IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
|
|
- Frans Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole
2 INDHOLD Fodring i farestalden næringsstofnormer og foderkurver Nyt D-vitamin HyD Rug til søer 2...
3
4 NÆRINGSSTOFNORMER TIL DRÆGTIGE SØER Norm Aktuelt Ford. Råprotein pr. FEso Ford. Lysin pr. FEso 3,3 4,7 Ford. Methionin pr. FEso 1,6 1,9 Ford. Treonin pr. FEso 3,0 3,5 Calcium pr. FEso 6,5 7,2 Ford. Fosfor pr. FEso 2,0 2,7 4...
5 HULDSTYRING - VÆRKTØJ Øjet Nemt Usikkert, upræcist og utilstrækkeligt Palpering mærke på søerne Forholdsvis præcist - rutine Subjektivt Rygspækmåling Tidskrævende præcisionsarbejde Skal måles i P2 Forholdsvis præcist Mere objektivt Et specifikt mål for fedningsgraden 5...
6 HULDSTYRING - RESULTATET Behov for tre foderkurver Vælg den rigtige foderkurve og følg op på, om fodringen virker efter hensigten 6...
7 SPILLEREGLER FOR HULDSTYRING I farestalden De fede søer slankes maks. 8 FEso pr. dag I kontrol- og drægtighedsstalden De tynde/normale søer skal være i ordentligt huld til faring Søerne må ikke tabe sig Hvor ofte skal søerne huldvurderes? Ved fravænning (for sikker implantation) 4 uger efter fravænning (for at spare foder) Efter dages drægtighed (sikre ensartede søer) Ved faring (evaluering: Virker kurver + management) 7...
8 ENSARTEDE SØER I SAMME HULD VED FARING SIKRES VED Pas på med for højt indhold af råprotein og aminosyrer Der må ikke fravænnes fede søer (2-3) og rygspæktykkelse (13-15 mm) Kun en person er ansvarlig for huldvurdering og ændring af foderkurver Rygspækmåling er præcisionsarbejde Vælg den rette foderkurve ud fra en helhedsvurdering af soen ved løbning, drægtighedskontrol, vaccination og faring Foderkurver er individuelle for hver besætning Foderets energi indhold ekstra mulighed for styring ved konkurrencepræget fodring 8...
9
10 EFFEKTIV MÆLKEPRODUKTION Mælk bestå af fedt, protein og laktose dette ændrer sig hen over diegivningsperioden Den bedste mælkeydelse opnås, når hovedparten af næringsstofferne kommer fra foderet Soens krop er buffer ved for lidt og for mange næringsstoffer i foderet i forhold til forbruget til mælkeproduktionen 10...
11 PROTEIN OG AMINOSYRE HVODAN HÆNGER DET NU SAMMEN Et protein består af 23 forskellige aminosyrer 12 af disse aminosyrer er essentielle og skal tilføres via foderet resten kan dyrene selv fremstille Lysin, Treonin, Valin, Methionin og Tryptofan er de vigtigste og kan fremstilles syntetisk og tilsættes foderet Ved fordøjelse nedbrydes protein til aminosyrer og inde i dyret genopbygges de til nye proteiner 11...
