Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer

Transkript

1 November 2008 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang pr. 1. august 2008 Udarbejdet af: Gitte Damgaard, Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Grundlag og repræsentativitet Resultatet af beskæftigelsesundersøgelsen Joboplysninger Hovedarbejdsområde Typiske stillingsbetegnelser Brancher Uddannelsen og jobbet Månedsløn Geografisk beliggenhed Virksomhedsstørrelse Hvordan job? Heltidsvidereuddannelse Valg af uddannelse Andet Ledige Demografiske data Alder Køn Det videre forløb Bilag 1: Skolernes svarprocenter

3 1. Indledning Nærværende rapport er en beskæftigelsesundersøgelse af årgang pr. 1. august 2008 dvs. godt et år efter deres dimission som markedsføringsøkonomer eller Market Economists. Rapporten er en opfølgning på den tidligere beskæftigelsesundersøgelse for denne årgang, som blev gennemført pr. 1. januar Der vil, hvor det er skønnet relevant, blive lavet sammenligninger med de tidligere udarbejdede beskæftigelsesundersøgelser for markedsføringsøkonomer. 2. Grundlag og repræsentativitet Undersøgelsen af beskæftigelsessituationen for dimittender fra juni 2007 er i lighed med tidligere beskæftigelsesundersøgelser gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Der er medio august 2008 udsendt brev eller til dimittenderne, hvori der har været et link til spørgeskemaet. Andelen af dimittender med var 45%. Det har været op til skolerne, om de selv har ønsket at stå for udsendelsen af brevene, eller lade Århus Købmandsskole stå for udsendelsen. Udsendelsen af er foregået fra Århus Købmandsskole. Svarfristen for undersøgelsen var den 27. august, således dimittenderne havde 2 uger til at udfylde spørgeskemaet. To dage inden afslutningen af dataindsamlingen, blev der udsendt en reminder til dimittenderne med . Inden opfølgningen er der stor forskel på svarprocenten afhængig af om dimittenderne havde modtaget spørgeskemaet via eller brev. Svarprocenten for var 59%, mens svarprocenten for breve var 24% 1, hvormed der ses, at der er meget stor forskel i opfølgningsarbejdet afhængig af hvilken udsendelsesmetode, der er valgt. Derfor kan det kun opfordres til at udsende pr. , hvis det er muligt. Efter svarfristen for dimittenderne blev der udsendt en liste til skolerne over de dimittender, der endnu ikke havde svaret, således skolerne decentralt kunne forfølge målet om at nå en besvarelsesprocent på minimum 70. Skolerne havde tre uger til at følge op på de dimittender, der endnu ikke havde svaret, og der har været givet ekstra tid til enkelte skoler, der ikke havde formået at nå målet. Én skole kunne ikke opfylde HFIs besvarelseskrav og dimittenderne fra den pågældende skole Erhvervsakademi MidtVest Thisted er således udeladt af undersøgelsen 2. Svarprocenten fra de medtagne skoler blev på 76,6%, jf. tabel 1 (side 3). 1 I disse tal indgår Niels Brock ikke, idet de ikke er med i den fælles dataindsamling. 2 Alle skolernes svarprocenter fremgår af bilag 1. 2

4 Tabel 1. Beskæftigelsesundersøgelsens population og svarprocent Antal dimittender 731 Antal besvarelser 560 Svarprocent 76,6 Den forholdsvise høje svarprocent skal ses i lyset af HFIs udmeldte krav til skolernes respektive svarprocenter, hvorfor der gøres en stor indsats ude på skolerne for at komme op på en svarprocent over 70. Ved at udelade resultaterne fra Erhvervsakademi MidtVest Thisted, der ikke opnåede en svarprocent på over 70, giver det anledning til at overveje, om det har betydning for besvarelserne. Idet det overnævnte Erhvervsakademi kun har en meget lille andel dimittender, har det ingen indflydelse på det overordnet resultat. Undersøgelsens besvarelsesprocent på 76,6 giver også anledning til overvejelser om besvarelsernes repræsentativitet for årgangen som helhed. Det kunne frygtes, at der blandt de 23,4%, der ikke har besvaret spørgeskemaet, var en overvægt af ledige, som ikke har villet deltage, selv om alle dimittender er blevet garanteret anonymitet. De løbende indgående data har imidlertid ikke kunne underbygge en sådan frygt. Et manglende svar skyldes oftest, at det ikke har været muligt at få fat på dimittenden enten pga. forkert adresse/telefonnummer eller, at dimittenden ikke kunne træffes. Samlet set er der derfor god grund til at antage, at undersøgelsen kan vurderes til at være repræsentativ for årgangens dimittender. 3

