husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

Transkript

1 husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 1 Dato :00:00 Navn René Laursen Adresse Guldforhovedvej 38 Telefon Mobil [email protected] Kort beskrivelse GULDFORHOVEDVEJ 38: produktionen søges udvidet til slagtesvin fra kg produceret årligt i de eksisterende stalde.

2 1.1 Ejer og driftsforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Ikke teknisk resumé Dyrehold og management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energiforbrug Vandforbrug Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Restvand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniaktab Påvirkning af natur Markoplysninger Gødningsregnskab Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning 27 Bilag Arealer Bilag Staldafsnit Bilag Opbevaringslager Side 2 / 47

3 1.1 Ejer og driftsforhold Dette afsnit indeholder ansøgers kontaktoplysninger samt oplysninger til identifikation af husdyrbruget. Kommunikations e mail adresse der bliver brugt til kommunikation mellem ansøger og sagsbehandler: [email protected] Ejendomme og ejendomsnumre Navn Ejendomsnummer CVR/P nummer Guldforhovedvej Adresse Postnummer By Matrikler på ejendom Guldforhovedvej 38 Ejerlav Matrikel nummer Guldforhoved By, Bording 1dh Guldforhoved By, Bording 1bb Guldforhoved By, Bording 1dg Guldforhoved By, Bording 1bc Guldforhoved By, Bording 1az Guldforhoved By, Bording 1ay Guldforhoved By, Bording 1c Guldforhoved By, Bording 1bd CHR på ejendom Guldforhovedvej 38 CHR Ansøger René Laursen Guldforhovedvej Bording Tlf.nr.: Mobil: [email protected] Konsulent Helle Borum / Heden & Fjorden Birk Centerpark Herning Tlf.nr.: Mobil: [email protected] Kontaktperson på bedriften René Laursen Guldforhovedvej Bording Tlf.nr.: Mobil: [email protected] Bedriftsoplysninger Side 3 / 47

4 Guldforhovedvej Bording CVR nummer: Godkendelsespligt Herunder gøres der rede for, hvorfor projektet kræver godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. En udvidelse af dyreholdet (antallet af dyr på stald ad gangen og årsproduktionen) vil som udgangspunkt blive betragtet som medførende forøget forurening og er dermed godkendelsespligtig idet bl.a. gødningsproduktionen og transporter til og fra husdyrbruget vil blive forøget. Der er her tale om en udvidelse af dyreholdet i eksisterende stalde. Der er idag en godkendelse til en årsproduktion af 7900 smågrise og 6850 slagtesvin dengang 249,4 DE. Dette dyrehold søges hermed ændret til en årsproduktion af slagtesvin fra kg. 1.3 Godkendelsens omfang I dette afsnit gøres der rede for projektets overordnede forhold, som ikke direkte har med miljøpåvirkningen at gøre. Der gøres rede for, hvad projektet omfatter, dvs. hvilke ejendomme og bygninger, hvilket dyrehold, hvilke arealer samt eventuelle biaktiviteter. Der oplyses desuden om tidligere godkendelser af husdyrbruget og om hvad der skal ske i tilfælde af husdyrbrugets ophør. Der er idag en godkendelse til en årsproduktion af 7900 smågrise og 6850 slagtesvin dengang 249,4 DE. Dette dyrehold søges hermed ændret til en årsproduktion af slagtesvin fra kg. Der etableres en læsserampe på det sydøstlige hjørne af stalden. Derudover skal der ikke ske bygningsmæssige ændringer Projektets omfang Beskrivelse af projektets omfang: Se 1.3 Beskrivelse af projektets datoer: Der skal ikke bygges. Besætningen ændres og øges så snart godkendelsen foreligger. Side 4 / 47

5 Starttidspunkt for byggeriet: Sluttidspunkt for byggeriet: Starttidspunkt for driften: Tidligere godkendelser Ejendommen er screenet af Ringkøbing Amt i november 2005 med en afgørelse om "ikke VVM pligt" Biaktiviteter Ingen Husdyrbrugets ophør Det påregnes ikke at produk onen ophører. Hvis det alligevel blev lfældet ernes kilder l mulig forurening af omgivelserne. 0 alterna v: Hvis denne udvidelse ikke bliver l noget fortsæ es dri en med den nuværende produk on Offentlighed og høring Der gøres her rede for inddragelse af offentligheden og lovpligtige høringer. Side 5 / 47

6 1.4.2 Ikke teknisk resumé Projektet og dets miljømæssige konsekvenser beskrives i et ikke teknisk resumé, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i projektet og konsekvenserne af godkendelsen af projektet. Fosfor: 89,78 ha ligger udenfor områder med krav l fosforoverskud ud over det generelle harmonikrav. 1,92 ha er beliggende indenfor lavbundsarealer. Arealerne er drænede eller afgrøftede og placeres dermed i P klasse 2. På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning. Krav om P overskud overholdt: Ja Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet: 10,1 kg P. Maksimalt tilladt P overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften (ifølge tabel) : 11,9 kg P/ha/år. P tilført pr. ha/år i ansøgt drift: 31,2 kg P/ha/år. P fraførsel per ha/år i ansøgt drift (arealvægtet gennemsnit): 19,4 kg P/ha/år. P overskud/ha/år for ansøgt projekt: 11,8 kg P/ha/år. Nitratberegning (Overfladevand): Hele harmoniarealet ligger udenfor område med nitratklasser. Det betyder, at udvaskningen på arealerne ikke må overstige den udvaskning udbringning af 1,4 DE/ha ville afstedkomme. DE reduktionsprocent: 100%. Beregning af det maksimale dyretryk DEmax og det reelle dyretryk DEreel for ansøgt drift: DEmax: 1,40 DE/ha. DEreel: 1,39 DE/ha. Beregning af udvaskning af N via Farm N (kg N/ha DEmax uden virkemidler og kg N/ha DEreel med virkemidler): KgN/ha DEmax: 84,9 kgn/ha. KgN/ha DEreel: 84,2 kgn/ha. Da 3,74% af arealet ligger i opland til Skive Fjord, hvor dyretrykket er stigende, må udvaskningen ikke overstige niveauet for et planteavlssædskifte. Der beregnes en gennemsnitlig udvaskning for arealerne. Den er beregnet til 84,6 kg N/ha/år. Dette niveau er overholdt i ansøgningen. Det anvendte virkemiddel er etablering af 2% ekstra efterafgrøder. Vilkår til sædskifte: På bedriften skal der være 2 % efterafgrøder ud over det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til Plantedirektoratets regler eller overføres til andre år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. Nitratberegning (Grundvand): 83,9 ha af udspredningsarealet ligger indenfor nitratfølsomt grundvandsområde. Overstiger nitratudvaskningen 50 mg/l, må tilførslen af husdyrgødning ikke medføre nogen merbelastning på arealerne. Udvaskningen må da ikke stige. Se afsnit 3.4 for beregning af N udvaskning for arealer med nitratfølsomme indvindingsområder via Farm N Niveauerne overholdes ved udbringning af maksimalt ,91 kg N og 2.858,74 kg P i husdyrgødning, ialt 127,06 DE på de arealer godkendelsen omhandler Dyrehold og management I dette afsnit oplyses der om dyr og staldsystemer, der indgår i ansøgningen, samt om management og brug af bedste tilgængelige staldteknologi på husdyrbruget. I tabellerne vises oversigter af staldafsnit, dyr og staldsystemer, og der bruges korte koder for staldafsnit samt for kombinationer af Side 6 / 47

