Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV"

Transkript

1 NOTAT Dato: 2. marts 2016 Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV Den danske kræftbehandling er markant forbedret gennem de seneste 15 år. Det er der mange grunde til blandt andet kræftplanerne og ikke mindst udvikling af og adgang til nye og stadigt bedre lægemidler. Inden for de kommende år er der mange nye kræftlægemidler på vej, der vil revolutionere behandlingen af kræft. Fremskridtene vil blandt andet komme inden for udviklingen af målrettede behandlinger med immunterapi og brug af gentests/biomarkører, ofte omtalt som personlig medicin. Hvis Danmark skal fortsætte den positive udvikling, forudsætter det dels, at sundhedsvæsenet er parat til at tage nye behandlinger i brug, dels at der sættes stærkere ind i forhold til målrettet forebyggelse, herunder forebyggende medicinsk behandling. Med udmøntning af Kræftplan IV bør der formuleres klare målsætninger og tiltag med konkrete tidsrammer og målepunkter, som gør det muligt at følge op på implementeringen og evaluere effekter af tiltag. Det bør være målet med Kræftplan IV, at nye tiltag inden for forebyggelse, screening, tidlig opsporing, diagnostik, behandling m.v. kan sammenholdes med målsætninger og initiativer i sammenlignelige lande. Ligesom der bør være en målsætning om, at den danske behandling af patienter med kræft indenfor 5-10 år, vil kunne vise bedre resultater end for eksempel andre nordiske lande. Det er således afgørende, at der fastholdes en international orientering og benchmarking med udenlandske erfaringer, hvis kvaliteten af kræftbehandlingen skal fastholdes og forbedres. Neden for fremgår Lægemiddelindustriforeningens, Lif, input til det faglige forarbejde til Kræftplan IV. Inputtene er struktureret efter temaerne for de fem nedsatte arbejdsgrupper. Forebyggelse Risikofaktorer som rygning, alkohol og fedme er alle associeret til udvikling af visse former for kræft. Derfor er det vigtig, at inddrage målrettet forebyggelse på disse områder i Kræftplan IV. Det kræver en bred tilgang, der har fokus på bl.a. oplysning, undervisning, rådgivning, skat og afgifter, kost og motion men også medicin. Målsætninger Reducere andelen af rygere, især storrygere Reducere andelen af borgere med alkoholmisbrug og overvægt

2 Forslag til tiltag Der er brug for flere oplysningskampagner med fokus på patienter og pårørende. Befolkningen skal oplyses, så der skabes øget bevidsthed om, hvad man selv kan gøre for at nedsætte risikoen for at få kræft. Fire ud af ti kræfttilfælde kan således forebygges ( Det bør inddrages, hvordan let og lige adgang i hele landet til forebyggende medicinsk behandling kan bidrage til at styrke behandlingen af patienterne, når den generelle forebyggelsesindsats har motiveret borgerne til at indlede et behandlingsforløb. Anvendelse af lægemidler bygger i alle tilfælde på en forudgående dokumenteret evidens for effekt (det er ikke tilfældet for mange andre forebyggende indsatser). Det skal sikres, at lægemidler med dokumenteret effekt på rygning, alkoholforbrug og fedme i praksis gøres tilgængelige gennem medicintilskudssystemet for patienter, der har gavn heraf. Dette vil være på linje med lignende forebyggende medicinsk behandling, som fx ved regulering af blodtryk eller kolesterolniveau. Vedrørende rygning må nye tiltag tage højde for, at andelen af daglige rygere er stagneret de sidste fire år. Det må erkendes, at flere strukturelle tiltag har været forsøgt uden tilstrækkelige resultater i de seneste år. Der er derfor brug for nye tiltag, og en større grad af fokus på hjælp til rygerne med at holde op, herunder kombinationsbehandling (rådgivning og medicin). Mulighederne for at forbedre kompetencer hos tilknyttet personale og indholdet i de offentlige tilbud om rygestop bør også i højere grad overvejes. Samarbejdet mellem sygehuse, almen praksis og kommuner skal styrkes, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2011 om kombinationsbehandling (rådgivning og medicin) skal understøttes i langt større grad blandt andet gennem en justering af medicintilskudssystemet. Tovholderrollen i forhold til den enkelte ryger og vedkommendes ønske om rygestop bør også styrkes for at øge rygerens chance for succesfuldt rygestop. Lif ser med stor bekymring på den dalende tilslutning til HPV-vaccinationsprogrammet. Den lave tilslutning vil betyde, at der fremadrettet kan forventes, at flere kvinder vil udvikle livmoderhalskræft. Kræftplan IV bør indeholde specifikke tiltag, der adresserer denne udfordring. Tidlig diagnostik/opsporing Da behandlingseffekt (prognose og livskvalitet) i langt de fleste tilfælde er tæt koblet til tidspunktet for behandlingsstart, er det afgørende, at kræft diagnosticeres tidligt, og at kræftpatienter kommer hurtigt i behandling. Målsætninger Tidligere diagnosticering af flere patienter med kræft Hurtig procedure for diagnosticering Bedre kvalitet i diagnosticering 2

