Beskæftigelsesplan 2016

Transkript

1 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Godkendt 26. august 2015

2 Indhold Indledning en beskæftigelsesplan for hele kommunen... 2 Beskæftigelsespolitiske mål i De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens i Den beskæftigelsesrettede indsats i Strategi ift. jobparate ledige... 6 Strategi ift. unge... 7 Strategi ift. ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 8 Strategi ift. langtidsledige... 9 Strategi ift. sygemeldte Strategi ift. integrationsflygtninge Strategi ift. integrationsflygtninge Strategi ift. samarbejdet med virksomhederne Resultater Flere unge skal i arbejde eller uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Fælles Fynsk Tillæg til Beskæftigelsesplan Baggrund Samarbejde mellem kommunerne i RAR-Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i Ad 1) Virksomhedskontakten Ad 2) Ungeindsatsen Ad 3) Integrationsindsatsen

3 Indledning en beskæftigelsesplan for hele kommunen En god og aktiv beskæftigelsesindsats bidrager til, at der er et stort arbejdsudbud i kommunen og en velkvalificeret arbejdsstyrke. Dette understøtter virksomheder, der efterspørger arbejdskraft og er afgørende for deres muligheder for at overleve og vokse i kommunen. En positiv udvikling indenfor beskæftigelsesområdet har således stor betydning for hele kommunens udvikling. Ledigheden i Assens kommune har ligesom i resten af landet - været støt faldende de senere år ovenpå den økonomiske krise. I januar 2015 var ledigheden således på 5,9% i Assens. Foruden et fald i ledigheden er beskæftigelsesgraden også så småt begyndt at stige igen både i Assens og på landsplan. Det er afgørende at disse positive udviklingstræk understøttes og forstærkes via en aktiv beskæftigelsesindsats. Især set i lyset af, at der indenfor de kommende år kan opstå mangel på arbejdskraft indenfor visse brancher og at kompetencekravene på arbejdsmarkedet generelt stiger. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at understøtte et stort og velkvalificeret arbejdsudbud. Beskæftigelsesplan 2016 afspejler de udfordringer og muligheder, der er i Assens kommune på beskæftigelsesområdet. Planen beskriver Assens kommunes målsætninger og strategier indenfor beskæftigelsesområdet det kommende år og ligger i forlængelse af Masterplan for Beskæftigelsesområdet samt Vision Sammen skal disse medvirke til, at sikre sammenhængen mellem udfordringer på beskæftigelsesområdet, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering i kommunen. Det overordnede fokus i beskæftigelsesindsatsen er, at så mange borgere som muligt er selvforsørgende. Borgere der af forskellige grunde ikke er i stand til at forsørge sig selv, skal have den bedst mulige hjælp, således at de på sigt kan bringes tættere på at deltage på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal yde service til virksomhederne og medvirke til at arbejdsudbuddet og kompetencerne matcher efterspørgslen på arbejdskraft, således at en fremtidig vækst understøttes. Assens kommune har en 3-ledet vision for beskæftigelsesindsatsen: Vi skal hurtigst muligt bringe ledige i varig beskæftigelse og unge skal bringes i og fastholdes i uddannelse. Vi skal yde støtte til borgere med begrænsninger i arbejdssevnen og dermed hjælpe dem til at komme i job. Vi skal yde hurtig og effektiv service til virksomheder, der søger arbejdskraft eller ønsker at fastholde sygemeldte medarbejdere. 2

4 Beskæftigelsespolitiske mål i 2016 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i Flere unge skal have en uddannelse 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Lokalt mål i Assens for beskæftigelsesindsatsen i Flygtninge skal fortsat modtage en individuel og sammenhængende indsats med hele familiens trivsel i centrum Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå uddannelse. Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan bl.a. være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket indsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal bl.a. understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter bl.a. en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Jobcenter Assens vil have stor fokus på, at integrationsflygtninge får en indsats, der ruster de voksne til aktiv deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet efter integrationsperioden og børnene til at klare sig godt i skolen og deltage i fritidsaktiviteter. 3