12 IDEALPROTEINKONCEPTET - DEN KORTE FORKLARING Ideal protein = den rette aminosyre sammensætning 12...
13 NYE NORMER TIL DIEGIVENDE SØER St. ford. pr. FEso 2013 norm Ny norm 1 I procent af lysin Råprotein, min Lysin 6,6 7,7 100 Methionin 2,1 2,46 32 Treonin 4,3 5,0 65 Tryptofan 1,3 1,54 20 Valin 5,0 5,85 76 Ford. Fosfor 2,7 3,0 1 Alle øvrige aminosyrer fastholdes i samme forhold til lysin som tidligere Anbefalingerne gælder fra 2 dage efter faring 13
14 MERE PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER GIVER Øget protein/lysin under diegivning Højere kuldtilvækst Lavere vægttab Begrænsning af mobilisering af muskelprotein Men øget mobilisering af fedt Øget næringsstofindhold i mælken Ingen effekt på forekomst af pattegrisediarré Den efterfølgende reproduktion påvirkes ikke Dog svag positiv effekt af protein på efterfølgende kuldstørrelse 14
15 PRAKTISK IMPLEMENTERING AF NORMER - GENOPTIMERING AF FODERBLANDINGER I Gammel norm Ny norm Byg, % 35,0 35,0 Hvede, % 45,0 39,0 Afsk. soja, % 15,3 21,1 Fedt, % 1,2 1,6 FEso pr. kg 1,08 1,08 St. ford. lysin pr. FEso 6,6 7,7 (7,7 norm) St. ford. råprotein pr. FEso (125 norm) Merpris, kr. pr. 100 FEso - + 8,70 15 BEREGNET MED 5-ÅRSPRISER
16 ØKONOMI PR. ÅRSSO - POTENTIALET I NYE NORMER Parameter Forventet effekt værdi Fravænningsvægt 31 grise 0,25-0,28 kg/gris 11 kr. pr. kg kr. Mindre vægttab Ca. 3,5 kg pr. kuld* kr. Merpris, foder farestald FEso 8-9 øre pr. FEso** kr. * Slagtevægten stiger lidt på udsættersøer. Svært at sætte pris på! **Afhænger af om kun til 125 g f. råpr. eller til 5,85 valin! Gevinst kr. pr årsso! - Er 11 kr. pr kg fra beregnet notering nok? - Gevinst kan afhænge af nuværende fravænningsvægt - Risiko for negativ kuldeffekt af blandefejl er næsten væk 16...
17 BRUG DIEGIVNINGSFODER MED OMTANKE Høj kuldtilvækst over 2,6 kg pr dag De nye normer giver dyrere foder Derfor kritisk ved anvendelse af diegivningsfoder i løbekontrolstalden og poltestalden Mindre potentiale hvis anvendelse helt fra indsættelse i farestalden Og ingen forsøgsdokumentation for dette Pattegrisediarré Ingen ændringer fra dag 2-fravænning Behandlingen først iværksat dag 2 Det økonomiske potentiale vejer tungt Andre tiltag kan derfor overvejes 17...
18 DEFINITION FASE-FODRING ELLER TOKOMPONENT FODRING? Fasefodring Flere foderblandinger over tid Gradvis overgang mellem foderblandinger over tid To-komponent fodring Fodring med en blanding suppleret med en anden samtidig blanding Automatisk (meget få foderanlæg) Håndkraft 18...
19 2-KOMPONENT FODRING Fortynding af foderet fra indsættelse til 2-3 dage efter faring Kan manuelt udføres på flere måder Drægtighedsfoder Hjemmelavet faringsmix (byg + fedt + mineraler) eller (byg + roepiller + fedt + mineraler). Pas på, hvis ikke der indgår mineraler i det der fortyndes med Ellers reduceres den daglige mineraltildeling meget drastisk Mulighed for samtidigt at reducere antal dødfødte grise 19...
20 PERSPEKTIVER - FODRINGS- OG MANAGEMENTMÆSSIGE Perspektiver i to-faset fodring Råvarer og næringsstofferne tilpasses henholdsvis faring/tidlig laktation og sen laktation Kræver tilpasset foderanlæg Perspektiver i to-komponent fodring Afkobling af energi og fodersammensætning Mulighed for at stabilisere fiberforsyning trods reduktion af energitildeling Oplagt til avancerede foderanlæg eller ved topdressing fra indsættelse i farestald og indtil 2-3 dage efter faring 20
21 FODERSTRATEGI I FARESTALDEN Valg af foderstrategi Restriktiv fodring 6-8 dage og derefter tilnærmet ad libitum tre gange dagligt Er det optimalt? Hvad er praktisk muligt? Skal foderoptagelsen være maksimal? Det daglige behov ændrer sig henover diegivningsperioden 21...
22 Daglig kuldtilvækst (kg. pr. dag) SOENS VÆGTÆNDRING OG KULDTILVÆKST 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Soens daglige vægtændring (kg pr. dag) Kilde: Erfaring nr. 1316
23
24 FEso pr. dag FODERSTRATEGI I DIEGIVNINGS- PERIODEN 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 For høj foderstyrke Høj foderstyrke Moderat foderstyrke 7,00 6,00 5,00 4,00 For lav foderstyrke 3,00 2,00 1, , Antal diegivningsdage
25 KORREKT FODRING AF DIEGIVENDE SØER SIKRES VED Der sættes ensartede søer i farestalden (3) og rygspæktykkelse (16-19 mm) Kun en person er ansvarlig for at ændre foderkurver De nye normer for protein og aminosyrer anvendes efter diegivningsdag 2 Fasefodring i diegivningsperioden alternativt fortynding af foderet fra indsættelse til 2 dage efter faring Fiberindholdet styrer mængden af råmælk og dermed pattegrisenes totaldødelighed Maksimal foderstyrke styres af antal grise, som soen skal passe 25...
