Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune

Transkript

1 NOTAT Sagsbehandler: Trine Raun Mørkbak Oprettet: Sagsnr.: 14/26134 Dokumentnr.: /14 Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Indledning Målet for strategien er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt i tre overordnede indsatsområder: Mål for alle elevers læring Gode læringsmiljøer for alle Mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejdere Målene er komplementære med målsætningerne for folkeskolereformen om at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige som de kan, at mindske social betydning i forhold til elevernes faglighed og at styrke tillid og trivsel i skolen. For at sikre opnåelse af de overordnede mål, er der ni strategiplaner, og der er sat mål og delmål for hver strategiplan. Der bliver fortløbende målt, fulgt op og evalueret på fremdrift og effekt - centralt og lokalt. I implementeringsstrategien er det prioriteret, at der indenfor overordnede mål og rammer er rum for lokal involvering og lokale løsninger: Skolerne er forskellige, og de har forskellige tidspunkter for prioritering af indsatsområderne over den treårige periode. Når skolerne arbejder lokalt forskelligt, sikrer målstyringen af strategiplanerne og den overordnede mål og progressionsplan, at der sker endelig implementering på alle skoler jf. implementeringsstrategien. Der bliver udarbejdet lokale implementeringsstrategier for alle skoler. Strategiplanerne er en konkretisering af strategien for skoleområdet i Vordingborg kommune 2014/17. Planerne er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem skoleafdelingen og den enkelte skole og skal styrke sammenhængen mellem de organisatoriske niveauers indsatser for, at alle børn skal lære mere og trives bedre. Alle planer er gensidigt afhængige og der sker kvartalsvis opfølgning / koordinering i projektgrupperne, der understøtter den centrale og lokale målstyring jf. Plan og handleplan for målfastsættelse og evaluering i alle fag. Fælles for alle planerne er, at de har fokus på teamet som den centrale drivkraft, og den lokale ledelse som en vigtig understøttende facilitator for implementeringen af planerne. Alle andre elementer som ledelse, ressourcepersoner og repræsentanter indgår som understøttende elementer til teamets løft af opgaven i mødet med den enkelte elev. Det er en høj prioritering at skabe fokus på teamets fælles opgave omkring eleven, og udviklingsplanen er det bærende arbejdsredskab, der samler trådene fra alle indsatsområder lokalt, så alle elever lærer mere og trives bedre i en sund og varieret skoledag.

2 Mål for alle elevers læring Plan for målfastsættelse og evaluering i alle fag Planen er en systematisering og strategisk målstyring af lokale og centrale indsatser. Planen bygger på allerede igangværende tiltag for måling, evaluering og øget læring og kvalitet i undervisningen. Planen indeholder kvartalsvis formativ (fortløbende og integreret) evaluering, målfastsættelse ved nærmeste leder og på tværs i organisationen gennem projektgrupperne på hver strategiplan. Summativ (afslutningsvis, bagud skuende og konkluderende) evaluering er indlagt i planen med udgangspunkt i nationale test, og danner også grundlag for de kvartalsvise målmøder. Alle mål og evalueringer er både kvalitative og kvantitative, og tager udgangspunkt i lokal målfastsættelse. Målfastsættelse lokalt har strategisk afsæt indenfor tre parametre: Læring: Alle elever skal lære mere Trivsel: Alle elever skal trives bedre Sundhed: En mere varieret og sund skoledag Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Der sættes kvartalsvise mål for de tre temaer på skoleniveau og teamniveau. Målene defineres og følges op sammen med nærmeste ledelse. På målmøder mellem skoleledelse og teams sker angivelse af målopnåelse for indeværende periode og målfastsættelse for næste kvartal. Med afsæt i den overordnede strategi for skoleområdet udarbejdes lokale strategiplaner som ramme for målfastsættelse på skoleniveau og i teams. Der er lokal metodefrihed til den kvartalsvise måling ved brug af fx SL test (stavelæsetest), men den overordnede ramme og summative evaluering sker på baggrund af nationale test. Der skal sættes tydelige læringsmål for alle elever gennem enten kriterier eller taxonomier (som beskriver det videns- og færdighedsniveau eleven har), som eleven kender og selv er med til at definere og evaluere formativt. Der er fastsat mål for alle strategiplaner, og i strategigrupperne på tværs af organisationen er der kvartalsvis status og formativ evaluering af effekt. Statusrapporter afleveres til skolechefen, og der justeres efter evaluering og målfastsættelse. Plan for sprog og læsning med særligt fokus på faglig læsning I Læsevejledernetværket er der evalueret i forhold til anbefalinger, beskrevet i Kommunens handleplan for sprog og læsning. Det er besluttet at alle skoler skal have en lokal læseplan, skrevet med udgangspunkt i den kommunale læseplan. Alle skoler skal forsat arbejder med læsebånd og tidlig læsehjælp/dysleksikurser og klassekonferencer skal systematiseres. Fremadrettet vil fokus være på Faglig læsning/læseforståelse i alle fag, læsebånd, dysleksikurser og evaluering beskrevet i teamets fælles årsplan for læsning og med udgangspunkt i fælles og individuelle læringsmål. Dette skal sikre læsning i alle fag og progression i alle elevers læsning, tekst- og læseforståelse måles i nationale test. Projektgruppen for strategiplanen faglig læsning vil have fokus på elevens læsefaglige løft med teamet som omdrejningspunkt for, hvordan der bedst støttes op, systematiseres og ansvarsfordeles. 2