5 De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens i 2016 Den største udfordring på beskæftigelsesområdet de kommende år er, at der kan opstå mangel på arbejdskraft og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Efterspørgslen på arbejdskraft er generelt stigende, men arbejdsstyrken har igennem mange år været faldende grundet den demografiske udvikling. I Assens vil der eksempelvis frem mod 2024 komme flere ældre over 50 år og færre under 50 år. Derudover er kompetencekravene på arbejdsmarkedet også stigende. I Assens er relativt mange ledige ufaglærte eller har korte uddannelser, hvilket nødvendiggør et fokus på opkvalificering og efteruddannelse af arbejdskraftreserven. Jobklare ledige Gruppen af jobklare ledige har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau eller har uddannelser, der ikke længere efterspørges på arbejdsmarkedet. Samtidig har mange af dem svært ved at se sig selv i en uddannelsessammenhæng. Unge Antallet af unge på uddannelseshjælp har været faldende siden ultimo 2013, men er stadig relativt højt sammenlignet med sammenlignelige kommuner. En del uddannelseshjælpsmodtagere påbegynder uddannelse, men frafalder igen indenfor 1 år. Reformer på uddannelsesområdet betyder, at der er kommet højere adgangskrav på en del uddannelsesinstitutionerne Ledige på kanten af arbejdsmarkedet Ledige på kanten af arbejdsmarkedet har ofte behov for en tværfaglig indsats. Det er således fortsat en udfordring at styrke den tværfaglige og sammenhængende indsats for disse borgere bl.a. i rehabiliteringsteamet. Der er et relativt højt aktiveringsniveau i Assens sammenlignet med Syddanmark. Det er dog stadig en udfordring, at sikre at alle ledige borgere på kanten af arbejdsmarkedet modtager en aktiv indsats. Etablering af flere fleksjob, da flere borgere visiteres til dette. Langtidsledige Langtidsledigheden er faldende i Assens, men er stadig lidt højere end før krisen. Udfordringen er 2-sidet: 1) Afhjælpe langtidsledighed og 2) forebygge langtidsledighed Langtidsledigheden blandt ledighedsydelsesmodtagere er særlig høj ved udgangen af 2014 var ca. hver 3. ledige fleksjobvisiterede borger langtidsledig. Sygemeldte borgere Det er en udfordring, at forebygge lange sygdomsforløb og sikre en tilknytning til arbejdsmarkedet under sygdomsforløbet. Det er ligeledes en udfordring, at sikre den tidlige indsats for alle sygemeldte og tilbyde en tværfaglig indsats samt at tilbyde borgere der, efter en revurdering efter 22 uger, bevilges jobafklaringsforløb de rette tværfaglige indsatser. Integrationsflygtninge Assens kommune oplever i disse år en stigning i antallet af modtagne integrationsflygtninge og familiesammenførte. I 2015 modtager Assens mere end 2,5 gange så mange integrationsflygtninge som oprindeligt planlagt. Denne udvikling må forventes at fortsætte i Samarbejdet med virksomhederne Det er en fortsat udfordring at matche efterspørgslen på arbejdskraft og udbuddet af arbejdskraft. Dette forudsætter et fortsat tættere samarbejde med virksomhederne. Desuden er det en udfordring at sikre at jobåbninger bliver synliggjorte. 4

6 Den beskæftigelsesrettede indsats i 2016 Den 1. januar 2016 træder en ny refusionsmodel på beskæftigelsesområdet i kraft. Omlægningen medfører, at den kommunale refusion på offentlige forsørgelsesudgifter ensartes på tværs af ydelsesgrupper og fremover alene afhænger af borgerens varighed på offentlig forsørgelse jo længere tid borgeren har været ledig, jo mindre får kommunerne i refusion fra staten. Den nye refusionsmodel medfører således, at der i endnu højere grad end hidtil skal være fokus på en tidlig og effektfuld indsats med fokus på at bringe borgerne i job eller uddannelse hurtigst muligt. Dette er omdrejningspunktet for den beskæftigelsesrettede indsats i Assens. Foruden en tidlig og effektfuld indsats vil der også være stor fokus på at videreudvikle det tværfaglige samarbejde og tværfaglige indsatser for borgere med udfordringer udover ledighed. Den tværfaglige indsats med borgeren i centrum er et omdrejningspunkt i både reform af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Dette ud fra en erkendelse af, at det er nødvendigt at se på borgerens liv som en helhed og adressere de problemer borgeren måtte have foruden ledighed samlet for at kunne lykkes med en beskæftigelses- og/eller uddannelsesrettet indsats. En styrkelse af det tværfaglige samarbejde er endvidere udgangspunktet for den nye administrative struktur i Assens Prof på Tværs. Slutteligt vil der i 2016 være fortsat stor fokus på at styrke det eksterne samarbejde både med virksomhederne i lokalområdet og med de andre fynske jobcentre, for at sikre en lav ledighed og høj beskæftigelsesgrad. I september 2014 trådte en ny strategi for Jobcentrets samarbejde med virksomhederne i kraft. Strategien handler om, at synliggøre Jobcentrets services overfor virksomhederne og levere en hurtig, professionel og let tilgængelig service ift. rekrutteringsbistand, hjælp til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere og opkvalificering af medarbejdere og ledige. Ligeledes er det tværkommunale samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på Fyn blevet styrket de senere år bl.a. med en fælles fynsk Job-og Erhvervsmesse samt en samarbejdsaftale omkring virksomhedsindsatsen. Der vil i 2016 være fortsat fokus på at forankre og videreudvikle den nye strategi overfor virksomhederne samt styrke det tværkommunale samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. 5