3 Forslag til tiltag Målrettet indsats for at styrke både kvaliteten og hastigheden i forhold til diagnosticering af kræft. I den forbindelse spiller de praktiserende læger en vigtigt rolle. Det anbefales, at Kræftplan IV indeholder tiltag, der styrker de alment praktiserende lægers mulighed for og kompetencer til at identificere patienter, der har en kræftsygdom. Det kan eksempelvis være efteruddannelse, men også udvikling og adgang til nye elektroniske værktøjer til tidlig opsporing og beslutningsstøtte målrettet opsporing af kræft. Oprettelse af flere ja/nej klinikker (diagnostiske centre), som på Silkeborg Sygehus, så den praktiserende læge har én indgang til at henvise patienter med henblik på en hurtig udredning for eksempelvis kræft. Samtidig sikres patienten en hurtig, multidisciplinær og højt specialiseret udredning. Der bør være særskilt fokus på de diagnostiske ressourcer. Der er i dag stor variation mellem sygehuse og regioner i den diagnostiske udredning, herunder forskelle i anvendelsen af biopsier, scanninger samt i brugen af diagnostiske markører. Undersøgelserne bør ensrettes og standardiseres samt effektiviseres med henblik på ensartet høj kvalitet samt at frigive ressourcer til andre områder. Der skal være ambitiøse mål for tidsfrister for såvel diagnostik, behandling og rehabilitering, der tager udgangspunkt i, at vi skal lære af de bedste afdelinger i landet. En hurtig diagnose er en forudsætning for, at patienter får behandling i tide. Afklaring af, på hvilke områder en øget screeningsindsats eller standardiserede undersøgelser vil bidrage til en sikker, hurtigere og mere effektiv opsporing af kræftpatienter, fx lungekræftscreening. Hvor dette er tilfældet, skal der indføres screeningsprogrammer gerne målrettet risikogrupper. I det omfang radiologerne ikke selv har tid til at se billeddiagnostikken igennem på grund af det markant øgede pres, bør der gøres øget brug af udenlandske reading centre. Behandling Forbedret kræftbehandling skyldes i stor udstrækning udvikling og adgang til nye og stadigt bedre lægemidler. Det er derfor naturligt, at Kræftplan IV også indeholder tiltag, der er målrettet udvikling og ibrugtagning af nye kræftlægemidler. Der bør være en klar ambition om at sikre alle patienter på tværs af regioner - hurtig og lige adgang til effektive kræftlægemidler. Målsætninger Sundhedsvæsenet skal være gearet til at tage nye og mere effektive behandlinger i brug. Der skal være gode rammer for et effektivt offentlig-privat forskningssamarbejde. Den patientoplevede livskvalitet bør være et afgørende effektmål. Den danske forskning inden for kræft skal ligge i top på verdensplan Forslag til tiltag Allerede i dag anvendes kræftlægemidler, der falder under betegnelsen personlig medicin. Fremadrettet vil stratificering og individualisering af kræftlægemidler både udvikling og anvendelse heraf øges. Det vil betyde, at den enkelte kræftpatient kan 3