26 OMSÆTNING AF VITAMIN D 3 7-dehydrocholesterol Skin Hud UVB irradiation Dietary Vitamin D3 7-dehydrocholesterol Hy D Skin UVB irradiation Cholecalciferol (Vitamin D 3 ) Cholecalciferol (Vitamin D 3 ) Liver Lever hydroxylation Liver hydroxylation 25-hydroxycholecalciferol (25-OH-D 3, Circulating form) 25-hydroxycholecalciferol (25-OH-D 3, Circulating form) Kidney Nyre hydroxylation Kidney Nyre hydroxylation 1,25-dihydroxycholecalciferol (Aktive form) 1,25-dihydroxycholecalciferol (Aktive form) Hy D (25-OH-D 3 ) er den omsættelige form af vitamin D 3 25-OH-D 3 optages på samme måde men hurtige end vitamin D 3 Går uden om leveren, Hy D sikre et optimal plasma niveau af 25-OH-D3 og en mere effektiv produktion af 1,25(OH) 2 D 3 Kilde: Schwartz, G. G.
27 FUNKTION AF VITAMIN D 3 Vitamin D er vigtigt for optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor. Derudover indgår vitamin D også i regulering af deponering og udskillelse af calcium og fosfor fra knogler samt udskillelse af calcium og fosfor fra nyrerne. Hy-D påvirker dannelsen af antallet af muskelceller, hvilket giver en forventning om at pattegrisene har en større fødselsvægt og tilvækst
28 EFFEKT AF TILDELINGSPERIODE I FODERET PÅ BLODET INDHOLD AF D3-VITAMIN ANALYSERET SOM 25-HYDROXY D3-VITAMIN Gruppe Vitamin D3 Hy D Antal søer, stk. 9 9 D3 - vitamin i blodet efter 2 uger, ng/ml 15,7 35,8 Antal søer, stk. 9 9 D3 - vitamin i blodet efter 7 uger, ng/ml 14,4 46,
29 RESULTATER - BLODPRØVER Gruppe Vitamin D3 Hy D Antal søer, stk D3-vitamin i blodet ved faring, ng/ml 19,7 43,6 D3-vitamin i blodet cirka 4 dage efter faring, ng/ml D3-vitamin i blodet ved fravænning, ng/ml D3-vitamin i blodet, gennemsnit á 3 prøver pr. so, ng/ml 20,3 40,4 31,4 75,5 23,6 52,
30 STANDARDISEREDE KULD Gruppe Vitamin D3 Hy D P-værdi Antal fravænnede kuld, stk Gennemsnitligt kuldnummer 3,2 3.2 Standardiseret kuldstørrelse, stk. Kuldvægt ved standardisering, kg 14,0 14,0 18,8 19,9 0,003 Diegivningsperiode, dage Antal fravænnede grise pr. kuld, stk. Kuldvægt ved fravænning for alle kuld, kg 12,70 13,00 0,03 85,0 88,6 0,
31 KONKLUSION Indholdet af D-vitamin i blodet på diegivende søer er højere ved anvendelse af Hy D Indsættelsevægt i standardiserede kuld var højere ved brug af Hy D Antal grise ved fravænning og tilvækst i standardiserede kuld var højere ved brug af Hy D Tilvækst og smågrisedødelighed er ens 31...
