DEBATMØDE - Konklusion og opsamling

Transkript

1 DEBATMØDE - Konklusion og opsamling Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden

2 SIDE 2 FORFATTERE: Seniorkonsulent Henrik Vejen Kristensen Technologisk Institut, Arbejdsliv Faglig leder Eva-Carina Nørskov Technologisk Institut, Arbejdsliv Seniorforsker Steffen Foss Hansen Danmarks Teknologiske Universitet, Miljø Marts 2013 Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden

3 SIDE 3 Konklusion Den 1. februar 2013 var 50 engagerede deltagere fra virksomheder, brancheorganisationer og forskningsverdenen samlet på Teknologisk Institut til et debatmøde om: Hvordan sikres arbejdsmiljøet på arbejdspladser med nanomaterialer? På mødet blev resultaterne af arbejdsmiljøforskningsprojektet VITAL nano præsenteret og debatteret. Resultater og anbefalinger fra VITAL nano kan findes i debatpjecen, som kan downloades via Her vil man ligeledes finder kopier af de forskellige præsentationer som blev holdt på dagen. Debatmødet var præget af en engageret og konstruktiv dialog mellem deltagere, oplægsholdere og et veloplagt panel. Hovedkonklusionerne fra dagen, og en tematisering af spørgsmål og svar, er præsenteret nedenfor: KONKLUSIONER FRA DEBATMØDET 1. Der er behov for at støtte opbygningen af kompetence til at håndtere nanomaterialer sikkert ude på arbejdspladserne. Debatpjecen giver en række anbefalinger og bud på virkemidler, som kan støtte denne udvikling! 2. Den toksikologiske forskning er nu så tydelig og robust, at man regulatorisk bør handle proaktivt for at minimere eksponering for nanopartikler i arbejdsmiljøet. 3. Hvis vi skal sikre alle arbejdspladser - også de virksomheder som ikke har så mange ressourcer - er der behov for nogle mere kraftige signaler fra de regulerende myndigheder samt vejledning og støtte fra brancherne.

4 SIDE 4 Anbefalinger og opfølgning Anbefalinger som kom ud af VITAL nano blev præsenteret på debatmødet og kan groft sagt inddeles i tre områder: Regulering og branchevejledning (rød), Virksomheder og AMO (blå) og forskning og undervisning (grøn): Generelt var der mange positive tilkendegivelser fra deltagere og panel med en interesse for at følge op på debatpjecens anbefalinger.

5 SIDE 5 Under og efter debatmødet er der iværksat nye tiltag og bestræbelser i regi af de relevante parter, som understøtter anbefalingerne: 1, 2, 3, 4, 6, 7 og 8. Herunder: Tema om risikovurdering og foranstaltninger til forebyggelse ved arbejde med nanomaterialer under udarbejdelse på Arbejdstilsynets hjemmeside. Interessetilkendegivelser fra brancherne om udvikling og opdatering af vejledningsmateriale samt udvikling af vejledende referencer inden for BAR BA og I-BAR. I regi af Teknologisk Institut og DTU Miljø er startet en dialog om udviklingen af et efteruddannelsestilbud til AMO-repræsentanter, miljøkoordinatorer, undervisere, tilsynsførende og andre interesserede vedr. definitioner, regulering og risikohåndtering på arbejdspladsen. I regi af Dansk Center for Nanosikkerhed er der iværksat tiltag til at udvikle værktøjet: NanoSafer 2.0 som støtte til AMO-arbejde med APV og risikohåndtering. Tiltaget kan understøtte anbefaling 6 og 7. Anbefalingerne er fuldt udfoldet med baggrund og debatoplæg i Debatpjecen: Virkemidler til håndtering af nanomaterialer.