7 dyretype og staldsystem. Beskrivelse af anlægget: Guldforhovedvej 38 Staldoversigt med angivelse af Stald ID for staldnavn Ud for betegnelsen for hvert staldafsnit er der angivet et stald ID, der efterfølgende erstatter det oplyste navn på staldafsnittet. StaldID ST Staldafsnit navn Svinestalde Oversigt over dyretyper og staldsystemer der indgår i ansøgningen Tabellen viser hvilke kombinationer af dyretyper og staldsystemer (dyrekategorier), der indgår i ansøgningen. Koden for dyretype og staldsystem (staldsystemkode) erstatter efterfølgende den fulde betegnelse. Staldsystem kode Navn på dyretype og staldsystem Nudrift/ ansøgt SvSm01 Smågrise fra 7,2 kg, Toklimastald, delvis spaltegulv Nudrift ,46 Ansøgt 0 0,00 SvSl02 Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 25 49% fast gulv Nudrift ,49 Ansøgt ,73 SvSl03 Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 50 75% fast gulv Nudrift 0 0,00 Ansøgt ,69 SvSl04 Slagtesvin, Drænet gulv + spalter 33/67 Nudrift 0 0,00 Ansøgt ,84 Antal dyr Antal DE Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori Tabellen viser hvilke dyrekategorier, der indgår i ansøgningen i henholdsvis nudrift og ansøgt drift. Stald ID og staldsystemkoder er forklaret i de ovenstående to tabeller.tal i kursiv er standardtal (normtal), som anvendes i beregningerne, når ansøger ikke har oplyst andet. Når et tal ikke vises i kursiv, betyder det, at ansøger har indtastet sine egne oplysninger. StaldID Godk. pligtig renovering Staldsystem kode * Ændret fravænningsvægt i alt per årsso er beregnet efter formlen: Ændret fravænningsvægt per årsso = ((Indtastet vægt ved fravænning 7,3) x aktuelt antal fravænnede smågrise per årsso). Hvor antal fravænnede smågrise per årsso enten er den indtastede værdi eller det aktuelle antal smågrise ifølge nyeste N normer (dvs. systemets standardtal). Oplysninger om udegående dyr Nudrift/ ansøgt Antal dyr Produktioner som ikke fremgår af denne tabel er ikke udegående Der er ingen udegående dyr på ejendommen Antal Stipladser Evt. vægt kg /alder mdr. Ind Ud Evt. mælkeydelse EKM /ændret fravænningsvægt i alt per årsso* ST Nej SvSm01 Nudrift ,20 30,00 36,46 Ansøgt 0 0 7,20 32,00 0,00 SvSl02 Nudrift ,00 104,50 184,49 Ansøgt ,00 107,00 236,73 SvSl03 Nudrift ,00 107,00 0,00 Ansøgt ,00 107,00 94,69 SvSl04 Nudrift ,00 107,00 0,00 Ansøgt ,00 107,00 11,84 Sum Nudrift 220,95 Ansøgt 343,26 Ændring alle produktioner: 122,31 Antal DE Oplysninger om mink Der er ingen mink på ejendommen. Normer for beregning af produktionseffektivitet og fodring samt oplysninger om fravænning i soproduktioner Tal i kursiv er standardtal (normtal), som anvendes i beregningerne når ansøger ikke har oplyst andet. Når et tal ikke vises i kursiv, Side 7 / 47

8 betyder det, at ansøger har indtastet sine egne oplysninger. StaldID Staldsystem kode Nudrift / ansøgt FE / dyr eller kg foder per dyr mink/fjerkræ Gram råprotein per FE / Protein % i foder fjerkræ Gram P per FE / fosfor % i foder fjerkræ ST SvSm01 Nudrift 1,96 162,50 5,30 Ansøgt 1,96 162,50 5,30 SvSl02 Nudrift 2,86 147,40 4,80 Ansøgt 2,86 147,40 4,80 SvSl03 Nudrift 2,86 147,40 4,80 Ansøgt 2,86 147,40 4,80 SvSl04 Nudrift 2,86 147,40 4,80 Ansøgt 2,86 147,40 4,80 Proteinprocent Antal i mælk / kg æg fravænnede per høne grise per årsso fjerkræ / kg tilvækst per enhed fjerkræ Fravænningsvægt Management Ejer står for daglig dri. Danish Crowns code of pra ce er indført. I bedri ens årsrapport registreres forbrug af energi, indkøbt foder, pes cider og handelsgødning. Vand og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Affald bortskaffes så vidt muligt l kommunens genbrugssta on. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskaber på bedri en. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Staldene kontrolleres dagligt og der udføres små repara oner med det samme eller lkaldes service, hvis der er behov for det. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Rengøring og desinficering Til ak viteter, hvor der bruges vand, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre følgende: rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere e er hver produk onscyklus eller hver batch. S erne iblødsæ es vha. computerstyring. Det medfører et lavt vandforbrug. Der køres med effek ve højtryksrensere, når man vasker, og derved får man igen lavere vandforbrug. E er vask af stalde desinficeres de med desinfek onsmiddel. Der rengøres efter hvert hold grise ca. 4 gange årligt for hver sektion. Overbrusning i svinestalde Der er overbrusnings og iblødsætningsanlæg i alle stalde. Bedste tilgængelige staldteknologi Med henblik på at reducere NH3 emmisionen fra staldanlægget er det i henhold l BREF (2003) generelt BAT i svinestalde at reducere overfladearealet, hvorfra der kan ske NH3 fordampning, at erne gyllen hyppigt fra gyllekanaler, at a øle gødningsoverfladen samt at bruge overflader, der er nemme at rengøre. Teknologiblade Slagtesvin: Staldindretning Delvist fast gulv ( dligere ) Version: 3. udg Revideret: Der er delvis spaltegulv med 25 49% fast gulv i 2000 stipladser, delvis spaltegulv med 50 75% fast gulv i 800 stipladser og drænet gulv i de sidste 100 stipladser (bufferpladser). Det lever op til BAT jf Bref noterne og den ovenfor nævnte teknologibeskrivelse. Bedste tilgængelige foderteknologi StaldID ProduktionsID Staldsystem kode ST PR SvSm01 PR SvSl02 PR SvSl03 PR SvSl04 Bedste tilgængelige foderteknologi Produktioner fordelt på dyrekategorier Dyrekategorier Nudrift/ansøgt drift Antal Dyreenheder Kvæg Nudrift 0,00 Ansøgt 0,00 Ændring Kvæg 0,00 Fjerkræ og andre dyr Nudrift 0,00 Side 8 / 47