4 tilbydes en mere effektiv behandling og behandling med færre bivirkninger. Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet er parat til at tage de nye kræftlægemidler i anvendelse, herunder personlig medicin og immunterapi, hvoraf flere forventes at revolutionere behandlingen. Et vigtigt element i udviklingen af mere effektive kræftbehandlinger er, at kombination af nye og/eller eksisterende kræftlægemidler resulterer i en forøget effekt - populært, at 1+1=3. Dette potentiale skal anerkendes og udforskes. I den forbindelse kan det overvejes at se på reguleringen omkring bundling eller porteføljeaftaler. Det vil sige muligheden for samlet indkøb af lægemidler, der anvendes i kombinationsbehandling. Med mange nye kræftlægemidler i udvikling, hvoraf flere forventes at revolutionere behandlingen på specifikke kræftområder, er det vigtigt, at sundhedsvæsenet er parat til at tage de nye moderne lægemidler i anvendelse. Kræftplan IV bør indeholde (ledsages af) finansiering, der muliggør hurtig ibrugtagning af nye og bedre kræftlægemidler samt tiltag, der forbereder sundhedsvæsenet på øget brug af personlige/stratificerede kræftlægemidler. Der er blandt andet brug for en mere multidisciplinær organisering, der hurtigt og rutinemæssigt kan håndtere nye diagnostiske værktøjer, herunder test for tilstedeværelse af specifikke biomarkører. Det bør overvejes, hvordan disse tests kan indgå i beskrivelserne af pakkeforløb. Der bør desuden være øget fokus på indsamling af data. Samtidig skal det også anerkendes, at lægemiddeludvikling også foregår ved mindre trinvise forbedringer (inkrementel innovation) hvis dette ikke understøttes, risikerer patienter og sundhedsvæsenet på sigt at gå glip af betydelige fremskridt. Med henblik på at optimere effekten/outcome af lægemiddelbehandling (og evt. senere rehabilitering), bør det overvejes, hvordan add-on services målrettet patienter, pårørende og/eller sundhedspersonale kan inddrages. Sådanne kan udvikles og stilles til rådighed i kombination med lægemidler. Dette kan eksempelvis være praktisk støtte og/eller teknologiske værktøjer (fx Apps) til håndtering af lægemidlet, hjælp til sikring af compliance, der kan informere, guide, registrere eller videreformidle data og informationer. Det kan også være særlige opfølgnings- eller rehabiliteringsprogrammer (patientprogrammer), der er skræddersyet til at optimere effekten af specifikke behandlingsforløb. For at sikre patienter lige adgang til eksperimentelle behandlinger er der behov for en revitalisering af Udvalget for Eksperimentelle Behandlinger, der bør træffe afgørelser med udgangspunkt i transparente kriterier. Patienter, der oplever at få nej til en behandling, har brug for den løftestang, som Udvalget for Eksperimentelle Behandlinger er. Afgørelser skal træffes på baggrund af lægefaglige vurderinger og klare kriterier. Kræftplan IV bør desuden fokusere på evaluering af den patientoplevede livskvalitet, enten som primær eller som sekundær effektmål. Der er en stigende antal studier med fokus på effekten af måling af livskvalitet. På trods af at overlevelse og sygdomsfri overlevelse er de kritiske faktorer for kræftpatienter, er den overordnede livskvalitet ligeledes afgørende. 4