6 SIDE 6 Spørgsmål og kommentarer I de nedenstående afsnit gengives et resume af spørgsmål og kommentarer fra deltagere, oplægsholdere og panelet. Erhvervsudvikling og konkurrenceevne Spørgsmål fra deltagerne: Har I set mange virksomheder, som helt fravælger at anvende nanoteknologier i jeres forskning? Svar fra oplægsholdere: Vi har set nogle eksempler på virksomheder, som fravælger at forfølge muligheden for at opnå konkurrencefordele ved brug af nanomaterialer og nanoprodukter pga. usikkerheder omkring arbejdsmiljø, regulering og markedets fremtidige reaktioner. På trods af de forskelligartede handlinger og tiltag, der er identificeret i undersøgelsen, kan man konkludere på tværs af undersøgelsen, at de færreste virksomheder har vished og tryghed omkring anvendelsen af nanomaterialer. Kommentar fra deltager: Vi deltager i et EU-projekt, hvor vi ser på toksiciteten af nanomaterialer, som skal bruges til understøttelse af forsikringsselskabers risikovurdering. Her kan der opstå en udfordring for virksomheder i USA, som arbejder med nanomaterialer, fordi forsikringsselskaberne er tilbageholdende med at forsikre dem. Praksis på arbejdspladserne Spørgsmål fra deltagerne: I fortæller, at man i virksomhederne tager fat om de lavt hængende frugter og de nederste niveauer i kontrolhierarkiet. Men har I fundet resultater, for eksempelvis praksis i laboratorier, hvor man går over til at bruge rentrums teknologier - handskebokse osv.? Hvordan skal det forstås? Svar fra oplægsholdere: Resultaterne fra Vital nano viser, at mange virksomheder fokuserer på brug af personlige værnemidler. Vi ser nogle eksempler på adfærdsbegrænsninger og afskærmning, men næsten ingen eksempler på

7 SIDE 7 implementering af nye tekniske sikkerhedsforanstaltninger og eliminering af materialer. Undersøgelsen viser, at virksomhederne på tværs af de forskellige brancheområder har en lang erfaring fra VOC er, kemikalier, slibestøv mv., men der er usikkerhed og en manglende vished, om de kan bruges til håndtering af nanomaterialer. Der er stadig en række spørgsmål omkring, hvilke reference og erfaringer der er de rigtige at bruge. I nogle tilfælde har man slet ikke overvejet, at erfaringer fra tidligere indsatser kan være et godt udgangspunkt for en forebyggende indsats. Undersøgelsen viser yderligere, at Små og Mellemstore Virksomheder er hyppigere forekommende i gruppen af virksomheder hvor ingen tiltag/ingen handlinger iværksat, mens større virksomheder med flere ressourcer og længere erfaring med løsning af lignende arbejdsmiljøudfordringer har større kapacitet til risikohåndtering, vidensøgning mv. Kommentar fra deltagere: I nævner et eksempel på, at man nogle steder bruger almindelige sanser som lugte- og smagssansen til at detektere nanopartikler i arbejdsmiljøet. Det kender vi godt. Svar fra oplægsholdere og panel: Det er rigtig, at vi har set det i undersøgelsen. Det er dog generelt set ikke en god strategi at bruge, da mange nanopartikler ikke lugter, og det oftest er andre partikler i luften, man kan lugte - eksempelvis ved udstødningsgasser ol. Generelt set ved vi, at mange giftige stoffer og materialer ikke lugter eller lammer lugtesansen. Spørgsmål fra deltagere: Hvem er det egentlig, som gør opmærksom på, at der kan være risici/problemstillinger på virksomhederne. Er det autoriserede påbud og regelarbejde, der rammer virksomhederne. Vi oplever tit, at det er rådgiverne eller en videnperson på kemi, som på virksomhederne råber op: Hey, her er et problem og på den måde tilføjer virksomhederne noget viden. Har I interviewet rådgiverne? Svar fra oplægsholdere: Vi har interviewet et par rådgivere, men ikke ret mange. Vores vurdering er, at ikke særlig mange rådgivere i Danmark har tilstrækkelig viden og en regulatorisk ramme for at yde arbejdsmiljørådgivning på området.