3 Plan for kommunikation Kommunikationsplanen skal understøtte implementering af strategien for skoleområdet med afsæt i kommunikationsstrategien. De primære målgrupper er medarbejdere, ledelsesteam, elever, forældre, skolebestyrelse, TR, MED-udvalg, AMR, teamkoordinatorer, elevråd. Metode og formål for kommunikationen er: Lokalt tilpassede kommunikationsplaner Sikre sammenhæng mellem lokal og central kommunikation Regelmæssig kommunikation Klæde skolerne på til kommunikationsplanlægning samt mundtlig og skriftlig kommunikation Gode læringsmiljøer for alle Plan for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelser Kompetenceløft af medarbejdere og ledelse skal planlægges efter centrale krav og rammer med udgangspunkt i målgruppens behov og inddragelse af disse. Der arbejdes med aktionslæringsforløb med seks eksterne sparringspartnere med alle teams udvikling som professionelle læringsfællesskaber og alt pædagogisk personale løftes til linjefag eller tilsvarende kompetencer. Kompetenceudviklingen sigter på det generelle såvel som det specifikke. Fra konkrete redskaber og metoder til refleksioner over praksis og værdier. Både teams og skoleledelser skal kvalificeres i forhold til at arbejde tæt sammen om målstyret læring, formativ evaluering og differentierede læringsmiljøer, som tilgodeser, at alle elever lærer mere og trives bedre. På ledelsesniveau skal kompetenceudviklingen centreres om, hvordan lederne kan understøtte medarbejdernes faglige læring og udvikling. Lederne skal være særligt opmærksomme på at være tæt på teamet i deres forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. De skal kunne støtte medarbejderne i at udvikle faglighed og skabe høje forventninger om det tætte samarbejde i teamet, som over tid udvikles til at agere som professionelle arbejds- og læringsfællesskaber, der arbejder med målstyret undervisning og læring. Teams skal klædes på til at udnytte gruppens forskellige kompetencer og undervisningsekspertise, og gøres bevidste om, at alle ikke kan være eksperter på samme områder, hvorfor et tæt samarbejde er nødvendigt. Det gode teamsamarbejde er ikke et mål i sig selv, men mere et middel til at håndtere viden og forbedre praksis. Det omfatter både viden om praksis og viden for praksis. Plan for it og digitalisering Planen indeholder tre spor: Et ledelsesspor, et teknisk strukturelt spor og et pædagogisk didaktisk spor. Det tekniske strukturelle spor understøtter de to andre, og indeholder de konkrete devices der er til rådighed, vedligeholdelse, indkøb, it programmer, trådløst netværk etc. Det pædagogisk og didaktiske spor tager udgangspunkt i teamets kompetencer og opgaver, hvor digitaliseringen skal understøtte læringsmål for den enkelte elev, inklusion og mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater målsætningen er at forøge den enkelte elevs læring. Ledelsessporet giver ledelserne en vigtig rolle med tydelige mål, forventninger og retningslinjer for it i undervisningen/ it-integration i alle fag, og i forhold til italesættelse af brugen af it og dialog omkring udfordringer og forcer i it løsninger for teamet. Ledelserne skal 3