7 Strategi ift. jobparate ledige Målgruppe: Dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere Hyppig og tæt kontakt Hyppige samtaler og tæt opfølgning har en positiv påvirkning på hvor lang tid jobparate borgere er ledige. I tråd med beskæftigelsesreformen vil dagpengemodtagere derfor modtage flere samtaler og der vil blive arbejdet på at udvikle indholdet i disse samtaler. Opkvalificering og uddannelsesfokus Der vil være stor fokus på, at sikre at jobparate ledige, der vil have gavn heraf, tilbydes opkvalificering og uddannelsesløft. For forsikrede ledige vil dette primært være i form af de uddannelsespuljer, der er blevet oprettet ifm. beskæftigelsesreformen. Der vil endvidere være stor fokus på, at de ledige bliver opkvalificerede til brancher med gode jobmuligheder de kommende år. Samarbejde med a-kasser Samarbejde med a-kasserne vil fremover være en af hjørnestenene i indsatsen for forsikrede ledige. Jobcentre og A-kasser skal arbejde tæt sammen sammen med den ledige for at sikre en tidlig og koordineret indsats, så borgeren hurtigst muligt kan vende tilbage i job. Større ansvar til den ledige selv Jobparate ledige skal selv have et større ansvar for deres ledighedsperiode og deres vej tilbage i job. Sagsbehandlernes opgave bliver derfor i højere grad at fungere som vejleder og sparringspartner. 6

8 Strategi ift. unge Målgruppe: Unge under 30 år på uddannelseshjælp (både aktivitets- og uddannelsesparate) Tværfaglig ungeindsats i Ungeenheden Den uddannelsesrettede/beskæftigelsesrettede indsats, den sociale indsats og vejledningsindsatsen for unge i alderen år er samlet i en tværfaglig ungeenhed. Formålet er, at sikre at alle indsatser ift. den enkelte unge trækker i samme retning uddannelse og at indsatsen koordineres og samtænkes på tværs af afdelinger og lovgivning. Den tværfaglige organisering medvirker til at begrænse snitflade- og overgangsproblematikker og de unge sikres en helhedsorienteret og sammenhængende indsats med fokus på, at vælge den rigtige uddannelse, komme godt i gang med uddannelsen og gennemføre den. Målrettet uddannelsesrettet indsats Alle unge skal have en uddannelse. Derfor har indsatsen for unge ufaglærte ledige et målrettet uddannelsesfokus, hvor de unge vejledes og støttes i valg af uddannelse og bliver afklaret omkring de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Fokus i indsatsen for uddannelsesparate unge er, at deres tid på offentlig forsørgelse bliver så kort som muligt inden de går i gang med uddannelse. Fokus i indsatsen for unge med problemer udover ledighed er, også at de skal starte i uddannelse, men de kan have behov for indsatser der støtter op om, at de kan fastholdes i og gennemføre en uddannelse. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner er et væsentligt element i at understøtte at de unge kan fastholdes i og gennemføre en påbegyndt uddannelse. Et tæt samarbejde understøtter, at de unge forud for opstart i en uddannelse har kendskab til den pågældende uddannelse gennem uddannelsesafklarende aktiviteter og at de er fagligt klædt på til at kunne gennemføre uddannelsen gennem uddannelsesforberedende aktiviteter. Et tæt samarbejde med skolerne bidrager endvidere til, at forebygge frafald, idet skolerne kan give besked, hvis en ung er i fare for frafald, hvorved der kan iværksættes fastholdende indsatser. 7