9 Ansøgt 0,00 Ændring Fjerkræ og andre dyr 0,00 Svin Nudrift 220,95 Ansøgt 343,26 Ændring Svin 122,31 Sum Nudrift 220,95 Ansøgt 343,26 Ændring I alt 122,31 Kort over staldafsnit 2.2. Lokalisering I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast afstandskrav samt placeringen i landskabet. Der er ingen hverken diger, gravhøje, særlige udpegninger eller andet indenfor 1000 m fra ejendommen. Der skal ikke bygges på ejendommen Faste afstandskrav I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8. Husdyrbrugets anlæg overholder de gældende afstandskrav. Der skal ikke bygges nyt på ejendommen Landskabet og planforhold I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet. Kommuneplan : Ejendommen er beliggende indenfor særligt værdifuldt landbrugsområde. Derudover er ejendommen beliggende indenfor område, der i kommuneplanen er udpeget som arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Ejendommen er beliggende indenfor indvindingsopland til grundvand. Side 9 / 47

10 2.3.1 Energiforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets energiforbrug. Energiforbrug på anlæg Nudrift: Ansøgt: KWh Energiteknologi på anlæg Med henblik på at reducere energiforbruget er det i henhold til Bref noterne BAT at anvende naturlig ventilation. Når der anvendes mekanisk ventilation er det BAT at optimere udformningen af ventilationssystemet samt at undgå modstand gennem hyppig eftersyn og rengøring af ventilationssystemet. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Der er kun fuld belysning i staldene, når der arbejdes. Der er vågebelysning, som automatisk slukker ved 22 tiden. Der køres med energieffektive ventilatorer, og de renholdes i forbindelse med vask af staldene. Ventilatorer og nødopluk efterses i forbindelse med dyrlægernes egenkontrolprogram Vandforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets vandforbrug. Vandforbrug på anlæg Vand & afløb Vandforsyning: Privat, alment vandforsyningsanlæg Afløbsforhold: Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse Der forbruges i nudri ca m3 vand. Vandmængderne fordeler sig på følgende poster: vandspild ved svineproduk on: 514 m3 forbrug af drikkevand: 4110 m3 rengøring af stalde: 171 m3 I den ansøgte dri forventes det årlige vandforbrug at s ge l m3, hvor vandmængderne fordeler sig på følgende poster: vandspild ved svineproduk on: 913 m3 forbrug af drikkevand: 7308 m3 rengøring af stalde: 305 m3 Vandteknologi på anlæg Med henblik på reduk on af vandforbruget er det ifølge BREF noterne BAT at rengøre stald og inventar med højtryksrenser e er hver produk onscyklus, at foretage regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæg for at undgå spild, at registrere vandforbrug samt at finde og reparere evt. lækager. Vedrørende anvendelse af drikkevandssystemer (vandnipler (i trug eller kop), vandtrug og bidenipler noteres det i BREF, at der er såvel fordele som ulemper ved alle systemer, samt at der ikke var lstrækkelig data l at nå en BAT konklusion. Der er drikkekopper og drikkenipler i foderautomaterne i alle stalde, hvorved vandspild undgås. Ved rengøring af staldene bliver de sat i blød ved hjælp af iblødsætningsanlæg, hvorved der kan spares vand ved e erfølgende højtryksrensning. Side 10 / 47

11 2.4.1 Lugt I dette afsnit gøres der rede for lugtemissionen fra husdyrbruget og geneafstandene for lugt til naboer og områder, som er omfattet af beskyttelsesniveauet for lugt. I tabellen Samlet resultat af lugtberegning vises de beregnede geneafstande for lugt til naboer og områder, som er omfattet af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau, og det oplyses om genekriterierne er overholdt til naboer og områder, som er omfattet af beskyttelsesniveauet. I de efterfølgende tabeller vises der detaljer om lugtberegningerne. Der oplyses om de enkelte staldafsnits afstand og placering i forhold til naboer og områder omfattet af beskyttelsesniveauet, den beregnede lugtemission fra hvert staldafsnit, samt forudsætninger for beregningerne af emissionen, herunder effekten af eventuel lugtbegrænsende teknologi. Hvis der står Ingen data i en tabel betyder det, at der ikke er relevante data at vise om emnet i dette tilfælde. Det kan f.eks. være, hvis der ikke indgår særlig miljøteknologi til begrænsning af lugten. Samlet resultat af lugtberegning Område Eksisterende eller fremtidig byzone Samlet bebyggelse Andre ejendomme med mere end 75 DE antal Beregnings model Samlet ukorrigeret Korrigeret geneafstand ansøgt drift Korrigeret geneafstand nudrift Vægtet gennemsnits afstand Genekriterie overholdt 0 Ny 601,44 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. 0 Ny 451,23 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Enkelt bolig 0 Ny 208,35 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Lugtgeneberegninger Detaljer om staldafsnit Byzone StaldID Afstand til område meter Placering grader ja/nej Samlet bebyggelse Enkelt bolig Indgår staldafsnit i beregning for område ja/nej ST ,88 Ja Nej StaldID Afstand til område meter Placering grader ja/nej Indgår staldafsnit i beregning for område ja/nej ST ,69 Ja Nej StaldID Afstand til område meter Placering grader ja/nej Indgår staldafsnit i beregning for område ja/nej ST ,16 Nej Nej Lugtemission fra produktioner StaldID Kode for staldsystem Antal dyr Antal stipladser Ton dyr på stald Antal måneder udegående Lugt fra produktion LE Lugt fra produktion OU Effekt af teknologi % Faktisk lugt emmision fra produktion LE Faktisk lugt emmision fra produktion OU ST SvSm01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 SvSl , ,00 137,00 0, , ,00 0,00% 20550, ,00 SvSl ,00 800,00 54,80 0, , ,00 0,00% 8220, ,00 SvSl04 420,00 100,00 6,85 0, , ,50 0,00% 1027, ,50 Effekt af miljøteknologi til begrænsning af lugt Side 11 / 47

12 StaldID ST Nudrift ansøgt drift Ingen data Supplerende teknologi Indtastet lugt effekt Driftstimer pr. år Resulterende reduktion % Oplysninger om ventilation (ansøgt drift) StaldID Naturlig ventilation ST Ingen data Drifts effekt % Driftstimer pr. år Højde på afkast Afkasttype og øvrige bemærkninger StaldID ST Afkast type Type og øvrige bemærkninger Relevante oplysninger Ingen Støj I dette afsnit gøres der rede for hvilke støjkilder, der er på husdyrbruget, hvilke tidspunkter de er i drift og hvilke tiltag, der skal begrænse eller forhindre støjgener for naboerne. Beskrivelse af støjkilder Indblæsning af foder. Ventilationsanlæg. Levering/afhentning af grise. Beskrivelse af driftsperiode Se bilag 8. Beskrivelse af støjkildetiltag Ventilationsanlægget renholdes, så de er så effektive som muligt. Der køres med støjsvage ventilatorer Lys I dette afsnit beskrives mulige gener fra belysning på anlægget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. Der er kun fuld belysning i staldene, når der arbejdes. Der er vågebelysning, som automatisk slukker ved 22 tiden. Side 12 / 47

