Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012
|
|
- Erik Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012
2 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd, Idrætsrådet og Aftenskolernes Samvirke. Formålet er at fremme borgernes livskvalitet ved at sikre gode rammer for idræts- og fritidslivet og dermed skabe grobund for udvikling og et mangfoldigt idræts- og fritidsliv med muligheder for attraktive og unikke oplevelser. Der skal ske udvikling af anlæg, idrætsfaciliteter, lejrpladser, mødelokaler, parker og grønne områder m.m., som stilles til rådighed for borgernes selvstændige udfoldelse, sociale samvær, foreningsarbejde og aktiviteter på alle niveauer. I kommende kommuneplaner sikres det, at der ved planlægning af nye by- og boligområder indtænkes muligheder for etablering af idræts- og fritidsfaciliteter. Faciliteterne skal være fleksible, således at såvel foreningsorganiserede som selvorganiserede kan udvikle nye idrætsformer og aktivitetstilbud. Breddeidrætten spiller en væsentlig rolle for befolkningens sundhed. Derfor prioriteres de udfordringer breddeidrætten står overfor, nemlig at fastholde og øge befolkningens høje deltagelse i idræt og motion, ligesom at få socialt udsatte og idrætssvage grupper til i øget omfang at deltage i idrætsaktiviteter. Silkeborg Kommune ønsker at styrke mulighederne for elite- og talentarbejdet i alle dele af idrætslivet, så vi herigennem kan fremme vores selvbevidsthed og skabe referencerammer. Den stærkeste ressource til opfyldelsen af formålet for idræts- og fritidspolitikken er uden tvivl det store antal af frivillige, som i deres daglige virke skaber de mange aktivitetstilbud rundt omkring i kommunen og som også har medvirket meget aktivt og engageret i tilblivelsen af politikken. Virkeliggørelsen af idræts- og fritidspolitikken baseres på dialog med organisationer, foreninger og lokale interessenter.
3 Idræts- og fritidspolitikken er basis for udarbejdelse af konkrete årlige handleplaner. Handleplanerne skal følge kommunens budgetproces så tiltag med økonomiske konsekvenser kan indarbejdes i budgettet. Undervejs i processen vedtog Folketinget en ny lov om folkeoplysning, hvori det fremgår, at kommunerne skulle udarbejde en lokal folkeoplysningspolitik. I dialog med paraplyorganisationerne besluttede vi at inddrage denne i indholdet for den samlede idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik. Kultur- og Fritidsudvalget glæder sig til samarbejdet om gennemførelse af idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitikken. Steen Vindum Formand
4 Mission for idræts- og fritidspolitikken Silkeborg Kommunes mission med idræts- og fritidspolitikken er at fremme borgernes livskvalitet ved at sikre gode rammer for idræts- og fritidslivet. Livskvalitet dækker over meget. Når vi i idræts- og fritidspolitikken taler om livskvalitet, dækker det over, at idræts- og fritidslivet både skal være med til at skabe sociale fællesskaber, individuel samt kollektiv dygtiggørelse og sundere borgere. Vision for idræts- og fritidspolitikken Silkeborg Kommunes vision med idræts- og fritidspolitikken er et mangfoldigt idræts- og fritidsliv med attraktive og unikke muligheder for oplevelser. Vi har allerede et stærkt idræts- og fritidsliv i Silkeborg Kommune, og håber med politikken at styrke dette liv yderligere og støtte op om både nye og flere aktiviteter, som kan møde borgernes stadigt større ønsker til en aktiv fritid.
5 Indsatsområder I idræts- og fritidspolitikken arbejder vi med 8 indsatsområder, som tilsammen udgør Silkeborg Kommunes arbejde med idræt og fritid: 1. Frivillige ledere 2. Fysiske rammer inde og ude 3. De uorganiserede motionister 4. Breddeidrætten 5. Elite og talentarbejdet i idrætten 6. Særlige målgrupper i idræts- og fritidslivet 7. Uniformerede børne- og ungdomskorps 8. Folkeoplysende voksenundervisning Hvert indsatsområde har hvert sit afsnit i politikken. Alle afsnit er inddelt i tre dele; Vi Vil, Vi Ved og Vi Gør. Vi Vil formulerer Silkeborg Kommunes vision for indsatsområdet. Vi Ved præsenterer den viden, som vi fra kommunens side bygger indsatsen på området på. Vi Gør beskriver de felter, hvor Silkeborg Kommune vil sætte handling bag visionen for området. Politikken vil i efteråret 2011 blive suppleret af en handleplan, som detaljeret for hvert indsatsområde beskriver Silkeborg Kommunes handlinger de kommende år på idræts- og fritidsområdet.
