Udviklingsredegørelse 2013 Pæd

Transkript

1 Udviklingsredegørelse 2013 Pæd 1. PASS er optaget af, hvordan PASS kan understøtte samarbejdet mellem skolen og praktikken for at øge udbyttet for elever og virksomheder. PASS vil derfor gerne høre, hvordan de lokale interessenter samarbejder, herunder: a. hvordan samarbejdet er organiseret (fx LUU, skolepraktikforum, praktikvejlederforum, udvalg for xx, dagligt samarbejde)? b. om samarbejdet har resulteret i konkrete redskaber, fx logbøger? c. om LUU evt. har taget særlige initiativer for at fremme samarbejdet? 1a. Organisering Organiseringen af samarbejdet mellem skole og praktik er på Randers Social- og Sundhedsskole bygget op af en række forskellige fora, der varetager hver deres del af kontakten omkring eleven. Lokalt uddannelsesudvalg Formål: Overordnet er det skolens Lokale Uddannelsesudvalg (LUU), der varetager samarbejdet. Udvalget godkender de lokale undervisningsplaner og arbejder løbende med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i uddannelserne. Udvalget fungerer desuden som bindeled mellem skole og arbejdsmarked, og der foretages vurdering af behovet for arbejdskraft og kompetenceudvikling. Herudover arbejdes løbende med fx fastlæggelses af valgfag, godkendelse af praktikpladser mm. Detagere: 4 lederrepræsentanter fra kommunerne med uddannelsesansvar, 3 repræsentanter fra FOA, 1 repræsentant fra 3F, 1 tilforordnet elevrepræsentant, 1 tilforordnet medarbejderrepræsentant, 2 tilforordnede ledere, 1 sekretær. Mødefrekvens: LUU mødes fire gange årligt efter følgende årsplan: 1. kvartal: Behov for arbejdskraft 2. kvartal: Kvalitet og udvikling 3. kvartal: Redegørelse og klager 4. kvartal: Undervisningsplaner/Udbudspolitik Møderne har en varighed af tre timer pr. gang. I 1. kvartal 2012 arrangerede LUU et oplæg ved Marianne Levinsen fra institut for fremtidsforskning, der fortalte om den unge generation under titlen: De digitale indfødte på fremtidens arbejdsmarked. LUU havde her inviteret alle elever, undervisere og vejledere. LUU deltog, da skolen havde besøg fra Undervisningsministeriets Kvalitetspatrulje i foråret 2011 og var her med til at vise, hvordan der arbejdes med uddannelserne og samarbejdet mellem skole og praktik. 1

2 Skole-praktikrådet Formål: Et andet element i den faste mødestruktur mellem skole og praktik er skolepraktikrådsmøderne. På skole-praktikrådsmøderne drøftes principielle og overordnede forhold omkring social- og sundhedsuddannelserne. Deltagere: Her deltager skolens ledelse og ansvarlige fra praktikken. Skolen forbereder de tematiserede møder sammen med repræsentanter fra praktikken. Formålet er at koordinere, drøfte og træffe beslutninger omkring overordnede forhold, der berører uddannelserne. Møderne afholdes 4 gange årligt. Skole-praktikinformationsmøder Formål: Skole-praktikinformationsmøder anvendes til at formidle information om de enkelte uddannelser, samt hele tiden diskutere og udvikle sammenhængen mellem skole og praktik i uddannelsen. Deltagere: Disse møder er for de medarbejdere i praktikken, der varetager den daglige vejledning gennem elevens praktikperiode. Mødefrekvens: Der afholdes skole-praktikinformationsmøder 2 gange årligt hver for henholdsvis trin 1 og trin 2. Den daglige kontakt Kontakten mellem skole og praktik tager udgangspunkt i samarbejdet om den enkelte elev i praktikken, samtidig med at alle parter hele tiden er opdaterede på alle uddannelsens krav. Skolen og praktikstedet samarbejdet tæt for at skabe de bedste betingelser for elevens uddannelse og læring. Dialogen er central, da de to dele af uddannelsen skal understøtte og supplere hinanden. Videndeling er afgørende for, at elevens uddannelse udgør en helhed, hvor teori og praksis spiller sammen. Samarbejdet er med til at sikre både, at praktikstederne hele tiden er opdateret på udviklingen inden for uddannelsen, og at underviserne har et indblik i den daglige praksis. Samarbejdet finder fx sted ved: at skolen og praktikstederne aktivt indgår i et overordnet samarbejde i aftalte fora at skolen inviterer medarbejdere fra praktikstederne til møder og temadage på skolen med henblik på information og fælles drøftelse af uddannelsesmæssige problemstillinger og udviklingstiltag at skolen deltager i møder og temadage på praktikstederne efter aftale at skolen aflægger praktikbesøg på praktikstederne, hvor der sættes fokus på den enkelte elevs læring at praktikvejlederne aktivt indgår i skolens praktikbesøg på praktikstederne 2