8 SIDE 8 Sikkerhedsdata og kommunikation Spørgsmål fra deltagere: Ved fabrikanterne ikke, om der er nanomaterialer i deres produkt? Jeg er klar over, at der kan være agenturer mv., som ikke ved det. Men helt tilbage i første led hos producenten, ved de det der? Svar fra oplægsholderne: I undersøgelsen har vi ikke interviewet producenterne af nanomaterialer (de er hjemboende i udlandet) eller agenturer. Fokus har været på de danske virksomheder, som anvender materialerne, og hvilken information de får leveret med materialerne/produkterne, og hvordan de kommunikerer dette til medarbejdere, kunder mv. Vi ved fra litteraturen og andre undersøgelser, at MSDS data er et problem. Det er dog vores opfattelse, at producenterne der laver grundsubstansen ofte godt ved det. Kommentarer fra deltagere: Flere deltagere tilkendegiver, at de har svært ved at få de nødvendige oplysninger fra deres leverandører af nanomaterialer. En deltager udtaler, at deres erfaringer er, at folk ikke helt ved, hvad nano er. De oplever det hos kunder og hos os dem selv. Hvis det er nano - så vil de ikke røre det. Uddybning fra oplægsholdere: Når vi ser på de danske virksomheders kommunikation, er vi ikke stødt på eksempler, hvor virksomheder selv har givet nano-prædikatet en særlig plads i produktblade eller lignende. Der findes dog eksempler. I undersøgelsen har vi set meget lidt kommunikation - snarere tværtimod har vi set meget lidt lyst til at navngive et produkt som et nanoprodukt. Nogle virksomheder vil ikke skrive det, fordi alene navnet nano skaber nogle reaktioner. Kommentar fra deltagere: Nogle bruger usikkerhederne omkring definitionen af nanomaterialer, og det at der ikke er vedtaget en fælles definition til at gemme sig bagved - for ikke at gøre noget. Pas på at forskelligheden i definitionen kommer til at skygge over det at gøre noget.

9 SIDE 9 Regulering Spørgsmål til panelet: Hvordan skal vi regulere dette område? Kommentarer fra panelet: Dansk Industri (DI): Det er DI s grundholdning, at det er EU-reguleringen, vi skal anvende. Vi ønsker ikke, at danske virksomheder skal underlægges en national definition og få en dårligere konkurrencemulighed. Det Nationale Center for Arbejdsmiljø (NFA): Vi er enige i en EU tilgang, men synes på den anden side, at NANO skal reguleres nu, når vi nu ved, at det er farligere, at indånde nanopartikler end de tilsvarende større partikler. Det er absolut topprioritet at få en specifik regulering af nanomaterialer. Bygge-, Anlæg- og Trækartellet (BAT): Vi mener ikke, at Danmark har været tidligt ude. Tværtimod mener vi, at vi har været ret langsomme til at handle på den viden (og på trods af de usikkerheder), som er kommet frem. Der er behov for, at alle aktører skal løfte opgaven sammen. Det er på tide, at Arbejdstilsynet skal på banen med udmeldinger på området. Arbejdstilsynet (AT): Området er allerede dækket af regulering i dag. Det er faktisk allerede omfattet af regler. Eksempelvis bekendtgørelse af stoffer og materialer som stiller krav om at arbejdsgivere skal sikre, at der laves en kemisk arbejdspladsvurdering - eksponering, varighed for udsættelse mv. - og ud fra det skal man se, hvad man kan gøre - substituere, lukkede områder, som arbejdsgiver har man pligt til at handle. sagt, så arbejder AT på at informere yderligere om dette på Arbejdstilsynets hjemmeside. Spørgsmål fra deltagere: Min erfaring viser mig, at det er regler, der tæller. Tænk hvis alle de midler som gives til forskning blev brugt til at omsætte til handling og regelarbejde? Hvor lang tid vil der gå, til der bliver pakket en kuffert og rejst til EU og gjort noget ved det - Do it? Kommentar fra deltagere: Man vil ikke rette selve REACH, men man vil ændre bilagene til at karakterisere nanomaterialer, toksicitet mv. Det kan gøres ved en relativ nem proces. Hvis det var hele REACH - så ville det vare 10 år, fordi det skal igennem kommissionen osv. Generaldirektoratet vedr. arbejdsmiljø har igangsat et arbejde, og i marts og april kommer nyt i forhold til arbejdsmiljø og nanomaterialer.