4 kompetenceudvikles til at stå på mål for beslutninger og udbredelse af digitale løsninger der virker. Det teoretiske afsæt for både ledelse og teams er Didaktik 2.0 en planlægningsmodel for lærere og pædagoger. Dette understøtter digitalisering og internetbaserede ressourcer i planlægning af undervisningen og inspirerer til nye arbejdsformer for både lærere og pædagoger. Der er i strategiplanens målsætning fokus på skolernes brug af resultaterne af de nationale demonstrationsskoleprojekter, digitale læringsmål og en læremiddelkultur med it-integration i alle fag. Den forventede effekt er, at skolerne udvikler en digital læremiddelkultur med integration af it i alle fag, som understøtter, at alle elever lærer mere og mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Digitalt understøttede læringsmål tydeliggør, hvad eleverne skal lære. Plan for åben skole, linjer og overgange Målene for åben skole er i tre spor: Åben skole skal øge motivation og engagement hos elever og medarbejdere, så det giver øget læring og bedre trivsel for alle elever. Overgange fra dagsinstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse skal medvirke til at nå målet om at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Skolernes Linjer skal medvirke til at udfordre, motivere og engagere alle elever, så deres talenter udvikles maksimalt. Kompetenceløft af medarbejderne er en central del af strategien. Samlet set skal åben Skole være en naturlig og effektiv del af skolehverdagen, til fordel for alle interessenter: elever, forældre, medarbejdere og lokalt kultur-, forenings- og erhvervsliv. Åben Skole skal udvikles (kvalitet) og udvides (antal etablerede samarbejder) til at kunne skabe engagement og motivation hos såvel elever som medarbejdere, via et fagligt kompetent samarbejde med de eksterne interessenter ud fra opstillede læringsmål. Skolerne skal med udgangen af skoleåret evaluere Åben Skole, og alle afviklede aktiviteter skal være beskrevet i Appen for Skolernes Læringsmodel, så det kan indgå i videndelingen på tværs af Vordingborg kommunes skoler. Administrationen udarbejder en samlet evaluering, hvor også de eksterne inddrages og høres. Overgange fra dagsinstitution til skole, fra skole til ungdomsuddannelse og mellem skolens årgange skal beskrives og kvalificeres, med fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde og støtte eleverne i overgangene. Skolernes udbud af linjer skal understøttes af Åben Skole, så motivation, engagement og stærk faglighed bliver bærende elementer for såvel elever og medarbejdere. Linjemodellen skal styrkes for såvel elever (fastholdelse) og medarbejdere (rekruttering), og linjerne bliver indskoling til ungdomsuddannelserne. Plan for skolens rammer: Planlægning og organisering Det pædagogiske personale tænker og planlægger fleksibelt. Effekt af fleksibelt skema: Flere gennemførte timer (arsnorm) Færre vikartimer og mere kvalitet i vikartimer 4