9 Strategi ift. ledige på kanten af arbejdsmarkedet Målgruppe: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ledige i målgruppen til rehabiliteringsteamet, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere Helhedsorienteret, tværfaglig og aktiv indsats Ledige på kanten af arbejdsmarkedet skal have en aktiv indsats, der adresserer de barrierer borgeren måtte have for at komme i job. Indsatsen skal være helhedsorienteret og tværfaglig der skal være en sammenhæng mellem de beskæftigelsesrettede indsatser, sociale indsatser og eventuelle behandlingstilbud borgeren tilbydes. Aktivitetsparate borgere med behov for en tværfaglig indsats skal have en koordinerende sagsbehandler. Rehabiliteringsteam Borgere der vurderes at have brug for en særlig indsats for at komme i job eller uddannelse skal have deres muligheder afklaret i rehabiliteringsteamet, som kan indstille borgeren til ressourceforløb, afklaringsforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats. I ressourceforløb og jobafklaringsforløb modtager borgeren en tværfaglig og helhedsorienteret indsats mhp. at udvikle arbejdsevnen. Virksomhedsrettet indsats Ledige på kanten af arbejdsmarkedet har stor gavn af en virksomhedsrettet indsats, da det bidrager til at udvikle deres arbejdsevne og bringer dem tættere på at kunne deltage på arbejdsmarkedet. Der vil derfor være fokus på, at også denne gruppe borgere får en virksomhedsrettet indsats på en ordinær arbejdsplads. For denne målgruppe kræver dette, at der er en tæt opfølgning med både borgeren og virksomheden. 8

10 Strategi ift. langtidsledige Målgruppe: Ledige med over 52 ugers ledighed og ledige med risiko for langtidsledighed Intensiv jobrettet indsats Borgere der har været ledige i lang tid har behov for en skærpet indsats for at komme i job. Den skærpede indsats skal indeholde hyppige samtaler, virksomhedsrettede tilbud og genoptræning af arbejdsmarkedsrettede kompetencer. Ofte vil der også være behov for at borgerens faglige og geografiske mobilitet udfordres. Rehabiliteringsteamet Borgere der har modtaget kontanthjælp uafbrudt i flere år kan få deres fortsatte arbejdsevne vurderet og afklaret via en tværfaglig gennemgang i rehabiliteringsteamet mhp. eksempelvis fleksjob, ressourceforløb eller anden indsats. Forebyggelse af langtidsledighed Foruden fokus på, at afhjælpe langtidsledighed er det også afgørende, at bremse op for at nyledige borgere bliver langtidsledige. Nyledige skal derfor så vidt det er muligt screenes for om de er i risikogruppen for langtidsledighed. I så fald skal der ske en tættere og mere hyppig opfølgning samt hurtigere iværksættelse af tilbud eller kompetenceløft. 9

11 Strategi ift. sygemeldte Målgruppen: Borgere på sygedagpenge En virksomhedsrettet og arbejdspladsbaseret indsats Sygemeldte borgere får en tidlig, aktiv, målrettet og sammenhængende indsats. Udgangspunktet er en virksomhedsrettet og arbejdspladsbaseret indsats eksempelvis virksomhedspraktik eller delvis raskmelding hvor fokus er på, at den sygemeldte kan opnå Strategi eller fastholde ift. integrationsflygtninge tilknytning til arbejdsmarkedet. Parallelt med den virksomhedsrettede indsats kan der iværksættes andre indsatser, som understøtter den sygemeldtes raskmelding eksempelvis mestringskurser. Fastholdelse af sygefraværstruede medarbejdere Hurtig og effektiv indsats overfor virksomheder eller borgere der henvender sig vedr. fastholdelse af sygefraværstruede medarbejdere. Samarbejde med arbejdsgivere Arbejdsgivere kontaktes ved sygemelding og inddrages så meget som muligt i forløbet indtil sygemeldte raskmeldes igen. 10