3 at skolen udbyder praktikvejlederkurser og kurser for de praktikansvarlige Praktikkoordinatoren Randers Social- og Sundhedsskole har ansat en praktikkoordinator. Praktikkoordinatoren arbejder for at styrke samarbejdet mellem de enkelte praktiksteder og skolen. Praktikkoordinatoren kan altid kontaktes ved generelle spørgsmål omkring elevernes uddannelse og samarbejdet med skolen. Ved spørgsmål omkring den enkelte elev foregår kontakten gennem elevens kontaktlærer. 1b. Redskaber I samarbejdet mellem skolen og praktikstederne om udvikling af elevens faglige og personlige kompetencer er uddannelsesbogen og elevens personlige uddannelsesplan et centralt omdrejningspunkt. Uddannelsesbogen bruges ud over det formelle til at understøtte elevens læring ved blandt andet at skabe bevidsthed om egne faglige og personlige kompetencer samt egen udviklingsproces. Cirka halvvejs i første praktikperiode besøges eleven af kontaktlæreren ved et såkaldt praktikbesøg, hvor også praktikvejlederen deltager. Med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan sættes der fokus på den faglige og personlige udvikling og på at støtte eleven i koblingen af teori og praksis. LUU har således også udarbejdet retningslinjer for praktikuddannelsen, som er styrende for praktikuddannelsen. Publikationen findes på skolens hjemmeside og er tilgængelig for alle vejledere i praktikken. Den er vedlagt udviklingsredegørelsen som bilag 1P. ELEVPLAN bruges til at kommunikere om elevens fravær, og intentionen er, at ELEVPLAN i fremtiden skal være stedet, hvor elev, skole og praktik kan finde alle oplysninger om eleven og kan kommunikere med og om eleven. 1c. Særlige initiativer På den pædagogiske assistentuddannelse er eleverne inde på praktikindkald på skolen i løbet af deres praktik. Da praktikforløbene er så lange på uddannelsen, er det vigtigt for skolen at bevare kontakten til eleven samt understøtte elevens arbejde med sammenhængen mellem skole og praktik. Praktikindkaldet bruges til at understøtte eleven og dennes læring i praksis gennem blandt andet refleksion i forhold til oplevelserne og hverdagen i praktikken. Praktikindkaldet har desuden et fastholdelsesmål i forhold til at fastholde kontakten til undervisere og klassekammerater. 2. PASS er interesseret i, at uddannelsen er opdateret i forhold til teknologiudviklingen. Hvordan vurderer LUU, at teknologiudviklingen påvirker jobområdet for pædagogiske assistenter, og hvordan forberedes eleverne til at arbejde med disse teknologier i skolen og i praktikken? Der er i forhold til anvendelsen af teknologien store forskelle mellem arbejdspladserne og mellem kommunerne, da der foregår en løbende udvikling i forhold til implementering og udvikling. Den generelle opgave går i høj grad på at forberede eleverne på såvel trin 1 som trin 2 på den teknologiske udvikling. Der er store forskelle på praktikstederne i forhold til, hvor meget 3

4 velfærdsteknologiteknologi der er indført. Arbejdet med den elektroniske kommunikation er obligatorisk for alle elever. Eleverne skal derfor være parate til at anvende og vejlede i en lang række nye redskaber og forholde sig professionelt til disse. Der er desuden en særlig udfordring i at forholde sig til teknologiens muligheder og betydning for medarbejderens rolle i arbejdet med borgeren. Der er derfor centralt, at eleven bliver i stand til at reflektere over anvendelsen af teknologien, og hvad de praktiske hjælpemidler betyder for elevens arbejdsopgaver. LUU ser velfærdsteknologien som et centralt område, som kan danne grundlag for en kommende fælles temadag. Teknologiudviklingen får en mere eksplicit rolle i de nye sundhedsuddannelser. 3. PASS er optaget af, hvordan der arbejdes med udvikling af den pædagogiske assistentuddannelse og vil gerne have en oversigt over, hvilke evt. projekter skolen/luu har iværksat med dette formål. Det er tilstrækkeligt med en kort præsentation, så vil PASS evt. indhente flere oplysninger senere. Der er både på skolen og i praktikken en række forskellige projekter i gang i forhold til uddannelsen. LUU følger med i og bakker op om disse projekter, men står ikke som initiativtager til nogen af dem. Projekter udspringer ofte lokalt, fra en konkret oplevelse mellem elever, vejleder og/ eller underviser. Kommunerne arbejder også med en lang række projekter, der på forskellig vis understøtter elevernes læring. Antallet/omfanget af disse projekter er så stort, LUU ikke har mulighed for at forholde sig til dem alle. LUU ønsker ikke at initiere og styre projekter, da LUU ikke har den nødvendige myndighed og tid til at kunne arbejde effektivt med projekterne Nedenstående er en række eksempler på projekter, der tager udgangspunkt på skolen, men som blandt andet fokuserer på at skabe de bedst mulige vilkår for læring, uanset hvor eleven opholder sig. Blended Learning Projektet skal producere viden om, hvordan forskellige typer blended learning (didaktiske tilgange, strukturer, redskaber, anvendelser) kan bruges i forskellige typer uddannelser, med henblik på spredning og udveksling af denne viden. Projektet skal styrke elevernes muligheder for nye læringstilgange og muligheder for en øget differentiering i undervisningen til gavn for alle elever, svage såvel som stærke. Projektet giver mulighed for at afprøve nye mediers muligheder, som de unge allerede kender og bruger. Ind fra sidelinjen Projektet skal øge fastholdelsen af de elever, der kommer ind på et hovedforløb uden at have gået på grundforløbet først. Der er 2 store grupper af elever uden grundforløb: 1. En gruppe, som har en kort skolebaggrund og har arbejdet som ufaglært. Gruppen har arbejdspladskompetencer, men få læringskompetencer. 4