13 2.4.4 Fluer og skadedyr I dette afsnit beskrives bekæmpelse og forebyggelse af fluer og skadedyr. Generel beskrivelse skadedyr Tilstedeværelse af skadegørere forebygges ved god orden og hygiejne i og omkring staldene, og eventuelle problemer bekæmpes omgående. Der er indgået kontrakt med ISS skadedyrsbekæmpelse. Beskrivelse af gener fra fluer Ingen. Man har ikke haft succes med anvendelse af rovfluer. God hygiejne og hyppig udslusning af gylle synes at være mere effektivt. Beskrivelse af rottebekæmpelse Forekomster af ro er skal anmeldes l bekæmpelse e er gældende regler. Der er tegnet kontrakt med ISS skadedyrsbekæmpelse om udlægning og udski ning af gi i der l indre ede kasser Støv I dette afsnit beskrives mulige støvgener fra husdyrbruget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. Der er mindre støvgener ved daglig håndtering af foder, men det vurderes ikke at have en indvirkning på naboer pga afstanden og at al fodring foregår indendørs i et lukket system. Herudover vil der være støv ved høst og ved færdsel med lastbiler og maskiner. Det vurderes heller ikke at udgøre noget problem. Der henvises l god landmandspraksis for at begrænse støvgener Transport I dette afsnit gøres der rede for til og frakørselsforhold til husdyrbruget, mulige gener fra transporter samt eventuelle genebegrænsende tiltag Se bilag 8. Side 13 / 47

14 2.5.1 Restvand Beskrivelse af mængde af restvand Kendes ikke. Restvandmængden fremgår af opbevaringskapacitetsberegningen (bilag 3) og er beskrevet under punktet der beskriver vandforbruget i driften. Beskrivelse af tilledning af restvand Al restvand tilledes gyllebeholderen. Beskrivelse af afledning af restvand Andet spildevand: Spildevand fra virksomhedens toilet og bad bliver ført til godkendt bundfældningstank og nedsivningsanlæg. Bundfældningstank tømmes via den kommunale tømningsordning Husdyrgødning og foder I dette afsnit gøres der rede for mængden af produceret husdyrgødning og opbevaringen af husdyrgødningen. Der gøres desuden rede for eventuel forurening fra foderoplag samt tiltag til begrænsning af forureningen. I tabellerne vises oplysninger om anlæggene til opbevaring af husdyrgødning. Der bruges en kort kode for hvert opbevaringslager. Den første tabel viser en oversigt af de anlæg til opbevaring af husdyrgødning, der indgår i ansøgningen. Ud for betegnelsen for hvert opbevaringslager er der angivet en kode, der efterfølgende erstatter det oplyste navn på opbevaringslageret. De følgende tabeller viser detaljerede oplysninger om opbevaringslagrene i henholdsvis nudrift og ansøgt drift. Oversigt over opbevaringslagre Kode for opbevaringslager Navn på opbevaringslager Beskrivelse af opbevaringslager LA Gylletank 1000 m3 Tanken er opført i 19xx og er støbt i beton. LA Gylletank 3000 m3 Tanken er opført i elementer i Der er teltoverdækning på gylletanken LA Til beregning af N dep på 7 Bedste tilgængelige opbevaringsteknik Navn på opbevaringslager Gylletank 1000 m3 Gylletank 3000 m3 Beskrivelse af bedste tilgængelige opbevaringsteknik Gylletanken opfylder BAT kravene ved at være en stabil beholder der kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring. Lageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvis hvert år. Der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør. Gyllen omrøres kun lige før tømning af beholderen inden udbringning på markerne. Beholderen kontrolleres ved 10 års beholderkontrollen. Gylletanken opfylder BAT kravene ved at være en stabil beholder der kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring. Lageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvis hvert år. Der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør. Gyllen omrøres kun lige før tømning af beholderen inden udbringning på markerne. Beholderen kontrolleres ved 10 års beholderkontrollen. Til beregning af N dep på 7 Øvrige oplysninger om opbevaringslager Side 14 / 47

15 Navn på opbevaringslager Nudrift Ansøgt Gylletank 1000 m3 Gylletank 3000 m3 Gylleproduktionen fra den ansøgte produktion incl. vaskevand og øvrigt vand tilledt beholderne er beregnet til m3 årligt. Det giver en månedlig tilførsel på ca. 535,6 m3 til lagrene. Der er 2 eksisterende gylletanke på henholdsvis 3000 m3 og 1000 m3 på ejendommen Guldforhovedvej 38. Der er minimum 1000 m3 gyllekanaler sammenlagt i staldene. Det betyder, at der sammenlagt er opbevaringskapacitet til rådighed til m3 gylle, og at der er opbevaringskapacitet til 9 måneder 5000 m3 gyllekapacitet/ 6427m3/12 mdr. Der er gylleaftale med Kristian Møller Sørensen, som løbende afhenter gylle, som han opbevarer i gylletank på sin ejendom på Vejlevej Sønderlund. Det betyder også, at der er rigelig kapacitet på Guldforhovedvej 38. På grundlag af beregnet årlig husdyrgødningsproduktion samt gødningslagrenes kapacitet, kan husdyrgødningen udbringes på lovlige tidspunkter. Udbringningen af husdyrgødningen på bedriftens marker kan udføres, således at bedriften opfylder kravet om udnyttelse af kvælstoffet set i forhold til reglerne omtalt i NaturErhvervsstyrelsens hæfte: Vejledning om gødsknings og harmoniregler 2013/14. Gylleproduktionen fra den ansøgte produktion incl. vaskevand og øvrigt vand tilledt beholderne er beregnet til m3 årligt. Det giver en månedlig tilførsel på ca. 535,6 m3 til lagrene. Der er 2 eksisterende gylletanke på henholdsvis 3000 m3 og 1000 m3 på ejendommen Guldforhovedvej 38. Der er minimum 1000 m3 gyllekanaler sammenlagt i staldene. Det betyder, at der sammenlagt er opbevaringskapacitet til rådighed til m3 gylle, og at der er opbevaringskapacitet til 9 måneder 5000 m3 gyllekapacitet/ 6427m3/12 mdr. Der er gylleaftale med Kristian Møller Sørensen, som løbende afhenter gylle, som han opbevarer i gylletank på sin ejendom på Vejlevej Sønderlund. Det betyder også, at der er rigelig kapacitet på Guldforhovedvej 38. På grundlag af beregnet årlig husdyrgødningsproduktion samt gødningslagrenes kapacitet, kan husdyrgødningen udbringes på lovlige tidspunkter. Udbringningen af husdyrgødningen på bedriftens marker kan udføres, således at bedriften opfylder kravet om udnyttelse af kvælstoffet set i forhold til reglerne omtalt i NaturErhvervsstyrelsens hæfte: Vejledning om gødsknings og harmoniregler 2013/14. Til beregning af N dep på 7 Detaljer om opbevaringslagre Kode for opbevaringslager Nyt/eksisterende opbevaringslager Drifttype Lagertype Dimension Kapacitet LA Eksisterende Nudrift Flydende husdyrgødningslager 1000,00 Ansøgt drift Flydende husdyrgødningslager 4 m X 17,84 m 1000,00 LA Eksisterende Nudrift Flydende husdyrgødningslager 3000,00 Ansøgt drift Flydende 4 m x 30,9 m 3000,00 Side 15 / 47