6 Frivillige ledere Vi Vil Silkeborg Kommune vil gøre det nemt at være frivillig, inspirere til uddannelse og fremme netværk på tværs af idræts- og fritidslivet Vi Ved Flere danskere bruger tid på frivilligt arbejde i forhold til tidligere, og undersøgelser peger på, at mange ikke-frivillige ville være villige til at lave frivilligt arbejde, hvis de blev spurgt. Andre undersøgelser viser, at foreningslivet i Danmark peger på rekrutteringen af frivillige ledere, trænere og instruktører som foreningslivets største udfordring. De to forhold synes at være et paradoks. Der har aldrig været så mange frivillige; alligevel efterspørger foreningslivet flere. Dette tilsyneladende paradoks kan have flere forklaringer. En forklaring er, at selvom flere bruger tid på frivilligt arbejde, er der samtidig færre af de frivillige, som bruger meget tid på frivilligt arbejde. En anden forklaring er, at motiverne til at være frivillig i højere grad er flyttet tæt på individet. Vi er især frivillige for vores børns hold, vores eget hold eller vores helt egen skyld, og ikke i så høj grad for foreningens eller for samfundets skyld. Samlet gør dette, at det især er vanskeligt at rekruttere til de ledende poster og opgaver, som traditionelt har været meget tidskrævende og forbundet med stor grad af bureaukratisk arbejde. Vi Gør Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet Silkeborg Kommune medvirker til anskaffelse og drift af fælles elektronisk administrationssystem for idræts- og fritidslivet Silkeborg Kommune bidrager til skabelse af lederuddannelser på tværs af idræts- og fritidslivet Silkeborg Kommune sikrer kommunal støtte til uddannelse af frivillige
7 Silkeborg Kommune katalyserer partnerskaber på tværs af erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og idræts- og fritidsliv
8 Fysiske rammer inde og ude Vi Vil Silkeborg Kommune vil have moderne fysiske rammer med åbenhed, fleksibilitet og størst mulig udnyttelse, som inspirerer alle til et aktivt idræts- og fritidsliv Vi Ved Forskningen viser en ret klar sammenhæng mellem tilstedeværelse af fysiske rammer til idræts- og fritidsformål og graden af aktivitet: Jo flere faciliteter, der er til stede, jo flere foreninger og frivillige er der, og jo mere aktivitet. Det er samtidig dokumenteret, at de fysiske rammers geografiske nærhed er afgørende for borgernes aktive deltagelse. Det gælder alle typer af fysiske rammer inde og ude, f.eks. idrætshaller og -sale, udendørs baner, parker og søbade. Dette forhold gælder i særlig grad for børns og ældres deltagelse. De senere årtier har der tilmed været en stigning i borgernes deltagelse i fritidslivet, og det i særlig grad i idrætten. Megen af denne vækst kommer fra den kvindelige og ældre del af befolkningen og er fulgt op af andre ønsker til de fysiske rammers udformning i retning af mere fleksible og i mange tilfælde mindre rum end de traditionelle idrætshaller. Disse tendenser skaber alle øget pres på kommunen for nye, moderne og fleksible fysiske rammer for idræts- og fritidslivets aktiviteter inde og ude. Heldigvis giver andre tendenser øgede muligheder for at tænke nyt. En tendens er, at flere og flere borgere gerne vil betjene sig selv i forhold til de fysiske rammer, uafhængigt af nøglepersoner, som låser op og i. En anden tendens er, at flere og flere borgere gerne betaler for brugen af faciliteter på egen hånd, hvilket giver muligheder for øgede indtægter fra brugen af faciliteterne. Vi Gør Silkeborg Kommune synliggør principper for modernisering og nybyggeri af idræts- og fritidsfaciliteter inde og ude Silkeborg Kommune sikrer en tilfredsstillende vedligeholdelsesstandard i alle kommunale idræts- og fritidsfaciliteter Silkeborg Kommune øger kendskabet til udnyttelsesgraden af alle kommunale idræts- og fritidsfaciliteter
