur i deres hverdag, og oplever at have mere styr på deres liv. Det har desuden styrket deres netværk at komme på værestedet, og at deltage i de sociale aktiviteter projektet har muliggjort. Brugerne har herigennem opbygget kammeratskaber med nogle af de andre brugere, selvom brugerne dog ikke mener at der er tale om deciderede venner. Den af brugerne, der har modtaget individuel støtte fra projektmedarbejderne, har oplevet store fremskidt i forhold til at nærme sig fast lejlighed og aktivering. Begge af brugerne understreger dog, ligesom projektmedarbejderne, at det kan være en barriere for at komme videre, at visse dele af det kommunale system er rigidt. Begge brugere mener at det at komme på Fundamentet generelt har løftet deres humør, da de før gik og hang med hovedet en del (den ene bruger mener dog, at det stadig kan være meget op og ned). Brugerne ser udviklingen som positiv, da godt humør hjælper dem til at tro på sig selv og deres planer for fremtiden. Desuden mener brugerne, at det virker som om personalet har bedre tid til at hjælpe brugerne med mere individuelle snakke, siden de ekstra penge fra Det fælles ansvar II blev bevilliget. Selvom blot den ene af brugerne har benyttet sig af dette tilbud, vurderer de begge at tiltaget om social coaching er positivt, bl.a. kan det være til stor hjælp at få konkret støtte i kontakten til det sociale system. [hvorvidt chancen for at få job er forbedret]..det vil jeg sgu håbe! Til at starte med boede jeg jo i et telt. Så jeg har vel fået forbedret mine chancer. Bruger af Fundamentet, 35 år Målene for fremtiden for de to brugere går begge i retning af at nærme sig normalsamfundet igen. Den ene vil gerne have sin egen bolig, komme af med sin gæld og få mulighed for at se sine børn igen. Samtidig vil han gerne have et job på sigt og mener, at projektet har forbedret hans muligheder i den retning. Den anden bruger har tidligere været i aktivering, men stoppede grundet dødsfald i familien. Han vil måske starte i aktivering igen og håber på at få et job engang i fremtiden. Begge føler sig støttet af Fundamentet i deres bestræbelser på at opnå deres mål, om end de erkender, at der er lang vej endnu. Ref / 8/8