5 3. Resultatet af beskæftigelsesundersøgelsen I spørgeskemaet blev dimittenderne bedt om at redegøre for deres hovedbeskæftigelse pr. 1. august I tabel 2 er svarenes fordeling på de fire svarkategorier vist. Tabel 2. Dimittendernes beskæftigelsessituation pr. 1. august 2008 i procent og i faktiske tal (i parentes) Hovedbeskæftigelse pct.-andel Job 64,5 (361) Heltidsvidereuddannelse 22 (123) Andet (egen virksomhed, barsel, rejser etc.) 5,2 (29) Ledig 8,4 (47) I alt 100 (560) Som det fremgår af tabel 2, er 64,5% af dimittenderne i arbejde pr. 1. august % er i gang med en heltidsvidereuddannelse, mens 5,2% er beskæftiget med andre aktiviteter. 8,4% af dimittenderne er ledige på undersøgelsestidspunktet. I tabel 3 er årgang sammenlignet med årgangene og , hvad angår beskæftigelsessituationen på samme undersøgelsestidspunkt, dvs. et år efter deres dimission. Tabel 3. Beskæftigelsessituationen et år efter færdiggørelsen af uddannelsen for årgangene , og i procent Hovedbeskæftigelse Årgang Årgang Årgang Job 64,5 67,1 62,8 Heltidsvidereuddannelse 22 23,1 26,3 Andet (Barsel, rejser etc.) 5,2 3,0 4,3 Ledig 8,4 6,8 6,7 I alt samt Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2007, tabel 3. Som det fremgår af tabel 3, er antallet af dimittender i beskæftigelse faldet fra 67,1% til 64,5%, når der sammenlignes med undersøgelsen for et år siden. Hovedårsagen til dette fald er desværre, at der er blevet flere ledige markedsføringsøkonomer. På arbejdsmarkedet har der været meget fokus på, at vi har haft en meget lav ledighed, hvorfor det kan undrer, at det ikke er slået igennem for markedsføringsøkonomerne. 4

6 I tabel 4 er dimittendernes beskæftigelsessituation specificeret ud på de respektive skoler. Som det fremgår af tabellen, kan der konstateres forskelle skolerne imellem for alle kategorierne. De procentvise forskelle skal sandsynligvis ikke overfortolkes, idet en væsentlig del af forskellene kan henføres til, at skolerne har et forskelligt antal dimittender. Derved bliver skoler med få dimittender statistisk set mere følsomme end skoler med mange dimittender, idet få besvarelser giver større procentuelle udsving. Tabel 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation fordelt på skoler i procent og i faktiske tal (i parentes) Skole Job Heltids- Andet Ledig Videreuddannelse Århus Erhvervsakademi 69,2% (83) 16,7% (20) 8,3% (10) 5,8% (7) Erhvervsakademi Vest 70,4% (19) 14,8% (4) 3,7% (1) 11,1% (3) The International Business Academy 67,1% (51) 19,7% (15) 7,9% (6) 5,3% (4) Erhvervsakademiet Købehavn Nord 49,1% (27) 34,5% (19) 5,5% (3) 10,9% (6) Niels Brock 49,3% (35) 38,0% (27) 0% (0) 12,7% (9) Erhvervsakademi Roskilde 56,0% (14) 28,0% (7) 12,0% (3) 4,0% (1) TietgenSkolen 76,1% (54) 11,3% (8) 2,8% (2) 9,9% (7) Erhvervsakademiet Minerva 57,9% (11) 21,1% (4) 5,3% (1) 15,8% (3) Erhvervsakademi Midtjylland 77,3% (17) 9,1% (2) 4,5% (1) 9,1% (2) Vitus Bering - Danmark 75,0% (15) 20,0% (4) 0% (0) 5,0% (1) NOEA 62,5% (15) 33,3% (8) 0% (0) 4,2% (1) Erhvervsakademiet Svendborg Handelsskole 61,1% (11) 22,2% (4) 5,6% (1) 11,1% (2) Erhvervsakademi Viborg 75,0% (9) 8,3% (1) 8,3% (1) 8,3% (1) Skolerne i alt 64,5% (361) 22% (123) 5,2% (29) 8,4% (47) 5