12 Strategi ift. integrationsflygtninge Målgruppe: Integrationsflygtninge omfattet af integrationsprogrammet Hele Familiens Integration Integrationsindsatsen for flygtninge i Assens tager afsæt i en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang, hvor fokus er på hele familiens integration i det danske samfund og deres generelle velbefindende. Hele indsatsen er således samlet ét sted hos Integrationsteamet, som varetager indsatsen for både børn og voksne. I marts 2015 besluttede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at opnormere integrationsområdet med 4 stillinger fra juni maj 2018 for at kunne bevare den helhedsorienterede indsats en på integrationsområdet trods en stigning i modtagne flygtninge. En mere virksomhedsrettet indsats I den afsluttende rapport fra Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (Carsten Koch udvalget) anbefales det, at integrationsflygtninge fremover skal have en mere virksomhedsrettet indsats. Dette er også udgangspunktet i regeringens integrationsudspil Alle skal bidrage fra marts Lovforslaget er dog indtil videre bremset af folketingsvalg. Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der fremover skal være mere fokus på den virksomhedsrettede del i indsatsen for integrationsflygtninge. Dette vil blive efterkommet i Assens. 11

13 Strategi ift. samarbejdet med virksomhederne Målgruppe: Virksomhederne Et Stærkt Partnerskab Jobcentrets strategi for samarbejdet med virksomhederne Et Stærkt Partnerskab understøtter et stort fokus på virksomhedernes behov og på at etablere samarbejdsaftaler, der tager udgangspunkt i de individuelle behov indenfor rekruttering, fastholdelse og uddannelse, som virksomhederne har. Strategien har 5 fokuspunkter for Jobcentret: Vi vil synliggøre Jobcentrets services overfor virksomhederne. Tilgængelighed til en hurtig og professionel service for virksomhederne skal øges. Jobcentrets services understøttes på kommunens hjemmeside mhp. større synlighed og kontaktmulighed via IT. Samarbejdet med private virksomheder skal øges. Indsatsen overfor virksomhederne differentieres, herunder både med fokus på virksomheder, der gerne vil samarbejde mere, samt opdyrke de øvrige virksomheder, der er et stort potentiale i et samarbejde. 12

14 Resultater 2014 I beskæftigelsesplanen for 2014 blev der formuleret en række resultatmål for de 4 ministermål. Ministermålene, resultatmålene og de opnåede resultater præsenteres nedenfor. Flere unge skal i arbejde eller uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse skal i december 2014 være på 20%, svarende til en stigning på 2,4 procentpoint fra december 2012 til december Det viste sig desværre ikke, at være muligt at opdatere de statslige statistikværktøjer der oprindeligt lå til grund for dette mål. Jobcenter Assens egne opgørelser viser at antallet af unge der modtager offentlig forsørgelse i mere end 1 år er faldet med 27% Unge der har modtaget offentlig ydelse i min. 1 år aktivitetsparat (2014) eller indsatsklar og midlertidig aktivt (2013) åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat (2014) eller jobklar (2013) Kilde: Eget fagsystem - Workbase Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 75 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 12 % fra december 2012 til december Figuren viser at 33 personer har fået tilkendt førtidspension i perioden fra dec dec-2014, hvilket er mere end en halvering ift. resultatmålet. Figuren viser et markant fald i tilgangen fra marts til april. Det skyldes formentlig, at de strengere krav for at få tilkendt førtidspension efter førtidspensionsreformen slog fuldt igennem her. I første kvartal blev der fortsat behandlet ansøgninger efter den gamle ordning (hvis ansøgningerne var opstartet før årsskiftet). 70 Udviklingen i tilgangen til førtidspension jan-13 - jan feb-13 - feb mar-13 - mar apr-13 - apr-14 maj-13 - jun-13 - jul-13 - maj-14 jun-14 jul aug-13 - aug-14 sep-13 - sep-14 okt-13 - okt nov-13 - dec-13 - nov-14 dec-14 Kilde: Jobindsats.dk 13

15 Langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af langtidsledige skal begrænses til 400 personer i december 2014, svarende til et fald på 9,5% fra december 2012 til december Nedstående figur viser udviklingen i antallet af langtidsledige. Det ses, at der pr. december 2014 var 229 langtidsledige i Assens, hvilket er 42% færre end resultatmålet på 400 og svarer til et fald på 47% ift. december Udviklingen i antallet af langtidsledige jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 Kilde: Jobindsats.dk En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Samarbejdsgraden (andelen af virksomheder i kommunen, som har kontakt til et jobcenter) skal i december 2014 (år til dato) være på 35 % svarende til en stigning på 2% point fra december 2012 til december Grundet tekniske problemer er det ikke muligt at trække målingen i det statslige statistikværktøj. Jobcenter Assens egne opgørelser viser en stigning i virksomhedskontakten fra registrerede kontakter i 2012 til i 2014, hvilket svarer til en fordobling i antallet af kontakter med virksomhederne. Figuren viser udviklingen i antallet af kontakter samt hvad kontakten har drejet sig om. Udviklingen i antallet af virksomhedskontakter Andet/ uoplyst Løntilskud, praktik Rotationsvikar Voksenelev Fleksjob Almindelig job, rekruttering fastholdelse og forebyggelse Kilde: Eget fagsystem - Workbase 14