16 husdyrgødningslager LA Eksisterende Nudrift 0,00 Ansøgt drift 0,00 Detaljer om fast lager Kode for opbevaringslager Drifttype Lagerandel fast i % Andel af dybstrøelse der køres direkte ud og pløjes ned LA Nudrift 0,00 0 Ansøgt 0,00 0 LA Nudrift 0,00 0 Ansøgt 0,00 0 LA Nudrift 0,00 0 Ansøgt 0,00 0 Detaljer om flydende lager Kode for Drifttype Lagerandel Virkemiddel opbevaringslager flydende i % LA Nudrift 25,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Ansøgt drift 25,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende LA Nudrift 75,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Ansøgt drift 75,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende LA Nudrift 0,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Ansøgt drift 0,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Beskrivelse af risici Driftsforstyrrelser: Der forekommer sjældent driftsforstyrrelser, som kan medføre forøget forurening. De normale driftsforstyrrelser vil være manglende energi, varme eller foder, samt "slagteristrejke". Disse situationer afhjælpes i staldene, som er et lukket system. Ved manglende elforsyning kan generator hurtigt rekvireres. Brud på gyllebeholder: Brud på gyllebeholderne må ikke kunne medføre risiko for en større forurening herunder forurening af vandløb eller vådområde. For at minimere denne risiko har ansøger og konsulent udarbejdet en beredskabsplan som skal følges i forbindelse med et evt. uheld/udslip af gylle. Gyllebeholderne er placeret i et område, hvor der er langt til vandløb. Der er udarbejdet plan for beredskab i forbindelse med uheld med gylle. Der er ingen stationær pumpe i gylletanken. Beskrivelse af mulige uheld Driftsforstyrrelser: Der forekommer sjældent driftsforstyrrelser, som kan medføre forøget forurening. De normale driftsforstyrrelser vil være manglende energi, varme eller foder, samt "slagteristrejke". Disse situationer afhjælpes i staldene, som er et lukket system. Ved manglende elforsyning kan generator hurtigt rekvireres. Brud på gyllebeholder: Brud på gyllebeholderne må ikke kunne medføre risiko for en større forurening herunder forurening af vandløb eller vådområde. For at minimere denne risiko har ansøger og konsulent udarbejdet en beredskabsplan som skal følges i forbindelse med et evt. uheld/udslip af gylle. Gyllebeholderne er placeret i et område, hvor der er langt til vandløb. Der er udarbejdet plan for beredskab i forbindelse med uheld med gylle. Der er ingen stationær pumpe i gylletanken. Beskrivelse af risikominimering Ved gældende lovgivning og vilkår i godkendelsen vurderes det, at der ikke er væsentlige driftsrisici i forbindelse med produktionen. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld Se beredskabsplan. Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Foder opbevares i 4 udendørs siloer. Der fodres med tørfoder. Der fodres med 1 2 færdigblandinger. Side 16 / 47

17 2.5.3 Affald og kemikalier I dette afsnit gøres der rede for opbevaring og bortskaffelse af affald, miljøfarlige stoffer og døde dyr på husdyrbruget. Beskrivelse af døde dyr Se bilag 8 Beskrivelse af fast affald Se bilag 8 Beskrivelse af kemikalier generelt Se bilag 8 Beskrivelse af pesticider Se bilag 8 Vask af marksprøjte mv: På godkendelsestidspunktet er der ingen vaskeplads på ejendommen. Vask af marksprøjte m.m. foregår i marken fra medtaget renvandstank. Beskrivelse af oliekemikalier Se bilag 8 Beskrivelse af øvrige kemikalier Se bilag 8 Beskrivelse af egenkontrol Medicinforbrug registreres efter gældende love. Kontrol med gødningsmængder, gødningsanvendelse, antal dyr etc. udføres efter gældende lovkrav (gødningsregnskab og husdyrindberetning) og kontrolleres af FødevareErhvervsstyrelsen. Anvendelse og udarbejdelse af mark /gødningsplaner er et af hovedpunkterne i BAT kravene. Det opfyldes til fulde. Det er et styringsredskab der sikrer, at afgrøderne gødes efter behov, at gødning tilføres markerne når vejret tillader det så næringsstofudledningen til det omgivende miljø minimeres. Ventilationsanlæg i staldene rengøres og efterses i forbindelse med vask af staldene (BAT). Afskærmninger på ejendommens forskellige maskiner efterses med jævne mellemrum (BAT). I løbet af dagen holdes anlægget under opsyn og det tjekkes, om anlæggene kører som de skal. Derudover er der en række andre faste procedurer: Ved overpumpning fra fortank til gyllebeholder tjekkes først, om der er plads. Gyllepumpningen overvåges. Der etableres flydelag umiddelbart efter tømning af gyllebeholder. Gylletanken kontrolleres for flydelag og der føres logbog. Gyllebeholderen kontrolleres i forbindelse med 10 års beholderkontrol af autoriseret kontrollør. Der er dyrlæge sundhedsrådgivning månedligt. Der vaskes stalde inklusiv ventilatorer efter hvert hold slagtesvin. Der forefindes alarm på ventilation og foderanlæg. Ved uregelmæssigheder ringer systemet op og afgiver fejlmeldinger Ammoniaktab I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionen fra husdyrbruget, samt hvordan emissionen begrænses. I den første tabel vises, på baggrund af ansøgningssystemets beregninger, om det lovpligtige krav om ammoniakreduktion er overholdt I den anden tabel vises det beregnede tab af ammoniak fordelt på forskellige typer af kilder på husdyrbruget. I de følgende tabeller vises der oplysninger om ammoniakemission og begrænsning af emissionen for de enkelte staldafsnit. Det er bl.a. vist, hvor meget forskellige tiltag bidrager til at begrænse ammoniakemissionen i forhold til emissionen fra referencesystemet. Side 17 / 47

18 Resultat af beregninger på generelt ammoniakreduktionskrav Overstiger græsmarksafgrøder over 25 % af totalrationen for malkekøer inklusiv opdræt? Er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt? Eventuel yderligere reduktion nødvendig for at opfyld kravet Nej Ja 372,13 kgn/år Ammoniaktab i nudift og ansøgt drift fordelt på staldsystemer og opbevaringslagre Ansøgt(kgN/år) Ammoniaktab fra staldsystemer mv. ikke omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav: 0 Ammoniaktab fra staldafsnit og lagre omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav, men eksisterende uændret produktion: 2128,58 Ammoniaktab fra husdyrproduktion omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav (etableringer udvidelser, ændringer): 1606,98 Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning: 489,03 Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning: 0,00 Resultat af beregninger af ammoniaktab på produktionsniveau StaldID Kode for staldsystem Ammoniaktab fra reference staldsystem kgn/år Ammoniaktab fra valgt staldsystem kgn/år Effekt af valgt staldsystem kgn/år Effekt af valgt staldsystem % Effekt af miljøteknologi kgn/år Effekt af foderoptimering m.m. kgn/år Effekt af miljøtiltag lager kgn/år Faktisk ammoniaktab fra stald og lager kgn/år ST SvSm01 326,07 271,15 54,92 16,84% 0,00 0,00 0,00 271,15 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 SvSl , ,17 479,74 16,72% 0,00 0,00 0, , , ,76 616,17 16,74% 0,00 0,00 0, ,76 SvSl03 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0, ,37 975,26 497,11 33,76% 0,00 0,00 0,00 975,26 SvSl04 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 184,05 184,57 0,52 0,28% 0,00 0,00 0,00 184,57 Sum Nudrift 3195, ,32 534,66 0,00 0,00 0, ,32 Ansøgt 5337, , ,76 0,00 0,00 0, ,59 Ammoniaktab pr. DE og pr. produktionsenhed StaldID Kode for staldsystem Ammoniaktab pr. produktionsenhed kgn/år Ammoniaktab pr. DE kgn/år ST SvSm01 0,04 7,44 0,00 0,00 SvSl02 0,36 12,96 0,37 12,95 SvSl03 0,00 0,00 0,29 10,30 SvSl04 0,00 0,00 0,44 15,59 Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning (miljøteknologi) StaldID Nudrift Ansøgt drift ST Ingen data Supplerende teknologi Indtastet ammoniak effekt % Driftstimer per år / Benzoesyre gr Reduceret ammoniakfordampning kgn/år Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Der er delvis spaltegulv med henholdsvis 25 49% fast gulv og 50 75% fast gulv i de 2800 af stipladserne. Der er 100 stipladser med drænet gulv i bufferstierne. Der er teltoverdækning på den store gylletank. Teltoverdækningen indgår ikke i beregningen, da det ikke er påkrævet for at overholde de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak. Effekt af foderoptimering og antal fravænnede smågrise StaldID ST Kode for staldsystem Ingen data Nudrift Ansøgt drift FE Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise Fravænningsvægt Effekt foderoptimering Side 18 / 47