7 3.1 Joboplysninger I dette afsnit vil dimittendernes specifikke joboplysninger blive belyst, hvad angår hovedarbejdsområde, typiske stillingsbetegnelser, brancher, anvendes uddannelsen i jobbet, løn, geografisk beliggenhed, virksomhedsstørrelse samt på hvilken måde, jobbet er opnået Hovedarbejdsområde Dimittenderne er blevet bedt om at angive deres hovedarbejdsområde i jobbet. Af tabel 5 fremgår svarfordelingen, hvor det fremgår, at 37,7% angiver salg som hovedarbejdsområde i jobbet og 17,7% angiver markedsføring. Disse to områder udgør således 55,4%, hvilket må siges at stemme godt overens med uddannelsens formål. Derudover angiver 9,4% at være beskæftiget med logistik/indkøb og 8% angiver administration. 3,3% angiver økonomi og 3,3% angiver ledelse som hovedarbejdsområde. Den resterende gruppe, som har angivet at have andet som hovedarbejdsområde udgør 20,5%. Denne gruppe dækker over dimittender, som arbejder sideløbende med flere af de angivne arbejdsområder og dimittender, som har fundet job indenfor fagområder uden direkte relation til markedsføringsøkonomuddannelsen. Tabel 5. Hovedarbejdsområder i jobbet i procent Områder Årgang Årgang Årgang Salg 37,7 42,9 38,7 Markedsføring 17,7 12,6 17,8 Logistik/indkøb 9,4 10,9 11,5 Administration 8,0 8,9 7,5 Økonomi 3,3 5,7 4,0 Ledelse 3,3 2,4 4,3 Andet 20,5 16,6 16,2 I alt samt Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2007, tabel 5. Sammenlignes svarfordelingen med de to forrige årgange, er der ikke sket de store ændringer. Der er en lille ændring i antallet af dimittender, der har salg og markedsføring som hovedarbejdsområde. Men ses der samlet på salg og markedsføring, er der ikke nogen ændring Typiske stillingsbetegnelser Som det fremgik af tabel 5 er i alt 55,4% af dimittenderne beskæftiget med salg og markedsføring. Salgsassistent, salgskonsulent, salgstrainee, sælger og account manager er typiske stillingsbetegnelser indenfor salgsområdet. Indenfor markedsføringsområdet angives marketingsassistent, marketingkoordinator samt salg og marketingkonsulent, som de oftest anførte stillingsbetegnelser. De dimittender, der er beskæftiget indenfor logistik/indkøb er typisk indkøber eller indkøbsassistent. 6

8 Brancher I tabel 6 er beskæftigelsen fordelt på brancher, hvor det fremgår, at dimittendernes ansættelse fordelt på brancher er kendetegnet af en stor spredning, hvilket også har været tilfældet i de tidligere udarbejdet beskæftigelsesundersøgelser. Den største gruppe kan henføres til handel, shipping m.m., hvor 26% er beskæftiget. Herefter følger brancherne industri/ fremstillingsvirksomhed (13%) og reklame, marketing og medier (13%). 25,8% af dimittenderne har angivet anden branche. Denne anden branche dækker over mange forskellig brancher eksempelvis udannelse, bil-, konsulent,- eller ejendomsmægler branchen. Tabel 6. Beskæftigelsen fordelt på brancher i procent Branche Årgang Årgang Årgang Handel, shipping m.m. 26,0 34,0 31,2 Industri/fremstillingsvirksomhed 13,0 14,2 13,8 Reklame, marketing og medier 13,0 9,3 14,6 IT og tele 9,1 8,1 7,9 Finans, bank, forsikring, realkredit 6,1 8,1 5,5 Hotel, restaurant, turisme og rejse 5,0 4,9 4,0 Offentlig administration 1,9 2,4 0,4 Andet 25, ,5 I alt , Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2007, tabel 6 samt Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2006, tabel Uddannelsen og jobbet Dimittenderne er blevet spurgt om, hvorvidt uddannelsen anvendes i forbindelse med jobbet. I tabel 7 vises resultatet. Tabel 7. Anvendes uddannelsen i forbindelse med jobbet? Svarmuligheder pct.-andel Ja 70,8 Nej 29,2 I alt 100 Som det ses af ovenstående tabel, angiver hele 70,8% af dimittenderne, at deres uddannelsesbaggrund som markedsføringsøkonom anvendes direkte i jobbet, mens de resterende 29,2% ikke mener at anvende uddannelsen i deres job. Markedsføringsøkonom uddannelsen er en generalistuddannelse, der giver dimittenderne en række kompetencer, der ofte bidrager til indirekte løsninger af opgaver. Derfor kan det være svært for dimittenderne at vurdere, om uddannelsen anvendes i forbindelse med jobbet. 7