5 2. En gruppe som har en svagere arbejdsmarkedstilknytning, ofte af sporadisk karakter, og som har svage læringskompetencer og mere massive sociale problemer. Projektet er en del af skolens handlingsplan for øget gennemførelse. Ph.d.-projekt - social- og sundhedselevers læring og samspillet mellem skole og praktik Projektet skal undersøge læringstilgangen hos elever på social- og sundhedsuddannelserne. Resultatet af undersøgelsen skal pege på mulige forbedringer i læringstilgangene hos eleverne, elevernes personlige og faglige kompetencer og samspillet mellem skole- og praktikperioder. Efterhånden som der fremkommer forskningsresultater, skal skolens pædagogiske praksis udvikles. Undersøgelsen gennemføres af ph.d.- studerende Anne Winther Jensen, RUC, hvor Randers Social- og Sundhedsskole fungerer som case-skolen og er med til at levere empirien. Skolen betaler sammen med Videnskabsministeriet for ph.d.-forskningen, men får midler til følgeprojektet fra Region Midtjylland og Randers Kommune. IT-støtte til tosprogede elever på social- og sundhedsuddannelserne Formålet med projektet er at skabe it-støtte til tosprogede elever på social- og sundhedsuddannelserne. Formålet er inspireret af den eksisterende it-rygsæk. Det er ofte svært for tosprogede elever at få tildelt en it-rygsæk, da det kan være svært at påvise, om deres sprogvanskeligheder skyldes ordblindhed, eller at eleven er tosproget. Ud fra en undersøgelse af de tosprogede elevers udfordringer er der blevet udviklet en elektronisk ordbog med ord, som elever og deres undervisere havde peget på som svære. Ordbogen indeholder både ordforklaringer, lyd, billeder og video. Herudover er der blevet lavet vejledninger, både til elever og til undervisere, som beskriver, hvordan en række it-redskaber kan bruges til sprogtræning. Projektet er finansieret af midler fra Undervisningsministeriet. Grænseløs læring/learning unlimited (Parallel pædagogik) Projektet skal udvikle og fremme mulighederne for at gennemføre fjernundervisning ved hjælp af it. Projektet skal tage fjernundervisningen et skridt videre end den traditionelle fjernundervisning det skal både være undervisning, der er uafhængig af geografi og tid, og undervisning, der kan være med til at understøtte, at eleverne udvikler deres personlige kompetencer i forhold til at kunne indgå i en professionel relation til borgeren. Værkstedssprog Randers Social- og Sundhedsskole skal i samarbejde med Århus Social- og Sundhedsskole udvikle undervisningsmateriale om værkstedssprog til social- og sundhedsområdet. Det udviklede materiale skal være i elektronisk form og indeholde minimum 200 billeder, som forklarer fagudtryk. 4. PASS er optaget af, hvor de uddannede pædagogiske assistenter får ansættelse. Hvilket indtryk har LUU af, hvor assistenterne ansættes? 5

6 De enkelte kommuner har hver især opgjort, hvor de har ansat pædagogiske assistenter det varierer fra kommune til kommune, men det generelle indtryk er, at de ansættes i både daginstitutioner, dagplejen og SFO er. De uddannede assistenter ansættes ofte i samme fagområde, som de har haft elevplads, hvilket betyder, at det som hovedregel sker på kommunale arbejdspladser. 6