19 Beskrivelse af foderoptimeringstiltag til begrænsning af ammoniakfordampning Grisene fodres med færdigblandinger tilpasset slagtesvin. Foder er ikke anvendt som virkemiddel i ansøgningen. Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning fra lager (miljøteknologi og andel dybstrøelse direkte ud) LagerID LA LA Lager type Flydende husdyrgødningslager Flydende husdyrgødningslager Flydende husdyrgødningslager Flydende husdyrgødningslager Nudrift Ansøgt drift Tiltag Indtastet emmisions effekt % Andel af dybstrøelse direkte ud Reduceret ammoniakfordampning kgn/år Nudrift Ingen 0,00% 0,00 0,00 Ansøgt Ingen 0,00% 0,00 0,00 Nudrift Ingen 0,00% 0,00 0,00 Ansøgt Ingen 0,00% 0,00 0,00 LA Markstak Nudrift Ingen 0,00% 0,00 0,00 Markstak Ansøgt Ingen 0,00% 0,00 0, Påvirkning af natur I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionens påvirkning af naturområder. Udgangspunktet for vurderingen af påvirkningen af ammoniakfølsomme naturområder er bl.a. størrelsen af ammoniakdepositionen på områderne. Indledende oplyses der derfor om en række faktorer, som har betydning for beregningen af ammoniakdepositionen. Nøgletal emission kgn/år Samlet emission fra stald og lager 4224,59 Meremission fra stald og lager 1563,28 Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområderne LA er oprettet for at få ammoniakdepositionsberegningen til nærmeste 7 areal. Beregningen viser en total samt merdeposition på 0,0 kg N/ha/år. Beregningen under "maksimale depositioner" viser depositionen til nærmeste 3 område. Oversigt over beregninger på ammoniakpåvirkning af natur Naturpunkt navngivet efter nærmeste stald/lager Kilde for ammoniakfordampning stald/lager Kildes andel af merdepostion i naturpunktet Kildes andel af totaldepostion i naturpunktet kildes andel + de andre kilders andele Total merdepostion i naturpunktet kildes andel + de andre kilders andele Totaldeposition i naturpunkt kildes andel + de andre kilders andele LA ST ,0 0,1 0,0 0,1 LA LA ,0 0,0 LA LA ,0 0,0 LA LA LA ST ,0 0,1 0,0 0,1 Side 19 / 47

20 LA LA ,0 0,0 LA LA ,0 0,0 LA LA LA ST ,0 0,0 0,0 0,0 LA LA ,0 0,0 LA LA ,0 0,0 LA LA ST ST ,0 0,1 0,0 0,1 ST LA ,0 0,0 ST LA ,0 0,0 ST LA Maksimale depositioner kgn Højeste merdeposition i naturområdet 0,0 Højeste totaldeposition i naturområdet 0,1 Naturlinje oversigt Kilde for ammoniakfordampning stald/lager Naturpunkt navngivet efter nærmeste stald/lager Kildehøjde meter Retning fra naturpunkt til kilde grader Afstand fra stald/lager til naturpunkt meter Ruhed opland Ruhed natur LA LA ,72 882,28 L Mk LA LA ,72 882,28 L Mk LA LA , ,63 L Mk LA ST ,72 882,28 L Mk LA LA ,91 932,66 L Mk LA LA ,91 932,66 L Mk LA LA , ,47 L Mk LA ST ,91 932,66 L Mk LA LA , ,79 L Mk LA LA , ,79 L Mk LA LA ,53 181,56 L Mk LA ST , ,79 L Mk ST LA ,13 847,41 L Mk ST LA ,13 847,41 L Mk ST LA , ,14 L Mk ST ST ,13 847,41 L Mk 3.1 Markoplysninger I dette afsnit oplyses der om en række generelle forhold om driften af husdyrbrugets udbringningsarealer, og i tabellerne vises oplysninger om de enkelte marker, som udgør udbringningsarealet. Oplysningerne er grundlaget for beregninger af nitratudvaskning og fosforoverskud samt kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Side 20 / 47