9 De selvorganiserede motionister Vi Vil Silkeborg Kommune vil fremme de selvorganiserede motionisters adgang til faciliteter og anlæg, øge mulighederne for fleksibel deltagelse i idrætsaktiviteter i foreningerne og sikre øget information om aktivitetsmuligheder i naturen Vi Ved I løbet af meget få årtier er idrætsbilledet i Danmark ændret væsentligt. Tidligere var foreningsidrættens aktiviteter klart dominerende i danskernes idrætsdeltagelse. Sådan er det stadig hos børnene. Hos de voksne derimod dyrker mere end halvdelen idræt på egen hånd, udenfor foreningslivet. Udover fitnessbølgen, som særligt ruller i private motionscentre, sker denne øgede idrætsaktivitet hos de voksne i udendørs aktiviteter som løb, cykling og kajaksejlads. Undersøgelser viser, at faktorer som attraktive elektroniske motionssites, geografisk nærhed til udendørs aktivitetsmuligheder og mulighed for adgang til faciliteter og anlæg fremmer de selvorganiseredes aktivitetsniveau. Samtidig kan imødekommenhed fra foreningslivet overfor denne nye målgruppe betyde et stort potentiale for flere foreningsaktive. Vi Gør Silkeborg Kommune åbner kommunens idræts- og fritidsfaciliteter for større udnyttelse fra borgere udenfor foreningslivet og gør dem mere attraktive Silkeborg Kommune giver idrætsforeningerne muligheder for at administrere fleksibel deltagelse i aktiviteter fra ikkemedlemmer Silkeborg Kommune skaber i højere grad fysisk og elektronisk synlighed af udendørs muligheder for idræts- og fritidsaktiviteter Silkeborg Kommune skaber bedre sammenhæng mellem stiforløb, parker/søbade og lign. anlæg og aktivitetssteder i naturen
10 Breddeidrætten Vi Vil Silkeborg Kommune vil aktivt bidrage til fastholdelse af nuværende medlemmer og fortsat tilgang af nye medlemmer til breddeidrættens foreninger Vi Ved Breddeidrætten bidrager på flere områder til samfundsudviklingen: - Breddeidrætten skaber fællesskaber, som i mange områder af kommunen udgør et af de vigtigste elementer i den lokale sammenhængskraft. - Breddeidrætten bidrager med sin demokratiske organisation til udviklingen af et aktivt og lokalt medborgerskab i kommunen, som smitter af i forhold til det aktive medborgerskab som helhed. - Breddeidrætten udbyder lokale tilbud, som giver borgerne muligheder for øget sundhed og livskvalitet Silkeborg Kommunes foreninger inden for breddeidrætten har de senere år oplevet en markant medlemsfremgang. Dette er en generel tendens på landsplan, som idrætsforskere spår, vil fortsætte i årene fremover, hvis kommuner, breddeidrættens foreninger og aktive borgere samarbejder. Vi Gør Silkeborg Kommune medvirker til, at breddeidrættens foreninger giver tilbud til børn og unge til opfyldelse af Sundhedsstyrelsens anbefaling om 7 timers fysisk aktivitet om ugen. Silkeborg Kommune medvirker til at fremme, at det voksende antal idrætsaktive bliver medlemmer af breddeidrættens foreninger. Silkeborg Kommune støtter aktivt op om skabelsen af ugentlige foreningsaktiviteter for seniorer i hele kommunen. Silkeborg Kommune støtter aktivt op om samarbejdet mellem breddeidrættens foreninger og aktive borgere om udvikling af nye aktivitetstilbud for alle aldersgrupper
11 Elite- og talentarbejde i idrætten Vi Vil Silkeborg Kommune vil aktivt bidrage til klare rammer for talentudvikling og eliteidræt, som gennem oplevelser for udøvere og tilskuere styrker den lokale selvbevidsthed indadtil og bidrager til et positivt billede af kommunen udadtil Vi Ved Der er stadigt stigende krav til eliteidræt og talentudvikling i form af krav til træningsmængde, uddannelse af trænere, forskning, udstyrsudvikling og rejseaktivitet. Den professionelle eliteidræt og de foreninger, der satser på elite- og talentudvikling, får stadigt sværere ved økonomisk at honorere de finansielle investeringer, som de voksende krav giver. Eliteidræt og talentudvikling bidrager samtidig til kommunen ved at øge den lokale selvbevidsthed, give en fælles referenceramme og gøre Silkeborg Kommune kendt i omverdenen. Dette sker især gennem de oplevelser som eliteidrætten giver udøvere såvel som tilskuere. Vi Gør Silkeborg Kommune synliggør principper for kommunens prioritering af talent-, elite- og professionel idræt Silkeborg Kommune giver gennem kommunens fysiske planlægning muligheder for at samle elite- og talentfaciliteter og derved skabe synergieffekter imellem de forskellige idrætter Silkeborg Kommune sikrer en fælles indgang til kommunens administration for foreninger med elite- og talentarbejde