9 Månedsløn Dimittenderne er blevet spurgt om deres månedsløn (incl. evt. pension), hvilket vises i tabel 8. 41,1% af dimittenderne får en månedsløn, der ligger mellem kr. En fjerdedel af dimittenderne får en månedsløn mellem kr. En femtedel af dimittenderne få en månedsløn på over Generelt må det konkluderes, at der ikke er de store udsving i lønniveauet, når der sammenlignes med de forrige undersøgelser. Det kunne dog tyde på, at markedsføringsøkonomerne får en højere løn sammenlignet med undersøgelsen for to år siden. Det er svært for mange virksomheder, at få den fornødne arbejdskraft, hvorfor det kan tyde på, at virksomhederne vælger at giver dimittenderne en højere løn for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Tabel 8. Månedsløn incl. evt. pension Månedsløn incl. evt. pension Årgang Årgang Årgang Under ,9 9,3 9, ,3 13,3 19, ,1 43,7 47, ,2 20,1 17,1 Over ,5 13,4 7,1 I alt ,8 100, Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2007, tabel 8 samt Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2006, tabel Geografisk beliggenhed I tabel 9 er arbejdsstedets geografiske beliggenhed vist, hvor det ses, at kun en meget lille del af dimittenderne, er ansat i udlandet. Således angiver 96,4% at deres arbejdsplads er geografisk hjemmehørende i Danmark, mens 3,7% angiver det øvrige Europa eller verden som hjemsted for arbejdspladsen, hvilket må konkluderes at være en meget begrænset andel af dimittenderne, Tabel 9. Den geografiske fordeling af arbejdspladser i procent Område pct.- andel Danmark 96,4 Øvrige Europa 3,1 Øvrige verden 0,6 I alt 100 8

10 Virksomhedsstørrelse I tabel 10 er vist den procentvise fordeling af ansatte i virksomheder, hvor dimittenderne har fået job. Af tabellen fremgår det, at dimittenderne opnår ansættelse i et bredt spektrum af virksomhedsstørrelser målt på antallet af ansatte. Tabel 10. Ansættelsesvirksomheder fordelt på antal ansatte i procent Antal ansatte Årgang Årgang Årgang ,7 9,7 12, ,2 10,5 11, , , ,6 17, ,7 18,2 21, ,4 13,8 9,5 I alt , Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2007, tabel 10 samt Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2006, tabel Hvordan job? Fordelingen af dimittender, med hensyn til hvordan de har fundet deres job, fremgår af tabel 11. Tabel 11. Fordeling af, hvordan dimittenderne har fundet deres job i procent Svarmuligheder Årgang Årgang Årgang Via jobdatabase Via Netværk 24,4 23,3 22,3-23,7 - Uopfordret ansøgning Via avisannonce Via praktikophold 9,4 8,9 7,2 10,5 12,6 10,9 11,9 11,5 11,9 Via hovedprojekt 4,7 4,9 3,6 Via vikarbureau 3,9 4,0 2,0 Via firmahjemmesider 3,6 3,2 1,6 Via arbejdsformidlingen 0 0,4 2,0 Andet 14,4 31,2 32 I alt , Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2007, tabel 11 samt Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2006, tabel 11. Af tabel 11 fremgår det, at der er stor spredning i, hvordan dimittenderne har fundet deres job. Der er lavet en lille ændring i spørgeskemaet denne gang, idet kategorien via netværk er tilføjet. 24,4% angiver via jobdatabase og 23,3% angiver via netværk. I tidligere undersøgelser kunne dimittenderne via andet tilkendegive, hvis de havde fundet jobbet via netværk. Det ses også tydeligt, at denne andel er faldet. 9

11 3.2 Heltidsvidereuddannelse I dette afsnit vil der blive set nærmere på de 22% af dimittenderne, der har angivet, at de er gået i gang med en heltidsvidereuddannelse Valg af uddannelse I tabel 12 er fordelingen på uddannelsesretning vist, hvoraf det fremgår, at den foretrukne videreuddannelsesmulighed for markedsføringsøkonomer er HA, som angives af 36,6%. En femtedel af dimittenderne har valgt at læse HA Int, hvilket har været stigende de sidste år. Bachelor i udlandet er faldet fra 7,1% til 4,9%. 32,5% af dimittenderne har angivet en anden uddannelse, hvilket dækker over mange forskellige uddannelser så som samfundsvidenskab, medievidenskab, finansøkonom og folkeskolelærer. Tabel 12. Fordelingen af dimittender på heltidsvidereuddannelser i procent Uddannelse Årgang Årgang Årgang HA 36, ,5 HA int 19,5 11,8 4,6 Bachelor i udlandet 4,9 7,1 3,1 Sprøk 6,5 0 0 Andet 32,5 41,2 40,8 I alt ,1 100, Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2007, tabel 12 samt Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2006, tabel Andet 5,2% af dimittenderne har angivet at være beskæftiget med Andet. Denne kategori omfatter således al anden erhvervsmæssig aktivitet end job, heltidsvidereuddannelse og ledighed. Andet dækker over forskellige aktiviteter såsom egen virksomhed, barselsorlov, militærtjeneste, udlandsrejse samt sygdom Ledige Som det fremgik af tabel 2 var ledigheden pr. 1. august 2008 blandt dimittenderne 8,4%, hvor ledigheden på samme tidspunkt ved sidste års undersøgelsen var 6,8%, hvilket er en stigning i ledigheden på knap 25%. Denne andel af ledige blev spurgt om, de havde planlagt at starte på en heltidsvidereuddannelse i september 2008 eller havde en aftale om job i september Resultatet vises i tabel