21 Grundlæggende arealoplysninger Antal DE kvæg, får og geder på bedriften inkl. DE på andre bedrifter, der afsættes grovfoder til beregnet ud fra 3000 FE/DE: 0,00 DE Er antal af andre DE udbragt på bedriften større end det før angivne antal DE kvæg, får og geder: Ja Anvender og efterlever bedriften husdyrgødningsbek. bilag 2 jf. 28 stk. 3 om forhøjet harmonital på 2,3 for visse kvægbedrifter: Nej Er bedriften et økologisk landbrug: Nej % af samlet areal med efterafgrøder udover PD krav: 2,00 % Reduceret kvælstofnorm: 0,00 % Arealoplysninger Udbringningsarealer Navn Ha Drænet Jb.Type Vandet Sædskifte Ref. Sædskifte N kl. 0 ha N kl. 1 ha N kl. 2 ha N kl. 3 ha G.vand ha P kl. 0 ha P kl. 1 ha P kl. 2 ha P kl. 3 ha ,13 Nej JB1 Ja S4 S4 17,13 0,00 0,00 0,00 17,13* 17,13 0,00 0,00 0, ,50 Nej JB1 Ja S4 S4 6,50 0,00 0,00 0,00 6,50* 6,50 0,00 0,00 0, ,64 Nej JB1 Ja S4 S4 5,64 0,00 0,00 0,00 5,64* 5,64 0,00 0,00 0, ,57 Nej JB1 Ja S4 S4 12,57 0,00 0,00 0,00 12,57* 12,57 0,00 0,00 0, ,91 Nej JB1 Ja S4 S4 4,91 0,00 0,00 0,00 4,91* 4,91 0,00 0,00 0, ,83 Nej JB1 Ja S4 S4 8,83 0,00 0,00 0,00 8,83* 8,83 0,00 0,00 0, # 1,51 Nej JB1 Ja S4 S4 1,51 0,00 0,00 0,00 0,00* 1,51 0,00 0,00 0, ,17 Nej JB1 Ja S4 S4 6,17 0,00 0,00 0,00 6,17* 6,17 0,00 0,00 0, ,71 Nej JB3 Ja S4 S4 12,71 0,00 0,00 0,00 12,71* 12,71 0,00 0,00 0, # 1,40 Nej JB1 Ja S4 S4 1,40 0,00 0,00 0,00 1,40* 0,00* 0,00* 1,40* 0,00* ,52 Nej JB11 Nej S2 S2 3,52 0,00 0,00 0,00 0,00* 3,52 0,00 0,00 0, # 0,52 Nej JB1 Ja S4 S4 0,52 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00* 0,00* 0,52* 0,00* ,46 Nej JB1 Ja S4 S4 1,46 0,00 0,00 0,00 1,46* 1,46 0,00 0,00 0, ,26 Nej JB3 Ja S4 S4 2,26 0,00 0,00 0,00 0,00* 2,26 0,00 0,00 0, ,57 Nej JB3 Ja S4 S4 6,57 0,00 0,00 0,00 6,57 6,57 0,00 0,00 0,00 Total 91,69 91,69 0,00 0,00 0,00 83,90 89,78 0,00 1,92 0,00 Marker markeret med # er manuelt udpeget til at indgå i beregning af overfladeudvaskning svarende til et plantebrug. De stjernemarkerede (*) arealer er manuelt redigerede af ansøger til at være beliggende i andre beskyttelseområder for fosfor, nitrat og grundvand end det fremgår af kortværket til husdyrgodkendelse.dk. Arealerne kan også redigeres manuelt til at ligge udenfor beskyttelsesområderne. I de efterfølgende beregninger bliver arealerne som er markeret med * behandlet efter de manuelt indtastede oplysninger i arealtabellen. Areal noter Navn 1 0 Areal note 7,64 ha er beliggende udenfor NFI område. Der er tilnærmet så godt som muligt i ansøgningen ved manuelt at indsætte marker i og udenfor NFI område ,33 ha er beliggende i oplandet til Skive Fjord, hvor der er stigende dyretryk ,8 ha er beliggende indenfor fosforklasser. Det er angivet som for nitrat. Side 21 / 47

22 Aftalearealeraler Navn ha Områder omfattet af N eller P klasse 1 3? Har modtageren en arealgodkendelse til modtagelse af de tilførte mængder? 1 0 4,98 Nej Nej 1 0a 0,15 Nej Nej ,09 Nej Nej 2 0a 0,11 Nej Nej 3 0 6,63 Nej Nej 3 1 1,80 Nej Nej ,19 Nej Nej 4 0a 0,64 Nej Nej 4 0b 8,15 Nej Nej ,73 Nej Nej ,46 Nej Nej ,13 Nej Nej ,58 Nej Nej ,24 Nej Nej ,57 Nej Nej ,81 Nej Nej ,92 Nej Nej ,85 Nej Nej ,25 Nej Nej ,52 Nej Nej ,61 Nej Nej ,19 Nej Nej 30 0a 0,60 Nej Nej 30 0b 9,96 Nej Nej ,41 Nej Nej ,73 Nej Nej 31 1a 0,17 Nej Nej 31 1b 1,44 Nej Nej ,44 Nej Nej ,20 Nej Nej ,16 Nej Nej ,53 Nej Nej ,88 Nej Nej ,00 Nej Nej ,93 Nej Nej ,42 Nej Nej Total 295,46 Side 22 / 47

23 3.2 Gødningsregnskab I dette afsnit vises et regnskab over produceret, tilført og fraført husdyrgødning på den bedrift, som husdyrbruget hører under, og der gøres rede for teknologi anvendt til udbringning af husdyrgødning. Nudrift Produceret husdyrgødning Anlæg Gødningstype KgN KgP DE kvæg, kår, geder DE svin og andre dyr Guldforhovedvej 38 Fjerkrægylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Guldforhovedvej 38 Svinegylle 20026, ,10 0,00 220,95 Guldforhovedvej 38 Kvæggylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Guldforhovedvej 38 Minkgylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Guldforhovedvej 38 Dybstrøelse 0,00 0,00 0,00 0,00 Guldforhovedvej 38 Fast gødning 0,00 0,00 0,00 0,00 Guldforhovedvej 38 Ajle 0,00 0,00 0,00 0,00 Guldforhovedvej 38 Afsat ved græsning 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilført husdyrgødning Adresse Gødningstype KgN KgP Antal DE Ingen data Afsat husdyrgødning Adresse Gødningstype KgN KgP DE kvæg, får, geder DE svin og andre dyr Christianshedevej 21 Svinegylle 8392, ,14 0,00 92,60 Total husdyrgødning Gødningstype KgN KgP DE kvæg, får, geder DE svin og andre dyr Svinegylle 11633, , ,35 Total 11633, , ,35 Beregning af harmonital Harmonital: 1,4 DE/ha Ansøgt drift Produceret husdyrgødning Anlæg Gødningstype KgN KgP DE kvæg, kår, geder DE svin og andre dyr Guldforhovedvej 38 Fjerkrægylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Guldforhovedvej 38 Svinegylle 31124, ,13 0,00 343,26 Guldforhovedvej 38 Kvæggylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Guldforhovedvej 38 Minkgylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Guldforhovedvej 38 Dybstrøelse 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 23 / 47

24 Guldforhovedvej 38 Fast gødning 0,00 0,00 0,00 0,00 Guldforhovedvej 38 Ajle 0,00 0,00 0,00 0,00 Guldforhovedvej 38 Afsat ved græsning 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilført husdyrgødning Adresse Gødningstype KgN KgP Antal DE Ingen data Afsat husdyrgødning Adresse Gødningstype KgN KgP DE kvæg, får, geder DE svin og andre dyr Videbæk Biogas Arla Svinegylle 2774,60 688,50 0,00 30,60 Christianshedevej 21 Svinegylle 16828, ,89 0,00 185,60 Total husdyrgødning Gødningstype KgN KgP DE kvæg, får, geder DE svin og andre dyr Svinegylle 11520, , ,06 Total 11520, , ,06 Beregning af harmonital Harmonital: 1,4 DE/ha Udbringningsteknologi BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend og helligdage), udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), krav om nedfældning på sort jord og græs krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, krav til efterafgrøder forbud mod udkørsel på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal, hvor der efterfølgende er fare for afstrømning til vandløb, søer eller lign. Der udarbejdes hvert år en mark og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Gyllen nedfældes typisk til vårsæd og slangeudlægges i vintersæd. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Der er ingen stærkt skrånende arealer (>6 grader) og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Det vurderes, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT. Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriser flytte afgrødernes økonomisk optimale kvælstofniveau højere op, og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer. 3.3 Nitrat (overfladevand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til overfladevand. Ansøgningssystemet har beregnet nedenstående fem parametre, som indgår i kommunens vurdering af udvaskning af nitrat til overfladevand. Beregning af nitratudvaskning til overfladevand Tabellen viser det maksimale dyretryk (DE max ) og udvaskning svarende til maksimalt dyretryk uden virkemidler, samt det reelle dyretryk (DE reel ) for ansøgt drift og den reelle udvaskning med brug af virkemidler i ansøgt drift. DE max bestemmes af dyreholdets sammensætning og reduktionsprocent. Side 24 / 47