12 Særlige målgrupper i idræts- og fritidslivet Vi Vil Silkeborg Kommune vil bidrage aktivt til skabelse af et stadigt mere rummeligt idræts- og fritidsliv Vi Ved Der er potentiale i øget medspil fra idræts- og fritidslivet i forhold til at løse kommunale opgaver bedre og billigere. Det gælder ikke mindst, hvis det i højere grad kan lykkes at åbne idræts- og fritidslivets aktiviteter op for målgrupper, som af den ene eller anden grund ikke i forvejen er en aktiv del af aktiviteterne. Det kan f.eks. være borgere med risiko for at udvikle livsstilssygdomme, udsatte børn og unge, voksne udenfor arbejdsmarkedet eller borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Idræts- og fritidslivets aktører viser interesse i at være samarbejdspartnere for kommunen på området, men udtrykker samtidig et behov for kompetenceudvikling, klar rollefordeling og forventningsafstemning. Samtidig kræver en øget indsats på området bedre kommunikation og handling på tværs af kommunale sektorer som f.eks. kultur og fritid, sundhed, skoler og institutioner samt det sociale område. Vi Gør Silkeborg Kommune skaber via kursusforløb og mentorforløb større beredskab i idræts- og fritidslivet til modtagelse af særlige målgrupper Silkeborg Kommune skaber via informationsmøder øget kendskab til idræts- og fritidslivet blandt netværk og ressourcepersoner for særlige målgrupper Silkeborg Kommune sikrer idræts- og fritidslivet adgang til pædagogfaglig vejledning i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune skaber øgede muligheder for kommunal støtte til kontingent, udstyr mm. til særlige målgrupper med henblik på hjælp til selvhjælp
13 Uniformerede børne- og ungdomskorps Vi Vil Silkeborg Kommune vil være en aktiv sparringspartner for de uniformerede børne- og ungdomskorps Vi Ved De uniformerede korps oplever efter en længere årrække med medlemstilbagegang nu positive tendenser i deres medlemsstal. Samtidig viser de uniformerede børne- og ungdomskorps stigende interesse for at tænke og handle på tværs af de forskellige korps. Silkeborg Kommunes natur giver stort potentiale for udvikling af de uniformerede børne- og ungdomskorps udeaktiviteter, og de lokale børne- og ungdoms korps ser selv Silkeborg Kommune som et naturligt samlingspunkt for danske uniformerede korps aktiviteter. Vi Gør Silkeborg Kommune medvirker til udvikling af større tværkorpsligt samarbejde i regi af Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd Silkeborg Kommune rådgiver børne- og ungdomskorpsene i bestræbelser på at tiltrække landsdækkende arrangementer
14 Folkeoplysende voksenundervisning Vi Vil Silkeborg Kommune vil sikre et varieret tilbud om folkeoplysende voksenundervisning Vi Ved Uddannelse og viden bliver igen og igen fremhævet som den væsentligste kilde til fortsat velfærd og velstand i samfundet. Samtidig giver uddannelse og kompetenceudvikling af de dårligst uddannede samfundet det største udbytte i forhold til den krævede økonomiske investering. Ikke blot i form af større bidrag til arbejdsmarkedet, men også i form af øget interesse og medleven i samfundsforhold og fordi en uddannet befolkning giver mindre pres på de offentlige udgifter. På dette område spiller den folkeoplysende voksenundervisning en rolle som udbydere af uddannelsesaktiviteter, som traditionelt særligt er rettet mod mindre uddannede dele af befolkningen. Udbyderne af folkeoplysende voksenundervisning har dog de senere år oplevet det som stadigt vanskeligere at udøve deres virke, blandt andet fordi de mange aktører på uddannelsesområdet har vidt forskellige vilkår for udøvelse af deres aktiviteter. Vi Gør Silkeborg Kommune bidrager til nytænkning af den folkeoplysende voksenundervisnings rolle i samfundet Silkeborg Kommune bidrager til øget dialog imellem oplysningsforbundene og andre udbydere af uddannelsesaktiviteter