16 Fælles Fynsk Tillæg til Beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene i kommunerne under RAR-Fyn har derfor indgået en aftale om samarbejde, og som følge deraf udarbejdes der hvert år et fælles tillæg til de enkelte kommuners beskæftigelsesplan. Samarbejdet mellem kommunerne i RAR-Fyn er senest bekræftet gennem underskrivelsen af en samarbejdsaftale om virksomhedskontakten. Samarbejde mellem kommunerne i RAR-Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i 2016 I 2016 berører samarbejdet mellem kommunerne i RAR-Fyn følgende emner: 1. Virksomhedskontakten. Det er en fælles udfordring at sikre det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen på arbejdskraft, og at virksomhederne kan få den arbejdskraft de har behov for. Der vil desuden være et særligt fokus på: Bygge- og anlæg. Der er i disse år flere større bygge- og anlægsprojekter på Fyn. Det er centralt, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed til at løfte disse opgaver, og at investeringerne bidrager til vækst på Fyn og til at øge beskæftigelsen på Fyn. Industri. Der er en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for industrien bl.a. efter specialiserede kompetencer. Det er væsentligt gennem en fælles indsats at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger. 2. Ungeindsatserne. For at flere unge går i gang med og gennemfører en uddannelse er det centralt med en fælles uddannelsesindsats, bl.a. med fokus på hvordan de unge kan klargøres til og fastholdes i uddannelse og på samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. 3. Integrationsindsatsen. Der har de senere år været en stigning i antallet af flygtninge der kommer til Fyn. Samtidig er kun en lille del af integrationsflygtningene i job efter endt integrationsindsats. Der er derfor behov for at styrke samarbejdet om integrationsindsatsen særligt i forhold til at styrke den virksomhedsrettede indsats. 15

17 Ad 1) Virksomhedskontakten Den 10. marts 2015 indgik formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene i kommunerne i RAR-Fyn en samarbejdsaftale omkring virksomhedskontakten. Samarbejdsaftalen omfatter 4 områder, som konkretiseres nærmere nedenfor: Rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft Rekruttering til bygge- og anlægsområdet Kompetenceudvikling af ledige Uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere I forlængelse af dette, vil der fremadrettet også være fokus på samarbejdet omkring rekruttering til industrien. Rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft Det kræver en koordineret og fælles virksomhedsindsats at understøtte virksomhederne i forhold til rekruttering og jobformidling. Der vil i relation til rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft være samarbejde om: Klare aftaler om rollefordeling mellem kommunerne i RAR-Fyn, bl.a. i forhold til: o Håndtering af modtagne jobordrer o Bistand til udenlandske virksomheder o Rekruttering til større projekter eller virksomheder o Større medarbejderreduktioner Hver kommune udpeger desuden kontaktpersoner til de 4 områder. Fælles fynsk job- og erhvervsmesse. Vidensdeling om hvor mulighederne er på arbejdsmarkedet. Rekruttering til bygge- og anlægsområdet I relation til Bygge og anlæg skal der være samarbejde om: Systematisk og løbende overvågning af infrastrukturprojekter, arbejdskraft og behov gennem Byg til Vækst sekretariatet. Løbende synliggørelse af større byggeprojekter og vidensdeling omkring virksomhedernes kompetencebehov. Fælles fynsk netværk med repræsentation fra alle fynske jobcentre med særlig fokus på mulighederne inden for bygge- og anlægsbranchen. Arbejde imod udarbejdelse af fælles emnebank og screeningsværktøj. Løbende koordinering i forhold til Væksthus Syddanmark og Udvikling Fyn. Løbende koordinering og understøttelse i forhold til Byg til vækst. Bl.a. ved at beskæftigelsesformændene sikrer repræsentation i Byg til Vækst bestyrelse. Byg til vækst Byg til vækst er en fælles fynsk forening, ejet af de fynske kommuner. Byg til vækst arbejder for, at de store igangværende og kommende bygge- og anlægsprojekter kommer de fynske virksomheder og den fynske beskæftigelse til gavn. Der arbejdes med en todelt indsats, der dels skal flytte ledig arbejdskraft fra andre brancher over i byggeriet, og dels skal øge og professionalisere kompetencerne i byggebranchen så den fynske arbejdsstyrke og de fynske virksomheder er klædt på til at indgå i de store projekter. Byg til Vækst inddrager alle de væsentlige interessenter på området og arbejder med en række projekter med fokus på rekruttering og opkvalificering. Kompetenceudvikling af ledige I relation til opkvalificering og uddannelse af de ledige vil der være samarbejde om: 16