25 Dyretryk DE/ha Udvaskning kg N/ha DE max : DE reduktionsprocent: 100,00 % 1,40 84,9 DE reel 1,39 84,2 Beregning af nitratudvaskningen til brug for afskæringskriterium 2A/2B Merudvaskning fra husdyrbrug beregnes som difference mellem udvaskning ved DE reel og udvaskning svarende til et plantebrug. Udvaskning kgn/ha Udvaskning svarende til et plantebrug 78,3 Merudvaskning fra husdyrbrug 5,9 Beregning af maksimal nitratudvaskning på bedrifter med arealer, hvor der er krav om udvaskning svarende til et plantebrug. Vægtet maksimal udvaskning på bedriften beregnes som et arealvægtet gennemsnit af udvaskning fra arealer med krav om udvaskning svarende til et plantebrug og arealer uden krav om udvaskning svarende til et plantebrug. Udvaskningen ved det maksimale dyretryk (DE max ) på arealer med krav om udvaskning svarende til et plantebrug anvendes i vægtningen i de tilfælde hvor denne er lavere end udvaskning svarende til et plantebrug. Maksimalt Dyretryk DE/ha Udvaskning kgn/ha Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk DE max på arealer uden krav om udvaskning svarende til et plantebrug. DE reduktionsprocent: 100,00 % Omfatter: 96,26 % af arealet 1,40 84,8 Udvaskning svarende til et plantebrug: 3,74 % af arealet 80,0 Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk DE max på arealer med krav om udvaskning svarende til et plantebrug. DE reduktionsprocent: 100,00 % Omfatter: 3,74 % af arealet 1,40 86,9 Vægtet maksimal udvaskning på bedriften 84,6 3.4 Nitrat (grundvand) Beregning af N udvaskning for arealer med nitratfølsomme indvindingsområder via FarmN. Mark Nr. Areal ha Ansøgt mg nitrat/l Merbelastning Ansøgt Nudrift mg nitrat/l Udvaskning svarende til et plantebrug mg nitrat/l 50% reduktion af husdyrgødning NK3 mg nitrat/l , , , , , , , , , , Side 25 / 47

26 22 0 6, Fosfor Dette afsnit drejer sig om påvirkningen af overfladevand med fosfor. I ansøgningssystemet er udbringningsarealernes fordeling i fosforklasser opgjort, som det fremgår af nedenstående tabel, og der er foretaget beregninger, som indgår i kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Klasser vedrørende fosforophobning Antal ha Før situation Efter situation = krav Pt < 4,0 eller udrænet eller ikke afvander til Natura 2000 eller afvander til Natura 2000, der ikke er overbelastet med fosfor Pt 4,0 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor Lavbundsjorde og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor Pt > 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 89,78 ha 13,4 kg P/ha/år 12,1 kg P/ha/år 0,00 ha 13,4 kg P/ha/år 12,1 kg P/ha/år 1,92 ha 13,4 kg P/ha/år 2,0 kg P/ha/år 0,00 ha 13,4 kg P/ha/år 0,0 kg P/ha/år Krav om P overskud overholdt: Ja Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet: 10,1 kg P. Maksimalt tilladt P overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften (ifølge tabel) : 11,9 kg P/ha/år. P tilført pr. ha/år i ansøgt drift: 31,2 kg P/ha/år. P fraførsel per ha/år i ansøgt drift (arealvægtet gennemsnit): 19,4 kg P/ha/år. P overskud/ha/år for ansøgt projekt: 11,8 kg P/ha/år. Kommentar fosfor Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi for fosfor: 343,26 DE X 20,5 kg P/DE = 7036,83 kg P ab lager Der afsættes 688,5 kg P (gylle fra 30,6 DE) til Arlas biogas, og grænseværdien overholdes dermed. Se bilag Ammoniak fra udbringning I dette afsnit gøres der rede for påvirkning af natur som følge af ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning. Side 26 / 47

27 3.7 Gener fra udbringning Side 27 / 47

28 Husdyrgodkendelse.dk Arealer Udbringningsarealer Navn: 1-0 ha: 17,13 Navn: 2-0 ha: 6,50

29 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 3-0 ha: 5,64 Navn: 4-0 ha: 12,57 Navn: 5-0 ha: 4,91 Navn: 6-0 ha: 8,83

30 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 6-1 ha: 1,51 Navn: 7-0 ha: 6,17 Navn: 8-0 ha: 12,71

31 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 9-0 ha: 1,40 Navn: 10-0 ha: 3,52 Navn: 11-0 ha: 0,52

32 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 20-0 ha: 1,46 Navn: 21-0 ha: 2,26 Navn: 22-0 ha: 6,57 De stjerne (*) markerede arealer er manuelt redigerede af ansøger til at være beliggende i andre beskyttelseområder for fosfor, nitrat og grundvand end det fremgår af kortværket til husdyrgodkendelse.dk. Arealerne kan også redigeres manuelt til at ligge udenfor beskyttelsesområderne.

33 Husdyrgodkendelse.dk Aftalearealer Navn: 1-0 ha: 4,98 Navn: 1-0a ha: 0,15 Navn: 2-0 ha: 20,09

34 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 2-0a ha: 0,11 Navn: 3-0 ha: 6,63 Navn: 3-1 ha: 1,80

35 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 4-0 ha: 11,19 Navn: 4-0a ha: 0,64 Navn: 4-0b ha: 8,15

36 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 5-0 ha: 24,73 Navn: 6-0 ha: 10,46 Navn: 15-0 ha: 21,13

37 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 15-2 ha: 3,58 Navn: 16-0 ha: 19,24 Navn: 16-1 ha: 3,57

38 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 17-0 ha: 9,81 Navn: 18-0 ha: 15,92 Navn: 19-0 ha: 2,85

39 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 19-1 ha: 7,25 Navn: 19-2 ha: 7,52 Navn: 19-3 ha: 6,61

40 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 30-0 ha: 6,19 Navn: 30-0a ha: 0,60 Navn: 30-0b ha: 9,96

41 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 31-0 ha: 3,41 Navn: 31-1 ha: 0,73 Navn: 31-1a ha: 0,17

42 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 31-1b ha: 1,44 Navn: 33-0 ha: 10,44 Navn: 34-0 ha: 9,20

43 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 35-0 ha: 3,16 Navn: 36-0 ha: 14,53 Navn: 37-0 ha: 18,88

44 Husdyrgodkendelse.dk Navn: 38-0 ha: 15,00 Navn: 38-1 ha: 5,93 Navn: 39-0 ha: 9,42

45 Husdyrgodkendelse.dk Staldafsnit Navn: Svinestalde

46 Husdyrgodkendelse.dk Opbevaringslager Navn: Gylletank (1000 m3) Navn: Gylletank (3000 m3)

47 Husdyrgodkendelse.dk Navn: Til beregning af N-dep på 7