15 Folkeoplysningspolitik Folketinget har den 1. juni 2011 vedtaget en række ændringer af folkeoplysningsloven. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011 af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven). Ifølge 34 i lovbekendtgørelsen vedtager og offentliggør kommunalbestyrelsen en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen med et nærmere angivet indhold. Folkeoplysningspolitikken i Silkeborg Kommune tager udgangspunkt i Idræts- og Fritidspolitikken, med nedennævnte bemærkninger, og vedlagte oversigt over retningslinier. Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder de fysiske rammer. Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde, jf. 6, stk. 1, nr. 3. Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, her- under muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver, jf 8a, nr. 3 og 19, 3 Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoply-sende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter. Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen, jf. 35, stk. 1. Der henvises til Idræts- og Fritidspolitikken om - Mission og Vision - De enkelte indsatsområder - Vi Vil, Vi Ved og Vi Gør Til den vedtagne idrætsog fritidspolitik er der udarbej-det et handlekatalog. Handlekataloget tager højde for de konkrete forslag til handlinger. Med baggrund i handlekataloget udarbejdes en gang årligt en handleplan, hvor enkeltområder indstiller til Kultur- og Fritidsudvalgets prioritering. Tilskud m.m. til de folkeoplysende foreninger ydes efter de gældende retningslinjer. De frivillige foreninger Tilskud til aktiviteter ydes til medlem-mer under 25 år, med et forhøjet tilskud til aldersgruppen 0-17 år. Lokaletilskud Lokaletilskud til egne og lejede lokaler ydes med 65% med og uden fradrag for medlemmer over 25 år. Aftenskoler Tilskud ydes med max. 1/3 af lønud-gifterne til almen undervisning. Tilskud til handicapundervisning udgør max. 8/9 af lønudgifterne og tilskud til instrumentalundervisning udgør max. 5/7. Der ydes tilskud til foredrag efter lovens bestemmelser. Særlige formål Til Idrætsrådet og Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd er der afsat særlige tilskud. Begge råd får et årligt administrationstilskud og derudover får Idrætsrådet tilskud til afvik-ling af kurser og til rådets kontor-lokaler. Aktiviteterne og undervisningen i de folkeoplysende foreninger er det bærende grundlag i folkeoplysningen i Silkeborg Kommune, og grundlaget for at fremme et aktivt medborgerskab og demokratiforståelse i en folkeoplysende sammenhæng. De selvorganiserede grupper Nye initiativer opstår ofte spontant uden organisation. I det omfang sådanne aktiviteter og tiltag falder ind under folkeoplysningslovens rammer for den frie folkeoplysende virksomhed og idégrundlag skal folkeoplysningspolitikken støtte og bidrage til et samspil med initiativtagere. Udviklingspuljen Udviklingspuljen har til formål at støtte nye initiativer og projekter indenfor fritids- og folkeoplys-ningsområdet i Silkeborg kommune. Virkeliggørelsen af idrætsog fritidspolitikken baseres på dialog med organisationer, foreninger og lokale interessenter og udvirkes gennem prioriteringer som indgår i en årlig handleplan. Der skal være et tæt samspil med andre af kommunens politikom-råder, f.eks sundheds-politikken, kulturpo-litikken og handicap-politikken. Det er foreningsbegrebet og de dermed forbundne værdier og ideologier, der danner grundlag for tilskud under folkeoplysningsloven. Godkendt, folkeoplysende virksomhed, aktiviteter, der fore-går i rammerne af en godkendt, folkeop-lysende forening med respekt for forskellighed, holdning-er, interesser, emner og idègrundlag. Aktiviteterne foregår i forpligtende fælles-skaber. Indenfor lovens ram-mer træffes beslut-ning om afgrænsning af foreninger under hhv. voksenundervisning og det frivil-lige folkeoplysende arbejde og afgræns-ning af emner og ak-tiviteter i forhold til disse. Den folkeoplysende virksomhed har i Silke-borg kommune organi-seret sig gennem oprettelse af en række samvirker og råd. Disse er grundlaget for den formelle inddragelse af brugerne i kommunens folkeop-lysningspolitik. Fritidsråd Silkeborg Kommune udvirker borgerind-dragelsen gennem et nedsat Fritidsråd. Dialogmøder Der afholdes dialog-møder, med hhv Idrætsrådet, Aftensko-lernes Samvirke, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd. Halfordelingsudvalg Fordeling af idræts-faciliteter foregår i samarbejde med et nedsat halfordelings-udvalg.