32 DET HANDLER OM RUG TIL SØER Høje udbytter på lette jorde Lavt behov for sprøjtning Hybridsorter Få meldrøjere Billigere end hvede Indeholder arabinoxylaner giver højere viskositet i mave-/ tarmkanalen og nedsætter passagehastigheden 32
33 DRÆGTIGHEDSBLANDINGER Råvarer i % Kontrol Forsøg Byg (valset tilsat sammen med pillerne) 10,0 10,0 Byg 25,0 0.0 Hvede 35,0 0,0 Rug 0,0 60,0 Soja, solsikke, hvedeklid, raps 25,7 25,7 Palmeolie 1,1 1,1 Sukkerroe melasse 1.0 1,0 Mineraler, vitaminer og syntetiske aminosyrer 2,2 2,2 33
34 DIEGIVNINGSBLANDINGER Råvarer i % Kontrol Forsøg Byg (valset tilsat sammen med pillerne) 10,0 10,0 Byg 25,0 7.5 Hvede 35,0 17,5 Rug 0,0 35,0 Sojaskrå, solsikke, hvedeklid, raps 24,8 24,8 Palmeolie 2,0 2,0 Sukkerroe melasse 1.0 1,0 Mineraler, vitaminer og syntetiske aminosyrer 2,2 2,2 34
35 REPRODUKTIONSRESULTATER FORELØBIGE TAL Gruppe Kontrol Rug Antal søer, stk Rygspæktykkelse ved faring, mm 17,1 16,8 Faringsprocent Totalfødte grise pr. kuld, stk. 17,0 16,9 - Heraf dødfødte grise pr. kuld, stk. 1,2 1,2 35
36 FARESTALD FIKSEREDE KULD - FORELØBIGE TAL Gruppe Kontrol Rug Antal kuld, stk Antal grise pr. kuld ved udjævning 14,2 14,2 Kuldvægt ved udjævning, kg 19,7 19,3 Antal diegivningsdage Antal grise pr. kuld ved fravænning ,5 Kuldvægt ved fravænning, kg 83,2 83,4 36
37 SAMLET Vi har ikke set meldrøjere er du hjemmeblander så vær opmærksom Driftslederne i de to besætninger har ikke bemærket forskelle mellem søerne i de to gruppe på foderoptagelse, pasningsevne, mv. I besætningen med gulvfodring siger driftslederen at søerne er længere tid om at æde foderet med rug De foreløbige produktionstal fra søerne i de to grupper ser ens ud 37 Afprøvningen er slut i december
SEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereOPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs merePROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereFODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart
FODRING AF SUPERSOEN Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart INDHOLD Foderkurver til diegivende søer Fodring og efterfølgende reproduktion
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereEKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN
Støttet af: EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN MEDDELELSE NR. 1158 Tildeling af drægtighedsfoder med 103 gram fordøjeligt protein og 5,8 gram fordøjeligt
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereFODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015
FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter
Læs mereEKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE
EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE ERFARING NR. 1715 Mere energi, protein og lysin i perioden fra to dage før faring til otte dage efter faring påvirker ikke entydigt faringsforløb,
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereDLG's fodersortiment til søer 2012-13
DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereReducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs merePROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN
PROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN MEDDELELSE NR. 1114 En reduceret protein- og lysinforsyning til soen fra indsættelse i farestalden til tre dage efter faring påvirker ikke
Læs mereFodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Læs mereEFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB
EFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB MEDDELELSE NR. 1118 En højere foderstyrke i diegivningsperioden begrænsede søernes vægttab yderst effektivt, mens effekten på den
Læs mereNYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden
Læs mereLMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup. Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement
Dagsorden Mødedato 24. november 2016 kl. 14.30-19.00 Sted Deltagere LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereSØER BLIVER, HVAD DE SPISER
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereOptimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Læs mereNYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
Læs mereFodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK
Agenda Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Struktur i foder Fokus på fibre i sofoder Hy D Smågrisefoder erfaringer med de nye normer. Betydning
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereDANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Læs mereSpar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
Læs mereRUG TIL SØER. Sammendrag
RUG TIL SØER MEDDELELSE NR. 1104 Drægtighedsfoder med 60 % rug efterfulgt af diegivningsfoder med 35 % rug havde ikke negativ effekt på søernes produktivitet. Rug uden meldrøjer kan indgå i ovennævnte
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereFODER - DECEMBER 2018
FODER - DECEMBER 2018 JENS KORNELIUSSEN DECEMBER 2018 PROGRAM Foderpriser Hvad arbejder vi med I besætningerne lige nu? 1 FODERPRISER Korn 11/12-2018 leveret hele træk tippet af. Hvede : ca. 160 kr - 156-170
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereAktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs merePRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereHESTEBØNNER TIL SØER SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ELSE VILS OG JULIE KROGSDAHL BACHE UDGIVET: 23. AUGUST 2019 MEDDELELSE NR.
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SØER MEDDELELSE NR. 1174 Foder med 15 % hestebønner til søer i hele cyklus gav flere fødte grise pr. kuld og samme faringsprocent og kuldtilvækst. Hestebønner (Fuego) kan indgå
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereTO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereNyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereLÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?
LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT? VSP største demoprojekt Svinerådgiver Gitte Hansen, Gefion gh@gefion.dk HVOR DER ER VILJE ER DER VEJ Motivation for forandring skaber resultater
Læs mere