10 SIDE 10 Kommentarer fra panelet: Vi kan ikke regulere EU uden videre. Det er rigtigt, at det er omfattet af eksisterende lovgivning, men hvis det er så komplekst og kompliceret, så man ikke ved, hvordan man anvender det, så må man i gang på andre måder. Miljøstyrelsen forbereder et nano-register i Danmark med, men der har man glemt de professionelle slutbrugere. Det er ærgerligt. Det amerikanske arbejdsmiljøinstitut (NIOSH) synes, de havde tilstrækkelig viden til at opstille vejledende grænseværdier for TiO 2 og karbon nanorør, så det kan vi vel også i Danmark? Man må række ud til det, der virker - det eksisterende lovgivningssystem og vejledende system. Det her område må vi sætte fokus på i tilsynet, men der er grænser for, hvad et menneske kan rumme på et tilsyn. Ved tilsyn kigger man også på, om AMO er aktiv, har de beredskab, og har de kompetencer til at håndtere det?

11 SIDE 11 Vejledning og uddannelse Kommentar fra panelet: Jeg var faktisk meget overrasket over, at de redskaber som skal bruges i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne; APV og brugsanvisninger, ikke slår mere ud i undersøgelsen. Løsningen skal findes i det, vi har - de skal bruges, men selvfølgelig med særlig øje for de særlige forhold som gælder nano. Kommentar fra panelet: Vi har et meget etableret systemet, blandt andet BARvejledningerne - det er det, der skal videre arbejdes med. I I-BAR har vi for tre-fire år siden sat gang i udviklingen af et risikovurderingsværktøj, Nanosafer, og en stor branchevejledning. Den er et udtryk for den viden, der var tilgængelig på det tidspunkt. Industriens Branchearbejdsmiljø og Grafisk BAR er parat til at tage fat på arbejdet igen. Det står i hvert fald klart, at man for hvert produktområde og brancheområde skal definere sin vejledning mv. Man er nødt til at være meget konkret på det præcise produkt/proces hvad gælder her? Det bliver et rigtig stort arbejde at komme i gang med dialog om denne problematik. Kommentar fra deltagere: Nanomaterialer i dag er reguleret, for de hører under stof og kemikalielovgivningen. Problemet opstår, fordi nanomaterialer ikke er eksplicit nævnt, og der er en del ting, man ikke ved. Mit forslag er, at der hvor man ved noget - og man ved faktisk, at eksisterende reduktionsmetoder og tekniske værnemidler som indkapsling og filtrering virker effektivt på små partikler - der kan man handle. Vi kan nedsætte eksponeringen væsentligt - så hvorfor ikke starte der? Kommentarer fra panelet: Nanomaterialer kan optræde i mange forskellige former og scenarier - eksempelvis kulstofnanorør i sin rene form - eller kulstofnanorør i en mobiltelefon. Man er nødt til at være meget specifik i sin kommunikation. Vi skal uddanne virksomhederne til, at de skal de opsøge information, når de er i tvivl.

12 SIDE 12 KONTAKT: Seniorkonsultent Henrik Vejen Kristensen Teknologisk Institut Center for Arbejdsliv Seniorforsker Steffen Foss Hansen Danmarks Teknologiske Universitet Institut for Vand og Miljøteknologi