16 Der ydes tilskud til transportudgifter til handicappede som deltager i voksen-undervisning. Folkeoplysningspolitikken udmøntes i et samarbejde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Fritidsrådet med særlig fokus på Idræts- og Fritidspolitikken og den fastlagte handle-plan. Folkeoplysningspolitikken vil blive vurderet hvert 4. år, første gang i Retningslinier for aktivitetstilskud. Link til hjemmesiden: Retningslinier for lokaletilskud. Retningslinjer for udviklingspuljen Retningslinjer for voksenundervisning Retningslinjer for Fritidsrådets virksomhed Beskrivelse af dialogmøderne. Retningslinier for halfordelingsudvalg.
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereFolkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger
Læs mereFolkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolkeoplysningsstrategi
Kultur og Fritid Folkeoplysningsstrategi 2013-2017 Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 18.14.00-P22-2-11 Ref.: Maria Grønhøj Bisgaard
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse
Læs mereNy folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011
Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017
Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed
Læs mereLyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik
Lyst til at gøre en forskel Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik 2012-2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Folkeoplysning i Vesthimmerlands Kommune... 5 Vision... 6 Folkeoplysningsloven
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Idémøde Idéer til handleplan, som har til formål at styrke og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. Udarbejdet på idémøde den 1. november 2011. Deltagere: Medlemmer fra foreninger og aftenskoler Idéer
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs mereFolkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.
Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2017-2020 Baggrund Folkeoplysningspolitikken er en lokal politik, der formuleres ud fra de faktiske kommunale forhold, og som skal bidrage til at sikre dynamik og fremdrift på folkeoplysningsområdet
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE
ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs merePolitik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:
Mariagerfjord Kommune Levende mennesker levende foreninger Forslag til ny politik på folkeoplysningsområdet Endeligt forslag fra arbejdsgruppen 27.09.2012 Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder
Læs mereIdræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Idræts- og fritidspolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Idræts- og fritidspolitik 2017-2020... 4 Det gode foreningsliv... 7 Frivillige... 9 Det aktive ungdomsliv...11
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. er der i budget
Læs mereIdræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Idræts- og fritidspolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Idræts- og fritidspolitik 2017-2020... 4 Det gode foreningsliv... 7 Frivillige... 9 Det aktive ungdomsliv...11
Læs mereMed ikrafttræden den 1. januar 2012 er der vedtaget en ny Fritidspolitik i Stevns Kommune.
Fritidspolitik: Med ikrafttræden den 1. januar 2012 er der vedtaget en ny Fritidspolitik i Stevns Kommune. Hvad er formålet med en Fritidspolitik. Fritidspolitikken skal medvirke til at skabe øget sammenhæng
Læs mereUdkast til revideret Folkeoplysningspolitik
Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik KULTUR OG FRITID 17. januar 2019 Målsætning Frederikssund Kommune understøtter foreningslivet, som dækker kommunen bredt såvel facilitetsmæssigt og økonomisk
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mere15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder
15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereNotat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011
Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereFritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune
Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget
Læs mereByrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Analyse af fremtidig organisering af Folkeoplysningsområdet. Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereIDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012
IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereFMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.
Ny Folkeoplysningspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne tekst er baseret på input fra opstartsmøder i en arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget i 2015. Arbejdsgruppen blev sat i bero pga. manglende
Læs mereHandleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik
Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2017-2024 Indhold Handleplan 2018/2019... 3 Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling...
Læs mereKultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35
Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.
Læs mereSOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE
SOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE FORORD Byrådet præsenterer her en samlet folkeoplysningspolitik for Solrød Kommune. Folkeoplysningspolitikken beskriver den overordnede ramme for
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereFolkeoplysningspolitikken som redskab. Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018
Folkeoplysningspolitikken som redskab Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018 www.foreningsudviklerne.dk Kommune X Hvad er formålet? Opfylde lovkrav De voksne i Byrådet og ledelsen sætter scenen Afstemme
Læs mereALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK
LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid & Fællesskab Et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber skaber livskvalitet og er en del af fundamentet
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Læs mereKolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik
Kolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Vision Aktive fællesskaber gennem hele livet 2 3 Kolding Kommune Senior- og Sundhedsforvaltningen, Fritid og Idræt Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Forord
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereForenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik
Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereVedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik
Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereUdviklingspuljen 2013 Konto nr
Udviklingspuljen 2013 Konto nr. 370 090 59 09 Puljen i alt for 2013: 150.000 Ansøger Kort projektbeskrivels: Ansøgt tilskud Silkeborg-Voel KFUM At styrke børn og unges synsapparat via Vision4Eyes træningsprincipper
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mere