18 Tilrettelæggelse af fælles opkvalificeringsforløb/projekter for ledige inden for områder med arbejdskraftmangel. Det vil bl.a. være i forhold til bygge- og anlæg og industri (som eksempelvis Fynboer der gnister på vej mod job i svejseområdet og Byggepladsen ). Tilbud om at ledige pladser i de enkelte jobcentres forløb, kan benyttes af andre jobcentre. At skabe overblik over allerede etablerede kurser og afdække behov for etablering af nye kurser særligt med fokus på bygge-og anlægsområdet. Kompetenceudvikling af medarbejdere Der tilstræbes fælles uddannelse og kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, der arbejder med den virksomhedsrettede indsats. Der vil her være samarbejde om: Udarbejdelse af fælles forslag til kompetenceudvikling af frontmedarbejdere i jobcentre og a-kasser, og af jobkonsulenter og ledere der arbejder med den virksomhedsrettede indsats. Fælles ansøgning på tværs af jobcentre og a-kasser i RAR-Fyns område i forhold til beskæftigelsesreformens kompetenceudviklingsmidler. Rekruttering til industrien I relation til industriområdet skal der være samarbejde om: Fælles løbende afdækning af og vidensdeling om industriens kompetencebehov. Arbejde imod at samarbejdet i Industri til vækst udvides til at omfatte hele Fyn. Industri til vækst Industri til vækst er et partnerskab med virksomheder, fagbevægelse og uddannelsesinstitutioner, der skal sikre en struktureret og koordineret indsats ift. at sikre kvalificeret arbejdskraft til industriområdet på Fyn. Industri til vækst har bl.a. fokus på rekrutterings- og opkvalificeringsprojekter og vidensopbygning i forhold til at afdække industriens behov, de lediges kvalifikationer og læring gennem projekter. Industri til vækst kører i første omgang i Odense, men der er en målsætning om at udvide samarbejdet til en fælles fynsk koordineret indsats. Ad 2) Ungeindsatsen Der er mange aktører omkring de unge, og der ligger en udfordring i at skabe en helhedsorienteret ungeindsats. I relation til ungeindsatsen skal der være samarbejde om: Partnerskabsaftaler mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne for at begrænse frafald. Der arbejdes på partnerskabsaftaler, der tilgodeser de unges muligheder og det lokale samarbejde. Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning for at motivere flere unge til at søge erhvervsuddannelserne. At sikre flere lære- og uddannelsespladser. F.eks. ved at tænke lære- og uddannelsespladser ind i de større offentlige byggerier eller gennem kampagner. Fokus på uddannelse på den fælles fynske job- og erhvervsmesse. Ad 3) Integrationsindsatsen I relation til et styrket samarbejde om integrationsindsatsen skal der være fokus på: Fælles udvikling af branchepakker og styrkelse af virksomhedsindsatsen ift. integrationsflygtninge. En tidlig kompetenceafklaring og screening i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. 17

19 Fælles opkvalificeringsindsats. F.eks. ved oprettelse af fælles opkvalificeringsforløb og ved at ledige pladser på de enkelte jobcentres forløb kan benyttes af andre jobcentre. Styrket erfaringsudveksling og vidensdeling omkring indsatser der virker mellem de fynske kommuner. Opfølgning på samarbejdsaftalen og det fælles tillæg til beskæftigelsesplanerne sker på møderne for kredsen af udvalgsformænd. Jobcenterchefgruppen er ansvarlig for udmøntningen via konkrete handlingsplaner og tiltagene drøftes løbende på de fælles fynske jobcenterchefmøder. Dele af planen er allerede udmøntet i samarbejdsaftalen om virksomhedskontakten. 18