5 På kræftområdet går forskning og behandling ofte hånd i hånd. I 2014 var knap kræftpatienter inkluderet i kliniske lægemiddelforsøg (jf. Sundhedsstyrelsens Årsrapport 2014 kliniske forsøg med lægemidler). Det er det sygdomsområde, hvor der i Danmark gennemføres allerflest kliniske lægemiddelforsøg. Deltagelse i kliniske lægemiddelforsøg bidrager til, at den enkelte patient får hurtig adgang til den nyeste og mest innovative kræftbehandling (i nogle tilfælde er alle eksisterende behandlingsalternativer udtømte). For sundhedsvæsenet betyder lægers og sundhedspersonalets aktive medvirken til gennemførelse af kliniske lægemiddelforsøg, at de får værdifuld praktisk viden om udvikling og anvendelse af helt nye kræftlægemidler dette kan bidrage til en efterfølgende sikker ibrugtagning af de nye behandlinger. Derfor er det også vigtigt, at Kræftplan IV indeholder specifikke tiltag, der understøtter klinisk kræftforskning det gælder både den forskning, som initieres af læger og virksomheder. Sikring og udvikling af gode rammer for et effektivt offentlig-privat forskningssamarbejde bør stå helt centralt i Kræftplan IV, herunder fx omkostningsniveauet for gennemførelse af kliniske forsøg. Endelig bør Kræftplan IV ideelt også bidrage til at skabe fundament for udvikling af nye innovative behandlinger, som ser dagens lys om 10, 15 eller 20 år. Udvikling af nye kræftlægemidler bygger ofte på grundforskningsopdagelser, som gøres af universiteter og andre offentlige grundforskningsmiljøer. Eksempelvis er kortlægningen af det menneskelige genom i starten af 00 erne et basalt fundament for, at lægemiddelvirksomheder i dag kan udvikle personlig medicin målrettet specifikke genomsekvenser. Da Danmark har unikke sundhedsregistre og biobanker ikke mindst på kræftområdet bør Kræftplan IV bidrage til, at stærke grundforskningsmiljøer gives ressourcer og mulighed for at anvende danske sundhedsdata til at udvikle den basale forståelse af kræftsygdomme. Det er selve fundamentet for nye kræftbehandlinger. Kræftplan IV bør derfor også indeholde et langsigtet og visionært perspektiv det vil fremtidens kræftpatienter få gavn af. Rehabilitering og palliation Se punktet oven for. Sammenhængende forløb Tæt samarbejde mellem almen praksis, sygehus og kommune, hvor patienten er i fokus og pårørende inddrages er en forudsætning for gode sammenhængende forløb Det gælder både i forhold til hurtig diagnosticering og i forhold til opfølgning på akut/endt behandling og rehabilitering. Kræftplan IV bør have særlig fokus på at sikre bedre samarbejde på tværs af sektorer. Målsætning Patienterne skal opleve sammenhængende forløb, hvor de ikke tabes mellem to stole. Forslag til tiltag Kræftplan IV bør indeholde bindende aftaler og konkrete målsætninger for, hvad der skal ske på området og hvornår opsatte mål er opfyldt. Kvalitet i patientbehandlingen bør være et helt centralt omdrejningspunkt for Kræftplan IV. Det gælder i særlig grad anvendelsen af nye kræftlægemidler. Foruden hurtig adgang til nye lægemidler, bør der ske en struktureret implementering og brug, hvor der er fokus 5

6 på monitorering af outcomes (ønskede effekter og minimering af bivirkninger). Til brug herfor bør potentialet i sundhedsdata udforskes yderligere. Follow-up effektstudier på kræftlægemidler (post marketing) gennemføres i dag med udgangspunkt i danske registerdata. En mere aktiv og effektiv anvendelse af sundhedsregisterdata kan bidrage til at styrke monitoreringen af effekt og kvalitet af kræftbehandlingen. Det samme gælder i forhold til monitorering af rehabiliteringsforløb og palliation samt overgangene mellem sektorer. Det vil dels komme den enkelte patient til gavn, dels styrke den generelle udvikling af området. 6

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK ENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK VISION VI VIL ET LIV UDEN EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV TO UD AF TRE BLIVER PÅRØRENDE TIL EN MED VELKOMMEN TIL ENS BEKÆMPELSE MISSION FLERE OVERLEVER

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Revision af Kliniske Retningslinjer

Revision af Kliniske Retningslinjer Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling

Læs mere

PEJLEMÆRKER MOD 2025 ET SKRIDT FORAN KRÆFT MINDRE ULIGHED I KRÆFT INGEN SKAL STÅ ALENE MED KRÆFT

PEJLEMÆRKER MOD 2025 ET SKRIDT FORAN KRÆFT MINDRE ULIGHED I KRÆFT INGEN SKAL STÅ ALENE MED KRÆFT PEJLEMÆRKER MOD 2025 ET SKRIDT FORAN MINDRE ULIGHED I INGEN SKAL STÅ ALENE MED 2 PEJLEMÆRKER PEJLEMÆRKER 3 VI VIL EN FREMTID UDEN PEJLE- MÆRKER Det går bedre med kræftbehandlingen i Danmark, og der kommer

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon

Læs mere

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 OUH Talks 2018 Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 Kræft eller sundhed? Sundhedsvæsenet i Danmark handler ikke kun om kræft. Alligevel er der rigtig meget fra kræftindsatsen, der har betydning for borgere,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Skabelon for høringssvar Styrket indsats på kræftområdet Sundhedsstyrelsens oplæg til høring april 2010