12 Tabel 13. Andel af ledige, som har planlagt at starte heltidsvidereuddannelse eller har aftale om job i procent Uddannelse/job Årgang Årgang Årgang Har planlagt videreuddannelse 12,8 4,0 7,7 Har aftale om job Nej, ingen af delene 12,8 74,4 24,0 72,0 29,0 63,3 I alt , Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2007, tabel 13 samt Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2006, tabel 13. Af tabellen fremgår det, at 25,6% af de ledige dimittender har planlagt enten at starte på en heltidsvidereuddannelse pr. september 2008 eller har aftale om et job pr. september Denne andel var i august 2007 på 28,0% og hele 36,7% i Dette kan betyde, at der er større ledighed på vej i samfundet, og virksomhederne holder tilbage med at ansætte nyuddannede markedsføringsøkonomer Demografiske data Sluttelig er dimittenders alder og køn blevet undersøgt Alder Tabel 14 viser en fordeling af dimittendernes alder. Som det ses af nedenstående tabel er den største andel af dimittenderne 25 år eller derunder (66,5%). Denne andel har de sidste tre undersøgelser været stigende, hvilket rent faktisk betyder, at årgangen er blevet yngre, når de er færdiguddannet som markedsføringsøkonom. Tabel 14. Dimittendernes aldersfordeling i procent og antal Alder Årgang Årgang Årgang år eller derunder 30,5 19,9 17,1 24 år 19, ,9 25 år 16,5 15,8 17,7 26 år 10 10,7 14,0 27 år 8,8 7,9 8,9 28 år 4,1 6 6,9 29 år eller derover 10,6 15,6 15,4 I alt ,9 100, Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2007, tabel 14 samt Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang pr. 1. august 2006, tabel

13 Køn I tabel 15 vises fordelingen af kvinder og mænd. Der er lidt flere mænd end kvinder med i undersøgelsen. Om det skyldes, at der er flere dimitterede mænd end kvinder, kan dog ikke konkluderes. Tabel 15. Dimittendernes køn i procent og antal Køn Årgang Kvinde 48,6 Mand 51,4 I alt 100 Tabel 16 viser dimittendernes køn i procent fordelt på beskæftigelsessituationen. Tallene viser, at der ikke er forskel på beskæftigelsessituationen afhængig af, om du er kvinde eller mand. Tabel 16. Dimittendernes køn fordelt på beskæftigelsessituation i procent Køn Job Videreuddannelse Kvinde 64,4 21,9 Mand 64,6 21,8 Andet Ledig I alt 4,8 5,6 8,9 8, ,1 4. Det videre forløb Denne rapport er det andet trin i undersøgelsen af beskæftigelsessituationen for dimittender fra markedsføringsøkonomuddannelsen årgang Første trin i undersøgelsen var beskæftigelsesundersøgelsen pr. 1. januar Idet der kun bliver lavet disse to opfølgninger af dimittenderne, er denne rapport afslutningen på undersøgelsen. 12

14 Bilag 1: Skolernes svarprocenter Skole Antal Antal svar Svarprocent respondenter Århus Erhvervsakademi ,0 Erhvervsakademi Vest ,0 The International Business Academy ,4 Erhvervsakademiet Købehavn Nord ,1 Niels Brock ,7 Erhvervsakademi Roskilde ,5 TietgenSkolen ,5 Erhvervsakademiet Minerva ,0 Erhvervsakademi Midtjylland ,6 University College - Vitus Bering Danmark ,3 NOEA ,6 Erhvervsakademiet Svendborg Handelsskole ,0 Erhvervsakademi Viborg ,0 Erhvervsakademi MidtVest Thisted ,4 Total ,6 13