5 Teamet har styr på og planlægger dækning ved pa kendt fravær Flere timer med egne lærere Bedre sammenhæng i/for faget fx mulighed for moduler el. hele dage Større fælles pædagogisk ansvar og råderum Bedre muligheder for lodrette og vandrette forløb Det vigtigste afsæt er en klar og tydelig rammefastsættelse for både skoler og teams, på hvad der forstås ved fleksibelt skema, og hvordan der kan arbejdes med det i dagligdagen. Der er formativ evaluering af fleksibelt skema i foråret 2015, hvor fleksibelt skema og ny organisering har været i praksis i første halvdel af skoleår 1. Med udgangspunkt i evalueringen er det både centralt og lokalt muligt at tilpasse og justere til forbedringer til første halvår af skoleår 2. Målet er, at arbejdet med det fleksible skema bliver en del at teamets måde at planlægge undervisningen på, så teamet kan bruge redskabet til at understøtte den enkelte elevs læringsmål. Der er fokus på målfastsættelse, feedback, videndeling og selvevaluering af arbejdet med de nye organiseringsformer både lokalt og på tværs af skolerne. Holddannelse er en af flere undervisnings- og arbejdsformer, der kan anvendes for at tilrettelægge en undervisning for en enkelt elev, grupper eller klasser, som tager udgangspunkt i elevens forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte mod det, den enkelte elev kan nå, og derved lære mere. Holddannelse skal sammen med de andre organiseringsformer have en progression over den tre årige periode. Plan for læringsmiljøer Teamet er omdrejningspunktet og ressourcepersoner, redskaber, fysiske rammer etc. er understøttende funktioner. Planen har tre ben, hvor det vigtigste er fokus på relationer: voksen elev og elev elev. Det vigtigste for at skabe inkluderende miljøer er gode relationer, teamets rum for refleksion over styrker og udfordringer i elevgrupperinger og for den enkelte elev. Det andet ben er metoden i undervisningsorganiseringen gennem fx holddeling, differentieret undervisning, co-teaching, klasserumsledelse og cooperative learning, som alle er metoder der kompetenceløfter det pædagogiske personale lokalt og skaber ro og bedre læring i klassen. Det sidste ben er fagligheden hos det pædagogiske personale, men også fagligt fokus i arbejdet med eleverne gennem LP modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse). Dette sikrer at eleverne holddeles og differentieres efter deres faglige udgangspunkt. Der arbejdes videre med igangsatte tiltag som en længere skoledag, fleksibelt skema, øget holddeling og differentieret undervisning er indsatser, der giver mulighed for at tænke ud af en fast ramme og fast struktur for (klasse)undervisning og tage udgangspunkt i børnenes forskellige måder at være og lære på. Samarbejdet med PPR har givet de samarbejdende teams pædagogiske redskaber i arbejdet med relation, organisation, faglighed og differentiering med den specifikke børnegruppe. Arbejdet med evalueringssamtaler og udviklingsplaner har givet et godt fundament for det enkelte barns faglige og sociale mål, og vil også fremadrettet være et redskab i evalueringen af det enkelte barns læringsforudsætninger og kompetencer. Efteråret 2014 igangsættes et inklusionsprojekt i samarbejde med professor Lars Qvortrup som skal skabe fælles afsæt, definition og sprog på området. Dette projekt er den røde tråd i læringsmiljøerne, hvor der fortløbende arbejdes med indikatorer på godt inklusion og velfungerende tværfagligt samarbejde i teamet omkring den enkelte elevs læring. Der vil 5

6 lokalt blive udarbejdet oversigter over de forskellige ressourcepersoner, sådan at det er nemt for det enkelte team at hente den fornødne hjælp til at understøtte deres arbejde i teamet. Mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejdere Plan for elev- og medarbejdertrivsel samt øget samarbejde med forældre Der er tre overordnede fokusområder for arbejdet: Elevtrivsel Medarbejdertrivsel Samarbejde Alle skoler i Vordingborg kommune arbejder med såvel trivsel som styrket samarbejde som noget centralt for elever/forældre og medarbejdere. Alle skoler har ansat en trivselscoach, der i samarbejde med skoleledelserne, er central i videreudviklingen af skolens trivselsarbejde, der omfatter både medarbejdere og elever. Der er forskellige lokale vilkår for trivselsarbejdet fra skole til skole, som gør at de enkelte skoler kan lægge vægt på forskellige aspekter af både trivsel og samarbejde på forskellige tidspunkter. Alle skoler vil dog arbejde med de samme målsætninger. Planen bygger på de igangværende tiltag på skolerne. I år 1 igangsættes et pilotprojekt om læring og trivsel på en af skolerne, efter evaluering og justering vil konceptet blive udrullet på alle skoler i år 2. Arbejdet med elevtrivsel hænger tæt sammen med øget elevinddragelse, og der vil derfor være fokus på metoder til at inddrage eleverne mere i planlægning og beslutninger om deres skolehverdag. Det er centralt, at der via skolebestyrelser og klassernes forældreråd er stor forældreinddragelse med udgangspunkt i elevernes læringmål / trivsel, forældrenes ønsker/kompetencer til forældresamarbejdet og skolens behov. Der er allerede igangsat projekter, der afsøger/afprøver nye former for forældresamarbejde, og evaluering og effektmåling af disse vil ligge til grund for det videre arbejde. For at styrke medarbejdertrivslen og teamarbejdet vil det primære fokus være på professionalisering af teamsamarbejdet, så opgaven og eleven kommer i centrum for alt arbejde. Måling og evaluering af trivslen på skolerne vil primært ske gennem de lovpligtige målinger; APV og trivselsmåling hvert 3. år for medarbejderne, og den nye nationale trivselsmåling for elever, som bliver obligatorisk fra skoleåret 2015/2016 (hyppighed er ikke udmeldt fra ministeriet endnu). Den politisk vedtagne SSP-strategi (juni 2014) følges og understøtter skolernes øvrige trivselsarbejde. 6