Skabelon for høringssvar Styrket indsats på kræftområdet Sundhedsstyrelsens oplæg til høring april 2010 Ved afgivelse af høringssvar skal vi bede jer om at benytte denne skabelon for høringssvar. I skabelonen er kommentarerne opdelt i 1) overordnede kommentarer, 2) kommentarer til hvert enkelt eller udvalgte

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Juni Rigsrevisionens notat om beretning om. rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Juni Rigsrevisionens notat om beretning om. rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter Juni 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010 Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring April 2010 Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt oplæg til høring april 2010 Forord Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER

VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end

Læs mere

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan

Læs mere

Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark

Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Herlev and Gentofte Hospital Center for Cancer Immunterapi Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er det nationalt ledende forskningscenter indenfor cancer

Læs mere

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 28-10-2010 Sag nr. 10/2203 [Indledning] Jeg vil gerne takke for invitationen til at komme og tale her ved jeres seminar.

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.

Læs mere

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver - Baggrund og perspektiver Dansk Radiologisk Selskabs 11. årsmøde Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og Dansk Ultralyddiagnostisk

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Kræftens Bekæmpelse Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen LIF 2. november 2012 Typer af sundhedsforskning Grundforskning

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

human first Indsatsområder

human first Indsatsområder human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Den første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis

Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis Møde i tobakstemagruppen Sund By Netværket, 3.4.2014 Jørgen Falk Projektets formål 1. At understøtte sygehus og almen praksis i deres opgaver med

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Forskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse

Forskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse Forskningslandskab i DIA Forskning på højt internationalt niveau er vejen til Diagnostik i Verdensklasse CLK oktober 2015 Bettina Lundgren og Lene Ørnstrup, Københavns Universitet Hospitalsplan 2020 er

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Opmærksomhedspunkt for Sundhed

Opmærksomhedspunkt for Sundhed Opmærksomhedspunkt Opmærksomhedspunkt for Rygning Forslag nr.: 1 OG nettovirkning 0 0 0 0 Muusmann rapporten peger på forebyggelse af rygestart og rygestop som et væsentlig indatsområde for Billund Kommune.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden takker for muligheden for at afgive høringssvar til Region Hovedstadens Kræftplan.

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden takker for muligheden for at afgive høringssvar til Region Hovedstadens Kræftplan. Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att: Koncern Plan og Udvikling Høringssvar: Region Hovedstadens Kræftplan december 2010 Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden takker for muligheden for at

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) Tid og sted: Fil-navn: Dokument 1

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) Tid og sted: Fil-navn: Dokument 1 Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 15 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Sundhedsudvalget Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) (ca. 20

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Yngre Lægers DNA og visioner

Yngre Lægers DNA og visioner Yngre Lægers DNA og visioner FAKTA OM YNGRE LÆGER Yngre Læger er fagforening for alle læger ansat i underordnede stillinger Yngre Læger har ca. 13.000 medlemmer. Gennemsnitsalderen er ca. 37 år. 62 pct.

Læs mere

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Region Hovedstadens høringssvar vedr. specialeplanen. høring april Redegørelse fra transportministeren om kollektiv trafik

Region Hovedstadens høringssvar vedr. specialeplanen. høring april Redegørelse fra transportministeren om kollektiv trafik Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2010 Bilag til meddelelser Meddelelse nr. 19.04 Meddelelse nr. 19.05 Region Hovedstadens høringssvar vedr. specialeplanen Vedr. Styrket indsats på kræftområdet Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Udmøntningsaftale om Kræftplan IV ( )

Udmøntningsaftale om Kræftplan IV ( ) Regeringen Danske Regioner KL 15. feb. 2017 Udmøntningsaftale om Kræftplan IV (2017-2020) Kræftbehandlingen i Danmark har de seneste 10-15 år gjort store og markante fremskridt og stadig flere overlever

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde

Læs mere

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af

Læs mere

Værdien af bedre adgang til sundhedsdata

Værdien af bedre adgang til sundhedsdata Business case for frigivelse af søkortdata Værdien af bedre adgang til sundhedsdata Data Redder Liv-konference 16. maj 2019 Danmark har attraktive sundhedsdata og en relativt moden datainfrastruktur Danske

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere